Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del
Offentligt
2838887_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
15. marts 2024
Folketingets Kulturudvalg har 19. februar 2024, efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF), stil-
let mig følgende spørgsmål 98 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren gøre rede for, hvilke betingelser, der skal være til stede for, at aktiviteter,
fx danseundervisning, kan kategoriseres som ”folkeoplysning” og om
folkeoplysende ak-
tiviteter kan finde sted i regi af privatejede danseskoler?
Svar:
Der er i folkeoplysningsloven opstillet en række specifikke krav til foreningernes opbyg-
ning mv., der skal opfyldes, for at aktiviteter under foreningerne kan få kommunal støtte
i henhold til folkeoplysningsloven. Først og fremmest skal en forening (jf. lovens § 1) have
et folkeoplysende formål, der overordnet bidrager til medlemmernes forståelse af demo-
krati og aktivt medborgerskab. Endvidere fremgår det af lovens § 5, at den folkeoplysende
forening ikke må oprettes eller drives i kommercielt øjemed. Derudover er der en række
krav til foreningsdannelse, som også skal være opfyldt.
Specifikt for folkeoplysende
voksenundervisende foreninger
gælder (jf. lovens § 4) bl.a., at
de skal:
Have en bestyrelse, der består af mindst 5 personer, der er valgt eller udpeget af
medlemmerne eller medlemsorganisationerne, der står bag foreningen,
Give deltagerne i den folkeoplysende virksomhed mulighed for en plads i bestyrelsen,
Have en folkeoplysende voksenundervisningsvirksomhed, der som udgangspunkt er
åben for alle
Være hjemmehørende i tilskudskommunen og
Have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig.
Specifikt for frivillige
folkeoplysende foreninger
gælder (jf. lovens § 4) bl.a., at de skal:
Have en bestyrelse,
Være demokratisk opbygget,
Bygge på aktivt medlemskab og have mindst 5 betalende medlemmer,
Som udgangspunkt være åben for alle, som tilslutter sig foreningens formål.
Være hjemmehørende i tilskudskommunen og
Have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig.
Dok. nr. 152921
KUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om hvilke betingelser, der skal være til stede for, at aktiviteter, fx danseundervisning, kan kategoriseres som folkeoplysning
I henhold til folkeoplysningsloven er det således ikke muligt for kommunerne at støtte
aktiviteter, der foregår i regi af kommercielle virksomheder.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 2