Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del
Offentligt
2775978_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
6. november 2023
Folketingets Kulturudvalg har 10. oktober 2023, efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF), stil-
let mig følgende spørgsmål nr. 10 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Har ministeren et overblik over, hvad det samlet vil koste at sikre en bæredygtig
vedligeholdelse af landets fortidsminder, herunder storstensgrave, gravhøje,
dysser, jættestuer, voldsteder, runestene, og ruiner?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Slots- og Kulturstyrelsen, som oplyser følgende:
”Der
skelnes mellem istandsættelse, som er et egentligt konstruktivt indgreb i et for-
tidsminde (f.eks. afstivning af bæresten), og løbende vedligehold, som enten består af
helt overfladiske istandsættelsesarbejder (f.eks. begrænset påføring af ny mørtel) eller
af pleje i form af fjernelse af vegetation fra fortidsmindet.
I Danmark har vi ca. 35.000 beskyttede fortidsminder. Et estimat af bæredygtigt vedli-
gehold af landets fortidsminder, dvs., at de vedligeholdes, så de ikke nedbrydes over tid,
vil kræve, at tilstanden for samtlige ca. 35.000 fortidsminder i Danmark kendes.
Hidtil har styrelsen haft fokus på tilstanden af de ca. 4.000 særligt vedligeholdelses-
krævende storstensgrave og ruiner. Det er på nuværende tidspunkt derfor ikke muligt
at give et samlet estimat af, hvad det vil koste at sikre et bæredygtigt vedligehold af
landets fortidsminder.”
Jeg kan henholde mig til styrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 129587