Kirkeudvalget 2023-24
KIU Alm.del
Offentligt
2819305_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af den 25. januar 2024 (KIU alm. del
spørgsmål
20) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 04/09-23 fra Dansk Diakoni Råd
om arbejdet med diakoni, jf. KIU alm. del - bilag 61 (20222)?”
Svar:
Først og fremmest er jeg som både medlem af folkekirken og som kirkeminister
bevidst om værdien af den kirkelige diakoni. Det helt centrale for diakonien og
for dem, der dagligt har valgt det kirkelige sociale arbejde, er nemlig den
kristne tjeneste og omsorg for medmennesker, og vigtigheden af dette arbejde
kan ikke understreges nok.
Jeg er enig med Dansk Diakoniråd så langt, at diakoni ikke er den mest synlige
del af den danske folkekirke. Dens formål gør, at den ikke naturligt har PR eller
anden offentlig opmærksomhed for øje. Alligevel er det min opfattelse, at den
fungerer effektivt i de sogne og lokalsamfund, hvor den udfolder sig.
Det er dog ikke ensbetydende med, at folkekirken som helhed ikke kan have et
endnu stærkere fokus på den kirkelige diakoni end tilfældet er i dag, eller at det
omgivende samfund ikke i højere grad kan få øjnene op for, at den har stor an-
erkendelsesværdighed.
Jeg har selv en stor ambition om at være med til at igangsætte et mere strate-
gisk arbejde for at skabe større opmærksomhed om diakoni, da jeg er overbe-
vist om, at der kan gøres mere for at understøtte dette vigtige område.
Jeg vil derfor undersøge muligheden for, eventuelt i efteråret 2024, at indkalde
til et møde med en bred repræsentation af fagfolk inden for det diakonale ar-
bejde til en drøftelse om, hvordan vi mere hensigtsmæssigt kan arbejde hen-
imod en strategi, der kan understøtte en endnu mere effektiv kirkelig diakoni.
Som det fremgår af indledningen i det vedhæftede
”Inspirationspapir
til drøf-
telse af diakoni i kirken og diakonale organisationer”, som Dansk Diakoniråd
har vedlagt deres henvendelse til Kirkeudvalget i 2022, så findes der i Danmark
mange forskellige grupper af mennesker, der arbejder med diakoni på mange
forskellige måder.
Det klare udgangspunkt er, at det er det enkelte sogn og menighedsråd, der har
friheden til selv at bestemme, hvordan de ønsker at varetage deres diakonale
arbejde. Det hindrer omvendt ikke, at man sammen, altså stat, kommune og fol-
kekirke kan rammesætte nogle fælles ambitioner for de fremtidige vilkår for
den kirkelige diakoni. Derfor mener jeg, at et fælles møde, hvor vi mødes om
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 369366
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 2. februar 2024
KIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om kommentar til henvendelsen af 04/09-23 fra Dansk Diakoni Råd om arbejdet med diakoni, jf. KIU alm. del - bilag 61 (20222)
2819305_0002.png
dette spørgsmål i en bestræbelse på at forene kræfterne, ikke kolliderer med
den frihed, som menighedsrådene har og fortsat skal have på dette område.
Som kirkeminister vil jeg være varsom med selv alene at forsøge at definere di-
akonien som begreb og dens specifikke indhold. Det mener jeg er en opgave for
det brede kirkelige landskab.
Jeg vil også her benytte lejligheden til at anerkende det store arbejde som
Dansk Diakoniråd har lagt i at udarbejde en grundig og inspirerende beskri-
velse af diakonien i det vedhæftede inspirationspapir. Det har jeg med stor in-
teresse orienteret mig i og vil se frem til at drøfte nærmere på et eventuelt
møde i efteråret.
Akt nr.:
Side 2
Morten Dahlin
/ Katrine Gunnersø Søndergaard