Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del
Offentligt
2820461_0001.png
Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 28
Offentligt
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 24. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 28 (alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) og ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten
Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 28:
Vil ministeren i forlængelse af orienteringen om udkast til forslag om lov om æn-
dring af udlændingeloven, hjemrejseloven, straffeloven og forskellige andre love og
om ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det
Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale (IFU alm.
del - bilag 38) kommentere, hvorvidt den konstruktion, der foreslås indført af hen-
syn til bestemmelsen efter statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra f, og
artikel 7, stk. 3, ikke er grundlovsstridig, eftersom man som følge af konstateringen
af, at grundlaget for erhvervelsen af statsborgerskab aldrig har foreligget, lader
statsborgerretskonventionen afgøre, hvorvidt en mindreårig eller statsløs person
anses for at have erhvervet dansk statsborgerskab (ex nunc), selvom denne aldrig
efter grundloven har haft erhvervet dansk statsborgerskab (ex tunc)? Vil ministeren
samtidig redegøre for, hvorvidt konventionens artikel 7 i disse tilfælde ikke er
contra legem grundlovens § 44, stk. 1, og i forlængelse heraf redegøre for, om dette
ikke medfører, at konventionens bestemmelse i disse tilfælde ikke ved de i dansk
ret anerkendte fortolkningsmetoder, kan bringes i overensstemmelse med grund-
loven?
Svar:
1.
Et barn erhverver dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis faderen, moderen eller
medmoderen er dansk, jf. indfødsretslovens § 1, stk. 1.
Det vil sige, at hvis et barn f.eks. bliver født i Danmark og bliver registreret med en
dansk mand som sin retlige far og en udenlandsk kvinde som sin retlige mor, har
barnet erhvervet dansk statsborgerskab ved fødslen. Hvis det f.eks. i en faderskabs-
sag konstateres, at den danske mand ikke længere er barnets retlige far, men det i
stedet konstateres, at en mand, som ikke er dansk statsborger, er barnets retlige
far, vil barnet anses for ikke at have erhvervet dansk statsborgerskab på noget tids-
punkt.
Side
1/2
20. marts 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 3811
2239733
 IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om uddybelse af udtalelse fra samrådet d. 18/1-24 (samrådsspm. B) m.v.
2.
Med det i spørgsmålet omtalte lovforslag foreslås det bl.a., at det indsættes i
indfødsretslovens § 1, stk. 4, at konstateres det, at forholdet, som lå til grund for et
barns erhvervelse af dansk indfødsret efter indfødsretslovens § 1, stk. 1 eller 3, § 2
eller § 2 A, stk. 1 og 3, ikke længere foreligger, skal barnet anses for ikke på noget
tidspunkt at have erhvervet dansk indfødsret, medmindre barnet derved bliver
statsløst, eller hvis konstateringen sker efter, at vedkommende er fyldt 18 år. Den
pågældende vil i den situation blive anset som havende dansk statsborgerskab i
overensstemmelse med statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra f og ar-
tikel 7, stk. 3.
3.
Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få dansk statsborgerskab
uden ved lov (naturalisation). Bestemmelsen indebærer et delegationsforbud, og
det kan således ikke overlades til administrative myndigheder eller domstolene at
træffe afgørelse om tildeling af dansk statsborgerskab til udenlandske statsborgere
og statsløse personer.
Grundlovens § 44, stk. 1, er dog ikke til hinder for, at der ved lov fastsættes bestem-
melser om, at dansk statsborgerskab automatisk opnås, når visse faste kendsger-
ninger er til stede. Således er der f.eks. i den gældende indfødsretslov fastsat regler
om, i hvilke tilfælde dansk statsborgerskab erhverves ved fødslen, jf. § 1, ved for-
ældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab, jf. § 2, og ved adoption, jf. § 2 A.
Det bemærkes, at der med lovforslaget foreslås en bestemmelse, hvori det er fast-
sat, hvilke kendsgerninger der skal være til stede, såfremt en person må anses som
havende dansk statsborgerskab. Myndighederne får således alene til opgave at
konstatere, at de pågældende er omfattet af de situationer, hvor de pågældende
må anses som værende danske statsborgere. Det er derfor Udlændinge- og Inte-
grationsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse ikke rejser spørgs-
mål i forhold til grundlovens § 44, stk. 1.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2