Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del
Offentligt
2812985_0001.png
Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 37
Offentligt
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 22. november 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 37
(Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 37:
Vil ministeren på grund af statsløsekonventionen, der gør det muligt for statsløse
født i Danmark at få dansk indfødsret uden at opfylde de almindelige betingelser,
tage initiativ til at hæve mindstestraffen for bl.a. voldtægt og knivstik til mindst 5
års fængsel eller vil ministeren fortsat tilbyde indfødsret til statsløse født i Dan-
mark, som har begået voldtægt og knivstik?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, som jeg kan henholde mig til:
”Justitsministeriet kan oplyse, at det følger af straffelovens § 216, stk. 1, at
for voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en
person, der ikke har samtykket til det. Straffen kan stige med fængsel indtil
12 år, hvis voldtægten har haft en særligt farlig karakter, eller der i øvrigt
foreligger særligt skærpende omstændigheder, jf. bestemmelsens stk. 3.
Efter straffelovens § 216, stk. 2, straffes for voldtægt med fængsel indtil 12
år den, som har samleje med et barn under 12 år. På samme måde straffes
den, som er fyldt 22 år og har samleje med et barn under 15 år.
Efter straffelovens § 245 straffes for grov vold med fængsel indtil 6 år den,
der udøver et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter eller
gør sig skyldig i mishandling.
Det fremgår videre af straffelovens § 246, at har et legemsangreb omfat-
tet af § 245 eller § 245 a været af en så grov beskaffenhed eller haft så
alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende
omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år.
Side
1/2
20. december 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 18178
2532351
IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om ministeren er tilhænger af, at alvorlig personfarlig kriminalitet, herunder vold og voldtægt fortsat ikke skal medføre udelukkelse for dansk indfødsret
Som det fremgår af regeringsgrundlaget, vil regeringen gennemføre en
strafreform, der bl.a. skærper straffen for alvorlig personfarlig kriminalitet,
herunder vold og voldtægt. Regeringens strafreform skal bl.a. sikre, at kri-
minelle kan idømmes straffe, der i langt højere grad afspejler forbrydelsens
grovhed.”
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2