Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del
Offentligt
2812258_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 21. december 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 57
(Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen Dehn-
hardt (SF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 57:
Vil ministeren redegøre for, hvordan behandlingen af Onur Sahins statsborgerskab
lever op til Handicapkonventionen? Vil ministeren ligeledes beskrive og redegøre
for Danmarks forpligtigelser i forbindelse med statsborgerskab og personer som
Onur Sahin? Der henvises til artiklen "Han har boet i Danmark hele sit liv. Men en
iq på 36 knuser drømmen om et dansk statsborgerskab", bragt i Berlingske den 18.
december 2023.
Svar:
1.
Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få indfødsret uden
ved lov (naturalisation). Det er således Folketinget, der ved lov tildeler dansk ind-
fødsret.
Grundlovsbestemmelsen indebærer, at forvaltningen ikke kan bemyndiges til at til-
dele statsborgerskab efter et skøn. Behandlingen af ansøgninger om naturalisation
har derfor igennem mange år været tilrettelagt således, at et flertal i Folketinget i
en aftale har beskrevet de betingelser, der skal være opfyldt for, at en ansøger kan
optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. En sådan aftale udmøntes i en
cirkulæreskrivelse om naturalisation, der beskriver de betingelser, der skal være
opfyldt for, at en ansøger uden videre kan optages på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse, samt de betingelser, der skal være opfyldt for, at en ansøgning fore-
lægges for Folketingets Indfødsretsudvalg.
2.
Det fremgår af præmisserne af Højesterets dom af 13. september 2013 (gengivet
i Ugeskrift for Retsvæsen 2013, s. 3328-3336) bl.a., at Danmark har påtaget sig en
række folkeretlige forpligtelser, som forudsættes efterlevet ved Folketingets udø-
velse af skønnet over, om dansk statsborgerskab skal meddeles en ansøger.
17. januar 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 20117
2564081
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 56: MFU spm. om kommentar til artiklen "Han har boet i Danmark hele sit liv. Men en iq på 36 knuser drømmen om et dansk statsborgerskab", bragt i Berlingske den 18. december 2023
Folketinget forudsættes således at efterleve Danmarks internationale forpligtelser,
herunder handicapkonventionen, i forbindelse med behandling af sager om med-
delelse af dansk indfødsret.
Vedrørende Danmarks forpligtelser på indfødsretsområdet i henhold til handicap-
konventionen henvises i øvrigt til Udlændinge- og Integrationsministeriets notat
herom, der blev oversendt til Folketingets Indfødsretsudvalg den 24. februar 2017
(IFU, Alm. del, bilag 63, samling 2016-2017), som vedlægges.
3.
Jeg ønsker ikke at udtale mig om den konkrete sag, men jeg kan mere generelt
oplyse, at hvorvidt en ansøger efter handicapkonventionen bør meddeles dispen-
sation fra de almindelige naturalisationsbetingelser, beror på en konkret og indivi-
duel vurdering af ansøgerens forhold.
Det kan være i strid med Danmarks internationale forpligtelser ikke at meddele en
ansøger dispensation fra de almindelige naturalisationsbetingelser i tilfælde, hvor
en ansøger vurderes at være omfattet af eksempelvis handicapkonventionen og på
grund af sit handicap
uagtet mulighederne for anvendelse af hjælpemidler mv. i
forbindelse med prøveaflæggelse
er udelukket fra at opfylde disse betingelser.
Der skal således være årsagsforbindelse mellem ansøgerens handicap og ansøge-
rens manglende mulighed for at opfylde betingelserne.
Det vil derfor være i overensstemmelse med handicapkonventionen at meddele af-
slag til en ansøger, hvis Folketingets Indfødsretsudvalg vurderer, at der ikke er den
fornødne årsagssammenhæng mellem ansøgerens handicap og den manglende op-
fyldelse af en eller flere naturalisationsbetingelser.
Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis Folketingets Indfødsretsudvalg vurderer, at en
ansøger ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at den pågældende som følge
af sit handicap ikke kan tilegne sig henholdsvis dansk på det krævede niveau og/el-
ler tilstrækkelig viden til at bestå Indfødsretsprøven.
Det vil også være i overensstemmelse med handicapkonventionen at meddele af-
slag til en ansøger, som på grund af sit handicap ikke kan opfylde betingelsen om
f.eks. danskkundskaber ved prøveaflæggelse på almindelige vilkår, hvis Folketingets
Indfødsretsudvalg vurderer, at det er muligt for den pågældende at opfylde betin-
gelsen ved prøveaflæggelse på særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2