Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del
Offentligt
2836155_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 12. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 117
(alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 117:
Vil ministeren bedes forholde sig til, om ministeren anerkender Dansk Folkepartis
bekymring for, at der i udlandet kan opstå grupper af personer med ret til dansk
indfødsret, som ikke har reel tilknytning til Danmark, herunder dansk sprog og kul-
tur?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der henvises til danske statsborgere, der bor i ud-
landet, og som har bevaret deres danske statsborgerskab efter indfødsretslovens §
8.
Det fremgår af indfødsretslovens § 8, at den, som er født i udlandet og aldrig har
boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under forhold, som tyder på samhø-
righed med Danmark, taber sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, medmindre
den pågældende derved bliver statsløs. Udlændinge- og integrationsministeren el-
ler den, han bemyndiger dertil, kan dog efter ansøgning indgivet inden dette tids-
punkt tillade, at indfødsretten bevares.
Som det fremgår af min besvarelse af 8. februar 2024 af spørgsmål nr. 82 (Alm. del)
fra Folketingets Indfødsretsudvalg, følger det af mangeårig praksis vedrørende sa-
ger om bevarelse af dansk statsborgerskab efter indfødsretslovens § 8, at der ved
vurderingen af, om pågældende har bevaret dansk statsborgerskab, lægges vægt
på pågældendes eventuelle bopæl, langvarige eller regelmæssige ophold i Danmark
samt anden tilknytning til Danmark, herunder udøvelse af danske traditioner og
danskkundskaber.
Den vurdering, der foretages af, om en dansk statsborger, der er født i udlandet,
har bevaret sit danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år, er således en vurdering
af, om den pågældende på det tidspunkt har en reel tillknytning til Danmark.
11. marts 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 2763
2617594
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om ministeren anerkender Dansk Folkepartis bekymring for, at der i udlandet kan opstå grupper af personer med ret til dansk indfødsret, som ikke har reel tilknytning til Danmark, herunder dansk sprog og kultur
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2