Grønlandsudvalget 2023-24
GRU Alm.del
Offentligt
2812243_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. januar 2024
Nordatlantkontoret
Rune Kistrup
2023-11309
3104640
Besvarelse af spørgsmål
Grønlandsudvalg
nr.
9
(Alm.
del)
fra
Folketingets
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. december 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Peter Hummelgaard
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
GRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til artiklen “Orientering til kommunen: Netværk af børneprostitution optrevlet bragt i Sermitsiaq den 19. december 2023
Spørgsmål nr. 9 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen “Orientering til
kommunen: Netværk af børneprostitution optrevlet” bragt i
Sermitsiaq den 19. december 2023, og herunder politiets rolle i
sagen og hvorvidt der er modtaget politianmeldelser om et
muligt børneprostitutionsnetværk?”
Svar
:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Grønlands Politi.
Grønlands Politi har indledningsvis understreget, at
politikredsen ikke kan genkende oplysningen i artiklen
“Orientering til kommunen: Netværk af børneprostitution
optrevlet” om, at der er optrevlet et børneprostitutionsnetværk.
Politikredsen har i den forbindelse bemærket, at begrebet
”netværk” giver indtryk af en organiseret gruppe med det fælles
formål at tilbyde seksuelle ydelser fra mindreårige for penge
eller anden modydelse.
Politikredsen har herefter oplyst, at der ikke er registreret
anmeldelser om børneprostitutionsnetværk hos Grønlands
Politi, hverken i politidistrikterne, i et specialiseret team eller i
overgrebssektionen i den centrale efterforskningsafdeling, som
alle har et formaliseret samarbejde med andre myndigheder i
overgrebssager. Der er ligeledes ikke identificeret
børneprostitutionsnetværk i forbindelse med efterforskninger i
sager om seksuelle overgreb mod mindreårige.
Grønlands Politi har endelig oplyst, at politiet har haft et
samarbejde med Børnerejseholdet under Socialstyrelsen i
Grønland, idet en medarbejder ved Sisimiut Politidistrikt har
været tilknyttet som kontaktperson herfor. Politiet har drøftet en
kriminalsag fra Sisimiut og mere generelt emnet
børneprostitution med Børnerejseholdet, idet der dog ikke har
været et arbejde med eller samarbejde om at optrevle et
børneprostitutionsnetværk.”
Side 2/2