Grønlandsudvalget 2023-24
GRU Alm.del
Offentligt
2854531_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. april 2024
Nordatlantkontoret
Ditte
Konradsen
Refsgaard
2024-04419
3220998
Besvarelse af spørgsmål nr. 39 (Alm. del) fra Folketingets
Grønlandsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 39 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. marts 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Peter Hummelgaard
/
Lennart Houmann
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
GRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om ministeren vil oplyse, hvor stor en andel af kapaciteten i de åbne afdelinger i den grønlandske kriminalforsorg, der udgøres af domfældte, dømt for alvorlige forbrydelser
Spørgsmål nr. 39 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for det aktuelle antal af grønlandske
domfældte, som er idømt tidsbestemte domme for alvorlige
forbrydelser, herunder hvorvidt de afsoner i åben eller lukket
afdeling?”
Svar:
1.
Det skal indledningsvist bemærkes, at kriminalloven i Grønland i forhold
til sanktionsfastsættelse på baggrund af Retsvæsenskommissionens
overvejelser i betænkning nr. 1442/2004 er bygget op ud fra en
sanktionsstigemodel. Anstaltsanbringelse er således én ud af flere
foranstaltningsarter, som retten i henhold til § 119 i kriminalloven kan træffe
bestemmelse om.
Sanktionsstigemodellen indebærer, at retten skal vurdere, hvor langt op eller
ned af sanktionsstigen, det foreliggende tilfælde skal placeres. Rettens
afgørelse om valg og udmåling af foranstaltning beror på en ligelig
hensyntagen til dels grovheden af den begåede kriminalitet, dels
gerningsmandens personlige forhold, jf. kriminallovens § 121, stk. 1.
Anbringelse i anstalt, som er den mest indgribende foranstaltning på
sanktionsstigen, kan i henhold til kriminallovens § 146, stk. 1, anvendes, når
det er nødvendigt for at forebygge, at gerningsmanden begår yderligere
lovovertrædelser eller af hensyn til lovovertrædelsens grovhed.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Kriminalforsorgen kan oplyse, at der den 25. marts 2024 var
85 domfældte i de grønlandske anstalter, der var idømt
tidsbestemte foranstaltninger for alvorlig kriminalitet. Der er i
opgørelsen medtaget dømte med hovedkriminalitetstyperne
drab, vold, ildspåsættelse, anden personfarlig kriminalitet,
voldtægt, voldtægtsforsøg, anden sædelighedskriminalitet samt
incest, grov narkokriminalitet og røveri. Det skal hertil
bemærkes, at det alene er muligt at foretage opgørelsen på
hovedkriminalitetsniveau, og at der derfor ikke kan skelnes
mellem dømte, der har begået alvorlig og mindre alvorlig
kriminalitet inden for de enkelte kriminalitetstyper.
Opgørelsen er foretaget manuelt af Kriminalforsorgen i
Grønland ved gennemgang af anstalternes belægsoversigter og
Side 2/3
GRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om ministeren vil oplyse, hvor stor en andel af kapaciteten i de åbne afdelinger i den grønlandske kriminalforsorg, der udgøres af domfældte, dømt for alvorlige forbrydelser
døgnrapporter samt kontrol af, at den indsatte var registreret i
Klientsystemet.
For så vidt angår placering af dømte i henholdsvis åben og
lukket afdeling kan det oplyses, at udgangspunktet i
Kriminallov for Grønland er, at dømte med tidsbestemte
foranstaltninger placeres i åben anstalt. Det kan oplyses, at 82
af de 85 dømte på opgørelsestidspunktet afsonede i åben anstalt,
mens tre af de dømte var placeret på den lukkede afdeling i
Nuuk af disciplinære årsager. De resterende af de i alt 40
lukkede pladser i Anstalten i Nuuk anvendes til forvaringsdømte
og tilbageholdte.”
Side 3/3