Grønlandsudvalget 2023-24
GRU Alm.del
Offentligt
2834215_0001.png
Talepapir
Arrangement:
Samråd i Grønlandsudvalget om hand-
lingsplanen mod racisme
Hvornår:
1. marts 2024 kl. 08:30
DET TALTE ORD GÆLDER
21. februar 2024
Tekst:
Først og fremmest tak for spørgsmålet om arbejdet med
handlingsplanen for racisme og det særlige fokus på ra-
cisme mod grønlændere. Det er væsentlige og i nogle
tilfælde også følsomme spørgsmål, som jeg er glad for
at få mulighed for at drøfte i dag.
For der er racisme og diskrimination mod grønlændere,
og det udgør i mine øjne et særligt problem, som jo
også har rod i det historiske forhold mellem Grønland
og Danmark.
Det problem synes jeg også, at vi skal have øje for i
forbindelse med handlingsplanen mod racisme. Og
derfor har vi også noteret os at både partier og interes-
seorganisationer, har fremhævet racisme mod grøn-
lændere som et særligt problem, der bør indgå i den
kommende handlingsplan mod racisme.
Sags nr.
Akt-id
2024 - 2343
2609669
GRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 1. marts 2024, jf. GRU alm. del - samrådsspørgsmål A
2
Og jeg håber, at handlingsplanen udover konkrete ini-
tiativer kan være med til at starte en mere grundlæg-
gende debat om de fordomme og den racisme, som
grønlændere kan opleve i Danmark.
Alle ved nok, at racismen findes. Og de fleste kender
stereotyperne og fordommene, som florerer. Men jeg
tror, at mange vil blive overraskede over, hvor udbredt
det er, og hvor voldsomt det kan opleves.
Under et besøg i september i Grønland talte jeg med
grønlandske unge, der tidligere har været på eftersko-
leophold i Danmark. De fortalte om den racisme, de
har oplevet, og hvordan det påvirkede dem.
Hvordan et efterskoleår, der skulle være fyldt med
gode oplevelser og nye venskaber, også bar præg af
fordomme og racisme.
Det synes jeg, at vi har et fælles ansvar for at tale mere
om og handle på. Både fordi racisme ikke hører
hjemme i Danmark, men også fordi vi i mine øjne har
GRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 1. marts 2024, jf. GRU alm. del - samrådsspørgsmål A
3
en særlig forpligtelse til at sørge for, at alle i rigsfæl-
lesskabet bliver behandlet ordentligt. Uanset hvilken
del af kongeriget de stammer fra.
***
Og så vil jeg vende mig til selve samrådsspørgsmålet,
og hvorfor handlingsplanen endnu ikke er offentlig-
gjort.
Jeg forstår utålmodigheden, og handlingsplanen mod
racisme er på vej.
Der er sket meget, siden aftalen om handlingsplanen
mod racisme blev indgået. Vi har haft et folketingsvalg
fulgt af en lang regeringsdannelse. Landet har fået ny
regering, og der har efterfølgende været en proces for
at finde ud af, hvilke opgaver der fortsat skal priorite-
res, og hvordan de fordeles.
Det har også gjort sig gældende for handlingsplanen,
der i sommeren 2023 blev overdraget fra Justitsmini-
steriet til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
GRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 1. marts 2024, jf. GRU alm. del - samrådsspørgsmål A
4
Det har betydet, at processen med handlingsplanen
mod racisme er blevet forsinket. Men jeg kan forsikre
om, at arbejdet ikke har ligget stille i mit ministerium.
Vi er således i den sidste fase, hvor jeg også forventer,
at folketingets partier – og ikke mindst de grønlandske
folketingsmedlemmer – vil blive inddraget.
Det er et arbejde, der har taget tid – og jeg vil gerne
medgive, at den samlede tid nok også har været for
lange. Både fordi der som nævnt har været et valg, men
også fordi arbejdet kræver koordination med en lang
række ministerier.
Men nu er arbejdet altså i sin sidste fase, og jeg forven-
ter at kunne offentliggøre handlingsplanen i første
halvdel af 2024.
Jeg vil også nævne, at der i det indledende arbejde med
udarbejdelsen af handlingsplanen mod racisme har væ-
ret afholdt et lyttemøde, der gav interesseorganisatio-
ner mulighed for at komme med forslag til indholdet.
Syv af de 19 inviterede interesseorganisationer arbej-
dede med grønlænderes rettigheder og vilkår. Blandt
GRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 1. marts 2024, jf. GRU alm. del - samrådsspørgsmål A
5
andet var
De grønlandske huse, Foreningen Grønland-
ske børn
og
Avalak (Forening for grønlandske stude-
rende)
med til mødet – for blot at nævne nogle få.
Og jeg forventer også, at de pågældende interesseorga-
nisationer inden offentliggørelsen vil blive orienteret
på ny om initiativerne og handlingsplanens endelige
udformning.
Når det så er sagt, så er det ambitionen, at indsatsen for
at bekæmpe racisme – herunder mod grønlændere –
ikke er slut med offentliggørelsen af handlingsplanen.
Det er ambitionen at have en løbende dialog med rele-
vante samarbejdspartnere om status på implementerin-
gen af handlingsplanen.
For sandheden er, at arbejdet med at bekæmpe racisme
jo skal udkæmpes hver eneste dag og i et meget bredt
samarbejde med alle dele af samfundet.
***
Regeringen har endnu ikke lagt sig endelig fast på
handlingsplanens indhold, og derfor er det heller ikke
GRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 1. marts 2024, jf. GRU alm. del - samrådsspørgsmål A
6
muligt nærmere at redegøre for i dag, hvordan og i hvil-
ket omfang initiativerne vil lægge sig tæt på af anbefa-
lingerne fra FN’s særlige rapportør for oprindelige
folks rettigheder.
Men regeringen har selvfølgelig noteret sig anbefalin-
gerne, også i forbindelse med arbejdet med handlings-
planen.
Jeg vil samtidig bemærke, at området generelt og an-
befalingerne specifikt skal behandles med respekt for,
at det er komplicerede forhold, og rigtig mange af dem
går på tværs af mange fagområder.
***
Til sidst vil jeg gerne understrege, at der ikke må her-
ske tvivl om, at forhold mellem Grønland og Danmark
har høj prioritet for regeringen.
Der er brug for ligeværdighed og respekt i rigsfælles-
skabet.
GRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 1. marts 2024, jf. GRU alm. del - samrådsspørgsmål A
7
Og vi har allerede taget skridt i den rigtige retning.
Blandt andet med den historiske udredning af det hi-
storiske forhold, som regeringen og Naalakkersuisut
(Grønlands selvstyre) har iværksat, som gerne skal
skabe forudsætninger for forsoning med fortiden.
Og et af de næste skridt er handlingsplanen mod ra-
cisme, som jeg ser frem til at drøfte med Folketingets
partier og ikke mindst medlemmerne valgt i Grønland.
Tak for ordet.