Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del
Offentligt
2820421_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 22. december 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 39, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Trine Pertou Mach (EL).
Spørgsmål nr. 39:
Den finske regering valgte at offentliggøre den finske aftale om forsvars-
samarbejde med USA på ministerielle hjemmesider flere dage før under-
skrivelsen af aftalen i Washington den 18. december 2023. Hvad er bag-
grunden for, at den danske regering ikke viste tilsvarende åbenhed, in-
den udenrigsministeren underskrev USA’s aftale med Danmark på be-
folkningens vegne den 21. december 2023?
Svar:
Regeringen har været åben om, at der har været ført forhandlinger med
USA om en bilateral forsvarssamarbejdsaftale. Forhandlingernes påbe-
gyndelse blev annonceret på et pressemøde i Statsministeriet den 10.
februar 2022.
Den 19. december 2023 rådførte regeringen sig med Det Udenrigspoliti-
ske Nævn om forsvarssamarbejdsaftalen og orienterede samtidig for-
svarsforligskredsen. Samme dag annoncerede regeringen på et presse-
møde, at Danmark og USA var nået til enighed om aftaleteksten. Aftalen
blev offentliggjort i forbindelse med undertegnelsen i Washington, D.C.
den 21. december 2023. Der er ikke praksis for at offentliggøre aftale-
tekster forinden undertegnelse af hensyn til forhandlingsforløbet.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at forsvarssamarbejdsaftalens ikraft-
træden forudsætter, at parterne bekræfter, at hver part har gennemført
de interne procedurer, der er nødvendige for aftalens ikrafttræden.
Regeringen vil indhente Folketingets samtykke efter grundlovens § 19,
stk. 1, 2. pkt., forud for, at aftalen tiltrædes, idet aftalens gennemførelse
nødvendiggør lovændringer på flere områder, herunder transportområ-
det, skatteområdet, udlændinge- og integrationsområdet, miljøområdet
samt det strafferetlige område.
Regeringen forventer at fremsætte et lovforslag om gennemførelse af
forsvarssamarbejdsaftalen med USA i folketingsåret 2024-25.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
19. januar 2024
TIJ
2024/000123
694709
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
FOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om regeringen agter at fastlægge procedurer, der indebærer, at USA’s militærpoliti kan gribe fysisk ind i f.eks. et værtshusslagsmål i Jomfru Ane Gade i Aalborg, hvis amerikansk militært personel stationeret ved Flyvestation Aalborg eller pårørende til dette er involveret i slagsmålet
De nærmere detaljer om aftalens implementering på enkelte ressortom-
råder, herunder bl.a. i relation til efterforskning i straffesager, vil skulle
afklares i den forestående lovgivningsproces.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2024/000123
Dok.nr.: 694709
Side 2 af 2