Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2829377_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. februar 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 131 (Alm. del) af 1.
februar 2024 stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om Finansministeriet har undersøgt, om antagelsen om pro-
portionalitet i den økonometriske model holder, når afgangseffekten beregnes?
Svar
Dagpengemodellen blev udarbejdet som led i Dagpengekommissionens arbejde i
2015 og er dokumenteret omfattende i publikationen
Dagpengemodellen Teknisk
Analyserapport
af 2015.
Som led i udarbejdelsen af dagpengemodellen foretog Dagpengekommissionen en
analyse, som ligger til grund for modellens adfærdsestimater. Analysen omfatter
bl.a. ændringerne i dagpengesystemet siden gennemførslen af dagpengereformen
fra 2010, som var en del af
Aftalen om genopretning af dansk økonomi
mellem den da-
værende VK-regering, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale Venstre af
maj 2010. Reformen indebar bl.a. en forkortelse af dagpengeperioden fra fire til to
år, samt en forlængelse af genoptjeningsperioden.
Analysen anvender ligesom De Økonomiske Råd (2014) en såkaldt varighedsmo-
del, men der er forskel på identifikationsstrategien,
jf. også svar på Finansudvalgets
spørgsmål nr. 129 (Alm. del) af d. 23. februar 2024.
Varighedsmodeller er almindelige
at anvende inden for analyser af ledighedsforløb. I varighedsmodeller beskrives
sandsynligheden for, at en person på et givet tidspunkt skifter fra én tilstand til en
anden. Denne sandsynlighed kaldes afgangsraten. Afgangsratens udvikling hen-
over ledighedsperioden kan beskrives i en kurve, som betegnes afgangskurven. I
den anvendte varighedsmodel specificeres udviklingen i afgangsraten som en
pro-
portional hazard-model.
I en sådan model er det forudsat, at variable (herunder fx fo-
regående beskæftigelsesanciennitet) har en multiplikativ virkning på en underlig-
gende ”baseline”-afgangsrate,
som er beregnet som et gennemsnit på tværs af ana-
lysepopulationen.
Variable i modellen har en virkning på ”baseline”-afgangsraten,
som er proportionel. Dvs. at hvis en person har en relativ høj beskæftigelsesanci-
ennitet, og dette har en betydning for afgangsraten, så vi modellen tilsige, at indi-
videts afgangskurve forskydes proportionelt for ændringer i en variabel.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 131: Spm. om Finansministeriet har undersøgt, om antagelsen om proportionalitet i den økonometriske model holder, når afgangseffekten beregnes
Side 2 af 2
Ved proportionalitet forstås således, at afgangsraten for et givent individ og tids-
punkt forskydes parallelt, når en eller flere af modellens kontrolvariable ændres.
For eksempel medfører antagelsen, at afgangskurverne er parallelle på tværs af
køn og aldersgrupper. Antagelsen kan betragtes som overholdt, så længe modellen
indeholder alle relevante forklarende variable.
Dagpengekommissionens analysedesign har den fordel ift. fx analysedesignet fra
DØR (2014), at det tillader at kontrollere for, at der igennem analyseperioden kan
være andre ændrende forhold end det, at dagpengeperioden ændres. Sådanne for-
hold kunne fx være ændrende konjunkturforhold. Konkret tillader analysen kon-
trol for sådanne forhold ved, at der kan kontrolleres for alle faktorer, som er spe-
cifikke til hver halvårsperiode i analysepopulationen. Derudover anvendes der i
analysen ledigheds- og beskæftigelsesanciennitetsindikatorer på 4-ugersniveau.
Begge har til hensigt at sikre, at proportionalitetsantagelsen er overholdt, da kon-
trol for variation på tværs af kalendertid og anciennitet i ledighed og beskæftigelse
tillader forskydninger af afgangsraten henover dagpengeperioden og analyseperio-
den. I analysen fra Dagpengekommissionen tages der desuden højde for, at indivi-
der i perioden kan have flere ledighedsforløb, og analysen er således med tilbage-
lægning.
Det konkrete sæt af kontrolvariable blev udvalgt og specificeret ifm. Dagpenge-
kommissionens arbejde. Det vurderes grundlæggende, at Dagpengekommissio-
nens identifikationsdesign, herunder inklusion af indikatorvariable for kalendertid
samt ledighedsanciennitet i listen af kontrolvariable, i tilstrækkelig grad medvirker
til, at proportionalitetsantagelsen er overholdt i modellen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister