Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2821199_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. december 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 295 (Alm. del) af 17.
august 2023 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre 2030-virkningen på strukturel beskæftigelse og strukturelt
BNP af de reformer, der er gennemført siden 2001? BNP-effekterne bedes opdelt
på effekter fra ændret beskæftigelse og fra ændret produktivitet. Der ønskes både
en liste med effekterne af de enkelte reformer og en tabel med summen af effek-
terne af reformer gennemført i de forskellige regeringsperioder.
Svar
I
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 124 (Alm. del) af 20. januar 2021
er der vist ef-
fekt på strukturelt BNP af politiske tiltag, der påvirker strukturel beskæftigelse og
produktivitet fordelt på regeringsperioder siden 2001. Opgørelsen er foretaget på
baggrund af de vurderinger, der blev foretaget i forbindelsen med de respektive
aftalers indgåelse. Der er derfor ingen ændringer for så vidt angår regeringsperio-
derne frem til 2019, hvorfor der for disse henvises til det tidligere svar. For refor-
mer og politiske aftaler efter 2019 opgøres virkninger på strukturel beskæftigelse
og strukturelt BNP nedenfor.
Regeringsperioden 2019-2022 (S)
Den strukturelle beskæftigelse skønnes samlet øget med ca. 1.700 fuldtidspersoner
i 2030 af initiativer gennemført mellem folketingsvalget i 2019 og folketingsvalget
i 2022,
jf. tabel 1.
Det er navnlig
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi
og
Af-
tale om en ny ret til tidlig pension,
der påvirker den strukturelle beskæftigelse. De øv-
rige aftaler og tiltag, der oftest er gennemført med et andet sigte end at påvirke
den strukturelle beskæftigelse, har kun mindre afledte virkninger. Det gælder fx
forhøjelserne af tobaksafgifterne, der øger den strukturelle beskæftigelse.
Det bemærkes, at selvom den strukturelle beskæftigelse af tiltagene samlet set er
positiv, er den isolerede BNP-virkning negativ. Det afspejler, at der er lønforskelle
mellem de personer, der påvirkes af de forskellige tiltag.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om den samlede BNP-effekt og BNP-effekten per indbygger, som følge af politiske aftaler og tiltag, som regeringen har aftalt eller gennemført, og som har virkning på arbejdsudbuddet
2821199_0002.png
Side 2 af 7
Tabel 1
Gennemførte iniativer med arbejdsudbudsvirkning i mellem folketingsvalget i 2019 og
folketingsvalget i 2022
2030
Fuldtidspersoner
FFL20
-
heraf midlertidigt børnetilskud
1)
-
heraf fastholdelse af loft i aktiesparekonto
-
heraf forhøjelse af tobaksafgifterne
Aftaler om FL20 (marginal effekt ift. FFL20)
-
heraf annullering af loft over dobbeltuddannelse
-
heraf afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge
-
heraf forhøjelse af tobaksafgifter i 2020 og 2022
2)
-
heraf afgift på væsker til e-cigaretter
-
heraf forhøjelse af loft i aktiesparekonto
-
heraf stramning af beskatning af leasede firmabiler
-
heraf tredobling af afgifterne på bæreposer og engangsservice
-
heraf forhøjelse af afgifter på væddemål og onlinekasino
-
heraf indeksering af afgifter fra marts 2020
-
heraf genindførsel af registreringsafgift på fly
Andre tiltag
-
heraf dagpenge til selvstændige
-
heraf sorgorlov
-
heraf forhøjelse af energiafgiften for brændsler til rumvarme
-
heraf nedsættelse af elvarmeafgiften
-
heraf modernisering af momsreglerne
-
heraf opkvalificeringsaftaler
Aftale om en ny ret til tidlig pension
FL21 (herunder delaftaler)
-
heraf aflysning af den forudsatte indeksering af visse punktafgifter (FFL21)
-
heraf Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
FL22
-
heraf afskaffelse af håndværkerfradrag i BoligJob-ordningen
-
heraf Aftale om øremærket barsel
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi, herunder tiltag vedr. dimittenddagpenge
3)
Aftale om et nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene
Aftale om en grøn skattereform for industri mv.
I alt, fuldtidspersoner
Isoleret BNP-virkning i alt, mia. kr. (2024-niveau)
- heraf som pct. af strukturelt BNP
400
0
-50
500
-1.300
-1.200
-350
400
0
50
0
0
-100
-50
0
-100
0
-100
-50
50
50
0
-9.350
100
50
50
-150
-250
-100
12.200
300
-200
1.700
-1,1
0,0
Anm.: Virkningen af enkelte tiltag er afrundet til nærmeste hele antal 50 personer. Totalen er afrundet til nærmeste
hele antal 100 personer. Der er undtagelsesvist medtaget delelementer, som har virkning på under 100 perso-
ner. For en række initiativer vurderes en yderst begrænset eller fraværende virkning på arbejdsudbuddet.
Disse initiativer er angivet med 0 for at synliggøre, at der er taget stilling til initiativets virkning.
1)
Virkning skal ses i sammenhæng med at tiltaget er midlertidigt.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om den samlede BNP-effekt og BNP-effekten per indbygger, som følge af politiske aftaler og tiltag, som regeringen har aftalt eller gennemført, og som har virkning på arbejdsudbuddet
2821199_0003.png
Side 3 af 7
2)
Inkl. forhøjelse af afgift på cigarillos mv.
3)
Den isolerede BNP-virkningen inkluderer kun tiltag i reformpakken med arbejdsudbudsvirkninger.
Kilde: Finansministeriet og de enkelte aftaletekster mv.
I tabel 2 er der tilsvarende vist tiltag med virkning på produktiviteten mellem fol-
ketingsvalget i 2019 og folketingsvalget i 2022.
Tabel 2
Gennemførte initiativer med virkning på produktiviteten i mellem folketingsvalget i 2019 og
folketingsvalget i 2022
2030
BNP-virkning, mia. kr. (2024-niveau)
Finansloven 2020 (afgifter)
1)
Justeringer af rammen for investeringer
Aftale om en ny ret til tidlig pension
2)
Klimaaftale for energi og industri
3)
Klimaplan for grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
4)
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
5)
Finansloven 2021 (afgifter)
6)
Aftale om grøn skattereform
7)
Aftale om Nordsøens fremtid
8)
Bæredygtighedskriterier for biomasse fra skovbrug og landbrug
9)
Aftale om grøn omstilling af landbrug
10)
Engangsplastbekendtgørelse
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi
Minimumsimplementering af EU-direktiv vedr. produktgodkendelsesprocedurer
11)
National implementering af udvidet producentansvar
12)
Revision af reglerne om registrering og opbevaring af teletrafik (logning)
Aftale om et forbedret arbejdsskadesystem
National strategi for bæredygtigt byggeri
Isoleret BNP-virkning i alt
- heraf som pct. af strukturelt BNP
-0,1
2,3
-3,6
0,7
0,7
-0,6
0,0
-0,1
-1,9
-0,1
-0,6
-0,2
7,5
-0,3
-0,5
-0,2
0,0
-0,1
2,9
0,1
Anm.: Totaler kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge af afrunding.
1)
BNP-effekten omfatter en tredobling af afgiften på bæreposer og engangsservice, forhøjelse af tobaksafgift,
forhøjelse af afgift på væddemål og onlinekasino samt indeksering af en række afgifter (fx
tinglysningsafgiften).
2)
BNP-effekten omfatter et loft over fradraget i selsskabsskatten for høje lønninger og et samfundsbidrag fra
den finansielle sektor. Disse tal indgik i BNP-virkningerne fra ændret arbejdsudbud i
Svar på Finansudvalgets
spørgsmål nr. 66 (Alm. del) af 24. november 2020.
3)
BNP-effekten omfatter et positivt bidrag fra modernisering af produktions- og forbrugerbindinger samt en
nedsættelse af elvarmeafgiften samt et negativt bidrag fra en forhøjelse af rumvarmeafgiften.
4)
BNP-effekten omfatter virkningen af en udbudsbaseret løsning i affaldsforbrændingssektoren samt den
opfølgende indførsel af krav om selektiv nedrivning af bygninger, der på lang sigt vil øge værdien af nedriv-
ningsmaterialer.
5)
Den negative effekt stammer fra den kilometerbaserede afgift på lastbiler. Det er ikke muligt at skønne over
de varige produktivitetseffekter af CO
2
-fortrængningskravet for VE-brændstoffer samt ændringerne i
bilafgifterne. Det skal blandt andet ses i lyset af, at skønnet er meget afhængig af bilparkens sammensætning
over tid i fravær af tiltagene. Det vurderes, at der er mærkbare negative produktivitetseffekter forbundet med
initiativerne som følge af højere brændstofpriser og bilafgifter, så længe der er fossile biler.
6)
BNP-effekten omfatter en negativ effekt fra forhøjelsen af vandafgiften samt en positiv effekt fra en
aflysning af den forudsatte indeksering af punktafgifter.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om den samlede BNP-effekt og BNP-effekten per indbygger, som følge af politiske aftaler og tiltag, som regeringen har aftalt eller gennemført, og som har virkning på arbejdsudbuddet
2821199_0004.png
Side 4 af 7
BNP-effekten dækker over en negativ produktivitetseffekt fra forhøjelsen af energiafgifter, som opvejes af
en positiv produktiviteteffekt fra forhøjelsen af småaktivgrænsen. Regeringen og aftalepartierne bag
Aftale om
grøn skattereform
har aftalt, at der efter 2025 vil være et provenu fra afgiftsstigningerne i den grønne
skattereform, der tilbageføres til virksomhederne og i videst muligt omfang målrettes de hårdest belastede
brancher. Dette provenu forventes først at blive udmønte i den næste fase af den grønne skatteform. Derud-
over dækker effekten over CO2-afgiften, hvilket samtidig modsvares af lempelsen af elafgiften, der kombine-
ret medfører en omtrent neutral BNP-effekt. Som led i initiativet tilbageføres provenuet fra CO2-afgiften via
omstillingsstøtte, reserve og CCS-tilskud til virksomheder, hvilket vurderes at bidrage til, at BNP-effekten af
de to sidstnævnte afgifter ikke er negativ. Alle de beregnede elementer vurderes dog at bidrage negativt til
BNP.
8)
BNP-effekten dækker en aflysning af 8. udbudsrunde (tilladelse til efterforskning og indvinding i et område i
et Nordsøen) samt en slutdato for olie- og gasindvinding i Nordsøen i 2050.
9)
Kravene stammer fra
Bekendtgørelse om bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemmissioner for biomassebrændsler og
flydende biobrændsler til energiformål mv.
10)
BNP-effekten omfatter øget andel af fedt i foder til konventionelle malkekvæg, hyppig udslusning af gylle
samt grønne krav i EU-forordningsgrundlag.
11)
Da forslaget er på EU-niveau, forventes det, at de udenlandske priser også vil påvirkes som følge af
direktivet. Det er dog ikke muligt at skønne over disse. Det antages derfor, at tiltaget kun påvirker de inden-
landske priser, hvilket potentielt medfører, at den reelle effekt vil være mindre, og der er dermed tale om et
overkanstsskøn.
12)
BNP-effekten er forbundet med betydelig usikkerhed. Det har kun været muligt at kvantificere BNP-
effekten forbundet med den administrative omkostning ved initiativet, det er dermed ikke muligt at
kvantificere effekten af hele initiativet grundet for stor usikkerhed. Det forventes dog, at den samlede effekt
kan være større.
Kilde: Finansministeriet og de enkelte aftaletekster mv.
7)
Samlet set skønnes initiativerne gennemført mellem folketingsvalget i 2019 og fol-
ketingsvalget i 2022 at øge strukturelt BNP med ca. 0,1 pct. af BNP i 2030,
jf. tabel
3.
Tabel 3
Samlet virkning på strukturelt BNP af initiativer gennemført i mellem folketingsvalget i 2019 og
folketingsvalget i 2022
2030
Mia. kr. (2024-niveau)
Strukturel beskæftigelse
Produktivitet
I alt
Pct. af strukturel BNP
1)
Strukturel beskæftigelse
Produktivitet
I alt
0,0
0,1
0,1
-1,1
2,9
1,9
Anm.: De samlede virkninger i pct. af strukturelt BNP er afrundet med 1 decimal. Til opgørelsen af BNP-
virkningen afledt af arbedjdsudbudsvirkningen af en række af tiltagene, er der taget afsæt i
beregningstekniske forudsætninger om løn og den afledte BNP-virkning.
Kilde: Finansministeriet.
Regeringsperioden siden 2022 (S, V og M)
Siden regeringen tiltrådte i december 2022 har regeringen gennemført politiske af-
taler og initiativer, som samlet set øger den strukturelle beskæftigelse med ca.
24.700 fuldtidspersoner frem mod 2030,
jf. tabel 4.
Det skal bl.a. ses i sammen-
hæng med afskaffelsen af store bededag som helligdag, reformen af
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om den samlede BNP-effekt og BNP-effekten per indbygger, som følge af politiske aftaler og tiltag, som regeringen har aftalt eller gennemført, og som har virkning på arbejdsudbuddet
2821199_0005.png
Side 5 af 7
universitetsuddannelser og personskattereformen. I regeringens 2030-plan fra no-
vember 2023 er regeringens samlede reformprogram præsenteret, hvor det fx
fremgår, at regeringen ønsker at gennemføre en SU-reform. Der er lagt op til en
SU-reform, der samlet set skønnes at øge den strukturelle beskæftigelse med yder-
ligere 4.300 fuldtidspersoner,
jf.
Forslag til SU-reform på www.ufm.dk.
Regeringen har
et mål om at øge den strukturelle beskæftigelse i 2030 med i alt 45.000 fuldtidsper-
soner.
Tabel 4
Gennemførte initiativer med arbejdsudbudsvirkning siden folketingsvalget i 2022
2030
Fuldtidspersoner
Afskaffelse af store bededag som helligdag
Omlægning af kandidatuddannelser og sektordimensionering
Styrket international rekruttering via den supplerende beløbsordning
1)
FL23
- heraf forbedring af orlovsmulighed i forbindelse med tvillingefødsler
- heraf forhøjet persondrag for personer under 18 år
- heraf forhøjelse af loftet for indbetaling på aktiesparekonto
Nyt kontanthjælpssystem
2)
Arbejdspligt for borgere med et integrationsbehov
FL24
- heraf annullering af lempelse af arbejdsevnekravet til seniorpensionsordningen
- heraf permanentgørelse af 110 pct. dagpenge
- heraf forhøjelse af servicefradrag
Reform af personskat
3)
Indførelse af grøn flyafgift samt forhøjelse af supplerende ældrecheck
I alt, fuldtidspersoner
Isoleret BNP-virkning i alt, mia. kr. (2024-niveau)
- heraf som pct. af strukturelt BNP
8.500
4.600
4.450
-50
-250
150
50
1.000
300
700
1.000
-350
50
5.300
-100
24.700
25,5
0,9
Anm.: Arbejdsudbudsvirkninger anført i tabellen er afrundet til nærmeste 50 personer.
1)
Den skønnede beskæftigelsesvirkning vil blive uddybet og dokumenteret i en kommende Økonomisk
Analyse fra Finansministeriet om regneprincipper for beløbsordningerne.
2)
Opgørelsen omfatter
Aftale om Nyt kontanthjælpssystem
–
flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst
og
Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp
3)
BNP-virkningen afspejler virkning som følge af skønnede afledte arbejdsudbudsvirkninger.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om den samlede BNP-effekt og BNP-effekten per indbygger, som følge af politiske aftaler og tiltag, som regeringen har aftalt eller gennemført, og som har virkning på arbejdsudbuddet
2821199_0006.png
Side 6 af 7
I tabel 5 er tilsvarende vist tiltag med virkning på produktiviteten siden folketings-
valget i 2022.
Tabel 5
Gennemførte initiativer med virkning på produktiviteten siden folketingsvalget i 2022
2030
BNP-virkning, mia. kr. (2024-niveau)
EU’s vandrammedirektiv
Justeringer af rammen for investeringer
Isoleret BNP-virkning i alt
- heraf som pct. af strukturelt BNP
-0,3
-0,9
-1,2
0,0
Anm.: Totaler kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge af afrunding. Det bemærkes, at tabellen dækker
initiativer siden folketingsvalget i 2022 til medio september 2023.
Kilde: Finansministeriet og de enkelte aftaletekster mv.
Samlet set skønnes initiativerne gennemført siden folketingsvalget i 2022 at øge
strukturelt BNP med ca. 0,9 pct. af BNP i 2030,
jf. tabel 6.
Tabel 6
Samlet virkning på strukturelt BNP af initiativer gennemført siden folketingsvalget i 2022
2030
Mia. kr. (2024-niveau)
Strukturel beskæftigelse
Produktivitet
I alt
Pct. af strukturel BNP
1)
Strukturel beskæftigelse
Produktivitet
I alt
0,9
0,0
0,9
25,5
-1,2
24,3
Anm.: De samlede virkninger i pct. af strukturelt BNP er afrundet med 1 decimal. Til opgørelsen af BNP-
virkningen afledt af arbedjdsudbudsvirkningen af en række af tiltagene, er der taget afsæt i
beregningstekniske forudsætninger om løn og den afledte BNP-virkning.
Kilde: Finansministeriet.
Det bemærkes, at tiltag, der påvirker den strukturelle beskæftigelse, som oftest har
en vis indfasningsperiode. Sådanne reformer foretages som hovedregel med et
mellemfristet og dermed strukturelt sigte. I de mellemfristede planer og fremskriv-
ninger vil der typisk være fokus på tiltags virkning frem mod slutåret for den fi-
nanspolitiske planlægningshorisont
–
og dermed på de mellemfristede vækstudsig-
ter og det finanspolitiske råderum
–
og derudover også eventuelle virkninger på
den finanspolitiske holdbarhed.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om den samlede BNP-effekt og BNP-effekten per indbygger, som følge af politiske aftaler og tiltag, som regeringen har aftalt eller gennemført, og som har virkning på arbejdsudbuddet
Side 7 af 7
Når de samlede arbejdsudbudsvirkninger af tiltag gennemført i en regeringsperi-
ode opgøres, tilstræbes det som udgangspunkt, at tiltagenes fulde effekter i videst
muligt omfang indgår, hvorfor opgørelsen foretages i slutåret i den finanspolitiske
planlægningshorisont. Det bidrager til, at reformernes effekter er sammenlignelige
og at deres sum kan fortolkes som den samlede virkning af tiltag gennemført i en
regeringsperiode.
Denne typiske opgørelsespraksis er brugt under skiftende regeringer og er løbende
anvendt i svar til Folketingets udvalg
–
se fx
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 124
(Alm. del) af 24. januar 2020,
der dækker alle regeringsperioder siden 2001.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister