Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2851010_0001.png
Bilag 1. Vurdering af effekter
på offentligt forbrug og offentlig beskæftigelse i 2035 som følge af LA’s
2035-plan
Tabel 1
Effekter på offentligt forbrug og offentlig beskæftigelse i 2035 som følge af LA’s 2035-plan
(2024-priser)
Effekt på offentligt forbrug (2035 ift. 2024)
Mia. kr.
Effekt i alt
Demografisk træk på offentligt forbrug
-29,4
35
Pct.
-4,8
5,1
Effekt på offentlig beskæfti-
gelse (2035 ift. 2024)
1.000 personer
-92
-
-
Det lægges til grund, at der alene refereres til udgifter til
dansk forsvar (og dermed ikke militær støtte under Ukrai-
nefonden). Udgifterne til dansk forsvar og sikkerhed (inkl.
den økonomiske ramme i forsvarsforliget 2024-2033) op-
gøres til 1,6 pct. af BNP i 2024. Det er beregningsteknisk
forudsat, at hele stigningen i forsvarsudgifter frem mod
2035 mhp. at udgøre 2 pct. af BNP udgøres af offentlige
forbrugsudgifter.
Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en vurdering af
virkningen på det offentlige forbrug. Generelt forventes der
at være et produktivitetstab på sundhedsområdet ifm. frit-
valgsordninger grundet krav om større fleksibilitet. Det
gælder særligt på fertilitetsområdet, da fertilitetsbehandlin-
ger er underlagt særlige omstændigheder (såsom at be-
handling kun kan ske på bestemte tidspunkter (cyklusrela-
teret)), hvilket kan gøre kravet til fleksibilitet større, og der-
for efterlade et større produktivitetstab. Omfanget for pro-
duktivitetstabet er vanskeligt at estimere. Evt. højere pro-
duktivitet i den private sektor vil kunne trække modsat.
Det vurderes, at udgiften vil have karakter af offentligt for-
brug, hvorfor tiltaget alt andet lige vil øge det offentlige for-
brug.
LA’s estimat på 1,3 mia. kr. (i 2022-priser)
lægges til grund
for udgiftsskønnet. Det betyder, at der forudsættes en ud-
gift til tiltaget på 1,4 mia. kr. i 2035. Det vurderes, imidlertid
at merudgifterne til forslaget vil være betydeligt større end
det angivne beløb i LA’s 2035-plan,
og at det skitserede
forslag vil have en række konsekvenser, hvoraf virkningen
ikke kan opgøres.
LAs estimat på 2,9 mia. kr. (i 2022-priser) lægges til grund.
Det bemærkes, at de økonomiske konsekvenser ved for-
slaget er forbundet med betydelig usikkerhed, og at der
hertil kommer udgifter forbundet med etablering af yderli-
gere pladser i Kriminalforsorgen. Der henvises til Kriminal-
forsorgens udtalelse i besvarelsen af spørgsmål 1 til REU
spm. 160 B for uddybning heraf. Der er ikke opgjort et nyt
estimat for effekten på det offentlige forbrug.
LAs opgørelse af merudgiften på 0,9 mia. kr. i 2035 (i
2022-priser) lægges til grund.
Antagelser og forbehold
15. april 2024
Løft af dansk forsvar til 2 pct.
13,4
2,2
-
Omfat fertilitetsbehandling i det udvidede
frie sygehusvalg
Ikke muligt at vurdere
konkret
Ikke muligt at vurdere
konkret
-
Fritvalgspulje på 1,3 mia. kr., som skal
målrettes frit valg fra dag 1
1,4
0,2
-
Opgør med strafferabatter for alvorlige
forbrydelser
3,1
0,5
-
Skatteyderbetalt tandlæge til kronikere
1,0
0,2
-
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan Liberal Alliances 2035-plan Fra tryghedsstat. Til ansvarssamfund skønnes at påvirke realvæksten i det offentlige forbrug frem mod 2035 opgjort i procentvis vækst og mia. kr. i 2030 og 2035
2851010_0002.png
Side 2 af 2
10 pct. produktivitetsforbedring i det of-
fentlige
-61,5
-10,0
-
Rul Mette Frederiksens stigninger i det of-
fentlige forbrug tilbage udover det demo-
grafiske træk
-21,4
-3,5
-
Afskaf seniorjobordningen
-0,3
0,0
-
Beløbsordningen sænkes til mindste
overenskomstmæssige løn
-
-
-
Det antages, at en produktivitetsforbedring på 10 pct. sva-
rer til en tilsvarende reduktion af det offentlige forbrug på
10 pct. Der vil dog også kunne ske en omprioritering inden
for det offentlige forbrug, hvilket i så fald ikke vil påvirke
det offentlige forbrug i 2035.
Væksten i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger og
korrigeret for Covid-19 udgifter) opgøres fra 2019 til og
med 2024. Det bemærkes, at den offentlige forbrugsvækst
for 2024 er et skøn. Det bemærkes endvidere, at den del
af løftet fra 2019 til 2024 udgøres af forsvarsudgifter, hvil-
ket der ikke er korrigeret for. Det demografiske træk (op-
gjort i 2024-niveau) opgøres i samme periode. Forskellen
svarer til 21,4 mia. kr. i 2035.
Udgifter til seniorjobordningen udgøres af offentlige for-
brugsudgifter i nationalregnskabet, da der bl.a. er tale om
løn til offentligt ansatte. I skønnet indgår alene statslige og
kommunale lønudgifter forbundet med personer ansat i se-
niorjob, dvs. eksklusive eventuel skat, tilbageløb og ad-
færdsvirkninger. Det bemærkes, at aktivitetsudviklingen på
ordningen ikke er afspejlet.
Det bemærkes, at tiltaget ud over at øge beskæftigelsen
også vil medføre en øget befolkning gennem merindvan-
dring af international arbejdskraft og medfølgende familie-
medlemmer. En øget befolkning vil medføre et øget demo-
grafisk træk på offentligt forbrug.
Anm.: Finansministeriet har i svaret, i det omfang det har været muligt, vurderet de individuelle tiltag, der skønnes at have en betydning for det reale offentlige for-brug. Det betyder, at det
alene er de individuelle tiltag, der vurderes at have karakter af offentligt forbrug i nationalregnskabsmæssig forstand, der er vurderet. Liberal Alliances 2035-plan indeholder ikke et
saldomål i 2035, og det er derfor ikke muligt at foretage en samlet vurdering af planen og dermed opgøre betydningen for den højest mulige offentlige forbrugsvækst (det
finanspolitiske råderum). En række tiltag i LA’s 2035-plan
indenfor skat, afgifter, indkomstoverførsler og øvrige udgifter samt finansiering vurderes derfor ikke. Finansministeriet har
vurderet de udgiftsmæssige konsekvenser og opgjort nettoeffekten af de enkelte tiltag. Overskuddet opgjort i planen indgår derfor heller ikke i vurderingen. Det betyder endvidere, at
der ikke er taget højde for afledte effekter, samt krydseffekter mellem de forskellige initiativer mv.
Kilde:
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,
august 2023 og egne beregninger.