Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2860090_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. maj 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 110 (Alm. del) af 12. januar
2024
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for udviklingen
–
faktisk og forventede
–
i henholdsvis
lønnen i den private og offentlige sektor og udviklingen i niveauet for ydelser, op-
delt på ydelsestype, i hvert af årene 2019-2026? Udviklingen bedes angivet i pro-
centvisvækst og indekseret i forhold til 2019. Dertil bedes ministeren redegøre for
reallønsudviklingen i en særskilt tabel
–
faktisk og forventede
–
i henholdsvis den
private og offentlige sektor og realudviklingen i niveauet for ydelser, opdelt på
ydelsestyper, i hvert af årene 2019-2026, opgjort i procentvisvækst og indekseret i
forhold til 2019. Såfremt opgørelsen afviger fra, hvad der ligger til grund for den
seneste beregning af faktisk og strukturel saldo i årene 2019-2026, bedes dette an-
givet og redegjort for.
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at udviklingen i lønninger og ydelser vil være af-
hængig af den valgte tidsperiode.
Det skønnes, at timelønnen for en fuldtidsbeskæftiget i den private sektor vil stige
med 24 pct. fra 2019 til 2025,
jf. tabel 1.
Den opgjorte stigning afspejler udviklin-
gen i timefortjenesten ekskl. genetillæg.
Det skal bemærkes, at der ikke udarbejdes skøn for udviklingen i timefortjenesten
i den offentlige sektor, hvorfor der for årene 2023-25 er taget udgangspunkt i den
såkaldte budgetvirkning, der senest er opgjort til 2,4 pct. i 2023, 4,6 pct. 2024 og
6,0 pct. i 2025,
jf. Økonomisk Redegørelse fra december 2023.
Med det udgangspunkt,
kan der for en fuldtidsbeskæftiget i den offentlige sektor opgøres en samlet løn-
stigning på 20,6 pct. fra 2019 til 2025 inkl. værdien af den ekstraordinære ramme
til løn og arbejdsvilkår.
Budgetvirkningen angiver årseffekten på de offentlige budgetter af de overens-
komstmæssigt aftalte lønstigninger (generelle lønstigninger, puljemidler mv. samt
skøn for udmøntning af reguleringsordningen). Budgetvirkningen er dermed af-
hængig af udmøntningstidspunktet for en given lønstigning. Det betyder, at en
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 110: MFU spm. om udviklingen i hhv. lønnen i den private og offentlige sektor og udviklingen i niveauet for ydelser, opdelt på ydelsestype, i hvert af årene 2019-2026
2860090_0002.png
Side 2 af 6
lønstigning, der fx udmøntes 1. oktober i et givent år, indgår med en vægt på ¼ i
det pågældende år og en vægt på ¾ i det efterfølgende år,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Faktisk og forventet udvikling løn og indkomstoverførsler, 2019-25 i løbende priser
Indeks (2019=100)
Løn
–
privatansat
(DA’s Strukturstatistik)
Løn
–
offentlig ansat (Budgetvirkning inkl. ekstra ramme)
Løn
–
offentlig ansat (Budgetvirkning ekskl. ekstra ramme)
Folkepension inkl. supplerende pensionsydelse
Folkepension ekskl. supplerende pensionsydelse
Øvrige indkomstoverførsler
2019
100
100
100
100
100
100
2020
101,9
102,5
102,5
102,2
102,2
101,2
2021
104,9
103,7
103,7
104,6
104,6
102,4
2022
109,0
106,2
106,2
108,1
105,8
2023
113,7
108,8
108,8
115,8
109,0
2024
119,9
113,8
113,1
112,8
112,8
107,9
2025
124,0
120,6
119,3
120,5
117,6
112,2
102,6 104,6*
Anm.: Værdier angivet i kursiv er baseret på skøn. Lønudviklingen er ekskl. virkningen af afskaffelse af store
bededag som helligdag. For det offentlige udarbejdes der ikke skøn for udviklingen i timefortjenesten og der
er for 2023-25 taget udgangspunkt i skønnet for den såkaldte budgetvirkning. Det bemærkes, at
reguleringsordningen
–
der har til hensigt at sikre at de offentlige lønninger over tid udvikler sig i tak med de
private lønningner
–
baseres på Danmarks Statsistiks opgørelse af den private og offentlige lønudvikling. For
modtageren af den supplerende pensionsydelse er udviklingen inkl. kompensation for høje prisstigninger.
Øvrige indkomstoverførsler omfatter bl.a. dagpenge, kontanthjælp, efterløn, førtidspension,
revalideringsydelse mv.
*)
Der er set bort fra det skattefrie ekstrabeløb på 2.000 kr. til visse overførselsmodtagere.
Kilde: Egne beregninger på basis af forudsætninger i Økonomisk Redegørelse, december 2023.
Det bemærkes, at gældende offentlige overenskomster (OK21) dækker perioden
fra 1. april 2021 til 31. marts 2024. I foråret 2024 forhandles der nye overenskom-
ster på de offentlige områder, hvilket indebærer, at skønnet for budgetvirkningen i
2024 og 2025 alene er baseret på beregningstekniske forudsætninger. Den op-
gjorte beregningstekniske budgetvirkning for 2024 og 2025 er i tabellen vist såvel
inkl. som eksklusive virkningen af udmøntning af den ekstraordinære ramme til
løn og arbejdsvilkår,
jf. Trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår fra december 2023.
De offentlige og private lønninger udvikler sig generelt i samme tempo over tid,
jf.
også Økonomisk Redegørelse, december 2023.
Dette kan bl.a. henføres til regulerings-
ordning, som har til hensigt at sikre, at de offentlige lønninger over tid udvikler sig
i takt med de private lønninger. Det bemærkes, at reguleringsordningen er baseret
på Danmarks Statistiks opgørelse af den private og offentlige lønudvikling,
jf. figur
1.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 110: MFU spm. om udviklingen i hhv. lønnen i den private og offentlige sektor og udviklingen i niveauet for ydelser, opdelt på ydelsestype, i hvert af årene 2019-2026
2860090_0003.png
Side 3 af 6
Figur 1
Lønudvikling i den offentlige og private sektor
Anm.: Tallene er ikke korrigeret for sæsonudvikling. Indeks 100 svarer til gennemsnittet i perioden 1. kvartal 2005-
3. kvartal 2023.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Offentlige indkomstoverførsler reguleres med udgangspunkt i lønudviklingen på
det private arbejdsmarked to år tidligere. Dermed er udviklingen i satserne for ind-
komstoverførslerne kendt frem til og med 2024, mens udviklingen fra 2024 til
2025 er baseret på et skøn for lønudviklingen i 2023.
Hovedparten af indkomstoverførslerne (dagpenge, kontanthjælp, førtidspension,
seniorpension, efterløn mv.) reguleres årligt med 1,7 pct. plus tilpasningsprocen-
ten, hvor tilpasningsprocenten er givet ved lønudviklingen minus 2,0 pct.-point.
Det indebærer en regulering, der er 0,3 pct.-point lavere end lønudviklingen. For-
skellen afspejler, at staten indsætter differencen på en individuel pensionsopspa-
ring.
Lønudviklingen i satsreguleringen er baseret på DA’s Strukturstatistik.
Undtagelsen fra denne regulering er folkepension, der reguleres årligt med 2,0 pct.
plus tilpasningsprocenten, hvilket skal ses i lyset af, at der til folkepensionsydelsen
ikke er knyttet en obligatorisk pensionsindbetaling.
For en folkepensionist berettiget til den supplerende pensionsydelse (ældre-
checken), dvs. som har beskeden supplerende indtægt og relativt begrænset likvid
formue, vurderes folkepensionsydelsen at stige med 20,5 pct. fra 2019 til 2025.
Stigningen afspejler ud over den årlige regulering forhøjelsen af den supplerende
pensionsydelse med 5.000 kr. i 2025
1
samt de ekstra skattefrie udbetalinger på
2.500 kr. i 2022 og 7.500 kr. i 2023 til modtagere af den supplerende pensions-
ydelse
2
. I opgørelsen er de ekstra skattefrie udbetalinger omregnet til en ækviva-
lent ydelse før skat med udgangspunkt i en gennemsnitlig marginalskat på 37,7
pct.
1
2
Svarende til 4.800 kr. i 2024-niveau,
jf. Aftale om Grøn luftfart i Danmark fra december 2023.
Jf. aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser fra juni 2022 samt Aftale om inflationshjælp fra februar 2023.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 110: MFU spm. om udviklingen i hhv. lønnen i den private og offentlige sektor og udviklingen i niveauet for ydelser, opdelt på ydelsestype, i hvert af årene 2019-2026
2860090_0004.png
Side 4 af 6
Er folkepensionisten ikke berettiget til den supplerende pensionsydelse, forventes
folkepensionsydelsen at stige med 17,6 pct. fra 2019 til 2025. En udvikling, der
svarer til lønudviklingen på det private arbejdsmarked forskudt to år, hvor denne
er opgjort med udgangspunkt i de opgørelsesprincipper, der lægger til grund for
lov om en satsreguleringsprocent. At udviklingen i folkepensionsydelsen således er
lavere end lønudviklingen på det private arbejdsmarked, skal bl.a. ses i sammen-
hæng med, at de forventede relativt høje lønstigninger i 2024 og 2025 først vil slå
igennem på ydelserne i 2026 og 2027.
Øvrige indkomstoverførsler ventes at stige med 12,2 pct. fra 2019 til 2025. Den
mere beskedne stigning end fx folkepensionsydelsen skal ses i sammenhæng med
fradraget til pensionsordningen, som ikke indgår i opgørelsen, samt at disse over-
førsler er omfattet af en mindreregulering på 0,75 pct.-point i årene frem til og
med 2023 som følge af skattereformen fra 2012.
De årlige stigninger opgjort i procent fremgår af bilagstabel 1.
I perioden fra 2019 til 2025 forventes forbrugerpriserne øget med 19,4 pct. Der-
med kan der opgøres en reallønsstigning for en ansat i den private sektor på 3,8
pct. fra 2019 til 2025, mens den for en offentlig ansat skønnes at udgøre 1,0 pct.,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Faktisk og forventet udvikling løn og indkomstoverførsler, 2019-25 i faste priser
Indeks (2019=100)
Løn
–
privatansat
(DA’s Strukturstatistik)
Løn
–
offentlig ansat (Budgetvirkning inkl. ekstra ramme)
Løn
–
offentlig ansat (Budgetvirkning ekskl. ekstra ramme)
Folkepension inkl. supplerende pensionsydelse
Folkepension ekskl. supplerende pensionsydelse
Øvrige indkomstoverførsler
2019
100
100
100
100
100
100
2020
101,5
102,1
102,1
101,8
101,8
100,7
2021
102,5
101,4
101,4
102,2
102,2
100,1
2022
99,0
96,4
96,4
98,1
96,0
93,1
2023
100,0
95,6
95,6
101,8
95,8
91,9*
2024
102,5
97,3
96,7
96,4
96,4
92,3
2025
103,8
101,0
99,9
98,5
98,5
94,0
Anm.: Se anmærkning til tabel 1. Omregning til faste priser er foretaget med udgangspunkt i Danmarks Statistiks
forbrugerprisindeks frem til 2023 samt den skønnede stigning i forbrugerpriserne i 2024 og 2025.
Kilde: Egne beregninger på basis af Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks og forudsætninger i Økonomisk
Redegørelse, december 2023.
For ydelsesmodtagerene har reguleringen, der er bestemt af lønudviklingen to år
tidligere, endnu ikke helt kunne opveje de markante prisstigninger i 2022, der
fulgte af den kraftige stigning i energipriserne og den ophobede købekraft efter
coronanedlukningen. Således vurderes realværdien af folkepensionsydelsen i 2025
at ligge 1�½ pct. under værdien i 2019, mens realværdien af øvrige indkomstover-
førsler i 2025 vurderes at ligge 6 pct. under værdien i 2019.
De årlige ændringer i realværdien af løn og indkomstoverførsler fremgår af bilag-
stabel 2.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 110: MFU spm. om udviklingen i hhv. lønnen i den private og offentlige sektor og udviklingen i niveauet for ydelser, opdelt på ydelsestype, i hvert af årene 2019-2026
Side 5 af 6
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 110: MFU spm. om udviklingen i hhv. lønnen i den private og offentlige sektor og udviklingen i niveauet for ydelser, opdelt på ydelsestype, i hvert af årene 2019-2026
2860090_0006.png
Side 6 af 6
Bilag
–
Procentvis årlig ændring i niveauet for løn og indkomstoverførsler
Bilagstabel 1
Faktisk og forventet årlig stigning i løn og indkomstoverførsler, 2019-25 i løbende priser
Pct.
Løn
–
privatansat
(DA’s Strukturstatistik)
Løn
–
offentlig ansat (Budgetvirkning inkl. ekstra ramme)
Løn
–
offentlig ansat (Budgetvirkning ekskl. ekstra ramme)
Folkepension inkl. supplerende pensionsydelse
Folkepension ekskl. supplerende pensionsydelse
Øvrige indkomstoverførsler
2020
1,9
2,5
2,5
2,2
2,2
1,2
2021
2,9
1,2
1,2
2,3
2,3
1,3
2022
4,0
2,4
2,4
3,4
1,2
0,2
2023
4,3
2,4
2,4
7,2
3,0
1,9*
2024
5,4
4,6
4,0
-2,6
3,5
3,2
2025
3,4
6,0
5,5
4,3
4,3
4,0
Anm.: Se anmærkning til tabel 1.
Kilde: Egne beregninger på basis af forudsætninger i Økonomisk Redegørelse, december 2023.
Bilagstabel 2
Faktisk og forventet årlig stigning i løn og indkomstoverførsler, 2019-25 i faste priser
Pct.
Løn
–
privatansat
(DA’s Strukturstatistik)
Løn
–
offentlig ansat (Budgetvirkning inkl. ekstra ramme)
Løn
–
offentlig ansat (Budgetvirkning ekskl. ekstra ramme)
Folkepension inkl. supplerende pensionsydelse
Folkepension ekskl. supplerende pensionsydelse
Øvrige indkomstoverførsler
2020
1,5
2,1
2,1
1,8
1,8
0,7
2021
1,0
-0,6
-0,6
0,4
0,4
-0,6
2022
-3,4
-4,9
-4,9
-4,0
-6,0
-7,0
2023
1,0
-0,9
-0,9
3,7
-0,3
-1,3*
2024
2,5
1,8
1,2
-5,2
0,7
0,4
2025
1,3
3,8
3,3
2,2
2,2
1,9
Anm.: Se anmærkning til tabel 2.
Kilde: Egne beregninger på basis af Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks og forudsætninger i Økonomisk
Redegørelse, december 2023.