Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del
Offentligt
2852551_0001.png
Ministeren
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Europaudvalget har den 21. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 74 (alm. del)
efter ønske fra Christian Friis Bach (RV) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 74:
EU indgik den 17. marts 2024 en strategisk partnerskabsaftale med Egypten, som
bl.a. omfatter samarbejde om håndteringen af den aktuelle migrantsituation. I en
fælles erklæring fra mødet fastslår de to aftaleparter, at EU skal yde finansiel støtte
til Egyptens programmer for håndteringen af migration, som har til formål at adres-
sere ”de grundlæggende årsager til irregulær migration, bekæmpe migrantsmug-
ling og menneskehandel, styrke håndteringen af grænsekontrollen og sikre en vær-
dig og bæredygtig tilbagesendelse og reintegration af migranter”. Ministeren bedes
på denne baggrund uddybe, hvad hensigten med aftalen er med hensyn til tilba-
gesendelse og reintegration af irregulære migranter? Er det f.eks. planen, at irregu-
lære migranter som ankommer i EU fra Egypten skal kunne sendes tilbage til Egyp-
ten?
Svar:
Det strategiske og omfattende partnerskab mellem EU og Egypten har til formål at
styrke samarbejdet inden for en række områder, herunder politiske relationer,
makroøkonomisk stabilitet, handel og investeringer (bl.a. vedvarende energi, vand
og fødevarer), migration og mobilitet, sikkerhed og retshåndhævelse samt demo-
grafi og menneskelig kapital. Den konkrete udmøntning af partnerskabet er endnu
ikke fastlagt. Jeg har ikke kendskab til, at aftalen skulle omfatte en såkaldt plan om
at irregulære migranter, som ankommer i EU fra Egypten, skal kunne sendes tilbage
til Egypten.
17. april 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 4983
2661553
Kaare Dybvad Bek
/
Grith Nørgaard
Side
1/1