EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del
Offentligt

Danmarks globale klimapåvirkning - Global afrapportering 2023

(GA23): Klimafinansiering

Baggrundsnotat nr. 21

Dato

27-04-2023

Indholdsfortegnelse

1. Rammesætning

.................................................................................................. 2

2. Resultater

........................................................................................................... 2

2.1 Klimabistand og klimafinansiering til udviklingslande .................................. 2

2.2 Danmarks bilaterale klimabistand, samt bidrag til multilaterale klimafonde

og særlige programmer ...................................................................................... 4

2.3Danmarks klimabistand gennem EU’s globale instrumenter ........................ 5

2.4 Klimafinansiering mobiliseret gennem de multilaterale udviklingsbanker .... 7

3. Metode og antagelser

......................................................................................... 7

3.1 Metodebeskrivelse ....................................................................................... 7

3.2 Overordnede forudsætninger og afgrænsninger

........................................... 9

3.3 Primære datakilder:

....................................................................................... 9

4. Perspektivering eller overvejelser om udvikling fremadrettet .......................... 10

5. Kilder ................................................................................................................ 11

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/11

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

1. Rammesætning

Det fremgår af

Aftale om klimalov,

at den globale afrapportering skal redegøre for

den danske klimabistand samt gøre status for Danmarks forpligtelser under FN’s Kli-

makonvention ift. at bidrage til klimafinansiering og støtte udviklingslandene.

Danmark er under FN’s klimakonvention forpligtet til at støtte klimaindsatser i udvik-

lingslandene. Siden COP15 i 2009 har Danmark endvidere været forpligtet til at bi-

drage til den kollektive målsætning for de udviklede lande om at øge mobilisering af

klimafinansiering fra forskellige kilder, herunder private investorer, til at nå et niveau

på mindst 100 mia. USD årligt i 2020. Målsætningen blev ifm. Parisaftalen udvidet til

at gælde frem til 2025.

Dette baggrundsnotat giver et kvantitativt overblik over Danmarks klimabistand via

§6.3. Bistand til udviklingslandene,

samt den klimafinansiering, som Danmark bidra-

ger til at mobilisere fra forskellige kilder til klimaindsatser i udviklingslandene, og

som i hovedsagen ikke er gavebistand

for årene 2019-2021

Konkrete eksempler på indsatser støttet via klimabistanden og via mobiliseret klima-

finansiering fremgår af baggrundsnotat

16 Reduktioner støttet via klimabistanden

baggrundsnotat

20 Globale klimatilpasningsindsatser støttet gennem klimabistand og

eksportfremme,

mens eksempler på indsatser gennem de bilaterale landesamarbej-

der fremgår af baggrundsnotat 17, 18 og 19 der vedr. bilaterale samarbejder om hhv.

energi, miljø og fødevarer.

Notatet er primært udarbejdet af Udenrigsministeriet

2. Resultater

2.1 Klimabistand og klimafinansiering til udviklingslande

Som en del af udviklingssamarbejdet yder Danmark klimabistand til udviklingslande,

der støtter landene i den grønne omstilling samt i tilpasning til klimaforandringerne.

Udviklingssamarbejdet understøtter aktivt Parisaftalen og er med til at fremme opnå-

else af FN’s verdensmål.

Foruden den klimabistand som ydes gennem udviklingssamarbejdet, mobiliserer

Danmark yderligere klimafinansiering til udviklingslandene gennem bl.a. de multilate-

rale udviklingsbanker og en række instrumenter forvaltet af Investeringsfonden for

Udviklingslande (IFU). Danmarks klimafinansiering understøtter øgede klimaambitio-

ner globalt, og sikrer, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser under

FN’s klimakonvention om at støtte udviklingslandenes klimaambitioner og medvirke

ODA grant i OECD DAC terminologi.

Side 2/11

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

til at mobilisere finansiering til klimaprojekter i udviklingslandene. Hermed bidrager

Danmark til det kollektive mål for de udviklede lande om at mobilisere 100 mia. USD

årligt fra 2020.

Tabel 1: Oversigt over Danmarks samlede klimabistand og mobiliseret klimafinan-

siering.

I millioner kr.

2019

2020

2021

Klimabistand i alt

Klimabistand i pct. af udviklingsbistanden

2.161

15,1

pct.

41 pct.

362

2.036

13,7 pct.

2.871

20,2 pct.

Tilpasning i pct. af klimabistanden

Klimabistand gennem EU’s globale instrumen-

ter

Klimafinansiering mobiliseret gennem IFU

Klimafinansiering mobiliseret gennem multila-

terale udviklingsbanker

Heraf privat sektor mobilisering

56 pct.

378

47 pct.

372

675

4.020

Ca.

800

1.269

4.480

Ca. 880

2.149

Samlet

2019-2021. De forskellige ele-

menter i tabellen uddybes i de

efterfølgende afsnit

Kilde: Udenrigsministeriet 2022.

7.193

8.183

§06.3. Bistand til udviklingslandene på finansloven.

Side 3/11

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

2.2 Danmarks bilaterale klimabistand, samt bidrag til multilaterale klimafonde

og særlige programmer

Danmarks bilaterale klimabistand nåede i 2021 op på i alt 2.871 mio. kr. svarende til

20,2% af bistanden til udviklingslandene under §6.3 på finansloven. Det er det høje-

ste niveau nogensinde både i absolutte tal og relativt som andel af bistanden til ud-

viklingslandene.

Tabel 2: Klimabistand faktiske nye tilsagn og i pct. af §06.3, 2019-2021.

I millioner kroner

§ 6.3. Bistand til udviklings-

landene (mio kr.)

Faktiske nye tilsagn indgået i

året (mio. kr)

Klimabistand i pct.af samlet

udviklingsbistand under §6.3

Kilde: Udenrigsministeriet, 2022

2019

14.309

2020

14.845

2021

14.177

2.161

2.036

2.871

15,1%

13,7%

20,2%

Figur 1 nedenfor viser udviklingen i klimabistanden i perioden 2009 til 2021. Som det

fremgår, er klimabistanden steget betydeligt fra 493 mio. kr. i 2009 til 2,871 mio. kr. i

2021, men med nævneværdige udsving henover årene. Figuren viser ligeledes forde-

lingen mellem indsatser som støtter tilpasning til effekterne af klimaforandringerne,

og indsatser, som sigter mod at reducere udledninger over årene. I gennemsnit er ca.

45 pct. gået til tilpasning og 55 pct. til reduktion, men igen med udsving henover

årene.

Side 4/11

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

Figur 1 viser tilsagn til nye bevillinger til klimaprojekter i udviklingslandene indgået i

perioden 2009 til 2020 fordelt på hhv. tilpasning og reduktionsindsatser

3000

2750

2500

2250

2000

Mio. DKK

1750

1500

1250

1000

750

500

250

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Tilpasning

Reduktion

Samlet

Kilde: Udenrigsministeriet, 2022

2.3 Danmarks klimabistand gennem EU’s globale instrumenter

Danmark støtter også klimaaktiviteter i udviklingslandene gennem EU’s klimabistand.

EU’s klimabistand formidles gennem EU’s forskellige globale instrumenter for nabo-

skab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde. EU’s klimabistand har væ-

ret stigende de seneste år og udgjorde i perioden 2014- 2020 i gennemsnit ca. 20

pct. (Europa-Kommissionen, u.å). af EU’s samlede budget for internationalt samar-

bejde. I EU’s 7-årige budget for perioden 2021 - 2028 skal klimabistand til udviklings-

landene udgøre mindst 30 pct. af budgettet til internationalt samarbejde. Danmarks

andel af EU’s budget for internationalt udviklingssamarbejde er ca. 2 pct., men kan

variere lidt fra år til år. Tabel 3 viser Danmarks relative andel af klimabistanden over

EU’s budget.

Tabel 3: Klimabistand gennem EU’s globale instrumenter (mio. kr.)

2019

2020

Klimafinansiering gennem EU’s globale instrumenter

(tilskrevet Danmark)

362

378

Kilde: Udenrigsministeriet 2021

2021

376

Danmarks andel i EU’s klimafinansiering i tabellen beregnes pba. Danmarks andel af EU’s samlede bud-

get og Den Europæiske Udviklingsfond.

Side 5/11

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

Danmarks mobiliserede klimafinansiering gennem IFU (Investeringsfonden for Ud-

viklingslandene)

Ud over den bilaterale klimabistand og støtten til særlige klimafonde og programmer,

bidrager Danmark også til at mobilisere klimafinansiering gennem IFU, som er ejet af

Udenrigsministeriet, og som bl.a. forvalter Klimainvesteringsfonden og Verdensmåls-

fonden. Investeringspartnerskaber som IFU, er partnerskaber mellem offentlige og

private (såkaldt

blended finance).

Disse investeringspartnerskaber bidrager til at til-

trække private investorer og realisere projekter i udviklingslande, som ellers ikke kan

finansieres, fordi store investeringer i ukendte markeder opfattes som risikofyldte.

Boks X illustrerer, hvordan IFU mobiliserer privat kapital, samt giver eksempler på en

række klimarelevante investeringer og deres resultater.

I perioden 2019-2021 mobiliserede IFU 4.093 mio. kr. i finansiering til klimaprojekter,

jf. tabel 4. Der er betydelige udsving fra år til år, da det samlede beløb afhænger af få

store projekter

Tabel 4: Klimafinansiering mobiliseret bilateralt (mio. kr.)

2019

IFU-investeringer (IFU’s egne midler)

256

Private midler administreret af IFU

152

Mobiliseret medfinansiering fra private in-

267

vestorer

Samlet

675

Kilde: IFU (2021). Ikke tidligere offentliggjort.

2020

233

130

906

1.269

2021

216

197

1.736

2.149

2.3.1 Case boks: mobilisering af privat kapital til klimaprojekter i udviklingslande

Behovet for investeringer i den grønne omstilling i udviklingslande er markant, og det

kan ikke indfries alene med offentlige midler, hverken gennem udviklingsbistand eller

lokal offentlig finansiering. Private investorer er dog tilbageholdende med at investere

i udviklingslandene på grund af den generelt højere risiko. Den statslige Investerings-

fond for Udviklingslande (IFU) kan imidlertid med baggrund i erfaringer og egen kapital

bidrage til at reducere risikoen og dermed øge trygheden for private investorer. Den

offentlige kapital anvendes på den måde som løftestang til at mobilisere privat kapital

til klimarelaterede investeringer i udviklingslande. Det kaldes blended finance.

2.3.2 Eksempel: Solenergi i Nigeria

I Nigeria leverer det nationale elektricitetsnet kun ca. 20 procent af strømmen. En stor

del af strømmen produceres derfor via dieselgeneratorer. Det anslås, at der er mere

end fem millioner generatorer i landet, og at den samlede omkostning til brændstof og

En mere detaljeret beskrivelse af, hvordan IFU’s investeringer fordeles på forskellige sektorer fremgår af

baggrundsnotat 22 Finansiering af investeringer internationalt.

Side 6/11

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

vedligeholdelse er på op mod USD 14 milliarder årligt. Samtidig bidrager disse diesel-

generatorer til en betydelig Co2 udledning og luftforurening i det hele taget.

Via Verdensmålsfonden har IFU ledet et konsortium af private og offentlige investorer,

der i alt har investeret USD 38 millioner i det nigerianske selskab Daystar. Selskabet

leverer nøglefærdige solenergiløsninger til virksomheder og fabrikker. Daystar bidra-

ger dermed til at sikre en mere stabil elforsyning, der samtidig reducerer omkostnin-

gerne og CO

-udledninger.

Formålet med investeringen var bl.a. at bidrage med arbejdskapital, så Daystar kunne

udvikle sin organisation og øge installeringen af solenergianlæg. Det er lykkedes, bl.a.

gennem IFU’s aktive ejerskab, at skabe et attraktivt selskab, der er solgt til Shell, som

ønsker at udvikle Daystar yderligere. Dermed er der skabt et lokalt forankret selskab,

som kan være drivende i den grønne omstilling, og skabelse af grønne jobs og vækst

i Nigeria fremadrettet.

2.4 Klimafinansiering mobiliseret gennem de multilaterale udviklingsbanker

De multilaterale finansieringsinstitutioner er helt centrale instrumenter for Danmark

til mobilisering af både offentlig og privat klimafinansiering til udviklingslandene.

Mere end halvdelen af den klimafinansiering, som OECD-landene mobiliserer til kli-

mainvesteringer i udviklingslandene, sker gennem de multilaterale udviklingsbanker

(OECD, 2020). På baggrund af oplysningerne fra udviklingsbankerne og OECD, vurde-

res Danmarks andel i udviklingsbankernes mobilisering at udgøre ca. 4,5 mia. kr. år-

ligt i 2021, samme niveau som i 2020. Heraf er ca. 3,5 mia. kr. mobiliseret via banker-

nes egen gearing af deres investeringer, og ca. 1,0 mia. kr. yderligere er mobiliseret i

medfinansiering fra den private sektor.

Tabel 5: Klimafinansiering mobiliseret multilateralt (mio. kr.)

2019

Offentlig finansiering mobiliseret af udviklingsban-

Ca.

kerne (tilskrevet Danmark)

3.220

Mobiliseret privat finansiering gennem udviklings-

Ca.

bankerne (tilskrevet Danmark)

800

2020

Ca.3.600

Ca. 880

2021

Kilde: Estimeret på basis af data fra OECD (OECD, 2020; OECD, 2021). Anmærkning: Andelen

tilskrevet Danmark er estimeret på baggrund OECD rapportens tal og Danmarks relative ejer-

andel og årlige bidrag til de enkelte banker og organisationer.

3. Metode og antagelser

3.1 Metodebeskrivelse

Danmarks klimabistand og bilateralt mobiliserede klimafinansiering er rapporteret ef-

ter samme metode, som rapporteringen til FN’s klimakonvention og til EU under den

såkaldte Governance-forordning.

Side 7/11

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

Danmark rapporterer til FN’s Klimakonvention om sin klimafinansiering til udviklings-

lande hvert andet år i de såkaldte Biennial Reports. Den seneste rapport blev ind-

sendt i foreløbig version i juni 2022 og i endelig version i marts 2023. Fristen for den

næste rapport er december 2024. Ifm. COP26 i Glasgow i november 2021 blev der

vedtaget nye rapporteringsregler og formater, som vil være gældende fra 2024. FN’s

Klimakonventions regler og formater for rapportering, herunder vedrørende klima-

støtte og finansiering til udviklingslande kan findes på konventionens hjemmeside

(FN, 2022).

Danmark er endvidere forpligtet til at rapportere årligt om sin klimafinansiering og

teknologistøtte til udviklingslande til EU, som en del af den nationale rapportering un-

der forordningen vedrørende ”Governance of the Energy Union and Climate Action”

(EU, 2018). Reglerne for rapportering og de tilhørende formater bygger på formater

og rapporteringsregler fra FN’s Klimakonvention, og indeholder i det store hele

samme information. Den seneste rapport er fra september 2021 med tal for 2020.

Rapporten er offentlig tilgængelig på

Reportnet3.

I lighed med de fleste andre OECD-lande, som rapporterer om deres klimafinansie-

ring til FN’s Klimakonvention, bruger Danmark de statiske standarder og definitioner

for udviklingsfinansiering, som er vedtaget af OECD’s udviklingskomité, Development

Assistance Committee (DAC), som basis for vores rapportering af klimabistand og

mobiliseret klimafinansiering. Det er de såkaldte Rio-markører, der definerer om et

givet projekt er klimarelevant og bidrager til at understøtte klimatilpasning eller re-

duktion i drivhusgasser. Basis for vurderingen er projekternes formål, og der er fast-

sat specifikke kriterier for tildeling af klima-markører, som fremgår af OECD DACs

retningslinjer (OECD DAC, u.å). Når projekter tildeles en klimamarkør for enten tilpas-

ning eller udledningsreduktion, vurderes det samtidigt, om klima er projektets hoved-

formål eller et vigtigt delmål. Hvis klima er projektets hovedformål medregnes hele

projektets budget i opgørelsen af klimabistanden, mens der medregnes 50 pct. af

budgettet for projekter, der har klima som delmål. Projekter, der ikke har klima som

en del af deres formål, medregnes ikke i opgørelsen af klimabistanden. For større te-

matiske programmer med flere partnere og komponenter beregnes klimaandelen for

det samlede program med udgangspunkt i en beregning af klimaandelen af de en-

kelte delelementer i programmet. Hermed åbnes en mere finkornet vurdering af kli-

maandelen af programmet. For tilsagn til fonde, rammeaftaler med civilsamfundsor-

ganisationer og andre multiprojektfaciliteter, hvor de enkelte projekter ikke er kendte

på bevillingstidspunktet, beregnes klimaandelen a på baggrund af tilbagemeldinger

fra de organisationer og partnere, som administrerer dem.

Mobiliseret klimafinansiering gennem IFU og IFU administrerede fonde er beregnet

af IFU med udgangspunkt i OECD DACs metoder for beregning af mobiliseret privat-

finansiering.

Side 8/11

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

Danmarks andel af finansiering mobiliseret gennem de multilaterale udviklingsban-

ker er estimeret af Udenrigsministeriet på basis af Danmarks ejerandel og indskud i

de enkelte banker og tallene fra OECD’s årlige rapporter om status ift. 100 mia. USD

målsætningen (OECD, 2015. 2020, 2021, 2022) og udviklingsbankernes årlige rappor-

ter om deres klimafinansiering (MDB, 2022). Metoderne bag data i begge rapporter

fremgår af annekser i rapporterne.

3.2 Overordnede forudsætninger og afgrænsninger

Der sker løbende forbedringer i metoder og praksis for opgørelsen af Danmarks kli-

mabistand og klimafinansiering til udviklingslandene. I 2018 blev den klimarelevante

andel af tilsagn til fonde, rammeaftaler med civilsamfundsorganisationer og større

tematiske programmer beregnet som enkeltprojekter. Her har Rigsrevisionen påpe-

get, at det er en upræcis metode, der kan give anledning til over- eller undervurdering

af det reelle klimarelevante indhold i støtten. Fra 2018 er Udenrigsministeriet gradvist

gået over til den nuværende mere præcise metode, som beskrevet ovenfor.

Metoderne for opgørelse af mobiliseret klimafinansiering er stadig under udvikling,

For så vidt angår den klimafinansiering, som mobiliseres bilateralt gennem IFU, er

der nu klare OECD DAC regler for, hvordan denne beregnes, som IFU benytter og rap-

porterer efter. Den del, som mobiliseres gennem IFU’s instrument for støtte til større

infrastruktur projekter – Danida Sustainable Infrastructure Finance – er dog stadig

ikke medregnet i tallet for bilateralt mobiliseret klimafinansiering.

For så vidt angår klimafinansiering mobiliseret gennem de multilaterale udviklings-

banker er der derimod stadig betydelige udfordringer, herunder med at få de speci-

fikke data, som gør de muligt at beregne Danmarks andel af den klimafinansiering,

som de mobiliserer. Endvidere er finansiering mobiliseret fra den private sektor gen-

nem nogle af de multilaterale udviklingsbanker underlagt fortrolighedsklausuler, der

kan vanskeliggøre opgørelsen. Danmark arbejder sammen med andre OECD lande

for at forbedre metoder og praksis for dataudveksling med de multilaterale udvik-

lingsbanker.

3.3 Primære datakilder:

•

Danmarks indrapporteringer vedr. klimabistanden til OECD,

•

OECD DAC, EU’s Governance Regulation og UNFCCC

•

Data fra IFU vedrørende mobiliseret klimafinansiering gennem instrumenter

forvaltet af IFU

•

Data fra de multilaterale udviklingsbanker for klimafinansiering mobiliseret

gennem udviklingsbankerne og instrumenter forvaltet af disse.

•

Data og rapporter fra EU-Kommissionen, for så vidt angår Danmarks andel

af EU’s klimabistand.

Side 9/11

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

4. Perspektivering eller overvejelser om udvikling fremad-

rettet

I det kommende år vil der fortsat blive arbejdet på at forbedre især tal vedrørende kli-

mafinansiering mobiliseret gennem de multilaterale udviklingsbanker.

Side 10/11

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over den danske indsats i forhold til klimafinansiering og finansieringsstrømme

5. Kilder

EU (2018).

Regulation on the Governance of the Energy Union and Climate Action,

11.

December 2018,

Europa-Kommissionen (u.å).

Supporting Climate Action through the EU budget,

Sup-

porting climate action through the EU budget (europa.eu)

FN (2022).

Preparation of NCs and BRs,

2022,

Preparation of NCs and BRs | UNFCCC

MDB (2021)

2021 Joint Report on Multilateral Development Banks’ Climate Finance,

juni 2021,

Multilateral development banks’ climate finance in low and middle-income

countries reaches $51 billion in 2021 (eib.org)

OECD (2015).

Climate Finance in 2013-2014 and the USD 100 billion goal,

december

2015,

Climate Finance in 2013-14 and the USD 100 billion goal - OECD

OECD (2020).

Climate Finance Provided and Mobilised by Developed Countries in

2013-18,

november 2020,

https://dx.doi.org/10.1787/f0773d55-en.

OECD (2021).

Climate Finance Provided and Mobilised by Developed Countries: Aggre-

gate trends updated with 2019 data,

september 2021,

https://doi.org/10.1787/03590fb7-en

OECD (2022)

Climate Finance Provided and Mobilised by Developed Countries in

2016-2020 – insights from disaggregated analysis

Climate Finance and the USD 100 Billion Goal - OECD

OECD DAC (u.å.).

OECD DAC Rio Markers for Climate: Handbook,

Revised climate

marker handbook_FINAL.pdf (oecd.org)

Udenrigsministeriet (2021).

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022,

august

2021,

URU Alm.del - Bilag 285: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2022 (ft.dk)

Side 11/11