EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om stigningen i den sandsynlige fejlrate i Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2022, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del
Offentligt

Notat

Baggrund for stigningen i den sandsynlige fejlrate i

Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2022

Baggrund

4. december 2023

Revisionsrettens årsberetning om EU-budgetgennemførelsen for

regnskabsåret 2022 blev offentliggjort den 4. oktober 2023.

Revisionsretten præsenterede årsberetningen på ECOFIN den 9.

november 2023.

Formålet med Revisionsrettens årsberetning er at vurdere og give

erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om rigtigheden af EU's

konsoliderede regnskab og om transaktionernes lovlighed og

formelle rigtighed. For uddybende beskrivelse af baggrunden for

Revisionsrettens rapport, de specifikke erklæringer og de enkelte

udgiftsområder henvises til samlenotatet om Revisionsrettens

årsberetning for 2022 oversendt til Folketingets Europaudvalg i

forbindelse med udvalgets møde den 3. november 2023.

Revisionsrettens årsrapport konkluderer bl.a., at fejlraten for

udgifterne som helhed estimeres til 4,2 pct., hvilket er en stigning fra

2021, hvor fejlraten var 3,0 pct. På den baggrund giver

Revisionsretten en

afkræftende erklæring

om udgifternes lovlighed

og formelle rigtighed.

Revisionsretten afgiver derudover tre øvrige erklæringer, som ikke

knytter sig til fejlraten. For 16. år i træk giver Revisionsretten en

positiv erklæring

om regnskabernes rigtighed og anser dermed EU’s

regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter

samt EU’s finansielle stilling. Der gives derudover en

positiv

erklæring

om EU’s egne indtægter og en

erklæring med forbehold

genopretnings- og resiliensfaciliteten.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om stigningen i den sandsynlige fejlrate i Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2022, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren

Side 2 af 9

Fsva. udgifternes lovlighed og formelle rigtighed fastslås en

sandsynlig fejlrate for alle indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt

på hovedområder i budgettet. Fejlraten estimeres på baggrund af en

repræsentativ stikprøve fra flere medlemslande. Den estimerede

fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der

kan kvantificeres. Ud fra dette beregnes fejlenes estimerede

indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til

brug for fastlæggelsen af ”den mest sandsynlige fejlforekomst” for

hele EU-budgettet. Revisionsretten arbejder med en

væsentlighedstærskel på 2 pct.

Det bemærkes, at revisionen ikke inkluderer en vurdering af

forvaltningen i de enkelte medlemslande. Stikprøven sikrer, at der

indsamles et tilstrækkeligt revisionsbevis til, at Retten kan udtale sig

om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i overensstemmelse med

fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er

beregnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om

transaktionerne har fundet sted, om modtagerne var berettigede til

at modtage støtten, samt om de anmeldte omkostninger og

mængder var rigtige og støtteberettigede.

Fejlbegrebet og de mulige fejlkilder

Revisionsretten definerer en fejlforekomst som en udgift, der ikke

skulle være betalt af EU-budgettet, hvilket vurderes efter, om EU-

midler er brugt efter reglerne, om udgifterne er udregnet korrekt,

samt om berettigelseskriterierne er mødt. Fejlforekomster opstår,

når udgifter ikke er anvendt i overensstemmelse med den relevante

EU-lovgivning, og dermed ikke efter Rådets og Europa-Parlamentets

intention da de vedtog lovgivningen, Kommissionens eller

forvaltningsmyndighedens uddybende retningslinjer eller specifikke

nationale regler. De forskellige fejltyper er uddybet i det

nedenstående afsnit.

Side 3 af 9

Revisionsretten påpeger i sin årsberetning, at den estimerede

fejlrate ikke er en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Selvom

disse fejl involverer betalinger til projekter eller støttemodtagere, der

ikke opfylder berettigelseskriterierne, kan betalingerne stadig nå de

tænkte formål. Ydermere skelner Revisionsrettens fejldefinition ikke

mellem forsætlige og ikke-forsætlige fejl.

Svig eller svindel er derimod forsætlig forsømmelse eller vildledning

for vindings skyld relateret til brug af falske eller ukorrekte

dokumenter. Revisionsretten har ikke mandat til at undersøge sager

om mulig svig med EU-midler, men har i sin revision fundet en række

sager, der mistænkes for svig. Revisionsretten videregiver enhver

mistanke om strafbare handlinger til Den Europæiske

Anklagemyndighed (EPPO) og enhver mistanke om svig, korruption

eller anden ulovlig aktivitet med EU-midler til Det Europæiske Kontor

for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

I 2022 indberettede Revisionsretten 14 sager til OLAF med mistanke

om svig på grundlag af 760 reviderede transaktioner. Seks af disse

sager blev yderligere indberettet til EPPO. Sager, der oftest

mistænkes for svig eller kriminelle handlinger, inkluderer kunstig

skabelse af nødvendige betingelser for EU-finansiering, brug af

tilskud til uautoriserede formål og uregelmæssige offentlige indkøb.

Bagvedliggende faktorer for fejlraten og dens udvikling

Revisionsretten præsenterer i sin årsberetning en beskrivelse af

udviklingen og en række mulige bagvedliggende faktorer for

stigningen i fejlraten.

Revisionsretten skelner mellem udgiftstyper i forhold til, om der er

lav eller høj risiko for fejlforekomster. Ligesom forrige år fremhæver

Revisionsretten, at risikoen for fejl er højere for udgifter underlagt

refusionsbaseret forvaltning og komplekse regler, mens risikoen for

fejl er lavere fsva. rettighedsbaserede betalinger, hvor

Side 4 af 9

støttemodtagerne skal opfylde ofte simple regler. Kommissionen

fremhæver i sit svar til Revisionsrettens rapport, at de deler

opfattelsen af en sammenhæng mellem måden, udgifter afholdes på,

og risikoen for fejlforekomster.

Fejlraten for udgiftstyper med høj hhv. lav risiko for fejlforekomster

Udgiftstyper med høj risiko defineres af Revisionsretten som

områder, hvor modtagerne skal følge komplekse regler, når de skal

indgive erklæringer om afholdte omkostninger. Det gælder

mestendels udgifter, hvor EU refunderer berettigede omkostninger

for berettigede aktiviteter. Støttemodtagerne skal i disse tilfælde

indgive beviser for de godtgørelsesberettigede omkostninger, de har

afholdt. Eksempler inkluderer refusion for

udviklingsbistandsprojekter, investeringer i regional udvikling og

forskningsprojekter.

Udgiftstyper med lav risiko defineres af Revisionsretten som

områder vedrørende rettighedsordninger, som udbetales til

støttemodtagere, når visse – ofte simple – betingelser er opfyldt.

Eksempler inkluderer lønninger og pension til medarbejdere i EU’s

institutioner, direkte støtte til landbrug samt studie- og

forskningsstipendier såsom Erasmus+.

Fejlforekomsten for udgifter med høj risiko blev af Revisionsretten

estimeret til 4,7 pct. i 2021, mens den i 2022 er estimeret til at

udgøre 6,0 pct. Denne stigning er relativt stor sammenlignet med

udviklingen i tidligere år,

jf. figur 1

Figur 1

Udvikling i fejlraten for udgifter med høj

risiko for fejl (2018-2022)

Figur 2

Andelen af udgifter med høj hhv. lav risiko

for fejl (2018-2022)

Side 5 af 9

2018

4,5%

4,9%

4,0%

4,7%

6,0%

100%

49%

50%

51%

53%

59%

63%

66%

47%

41%

37%

34%

2019

2020

2021

2022

Fejlrate for høj-risiko udgifter

2018

2019

2020

2021

2022

Andel høj-risiko

Andel lav-risiko

Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemgørelsen for 2022

Fsva. udgifter med lav risiko ligger fejlraten under Revisionsrettens

væsentlighedstærskel på 2 pct., ligesom den gjorde de to foregående

år. Andelen af udgifter med høj risiko er steget fra 51 pct. i 2018 til

66 pct. i 2022,

jf. figur 2

, hvilket ifølge Revisionsretten indikerer en

udvikling mod flere refusionsbaserede omkostninger med ofte

komplekse regler. Revisionsretten vurderer, at denne udvikling er en

del af forklaringen på den generelt stigende fejlrate.

Fordelingen af fejlraten for udgifter med høj risiko for specifikke

fejltyper

Revisionsretten beretter, at det største bidrag til den samlede

anslåede fejlforekomst for udgifter med høj risiko kommer fra

udgifter, der ikke opfylder de nødvendige betingelser for at blive

godkendt under EU-finansierede projekter (

ikke-støtteberettigede

omkostninger i omkostningsanmeldelser

). Denne fejltype udgør 66

pct. af den samlede anslåede fejlforekomst for udgifter med høj

risiko i 2022, mens den udgjorde 40 pct. i 2021,

jf. figur 3

Figur 3

Fejltypernes andel af den samlede fejlforekomst for udgifter med høj risiko, 2018-2022

Side 6 af 9

Ikke-støtteberettigede...

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

39%

40%

45%

40%

29%

34%

66%

Ikke-støtteberettigede...

Alvorlige fejl i forbindelse med offentlige udbud,

tilskudsprocedurer og statsstøtte

Fejl begået af Kommissionen og formidlingsorganer

2018

21%

24%

16%

20%

19%

20%

Betalinger uden dokumentation

11%

12%

11%

2019

2020

2021

2022

Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemgørelsen for 2022

Revisionsretten beskriver i sin årsberetning et eksempel på denne

fejltype (

ikke-støtteberettigede omkostninger i

omkostningsanmeldelser

), som er gengivet i

boks 1

nedenfor. Et

andet væsentligt bidrag til den samlede fejlforekomst for udgifter

med høj risiko kommer fra

alvorlige fejl i forbindelse med offentlige

udbud, tilskudsprocedurer og statsstøtte

, som udgør 20 pct. af

fejlforekomsten i 2022. Et eksempel på denne fejltype er gengivet i

boks 2

nedenfor.

Mens der er sket en stigning i andelen af den anslåede fejlforekomst

for de ovenfor nævnte fejltyper af den samlede fejlforekomst for

udgifter med høj risiko, er der modsvarende sket et fald i andelen af

fejlraten for

ikke-støtteberettigede projekter, aktiviteter eller

støttemodtagere

, hvor andelen i 2021 udgjorde 24 pct. af den

samlede fejlrate, mens den udgør 8 pct. i 2022. Tilsvarende er der

sket et fald i andelen af den samlede fejlforekomst for udgifter med

høj risiko, der vedrører fejl i kategorien

betalinger uden

dokumentation

, som i 2021 udgjorde 12 pct., mens den anslås til 6

pct. af den samlede fejlforekomst for udgifter med høj risiko i 2022

Side 7 af 9

Boks 1

Eksempel på ikke-støtteberettigede omkostninger fra Revisionsrettens rapport

”Udgifter, der anmeldes, uden at der er sendt en underretning om et stort projekt til Kommissionen

Forvaltningsmyndighederne skal underrette Kommissionen om de store projekter, de udvælger til at modtage

finansiering. Først efter denne underretning kan medlemsstaterne medtage udgifter vedrørende store projekter i

betalingsanmodninger til Kommissionen.

Rumænien

reviderede vi et projekt om oprettelse af et nationalt elektronisk register over videnskabelige

dokumenter. I overensstemmelse med den lovgivningsmæssige definition på samlede støtteberettigede

omkostninger, som omfatter offentlige og private bidrag, oversteg omkostningerne ved denne uopdelelige opgave

50 millioner euro. I henhold til Kommissionens daværende gældende retningslinjer skulle forvaltningsmyndigheden

derfor have anmeldt dette store projekt. Vi rapporterede allerede om denne fejl i vores revision med henblik på

revisionserklæringen for 2020. Alligevel fortsatte programmyndighederne med at anmelde udgifter i forbindelse med

dette projekt og medtage dem i regnskabet i 2022.

Ungarn

stødte vi på et projekt, der oprindeligt var en del af et samlet projekt, som omfattede indkøb af 15 tog, som

skulle anvendes på forskellige jernbanelinjer i hele landet. Projektet blev efterfølgende opdelt i to dele. Dette

skyldtes trafikbehovene og sporudviklingen på specifikke jernbanelinjer. Vi konstaterede imidlertid, at de indkøbte

tog ikke blev anvendt på de strækninger, der var angivet i de separate projekter, men vilkårligt på forskellige

jernbanelinjer i hele landet. Eftersom den ordregivende myndighed også tildelte en enkelt kontrakt som led i et

fælles offentligt udbud, anså vi projektet for at være et stort projekt.”

Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemgørelsen for 2022

Boks 2

Eksempel på manglende overholdelse af nationale regler for offentlige udbud fra Revisionsrettens

rapport

”Inkonsekvent anvendelse af nødundtagelser i forbindelse med offentlige udbud om indkøb af

mundbind

I den tidlige fase af COVID-19-pandemien var der mangel på medicinsk udstyr og relaterede tjenester. Vi reviderede

et EFRU-finansieret projekt i Spanien om indkøb af mundbind, der skulle leveres senest i april 2020.

Den ordregivende myndighed tildelte kontrakten direkte uden forudgående offentliggørelse i henhold til en

hasteprocedure under den spanske udbudslovgivning, som tillader, at der i nødsituationer afviges fra

standardudbudsproceduren. I sådanne situationer skal den ordregivende myndighed påvise, at kontrahenten er den

eneste, der kan levere de nødvendige varer inden for de tekniske og tidsmæssige begrænsninger, som følger af

den yderst hastende situation. Den ordregivende myndighed dokumenterede imidlertid ikke udvælgelsen af

kontrahenten. Den ordregivende myndighed burde desuden også have foretaget og dokumenteret visse

minimumskontroller for at fastslå, om der forelå udelukkelsesgrunde for kontrahenten, og for i givet fald at tillade en

undtagelse fra en sådan udelukkelse.

Den spanske udbudslovgivning kræver som minimum en egenerklæring for at kontrollere, om der foreligger

udelukkelsesgrunde for en kontrahent. Den ordregivende myndighed fraveg imidlertid sin egen praksis for lignende

kontrakter, idet den hverken foretog eller dokumenterede nogen kontrol i dette tilfælde. Vores revision viste, at en af

kontrahentens administratorer tidligere var blevet dømt for en lovovertrædelse.

Endelig leverede kontrahenten ikke mundbindene inden udgangen af april, en frist, som var selve begrundelsen for

at bruge en direkte tildeling af en kontrakt uden at indhente tilbud fra andre leverandører. Størstedelen af

mundbindene (76,5 %) blev først leveret i juli 2020.”

Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemgørelsen for 2022

Side 8 af 9

Fejlraten for specifikke udgiftsområder

Revisionsretten beretter, at fejlraterne varierer på tværs af

udgiftsområderne. Stigningen i fejlraten fra 3,0 pct. i 2021 til 4,2 pct.

i 2022 skyldes primært en stigning i udgiftsområde 2 –

”Samhørighed, resiliens og værdier”, hvor fejlraten for 2022 er 6,4

pct. sammenlignet med 3,6 pct. i 2021,

jf. figur 4

Figur 4

Anslået fejlforekomst for udgiftsområde 1, 2 og 3 (2018-2022)

in 1 -

no D

va et

tio in

n d

om og re m

rå de ar

de t d ke

ig d,

ita

6,4%

4,4%

2,7%

3,6%

2,2%

1,8%

ilie

og ørig

væ he

rd d, r

ie es

-S

2018

2019

2020

2021

Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemgørelsen for 2022

Udgiftsområde 2 – ”Samhørighed, resiliens og værdier” forklarer

isoleret set 2,5 procentpoint af den samlede fejlrate på 4,2 pct. Til

sammenligning estimeres fejlraten for udgiftsområde 1 – ”Det indre

marked, innovation og det digitale område” til 2,7 pct. og for

udgiftsområde 3 – ”Naturressourcer og miljø” til 2,2 pct.

Revisionsretten har givet en specifik vurdering for de enkelte

udgiftsområder. For en uddybende gennemgang af udgiftsområderne

og Revisionsrettens anbefalinger til hvert område henvises til det

oversendte samlenotat.

Revisionsretten beretter, at den markante stigning i udgiftsområde 2

ikke følger et geografisk mønster. Udgifter på dette område

-N

2022

iljø

Side 9 af 9

implementeres primært gennem Den Europæiske Regionale

Udviklingsfond (ERDF), Samhørighedsfonden og den Europæiske

Socialfond Plus (ESF+). Betalingerne er mest baseret på refusion,

hvor de primære fejl var omkostninger og projekter, der ikke var

berettigede, samt overtrædelser af reglerne for offentlige indkøb

eller statsstøtte.

Revisionsretten fremhæver som mulig årsag til stigningen, at

afslutningen af støtteberettigelsesperioden for programmer for 2014-

2020-perioden (31. december 2023) nærmer sig, hvilket kan øge

optaget af EU-midler til relaterede projekter. Pres på udmøntning af

EU-midler kan øge presset på administrative enheder og dermed øge

risikoen for fejl. Yderligere fremhæver Revisionsretten, at

effektiviteten af kontroller og verifikationsmekanismer muligvis var

reduceret i løbet af COVID-19-perioden.

Endelig påpeger Revisionsretten, at den betydelige fleksibilitet man

gav medlemslandene til udmøntning af strukturfondsmidler på

baggrund af COVID-19-perioden i f.eks. CRII, CRII+ og REACT-EU

kan have haft en effekt på fejlraten. Herunder peger Revisionsretten

bl.a. på muligheden for 100 pct. EU-finansiering, som kan have øge

presset på udmøntning af midlerne.