Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2811313_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
16. januar 2024
Endelig besvarelse af spørgsmål 90 alm. del stillet af udvalget den 19. de-
cember 2023 efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD)
Spørgsmål:
Hvad agter ministeren at gøre for at mindske byrderne for små og mel-
lemstore virksomheder i forbindelse med ikrafttrædelsen af EU’s nye
bæredygtighedsdirektiv?
Svar:
Direktivet om bæredygtighedsrapportering (CSRD) omfatter ikke direkte
de små og mellemstore virksomheder. Mange små og mellemstore virk-
somheder oplever dog allerede i dag at blive mødt af varierende bæredyg-
tighedskrav fra fx deres kunder, ratingbureauer, samarbejdspartnere og fi-
nansielle relationer.
I Erhvervsministeriet har vi igangsat en række konkrete indsatser, som
skal understøtte små og mellemstore virksomheders arbejde med bære-
dygtighed og dokumentation.
Erhvervsstyrelsen har i samarbejde med bl.a. Energistyrelsen, Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen, Forbrugerombudsmanden og Erhvervshu-
sene lanceret en digital vejledningsindsats på Virksomhedsguiden om
grøn og bæredygtig omstilling. Her kan virksomhederne finde lettilgæn-
gelig og konkret vejledning om bl.a. opgørelse af bæredygtighed ift.
klima, cirkulær økonomi, ansvarlig virksomhedsadfærd, due diligence for
bæredygtighed mv.
Erhvervsstyrelsen har derudover sammen med Energistyrelsen udviklet det
digitale værktøj Klimakompasset, som virksomhederne kan bruge til at op-
gøre deres klimaaftryk i scope 1, 2 og 3, fremskrive deres klimaaftryk, samt
sætte Science Based Targets (dvs. mål for reduktion af deres klimaftryk i
overensstemmelse med Paris-aftalens 2-graders målsætning).
Små og mellemstore virksomheder kan endvidere få generel vejledning om
bæredygtighed i de tværkommunale erhvervshuse. Her kan de få hjælp til
at komme i gang, at prioritere deres arbejde, samt blive peget i retning af
mere specialiseret rådgivning eller støttemuligheder ved behov.
I regi af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelsen er der desuden finansieret
en række konkrete støtteprogrammer, som er målrettet små og mellemstore
virksomheders bæredygtighedsarbejde fx:
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm. om, hvad ministeren agter at gøre for at mindske byrderne for små og mellemstore virksomheder i forbindelse med ikrafttrædelsen af EU’s nye bæredygtighedsdirektiv?
o
SMV:Grøn, hvor virksomheder kan få tilskud til rådgivning
og investeringer i grøn omstilling, der kan støtte virksom-
heder i fx at opgøre deres klimaaftryk, når det sker som led
i en indsats for at reducere klimaaftrykket særligt via fokus
på cirkulær økonomi og ressourceeffektivisering.
o
SMV:Grønne Kompetencer, hvor medarbejdere og ledelse
i SMV’er
kan få tilskud til kompetenceudvikling, der un-
derstøtter virksomhedens grønne omstilling, fx med henblik
på at håndtere nye rapporteringskrav fra EU blandt andet
indenfor ESG.
o
SMV:Digital, hvor virksomheder kan få tilskud til rådgiv-
ning og digital omstilling - fx få et ERP-system, dvs.
komme videre i deres digitale transition, som også er vær-
difuldt ift. dataopsamling til brug for opgørelse af bæredyg-
tighed.
På den længere bane arbejder Erhvervsministeriet både herhjemme og på
EU-niveau for, at arbejdet med bæredygtighedsrapportering skal være
mere standardiseret, digital og automatiseret, så det bliver så let som muligt
at opsamle, håndtere og dele data
og nemt for myndighederne og andre
samarbejdspartnere at få adgang til den data, de skal bruge.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
2