Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2797042_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
11. december 2023
Besvarelse af spørgsmål 50 alm. del stillet af udvalget den 15. novem-
ber 2023 efter ønske fra Hans Andersen (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre
for, hvordan EIFO’s direkte investeringer for-
deler sig på virksomheder med kvindelige founders over for mandlige foun-
ders, og hvordan diversiteten på bl.a. køn er i EIFO’s investeringsteams,
som foretager direkte investeringer.
Svar:
Jeg mener, at det er væsentligt, at vi skaber større diversitet, når det gælder
etablering af nye virksomheder. Kun 25 pct. af alle iværksættere er kvinder
og teams, hvori der kun indgår kvinder rejste under 2 pct. af den kapital,
der investeres i nye virksomheder. Det skal der rettes op på, og jeg ved, at
EIFO arbejder målrettet med at skabe større diversitet i egen organisation
og i egen portefølje.
Jeg har forelagt spørgsmålet for EIFO, som oplyser følgende:
”EIFO arbejder aktivt for diversiteten blandt danske iværksættere
og lan-
cerede senest den 2. november en større kampagne for mere diversitet i
dansk erhvervsliv og iværksætteri med både outdoormaterialer i form af
bannere på bl.a. busser og bygninger samt en lang række digitalt indhold.
Kampagnen løb hele november i partnerskab med Børsen Gazelle og byg-
ger videre på det arbejde for øget diversitet som det tidligere Vækstfonden
igangsatte ved bl.a. at underskrive Diversity Commitment, som EIFO fort-
sat afrapporterer til.
I samarbejde med Diversity Commitment er der sat konkrete mål for køns-
balancen i egne investeringsteams og porteføljen af direkte investeringer.
I EIFO’s direkte investeringsteams er kønsfordelingen 70/30 med mænd
som det overrepræsenterede køn. For EIFOs aktive direkte investerings-
portefølje har 78 pct. af virksomhederne rent mandlige founders, 4 pct. har
rent kvindelige founders og 18 pct. har en blanding mellem mandlige og
kvindelige founders.”
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk