Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2794844_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
6. december 2023
Besvarelse af spørgsmål 40 alm. del stillet af udvalget den 9. november
efter ønske fra Hans Andersen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere materialet fra TechSavvys foretræde for udval-
get torsdag den 9. november 2023 samt henvendelsen af 13. oktober 2023
om styrkelse af formidlingen til iværksættere, jf. ERU alm. del - bilag 27
og 42?
Svar:
Jeg deler bestemt erhvervsudvalgets og TechSavvys ønske om at gøre det
nemmere at være iværksætter i Danmark. I Erhvervsministeriets iværksæt-
teranalyse peges der bl.a. på, at der er mange, som opretter virksomhed i
Danmark, men at mange også lukker igen relativt hurtigt. Som det fremgår
af analysen, viser en undersøgelse udført af Erhvervsstyrelsen i 2021, at 66
pct. af iværksættere mener, det er vigtigt, at det er overkommeligt at kunne
efterleve myndighedernes regulering. Det ønsker regeringen at adressere.
I forbindelse med udarbejdelse af den kommende iværksætterstrategi vil vi
se på, hvordan vi kan gøre det lettere at være iværksætter og sørge for, at
iværksættere kan fokusere på det, som er vigtigst for dem, nemlig at udvikle
deres virksomhed. Præcis hvordan det skal udmøntes, vil skulle drøftes
nærmere i de politiske forhandlinger om den kommende strategi.
Der skal imidlertid ikke herske tvivl om, at både regeringen og jeg er am-
bitiøse på vegne af landets iværksættere, og at vores mål er en strategi, der
bringer Danmark helt i front som iværksætternation.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk