Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2844868_0001.png
Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 173
Offentligt
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Politisk aftale om arbejdsskadeområdet
CVR 10172748
5. oktober 2022
J.nr.
Kære bestyrelse
Jeg skriver i forlængelse af arbejdsskadeaftalen, som et bredt flertal på tværs af
partier indgik den 23. september 2022. Jeg er rigtig glad for, at vi fik en bred aftale,
og jeg synes, at det er en god aftale, som bl.a. skal bidrage til at forkorte sagsbe-
handlingstiden og sagsforløb. Jeg er også glad for, at arbejdsmarkedsfastholdelse
efter en skade bliver et selvstændigt formål i arbejdsskadesystemet, og at aftalen
giver tilskadekomne bedre mulighed for omskoling efter en arbejdsskade.
Forude venter en fælles implementeringsopgave for Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring (AES) og Beskæftigelsesministeriets koncern. Jeg har et ønske om en tæt
dialog og samarbejde mellem AES og Arbejdstilsynet. Det, tror jeg, vil lette imple-
menteringsarbejdet og understøtte, at aftalens politiske intentioner bliver ført ud i
livet.
Konkrete mål for sagsbehandlingstiden
Aftalepartierne er enige om, at sagsbehandlingstiden skal afkortes. Derfor har afta-
lepartierne fastsat to klare og entydige politiske målsætninger, som skal erstatte de
lovfastsatte frister for sagsbehandlingen.
Aftalepartierne er enige om to konkrete mål for sagsbehandlingstiden frem mod
2027:
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle arbejdsskadesager skal maksi-
malt være 7 måneder. Det gælder både førstegangssager og andengangssager,
herunder genoptagelsessager, revisionssager og sager, som Ankestyrelsen har
hjemvist til AES til fornyet behandling m.v.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for første afgørelse i sager, hvor tilska-
dekomne har et tab af erhvervsevne, skal maksimalt være 20 måneder.
Sagsbehandlingen i AES er afgørende for, at vi kan nå de politiske mål. Jeg anmo-
der jer derfor om en plan for indfrielse af de politiske mål. Bestyrelsen bedes i pla-
nen opstille årlige delmål. Planen vil blive forelagt for aftalekredsen. Det er aftalt,
at aftalekredsen får en midtvejsstatus for målopfyldelsen i 2025.
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 180: MFU spm., om der i Erhvervsministeriet er overvejelser om at statsnationalisere andre velfungerende private markeder i Danmark udover det, som AES har foreslået
2844868_0002.png
Hurtigere oplysning af sager
Aftalepartierne er også enige om, at der er behov for et løbende fokus på rammerne
for AES’ sagsbehandling med henblik på at sikre hurtige og korrekte afgørelser.
På den baggrund anmoder jeg jer om en redegørelse, der kortlægger de forhold, der
har betydning for sagsbehandlingstiden i AES.
I redegørelsen bedes bestyrelsen forholde sig til følgende elementers betydning for
sagsbehandlingstiden:
Eksisterende lovgivning
Gældende praksis for oplysningen af en arbejdsskadesag
Kommunikationskanaler og metoder, herunder registeradgang, når AES indhen-
ter oplysninger hos eksterne parter, myndigheder m.v.
Hvis I vurderer, der er andre forhold, der har betydning for sagsbehandlingstiden,
bedes I også inddrage dem i redegørelsen.
Bestyrelsen bedes derudover pege på mulige forbedringspotentialer, herunder ift.
mulig objektivisering af sagsbehandlingen.
Redegørelsen vil blive forelagt og drøftet i aftalekredsen.
Arbejdstilsynet har taget kontakt til AES’s administration med henblik på igang-
sætte implementeringsarbejdet og står derudover til rådighed for at afklare eventuel
tvivl og spørgsmål om måltal og hurtigere oplysning af sagerne.
Plan for måltal og redegørelsen bedes sendt til Beskæftigelsesministeriet senest
med udgangen af januar 2023.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2