Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2843678_0001.png
19. december 2023
Redegørelse over forhold med
betydning for sagsbehandlingstiden
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0002.png
Forord
Beskæftigelsesministeren anmodede i oktober 2022 bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)
om en redegørelse over forhold af betydning for sagsbehandlingstiden. Baggrunden var den politiske aftale
om et forbedret arbejdsskadesystem, hvoraf det fremgår, at aftalepartierne er enige om, at der er behov for
et løbende fokus på rammerne for AES’
sagsbehandling med henblik på at sikre hurtige og korrekte
afgørelser.
Beskæftigelsesministeren bad i henvendelsen bestyrelsen om at forholde sig til betydningen af eksisterende
lovgivning, gældende praksis for oplysningen af en arbejdsskadesag, kommunikationskanaler og metoder
samt øvrige forhold af betydning for sagsbehandlingstiden. Ligeledes anmodede beskæftigelsesministeren
bestyrelsen om at pege på mulige forbedringspotentialer.
Bestyrelsen besluttede på baggrund af anmodningen at nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af
repræsentanter fra Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation og administrationen i
AES. Formålet var gennem et forberedende arbejde at sikre et udkast til en redegørelse og mulige
forbedringspotentialer
og redegørelsen og forslagene er løbende drøftet og justeret i bestyrelsens
arbejdsgruppe.
En redegørelse, der adresserer de nævnte forhold i ministerens anmodning, kræver indsigt i den konkrete
arbejdsskadesagsbehandling, herunder bl.a. processer, it-systemer, lovgivningsmæssige rammer, praksis,
krav og muligheder. Administrationen i AES har på denne baggrund, og jf. drøftelserne i arbejdsgruppen,
udarbejdet en redegørelse af det samlede, generelle sagsforløb i arbejdsskadesager, de særlige vilkår, der
sætter rammerne for arbejdsskadesystemet samt de generelle og specifikke udfordringer for
sagsbehandlingstiden. Redegørelsen er baseret på administrationens faglige indsigt og viden om den
konkrete behandling af arbejdsskader og har taget udgangspunkt i en proces, hvor forløbet i
arbejdsskadesager blev kortlagt fra start til slut.
Endvidere har administrationen, på baggrund af redegørelsen, udarbejdet for en række forslag til, hvordan
det fra et administrativt driftssynspunkt er muligt, via justeringer i lovgivningen, at ændre rammebetingelserne
for behandling af arbejdsskadesager med henblik på at opnå kortere sagsbehandlingstider.
Bestyrelsen er ikke blevet bedt om at udarbejde en redegørelse og forslag, som de organisationer, der er
repræsenteret i bestyrelsen, kan tilslutte sig fuldt og helt. Formålet med arbejdet var derfor en redegørelse af
administrativ driftskarakter og tilhørende forslag, der tager udgangspunkt i administrationen af
arbejdsskadesager, og forhold der påvirker sagsbehandlingstiden. For en række af de enkelte forslags
vedkommende, skal det i øvrigt understreges, at antalsforudsætninger og vurderinger af besparelser ikke er
foretaget på baggrund af større statistiske eller datamæssige analyser, og i visse tilfælde er de baseret på
administrationens erfaringsmæssige vurderinger, hvorfor den faktiske effekt af forslagene vil kræve nærmere
analyse.
Redegørelsen kan på den baggrund danne grundlag for en videre politisk drøftelse om arbejdsskadesystemet
efter fremsendelsen til beskæftigelsesministeren.
Redegørelsen og de indeholdte forslag er løbende drøftet og justeret i bestyrelsens arbejdsgruppe. Forslagene
er derefter gennemgået ved en teknisk gennemgang for den samlede bestyrelse og proces og indledende
forord er behandlet på et bestyrelsesmøde.
1
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0003.png
Da bestyrelsens medlemmer repræsenterer forskellige interesser, er der forskellige holdninger til indholdet af
den udarbejdede redegørelse og de indeholdte forslag. Nedenfor er indsat udtalelser fra henholdsvis
arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanterne
i AES’ bestyrelse.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at den samlede bestyrelse i høj grad deler den politiske aftales fokus
på at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Bestyrelsen er meget bevidst om, at de nuværende lange
sagsbehandlingstider, der blandt andet kan forklares ved meget høj sagstilgang (covid-19-sager), lavere
produktivitet som følge af ibrugtagning af kritisk nyt it-system samt rekrutteringsmæssige udfordringer har
konsekvenser for de tilskadekomne, der venter på en afgørelse
særligt i de tilfælde, hvor en arbejdsskade
har medført et tab af erhvervsevne. Bestyrelsen er derfor optaget af at indrette og understøtte
arbejdsskadesystemet på en måde, der bidrager til så korte sagsbehandlingstider som muligt.
Et vigtigt redskab i denne forbindelse er en øget brug af digitale løsninger og selvbetjeningsværktøjer, der kan
understøtte en effektiv sagsoplysning og udveksling af oplysninger. Et andet vigtigt indsatsområde er
tiltrækning og tilknytning af medarbejdere med de rette kvalifikationer. Begge dele er derfor vigtige
fokuspunkter i bestyrelsens strategi for den kommende periode. Ligeledes er de begge løbende fokuspunkter
i de årlige handlingsplaner, som bestyrelsen vedtager på baggrund af den aktuelle sagsportefølje og
situationen i AES, jf. den vedlagte plan for indfrielsen af de politisk fastsatte mål for sagsbehandlingstiderne.
Bestyrelsen vil generelt bemærke, at det er helt afgørende, at sagsbehandlingen er af en kvalitet, der
understøtter og sikrer retssikkerheden for parterne i sagen. Dette er et grundlæggende vilkår i bestyrelsens
arbejde med at nedbringe sagsbehandlingstiderne, og det medfører en naturlig grænse for, hvor korte
sagsbehandlingstiderne kan blive.
Bestyrelsen står naturligvis til rådighed for uddybninger og yderligere bidrag i den videre proces.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
2
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0004.png
Udtalelse fra arbejdsgiverrepræsentanterne i bestyrelsen
Arbejdsgiversidens repræsentanter i AES-bestyrelsen kvitterer indledningsvist for det store og grundige
arbejde, som AES-administrationen har udført i forbindelse med udfærdigelsen af
Redegørelse over forhold
med betydning for sagsbehandlingstiden og eventuelle forbedringsforslag.
Arbejdsgiversidens repræsentanter i AES-bestyrelsen mener, at den politiske
Aftale om et forbedret
arbejdsskadesystem
fra september 2022 vil bidrage til et enklere arbejdsskadesystem. Aftalen er et godt
første skridt til at nedbringe sagsbehandlingstiderne, men den løser ikke alle de problemer, der er i
arbejdsskadesystemet.
De store udfordringer, som arbejdsskadesystemet står i og overfor, herunder at sagsbehandlingstiden de
senere år igen har været støt stigende
uanset at der løbende har været iværksat handleplaner og andre
tiltag, fra både administrationen og fra bestyrelsens side, som blandt andet oprettelse af en lokation i Århus
kræver, at der iværksættes yderligere og grundlæggende strukturelle tiltag.
AES-bestyrelsen har ansvaret for at AES administreres hensigtsmæssigt og forsvarligt, og dermed at
understøtte AES-administrationens arbejde med at sikre at de tilskadekomne får den erstatning, de har ret
til i henhold til loven. Herunder også at sagsbehandlingsprocessen er så kort som muligt, for dermed at få
flere tilskadekomne hurtigst muligt tilbage i job.
Det er AES’ administration, der –
sammen med DA og FH - har udarbejdet og kvalificeret forslagene. Det er
et udtryk for administrationens vurdering af, at der er et reelt behov for yderligere forbedringer, hvilken
opfattelse arbejdsgiversidens repræsentanter i AES’s bestyrelse deler. Det er samtidig godt, at AES-
administrationen nu får lejlighed til at komme med deres vurdering af forbedringspotentialer, da AES ikke var
en del af forarbejdet til Arbejdsskadeaftalen, og derfor ikke havde mulighed for at bidrage med forslag.
Arbejdsgiversidens repræsentanter i AES-bestyrelsen mener, at det er yderst vigtigt, at der sker ændringer i
arbejdsskadesystemet, og at der med udgangspunkt i redegørelsen igangsættes et politisk arbejde med det
formål at få reduceret sagsbehandlingstiderne og få flere tilskadekomne tilbage i arbejde.
Arbejdsgiversidens repræsentanter i AES-bestyrelsens tilgang til de 16 forbedringsforslag hviler på fem
grundlæggende principper:
1. Sagsbehandlingstiderne i AES skal nedbringes. Sagsbehandlingstiderne har de senere år været støt
stigende, uanset at der løbende er iværksat en række handleplaner og tiltag. Seneste opgørelser fra AES
viser en sagsbehandlingstid for sager om erhvervsevnetab på 36,2 måneder. Med forslagene 5, 6, 7, 8 og
13 og 14 iværksættes tiltag, hvor det vurderes, at disse vil have en positiv indvirkning på
sagsbehandlingstiderne.
2. Der skal arbejdes hen imod et simplere og mere moderne arbejdsskadesystem. Der er behov for et enklere
arbejdsskadesystem, som har mulighed for at følge med den teknologiske udvikling og med veltilrettelagte
og korte sagsbehandlingsprocesser. Med forslagene 1 og 4, 11 og 12 iværksættes tiltag, hvor det vurderes,
at disse vil bidrage til et enklere arbejdsskadesystem.
3. Arbejdsskadesystemet skal understøtte tilskadekomne i at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. AES-
systemet skal ikke være et parallelt beskæftigelsessystem, da den opgave ligger i kommunerne. Der bør i
3
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0005.png
forhold til nye tiltag være fokus på at styrke koordinationen og samarbejdet mellem AES og kommunerne, så
de tilskadekomne ikke risikerer at falde mellem to stole. Arbejdsgiversidens repræsentanter i AES-bestyrelsen
mener, at forslag til yderligere tiltag i forhold til fastholdelse skal afvente afrapporteringen fra den
Tekniske
arbejdsgruppe om fastholdelse af arbejdsskadede,
som er nedsat som en del af opfølgningen på
Arbejdsskadeaftalen.
4. Veteransagerne skal flyttes ud af arbejdsskadesystemet. Der bør etableres én indgang og udarbejdes en
særskilt lov på området, som adskiller veteransagerne fra arbejdsskadesystemet. Der skal med
udgangspunkt i de særlige forhold for udsendte soldater samles op på den gældende særlov og
praksisudvikling, der skal administreres efter fremover. Forslag 15 lægger op til at veteransagerne adskilles
fra det almindelige arbejdsskadesystem.
5. Forbedringsforslag skal være udgiftsneutrale for arbejdsgiverne. Ændringer kan finansieres ved at lette
administrationen og ved at målrette de forsikringspræmier og afgifter, som virksomhederne betaler på
arbejdsskadeområdet
1
.
På den baggrund bakker samtlige repræsentanter på arbejdsgiversiden i AES-bestyrelsen overordnet set op
om forslagene i redegørelsen, jf. dog nedenfor.
Vedrørende forslag 2 og 3
Arbejdsgiversidens repræsentanter i AES-bestyrelsen har bekymringer i forhold til konsekvenserne af indførsel
af forslag 2 og 3:
Forslag 2
I forhold til forslag 2 om flytning af den medicinske vurdering til tidspunktet for ménafgørelsen, så bør der
arbejdes mere med forslaget, så en gennemførelse af dette ikke får utilsigtede virkninger i forhold til den
gældende retstilstand i blandt andet formodningsreglen i § 12, stk. 2.
Det er uhensigtsmæssigt, at der kommer til at være en mærkbar forskel på, hvad der bliver anerkendt som
en arbejdsskade, og hvad en arbejdsgiver har pligt til at anmelde.
Vi ser allerede i dag en stigende tendens til at anmelde mindre hændelser som arbejdsulykker efter et
forsigtighedsprincip, og det formodes, at denne ændring vil føre til en ikke uvæsentlig stigning i antallet af
anmeldelser
og en stigende anerkendelsesprocent.
Det bør også stå klarere, at forslaget ikke omhandler arbejdsskader generelt, men alene arbejdsulykker. Det
er meget vigtigt, at de grundlæggende kriterier for anerkendelse af en erhvervssygdom fastholdes: Medicinsk
dokumentation, dokumentation for belastningen, og tidsmæssig sammenhæng mellem belastning og
udvikling af sygdom.
Dertil kommer, at der kan være utilsigtede konsekvenser i forhold til tilstødende områder, der påvirkes af
regelændringen, fx de overenskomstmæssigt erhvervede rettigheder på området, som forslaget ikke tager
højde for. Der skal derfor tages højde for dette i en eventuel lovproces.
Forslag 3
I forhold til forslag 3 om en ny model for dækning af arbejdsskader til og fra arbejde, vil en ændring på dette
1
DA og LO’s fælleserklæring om en reform af arbejdsskadesystemet, december 2018
4
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0006.png
punkt indebære et markant nybrud ift. arbejdsgivers forpligtelse for de ansatte i deres fritid.
Arbejdsgiversidens repræsentanter i AES-bestyrelsen er yderst betænkelige ved den beskrevne model, hvor
der er en latent risiko for skred i forhold til et helt grundlæggende princip om, at risikoen ved befordring til/fra
arbejde ikke er arbejdsgivers risiko. Det er en mangeårig restriktiv praksis med få, præcise undtagelser, som
er beskrevet i befordringsbekendtgørelsen.
Endeligt er der et kompliceret samspil til arbejdstidsreglerne, og den forelagte model fremstår unødig
kompliceret, når der sammenholdes med den relativt lille ressourcebesparelse på et halvt årsværk.
Samt at arbejdsgiversiden ikke ønsker en model, hvor der bliver tale om en udvidelse af den omfattede
gruppe.
Vedrørende forslag 9 og 10
Der er derudover to forslag, som det er vores samlede vurdering ikke bør fremmes. Det drejer sig om forslag
9 og forslag 10:
Forslag 9
Arbejdsgiversidens repræsentanter i AES-bestyrelsen støtter ikke forslaget om indførsel af en 3-årig ydelse;
dels fordi der reelt er tale om indførsel af en ny ydelse, og dels fordi incitamentet i forslaget vender i den
forkerte retning. Der er stor risiko for, at indførsel af en 3- årig ydelse vil fastholde de tilskadekomne i
arbejdsskadesystemet og ikke styrke fastholdelse på arbejdsmarkedet eller hurtig tilbagevenden til arbejde.
At der som led i forslaget foreslås indført en særskilt tabsbegrænsningspligt, understøtter i sig selv pointen
om, at incitamenterne i ordningen faktisk virker imod styrket fastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejde.
Dertil kommer, at det vil være med betydelig usikkerhed at skønne over en periode på op til 3 år, og en
skønsmæssig fastsættelse vil i mange tilfælde sikkert ikke afspejle det konkrete tab, navnlig hvis det knyttes
tæt til mén-fastsættelsen, og det kan medføre en uigennemskuelig retstilstand.
Forslag 10
Arbejdsgiversidens repræsentanter i AES-bestyrelsen støtter ikke forslaget om, at alle arbejdsskader kun skal
behandles i AES, da der reelt er tale om nationalisering af et i dag velfungerende frit forsikringsmarked.
Forslaget bryder endvidere med princippet om at offentlige arbejdsgivere er selvforsikrede.
Forslaget med at indføre Pay-As-You-Go på ulykkesområdet vil desuden fjerne den enkelte arbejdsgivers
incitament til at forebygge arbejdsskader, da ATP-bidraget
modsat forsikringspræmien
afhænger af den
samlede skadesfrekvens inden for den pågældende branchekode.
Endelig vil forslaget fjerne de tilskadekomnes mulighed for at få en individuelt tilpasset og målrettet hjælp til
at generhverve erhvervsevnen og forblive selvforsørgende, som de tilskadekomne i dag tilbydes i
forsikringsselskaberne. Det er en indsats, som AES hverken har erfaring, kapacitet eller kompetence til at
udføre.
Arbejdsgiversidens repræsentanter i AES-bestyrelsen peger på, at det ikke er dokumenteret, at AES vil kunne
levere en hurtigere eller mere effektiv sagsbehandling i arbejdsskadesager end forsikringsselskaber og
selvforsikrede enheder. Det er heller ikke dokumenteret, der vil være en højere grad af
arbejdsmarkedstilknytning for tilskadekomne i sager, som behandles i AES sammenlignet med i
forsikringsselskaberne eller selvforsikrede.
5
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0007.png
Arbejdsgiversidens repræsentanter i AES-bestyrelsen har ikke kendskab til, at det er vanskeligt for
virksomhederne at orientere sig i det private arbejdsskadeforsikringsmarked, hvor en arbejdsskadeforsikring
ofte er knyttet til andre af virksomhedens forsikringer.
Samlet set mener arbejdsgiversidens repræsentanter i AES-bestyrelsen, at det er yderst vigtigt, at der sker
ændringer i arbejdsskadesystemet, og at det er rettidig omhu, at der med udgangspunkt i redegørelsen
bliver igangsat et politisk arbejde med det formål at få reduceret sagsbehandlingstiderne og få flere
tilskadekomne hurtigere tilbage i arbejde.
Med venlig hilsen
Christina Sode Haslund (Dansk Arbejdsgiverforening)
Anders Just Pedersen (Dansk Industri)
Anne-Marie Røge Krag (Dansk Erhverv)
Preben Meier Pedersen (Kommunernes Landsforening)
Birthe Oest Larsen (Medarbejder- og Kompetencestyrelsen)
6
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0008.png
Udtalelse fra arbejdstagerrepræsentanterne i bestyrelsen
Som arbejdstagerrepræsentanter i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse påhviler det os at sikre, at
AES administreres hensigtsmæssigt og forsvarligt under behørig hensyntagen til parternes retssikkerhed.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring står aktuelt overfor at skulle implementere den mest omfattende reform af
arbejdsskadesystemet i 20 år, og det er genstand for alvorlig bekymring, at bestyrelsen nu har indleveret en
rapport med en række yderligere forslag til fundamentale omvæltninger af arbejdsskadesystemet.
Hovedparten af de fremsendte forslag vil desuden medføre forringelser af skadelidtes adgang til korrekt og
rimelig erstatning mod en tvivlsom udsigt til at nedbringe sagsbehandlingstiden. Vi mener grundlæggende
ikke, at dette formål kan forfølges på bekostning af skadelidtes retssikkerhed. Der må og skal findes andre
veje.
Det er os derfor magtpåliggende at fraråde, at rapporten danner grundlag for yderligere reform af
arbejdsskadesikringsloven.
Lovkvalitet - erfaringer fra arbejdsskadereformen
Som led i det lovforberedende arbejde med arbejdsskadereformen blev der ikke nedsat en kommission eller
udarbejdet en betænkning, hvor eksperter på området kunne fremlægge et samlet og gennemarbejdet
lovforslag, som det tidligere har været praksis.
Reformen er derfor heller ikke kendetegnet ved en ensrettet eller systematisk ændring af
arbejdsskadesikringsloven, men består i et meget stort antal ændringer på tværs af loven, hvoraf flere
medfører fundamentale nyskabelser og brud med det etablerede arbejdsskadesystem.
Fra flere sider har det været påpeget, hvordan ændring af arbejdsskadesikringsloven indebærer en
kompleksitet, der nødvendiggør et grundigt lovforberede arbejde med en bred sammensætning af eksperter,
der har den nødvendige indsigt i både arbejdsskadesystemet og det komplicerede samspil med de
associerede regelsæt i bl.a. erstatningsansvarsloven og beskæftigelsessystemet.
Som led i høringsprocessen modtog ministeriet høringssvar fra en række aktører med daglig berøring med
loven, der over én kam udtalte bekymring over, at kvaliteten af det lovforberedende arbejde havde været for
ringe.
Også Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgav
udover sit egentlige høringssvar
et uddybende høringssvar
med 50 siders tekniske justeringer af lovforslaget, som AES anså for nødvendige at få gennemført, hvis ikke
de skulle medføre forlængelse af sagsbehandlingstiden.
Hverken betænkelighederne fra AES eller de eksterne aktører blev imidlertid imødekommet i
et nævneværdigt omfang.
Rapportens analyser og forslag er ensidige og uigennemtænkte
Rapporten fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring lider under samme mangler som arbejdsskadereformen
med manglende lovforberedende arbejde og utilstrækkelig lovkvalitet, og vi er alvorligt bekymrede for
konsekvenserne, hvis forslagene omsættes til lov.
7
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0009.png
Hovedparten af de fremsatte forslag er udtryk for forhastede og uigennemtænkte løsninger, der savner
forståelse for arbejdsskadesikringslovens kompleksitet, og som ikke i fornødent omfang tager højde for
hverken parternes retssikkerhed eller samspillet med associeret lovgivning.
Forslagene bryder ligeledes grundlæggende med de erstatningsretlige principper, som arbejdsmarkedets
parter er enige om, skal gælde på arbejdsskadesikringslovens område.
Rapporten beror ydermere på et ensidigt fokus på lovgivningsmæssige tiltag, og savner en analyse af de
egentlige årsager til de uacceptabelt høje sagsbehandlingstider.
Den reelle årsag er ikke arbejdsskadesikringsloven, men skal findes i et komplekst samspil mellem svære
rekrutteringsmæssige udfordringer, udskiftning af stærkt forældede IT-systemer og arbejdsskadesagernes
afhængighed af den kommunale afklaring, som ofte tager adskillige år.
Ingen af disse forhold adresseres i rapporten, og de foreslåede løsningsforslag bærer præg heraf. I stedet
peges der på omfattende forandringer af arbejdsskadesikringsloven, der vil medføre flere komplekse regler
og øget sagsbehandlingstid, alt imens parternes retsstilling og retssikkerhed forringes.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har brug for arbejdsro
Den opgave, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring står overfor
arbejdsskadereformen, vil i sig selv medføre en voldsom belastning af driften.
med
implementering
af
Det vil kræve tid og ressourcer at få indarbejdet de mange ændringer i den administrative praksis, og skal
reformen have nogen chance for at lykkes, vil det være nødvendigt, at der skabes ro om AES i mellemtiden.
Baseret på erfaringer fra tidligere reformer kræver så omfattende lovændringer ofte en periode på 5-10 år,
før myndigheder og domstole har fastlagt praksis og denne er blevet indarbejdet i arbejdsgangene.
Alle aktører i det danske arbejdsskadesystem har en udtalt interesse i at have et velfungerende og effektivt
system. Dette er ikke aktuelt tilfældet, og AES’ udfordringer vil
udelukkende blive forværrede af arbejdet med
at skulle implementere arbejdsskadereformen. Det kan ikke undgås.
At allerede nu lægge op til at foretage endnu en omvæltning af lovgivningen vil medføre en uforholdsmæssig
belastning af et i forvejen hårdt presset system.
Det er vores oprigtige bekymring, at forsøget på at reformere sig ud af udfordringerne i arbejdsskadesystemet
på sigt vil indebære, at de danske arbejdsskademyndigheder de facto bryder sammen.
Vi kan derfor ikke tilslutte os de forslag, der er fremsendt
af AES’ bestyrelse, og beslutningen om
at forelægge
disse for ministeren er truffet mod vores udtrykkelige advarsel.
Vi ser selvsagt positivt på ethvert ønske om at forbedre arbejdsskadesystemet, men tilråder at den netop
vedtagne arbejdsskadereform gives
’arbejdsro’ i en periode på mindst 5 år.
I denne periode kan foretages mindre og nødvendige justeringer, men alle større ændringsforslag henlægges,
indtil sagsbehandlingstiden i AES er normaliseret og nedbragt til et tolerabelt niveau.
8
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0010.png
Hvis det efter udløbet af en sådan indkøringsperiode kan konstateres, at der er behov for yderligere
lovændringer, bør disse foretages på baggrund af de indhentede erfaringer siden lovens ikrafttræden og med
afsæt i et kvalificeret lovforberedende arbejde. Vi foreslår, at der nedsættes en lovkommission i den
mellemliggende periode, som kan se på evt. nødvendige ændringer af arbejdsskadelovgivningen. En sådan
kommission vil også kunne kortlægge, hvilke effekter ændringer i arbejdsskadesystemet vil få på andre
områder som eks. erstatning i ansvarssager.
Som led i eventuelle fremtidige lovændringer bør endvidere tages udgangspunkt i de af arbejdsmarkedets
parters i fællesskab aftalte rammer for ændringer af arbejdsskadesikringsloven, som blev forfattet i
Afrapportering fra tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet fra maj 2022 (Beskæftigelsesudvalget 2021-
22, BEU Alm. del - Bilag 257).
For nærværende må ministeren gøre op med sig selv, om hun på baggrund af den modtagne rapport ønsker
at reformere for systemets eller for den skadelidtes skyld. AES’ forslag vil på
ingen måde være i sidstnævntes
interesse.
Vi skal afslutningsvis bemærke, at vi ikke har indvendinger mod de forslag i rapporten, der ikke indebærer
større omvæltninger af arbejdsskadesystemet. Det vil sige rapportens forslag nr. 1, 3, 13 og 16, samt indenfor
visse rammer tillige forslag 11.
Med venlig hilsen
Ann-Beth Kirkegaard (FH)
Maria Klingsholm (FOA)
Lene Krabbe Dahl (3F)
Harun Demirtas (DSR)
Malene Matthison-Hansen (AC)
9
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0011.png
Indholdsfortegnelse
Forord
- Udtalelse fra arbejdsgiverrepræsentanterne i bestyrelsen
- Udtalelse fra arbejdstagerrepræsentanterne i bestyrelsen
1. Introduktion
2. Generel introduktion til arbejdsskadeområdet og sagsbehandlingen i AES
- Det generelle sagsforløb for arbejdsskadeområdet
- Grundvilkår for arbejdsskadesystemet
3. Redegørelse over forhold med betydning for sagsbehandlingstiden
- Generelle udfordringer for sagsbehandlingstiden
- Specifikke udfordringer for sagsbehandlingstiden
4. Bestyrelsens forslag til forbedring af sagsbehandlingen & sagsbehandlingstiden
- Bestyrelsens forslag til forbedring
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Forslag 1: Ny lovhjemmel til understøttelse af øget digitalisering & selvbetjeningsløsninger
Forslag 2: Enklere anerkendelse - bortfald af medicinsk vurdering af årsagssammenhæng
Forslag 3: Præcisering af kriterierne for om tilskadekomne er dækket under transport til/fra arbejde
Forslag 4: Forenklet sagsbehandling i erhvervssygdomssagerne - bortfald af
Erhvervssygdomsudvalgets kompetence til indstilling om anerkendelse / afvisning
Forslag 5: Klare og enkle kriterier for varigt mén
Forslag 6: Klare kriterier for nedsættelse for forudbestående og konkurrerende skader
Forslag 7: Forenkling af afgørelser om erstatning ved fleksjob
én afgørelse og løbende regulering
Forslag 8: Standardisering af ydelsen til efterladte
efter klare og enkle kriterier
Forslag 9: Midlertidigt tab af erhvervsevne
forudsigelig og hurtig afklaring i en [3-årig] periode
Forslag 10: Fra mange aktører til én
alle arbejdsskadesager sagsbehandles kun i AES
Forslag 11: Fastsættelse af rammer for sagsoplysning
Forslag 12: Udvidelse af Ankestyrelsens kompetence og begrænsning af hjemvisninger
Forslag 13: En indgang for lægen
lægeregninger i arbejdsulykkessager betales af AES mod
refusion i forsikringsselskaber
Forslag 14: Hjemmel til ny statslig sikringsordning for samfundskritiske sygdomme
Forslag 15: Udskillelse af behandlingen af veteransager
Forslag 16: Administrativ lettelse for virksomhederne
bagudrettet opkrævning af
arbejdsskadeafgiften
-
-
-
Overblik over forslagenes forventede konsekvenser
Overblik over sammenhænge mellem forbedringsforslagene
Overblik over forslagenes forventede implementeringshorisonter
s. 1
s. 3
s. 7
s. 11
s. 12
s. 12
s. 14
s. 15
s. 16
s. 19
s.
s.
s.
s.
s.
23
24
26
27
28
s. 29
s.
s.
s.
s.
s.
s.
s.
s.
30
31
32
34
35
37
39
40
s. 41
s. 42
s. 43
s. 44
s. 45
s. 47
s. 49
s. 50
5. Bilag
10
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0012.png
1. Introduktion
AES har en central rolle i det danske arbejdsskadesystem. AES'
kerneopgave er at træffe uafhængige, korrekte afgørelser efter
arbejdsskadesikringsloven. Det gælder for de ca. 50.000 sager, som
årligt behandles i AES, hvor mennesker er kommet til skade eller er blevet
syge på arbejdet.
AES’
målsætning er, at sagsbehandlingen i disse sager foregår effektivt,
således at sagens parter hurtigst muligt kan få en korrekt afgørelse og
dermed en afklaring af den fremtidige arbejdssituation for den enkelte.
I denne redegørelse beskrives det generelle sagsforløb og de grundvilkår,
der sætter rammerne for sagsforløbet, de generelle og specifikke
udfordringer for sagsbehandlingstiden og en række forslag til forbedring.
Disse forslag tager udgangspunkt i det eksisterende danske
arbejdsskadesystem og den måde, som vi i Danmark har valgt at indrette
arbejdsskadeområdet. Dette system er et erstatningsretligt system
baseret på forsikringsretlige principper.
Forslagene har varierende omfang og dækker de tre hovedforløb i
sagsbehandlingen
anerkendelse, varigt mén og erstatning for tab af
erhvervsevne. Med andre ord den proces, som AES har ansvaret for.
Visse forslag rækker dog også ud over disse procestrin, idet bestyrelsen
finder det vigtigt, at der ses på den samlede værdikæde i forhold til
arbejdsskadesagsbehandlingen.
Det vurderes, at forslagene samlet vil medføre en stor og positiv effekt på sagsbehandlingstiden for
arbejdsskadesagerne. Samtidig er det tilstræbt, at den samlede pakke af forslag vil være udgiftsneutrale i
forhold til erstatningsudgifterne.
Redegørelsen indledes med en kort, generel introduktion til arbejdsskadeområdet og sagsbehandlingen.
Derefter kortlægges generelle og specifikke udfordringer inden bestyrelsens forslag til forbedring beskrives.
11
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0013.png
2. Generel introduktion til arbejdsskadeområdet & sagsbehandlingen i AES
Det generelle sagsforløb på arbejdsskadeområdet
AES er den centrale myndighed på arbejdsskadeområdet. AES behandler og træffer afgørelser om
arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Men selvom sagsbehandlingen primært foregår i og afgørelserne
træffes af AES, er der yderligere en række øvrige vigtige aktører, der bidrager til sagsforløbet i en
arbejdsskadesag.
Når en person kommer ud for en ulykke eller bliver syg på arbejdet, skal sagen anmeldes til AES.
Hvis der er tale om en arbejdsulykke, anmeldes skaden af arbejdsgiver i
AES’
anmeldeportal,
hvorefter sagen sendes til arbejdsgivers forsikringsselskab eller til arbejdsgiver selv. Sidstnævnte sker,
hvis arbejdsgiver er selvforsikret (fx staten).
Herefter foretager forsikringsselskabet/myndigheden den indledende sagsbehandling og vurderer,
hvorvidt sagen skal oversendes til AES.
2
For en erhvervssygdom vil det typisk være en læge, der anmelder sagen direkte til behandling i AES.
Efter modtagelse i AES behandler og sagsoplyser AES sagen med henblik på at kunne træffe afgørelse om
henholdsvis anerkendelse, godtgørelse for varigt mén samt erstatning for tab af erhvervsevne. For at AES
kan træffe disse afgørelser, bidrager en række aktører og myndigheder med sagsoplysninger. Dette kan fx
være lægelige oplysninger for at vurdere de helbredsmæssige følger eller oplysninger om tilskadekomnes
tidligere og nuværende indkomst og beskæftigelse for at vurdere et eventuelt tab af erhvervsevne.
I sagsbehandlingen bliver sagens parter løbende orienteret om og hørt i sagen, herunder i forbindelse med
partshøringer. Hver afgørelse (anerkendelse, mén og erhvervsevnetab) kan påklages til Ankestyrelsen, hvis
sagens parter er uenige i afgørelsen.
Når AES har truffet afgørelserne, udbetales afslutningsvis eventuel godtgørelse for varigt mén og erstatning
for tab af erhvervsevne.
AES udbetaler i erhvervssygdomssager og i statssagerne på ulykkesområdet.
Arbejdsgivers forsikringsselskab
arbejdsulykkessager.
udbetaler
godtgørelse
og
erstatning
i
de
resterende
Ovenstående beskriver kort det generelle sagsforløb, som visualiseres i figur 1 nedenfor.
2
Jf. bekendtgørelse nr. 941 af 21. juni 2022 skal forsikringsselskabet sende anmeldelse af ulykker til AES, hvis ulykken har medført
eller må antages at medføre tilskadekomnes død, hvis ulykkens følger kan begrunde erstatning udover behandlingsudgifter, hvis ulykken
har medført, at den tilskadekomne 5 uger efter indtræden ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang eller hvis ulykken
er en følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19. I lov vedtaget d. 7. dec. 2023 til udmøntning af
Aftale om et forbedret
arbejdsskadesystem
fremgår det, at udvalgte forsikringsselskaber vil få afgørelseskompetence ift. anerkendelse. Praksis er endnu
uafklaret, men det vil ændre det generelle sagsforløb.
12
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0014.png
Figur 1
Visualisering af et generelt sagsforløb i en arbejdsskadesag
3
3
Visualiseringen er udarbejdet på baggrund af den eksisterende model, hvor udvalgte forsikringsselskaber endnu ikke har fået afgørelseskompetence ift. anerkendelse.
13
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0015.png
Grundvilkår for arbejdsskadesystemet
Det generelle sagsforløb afspejler en række strukturelle grundvilkår for arbejdsskadesystemet, som har
væsentlig betydning for sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiderne.
1)
Erstatningssager med vurdering af en stabil situation før og efter arbejdsskaden
Arbejdsskadesystemet er er baseret på erstatningsretlige principper, hvor forskellen mellem
tilstanden før og efter arbejdsskaden skal afklares. For at kunne træffe en korrekt afgørelse og
fastlægge en eventuel erstatning er det derfor nødvendigt at afvente en stabil situation efter
arbejdsskaden og sammenligne denne med situationen inden arbejdsskaden. Dette tager tid, da
afgørelsen først kan træffes, når tilskadekomnes helbredsmæssige tilstand er stationær (lægelig
vurdering) og den erhvervsmæssige situation er afklaret (kommunal vurdering).
2)
Flere parter med forskellige udgangspunkter og hensyn
Arbejdsskadesystemet er kendetegnet ved, at flere parter typisk er involveret, herunder fx
tilskadekomne, dennes partsrepræsentant(er), arbejdsgiver og arbejdsgivers forsikringsselskab.
Sidstnævnte finansierer og udbetaler en andel af de godtgørelser og erstatninger, som AES tilkender
inden for arbejdsulykker. Da parterne i sagens natur har modsatrettede interesser, fører det til en
relativ høj ankeprocent. Og da alle delafgørelser kan påklages særskilt, forlænger det alt andet lige
sagsbehandlingen, uanset hastigheden af sagsbehandlingen af den konkrete sag i AES.
3)
Behov for flere myndigheder i sagsbehandlingen
Arbejdsskadesystemet er kendetegnet ved, at det er nødvendigt at inddrage oplysninger fra andre
myndigheder i sagsbehandlingen, fx sundhedsvæsen, kommuner mm. AES har ikke direkte
indflydelse på eller kontrol over processen og prioriteringen i disse myndigheder, men er afhængig af
oplysninger fra myndighederne for at kunne fortsætte sagsbehandlingen i AES.
4)
Individuelle afgørelser med høj grad af skøn
Arbejdsskadelovgivningen er baseret på erstatningsretlige principper, hvor der dels skal påvises en
sammenhæng mellem skaden og arbejdets udførelse, dels et økonomisk tab. Det kræver en individuel
vurdering af den enkelte sag, baseret på en lang række af oplysninger, der ikke kan standardiseres
i lovgivningen, men vil afhænge af den konkrete sag. Desuden baserer afgørelserne sig på både
lægelige og juridiske skøn.
5)
Sammenhæng med erstatningsansvarsloven
Selvom erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven har forskellige udgangspunkter, er der
en række sammenhænge mellem de to lovgivninger. De to lovgivninger deler eksempelvis en række
erstatningsretlige principper. Det betyder, at der ved fx regelændringer skal tages højde for
sammenhænge mellem de to lovgivninger.
Samlet set medfører disse grundvilkår en strukturel kompleksitet i forhold til arbejdsskadesystemets
indretning, som har stor betydning for den samlede sagsbehandlingstid.
14
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0016.png
3. Redegørelse over forhold med betydning for sagsbehandlingstiden
Grundvilkårene, der er beskrevet ovenfor, medfører, at der er naturlige
grænser for, hvor korte sagsbehandlingstiderne for behandlingen af
arbejdsskader kan blive. Eksempelvis skal AES afvente en varig
helbredsmæssig tilstand, inden der kan træffes endelig afgørelse om
varigt mén. Der vil således uanset lovgivning være grænser for, hvor kort
sagsbehandlingstiden i arbejdsskadesager kan blive.
Formålet med den følgende del af redegørelsen er at tydeliggøre
væsentlige udfordringer i forhold til at sikre en smidig og effektiv
sagsbehandling. Det gøres med udgangspunkt i centrale forhold med
betydning for sagsbehandlingstiden, herunder eksisterende lovgivning,
gældende praksis, kommunikationskanaler mv.
Udfordringerne er inddelt i henholdsvis generelle udfordringer og mere
specifikke udfordringer for de enkelte sagsskridt. De benyttede
definitioner af disse beskrives nedenfor.
Begrebsforklaring - Generelle og specifikke udfordringer
En række forhold påvirker sagsbehandlingstiden i AES, hvoraf nogle er
generelle for sagsforløbet og andre er specifikke for de enkelte sagsskridt
i sagsbehandlingen.
Generelle udfordringer for sagsbehandlingstiden
Generelle udfordringer for sagsbehandlingstiden dækker over
udfordringer og barrierer, der har betydning for en smidig og effektiv
sagsbehandling, samt er generelle for hele sagsforløbet eller flere
sagsskridt i sagsforløbet.
Specifikke udfordringer for sagsbehandlingstiden
Specifikke udfordringer for sagsbehandlingstiden dækker over udfordringer og barrierer, der har betydning
for en smidig og effektiv sagsbehandling, samt er specifikke for et enkelt sagsskridt i sagsforløbet, fx.
anerkendelse.
Nedenfor fremgår først de væsentligste generelle udfordringer og derefter de væsentligste specifikke
udfordringer, der udfordrer en smidig og effektiv sagsbehandling.
15
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0017.png
Generelle udfordringer for sagsbehandlingstiden
Sagsbehandlingstiden i AES er påvirket af en række generelle udfordringer, der har betydning
for mulighederne for at sikre en smidig og effektiv sagsbehandling i flere dele af
sagsbehandlingen, og som derfor har væsentlige negative effekter på sagsbehandlingstiden.
Ingen krav til, hvordan
oplysninger indsendes
til AES
Der er i den eksisterende lovgivning ingen krav til, hvordan oplysninger
indsendes til AES eller i hvilken form.
Det betyder, at AES modtager sagsoplysninger i mange forskelligartede
formater, herunder både fysiske og digitale, og gennem mange forskellige
indgange/kanaler. Dette medfører, at administrationen manuelt skal
håndtere, udsøge og ofte følge op på modtagne sagsoplysninger. Det er med
til at forlænge sagsbehandlingstiden.
Fx er der ikke krav til, hvordan og i hvilket format en læge skal indsende en
udarbejdet speciallægeerklæring. Ligeledes har formatet betydning for, om
AES´ systemer kan søge i dokumentet efter fx diagnose og på den måde
understøtte efterfølgende prioritering og fordeling af sagerne, når erklæringen
modtages.
Generelle krav til
sagsoplysning i AES
Der er i arbejdsskadesikringsloven (og gældende praksis fastsat af
Ankestyrelsen og AES) fastsat generelt formulerede krav til, hvordan
arbejdsskadesagerne skal oplyses og vurderes. Det beskrives dog ikke, på
hvilket grundlag sagen skal afgøres.
Det betyder, at AES i de konkrete sager fortsat skal foretage en række
skønsmæssige vurderinger i forhold til, hvilke oplysninger der skal indhentes,
og en generel løbende vurdering af sagsoplysningen. Vurderingen skal ikke
kun foretages én gang, men derimod løbende, efterhånden som sagen
oplyses.
Generelle regler med
stor grad af skøn
Den eksisterende lovgivning på arbejdsskadeområdet er kendetegnet ved
generelle regler med en stor grad af skøn.
Det betyder, at administrationen bruger lang tid på at vurdere de konkrete
forhold i en sag, hvilket medfører, at sagsbehandlingstiden forlænges. Fx er
lovens bestemmelse om fastsættelse af godtgørelse for varigt mén meget
bredt formuleret. Det er med andre ord ikke muligt at fastsætte det varige mén
i en konkret sag alene ud fra lovens bestemmelse. Loven suppleres derfor
med en méntabel, som er mere konkret, men også indeholder meget stort
rum for konkrete og skønsmæssige lægelige og juridiske vurderinger.
Afgørelse om varigt mén kan derfor først fastsættes efter både en
skønsmæssig lægefaglig vurdering og en skønsmæssig juridisk vurdering.
16
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0018.png
To parter i alle sager
I arbejdsskadesager er der altid to parter i sagen - tilskadekomne og
forsikringsselskabet. Parterne har ikke samme interesse med henhold til
sagens udfald.
Kombinationen af generelle, skønsmæssige regler og parter med
modstridende interesser medfører, at AES skal varetage mange hensyn og at
der er en generel høj klageprocent i sagerne. Det giver flere sagsskridt i den
konkrete sag, som kræver tid og ressourcer.
Dertil kommer, at der i arbejdsulykkessagerne er et forløb hos
forsikringsselskaberne eller arbejdsgiver (selvforsikrede), før sagen behandles
i AES. Forsikringsselskaber og selvforsikrede enheder håndterer
indledningsvist anmeldelser af arbejdsulykker, oversender sagerne til AES og
udbetaler godtgørelse og erstatning, når AES har truffet afgørelse om
anerkendelse, varigt mén og tab af erhvervsevne. Denne arbejdsdeling
vurderes samlet set at komplicere, forlænge og fordyre sagsforløbet for
arbejdsulykkessager, samt medvirke til et forvirrende sagsforløb for
tilskadekomne med mange overgange mellem aktører.
Sagsforløbet
forlænges, når
Ankestyrelsen
hjemviser til ny
prøvelse
Hjemvisning af en arbejdsskadesag betyder, at Ankestyrelsen sender sagen
tilbage til AES, der skal behandle og afgøre sagen på ny. Hjemvisning kan
skyldes, at Ankestyrelsen vurderer, at der mangler oplysninger i sagen. I
stedet for at indhente oplysningerne sender Ankestyrelsen sagen retur til AES.
Hjemvisning kan også være begrundet i forkert anvendelse af retsgrundlag
eller sagsbehandlingsfejl.
Hjemvisningen er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med en ændret
afgørelse. Men hjemvisningen forlænger sagsbehandlingstiden for de konkrete
sager væsentligt med mange måneder og er ressourcekrævende.
AES er afhængig af
oplysninger, som giver
ventetid og pause i
sagsbehandlingen
AES oplever, at der er lange ventetider på oplysninger fra eksterne aktører -
både læger, andre myndigheder mv. og fra parterne i sagen.
Lovgivning og praksis betyder, at AES skal indhente detaljerede oplysninger
om fx forudbestående sygdomme. I disse sager skal AES først vente på, at
egen læge eller sygehus indsender journal. Derefter anmoder AES fx en læge
om at udfærdige en speciallægeerklæring. Fordi afgørelserne træffes uden
klare og enkle regler, skal oplysningerne ofte indhentes i flere tempi. Det
medfører, at sagerne ligger stille i flere perioder, mens administrationen
afventer
oplysninger
fra
eksterne
aktører.
Dermed
forlænges
sagsbehandlingstiden i AES, da man i perioder ikke kan behandle sagen.
17
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0019.png
Særområder med
andre regler og krav til
sagsbehandlingen
Lovgivningen medfører, at der på flere områder er særlige regler og krav til
administrationen af området. Dette gælder både i forhold til særlige
persongrupper og i forhold til særlige sagstyper.
Når der i den eksisterende lovgivning er stillet disse særlige og andre krav til
sagsbehandlingen, medfører det, at der skal anvendes mange ressourcer.
Dette er eksempelvis gældende i forhold til veteransager, sager der skal
forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, erstatning til efterladte og COVID-
19-sager.
Ovenstående beskrivelser giver et overblik over og redegør for de generelle udfordringer, som påvirker
sagsbehandlingstiden i AES væsentligt. Udover de forskellige generelle udfordringer findes en række mere
specifikke udfordringer for sagsbehandlingstiden, hvoraf de væsentligste fremgår nedenfor.
18
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0020.png
Specifikke udfordringer for sagsbehandlingstiden
Udover de mere generelle udfordringer forefindes en række specifikke udfordringer, der hindrer
en smidig og effektiv administration. Disse specifikke udfordringer påvirker enkelte mere
specifikke dele af sagsbehandlingen negativt og forlænger sagsbehandlingstiden i AES.
A. Mangelfulde anmeldelser & forskellige kommunikationskanaler
I den eksisterende lovgivning på arbejdsskadeområdet fremgår
begrænsede krav til kommunikationskanaler og formen af oplysningerne
til AES. Dette betyder, at AES ikke altid får de nødvendige informationer i
forbindelse med anmeldelse fra læger, forsikringsselskaber mm. Dertil
modtager AES anmeldelser med ustrukturerede oplysninger gennem flere
forskellige kommunikationskanaler, herunder både digitale og fysiske.
Samlet medfører dette, at sagsbehandlingstiden forlænges væsentligt og
at AES oplever en række GDPR-udfordringer.
B.
”Identiske” vurderinger af medicinsk årsagssammenhæng
Efter den nuværende lovgivning skal AES vurdere medicinsk
årsagssammenhæng to gange i alle ca. 16.000 anerkendte
arbejdsulykker. Det sker i forbindelse med anerkendelsen og vurderingen
af godtgørelse for varigt mén. De to separate vurderinger er en
nødvendighed, idet lovgivning kræver det i forbindelse med begge
afgørelser. Men den ene vurdering kan ikke genbruges, da oplysninger om
skadens varige følger og følgeskader, der er påkrævet til mén-vurderingen,
ikke eksisterer på tidspunktet for vurdering af anerkendelsesspørgsmålet.
Dette skyldes, at skaden på dette tidspunkt ikke er stationær.
C. Komplekse regler og mange undtagelser for dækning under transport
Efter gældende regler er udgangspunktet, at skader sket under befordring
til/fra arbejde ikke er sikret efter arbejdsskadesikringsloven. Arbejdstager
kan dog været omfattet af loven, selvom skaden sker under transport til/fra
arbejde. Det er eksempelvis, hvis befordringen har karakter af egentligt
arbejde i arbejdsgivers interesse. Udfordringen for AES er, at der er en lang
række af sådanne skønsmæssige undtagelser til hovedreglen, som
medfører, at AES skal indhente mange oplysninger og foretage flere
skønsmæssige vurderinger med forlænget sagsbehandling til følge.
D. AES er nødt til blot at videresende lægeregninger for arbejdsulykker
Efter eksisterende lovgivning er det de private forsikringsselskaber, der
betaler en væsentlig andel af lægeregningerne forbundet med
sagsbehandlingen af arbejdsulykker. Lægerne har dog ofte ikke
oplysninger om og mulighed for at oversende til de korrekte
forsikringsselskaber. På den baggrund er praksis blevet, at AES
oversender alle lægeregninger i forbindelse med sagsbehandlingen af
arbejdsulykker. Det betyder, at AES anvender tid og ressourcer til at
videresende ca. 25.000 regninger årligt på vegne af lægerne, hvoraf nogle
regninger pga. forsinkelser hos AES ikke betales til tiden.
19
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0021.png
E. Særlig proces for sager til Erhvervssygdomsudvalget
Efter gældende regler kan sygdomme, der er optaget på fortegnelsen over
erhvervssygdomme, anerkendes administrativt i AES. Hvis sygdommen
derimod ikke er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme og visse
særlige kriterier er opfyldt, kan anerkendelse ske efter forelæggelse for
Erhvervssygdomsudvalget. Af de årligt ca. 18-20.000 nye anmeldelser om
mulige erhvervssygdomme forelægges ca. 200-250 årligt for
Erhvervssygdomsudvalget. Til trods for, at der er tale om meget få sager
af det samlede antal anmeldte erhvervssygdomme, har den særlige proces
i disse få sager stor betydning for AES´ administration, idet
sagsbehandlingstiden for sager, der forelægges udvalget, er lang og har
et stort ressourceforbrug. Dertil kommer, at det forlænger
sagsbehandlingstiden væsentligt i de konkrete sager.
F. Komplekse regler for forudbestående/konkurrerende skader
Der er i lovgivningen ikke fastsat rammer for, hvilke forudbestående og
konkurrerende gener/skader/sygdomme, som medfører nedsættelse af
godtgørelse/erstatning, eller for i hvor lang tid eller i hvilken periode den
forudbestående skade skal have været til stede for at nedsættelse skal
ske. Vurderingerne af, om det fulde mén eller fulde tab af erhvervsevne
anses for at være en følge af den anerkendte arbejdsskade, foretages ofte
på grundlag af komplicerede forhold, som afdækkes gradvist under
sagens behandling. Det betyder, at afgørelserne indeholder en række
svære, skønsmæssige lægelige og juridiske vurderinger, der medfører en
lang sagsbehandlingstid i de konkrete sager og et stort ressourceforbrug
i AES.
G. Ukonkret og udpræget skønsmæssig méntabel
AES fastsætter godtgørelsen for varigt mén med udgangspunkt i den
vejledende méntabel. På trods heraf sker fastsættelsen af godtgørelse for
varigt mén på baggrund af udprægede skønsmæssige lægelige og
juridiske vurderinger. Fx er visse af méntabellens punkter brede i
fastsættelsen og angiver fx 5-25 pct. I nogle tilfælde beror méngraden på
en særdeles skønsmæssig vurdering, hvori der indgår subjektive
vurderinger om fx lette, daglige rygsmerter mm. Dette medfører forlænget
sagsbehandlingstid i de konkrete sager og et stort ressourceforbrug i AES.
H. Mange revisioner af sager med tilskadekomne i fleksjob
Efter gældende regler har tilskadekomne, som er visiteret til fleksjob, ofte
meget lange sagsforløb i AES. Sagerne kan som udgangspunkt først
endeligt afsluttes, når kommunen tilkender permanent fleksjob
det vil
sige, når tilskadekomne ansættes i andet fleksjob efter fyldte 40 år. I den
periode der går indtil der tilkendes permanent fleksjob, tager AES den
enkelte sag op til revision ca. en gang årligt. Det indebærer en væsentlig
udfordring for AES’
behandling af erstatning for tab af erhvervsevne og
sagsforløbets samlede sagsbehandlingstid, idet AES ikke kan træffe
endelig afgørelse, når tilskadekomne ansættes i det første fleksjob.
20
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0022.png
I. Efterladte i en sårbar situation skal udarbejde sagsoplysninger til AES
Jf. eksisterende lovgivning skal AES indhente oplysninger om både den
efterladtes og om den afdødes økonomiske forhold, og inddrage den
efterladtes sociale forhold og relationen mellem den afdøde og den
efterladte, for at vurdere spørgsmålet om erstatning til efterladte. Disse
oplysninger er ikke allerede indhentet i den afdødes arbejdsskadesag. Der
er samtidig i langt størstedelen af tilfældene tale om oplysninger, der ikke
allerede eksisterer, men først skal udarbejdes af efterladte, der allerede
står i en vanskelig situation. Behovet for udarbejdelse og indhentelse af
disse oplysninger medfører dermed en belastning af den efterladte, ligesom
det medfører, at afklaring af sagen og den efterladtes økonomiske situation
trækker ud.
J. AES skal vurdere arbejdsevnen på et tidspunkt, hvor tilskadekomne
fortsat er erhvervsmæssigt uafklaret
Jf. eksisterende lovgivning skal AES skønsmæssigt foretage en konkret og
individuel vurdering af tilskadekomnes arbejdsevne efter arbejdsskaden på
et tidspunkt, hvor tilskadekomne er meget uafklaret erhvervsmæssigt. Fx
har tilskadekomne ofte ikke færdiggjort erhvervsafklaring i kommunen. Det
betyder, at der på tidspunktet for vurderingen foreligger få oplysninger om
tilskadekomnes funktionsniveau til baggrund for vurderingen. Det
komplicerer vurderingen af arbejdsevnen og forlænger afgørelsen om
erstatning for tab af erhvervsevne, som beror på vurderingen. Det betyder,
at sagsbehandlingstiden forlænges og at tilskadekomne oplever en øget
økonomisk usikkerhed i denne periode.
K. Mange skønsprægede vurderinger og tidsmæssige forskydninger ift.
afgørelser om krav om tilbagebetaling af godtgørelse eller erstatning
AES skal ifølge eksisterende lovgivning træffe afgørelse om, hvorvidt
tilskadekomne skal tilbagebetale ydelser efter loven i alle sager, hvor
tilskadekomne uberettiget har modtaget for meget i godtgørelse eller
erstatning. Der er dog en række udfordringer forbundet med disse
vurderinger. Vurderingerne omkring tilbagebetaling er ofte skønsprægede
og der kan gå lang tid fra, at en uberettiget modtagelse konstateres, til et
krav om tilbagebetaling kan stilles. Derudover kan en afgørelse om
tilbagebetaling ikke nødvendigvis effektueres, når AES/Ankestyrelsen har
truffet afgørelse om dette, fx hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale om
tilbagebetaling. Det komplicerer
AES’ arbejde med
tilbagebetalinger og
kræver dermed ressourcer og tid.
Som det fremgår af de ovenstående korte beskrivelser af specifikke udfordringer for sagsbehandlingstiden i
AES, er der en række forhold ved den nuværende lovgivning og praksis, der påvirker sagsbehandlingstiden.
Disse udfordringer fordeler sig
som angivet
mellem flere forskellige dele af sagsforløbet, herunder
anerkendelse, vurdering af mén og erstatning for tab af erhvervsevne. Overblikket over sammenhængen
mellem de konkrete og specifikke udfordringer og de enkelte dele af sagsforløbet fremgår af figur 2 nedenfor.
21
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0023.png
Figur 2
Overblik over generelle og specifikke udfordringer, herunder ift. sagsforløbet i AES
22
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0024.png
4. Bestyrelsens forslag til forbedring af sagsbehandlingen og
sagsbehandlingstiden
Formålet med dette afsnit at beskrive mulige forbedringsforslag- og
potentialer i forhold til de udfordringer for sagsbehandlingstiden, som er
beskrevet i den foregående redegørelse. Forbedringsforslagene falder
overordnet inden for rammerne af det eksisterende arbejdsskadesystem
og inden for de tre hovedområder
anerkendelse, varigt mén og
erstatning for tab af erhvervsevne.
Bestyrelsen for AES har med forslagene til hensigt at forelægge en række
potentielle forbedringsmuligheder for ministeren, som så vidt muligt er
tilstræbt at være udgiftsneutrale i forhold til erstatningsudgifterne og som
kan danne udgangspunkt for videre drøftelser mellem aftalepartierne og
arbejdsmarkedets parter. Desuden stiller
AES’ bestyrelse og
administration sig gerne til rådighed i denne videre drøftelse.
Det bemærkes, at forslagene er udarbejdet i en fælles arbejdsgruppe
under bestyrelsen med deltagelse af både medlemmer fra bestyrelsen og
administrationen med formålet om opnå en mere smidig og effektiv
administration af arbejdsskadesager, samt at bidrage med forslag til at
forbedre den samlede værdikæde i arbejdsskadesystemet. Hensigten
har været at identificere de centrale områder i et arbejdsskadeforløb,
hvor der særligt synes at være forhold, der komplicerer og forlænger
sagsbehandlingen, og komme med mulige løsningsforslag.
Det er ambitionen, at de skitserede forbedringsforslag skal ses som
grundlaget for fremtidige lovændringer, der kan medvirke til at opnå de
ambitiøse mål som følge af den politiske aftale om et forbedret arbejdsskadesystem. For at realisere disse
ambitiøse mål er der - ud over de tiltag, der følger af den vedtagne lov til udmøntning af aftale om et forbedret
arbejdsskadesystem - behov for yderligere tiltag, herunder politiske løsninger. Her vurderes forslagene at
kunne bidrage til en reduktion af sagsbehandlingstiden gennem justering af fx eksisterende lovgivning,
gældende praksis og kommunikationskanaler og metoder mm. Redegørelsen kan dermed indgå som et
grundlag for de fremadrettede politiske drøftelser.
Den indledende vurdering er, at den samlede pakke af forbedringsforslag vil have relativt store konsekvenser
for sagsbehandlingstiden, idet forslagene vil løse centrale udfordringer i arbejdsskadesystemet. Der er dog
imellem forslagene varierende omfang af effekter, da forslagene fx vedrører forskellige antal sager mm. For
at opnå den største effekt, anbefales desuden at forslagene hurtigst muligt implementeres med så få og enkle
overgangsbestemmelser som muligt. Jo hurtigere implementering og kortest mulig periode med
administration efter flere sæt regler, jo større og hurtigere positiv effekt på sagsbehandlingstiden.
Nedenfor præsenteres bestyrelsens forslag til forbedringspotentialer. Først fremgår korte beskrivelser af
bestyrelsens forbedringsforslag. Derefter gives et overblik over forslagenes forventede konsekvenser for
sagsbehandlingstid, administration og tilskadekomne, samt sammenhængen mellem forslagene og de
tidligere beskrevne udfordringer. En uddybende beskrivelse af de konkrete forslag findes i bilagene.
23
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0025.png
Bestyrelsens forslag til forbedring
Med udgangspunkt i de forhold, der særligt vurderes at have betydning for sagsbehandlingstiden i
arbejdsskadesager (jf. side 9-14), er der foretaget indledende analyser af mulige forbedringspotentialer.
Resultatet heraf er en række forslag til forbedring af sagsbehandlingen, der kan understøtte kortere
sagsbehandlingstider og bringe AES tættere på de politiske fastsatte mål om gennemsnitlige
sagsbehandlingstider ved udgangen af 2027 på henholdsvis 7 måneder for alle sager og 20 måneder for
sager med erstatning for tab af erhvervsevne, som er fastlagt i den politiske aftale om et forbedret
arbejdsskadesystem af september 2022.
Tabel 1: Overblik over det samlede antal forbedringsforslag
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
Ny lovhjemmel til understøttelse af øget digitalisering & selvbetjeningsløsninger
Enklere anerkendelse - bortfald af medicinsk vurdering af årsagssammenhæng
Præcisering af kriterierne for om tilskadekomne er dækket under transport til / fra arbejde
Forenklet sagsbehandling i erhvervssygdomssagerne
- ændring af Erhvervssygdomsudvalgets kompetence til indstilling om anerkendelse / afvisning
Klare og enkle kriterier for varigt mén
Klare og enkle kriterier for nedsættelse for forudbestående og konkurrerende skader
Forenkling af afgørelser om erstatning ved fleksjob - én afgørelse og løbende regulering
Standardisering af ydelsen til efterladte
efter klare og enkle kriterier
Midlertidigt tab af erhvervsevne
forudsigelig og hurtig afklaring i en 3-årig periode
Fra mange aktører til én - alle arbejdsskader sagsbehandles kun i AES
Fastsættelse af rammer for sagsoplysning
Udvidelse af Ankestyrelsens kompetencer og begrænsning af hjemvisninger
Lægeregninger i arbejdsulykkessager betales af AES mod refusion i forsikringsselskaber
Hjemmel til ny statslig sikringsordning for samfundskritiske sygdomme
Udskillelse af behandlingen af veteransager
Administrativ lettelse for virksomhederne - bagudrettet opkrævning af arbejdsskadeafgiften
Note: På næste side fremgår et visualiseret overblik.
Forslagsbeskrivelserne er baseret på indledende analyser - og i visse tilfælde på erfaringsmæssige
vurderinger eller gennemgang af et mindre antal sager. Der er derfor også tale om foreløbige og overordnede
vurderinger af forslagenes forventede konsekvenser for sagsforløb, herunder sagsbehandlingstiden,
administrative konsekvenser, konsekvenser for tilskadekomne og evt. øvrige interessenter samt konsekvenser
for erstatningsudgifterne. Der udestår således en udtømmende beskrivelse, analyse og konsekvensvurdering
af de enkelte forslag.
24
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0026.png
Figur 3
Overblik over sammenhænge mellem forslag og udfordringer
25
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0027.png
Forslag 1
- Ny lovhjemmel til understøttelse af øget digitalisering & selvbetjeningsløsninger
Opsummering
Skiftende regeringer i Danmark har igennem
de sidste mange år været enige om, at den
offentlige sektor kan drage nytte af
digitaliseringens fordele til gavn for borgerne,
samfundet og økonomien. Dette er også
gældende for sagsbehandlingen i AES, der
kan blive endnu bedre til at benytte de
muligheder, som digitaliseringen giver. AES
står dog overfor en barriere i forhold til at
kunne benytte digitaliseringens fordele.
På trods af AES’ arbejde med at udvikle fælles løsninger til udveksling af oplysninger med en række eksterne
interessenter og samarbejdspartnere, modtager AES stadig i dag mange ustrukturerede oplysninger ad
mange forskellige kommunikationskanaler, herunder fysiske og digitale. Disse ustrukturerede oplysninger og
mange forskellige kommunikationskanaler medfører, at sagsbehandlingstiden forlænges væsentligt og at
AES oplever en række GDPR-udfordringer. Dertil bremses muligheden for yderligere at kunne benytte
digitaliseringens muligheder gennem udvikling og anvendelse af nye teknologier, idet grundforudsætningen
herfor er strukturerede og digitale oplysninger med høj datakvalitet og få kommunikationskanaler.
Det foreslås, at der etableres en lovhjemmel, som giver beskæftigelsesministeren mulighed for i en
bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler på området, herunder at gøre det obligatorisk at anvende de
digitale løsninger, som AES udvikler og stiller til rådighed. Det vil være en ligestilling med andre
myndighedsområder, fx Udbetaling Danmark, og vil skabe fundament for, at AES kan arbejde videre med
udvikling og implementering af digitale løsninger. Desuden kan det give incitament til at indgå i yderligere
samarbejde med AES om at udvikle de bedste løsninger for alle parter og arbejdsskadesystemet som helhed.
De væsentligste (positive og negative) konsekvenser ved forslaget:
Sagsbehandlingstiden vil blive kortere og mere effektiv, da flere sagsskridt på sigt vil kunne fjernes
eller automatiseres via nye teknologier, samt at produktiviteten i sagsbehandlingen vil stige.
Forslaget medfører en række væsentlige implementerings- og vedligeholdelsesomkostninger, der ikke
for nuværende kan estimeres fuldt.
Krav om anvendelse af digitale kanaler/digital selvbetjening indebærer, at det vil kunne betale sig at
investere i nye digitale løsninger til gavn for arbejdsskadesystemet som helhed.
Borgerne vil opleve en mere effektiv sagsbehandling, hvor der i mindre grad vil blive efterspurgt
yderligere oplysninger, samt en mere moderne kommunikation.
Forslaget vil på kort sigt indebære en omstilling for særligt forsikringsselskaberne og lægerne - fx vil
speciallægerne på sigt skulle udfærdige erklæringer i nye, standardiserede formater, når AES
anmoder om denne private ydelse, som de særskilt honoreres for.
26
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0028.png
Forslag 2
- Enklere anerkendelse - bortfald af medicinsk vurdering af årsagssammenhæng
Opsummering
Anerkendelse af arbejdsulykker indeholder i
dag både en vurdering af, hvorvidt
tilskadekomne var retligt omfattet af loven på
skadestidspunktet og en medicinsk vurdering
af, om der er årsagssammenhæng mellem
ulykken og de mulige følger. Det er til trods for,
at det er nødvendigt at foretage en lignende
vurdering igen i forbindelse med vurdering af
varigt mén for alle sager, der anerkendes. Det
medfører derfor ekstra sagsskridt og
forlænget sagsbehandlingstid.
Det foreslås, at anerkendelsen af en arbejdsskade ændres til alene at være en vurdering af, om
tilskadekomne var retligt omfattet på skadens tidspunkt. Den medicinske vurdering af
årsagssammenhængen mellem arbejdsskaden og skadens mulige følger flyttes derfor fra afgørelse om
anerkendelse til afgørelse om godtgørelse for varigt mén. Der foreslås ingen ændringer i den retlige vurdering
mht. anerkendelse. Forslaget regulerer reglerne om anerkendelse i arbejdsskadesikringsloven. Det er ikke
intentionen, at forslaget skal have afledt betydning for fortolkningen ift. tilskadekomnes rettigheder som følge
af overenskomster, hvilket skal specificeres ved udformningen af reglerne.
De væsentligste (positive og negative) konsekvenser ved forslaget:
Forslaget påvirker sagsbehandlingstiden positivt i en andel af sagerne og frigiver betydelige
ressourcer i AES´ administration (13-38 årsværk) gennem klare og enklere regler, forenkling af
afgørelser og bedre tilrettelæggelse af sagsbehandlingen.
Tilskadekomnes krav på godtgørelse og erstatning påvirkes ikke, hverken i op- eller nedadgående
retning (jf. nedenfor om formodningsreglen (§ 12)).
Det forventes, at forslaget vil medføre ca. 2.000 yderligere anerkendelser i forhold til i dag. Dette
skyldes, at AES fremadrettet
vil foretage en ”retlig” anerkendelse i sager, som i dag afvises pga.
meget beskedne medicinske gener eller manglende medicinsk årsagssammenhæng mellem
hændelse og skade. Men disse yderligere anerkendelser vil ikke medføre forlænget
sagsbehandlingstid eller forhøjelse af erstatningsudgifterne, idet
o
o
AES ikke skal hente yderligere oplysninger i disse sager.
I de sager, hvor det i dag vurderes, at der ikke er medicinsk årsagssammenhæng mellem
hændelse og skade, vil vurderingen fremadrettet ske i mén-vurderingen. Der vil derfor ikke
blive tilkendt mén i disse sager, uanset formodningsreglen i § 12. Se bilag 1.
Det er AES’ vurdering, at forslaget ikke har negativ betydning for tilskadekomnes mulighed for
tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Dette skyldes bl.a., at sagsbehandlingstiden ikke vil være længere
end i dag, og at flere tilskadekomne end i dag vil opleve, at der er sket en vis afklaring af mulighederne
for at arbejde via behandlingen af arbejdsskadesagen.
Forslaget har ingen betydning for, hvilke sager forsikringsselskaberne skal sende til AES.
27
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0029.png
Forslag 3
- Præcisering af kriterierne for om tilskadekomne er dækket under transport til / fra
arbejde
Opsummering
I lovgivningen er tilskadekomne som
udgangspunkt ikke dækket under transport
til og fra arbejde. Men der er en række uklare
undtagelser hertil, der betyder, at AES skal
bruge flere oplysninger i de konkrete sager,
hvilket forlænger sagsbehandlingstiden.
Det foreslås, at der indføres tre objektive
kriterier, hvorefter afgørelsen om, hvorvidt
hændelsen
er
omfattet
af
arbejdsskadesikringsloven - i stort omfang - vil kunne træffes på grundlag af anmeldelsen fra arbejdsgiver og
oplysninger afgivet i forbindelse hermed. En lille andel sager bliver fortsat afgjort efter de gældende regler i
bekendtgørelsen om dækning under transport til/fra arbejde.
Definitionen af arbejdstid i dette forslag har ikke indflydelse på det generelle arbejdstidsbegreb (lex
specialis).
Definition gælder kun i vurdering af dækning under transport til/fra arbejde i arbejdsskadesager.
De væsentligste (positive og negative) konsekvenser ved forslaget:
Befordring til og fra fast eller midlertidigt arbejdssted vil efter forslaget fortsat ikke være sikret efter
loven. Skader, der opstår under sådan befordring, anerkendes derfor fortsat ikke som arbejdsskader,
medmindre tilskadekomne er omfattet af en af de særlige undtagelser.
Afgørelserne træffes i højere grad ud fra objektive forhold, som, i modsætning til de skønsmæssige
forhold i dag, ikke er svære at dokumentere for tilskadekomne/arbejdsgiver.
Regelforenklingen medfører lettere administration i mindst 500 sager årligt i AES, hvorfor
sagsbehandlingstiden i AES bliver kortere.
Den nuværende oplevelse af, at det er tilfældigt, om tilskadekomne er dækket under transport til/fra
arbejde, fjernes.
Administrativ lettelse for arbejdsgiverne som fremadrettet som udgangspunkt kun skal anmelde
skaden i EASY, og ikke senere også anvende ressourcer på at besvare spørgsmål fra
AES/forsikringsselskab. I dag skal arbejdsgiver fremskaffe mange oplysninger, som er tidskrævende
at fremskaffe - både fordi der er tale om skønsmæssige oplysninger, og fordi AES/selskabets
sagsoplysning ikke nødvendigvis sker i nær tidsmæssig sammenhæng med ulykken.
I forhold til i dag kan der ske en udvidelse af gruppen, der er dækket. Dette skyldes for eksempel, at
transport til endagskursus og transport i firmabil (hvor arbejdsgiver betaler brændstof) fremadrettet
kan være omfattet. Hvis man ønsker at begrænse udvidelsen, bør dette ske ved at der opstilles
klare/objektive vilkår for, hvornår tilskadekomne ikke er dækket.
Arbejdsgiver og tilskadekomne vil (fortsat) ikke kunne ”aftale sig ind i loven.” Tilskadekomne er kun
omfattet af arbejdsskadesikringen, hvis de i loven definerede objektive forhold er opfyldt.
28
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0030.png
Forslag 4
Forenklet sagsbehandling i erhvervssygdomssagerne
- ændring af Erhvervssygdomsudvalgets kompetence til indstilling om
anerkendelse / afvisning
Opsummering
Til trods for at kun ca. 200-250 sager af de
samlede ca. 18-20.000 årlige anmeldelser
om mulige erhvervssygdomme forelægges
for Erhvervssygdomsudvalget, medfører den
særlige proces i disse sager en meget lang
sagsbehandlingstid og et medfølgende stort
ressourceforbrug. Desuden har det afledte
konsekvenser for sagsbehandlingen og
ressourcetrækket i de sager, som afvises
uden forelæggelse for udvalget, da der skal
argumenteres for, at AES ikke vurderer, at
forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget ville have ændret udfaldet af sagen. Dette er til trods for, at
Erhvervssygdomsudvalget
følger AES’ indstilling
i så godt som alle sager samt at Ankestyrelsen har en stabilt
høj tiltrædelsesprocent i alle sager om erhvervssygdomme. Erhvervssygdomsudvalget har fx i perioden medio
2021 til medio 2023 besluttet at udsætte 2 af 458 sager.
Det foreslås, at Erhvervssygdomsudvalget ikke skal indstille konkrete sager til anerkendelse eller afvisning,
men at sagerne fremadrettet skal afgøres administrativt af AES efter retningslinjer besluttet af udvalget.
Udvalget vil fortsat have kompetence til at indstille sygdomme til optagelse på fortegnelsen, indstille til
justering af vejledningen for erhvervssygdomme på fortegnelsen, samt
som noget nyt
indstille til justering
af vejledningen om sygdomme udenfor fortegnelsen. Dette vil være en ligestilling med
Praksiskoordineringsudvalget på Seniorpensionsordningen.
De væsentligste forventede (positive og negative) konsekvenser af forslaget:
Sagsbehandlingstiden for erhvervssygdomme, der ikke er optaget på fortegnelsen, forkortes
væsentligt, da forberedelsen af sagerne til udvalget skæres fra og i øvrigt optimeres og forenkles.
AES´ ressourceforbrug til behandlingen af de ca. 200-250 sager årligt begrænses væsentligt.
Forslaget har en vis afsmittende effekt på ressourceforbruget i de øvrige sager.
Ensartede processkridt i alle erhvervssygdomssager, uanset om de er på fortegnelsen eller ej samt
mere gennemskuelig proces og regler for tilskadekomne, blandt andet fordi praksis/retningslinjer vil
fremgå af Arbejdstilsynets vejledning om erhvervssygdomme. De tilskadekomnes helbredsmæssige
detaljer skal fremover vurderes af og deles med færre mennesker, da sagerne ikke skal i udvalget.
Erhvervssygdomsudvalget indstiller fremover til ændringer i vejledningen og bevarer nuværende
kompetencer til indstilling pba. principielle drøftelser og indstilling af sygdomme til fortegnelsen.
Hurtigere stillingtagen til anerkendelsesspørgsmålet i forbindelse med klage. Ankestyrelsen kan tage
stilling til anerkendelsesspørgsmålet i stedet for eventuel hjemvisning mhp. forelæggelse.
Forslaget forventes at være neutralt for erstatningsudgifterne, da forslaget hverken medfører flere eller
færre anerkendelser. Forslaget betyder derfor heller ikke hverken flere eller færre differencekravssager
i samspillet mellem arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven.
29
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0031.png
Forslag 5
Klare og enkle kriterier for varigt mén
Opsummering
På trods af at varigt mén fastsættes ud fra
méntabellen, er der efter gældende regler
stort rum for konkrete og skønsmæssige
lægelige og juridiske vurderinger. Med andre
ord sker vurderingen og fastsættelsen af det
varige mén ikke ud fra klart definerede
kriterier. Det medfører ofte forlænget
sagsbehandlingstid, stort ressourceforbrug i
AES og en høj andel af afgørelser, der
påklages til Ankestyrelsen.
Det foreslås, at det varige mén fastsættes ud fra mere klart definerede og enkle kriterier ved; 1) at AES
fremadrettet fastsætter godtgørelse for varigt mén mellem 5 og 20 procentpoint i færre intervaller, 2) at
méntabellen bliver en standardtabel, som kun kan fraviges, hvis muligheden for fravigelse konkret er angivet
i tabellen, 3) at der sker en omfattende gennem- og omskrivning af den eksisterende méntabel og 4) at der
indføres hjemmel til udstedelse af bekendtgørelse indeholdende en ny mentabel.
Justitsministeriet m.fl. skal inddrages i justering af reglerne, da den gældende méntabel også anvendes ved
fastsættelse af mén efter erstatningsansvarsloven. Forslaget vil derfor også kunne bidrage til administrative
besparelser for andre myndigheder og de private forsikringsselskaber. Dermed kan udarbejdelsen fx foregå i
udvalgsarbejde med deltagelse af sundhedsfaglige personer, arbejdsmarkedets parter mv.
De væsentligste forventede (positive og negative) konsekvenser af forslaget:
Forslaget medfører, at fastsættelse af varigt mén sker på et mere klart defineret grundlag og med
færre skønsmæssige vurderinger, herunder med mere klar, ensartet og fast praksis, hvilket betyder
en besparelse på ressourcer
i AES’ sagsbehandling til vurdering af godtgørelse for varigt mén.
Det forventes, at forslaget medfører en kortere sagsbehandlingstid i de berørte sager, herunder da
AES kan målrette sagsoplysningen bedre, sådan at de nødvendige oplysninger indhentes på det
mest hensigtsmæssige tidspunkt. Derved reduceres antallet af sagsskridt i disse sager.
Der forventes et fald i andelen af klager og en højere tiltrædelsesprocent i Ankestyrelsen samt færre
anmodninger om genoptagelse.
Tilskadekomne vil i højere grad have mulighed for at foretage en kvalificeret kontrol af afgørelsens
rigtighed. Forsikringsselskaberne skal anvende færre ressourcer på kontrol af AES´ afgørelser.
Der er sammenhæng med arbejdsskadeaftalens punkter om ny struktur/opbygning i lovens § 24 om
årsløn, om at sagsbehandlingstiden forkortes, om begrænsning i mulighed for genoptagelse og om
at arbejdsskadesystemet i større omfang skal understøtte tilbagevenden til arbejdsmarkedet, ved at
tilskadekomne får en hurtigere afklaring i arbejdsskadesystemet.
Forslaget kan påvirke erstatningsudgifterne, da nogle procentsatser i méntabellen bortfalder og der
rundes op i de tilfælde, hvor man tidligere ville have givet disse procentsatser.
30
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0032.png
Forslag 6
Klare kriterier for nedsættelse for forudbestående og konkurrerende skader
Opsummering
Der er i lovgivningen ikke fastsat rammer for,
hvilke forudbestående og konkurrerende
gener/skader/sygdomme, som medfører
nedsættelse af godtgørelse og erstatning eller
for i hvor lang tid eller i hvilken periode den
forudbestående skade skal have været til
stede for at nedsættelse skal ske.
Vurderingerne af, hvorvidt det fulde mén eller
fulde tab af erhvervsevne anses for at være en
følge af den anerkendte arbejdsskade,
foretages ofte på grundlag af komplicerede forhold, som afdækkes gradvist under sagens behandling. Det
betyder, at afgørelserne indeholder en række svære, skønsmæssige lægelige og juridiske vurderinger, der
medfører en lang sagsbehandlingstid i de konkrete sager og et stort ressourceforbrug i AES. Endvidere er
andelen af afgørelser, der påklages, høj, fordi der bl.a. er tale om afgørelser af stor betydning for sagens
parter, og da afgørelser om eventuel nedsættelse af godtgørelsen/erstatningen ikke sker ud fra klart
definerede og enkle kriterier. Dette forlænger sagsbehandlingstiden yderligere og kræver flere ressourcer i
AES.
Det foreslås, at AES fremadrettet, i forbindelse med vurderingen af forudbestående og konkurrerende skader,
foretager nedsættelse af godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne på grundlag af klart
definerede og enkle kriterier. De foreslåede modeller for vurderingen af hhv. varigt mén og tab af erhvervsevne
tager i vid udstrækning udgangspunkt i en tydeliggørelse af gældende praksis.
De væsentligste (positive og negative) konsekvenser af forslaget:
Generelt vil forslaget medføre en mere klar, ensartet og fast praksis. Vurderingen af nedsættelse vil
ske indenfor mere faste rammer med hensyn til, hvilke forudbestående og konkurrerende
gener/skader/sygdomme, som medfører nedsættelse, og hvor stor nedsættelsen skal være.
Sagsbehandlingen og sagernes udfald vil derfor være mere forudsigelige for sagens parter.
Der forventes et fald i andelen af klager og en højere tiltrædelsesprocent i Ankestyrelsen.
Ligeledes forventes færre anmodninger om forvaltningsretlig genoptagelse af vurderingen af
nedsættelse, fordi denne i højere grad sker ud fra klare kriterier.
Der forventes en positiv effekt for sagsbehandlingstiden, primært i den del af sagsbehandlingen hvor
AES skal vurdere godtgørelse for varigt mén. Hurtigere afklaring af det varige mén har også
afsmittende og positiv effekt for sagsbehandlingstiden for førstegangsafgørelser om erstatning for
tab af erhvervsevne.
Der forventes et fald i ressourceforbruget i AES’ sagsbehandling til vurdering af nedsættelse.
Forslaget hænger naturligt sammen med forslag 5 om præcisering af kriterierne for varigt mén. Der
er således et overlap mellem de to forslag for så vidt angår, at mén-graden fremadrettet bør
fastsættes i intervallerne 5, 10, 15 etc.
31
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0033.png
Forslag 7
Forenkling af afgørelser om erstatning ved fleksjob - én afgørelse og løbende
regulering
Opsummering
Efter gældende regler har tilskadekomne,
som er visiteret til fleksjob, ofte meget lange
sagsforløb i AES. Sagen kan som
udgangspunkt først endeligt afsluttes, når
kommunen tilkender permanent fleksjob
det
vil sige, når tilskadekomne ansættes i andet
fleksjob efter fyldte 40 år. I den årrække
sagen verserer i AES, tager AES sagen op til
revision ca. en gang årligt.
Det foreslås, at AES fremadrettet opgør tabet af erhvervsevne én gang ved fleksjob. Det meget lange
sagsforløb med mange revisioner erstattes af en model, hvor AES træffer én afgørelse om retten til erstatning
derefter udbetales erstatningen månedligt med automatiseret og systemunderstøttet løbende regulering af
erstatningen på baggrund af indberetning til indkomstregisteret (fx løn, fleksløntilskud og ledighedsydelse).
Af hensyn til forenkling og en smidig proces, og for at sikre hurtig og korrekt udbetaling, bør
reguleringsopgaven og udbetalingsopgaven i alle sager (også arbejdsulykker) ligge hos AES.
Sagsbehandlingsprocessen vil herefter være den samme i sager efter § 17 a, som i sager hvor der er tilkendt
godtgørelse efter den nye ordning om uddannelsesgodtgørelse.
4
De væsentligste (positive og negative) konsekvenser ved forslaget:
AES’
sagsbehandlingstid frem til den endelige afgørelse bliver meget kortere (flere år).
Tilskadekomne vil samlet set opleve et forbedret system, hvor retten til erstatning ikke ændres, hvor
tilskadekomne løbende får udbetalt den korrekte erstatning, samt hvor tilskadekomne slipper for
belastningen ved at have en uafsluttet sag med hyppige revisioner.
Tilskadekomne vil ikke som i dag blive mødt med krav om tilbagebetaling af erstatning. AES vil
fremadrettet regulere erstatningen løbende, hvorfor der ikke sker for stor udbetaling. AES skal derfor
ikke som i dag træffe afgørelser om tilbagebetaling, men kan foretage eventuelle reguleringer,
samtidigt med at indkomsten i fleksjobbet ændres.
Administrationen af området, som siden 2006 har været præget af løbende og stigende kompleksitet
på grund af gentagne ændringer i regler og praksis, bliver med forslaget væsentligt mere enkel i ca.
400-1.000 sager om året, herunder da AES ikke skal træffe mange midlertidige afgørelser (revisioner)
i disse sager. Derfor frigives sagsbehandlerressourcer til de øvrige sager om tab af erhvervsevne.
De skønsmæssige vurderinger efter § 17 a begrænses væsentligt, blandt andet da vurderinger efter
§ 12 i revisionsafgørelserne og anmodninger om delvis kapitalisering udgår.
Forslaget ventes at medføre færre klager
idet der efter forslaget er én afgørelse om erstatning,
4
Processen vil også i stor grad ligne udbetalingsprocesserne i Udbetaling Danmark
.
32
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0034.png
hvorefter AES træffer reguleringsafgørelser ud fra registeroplysninger fra indkomstregisteret.
Forslaget vurderes ikke at have betydning for tilskadekomnes eventuelle ret til erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven. Årsagen er, at
når kommunen visiterer tilskadekomne til fleksjob, er det ofte muligt for forsikringsselskabet - også i
dag - at vurdere, om der er ret til erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven og
dermed stoppe for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste. Selskabets vurdering er uafhængig af,
hvornår AES træffer afgørelse. Forslaget ændrer således ikke på samspillet mellem
arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven.
33
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0035.png
Forslag 8
Standardisering af ydelsen til efterladte
efter klare og enkle kriterier
Opsummering
For at vurdere spørgsmålet om erstatning til
efterladte, skal AES indhente oplysninger om
både den efterladtes og også om den
afdødes økonomiske forhold, og inddrage
den efterladtes sociale forhold og relationen
mellem den afdøde og den efterladte. Det er
ikke oplysninger, der allerede er indhentet i
den afdødes arbejdsskadesag. Der er
samtidig i langt størstedelen af tilfældene
tale om oplysninger, der ikke allerede
eksisterer, men først skal udarbejdes af
efterladte, der allerede står i en vanskelig situation.
Behovet for udarbejdelse og indhentelse af disse oplysninger medfører en belastning af den efterladte,
ligesom det medfører, at afklaring af sagen og den efterladtes økonomiske situation trækker ud.
Det foreslås, at tilkendelse sker på grundlag af enkle og klart definerede betingelser. Efterladte ægtefæller,
samlevere og registrerede partnere vil efter forslaget have ret til et lovfastsat erstatningsbeløb i en lovfastsat
årrække efter arbejdsskadesikringslovens § 20. Samtidig sker der en ensretning af beregningen af erstatning
til efterladte samlever/ægtefælle og barn/unge.
De væsentligste (positive og negative) konsekvenser af forslaget:
Reglerne for tilkendelse af erstatningen forenkles, så betingelserne for erstatning er enkle og klart
definerede, hvilket også sikrer ensartet praksis.
Gennemsigtighed og forudsigelighed for efterladte om retten til erstatningen og størrelsen heraf. Den
efterladte vil kunne gennemskue og forudse, hvorvidt der er ret til erstatning.
Afgørelsen om ret til erstatning til efterladte kan træffes hurtigt, da sagen kan afgøres på mindre
oplysningsgrundlag og efter enkle regler. AES’ sagsbehandlingstid bliver dermed væsentligt kortere.
AES’ ressourceforbrug bliver væsentligt mindre, da der skal hentes langt færre
oplysninger, og de
skønsmæssige vurderinger udgår.
Behovet for efterprøvelse af AES´ afgørelse begrænses væsentligt, da de skønsmæssige elementer,
som generelt er dem, der er genstand for klage i arbejdsskadesager, udgår.
Gruppen af berettigede til erstatning ændres ikke. I nogle tilfælde vil forslaget medføre en justering af
størrelsen og perioden for erstatning. Der er tale om et meget begrænset antal sager årligt, hvorfor
der forventes en meget beskeden ændring i den samlede erstatningssum.
Sagsområdet moderniseres og tilpasses øvrige områder ved dødsfald, så retten til erstatning alene
baseres på den retlige forsørgelsespligt, fx forsørgertabserstatning efter erstatningsansvarsloven.
34
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0036.png
Forslag 9
Midlertidigt tab af erhvervsevne
forudsigelig og hurtig afklaring i en [3-årig]
periode
Opsummering
Jf. eksisterende lovgivning skal AES foretage
en konkret og individuel, skønsmæssig
vurdering af tilskadekomnes arbejdsevne
med arbejdsskaden på et tidspunkt, hvor
tilskadekomne er uafklaret erhvervsmæssigt.
Det komplicerer vurderingen af erstatning for
tab af erhvervsevne og forlænger dermed
sagsbehandlingstiden
for
afgørelsen.
Desuden medfører dette, at tilskadekomne
oplever en øget økonomisk usikkerhed i
perioden.
Det foreslås, at midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne (ETAB) træffes ud fra mere enkle og klare regler.
Hvis tilskadekomnes erhvervsmæssige situation er uafklaret, fastsætter AES i en afgrænset periode fra fx 12
måneder efter arbejdsulykken er sket/erhvervssygdommen er anmeldt
5
og i de efterfølgende [3 år]
erstatningen for tab af erhvervsevne efter satser. Satserne kommer til at fremgå af en ny ETAB-tabel. Den
tilkendte ETAB-procent afhænger af den konkret tilkendte méngrad og skadestype samt af, at tilskadekomne
har et tab af erhvervsevne på mindst 15 procent. Derved tages der som i dag i et vist omfang højde for de
helbredsmæssige følger og nedsatte funktionsniveau, som arbejdsskaden har medført, ved fastsættelse af
tab af erhvervsevne. Desuden fastsættes en regel om tabsbegrænsning, der betyder, at tilskadekomne skal
begrænse sit tab af erhvervsevne efter bedste evne (også) i de [3 år], hvor erstatningen fastsættes efter ETAB-
tabellen.
De væsentligste forventede (positive og negative) konsekvenser af forslaget:
Modellen medfører en væsentligt hurtigere tilkendelse af erstatning og større gennemsigtighed for
tilskadekomne. Det betyder, at tilskadekomne får klarhed over sin økonomiske situation i den [3-
årige] periode og kan fokusere på at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Derfor forventes
modellen at have positiv effekt på tilskadekomnes mulighed for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Modellen medfører mere klare og enkle regler for fastsættelse af erstatningen (efter satser) i en
midlertidig periode på op til [3 år], når tilskadekomnes erhvervsmæssige situation er uafklaret:
o
Afgørelsen om erstatning for tab af erhvervsevne er i dag en af de mest ressourcetunge
afgørelser i AES´ sagsbehandling. Efter modellen skal AES anvende færre ressourcer på
sagsbehandlingen, da det bliver en væsentlig mere enkel og klar udmåling af erstatning, når
tilskadekomne har et tab af erhvervsevne indenfor den første [3-årige] periode.
Sagsbehandlingstiden for første afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne forventes at
o
5
Efter arbejdsskadesikringsloven er der ikke hjemmel til at tilkende tabt arbejdsfortjeneste. Der er først hjemmel til at tilkende erstatning
fra det tidspunkt, hvor det er afklaret, at tilskadekomne ikke kan vende tilbage til tidligere arbejde eller andet arbejde med tilsvarende
løn. Erfaringsmæssigt sker tilkendelse af erstatning i praksis ofte fra tidspunktet for udarbejdelse af speciallægeerklæring, hvilket ofte
er omkring 1 år efter skaden.
35
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0037.png
blive væsentlig kortere, fordi der skal anvendes færre ressourcer på sagsbehandlingen.
Samtidig vil behovet for sagsoplysning før den første afgørelse om erstatning for tab af
erhvervsevne være mindre, ligesom sagsoplysningen i større omfang vil kunne målrettes.
Sandsynligheden for at AES vil kunne overholde de politiske mål om sagsbehandlingstid på
20 måneder er væsentligt større end med de nugældende regler.
o
o
o
Antallet af sager med revision, hvor AES skal foretage skønsmæssige vurderinger,
begrænses. Dette frigiver ressourcer til de øvrige sager.
Der forventes et betydeligt fald i klager fra sagens parter.
Tilskadekomnes sagsforløb i AES bliver mindre afhængigt af fx forløbet i tilskadekomnes
kommunale sag.
Efter den [3-årige] periode fastsættes tilskadekomnes erstatning konkret og individuelt efter et skøn,
som i dag. Erstatningen reguleres kun i den [3-årige] periode, hvis tilskadekomnes mén forhøjes i
perioden eller i klart definerede tilfælde, hvor der kan tilkendes endelig erstatning. Der vil i perioden
fortsat ske opfølgning fra kommunens side.
Det er i forbindelse med forslaget relevant at se på mulige incitamenter og indsatser i kommunerne
til afklaring af den tilskadekomnes situation. En drøftelse heraf kunne fx ske i en politisk nedsat
arbejdsgruppe.
Det tilstræbes, at modellen vil være udgiftsneutral. Dette vil dog afhænge af, hvordan tabellen om
erstatning for tab af erhvervsevne udformes (se eksempel på udformning i bilag 1). Den foreslåede
model medfører hverken, at gruppen af berettigede begrænses eller udvides, men der kan ske en
forskydning inden for gruppen. Hvis størrelsen af erstatningen og tidspunktet for tilkendelsen ændres
i arbejdsskadesikringsloven, kan det have afsmittende effekt på erstatningen og eventuelle
differencekrav efter erstatningsansvarsloven.
36
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0038.png
Forslag 10
Fra mange aktører til en - alle arbejdsskader sagsbehandles kun i AES
Opsummering
Ifølge eksisterende lovgivning er private
arbejdsgivere forpligtede til at tegne en
arbejdsskadeforsikring
i
et
privat
forsikringsselskab. Regioner og kommuner er
som udgangspunkt selvforsikrede, men kan
vælge at tegne forsikring i et privat
forsikringsselskab. Staten, folkekirken og
kongehuset er selvforsikret, men visse
statslige
arbejdsgivere
har
en
administrationsaftale med AES.
Forsikringsselskaber og selvforsikrede enheder (fremover samlebetegnelsen forsikringsselskaber) håndterer
indledningsvist anmeldelser af arbejdsulykker, oversender sagerne til AES og udbetaler godtgørelse og
erstatning, når AES har truffet afgørelse om anerkendelse, varigt mén og tab af erhvervsevne.
Forsikringsselskaberne har dermed en stor og mangeartet rolle i den samlede sagsproces, herunder som
udbyder af arbejdsskadeforsikringer til arbejdsgiverne, administrator i den indledende sagsbehandling og
udbetaler af erstatninger. Samtidig er forsikringsselskaberne part i sagen.
Samlet set vurderes det, at den beskrevne arbejdsdeling mellem forsikringsselskaberne og AES komplicerer,
forlænger og fordyrer sagsforløbet for arbejdsulykkessager. Fx medfører arbejdsdelingen administrative og
ressourcemæssige omkostninger for arbejdsgiverne, som skal forhandle og tegne police med et eller flere
forsikringsselskaber, risiko for manglende forsikringsdækning og deraf følgende virksomhedsansvar mv. For
den tilskadekomne indebærer den nuværende model, at der er flere forskellige indgange og skift af aktør
(ansvarlig organisation/myndighed) i sagshåndteringen med deraf følgende forlængelse af sagsforløb. For
tilskadekomne er det ofte uklart, hvilken rolle hhv. forsikringsselskaberne og AES har, samtidig med at der
også indgår en række andre aktører i en arbejdsskadesag, f.eks. kommuner, læger m.m. Dertil medfører den
nuværende organisering af området manglende mulighed for yderligere omkostningsoptimering og
stordriftsfordele i AES’ sagsbehandling, herunder robust udviklings-
og implementeringskraft, samt et
komplekst ”interessentbillede” hvor den tilskadekomne og forsikringsselskabet har
forskellige interesser,
hvilket komplicerer og kan forlænge sagsforløbet, herunder i AES.
Det foreslås, at behandlingen og finansieringen af arbejdsulykker ensrettes med erhvervssygdomme.
Forslaget er omfattende og vil medføre en markant ændring af det nuværende system. Derfor vil det kræve
et tilbundsgående udrednings- og analysearbejde for at kortlægge muligheder og konsekvenser, inden en
konkret implementering kan sættes i værk. Forslaget forventes derfor ikke at kunne implementeres på kort
sigt.
Modellen på arbejdsulykkesområdet adskiller sig fra erhvervssygdomsområdet, hvor AES både varetager
hele sagsbehandlingen og udbetaler erstatningen i et bidragssystem. Forslaget indebærer, at arbejdsgiveren
automatisk betaler bidrag til AES, hvormed administrationsbyrden og processen for arbejdsgiver omkring at
tegne arbejdsskadeforsikring hos et privat forsikringsselskab fjernes. Arbejdsgiver skal anmelde ulykkessager
37
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0039.png
som hidtil, men anmeldelsen sendes fremover direkte til AES og sagsbehandlingen, herunder den
sagsbehandling, der i dag sker i forsikringsselskaberne, vil alene ske i AES, som vil træffe afgørelse og
udbetale evt. erstatning til tilskadekomne. AESK
som i dag kan klage over afgørelser om erhvervssygdomme
vil fremover også kunne klage over afgørelser om ulykker. Det betyder, at de forskellige private
forsikringsselskaber ikke længere vil skulle foretage sagsbehandling eller være part i ulykkessagerne.
De væsentligste forventede (positive og negative) konsekvenser af forslaget:
Tilskadekomne vil fremover opleve et mere enkelt, ensartet og overskueligt sagsforløb, idet
sagsbehandlingen kun foregår ét sted - i AES, og de tilskadekomne vil ikke være i tvivl om, hvilken
rolle AES har i arbejdsskadesagen..
Tilskadekomnes sagsforløb forkortes gennem bedre sammenhæng i sagsbehandlingen og fleksibilitet
for AES i tilrettelæggelsen af hele sagsforløbet.
AES overtager opgaven med behandling og vurdering af ca. 20-25.000 bagatelsager, som de +100
forsikringsselskaber og selvforsikrede enheder i dag behandler og registrerer.
Det forventes, at arbejdsgivernes samlede udgifter til administration og sagsbehandling af
arbejdsulykker mindskes som følge af automatisk bidragsopkrævning, centralisering og mulig
optimering af arbejdsskadesagsbehandlingen.
Arbejdsgiverne skal ikke længere sætte sig ind i regler omkring, hvornår en forsikring mod
arbejdsskader skal tegnes, og processen omkring forsikringstegning udgår.
Forsikringsselskaberne udgår som sagsbehandler og part, men vil stadig kunne udbyde deres
tillægsydelser til arbejdsgiverne som fx aktiv skadesbehandling etc. De nuværende muligheder for
aktiv skadesbehandling for private arbejdsgivere bibeholdes dermed. Offentlige arbejdsgiveres
mulighed for aktiv skadesbehandling, som indføres med kommende lovændring, vil også bevares.
Forslaget medfører, at alle data om alle anmeldte arbejdsulykker samles ét sted, hvilket i højere grad
sikrer, at Arbejdstilsynet og andre i større omfang end i dag kan indsamle og bearbejde data om
arbejdsulykker og behandlingen heraf.
Den foreslåede model er en velafprøvet model, der i dag benyttes på erhvervssygdomsområdet, med
velkendte systemer, der understøtter bidragsopkrævning mm.
Modellen
indebærer
en
pay-as-you-go-model,
hvilket
baseret
erfaringer
fra
erhvervssygdomsområdet potentielt kan medføre en større engangsbesparelse for arbejdsgiverne.
Det vil blive enklere at gennemføre fremtidige regelændringer og
–tilpasninger,
da det alene er
sagsbehandlingen og sagsbehandlingssystemet i AES, der skal indrettes efter nye regler.
38
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0040.png
Forslag 11
- Fastsættelse af rammer for sagsoplysning
Opsummering
Reglerne i arbejdsskadesikringsloven er
generelt formulerede og indeholder få
retningslinjer for, hvordan sagerne skal
oplyses og vurderes. Det betyder, at AES og
Ankestyrelsen gennem årene har udviklet
omfattende praksis på de forskellige
sagsområder, herunder for sagsoplysning.
Praksis er dog stadig løbende genstand for
diskussioner mellem parterne og AES.
Dette medfører, at sagsbehandlingstiden påvirkes negativt, idet AES i de konkrete sager skal foretage mange
skønsmæssige vurderinger i forhold til, hvilke oplysninger der skal indhentes, løbende skal vurdere
sagsoplysningen samt skal behandle hjemvisninger fra Ankestyrelsen, der ikke automatisk fører til en anden
afgørelse.
Det foreslås, at der via lovgivningen fastsættes generelle rammer for, hvordan sager i AES skal oplyses, der
kan præciseres og specificeres i efterfølgende bekendtgørelse. De generelle rammer kan fx være, 1) at sagens
parter skal indsende sagsoplysninger inden for en given frist, 2) at der indføres en generel klausul om sagernes
oplysning, samt 3) at lovgiver ved fremtidige lovændringer forpligtes til - så vidt muligt - at vurdere hvilke
oplysninger, som skal inddrages i arbejdsskadesagerne på baggrund af lovændringen.
Forslaget suppleres af forslag 1, der omhandler rammerne for selve metoden for indhentelse af
sagsoplysningerne, herunder muligheden for selvbetjeningsløsninger og obligatorisk anvendelse af digitale
løsninger. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra obligatorisk anvendelse, herunder for digitalt fritagne.
De væsentligste forventede (positive og negative) konsekvenser af forslaget:
Forslaget forventes at have en positiv effekt på sagsbehandlingstiden. Forslaget medfører en lettere
administration, da oplysningerne vil kunne indhentes på én gang eller på et mere klart defineret
tidspunkt.
Forslaget forventes at medføre færre tvister om oplysningsgrundlaget og deraf også færre
hjemvisninger fra Ankestyrelsen.
Der vil være en lettelse for tilskadekomne, arbejdsgivere samt læger og sundhedsvæsenet, idet der i
større grad vil kunne koordineres og genanvendes sagsoplysninger.
Omfanget af ovenstående effekter afhænger af, hvor præcist reglerne i den efterfølgende
bekendtgørelse fastsættes og udformes, og for hvilke område de udformes.
Der vil ikke være nogle konsekvenser for erstatningsudgifterne.
39
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0041.png
Forslag 12
Udvidelse af Ankestyrelsens kompetence og begrænsning af hjemvisninger
Opsummering
Hjemvisning af en arbejdsskadesag betyder,
at Ankestyrelsen sender sagen tilbage til AES,
der skal behandle og afgøre sagen på ny.
Dette kan skyldes en række faktorer, herunder
at Ankestyrelsen vurderer, at der mangler
væsentlige oplysninger i sagen. Hjemvisningen
er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med
en ændret afgørelse. Derimod forlænger
hjemvisningen sagsbehandlingstiden for de
konkrete sager væsentligt med mange
måneder.
Det foreslås, at Ankestyrelsens kompetence til at sagsoplyse og træffe afgørelse på nyt oplysningsgrundlag
udvides. Derved begrænses Ankestyrelsens muligheder for hjemvisning af sager til AES:
A) i alle sager, det vil sige sager, der hjemvises på grund af manglende oplysningsgrundlag og sager,
der hjemvises pga. væsentlige sagsbehandlingsfejl, forkert anvendelse af retsgrundlag m.v. eller
B) i de sager, der i dag hjemvises på grund af manglende oplysningsgrundlag.
De væsentligste forventede (positive og negative) konsekvenser af forslaget:
Forslaget medfører, at sagsforløbet for parterne fra anmeldelse til endelig afgørelse vil kunne
forbedres og forkortes væsentligt i de konkrete sager, hvis Ankestyrelsen i stedet for at hjemvise
indhenter de manglende oplysninger og derefter træffer afgørelse.
Forslaget betyder, at tid fra anmeldelse til endelig afgørelse i sagen forkortes væsentligt i de ca. 700
sager, der årligt hjemvises.
Forslaget hænger sammen med forslag 11 (udtømmende beskrivelse af tilstrækkeligt
oplysningsgrundlag), som medfører en lettere administration, da oplysningerne vil kunne indhentes
på én gang eller på et mere klart defineret tidspunkt, samt at AES’ digitale platforme kan
systematisere indsamlingen af sagsoplysningerne. Det forventes derfor, at flere sager vil være korrekt
oplyst, og at der i færre klagesager er tvist om oplysningsgrundlaget.
Sagens parter vil som i dag fortsat kunne få prøvet alle afgørelser i to instanser. Samtidig bevares
AES’ pligt til at indhente eventuelt manglende oplysninger og overveje genvurdering, inden sagen
sendes til Ankestyrelsen. De nuværende muligheder for prøvelse af afgørelserne ved domstolene
bevares ligeledes, ligesom den nuværende mulighed for klage til Ombudsmanden bevares. De nye
oplysninger, der indhentes under sagens behandling i Ankestyrelsen, indgår alene i
afgørelsesgrundlaget for Ankestyrelsens afgørelse.
Forslaget har ingen konsekvenser for erstatningsudgifterne.
40
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0042.png
Forslag 13
En indgang for lægen - lægeregninger i arbejdsulykkessager betales af AES
mod refusion i forsikringsselskaber
Opsummering
Efter gældende praksis oversender AES en
væsentlig andel af lægeregningerne i
forbindelse med sagsbehandlingen af
arbejdsulykker
til
de
relevante
forsikringsselskaber, da lægerne ofte ikke
har oplysninger om og mulighed for at
oversende
til
de
korrekte
forsikringsselskaber, der jf. eksisterende
lovgivning skal afholde udgifterne. Det
betyder, at AES anvender ressourcer til at
videresende ca. 25.000 regninger årligt på
vegne af lægerne, hvoraf nogle regninger pga. forsinkelser hos AES ikke betales til tiden.
Det foreslås, at AES får lovhjemmel til at udvide den eksisterende løsning på erhvervssygdomsområdet med
håndtering og betaling af lægeregninger, således at AES også skal betale lægeregningerne på
arbejdsulykkesområdet mod at få refusion hos forsikringsselskaberne.
De væsentligste konsekvenser af forslaget:
AES betaler fremadrettet regninger mod refusion, hvilket har en likviditetsmæssig effekt for AES på
forventet ca. 140 mio. kr.
AES vil skulle videreudvikle på den eksisterende e-faktureringsløsning på erhvervssygdomssager,
hvilket med betydelig usikkerhed forventes at medføre en udviklingsomkostning på ca. 0,4 mio. kr.
Kunderådgiverressourcer i sagsbehandlingen af arbejdsulykker vil kunne spares
med betydelig
usikkerhed ca. 500 timer årligt
svarende til ca. 0,3 mio. kr., som vil kunne frigøres til sagsbehandling.
Lægerne og forsikringsselskaberne vil opleve et bedre kundeforløb hos AES, og der må også
forventes en administrativ lettelse hos forsikringsselskaberne, da en manuel proces bortfalder.
Samlet forventes forslagets effekt på administrationen at være neutral, men med positiv effekt på
tilfredsheden hos AES’ samarbejdspartnere og sagsbehandlingstiden i AES, samt være til gavn for
arbejdsskadesystemet som helhed.
41
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0043.png
Forslag 14
- Hjemmel til ny statslig sikringsordning for samfundskritiske sygdomme
Opsummering
COVID-19 medførte et usædvanligt stort
antal ekstra anmeldelser til AES og et
medfølgende
stort
pres
sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiden
i AES. Sagerne om COVID-19 er
hovedsagelig erhvervssygdomssager, men
de adskiller sig væsentligt fra den øvrige
portefølje af erhvervssygdomssager. Det
skyldes, at de blev anmeldt (i stort antal)
umiddelbart efter smitte og symptomer,
hvilket har betydet, at det ikke på samme
måde som ved andre erhvervssygdomssager er muligt at vurdere langtidskonsekvenserne allerede ved
anmeldelsen (ved COVID-19 senfølgerne). Samtidig var der på anmeldelsestidspunktet meget lidt viden om
sygdommen i samfundet, hvilket betød, at der skulle fastlægges en ny praksis samtidig med, at sagerne blev
afgjort. Yderligere var der i samfundet en meget udbredt smitte af COVID-19, hvilket også adskiller sig fra det
generelle erhvervssygdomsområde. Endelig har sagerne generelt en meget højere anerkendelsesprocent end
på de øvrige diagnoseområder. Samlet set får sagerne dermed et længere forløb end den øvrige
erhvervssygdomsportefølje og har medført betydeligt ressourceforbrug i AES. For kunderne er det omvendt
meget svært at forstå præmisserne for sagsbehandlingen, som er det grundlæggende arbejdsskadesystem,
da forventningen var en umiddelbar anerkendelse og erstatning for risikoen ved at have været i 1. linje i
beredskabet.
For at undgå lignende situationer ved eventuelle fremtidige epidemier, er der behov for at sikre, at de
nødvendige regelsæt for behandlingen af sagerne er til stede, og at ansvarssnittene er klare. Det bør desuden
være et regelsæt, der bidrager til, at AES’
øvrige driftsopgaver i mindst muligt omfang påvirkes af en ny og
potentiel stor uventet opgave som følge af en samfundskritisk sygdom.
Det foreslås, at samfundskritiske sygdomme pådraget på arbejde fremadrettet ikke omfattes af
arbejdsskadesikringsloven, men i stedet bliver omfattet af en ny statslig sikringsordning i epidemiloven, der
regulerer både spørgsmålet om anerkendelse og erstatning/godtgørelse.
De væsentligste (positive og negative) konsekvenser af forslaget:
Modellen medfører, at finansieringen af udgifter til erstatning mv. afholdes af staten. Staten afholder
også udgifterne til den administrative behandling af sagerne.
Modellen nødvendiggør ikke i sig selv en ændring af persongruppen, som får anerkendt sygdommen.
De samlede udgifter til ordningen vil dermed være uændret.
Modellen medfører, at administrationen af sagerne kan tilrettelæggelse fx efter objektive kriterier og
ikke er bundet af de erstatningsretlige principper i arbejdsskadesikringsloven.
Modellen sikrer, at evt. nye udbrud af samfundskritiske sygdomme ikke får indflydelse på den løbende
portefølje af arbejdsskadesager.
42
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0044.png
Forslag 15
Udskillelse af behandlingen af veteransager
Opsummering
Behandlingen af veteraners anmeldelser af
psykiske skader som følge af udsendelse har
igennem årene været genstand for en del
debat. For at imødekomme debatten og de
politiske ønsker om at give veteranerne
bedre vilkår er der politisk indført en række
særregler i regi af arbejdsskadesystemet,
ligesom området fortsat drøftes i politisk regi.
På trods af dette er der en tilbagevendende
kritik af arbejdsskadesystemets muligheder
for at tilgodese ønsker om at honorere de
soldater, der har været udsendt på Danmarks vegne. Desuden vurderes det, at særreglerne og -ordningerne
medfører, at veteranerne oplever et svært gennemskueligt system med uklare regler.
Det foreslås, at sagsbehandlingen af sager om arbejdsskader og sygdomme, som soldater og andre
statsansatte personer har pådraget sig under udsendelse eller i forbindelse med andre tjenstlige opgaver,
hvor tilskadekomne har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske statsansatte deltager i
konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver, udskilles fra
arbejdsskadelovgivningen. Forslaget udfoldes i en særskilt lov om behandling af skader opstået under
udsendelse. Lovgivningen kan formuleres uafhængigt af det generelle arbejdsskadesystem og fx samle de
nuværende anerkendelsestyper (arbejdsulykke og erhvervssygdom) i en ny anerkendelsesregel, som svarer
til anerkendelsesreglen for personer som aftjener værnepligt.
De væsentligste (positive og negative) konsekvenser ved forslaget:
Forslaget medfører, at veteranområdet fremover kan særskilt reguleres i en særlov hos samme
myndighed (Forsvarsministeriet), herunder ansvaret for lovgivning, politikudvikling og behandlingen af
sager fx fastsættelse af erstatning og udbetaling af erstatninger, da området ikke længere er
forbundet med den generelle arbejdsskadelovgivning. Dermed samles alle opgaver relateret til
udsendelse hos Forsvarsministeriet, hvor den forebyggende indsats, herunder screening før
udsendelse og opfølgning efter afsluttet udsendelse er.
I særloven hos myndigheden (Forsvarsministeriet) vil vurderingen af anerkendelse af arbejdsskader
pådraget under udsendelse kunne forenkles væsentligt, fx ved at indføre, at der fremadrettet er ét
arbejdsskadebegreb, som omfatter både arbejdsulykker og erhvervssygdomme.
Det forventes, at den foreslåede model medfører, at sagsbehandlingstiden for sager vedr.
arbejdsskader under udsendelse forkortes, herunder fordi modellen forventes at medføre langt
enklere administration, idet hele sagsbehandlingen samles ét sted, og hos den myndighed, som
besidder den særlige ekspertise og viden om de særlige forhold omkring udsendelsen.
Det vurderes, at tilskadekomne og deres repræsentanter med den foreslåede model vil opleve et
mere sammenhængende system til håndtering af arbejdsskader efter udsendelse.
Det forventes, at forslaget vil medføre en ændring i erstatningsudgifterne, da der lægges op til at
ændre på kriterierne for anerkendelse af erhvervssygdomme. Det vil kræve nærmere analyse, hvis
omfang af konsekvenser for erstatningsudgifterne skal estimeres.
43
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0045.png
Forslag 16
Administrativ lettelse for virksomhederne - bagudrettet opkrævning af
arbejdsskadeafgiften
Opsummering
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring beregner og opkræver på vegne af staten en årlig arbejdsskadeafgift.
Bidragene fra arbejdsgiverne forfalder til betaling kvartalsvist med 6 måneders forsinkelse ift. de kvartaler,
bidragene vedrører.
Beregningen af arbejdsskadeafgiften kompliceres af, at beregningsgrundlaget ikke er fastlagt på tidspunktet
for beregningen. De konkrete bidragssatser til betaling af arbejdsskadeafgiften fastsættes på et tidspunkt,
hvor der fortsat vil ske ændringer i beregningsgrundlaget, ligesom de forventede bidrag til dækning af afgiften
vil afvige fra de bidrag, som rent faktisk vil blive opkrævet/indbetalt. Den nuværende model betyder på denne
baggrund, at AES har en opgave i løbende at beregne bidragssatserne, så det sikres, at opkrævningerne
kommer til at stemme overens med den afregnede arbejdsskadeafgift.
Det foreslås, at den fremtidige beregningsmetode for arbejdsskadeafgiften overvejes med henblik på en
forenkling. Eksempelvis kan overvejes, at arbejdsskadeafgiften først opkræves, når beregningsgrundlaget er
på plads, herunder klarhed over antal ansatte mv. Dette betyder, at arbejdsskadeafgiften beregnes det
efterfølgende kalenderår i forhold til det år, som arbejdsskadeafgiften gælder for. Opkrævningen kan i den
forbindelse evt. ske årligt fremfor kvartalsvist.
De væsentligste forventede (positive og negative) konsekvenser af forslaget:
Den mulige justering af arbejdsskadeafgiften kan betyde en mere enkel model, fx fordi der ikke sker
en efterregulering i det efterfølgende år.
Afskaffelse af efterreguleringen forventes ligeledes at give mere stabile satser for arbejdsgiverne, da
eventuelle udsving ikke skal dækkes af virksomhederne.
Modellen kan muligvis medføre en forenkling for AES i relation til beregning af afgiftssatserne, men
vurderes ikke at forenkle administrationen mærkbart hos arbejdsgiverne.
Modellen vil kræve en dialog med SKAT, fx i relation til likviditeten ved overgang til årlig opkrævning
og afregning med SKAT. Håndteringen af et evt. underskud, herunder de økonomiske konsekvenser
vedr. statens provenu, er uafklaret.
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige effekter på sagsbehandlingstiden.
44
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0046.png
Overblik over forslagenes forventede konsekvenser
Det primære formål med bestyrelsens forbedringsforslag er at nedbringe sagsbehandlingstiden. De forskellige
forslag har dog en varierende effekt på sagsbehandlingstiden og dækker over et varierende antal sager. Det
betyder, at enkelte forslag har større effekt på den gennemsnitlige sagsbehandlingstid end andre, men også
at nogle forslag har stor effekt på sagsbehandlingstiden i de konkrete sager i et relativt mindre antal sager.
Nedenfor fremgår et overblik over forslagenes konsekvenser for sagsbehandlingstiden, der afspejler den
ovenstående fordeling af effekter. Der henvises til de konkrete forslagsbeskrivelser for uddybning.
Figur 4
Forslagenes forventede konsekvenser for sagsbehandlingstiden
Note: Alle antal angivne sager er årlige sagsantal.
Udover at nedbringe sagsbehandlingstiderne er det sekundære formål at forbedre sagsbehandlingen hos
AES og arbejdsskadesystemet generelt. I den forbindelse har forslagene også en række konsekvenser for
tilskadekomne og øvrige interessenter, administrationen i AES og de samlede erstatningsudgifter.
Det forventes, at forslagene generelt medfører en forbedret situation for tilskadekomne og øvrige
interessenter. Der er dog varierende konsekvenser forbundet med de konkrete forslag, herunder fx nye pligter
for tilskadekomne og andre, bortfald af pligter, forenkling af opgaver mm. Da konsekvenserne for
tilskadekomne og øvrige interessenter fordeles bredt, henvises til de konkrete forslag for uddybning.
Det forventes, at forslagene generelt medfører en forbedret administration i AES, hvor flere administrative
opgaver vil lettes og forbedres. Der er dog varierende konsekvenser forbundet med de konkrete forslag.
Desuden kan de enkelte forslag medføre omfordeling af opgaver internt i AES. I forhold til et overblik over
disse konsekvenser, vurderes det, at der generelt er en sammenhæng mellem konsekvenser for
sagsbehandlingstid og administration, hvorfor ovenstående overblik over sagsbehandlingstid generelt også
vil kunne benyttes til overblik over konsekvenser for administration i AES.
45
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0047.png
Det forventes, at forslagene generelt vil være neutrale i forhold til erstatningsudgifterne. Det er i arbejdet med
forbedringsforslagene så vidt muligt tilstræbt at den samlede pakke af forslag skal være udgiftsneutral. Der
er dog også her varierende konsekvenser forbundet med de konkrete forslag. Nedenfor fremgår et overblik
over de forventede konsekvenser for erstatningsudgifterne.
Figur 5
Overblik over forventede konsekvenser for erstatningsudgifterne
Note: Antallet af sager i de forskellige bokse kan ikke nødvendigvis sammenlignes med variablen (få/mange sager), idet
ikke alle sager i de konkrete populationer forventes at have effekt på erstatningsudgifterne. Derudover indgår forslag 16
ikke i overblikket, da dette forslag ikke har indflydelse på eller sammenhæng til erstatningsudgifterne.
46
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0048.png
Overblik over sammenhænge mellem forbedringsforslagene
Udover en række forventede konsekvenser ved forslagene, er der også en række sammenhænge mellem flere
af forbedringsforslagene. I forhold til de beskrevne konsekvenser for sagsbehandlingstiden er der ingen af de
ovenstående forbedringsforslag, der er nødvendige for hinanden. Men der er grupper af forslag, hvor der er
synergier mellem de forskellige forbedringsforslag. Med andre ord er flere forslag med til at understøtte og
styrke hinandens forventede konsekvenser for sagsbehandlingstiden. Derudover vil enkelte forslag
overflødiggøre andre forslag. Vurderingen er derfor, at sammenhængende forslag kan være med til at sikre
eller styrke konsekvenserne for sagsbehandlingstiden. Disse sammenhænge beskrives uddybende nedenfor.
Gruppe 1
Forbedringsforslag 1, 2, 3 & 10
Forbedringsforslag 1, 2 & 3 understøtter
hinanden.
Det vurderes, at forenklingerne af reglerne for
anerkendelse, de sagsoplysninger, der skal
indhentes og de måder hvorpå oplysningerne
indhentes, som fremgår af forbedringsforslag 1,
2 & 3 understøtter hinandens positive effekter på
sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiden.
Desuden understøtter forbedringen forslag 10,
idet området forenkles og dermed gør opgaven
med tidlig sagsbehandling simplere at overtage
for AES.
Gruppe 2
Forbedringsforslag 5, 6 & 1
Forbedringsforslag
hinanden.
5
&
6
understøtter
Det vurderes, at præciseringen af kriterierne for
varigt mén i méntabellen og præcisering af
kriterierne for nedsættelse for forudbestående og
konkurrerende skader, som fremgår af forslag 5
& 6 understøtter hinandens positive effekter på
sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiden.
Desuden understøtter dette forslag 1, idet det
medfører mere objektive sagsoplysninger, som
simplere kan indsamles digitalt.
Gruppe 3
Forbedringsforslag 7 & 9
Forbedringsforslag
hinanden.
7
&
9
understøtter
Gruppe 4
Forbedringsforslag 10 & 13
Forbedringsforslag 10 overflødiggør forslag 13.
Det forventes, at ensretningen af behandling og
finansiering
af
arbejdsulykker
med
erhvervssygdomme, som fremgår af forslag 10
vil betyde, at forslag 13 overflødiggøres. Dette er
en konsekvens af, at forsikringsselskaberne
udgår
af
sagsbehandlingen
og
at
lægeregningerne omtalt i forslag 13 vil skulle
betales af AES og finansieres af AES-bidraget.
Det vurderes, at forenklingen af reglerne for
erstatning for tab af erhvervsevne ved fleksjob og
den fremrykkede erstatning for tab af
erhvervsevne for alle sager er med til at forbedre
sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiden.
Desuden forventes det, at de to forslag kan
mindske udfordringer omkring tilbagebetaling
væsentligt, så de eventuelle resterende
tilbagebetalingsproblemer vil være minimale.
47
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0049.png
Gruppe 5
Forbedringsforslag 4 & 10
Forbedringsforslag 4 understøtter forslag 10.
Det
vurderes,
at
ændringerne
af
Erhvervssygdomsudvalgets
kompetencer,
herunder bortfald af kompetence til at indstille til
anerkendelse og afvisning, vil betyde, at
anerkendelse
af
erhvervssygdomme
og
arbejdsulykker bliver mere ensartede. Der vil
kunne understøtte en overtagelse af den fulde
behandling og finansiering af arbejdsulykker,
som fremgår af forslag 10.
Gruppe 6
Forbedringsforslag 11 m.fl.
Forbedringsforslag
11
understøtter
understøttes af flere forslag.
og
Det vurderes, at den generelle klausul, forslag
om enkle og klare regler mm., som indeholdes i
forslag 11, understøtter en lang række forslag,
herunder fx forslag 2 om bortfald af medicinsk
vurdering
af
årsagssammenhæng
ved
anerkendelse. Dertil understøtter mange forslag
ligeledes forslag 11, idet forslagets generelle
tanker er indarbejdet i de forskellige
forbedringsforslag, herunder særligt forslag 12
omkring hjemvisninger fra Ankestyrelsen.
48
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0050.png
Overblik over forventede implementeringshorisonter for forslagene
Udover varierende grader af konsekvenser, forskellige sammenhænge og forskellige grader af konkretiseret
indhold har forslagene også varierende implementeringshorisonter. En umiddelbar vurdering af de forskellige
implementeringshorisonter fra et teknisk administrativt synspunkt visualiseres i nedenstående figur 6. Som
det fremgår af forslagene udestår et vist konkretiseringsarbejde for alle forslag.
Figur 6
Forslagenes forventede implementeringshorisonter
Note: Forslag 6 kan implementeres med relativ kort horisont, men det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt, at denne følger forslag
5, da der er synergier mellem de to forslag.
Som det fremgår af figur 6, har størstedelen af forslagene en relativt kort implementeringshorisont.
En gruppe af forslagene har dog en længere implementeringshorisont. Dette skyldes, at der mangler
væsentlige afklaringer om omfang og udformning, og nogle af forslagene har sammenhænge til andre
områder, fx Forsvarsministeriets og Skatteministeriets ressort.
Afslutningsvis har forslag 10
”Fra mange aktører til en – alle arbejdsskader sagsbehandles kun i AES”
en lang
implementeringshorisont, da der er behov for en lang række dybere analyser, der kan underbygge forslaget.
49
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0051.png
5. Bilag
Indhold:
Forslag 1 (s. 51)
- Ny lovhjemmel til understøttelse af øget digitalisering & selvbetjeningsløsninger
Forslag 2 (s. 58)
- Enklere anerkendelse - bortfald af medicinsk vurdering af årsagssammenhæng ved anerkendelse
o
Supplerende til forslag 2 (s. 67)
Forslag 3 (s. 69)
- Præcisering af kriterierne for om tilskadekomne er dækket under transport til / fra arbejde
Forslag 4 (s. 86)
Forenklet sagsbehandling i erhvervssygdomssagerne - ændring af Erhvervssygdomsudvalgets
kompetence til indstilling om anerkendelse
Forslag 5 (s. 102)
Klare og enkle kriterier for varigt mén
Forslag 6 (s. 116)
Klare og enkle kriterier for nedsættelse for forudbestående og konkurrerende skader
Forslag 7 (s. 107)
Forenkling af afgørelser om erstatning ved fleksjob - én afgørelse og løbende regulering
Forslag 8 (s. 124)
Standardisering af ydelsen til efterladte
efter klare og enkle kriterier
Forslag 9 (s. 130)
Midlertidigt tab af erhvervsevne
forudsigelig og hurtig afklaring i en [3-årig] periode
Forslag 10 (s. 149)
Fra mange aktører til én - alle arbejdsskader sagsbehandles kun i AES
Forslag 11 (s. 164)
Fastsættelse af rammer for sagsoplysning
Forslag 12 (s. 175)
Udvidelse af Ankestyrelsens kompetence og begrænsning af hjemvisninger
Forslag 13 (s. 181)
En indgang for lægen - lægeregninger i arbejdsulykkessager betales af AES mod refusion i
forsikringsselskaber
Forslag 14 (s. 186)
Hjemmel til ny statslig sikringsordning for samfundskritiske sygdomme
Forslag 15 (s. 195)
Udskillelse af behandlingen af veteransager
Forslag 16 (s. 203)
Administrativ lettelse for virksomhederne - bagudrettet opkrævning af arbejdsskadeafgiften
50
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0052.png
Forslag 1
- Ny lovhjemmel til understøttelse af øget digitalisering & selvbetjeningsløsninger
Opsummering
Skiftende regeringer i Danmark har igennem
de sidste mange år været enige om, at den
offentlige sektor kan drage nytte af
digitaliseringens fordele til gavn for borgerne,
samfundet og økonomien. Dette er også
gældende for sagsbehandlingen i AES, der
kan blive endnu bedre til at benytte de
muligheder, som digitaliseringen giver. AES
står dog overfor en barriere i forhold til at
kunne benytte digitaliseringens fordele.
På trods af AES’ arbejde med at udvikle fælles løsninger til udveksling af oplysninger med
en række eksterne
interessenter og samarbejdspartnere, modtager AES stadig i dag mange ustrukturerede oplysninger ad
mange forskellige kommunikationskanaler, herunder fysiske og digitale. Disse ustrukturerede oplysninger og
mange forskellige kommunikationskanaler medfører, at sagsbehandlingstiden forlænges væsentligt og at
AES oplever en række GDPR-udfordringer. Dertil bremses muligheden for yderligere at kunne benytte
digitaliseringens muligheder gennem udvikling og anvendelse af nye teknologier, idet grundforudsætningen
herfor er strukturerede og digitale oplysninger med høj datakvalitet og få kommunikationskanaler.
Det foreslås, at der etableres en lovhjemmel, som giver beskæftigelsesministeren mulighed for i en
bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler på området, herunder at gøre det obligatorisk at anvende de
digitale løsninger, som AES udvikler og stiller til rådighed. Det vil være en ligestilling med andre
myndighedsområder, fx Udbetaling Danmark, og vil skabe fundament for, at AES kan arbejde videre med
udvikling og implementering af digitale løsninger. Desuden kan det give incitament til at indgå i yderligere
samarbejde med AES om at udvikle de bedste løsninger for alle parter og arbejdsskadesystemet som helhed.
De væsentligste (positive og negative) konsekvenser ved forslaget:
Sagsbehandlingstiden vil blive kortere og mere effektiv, da flere sagsskridt på sigt vil kunne fjernes
eller automatiseres via nye teknologier, samt at produktiviteten i sagsbehandlingen vil stige.
Forslaget medfører en række væsentlige implementerings- og vedligeholdelsesomkostninger, der ikke
for nuværende kan estimeres fuldt.
Krav om anvendelse af digitale kanaler/digital selvbetjening indebærer, at det vil kunne betale sig at
investere i nye digitale løsninger til gavn for arbejdsskadesystemet som helhed.
Borgerne vil opleve en mere effektiv sagsbehandling, hvor der i mindre grad vil blive efterspurgt
yderligere oplysninger, samt en mere moderne kommunikation.
Forslaget vil på kort sigt indebære en omstilling for særligt forsikringsselskaberne og lægerne - fx vil
speciallægerne på sigt skulle udfærdige erklæringer i nye, standardiserede formater, når AES
anmoder om denne private ydelse, som de særskilt honoreres for.
51
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0053.png
Baggrund
Skiftende regeringer har igennem de sidste mange år været enige om, at den offentlige sektor kan drage
nytte af digitaliseringens fordele til gavn for borgerne, samfundet og økonomien. Det er kommet til udtryk i
fællesoffentlige digitaliseringsstrategier, en politisk aftale om digitaliseringsklar lovgivning mm. Og det er godt.
For med øget digitalisering opnås en bedre sagsbehandling til gavn for alle i arbejdsskadesystemet. Derfor
skal vi blive endnu bedre til at benytte de muligheder, som digitaliseringen giver AES.
AES oplever dog en barriere til at benytte digitaliseringens fordele. Når AES behandler arbejdsskader,
modtager AES i vid udstrækning ustrukturerede oplysninger gennem mange forskellige
kommunikationskanaler, herunder fx fysisk post, e-mails mv. Fx. modtages konkret i dag:
Mange oplysninger, der ikke er i direkte overførbar form, på mail eller som fysisk post fra professionelle
og eksterne aktører (oplysninger fra læger/speciallæger, kommuner, borgere, virksomheder mm.).
Anmeldelser og bilag i e-mails som ustrukturerede data fra en række forsikringsselskaber.
De fleste anmodninger om genoptagelse via e-mail, hvor der ikke er vedlagt relevante oplysninger
eller begrundelser for anmodningen.
En række anmeldelser fra borgere, fagforbund, advokater, forsikringsselskaber m.fl. igennem andre
indgange end anmeldelsesplatformene EASY (til brug ved ulykkessager), ESS (til brug ved
erhvervssygdomssager), samt EPS (til brug ved private erstatningssager).
Det giver en række udfordringer, herunder at
Der er flere manuelle opgaver forbundet med at modtage og journalisere indkommende
ustrukturerede sagsoplysninger, herunder omkring 80.000 dokumenter månedligt som fysisk post,
mail m.v., som håndteres manuelt gennem posthåndteringssystemet.
Sagsbehandlerne skal manuelt bruge uhensigtsmæssig tid på at udsøge og afkode de relevante
oplysninger for sagsbehandlingen, ofte følge op på indkommende dokumenter med yderligere
spørgsmål, samt helt lavpraktisk vente længere tid på indkommende fysisk post mv. Dette har
betydning for sagsbehandlingstiden og for kundeoplevelsen.
Det indsendte kan indeholde personfølsomme oplysninger, der ikke har relevans for den konkrete
sagsbehandling, hvilket medfører en række GDPR-risici.
AES skal vedligeholde mange forskellige kanaler, herunder både fysisk modtagelse af post, sikker
mail, selvbetjening, digitale formularer, PDF-formularer, m.v.
Det er vanskeligt at udnytte mulighederne for en digital understøttelse af sagsbehandlingen og styring
af porteføljen, hvilket kunne understøtte en mere effektiv sagsbehandling og kortere
sagsbehandlingstider.
AES udvikler nye løsninger, som ikke bruges i tilstrækkelig grad og skal dermed fortsat afholde
omkostninger til vedligehold af disse løsninger.
52
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0054.png
Samlet set medfører håndteringen af den større mængde ustrukturerede oplysninger og de mange forskellige
kommunikationskanaler derfor en forlænget sagsbehandlingstid og at AES får GDPR-udfordringer, når man
modtager oplysninger, der ikke er relevante for den konkrete sag. Samtidig udfordres muligheden for at
benytte sig af digitaliseringens fordele i sagsbehandlingen.
For at kunne nedbryde den ovenstående barriere og endnu bedre kunne benytte de muligheder, som
digitaliseringen giver AES, herunder en kortere sagsbehandlingstid, er det derfor vigtigt, at AES modtager
strukturerede data til brug i sagsbehandlingen gennem et mindre antal kommunikationskanaler, som AES
stiller til rådighed.
Tidligere overvejelser og dialog med eksterne aktører
For at imødekomme udfordringerne med de mange ikke digitale og ustrukturerede oplysninger, har AES
løbende arbejdet med en række løsninger, herunder øget frivilligt brug af digitale kanaler samt egentlige
selvbetjeningsløsninger, hvor de eksterne aktører kan uploade oplysningerne direkte, og der kan stilles krav
til form og indhold af oplysningerne.
AES har i dette arbejde inddraget flere eksterne aktører for at sikre, at løsningerne kunne indrettes bedst
muligt efter ønskerne fra begge parter. Oplevelsen har dog været, at det er ressourcekrævende at udvikle og
implementere de nye løsninger, og det er vanskeligt at opnå den nødvendige adfærdsændring hos aktørerne,
så længe det er frivilligt at anvende de udviklede løsninger, bl.a. fordi aktørerne igennem årene har udviklet
deres egne løsninger, som kobles til fx mail-kanalen. Dermed modtager AES fortsat informationer gennem
mail-kanalen, da dette er det nemmeste for aktørerne i visse tilfælde.
For så vidt angår
den manglende ibrugtagen af digitale kanaler, når det fortsat er frivilligt, kan DFA’en nævnes
som eksempel på udfordringen med frivillighed. Selvom løsningen er udarbejdet i fællesskab med aktører fra
forsikringsbranchen, kommer kun ca. 25 procent af de sager, der oversendes fra forsikringsselskaberne ind
via DFA’en. Det viser altså, at går man frivillighedens vej, kommer man ikke langt nok. Derfor
er der behov
for politisk vilje, så det bliver obligatorisk at anvende de digitale løsninger, som AES stiller til rådighed. Det vil
gavne alle aktører i arbejdsskadesystemet.
Forslag til fremtidig model
For at afhjælpe udfordringerne, der er beskrevet ovenfor, foreslås den nedenstående model
Den foreslåede model
Det foreslås, at der etableres en lovhjemmel, som giver beskæftigelsesministeren mulighed for i en
bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler på området, herunder at gøre det obligatorisk at anvende de
digitale løsninger, som AES udvikler og stiller til rådighed. Dette skal understøtte og styrke muligheden for
at udnytte digitaliseringens fordele i AES og sikre, at AES modtager strukturerede data.
Nedenfor følger eksempler på konkrete regler, som på sigt kan rummes i bekendtgørelsen:
Det pålægges alle at anvende anmeldeplatformen til anmeldelse af sager i AES. Foruden
lovhjemmelen vil det også være hensigtsmæssigt at indføre krav til minimumsoplysninger fra de
eksterne aktører, når de anmelder en arbejdsskade hos AES.
53
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0055.png
Det pålægges forsikringsselskaberne at anvende den eksisterende digitale løsning, DFA, som er
stillet til rådighed af AES til oversendelse af arbejdsskadesager til AES.
Det
pålægges
professionelle,
eksterne
aktører
(speciallæger/læger,
kommuner
forsikringsselskaber, advokater, arbejdsgivere, øvrige behandlere m.fl.) at anvende de digitale
kommunikationskanaler, som AES stiller til rådighed, til indsendelse af eksisterende oplysninger
mv.
Det pålægges tilskadekomne at anvende en digital selvbetjeningsløsning i AES til al kommunikation
med AES ifm. behandlingen af deres sag (løsningen findes allerede). Undtaget er tilskadekomne,
der er fritaget fra obligatorisk digital selvbetjening.
Det pålægges alle læger at udfærdige digitale lægeattester og speciallægeerklæringer (nye
oplysninger), samt anvende den digitale selvbetjeningsløsning, som AES stiller til rådighed.
Det pålægges alle at anvende en digital selvbetjeningsløsning i AES til genoptagelsesanmodninger.
Med modellen skabes der ligestilling med andre myndighedsområder, herunder Udbetaling Danmark
6
,
samt et fundament for, at AES, sammen med andre aktører, kan arbejde videre med udvikling og
implementering af digitale løsninger. Således kan AES benytte digitaliseringens fordele, herunder til at
forkorte sagsbehandlingstiderne. Modellen skal desuden give eksterne interessenter incitament til at indgå
i yderligere samarbejde med AES om at udvikle de bedste løsninger for alle parter og
arbejdsskadesystemet som helhed.
AES’ løsninger skal
i den forbindelse naturligvis tænkes sammen med
de løsninger, som de øvrige professionelle aktører bruger, så der fx udvikles de rigtige integrationsløsninger.
På den baggrund forventes det, at den øgede brug af digitale kommunikationskanaler og
selvbetjeningsløsninger vil ske i faser, hvor der først vil være behov for obligatorisk brug af digitale
kommunikationskanaler og at selvbetjeningsløsningerne kommer i takt med, at AES udvikler disse.
De obligatoriske og digitale løsninger bliver til i samarbejde med relevante aktører
Det er AES’ intention, at alle løsninger udarbejdes i samarbejde med relevante aktører, hvor AES fx har en
løbende dialog med bl.a. Forsikring og Pension om, hvordan en eventuel system-til-system integration af
DFA-løsningen kan forløbe. AES er også i dialog med andre virksomheder, der bruger selvbetjening til
indhentelse af oplysninger fra alment praktiserende læger om at implementere samme standardløsning. En
eventuel yderligere udvikling af selvbetjeningsløsninger, fx til speciallæger vil blive udviklet i samarbejde med
relevante organisationer.
Ligeledes skeles der til, hvordan andre myndigheder håndterer udvekslingen af oplysninger. F.eks. er det i
kommunikationen med Patienterstatningen alene muligt for borgeren at kommunikere gennem selvbetjening,
som Patienterstatningen stiller til rådighed og i Udbetaling Danmark er det obligatorisk for borgerne at
anvende de digitale løsninger, der stilles til rådighed. Ankestyrelsen udstiller også en digital adgang til
kommuner for at oversende deres sager og modtager alene kommunale sager gennem denne kanal.
6
Det fremgår fx af Udbetaling Danmark-lovens
§ 13, at ”Beskæftigelsesministeren
på Udbetaling Danmarks sagsområde efter § 1
[kan] fastsætte regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og andre myndigheder og mellem Udbetaling Danmark og
borgere samt virksomheder skal ske i elektronisk form (digital kommunikation). Ministeren kan herunder fravige formkrav i lovgivningen,
der er til hinder for digital kommunikation.”
54
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0056.png
Foreløbig vurdering af forslagets konsekvenser
Nedenfor er en foreløbig vurdering af forslagets forventede konsekvenser.
Administration
forventede implementerings- og driftsomkostninger
Forslaget vil indebære, at AES modtager strukturerede og relevante oplysninger gennem et mindre antal
kommunikationskanaler. Det betyder, at AES lettere vil kunne tilgå og analysere sagens oplysninger,
ligesom man i højere grad er sikret ensartethed i oplysningerne og vil undgå GDPR-udfordringer. Dette vil
medføre færre sagsskridt og anmodninger om yderligere oplysninger til eksterne parter og er dermed tids-
og ressourcebesparende.
Teknisk vil forslaget åbne mulighed for benytte digitaliseringens fordele yderligere i fremtiden, herunder
anvendelse af nye teknologier. Dette skyldes, at struktureret data i digitale formater med god datakvalitet
er en grundforudsætning for disse nye teknologier. Den foreslåede model vil dermed på længere sigt
potentielt indebære yderligere muligheder for mere effektiv sagsbehandling og mindre omkostninger.
Produktiviteten forventes at blive påvirket positivt, da journaliseringsopgaver bortfalder og oplysninger
kommer hurtigere frem til sagsbehandlerne, der skal bruge dem i sagsbehandlingen. Derudover vil
muligheden for at benytte den øgede datakvalitet til anvendelse af nye teknologier også have en positiv
effekt på sagsbehandlingstiden på længere sigt, da forslaget vil fremskynde en udvikling, der er
forudsætning for at kunne benytte disse teknologier.
Ligeledes kan forslaget bidrage til, at der opnås en positiv effekt på sagsbehandlingstiden i forbindelse
med genoptagelser, da tilskadekomne ved udfyldelse af anmodningen digitalt skal afgive alle relevante
oplysninger ved anmodningen og dermed kan sager, der ikke skal genoptages, afsluttes hurtigere.
Implementeringen af forslaget vil medføre en række udviklingsopgaver, der samlet forventes at medføre
betydelige implementeringsomkostninger, da der skal udvikles og videreudvikles på en række digitale
løsninger. Dette vil også medføre øgede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Dette vil dog i vidt omfang
kunne blive dækket gennem AES’ nuværende IT-budget.
Sagsbehandlingstid
Det er forbundet med store usikkerheder at sætte konkrete tal på effekten af den foreslåede model på
sagsbehandlingstiden, men som et konkret eksempel kan nævnes ’lægeløsningen’, der
er lanceret i
efteråret 2023. Denne løsning går kort sagt går ud på at digitalisere kommunikationen med
privatpraktiserende læger og dermed muliggøre en struktureret og automatiseret journalisering og
efterbehandling af oplysningerne. Løsningen vurderes at kunne bidrage til, at gennemløbstiden vil være på
10 dage fremfor de eksisterende 26 dage. Altså en forkortelse på 16 dage på en løsning, som vel at mærke
”kun” vedrører en mindre del af den samlede sagsbehandling. Det kan give et billede af, at digitalisering
og dermed efterfølgende automatiseret journalisering og efterbehandling af stort set alle oplysninger, vil
give et væsentligt fald i sagsbehandlingstiden.
Tilskadekomne og eventuelle øvrige parter
Det forventes, at tilskadekomne med den foreslåede model vil opleve en mere sammenhængende
sagsbehandling og et bedre sagsforløb, idet det bliver ensartet og lettere for de professionelle, eksterne
aktører at levere fyldestgørende oplysninger til AES. Endvidere vil borgerne opleve et AES, der
55
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0057.png
kommunikerer gennem tidssvarende og digitale kommunikationsformer og tydeligt kan efterspørge de
data, der skal
bruges til at belyse sagen. Omvendt vil det også stille krav til borgerne om at anvende AES’
digitale løsninger. Forslaget gælder naturligvis ikke for borgere, der er digitalt fritaget.
For forsikringsselskaberne kan det i en overgangsperiode være mere besværligt at sende sager til AES, da
mange forsikringsselskaber skal finde alternativer til at sende sager direkte fra egne fagsystemer via e-
mail. AES vil på længere sigt kunne udvikle digitale løsninger og integrationer, som gør det administrativt
lettere for forsikringsselskaberne at sende anmeldelser fra egne systemer, hvilket dog vil kræve yderligere
udvikling i AES, der ikke kan estimeres på nuværende tidspunkt.
For speciallægerne vil forslaget i en overgangsperiode medføre en negativ effekt, idet de skal udfærdige
erklæringer i et nyt standardiseret format, der afviger fra det, som de hver især anvender i dag. Med andre
ord pålægges de at skære de relevante oplysninger til inden fremsendelse til AES. Det skal bemærkes, at
speciallægeerklæringerne til AES ikke i dag har standardiserede formater.
Konsekvenser for erstatningsudgifterne
Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for erstatningsudgifterne.
Sammenhæng med arbejdsskadeaftalen
Arbejdsskadeaftalen indeholder flere initiativer, hvor AES og professionelle, eksterne aktører skal udveksle
sager og oplysninger, herunder især i aftalens initiativ om uddannelsesgodtgørelse, hvor det skal fastlægges,
hvordan AES skal udveksle oplysninger med fx kommuner, forsikringsselskaber og a-kasser.
Forslaget har en sammenhæng til arbejdsskadeaftalens initiativ om begrænset adgang til
genoptagelse. For at opnå en positiv effekt på sagsbehandlingstiden er det vigtigt, at AES kan
vurdere om sagen skal afvises genoptaget alene på de oplysninger, der sendes med anmodningen,
så der kun hentes yderligere oplysninger i de relevante sager. Den digitale løsning til anmodning om
genoptagelse skal tilrettes ift. de nye regler, så det sikres, at der medsendes de nødvendige
sagsoplysninger ved anmeldelsen.
Forslaget har også en sammenhæng til arbejdsskadeaftalens initiativ om svarfrister og bøder vedr.
professionelle, eksterne aktørers indsendelse af oplysninger til AES., hvor man i lov vedtaget den 7.
december 2023 pålægger lovfastsatte frister for fremsendelse af eksisterende oplysninger til AES.
Forudsætninger, forbehold og uddybende observationer til forslaget
Antalsforudsætninger og vurderinger af besparelser er ikke foretaget på baggrund af større statistiske eller
datamæssige analyser og i visse tilfælde er de baseret på erfaringsmæssige vurderinger, hvorfor den faktiske
effekt af forslaget kræver nærmere analyse i det omfang, det er muligt på baggrund af data. Den faktiske
effekt af forslaget afhænger desuden af den præcise lovhjemmel og den videre udvikling af konkrete tekniske
løsninger. Forslagets effekt vil dertil afhænge af tekniske tilpasninger og ændring i adfærden hos de eksterne
aktører, der er vant til at sende oplysninger via mail eller andet.
Bilag:
1.
Uddybende om AES’ arbejde med digitale løsninger og samarbejde med eksterne aktører
56
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0058.png
Bilag 1: Uddybende om AES’ arbejde med digitale løsninger og samarbejde med eksterne aktører
AES har arbejdet med at etablere den digitale løsning DFA, som forsikringsselskaberne kan anvende til
oversendelse af sager til AES. Løsningen er udarbejdet i samarbejde med to forsikringsselskaber.
Forsikringsselskaberne er dog ikke forpligtede til at anvende løsningen, hvilket som nævnt medfører, at kun
ca. 25 procent af de sager, der oversendes fra forsikringsselskaberne, kommer ind via DFA’en. Dette er på
trods af, at AES har inddraget forsikringsselskaberne i udformningen af løsningen. Det samme gælder den
digitale løsning EPS, som forsikringsselskaber og advokater skal anvende til oversendelse af private
erstatningssager til AES. Løsningen er udarbejdet i samarbejde med forsikringsselskaber og er fortsat brugt
i mindre grad (50 % af sagerne kommer gennem denne løsning).
AES har udviklet en selvbetjeningsløsning i ANS til tilskadekomne, forsikringsselskaber og fuldmagtshavere.
Her er der adgang til alle sagsoplysninger og mulighed for at besvare breve fra AES, udsætte svarfrister og
uploade sagsoplysninger. AES har ligeledes udviklet digitale spørgeskemaer, som sendes i forbindelse med
den indledende sagsoplysning. Ca. 2/3 af indkomne svar og henvendelser fra tilskadekomne kommer dog
ikke via denne selvbetjeningsløsning, men på e-mail.
AES har desuden udviklet en digital løsning, hvor de alment praktiserende læger kan sende journaloplysninger
og digitale funktionsattester til AES. Løsningen er en tilpasset standardløsning, som også anvendes af andre
ordninger i ATP, og som integrerer de praktiserende lægers fagsystemer med ANS. Løsningen er være en
administrativ lettelse for lægerne, men der er ingen forpligtelse for lægerne til at anvende løsningen.
AES overvejer desuden løbende, om der kan etableres integrationsløsninger, som indebærer, at AES selv får
direkte adgang til fx lægelige journaloplysninger, evt. via NSP (Den Nationale Serviceplatform) i
Sundhedsdatastyrelsen, eller kommunale oplysninger i regionale eller kommunale systemer, herunder evt.
metadata i SAPA (kommunernes Sags- og Partsoverblik). Det vil minimere ventetiden på oplysninger og sikre
at oplysninger kan genbruges på tværs af myndigheder til gavn for borgeren, men det er en større
udviklingsopgave at etablere relevante løsninger til integration eller dataudveksling, som spiller effektivt
sammen med AES’ egne systemer, og det
kræver også en forpligtelse af andre aktører til at udstille data for
AES på relevante måder. Der er også en række GDPR-mæssige problemstillinger, hvor forudsætningen er,
at AES alene skal have adgang til oplysninger, som er relevante for den konkrete sag. Dertil kan det medføre
et øget tids- og ressourceforbrug, hvis AES selv skal finde relevante oplysninger i andre systemer.
57
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0059.png
Forslag 2
- Enklere anerkendelse - bortfald af medicinsk vurdering af årsagssammenhæng
Opsummering
Anerkendelse af arbejdsulykker indeholder i
dag både en vurdering af, hvorvidt
tilskadekomne var retligt omfattet af loven på
skadestidspunktet og en medicinsk vurdering
af, om der er årsagssammenhæng mellem
ulykken og de mulige følger. Det er til trods for,
at det er nødvendigt at foretage en lignende
vurdering igen i forbindelse med vurdering af
varigt mén for alle sager, der anerkendes. Det
medfører derfor ekstra sagsskridt og
forlænget sagsbehandlingstid.
Det foreslås, at anerkendelsen af en arbejdsskade ændres til alene at være en vurdering af, om
tilskadekomne var retligt omfattet på skadens tidspunkt. Den medicinske vurdering af
årsagssammenhængen mellem arbejdsskaden og skadens mulige følger flyttes derfor fra afgørelse om
anerkendelse til afgørelse om godtgørelse for varigt mén. Der foreslås ingen ændringer i den retlige vurdering
mht. anerkendelse. Forslaget regulerer reglerne om anerkendelse i arbejdsskadesikringsloven. Det er ikke
intentionen, at forslaget skal have afledt betydning for fortolkningen ift. tilskadekomnes rettigheder som følge
af overenskomster, hvilket skal specificeres ved udformningen af reglerne.
De væsentligste (positive og negative) konsekvenser ved forslaget:
Forslaget påvirker sagsbehandlingstiden positivt i en andel af sagerne og frigiver betydelige
ressourcer i AES´ administration (13-38 årsværk) gennem klare og enklere regler, forenkling af
afgørelser og bedre tilrettelæggelse af sagsbehandlingen.
Tilskadekomnes krav på godtgørelse og erstatning påvirkes ikke, hverken i op- eller nedadgående
retning (jf. nedenfor om formodningsreglen (§ 12)).
Det forventes, at forslaget vil medføre ca. 2.000 yderligere anerkendelser i forhold til i dag. Dette
skyldes, at
AES fremadrettet vil foretage en ”retlig” anerkendelse i sager, som i dag afvises
pga.
meget beskedne medicinske gener eller manglende medicinsk årsagssammenhæng mellem
hændelse og skade. Men disse yderligere anerkendelser vil ikke medføre forlænget
sagsbehandlingstid eller forhøjelse af erstatningsudgifterne, idet
o
o
AES ikke skal hente yderligere oplysninger i disse sager.
I de sager, hvor det i dag vurderes, at der ikke er medicinsk årsagssammenhæng mellem
hændelse og skade, vil vurderingen fremadrettet ske i mén-vurderingen. Der vil derfor ikke
blive tilkendt mén i disse sager, uanset formodningsreglen i § 12. Se bilag 1.
Det er AES’ vurdering, at forslaget ikke har negativ betydning for tilskadekomnes mulighed for
tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Dette skyldes bl.a., at sagsbehandlingstiden ikke vil være længere
end i dag, og at flere tilskadekomne end i dag vil opleve, at der er sket en vis afklaring af mulighederne
for at arbejde via behandlingen af arbejdsskadesagen.
Forslaget har ingen betydning for, hvilke sager forsikringsselskaberne skal sende til AES.
58
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0060.png
Baggrund
AES modtager årligt ca. 20.000 nye ulykkessager, hvoraf ca. 16.000 anerkendes. Ca. 2.000 sager afvises i
dag pga. retlige betingelser i arbejdsskadesikringslovens §§ 2-5. Yderligere ca. 2.000 sager afvises efter § 6
på grund af manglende medicinsk årsagssammenhæng.
Efter den nuværende lovgivning skal AES vurdere medicinsk årsagssammenhæng to gange i alle ca. 16.000
anerkendte arbejdsulykker. Det sker i forbindelse med
1. anerkendelsen:
o
hvor AES vurderer, om arbejdsulykken er årsag til den anmeldte personskade og træffer
afgørelse om, hvilken personskade, der kan anerkendes som arbejdsskade (§ 6).
2. vurderingen af godtgørelse for varigt mén
o
hvor AES vurderer, om arbejdsulykken er årsag til den påviste personskade, og træffer
afgørelse om størrelsen af det varige mén (§ 18) og om godtgørelsen skal nedsættes, fordi
dele af personskaden skyldes andre forhold end arbejdsskaden (§ 12).
De to vurderinger ligner hinanden, men er begge en nødvendighed, idet oplysninger om skadens varige følger
og følgeskader, der er påkrævet til mén-vurderingen, ikke forefindes på tidspunktet for vurdering af
anerkendelsesspørgsmålet, da skaden på dette tidspunkt ikke er stationær. Derfor medfører lovgivningen, at
der skal gennemføres to lignende medicinske vurderinger af årsagssammenhæng i alle ca. 16.000 sager om
arbejdsulykker, der anerkendes.
Figur 1: Processen for arbejdsgivers anmeldelse i dag
Forslag til fremtidig model
For at afhjælpe udfordringerne, der er beskrevet ovenfor, foreslås den nedenstående model
Den foreslåede model
Det foreslås, at AES fremadrettet kun skal træffe afgørelse om retlig anerkendelse i de ca. 20.000 årlige
ulykkessager, som oversendes til AES. Det betyder, at der efter modellen alene vil skulle træffes afgørelse
om anerkendelse efter §§ 2-5. Dette er erfaringsmæssigt i op til 90-95% af sagerne en meget enkel og
stort set objektiv vurdering.
Forslaget medfører, at
Sagsoplysning om årsagssammenhæng mellem hændelse og mulige følger bortfalder ved
afgørelsen om anerkendelse. Dermed kan AES tilrettelægge sagens oplysning sådan, at relevante
oplysninger om medicinsk årsagssammenhæng indhentes samlet og på det tidspunkt, som er
mest hensigtsmæssigt i den konkrete sag.
59
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0061.png
Ca. 2.000 sager, som i dag afvises efter § 6 på grund af manglende årsagssammenhæng,
fremadrettet forventes at blive anerkendt. Dermed forventes det med en vis usikkerhed, at AES
efter den foreslåede model årligt vil anerkende ca. 18.000 sager mod de ca. 16.000 sager i dag.
7
o
Tilgangen af disse anerkendelser vil til gengæld ikke påvirke AES´ administration eller
sagsbehandlingstiderne. Årsagen er, at disse yderligere anerkendelser som følge af
forslaget vil være sager, hvor tilskadekomne ikke vil have krav på godtgørelse for varigt
mén eller tab af erhvervsevne, fordi der 1) enten er tale om en meget beskeden skade eller
2) der ikke er medicinsk årsagssammenhæng mellem skade og hændelsen på arbejdet.
Det er f.eks. tilfældet, hvis der ikke er umiddelbare symptomer på en skade, og disse
symptomer kommer lang tid efter hændelsen. I dag vil disse sager blive afvist. Fremadrettet
vil de blive retligt anerkendt, og AES vil derefter afvise at tilkende godtgørelse og erstatning.
Afgørelseskriterierne for anerkendelsen bliver mere klare og enkle og understøtter derfor, at AES
på sigt og i et vist omfang kan automatisere processen for anerkendelsen af arbejdsskadesager.
Det vurderes derfor, at selv om den retlige vurdering i nogle tilfælde i mindre omfang kan indeholde
skønsmæssige vurderinger, vil sagsbehandlingstiden blive kortere og administrationen mere
effektiv end i dag.
Partshøring før afgørelse om anerkendelsen er ikke længere nødvendig i langt de fleste sager, da
vurderingen i forbindelse med den retlige anerkendelse i langt de fleste tilfælde vil kunne ske alene
på baggrund af allerede kendte, klare og enkle oplysninger i anmeldelsen fra arbejdsgiver.
Forslaget medfører ikke, at anerkendelsen i sig selv medfører krav på erstatning eller at AES ikke skal have
oplysninger om hændelsen, om den umiddelbare skade og lægebehandling og om eventuelle
forudbestående skader. Dette skyldes, at vurderingen af godtgørelse for det varige mén og erstatning for
tab af erhvervsevne er uændret. Der skal derfor fremadrettet fortsat foretages en vurdering af
årsagssammenhængen mellem den hændelse, tilskadekomne var udsat for og skadens mulige følger i
forbindelse med vurderingen af varigt mén. Se bilag 1 for uddybning.
Forslaget regulerer reglerne om anerkendelse i arbejdsskadesikringsloven. Det er ikke intentionen, at
forslaget skal have afledt betydning for fortolkningen ift. tilskadekomnes rettigheder som følge af
overenskomster, hvilket skal specificeres ved udformningen af reglerne.
Figur 2: Processen for arbejdsgivers anmeldelse efter foreslået model
7
I dag anerkendes ca. 16.000 af de anmeldte 20.000 sager om arbejdsulykker. Her anslås det, at ca. 2.000 sager afvises grundet
manglende medicinsk årsagssammenhæng og 2.000 sager afvises retsligt.
60
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0062.png
Forslaget vil kræve ændringer i:
Arbejdsskadesikringslovens §§ 6, 18, 36, 40 og 84a.
Desuden kan overvejes justering i Arbejdsskadesikringslovens § 5.
Foreløbig vurdering af forslagets konsekvenser
Nedenfor er en foreløbig vurdering af forslagets forventede konsekvenser.
Administration
forventede implementerings- og driftsomkostninger
Administrativt forventes forslaget at kunne medføre en besparelse på ca. 13-38 årsværk. Besparelsen
opnås ved, at der i ca. 18.000 sager vil kunne spares 2-4 arbejdstimer, da afgørelsen i disse sager
fremover vil blive enklere, samtidig med at sagsbehandlingen i forbindelse med mén-vurderingen øges med
ca. 1 time.
Derudover forventes forslaget at medføre en reduktion i antallet af anker over anerkendelse med 70-80
procentpoint. Det er AES´ erfaring fra Klageenheden mht. anke over anerkendelse, at kun ca. 7-10 % af
ankerne omhandler retlige spørgsmål (§§ 2-5), ca. 20 % omhandler dokumentation for skaden og ca. 70
% er anke over personskadebegrebet og årsagssammenhæng (§ 6). Tallene er fra 2020 og vedrører ca.
2.000 påklagede afgørelser om anerkendelse.
8
Forslaget forventes at være stort set neutral med henhold til ankeprocenten over afgørelsen om
godtgørelse for varigt mén. Dette skyldes, at der ikke sker ændringer i den vurdering af
årsagssammenhæng, der foretages i forbindelse med afgørelsen om varigt mén.
Forslaget forventes at medføre mindre implementeringsomkostninger.
Sagsbehandlingstid
I forhold til sagsbehandlingstiden vil forslaget have en positiv effekt. Det skyldes primært;
o
at der i forbindelse med afgørelse om anerkendelse ikke skal indhentes og afventes oplysninger til
brug for en medicinsk vurdering af årsagssammenhængen mellem arbejdsskaden og skadens
mulige følger,
at sagsbehandlerne kan indhente oplysningerne til brug for den medicinske vurdering på én gang
frem for flere,
at partshøringen falder bort i en lang række sager, samt
at et større antal klagesager falder bort.
o
o
o
De ressourcer, der som følge heraf frigives, kan i stedet anvendes til andre opgaver i sagsbehandlingen,
herunder med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne i disse sagsskridt.
De 70-80 % af klagerne der falder bort, er klager over AES´ medicinske vurdering af årsagssammenhæng mellem hændelse og skade,
samt hvilke gener, som kan anerkendes som arbejdsulykke. Ankestyrelsen har fra januar 2023 ændret deres mangeårige, faste
registreringspraksis. Den nye praksis medfører, at flere sager fremadrettet vil blive registreret som en ændring, trods den retlige praksis
og vurdering er helt uændret. F.eks. vil Ankestyrelsen fremadrettet registrere en afgørelse som ændring, hvis Ankestyrelsen tiltræder, at
en arbejdsulykke skal anerkendes - men Ankestyrelsen justerer i deres afgørelse, hvilke symptomer skaden har medført. Fx hvis
Ankestyrelsen præciserer, at et hovedtraume ikke alene har medført smerter og hovedpine, men også svimmelhed. Anker over afgørelse
om anerkendelse som er omfattet af Ankestyrelsens nye registreringspraksis, er primært anker over AES´ medicinske vurdering. Disse
anker bortfalder. Modellen vil derfor medføre færre anker og færre ændringer.
8
61
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0063.png
Tilskadekomne og eventuelle øvrige parter
Det forventes, at tilskadekomne med den beskrevne model vil opleve en bedre sagsbehandling, idet de
hurtigere får en afgørelse om, hvorvidt den anmeldte hændelse er omfattet af arbejdsskadesikringsloven.
Desuden vil der fremadrettet ske afvisning af anerkendelse i få sager. Tilskadekomne vil derfor i højere
grad opleve at få en anerkendelse af, at ulykken er sket på arbejdspladsen, modsat i dag, hvor AES afviser
at anerkende ulykken, uagtet at hændelsen indtraf på arbejdet.
Endvidere forventes forslaget at medføre et opgavebortfald i Ankestyrelsen, der i 2021 behandlede 2.165
afgørelser om anerkendelse.
De forventede ca. 2.000 tilskadekomne, der fremadrettet vil få anerkendt deres arbejdsskadesag på
baggrund af den retlige vurdering
og som efter de nuværende regler bliver afvist ved anerkendelsen
kan i et vist omfang have en forventning om, at de pågældende kan få tilkendt en erstatning i forbindelse
med den efterfølgende afgørelse om mén/erhvervsevnetab. Det er derfor vigtigt, at der sker en klar
kommunikation til tilskadekomne om, at en anerkendelse ikke nødvendigvis medfører, at der er ret til
godtgørelse eller erstatning.
Konsekvenser for erstatningsudgifterne
Stigningen i antallet af anerkendte sager forventes ikke at få betydning for omfanget af
erstatningsudbetalingerne. Historiske data viser, at der ikke er en umiddelbar sammenhæng mellem
antallet
af anerkendelser og den samlede udbetaling for varigt mén. Endvidere vil de yderligere
anerkendelser som følge af forslaget være sager, hvor tilskadekomne ikke vil have krav på godtgørelse for
varigt mén eller tab af erhvervsevne, fordi der 1) enten er tale om en meget beskeden skade eller 2) der
ikke er medicinsk årsagssammenhæng mellem skade og hændelsen på arbejdet. Se uddybende i bilag 1.
Sammenhæng med arbejdsskadeaftalen
Forslaget om mere enkle og klare regler om anerkendelsesspørgsmålet har ikke direkte betydning for
forslagene i arbejdsskadeaftalen. I forhold til forsøget om at flytte afgørelseskompetence fra AES til
forsikringsselskaberne medfører dette forslag, at den opgave der med aftalen overdrages til de udvalgte
forsikringsselskaber, bliver lettere. Dette skyldes, at den lettelse, der opnås for AES, også vil være gældende
for de udvalgte selskaber. De udvalgte selskaber skal derfor kun træffe afgørelse om retlig anerkendelse og
skal derfor ikke bruge ressourcer på en vurdering af medicinsk årsagssammenhæng.
Forudsætninger, forbehold og uddybende observationer ved forslaget
Antalsforudsætninger og vurderinger af besparelser er ikke foretaget på baggrund af større statistiske eller
datamæssige analyser og i visse tilfælde er de baseret på erfaringsmæssige vurderinger, hvorfor den faktiske
effekt af forslaget kræver nærmere analyse i det omfang, det er muligt på baggrund af data.
Bilag:
1.
2.
3.
4.
Uddybende om betydning for erstatningsudgifterne
formodningsregel og § 12
Forslagets betydning for tilskadekomnes tilbagevenden på arbejdsmarkedet
Forslaget medfører ikke, at flere sager skal anmeldes eller oversendes til AES
Kort historisk gennemgang af væsentlige ændringer i regler og praksis
62
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0064.png
Bilag 1: Uddybende om betydning for erstatningsudgifterne
formodningsregel / § 12
Forslaget vil som angivet medføre en stigning i antallet af arbejdsulykker, der anerkendes. Stigningen i antallet
af anerkendte sager forventes dog ikke at få betydning for omfanget af erstatningsudbetalingerne.
Historiske data ifm. med ændringer i lovgivning
Historiske data viser, at der ikke er en umiddelbar sammenhæng mellem
antallet
af anerkendelser og den
samlede udbetaling for varigt mén. Niveauet for den samlede beløbsstørrelse for mén-godtgørelser for
arbejdsulykker er således faldet i hele perioden siden 2010, mens anerkendelsesprocenten for arbejdsulykker
i samme periode er faldet og efterfølgende steget til samme niveau i dag som i 2010.
Da ulykkesbegrebet blev udvidet pr. 1. januar 2020, fremgik det af bemærkningerne til lovforslaget, at de
yderligere anerkendelser ikke ville påvirke erstatningsudgifterne. Lovændringen medførte, at
anerkendelsesprocenten steg med ca. 10 procentpoint
men de yderligere anerkendelser har ikke påvirket
erstatningsudgifterne.
De sager, som fremover vil blive anerkendt, er sager, som i dag afvises, fordi der ikke er følger efter
arbejdsskaden
Samtidig er de ca. 2.000 yderligere sager, som efter forslaget anerkendes, i en gruppe af sager, som efter 1.
januar 2020 afvises, fordi der 1) enten er tale om meget beskeden skade eller 2) der er ikke medicinsk
årsagssammenhæng mellem skade og hændelsen på arbejdet.
Formodningsreglen i § 12
Tilskadekomnes krav på erstatning reguleres ikke af regler om anerkendelse af arbejdsskade, men af reglerne
om godtgørelse for varigt mén og tab af erhvervsevne (§§ 17-18), samt formodningsreglen i § 12 (regel om,
hvornår erstatningen kan nedsættes pga. konkurrerende forhold).
Ved opgørelse af tilskadekomnes krav på ydelser er AES ikke bundet af den medicinske vurdering i afgørelsen
om anerkendelse
også selv om AES kun har anerkendt dele af de senere påviste skader, eller i
anerkendelsen slet ikke har taget stilling til senere påviste følgeskader. AES skal også tilkende godtgørelse
for varigt mén for skader, som ikke er formelt anerkendt, medmindre formodningsreglen i § 12 fører til andet
resultat. Eksempel på dette er Ankestyrelsens principmeddelelse 45-22. Tilskadekomne havde fået anerkendt
lænderygsmerter som en arbejdsskade. Ankestyrelsen fastsatte det varige mén for lænderyggen til 15 procent
og vurderede, at tilskadekomne havde udviklet en let kronisk depression på grund af arbejdsskaden svarende
til et varigt mén på 10 procent. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at afgørelsen
om anerkendelse ”kun”
havde vedrørt skaden i lænderyggen.
AES skal således tilkende godtgørelse/erstatning for de påviste følger - selv om der efter anerkendelsen
påvises/stilles diagnose på skader, som ikke udtrykkelig er anerkendt som arbejdsskade. Det samme gælder,
hvis AES kun har anerkendt en forværring af forudbestående skade eller i anerkendelsen ikke har taget stilling
til del-skader som tilkommer senere. Årsagen er, at efter formodningsreglen i § 12 er tilskadekomnes samlede
varige mén en følge af den anerkendte arbejdsskade, medmindre AES har oplysninger, som godtgør at hele
eller dele af det varige mén med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden.
Ovenstående fremgår fx af Ankestyrelsens principmeddelelser PM 45-22, 2-22, 173-11 og 75-10.
Det forventes derfor,
erstatningsudgifterne.
at
dette
forslag,
som
alene
vedrører
anerkendelsen,
ikke
vil
påvirke
63
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0065.png
Bilag 2: Forslagets betydning for tilskadekomnes tilbagevenden på arbejdsmarkedet
Det er AES’ vurdering, at forslaget ikke vil modvirke tilskadekomnes tilbagevenden til arbejdsmarkedet. For nogle
tilskadekomne vil forslaget medføre, at arbejdsskadesystemet i større omfang end i dag er med til at afklare
muligheden for at arbejde med skaden. Årsagen er primært, at
Forslaget medfører ikke flere anmeldelser (anmeldereglerne blev ændret med virkning fra 1. juli 2022).
Forslaget medfører flere anerkendelser, men af et begrænset samlet antal anmeldelser og af en
sagsportefølje som også i dag skal sendes til vurdering i AES.
Forslaget vil ikke påvirke sagsbehandlingstiden i AES, og tilskadekomne skal ikke vente længere på en
endelig afgørelse. En afgørelse efter forslaget, hvor en anerkendt sag ikke medfører en afgørelse om positivt
mén, vil blive truffet på samme tidspunkt og med samme oplysninger, som en afgørelse om afvisning efter
de gældende regler.
Flere tilskadekomne får en afgørelse om, at den anmeldte sag ikke medfører godtgørelse for varigt mén og
tab af erhvervsevne, og derved om skadens betydning for tilskadekomnes muligheder for at arbejde. Flere
tilskadekomne vil derfor i højere grad end i dag opleve, at der er sket en vis afklaring af mulighederne for at
arbejde via behandlingen af arbejdsskadesagen.
Arbejdstilsynet havde i 2017 kendskab til fire danske undersøgelser, som undersøger sammenhæng mellem en
anmeldelse
af en arbejdsskade og efterfølgende tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdstilsynet konkluderer, at
alle
undersøgelsernes resultater skal fortolkes med forsigtighed. Årsagen er, at der kan være ikke-observerede
forskelle mellem de to grupper, der ikke tages højde for i undersøgelserne og som derfor helt eller delvist potentielt
vil kunne forklare de observerede forskelle.
Alle fire undersøgelser finder, at personer med en
anmeldt
arbejdsskade har svagere efterfølgende tilknytning til
arbejdsmarkedet end personer uden en anmeldt arbejdsskade. Undersøgelserne undersøgte ikke
sammenhængen mellem anerkendte arbejdsskader og tilknytningen til arbejdsmarkedet. Dette fremgår af
rapport om
Et nyt og forbedret arbejdsmiljø. Bilagsrapport bind 1”
og bilag 16 fra 7. februar 2017 om
”Beskæftigelsesmæssige
konsekvenser af en anmeldt arbejdsskade”
9
.
Bilag 3: Forslaget medfører ikke, at flere sager skal anmeldes eller oversendes til AES
Forslaget har ingen betydning for arbejdsgivers pligt til at anmelde en arbejdsskade og medfører heller ikke
ændring i, hvilke sager som forsikringsselskabet kan beholde (bagatelsager).
Arbejdsgiver skal, både i dag og efter forslaget eventuelt er gennemført, anmelde en arbejdsulykke til
forsikringsselskabet, hvis ulykken har medført mindst én dags fravær fra sædvanligt arbejde ud over
tilskadekomstdagen eller arbejdsgiver forventer, at arbejdsulykken medfører krav på ydelser efter loven.
Ligeledes vil vilkårene for, hvornår forsikringsselskabet skal sende anmeldelse af ulykker til AES, forblive
uændrede. Selskabet skal fx stadig kun sende sagen til AES, hvis ulykkens følger kan begrunde erstatning
ud over udgifter til sygebehandling og hjælpemidler.
9
https://bm.dk/media/8003/bilagsrapport-bind-1.pdf
64
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0066.png
Bilag 4: Kort historisk gennemgang af væsentlige ændringer i regler og praksis vedrørende anerkendelse
af arbejdsulykker
Nedenstående tabel viser en kortfattet oversigt over væsentlige ændringer i regler og praksis vedrørende
anerkendelse af arbejdsulykker fra 1898 til 2020.
Lovændringen i 1916 åbnede op for, at det enkelte tilfælde kunne ”henføres under loven”, uden at
myndighederne samtidigt skulle tage stilling til skadens følger.
10
Arbejderforsikringsrådet traf således en
selvstændig afgørelse om retlig anerkendelse, og uden at tage stilling til den medicinske
årsagssammenhæng.
Lovændringen i 1933
11
åbnede op for selvstændig afgørelse om anerkendelse, som også indeholdt en
medicinsk vurdering. I de første mange
år anvendte myndighederne stadig afgørelsen ”henfører under loven”
(retlige betingelser) som det havde været praksis siden 1898. Gradvist begyndte man imidlertid at anvende
begrebet ”anerkender/afviser”. Det kan ikke siges præcist, hvornår dette skete.
I praksisbeskrivelser anvendes mere og mere udtrykket ”anerkendes” eller ”afvises”. Det gælder både for
ulykker og erhvervssygdomme. I Hagens kommenterede fra 1969 henvises til afgørelser, hvor anerkendelsen
består af to dele. Den retlige del og den medicinske del (personskaden). I flere afgørelser blev brugt
formuleringen: det anerkendes, at tilfældet henføres under loven, men tilfældet afvises.
Ved lovændringen i 1978 blev praksis fra før 1978 videreført. Der blev konsekvent anvendt udtrykket
anerkendes eller afvises. Afgørelsen består af to dele: retlig og medicinsk. Skadens omfang, og betydning af
forudbestående skade, blev vurderet ved afgørelsen om erstatning.
1898
”Retlig” anerkendelse: Tilfældet henføres under loven. Begrebet ’anerkendelse’ er ikke
lovbestemt. Rådet traf afgørelse om hvorvidt tilfældet var omfattet af loven og om
erstatning for følgerne.
”Retlig” anerkendelse lovfæstes. U-lovens
regel om Rådets kompetence åbner for
selvstændig retlig anerkendelse. Dette kan ikke ses i praksis.
Afgørelser om anerkendelse sat i system. Gradvis overgang fra retlig anerkendelse til
anerkendelse/afvisning. I de første år anvender myndighederne stadig formuleringen
’henfører under loven’ (retlige betingelser), som det havde været praksis siden 1898.
Gradvist begynder man imidlertid at anvende begrebet ’anerkende/afvise’ som indeholder
retlig og medicinsk vurdering.
1916
1933
10
§ 14: Rådet træffer afgørelse:
1) om virksomheden eller arbejdsforholdet hører under loven,
2) om forsikringspligtig arbejdsgiver,
3) om tilfældet giver ret til ydelser og
4) om størrelsen af ydelserne.
11
§ 9: Rådet træffer afgørelse:
1) om virksomheden eller arbejdsforholdet hører under loven,
2) om forsikringspligtig arbejdsgiver,
3) om ulykken er sket under sikret arbejde,
4) om en konstateret lidelse er en følge af ulykken,
5) om tilfældet giver ret til ydelser og
4) om størrelsen af ydelserne.
65
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0067.png
1978
Loven indeholder yderligere detaljer om afgørelsesform. I praksis er det stadig en
selvstændig afgørelse om anerkendelse med retlig og medicinsk vurdering. Denne blev
efterfulgt af afgørelse om erstatning. Samme ulykkesbegreb som før 1978.
Frister for afgørelser om anerkendelse. Underretning til tilskadekomne, hvis frist ikke kan
overholdes. I anerkendelse skal parterne underrettes om eventuelt forbehold for
forudbestående lidelse. Arbejdsgiveres ankeadgang mht. afvisning/anerkendelse.
Lempelse af ulykkesbegrebet. I praksis beskedne krav til personskaden. Ikke længere krav
om pludselig udefrakommende påvirkning. Anerkendelse afskaffes som selvstændig
afgørelsesform. Arbejdsskadestyrelsen skal træffe samlet afgørelse om anerkendelse og
godtgørelse/erstatning.
Højesteretsdom ændrer afgørende på praksis mht. personskaden. Stor betydning for
administrationens behandling af sagerne. Forlænger sagsbehandlingstiderne og færre
anerkendelser.
Principmeddelelser fra Ankestyrelsen som fortolker Højesteretsdom.
Anerkendelse på sendes alene. Lempeligere krav til personskaden. Politisk ønske om flere
anerkendelser og kortere sagsbehandlingstid før afgørelsen om anerkendelse. Stadig
udfordring for administrationen og sagens parter mht. den medicinske deal af
anerkendelsen.
1994
2004
2013
2015-2017
2020
66
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0068.png
Supplerende til forslag 2
- Fjernelse af § 6 kan muligvis åbne mulighed for automatiske, individuelle
straks-afgørelser i arbejdsulykker
Baggrund
I forslag 2 beskrives det, hvordan den nuværende lovgivning medfører, at AES skal vurdere medicinsk
årsagssammenhæng to gange i alle ca. 16.000 anerkendte arbejdsulykker. Dette skyldes, at
arbejdsskadesikringslovens § 6 kræver, at AES vurderer, om arbejdsulykken er årsag til den anmeldte
personskade og træffer afgørelse om, hvilken personskade, der kan anerkendes som arbejdsskade (§ 6).
For at undgå denne udfordring foreslås i forslag 2 en model, hvor mere enkle og klare regler for anerkendelsen
af arbejdsulykker (fjernelse
af § 6) vil have positive effekter for tilskadekomne, AES’ sagsbehandling og
administration og arbejdsgivers udgifter til administrationen (”retlig anerkendelse”).
Supplerende forslag til den fremtidige model
AES vurderer, at forslag 2 også vil kunne medføre en række yderligere muligheder, der vil kunne nedbringe
sagsbehandlingstiden yderligere.
Hvis der (jf. den foreslåede model i forslag 2) ikke længere skal foretages en vurdering af den
medicinske årsagssammenhæng mellem hændelsen og tilskadekomnes gener i vurderingen af
anerkendelse, jf. § 6 i Arbejdsskadesikringsloven, kan forslaget muligvis åbne for muligheden for at
udvikle en automatiseret ”straks-afgørelse” i anmeldeplatformen. Dette betyder, at ved arbejdsgivers
anmeldelse af en arbejdsulykke via anmeldeplatformen vil man i langt de fleste tilfælde straks efter
udfyldelse af anmeldelsen kunne få en afgørelse om anerkendelse pba. de oplysninger, som
arbejdsgiver har angivet.
Forslagets konsekvenser kræver yderligere analyse
Forslaget kræver yderligere analyse mht. konsekvenserne
forsikringsselskaberne, selvforsikrede enheder og AES.
for
tilskadekomne,
arbejdsgiver,
Der anmeldes ca. 40.000 arbejdsulykker årligt med sygefravær på 1 arbejdsdag eller mere. Hertil kommer de
anmeldte sager, hvor der ikke har været sygefravær. AES træffer afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet i
de ca. 20.000 sager, der sendes til AES. Der er dermed i dag et stort antal sager, hvor forsikringsselskaberne
kan behandle sagen, dække behandlingsudgifter, betale regning for brilleskader og tandskader mv., uden at
der er krav om, at sagen er anerkendt. En stor andel af de anmeldte sager henlægges uden yderligere
behandling, fordi tilskadekomne ikke har udgifter til behandling mv. De sager behandles derfor ikke i AES.
Det skal derfor blandt andet undersøges, hvilke konsekvenser forslag 2+ har
for den portefølje af sager, hvor der ikke træffes afgørelse om anerkendelse (sager som kun
behandles i forsikringsselskabet).
for den portefølje af sager, som behandles i AES.
Det skal også undersøges
Om sager, som skal afvises, skal udtages til individuel vurdering
Om oplysningerne fra EASY er så valide, at anerkendelsen kan træffes kun på grundlag af
anmeldelsen i EASY
67
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0069.png
Om oplysningerne kan angives i en form, så der kan træffes automatiske, individuelle afgørelser
I hvilke tilfælde, anmeldelsen i EASY typisk skal suppleres med andre oplysninger. Er der fx typer af
sager, skader mv., hvor det forventes, at en stor del af sagerne skal oplyses yderligere, hvorfor alle
sager af den type undtages for automatisk afgørelse
Det retlige grundlag for afgørelsen, herunder regler om
o
oplysningsgrundlaget for afgørelsen
o
partshøring
o
begrundelsen
o
klage
o
genoptagelse
o
om der er begrænsninger i fx regler om databeskyttelse
Erfaring fra andre, sammenlignelige ordninger
Systemtekniske udfordringer
Andre ordninger
Udbetaling Danmark, International Social Sikring kan træffe afgørelser, der alene er baseret på automatisk
behandling. De automatiske afgørelser træffes ved, at der indhentes oplysninger fra offentlige registre, der
maskinelt sammenholdes med oplysninger i sagen, og som tilsammen afgør, om vedkommende er omfattet
af de danske regler om social sikring.
12
Udbetaling Danmark, Familieydelser, kan træffe afgørelser, der alene er baseret på automatisk behandling.
De automatiske afgørelser træffes ved, at der indhentes oplysninger fra offentlige registre, der maskinelt
sammenholdes med oplysninger i sagen, og som tilsammen afgør, om vedkommende er berettiget til
familieydelser.
13
Udbetaling Danmark, Studiegæld, kan træffe afgørelser, der alene er baseret på automatisk behandling. De
automatiske afgørelser træffes ved, at der indhentes oplysninger fra offentlige registre, der maskinelt
sammenholdes med oplysninger i sagen, og som tilsammen afgør tilbagebetalingen af studiegælden.
14
12
Se
https://virk.dk/vejledning/iss-international-social-sikring/social-sikring/iss-saadan-behandler-vi-persondata/
13
Se
https://www.borger.dk/familie-og-boern/Familieydelser-oversigt/saadan-behandler-udbetaling-danmark-dine-
personoplysninger
14
Se
https://www.borger.dk/oekonomi-skat-su/SU-og-oekonomi-under-uddannelse/Studiegaeld-oversigt/studiegaeld-
personoplysninger
68
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0070.png
Forslag 3
- Præcisering af kriterierne for om tilskadekomne er dækket under transport til / fra
arbejde
Opsummering
I lovgivningen er tilskadekomne som
udgangspunkt ikke dækket under transport
til og fra arbejde. Men der er en række uklare
undtagelser hertil, der betyder, at AES skal
bruge flere oplysninger i de konkrete sager,
hvilket forlænger sagsbehandlingstiden.
Det foreslås, at der indføres tre objektive
kriterier, hvorefter afgørelsen om, hvorvidt
hændelsen er omfattet af arbejdsskade-
sikringsloven - i stort omfang - vil kunne træffes på grundlag af anmeldelsen fra arbejdsgiver og oplysninger
afgivet i forbindelse hermed. En lille andel sager bliver fortsat afgjort efter de gældende regler i
bekendtgørelsen om dækning under transport til/fra arbejde.
Definitionen af arbejdstid i dette forslag har ikke indflydelse på det generelle arbejdstidsbegreb (lex specialis).
Definition gælder kun i vurdering af dækning under transport til/fra arbejde i arbejdsskadesager.
De væsentligste (positive og negative) konsekvenser ved forslaget:
Befordring til og fra fast eller midlertidigt arbejdssted vil efter forslaget fortsat ikke være sikret efter
loven. Skader, der opstår under sådan befordring, anerkendes derfor fortsat ikke som arbejdsskader,
medmindre tilskadekomne er omfattet af en af de særlige undtagelser.
Afgørelserne træffes i højere grad ud fra objektive forhold, som, i modsætning til de skønsmæssige
forhold i dag, ikke er svære at dokumentere for tilskadekomne/arbejdsgiver.
Regelforenklingen medfører lettere administration i mindst 500 sager årligt i AES, hvorfor
sagsbehandlingstiden i AES bliver kortere.
Den nuværende oplevelse af, at det er tilfældigt, om tilskadekomne er dækket under transport til/fra
arbejde, fjernes.
Administrativ lettelse for arbejdsgiverne, der fremadrettet som udgangspunkt kun skal anmelde
skaden i EASY, og ikke senere også anvende ressourcer på at besvare spørgsmål fra
AES/forsikringsselskab. I dag skal arbejdsgiver fremskaffe mange oplysninger, som er tidskrævende
at fremskaffe - både fordi der er tale om skønsmæssige oplysninger, og fordi AES/selskabets
sagsoplysning ikke nødvendigvis sker i nær tidsmæssig sammenhæng med ulykken.
I forhold til i dag kan der ske en udvidelse af gruppen, der er dækket. Dette skyldes for eksempel, at
transport til endagskursus og transport i firmabil (hvor arbejdsgiver betaler brændstof) fremadrettet
kan være omfattet. Hvis man ønsker at begrænse udvidelsen, bør dette ske ved, at der opstilles
klare/objektive vilkår for, hvornår tilskadekomne ikke er dækket.
Arbejdsgiver og tilskadekomne vil (fortsat) ikke kunne ”aftale sig ind i loven.” Tilskadekomne er kun
omfattet af arbejdsskadesikringen, hvis de i loven definerede objektive forhold er opfyldt.
69
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0071.png
Baggrund
Efter gældende regler er udgangspunktet, at skader sket under befordring til og fra arbejde ikke er sikret efter
arbejdsskadesikringsloven. Arbejdstager kan dog været omfattet af loven, selvom skaden sker under
transport til/fra arbejde, fx hvis befordringen har karakter af egentligt arbejde i arbejdsgivers interesse.
Udfordringen for AES’ administration er
dermed, at der er en lang række skønsmæssige undtagelser til
hovedreglen, som medfører, at AES skal indhente mange oplysninger og foretage flere skønsmæssige
vurderinger med forlænget sagsbehandling til følge.
Forslag til fremtidig model
For at undgå de negative konsekvenser af de nuværende regler beskrevet ovenfor, foreslås det, at der
fastsættes nye regler, således at vurderingen af dækning under transport til/fra arbejde sker ud fra objektive
kriterier og klart definerede situationer.
Den foreslåede model
Befordring til og fra fast eller midlertidigt arbejdssted er ikke sikret efter loven, og skader, der opstår under
sådan befordring, anerkendes ikke som arbejdsskader, jf. dog undtagelserne nedenfor.
Tilskadekomne er
dækket under hele transporten
frem og tilbage,
hvis enten
A, B, C eller D er opfyldt:
A.
B.
C.
D.
hele transporten
eller
en del af den var en del af tilskadekomnes aftalte arbejdstid,
eller
tilskadekomne fik løn under transport til/fra arbejde som del af sin aftalte arbejdstid
eller
arbejdsgiver dækker transportomkostningerne helt eller delvist eller
i følgende konkrete tilfælde (gældende regler med lille justering i D1 og D2
15
);
1. Arbejdstageren udfører ærinder for arbejdsgiveren eller virksomheden undervejs til eller fra
arbejdet.
2. Arbejdstageren tilkaldes af arbejdsgiveren eller nødsages til i virksomhedens interesse at møde
på arbejdet i sin fritid eller har rådighedsvagt. Sikringen starter fra transporten starter.
3. Arbejdstageren er som led i arbejdsforholdet på tjenesterejse. Sikringen omfatter befordring
mellem bopæl og det sted, hvor arbejdet skal udføres, og mellem logi og dette arbejdssted.
4. Arbejdstageren udstationeres som led i arbejdsforholdet. Sikringen omfatter befordring mellem
bopæl og udstationeringsstedet.
5. Arbejdstageren udfører arbejde, der udgår fra dennes hjem, og som indebærer befordring
mellem kunder, klienter eller forretningsforbindelser m.v.
6. Befordringen efter en konkret vurdering må anses som et led i arbejdet eller efter en konkret
vurdering overvejende vurderes at være i virksomhedens interesse. Dette er som gældende
praksis i dag.
Ved forslaget indføres indledningsvis tre objektive vilkår (vilkår A-C ovenfor). De gældende regler i
bekendtgørelsen om til/fra arbejde fastholdes og omhandler klart afgrænsede situationer (D1-D5), og
derudover en skønsmæssig situation ”i virksomhedens interesse”
(D6).
Nedenstående figur illustrerer, at AES fremadrettet først skal vurdere de 3
nye
objektive vilkår A-C, og at
vurderingen efter subjektive vilkår dermed begrænses til få sager. Kun hvis vilkår A-C ikke er opfyldt, skal AES
15
Se bilag 1 for uddybende beskrivelse af justeringer.
70
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0072.png
undersøge, om en af de særlige situationer i de gældende regler i D1 til D5 er opfyldt. Til sidst, og kun hvis
ingen af disse vilkår er opfyldt, undersøger AES om det subjektive, gældende vilkår i D6 er opfyldt. Der er en
formodning for, at de fleste tilfælde som er omfattet af gældende regler (D) også vil være omfattet af A-C,
hvorfor AES kan træffe afgørelsen på mere objektive oplysninger end i dag.
Figur 1: Visualisering af mængden af vurderinger ved hvert vilkår
Arbejdstid (A),
Løn under transport (B), eller
Arbejdsgiver betaler transportomkostninger (C)
Klart afgrænsede situationer
(D1-D5)
Subjektiv
(D6)
I det omfang der sker en udvidelse af persongruppen, vil der blandt andet være følgende kendetegn:
Arbejdsgiver har i den konkrete ansættelse vurderet, at transport til/fra arbejde er en naturlig del af
tilskadekomnes arbejde, idet arbejdsgiver enten vurderer, at transporten er arbejdstid/man får løn
eller arbejdsgiver betaler transporten.
Der er ofte tale om tilfælde, hvor det er i arbejdsgivers interesse, at transporten sker på en nærmere
bestemt måde, tidspunkt mv.
Arbejdsgiver har en interesse i, at tilskadekomne møder et andet sted, end tilskadekomnes
normale/faste arbejdssted.
Arbejdsgiver har en interesse i, at tilskadekomne møder på ikke planlagte tidspunkter, i forhold til
tilskadekomnes normale arbejdstid og lønmodtageren derfor får en kompensation, eksempelvis i form
af betalt transport.
Forslaget ændrer ikke på, at forsikringsselskaberne ved tegning/fornyelse af forsikringen, kan undersøge
virksomhedens forhold
herunder undersøge, i hvilket omfang der er lokale aftaler på arbejdspladsen som
har betydning for risiko for skader under transport. De mere objektive regler medfører, at grundlaget for denne
vurdering sker på et mere gennemsigtigt grundlag - både for arbejdsgiver og for selskabet.
Den foreslåede model hænger naturligt sammen med forslaget om enklere anerkendelse af arbejdsulykker
samt forslagene om øget digitalisering. Årsagen er, at modellen vil medføre, at dækning til/fra arbejde afgøres
på klare og enkle kriterier, som arbejdsgiveren kan oplyse direkte i anmeldelsen og dermed øge mulighederne
for at foretage en hurtigere og mere klar og enkel vurdering af, hvorvidt tilskadekomne er retligt omfattet af
arbejdsskadesikringsloven, samt gøre det muligt at øge digitaliseringen på området.
71
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0073.png
Forslaget medfører ingen andre ændringer i forhold til gældende regler mht. hvornår tilskadekomne er
omfattet under transport til/fra arbejde.
Forslaget vil kræve ændringer i:
Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring under befordring til og fra arbejde.
Forslaget kræver formentlig ændring af arbejdsskadesikringslovens §4, idet denne bestemmelse blev
indsat ved lovændringen i 2004, og der dengang alene var tiltænkt en præcisering, ikke en ændring
af praksis før 2004. Der er derfor næppe hjemmel i gældende § 4 til at justere bekendtgørelsen som
foreslået.
Foreløbig vurdering af forslagets konsekvenser
Nedenfor er en foreløbig vurdering af forslagets forventede konsekvenser.
Administration
forventede implementerings- og driftsomkostninger
Administrativt forventes forslaget at medføre en lettere administration og besparelse på ca. 1-2 timer i de
min. 500 sager, hvor der foretages en vurdering af transport til og fra arbejde. Dette skal ses i lyset af, at
vurderingen fremadrettet vil være langt mere klar og enkel end efter gældende regler.
Det bemærkes, at det i et meget beskedent antal sager vil være nødvendigt at indhente flere oplysninger,
men der vil være langt færre misforståelser mellem parterne og AES. Endvidere vil der kunne ske en mindre
udvidelse af persongrupper, der er omfattet under transport til/fra arbejde.
Der vil være mindre implementeringsomkostninger forbundet med forslaget.
Forslaget understøtter desuden forslaget om enklere anerkendelse.
Sagsbehandlingstid
I forhold til sagsbehandlingstid vil det have en positiv effekt, idet der hurtigere kan træffes afgørelse om,
hvorvidt tilskadekomne er omfattet af arbejdsskadesikringsloven (på baggrund af de opstillede klare og
enkle kriterier) frem for den skønsmæssige afgørelse i dag.
På den baggrund vurderes den foreslåede model at medføre en reduktion i sagsbehandlingstiden af
anerkendelsesafgørelsen på 2-4 måneder i de min. 500 sager, hvor der skal oplyses på spørgsmålet om
transport til/fra arbejde.
Tilskadekomne og eventuelle øvrige parter
En forenkling af reglerne vil give en øget klarhed over, om tilskadekomne er sikret under transport til/fra
arbejde, og det forventes, at tilskadekomne med den beskrevne model i højere grad vil opleve afgørelsen
som korrekt og logisk. Tilskadekomne vil efter forslaget være dækket under transport, som det er naturligt
at vurdere som en del af arbejdet. Det er f.eks. transport i bil fra tilskadekomnes bolig i Jylland til
endagskursus i København. Efter gældende regler er man som udgangspunkt ikke dækket, men vil være
det efter forslaget. Herudover kan forsikringsselskaberne ved tegning af forsikring - nemmere end i dag -
vurdere muligheden for, om skader under transport er en arbejdsskade.
72
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0074.png
Endvidere vil det være nemmere for forsikringsselskaberne at vurdere, om skader under transport er en
arbejdsskade, og samtidig kan de sager, der ikke skal oversendes til AES, afgøres på grundlag af få og
objektive oplysninger fra arbejdsgiver, herunder oplysninger fra arbejdsgivers anmeldelse i EASY
(”bagatelsager” som udgør 3-4
gange det årlige antal ulykkessager, som sendes til AES).
Ovenstående betyder også, at den administrative belastning på arbejdsgiverne lettes, da alle oplysninger
kan angives på én gang i EASY i tidsmæssig sammenhæng med ulykken, hvor arbejdsgiver vil have
nemmere ved at finde de relevante fakta og oplysninger, som senere også vil have større troværdighed.
Konsekvenser for erstatningsudgifterne
Der vil med forslaget kunne ske en mindre udvidelse af persongrupper, der er omfattet under transport
til/fra arbejde og dermed kunne medføre en mindre stigning i erstatningsudgifterne.
Sammenhæng med arbejdsskadeaftalen
Forslaget om præcisering af reglerne for dækning under transport til/fra arbejde har ikke direkte betydning
for forslagene i arbejdsskadeaftalen. I forhold til forsøget om at flytte afgørelseskompetence fra AES til
forsikringsselskaberne, medfører dette forslag, at opgaven der overdrages til de udvalgte
forsikringsselskaber, bliver lettere. Dette skyldes, at den lettelse, der opnås for AES også vil være gældende
for de udvalgte selskaber. Endvidere understøtter forslaget målene i aftalen om 7 og 20 måneders
sagsbehandlingstid i 2027, da forslaget vil have en positiv effekt på sagsbehandlingstiderne.
Forudsætninger, forbehold og uddybende ved forslaget
Antalsforudsætninger og vurderinger af besparelser er ikke foretaget på baggrund af større statistiske eller
datamæssige analyser og i visse tilfælde er de baseret på erfaringsmæssige vurderinger, hvorfor den faktiske
effekt af forslaget kræver nærmere analyse i det omfang, det er muligt på baggrund af data.
Bilag:
1. Uddybende beskrivelse af mindre justeringer af D1 og D2 i foreslået model
2. Eksempler på dækning efter den foreslåede model
73
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0075.png
Bilag 1: Uddybende beskrivelse af mindre justeringer af D1 og D2 i foreslået model
D1: Ærinder
Det foreslås, at D1 afgrænses i forhold til gældende regler således, at der ikke er krav om, at transporten
medfører en afvigelse fra arbejdstagerens sædvanlige rute mellem hjem og arbejdssted. Årsagen er, at dette
vilkår medfører mange udfordringer i administrationen, idet der er tale om et faktisk forhold, som i de konkrete
sager ofte er svært at afdække.
D2: Tilkaldevagt, rådighedsvagt m.v.
Det foreslås, at D2 afgrænses i forhold til gældende regler, således at tilskadekomne først er omfattet, når
transporten til arbejde påbegyndes. Efter gældende regler er man dækket også ved almindelig færden i
hjemmet, efter man er tilkaldt af arbejdsgiver, men inden selve transporten til arbejdspladsen er påbegyndt.
Bilag 2: Eksempler på dækning efter den foreslåede model
Transport mellem fast eller midlertidigt arbejdssted
er som hovedregel ikke omfattet
Langt de fleste arbejdstagere starter ikke arbejdet, når de forlader hjemmet og påbegynder transporten til
arbejdsstedet. De får derfor ikke løn under transporten, ligesom transporttiden ikke er arbejdstid. Hvis
arbejdsgiver heller ikke dækker transportomkostningerne til/fra arbejdet, sker der med forslaget ingen
udvidelse af dækningen ift. gældende regler. Det gælder således det store flertal af lønmodtagere som
transporterer sig i bil, cykler, går eller anvender offentlig transport til/fra deres sædvanlige/normale
arbejdsplads.
Eksempel på, at det nye vilkår ”arbejdstid” medfører dækning efter loven
Efter gældende regler kan transporten være en del af arbejdsdagen
men tilskadekomne er dermed ikke
automatisk dækket af arbejdsskadesikringen. Eksempel herpå er al transport til midlertidigt arbejdssted. Det
gælder uanset om transporten sker på anden måde end sædvanligt (man skal fx køre bil i stedet for at gå til
arbejde), uanset at transporten sker ad anden rute, at transporten er væsentlig længere og uanset, at denne
længere transport medfører, at det meste af arbejdsdagen anvendes til transporten.
Efter forslaget kan tilskadekomne være dækket under transport til/fra arbejde, hvis fx transporten er
arbejdstid, der betales løn eller arbejdsgiver dækker omkostningerne til transport helt eller delvist. Praktiske
eksempler herpå vil være transport til/fra kursus, konferencer, møder mv. som foregår på anden lokation end
tilskadekomnes sædvanlige arbejdssted. Det er i arbejdsgivers interesse, at arbejdet udføres på denne
lokation, og arbejdsgiver vil derfor skulle afholde (ekstra) omkostninger til transport, ligeledes som (ekstra)
transporttid normalt også kan registreres som arbejdstid.
Eksempel
– det er uklart om transport var ”arbejdstid” –
et af de andre vilkår er formentlig opfyldt
For nogle lønmodtagere kan det være uklart, om transporten til/fra arbejde er ”arbejdstid.” Det gælder fx for
chefer og andre uden øvre arbejdstid. Det kan også gælde for nogle transportarbejdere, hvor arbejdstiden
først starter, når man ankommer hos første kunde
uanset at transporten er sket fra hjemmet i arbejdsgivers
bil. I mange tilfælde vil vilkår C være opfyldt (arbejdsgiver
betaler dele af eller alle transportomkostningerne),
og arbejdsskademyndighederne behøver derfor ikke undersøge, om transporten var arbejdstid. I andre
74
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0076.png
tilfælde vil man være omfattet af en af situationerne i pkt. D - der var tale om tjenesterejse eller en
arbejdstager, som udfører arbejde, der udgår fra dennes hjem (fx transportarbejdere, sælgere mv.). Hvis
hverken A (arbejdstid), B eller C er opfyldt
er man kun dækket, hvis et af vilkårene i D er opfyldt (gældende
regler).
Eksempel på at arbejdsgiver betaler omkostningerne til transport
I mange tilfælde vil der være sammenfald mellem, hvornår arbejdsgiver betaler omkostninger til transport, og
om der er tale om arbejdstid. Der vil dog være tilfælde, hvor arbejdsgiver betaler transporten
uden at
arbejdstager må registrere transport som arbejdstid. Eksempel herpå kan være håndværkere, som kører
til/fra arbejde i arbejdsgivers bil, og hvor arbejdsgiver betaler alle omkostninger til transporten. Eksempel på
personer, som ikke er omfattet efter forslaget, er personer med firmabil, hvor arbejdsgiver ikke betaler
brændstof. Personer med firmabil, hvor arbejdsgiver betaler brændstof, vil som udgangspunkt være omfattet
af vilkår C.
75
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0077.png
Forslag 4
Forenklet sagsbehandling i erhvervssygdomssagerne
- ændring af Erhvervssygdomsudvalgets kompetence til indstilling om
anerkendelse / afvisning
Opsummering
Til trods for at kun ca. 200-250 sager af de
samlede ca. 18-20.000 årlige anmeldelser
om mulige erhvervssygdomme forelægges
for Erhvervssygdomsudvalget, medfører den
særlige proces i disse sager en meget lang
sagsbehandlingstid og et medfølgende stort
ressourceforbrug. Desuden har det afledte
konsekvenser for sagsbehandlingen og
ressourcetrækket i de sager, som afvises
uden forelæggelse for udvalget, da der skal
argumenteres for, at AES ikke vurderer, at
forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget ville have ændret udfaldet af sagen. Dette er til trods for, at
Erhvervssygdomsudvalget følger AES’ indstilling
i så godt som alle sager samt at Ankestyrelsen har en stabilt
høj tiltrædelsesprocent i alle sager om erhvervssygdomme. Erhvervssygdomsudvalget har fx i perioden medio
2021 til medio 2023 besluttet at udsætte 2 af 458 sager.
Det foreslås, at Erhvervssygdomsudvalget ikke skal indstille konkrete sager til anerkendelse eller afvisning,
men at sagerne fremadrettet skal afgøres administrativt af AES efter retningslinjer besluttet af udvalget.
Udvalget vil fortsat have kompetence til at indstille sygdomme til optagelse på fortegnelsen, indstille til
justering af vejledningen for erhvervssygdomme på fortegnelsen, samt
som noget nyt
indstille til justering
af vejledningen om sygdomme udenfor fortegnelsen. Dette vil være en ligestilling med
Praksiskoordineringsudvalget på Seniorpensionsordningen.
De væsentligste forventede (positive og negative) konsekvenser af forslaget:
Sagsbehandlingstiden for erhvervssygdomme, der ikke er optaget på fortegnelsen, forkortes
væsentligt, da forberedelsen af sagerne til udvalget skæres fra og i øvrigt optimeres og forenkles.
AES´ ressourceforbrug til behandlingen af de ca. 200-250 sager årligt begrænses væsentligt.
Forslaget har en vis afsmittende effekt på ressourceforbruget i de øvrige sager.
Ensartede processkridt i alle erhvervssygdomssager, uanset om de er på fortegnelsen eller ej samt
mere gennemskuelig proces og regler for tilskadekomne, blandt andet fordi praksis/retningslinjer vil
fremgå af Arbejdstilsynets vejledning om erhvervssygdomme. De tilskadekomnes helbredsmæssige
detaljer skal fremover vurderes af og deles med færre mennesker, da sagerne ikke skal i udvalget.
Erhvervssygdomsudvalget indstiller fremover til ændringer i vejledningen og bevarer nuværende
kompetencer til indstilling pba. principielle drøftelser og indstilling af sygdomme til fortegnelsen.
Hurtigere stillingtagen til anerkendelsesspørgsmålet i forbindelse med klage. Ankestyrelsen kan tage
stilling til anerkendelsesspørgsmålet i stedet for eventuel hjemvisning mhp. forelæggelse.
Forslaget forventes at være neutralt for erstatningsudgifterne, da forslaget hverken medfører flere eller
færre anerkendelser. Forslaget betyder derfor heller ikke hverken flere eller færre differencekravssager
i samspillet mellem arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven.
76
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0078.png
Baggrund
Efter gældende regler kan sygdomme, der er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, anerkendes
administrativt i AES. Hvis sygdommen derimod ikke er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan
anerkendelse alene ske efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Dette betyder, at de retlige
betingelser for anerkendelse er forskellige, alt efter om sagen kan anerkendes efter fortegnelsen eller først
efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
For sygdomme på fortegnelsen gælder, at fortegnelsen opstiller præcise diagnoser/sygdomme og
forholdsvis præcise krav til den erhvervsmæssige belastning. Endvidere er der en
”formodningsregel”
16
om årsagssammenhæng mellem sygdomme og arbejdsbelastninger for så vidt
angår de på fortegnelsen optagne sygdomme og belastninger.
I sager, der først kan anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, er der ingen
forhåndsformodning for, at sygdommen skyldes de arbejdsmæssige belastninger, og kravene til
sagens oplysning ift. konkret lægelig årsagssammenhæng er skærpet. Udvalget kan indstille til
anerkendelse, når sygdommen udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdets særlige art.
Flere forhold betyder, at sagerne, der forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, er meget ressourcekrævende
og medfører lange sagsforløb og dermed lange sagsbehandlingstider, herunder;
Særlige retlige krav
På grund af de særlige retlige krav i sagerne med sygdomme udenfor fortegnelse skal der indhentes yderligere
oplysninger i forhold til de sager, hvor sygdommen er optaget på fortegnelsen. Det gælder både flere
arbejdsgiverhøringer, vidnehøringer og lægelige oplysninger, sammenlignet med sager, der afgøres
administrativt.
Særlig proces
Der er særlige processkridt for sager, der forelægges Erhvervssygdomsudvalget, og de afviger væsentligt fra
sager, som kan afgøres efter fortegnelsen.
Langt størstedelen af erhvervssygdomssagerne kan behandles administrativt, hvorfor der ved anmeldelse af
erhvervssygdomme opstartes ”almindelig” sagsbehandling i alle sager
- også i sager som senere forelægges
for udvalget. Når det undervejs i sagsbehandlingen viser sig, at sagen ikke kan anerkendes efter fortegnelsen,
og at der er en mulighed for, at Erhvervssygdomsudvalget vil indstille den konkrete sag til anerkendelse,
overgår sagen til denne ”særlige” behandling. Dette indebærer, at processen for sagsbehandlingen skal
ændres undervejs i sagsforløbet.
Derudover indeholder den særlige proces mange skridt og kræver ressourcer fra flere dele af
administrationen. Inden selve forelæggelsen for Erhvervssygdomsudvalget skal der således foretages et stort
internt forberedende arbejde i forbindelse med vurderingen af sagen og udarbejdelse af den skriftlige indstilling
til udvalget, der bl.a. indeholder en beskrivelse af hele sagsforløbet, vurderingerne i sagen og selve
indstillingen til udfaldet af afgørelsen. Heri inddrages AES’ interne lægekonsulenter ofte flere gange i
processen frem til, at sagen forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.
16
For sygdomme optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme er der ”omvendt bevisbyrde” som betyder, at der er en
forhåndsformodning for, at sygdommen skyldes arbejdet, hvis tilskadekomne opfylder kravene, der er opstillet i fortegnelsen.
77
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0079.png
Indstillingen til Erhvervssygdomsudvalget og udkastet til afgørelse sendes endvidere i parthøring hos
tilskadekomne med henblik på eventuelle bemærkninger inden behandlingen i Erhvervssygdomsudvalget.
Forberedelse af og afholdelse af møderne i Erhvervssygdomsudvalget indebærer desuden administration og
trækker ressourcer fra både administrative medarbejdere, sagsbehandlere og lægekonsulenter i AES. Hertil
kommer ressourceforbruget hos udvalgets medlemmer til forberedelse og selve mødet.
17
Figur 1: Nuværende proces for sager til Erhvervssygdomsudvalget
Samlet set medfører forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget derfor en lang sagsbehandlingstid i de
konkrete sager, samt et stort ressourceforbrug i flere dele af
AES’ administration. Den
forlængede
sagsbehandlingstid og øgede ressourceforbrug skal ses i relation til, at Erhvervssygdomsudvalget følger AES’
indstilling i så godt som alle sager, der forelægges. I den seneste 2-årige periode har 458 sager været forelagt
Erhvervssygdomsudvalget. Ud af disse sager har udvalget i 2 sager besluttet, at sagen skulle udsættes.
Udsættelsen i de to sager var begrundet i, at der blev afventet ny medicinsk forskning og at det skulle
undersøges, om der var ny medicinsk forskning.
18
Forslag til fremtidig model
AES vil kunne forenkle processen og forkorte sagsbehandlingen i de sager, der forelægges
Erhvervssygdomsudvalget.
17
Erhvervssygdomsudvalget består af en formand samt otte andre medlemmer, der udnævnes for tre år ad gangen.
Beskæftigelsesministeren udnævner formand og medlemmer. Formanden udnævnes efter indstilling fra Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, og medlemmerne bliver indstillet af Sundhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, de offentlige arbejdsgivere og Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd. De indstiller hver et medlem. Ud over det indstiller Dansk Arbejdsgiverforening og
Landsorganisationen i Danmark hver to medlemmer.
18
Tallene er opgjort på baggrund af en manuel gennemgang af forelagte sager i perioden medio 2021
medio 2023.
78
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0080.png
Den foreslåede model
Det foreslås, at Erhvervssygdomsudvalgets funktion ændres, så konkrete sager ikke forelægges
Erhvervssygdomsudvalget med henblik på indstilling om anerkendelse/afvisning. Derimod behandles sager
vedr. sygdomme, der ikke er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, administrativt i AES.
Som noget nyt fastsættes kriterier for vurderingen af anerkendelse af sygdomme udenfor fortegnelsen i
Arbejdstilsynets vejledning om erhvervssygdomme
ligesom det i dag er tilfældet med sygdomme på
fortegnelsen. AES vurderer derefter på baggrund af en konkret vurdering i sagen, herunder bl.a. med
rådgivning fra lægekonsulent, om sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af
arbejdets særlige art.
Vejledningen vil være en kodificering af Erhvervssygdomsudvalgets nuværende praksis, og udvalget har
kompetencen til at indstille justeringer af vejledningen.
Erhvervssygdomsudvalget afholder derfor fortsat principielle møder, hvor
Erhvervssygdomsudvalget indstiller sygdomme til optagelse på fortegnelsen (som i dag på
baggrund af materiale udarbejdet af AES’ administration)
Erhvervssygdomsudvalget bevarer den nuværende kompetence til at indstille til justering af
vejledning om erhvervssygdomme (nuværende opgave vedrørende sygdomme på fortegnelsen)
Erhvervssygdomsudvalgets kompetence vedrørende indstilling til vejledningen udvides til også at
omfatte sygdomme udenfor fortegnelsen
19
.
For at sikre, at udvalget har den viden, der skal til for at varetage ovenstående opgaver, kan de
eksisterende statistikker vedr. udfaldet af sager udvikles og forfines og løbende udsendes til udvalget.
Ligeledes kan der af administrationen udarbejdes en årlig redegørelse om udviklingen på området for
sygdomme udenfor fortegnelsen.
Med modellen vil Erhvervssygdomsudvalgets funktion svare til Praksiskoordineringsudvalget på
Seniorpensionsordningen, der har til opgave at udarbejde retningslinjer og vejledende udtalelser, samt yde
rådgivning til administrationen i principielle sager om tilkendelse af seniorpension.
Det bemærkes endvidere, at Ankestyrelsen pr. 1. januar 2020 fik mulighed for at træffe afgørelser
administrativt i behandlingen af klager over afgørelser, der er truffet i AES.
Tidligere var der alene mulighed for at træffe afgørelser på ankemøde eller ved skriftlig votering med
deltagelse af to beskikkede medlemmer. I sager, hvor der ikke er tvivl om afgørelsen, kan Ankestyrelsen
nu træffe afgørelser administrativt.
Figur 2: Proces efter forslaget:
19
Bilag 1
Uddybende omkring forslaget
79
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0081.png
Forslaget vil kræve ændringer i:
Arbejdsskadesikringslovens §§ 7, 8 og 9
Bekendtgørelse om forretningsorden for Erhvervssygdomsudvalget
Foreløbig vurdering af forslagets konsekvenser
Nedenfor er en foreløbig vurdering af forslagets forventede konsekvenser.
Administration
forventede implementerings- og driftsomkostninger
Forslaget medfører ikke en ændring af de materielle regler om anerkendelse. Antallet af sager, der
henholdsvis anerkendes og afvises, forventes derfor ikke at blive ændret som følge af forslaget.
Det vurderes, at forslaget medfører,
At
AES’ ressourceforbrug bliver mindre, da sagsoplysningen og processen omkring vurderinger
kan optimeres.
At
AES’ ressourceforbrug bliver mindre, da der ikke skal foretages forberedende arbejde til
konkrete sagsmøder i Erhvervssygdomsudvalget (indstilling m.v.), ligesom sagen kan afgøres uden
behandling på møde.
Sagsområdet er et af mange særområder i AES med et meget begrænset antal sager årligt. AES modtager
årligt ca. 18-20.000 nye anmeldelser om mulige erhvervssygdomme, hvoraf ca. 200-250 forelægges for
Erhvervssygdomsudvalget. Derudover anvendes der i AES betydelige ressourcer på at sikre og opbygge
bred viden om forelæggelseskriterierne, forankre viden om den særlige behandling og proces af udvalgets
sager hos flere medarbejdere for at sikre stabil drift på trods af de begrænsede antal sager, udvikle og
vedligeholde tekster og paradigmer, sikre ensartet behandling på området m.v. Enklere regler og processer
er derfor en stor fordel i forhold til administrationen.
Forslaget vil medføre mindre implementeringsomkostninger, men ikke kræve større systemtilpasninger.
Sagsbehandlingstid
Sagsbehandlingstiden for erhvervssygdomssager, der forelægges for Erhvervssygdomsudvalget var i
perioden 2019-2022 gennemsnitligt 25 måneder. For erhvervssygdomssager, der blev anerkendt uden
forelæggelse for udvalget (administrativt), var sagsbehandlingstiden 5,5 måneder.
Det forventes dermed, at forslaget vil medføre en væsentlig kortere sagsbehandlingstid i sager, der i dag
forelægges for udvalget. Årsagen er, at processen for sagsoplysning og vurderinger optimeres, samt at
processen for anerkendelse/afvisning forenkles. Det forventes dog, at sagsbehandlingstiden i disse sager
vil være noget længere end sagsbehandlingstiden for de øvrige erhvervssygdomssager. Det skyldes, at der
er tale om sager med mere komplekse lægefaglige og juridiske skønsmæssige vurderinger.
Tilskadekomne og eventuelle øvrige parter
Forslaget medfører, at tilskadekomne, som efter de nugældende regler ville få forelagt deres sag for
Erhvervssygdomsudvalget, vil opleve et væsentlig kortere og mere gennemskueligt sagsforløb frem til
80
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0082.png
afgørelsen. Samtidig vil reglerne for anerkendelse være mere gennemskuelige, da der i højere grad vil være
tilgængelige oplysninger om, hvilke momenter/kriterier, der lægges vægt på i forbindelse med vurdering og
afgørelse af sagen. De tilskadekomnes helbredsmæssige detaljer skal endvidere fremover vurderes af og
deles med færre mennesker, da sagerne ikke skal deles i udvalget.
For de sager, der anerkendes i Erhvervssygdomsudvalget og hvor tilskadekomne har krav på godtgørelse
for varigt mén og/eller erstatning for tab af erhvervsevne, vil forslaget også medføre, at
sagsbehandlingstiden for erstatning for tab af erhvervsevne forkortes væsentligt. Årsagen er, at når
sagsbehandlingstiden for anerkendelse forkortes, så kommer afgørelsen om erhvervsevnetab tilsvarende
hurtigere.
Antallet af sager, der henholdsvis anerkendes og afvises, forventes som nævnt ikke at blive ændret som
følge af forslaget.
Konsekvenser for erstatningsudgifterne
Det forventes, at forslaget vil være neutralt i forhold til erstatningsudgifterne. Dette skyldes, at det ikke
forventes, at forslaget medfører flere eller færre anerkendelser.
Sammenhæng med arbejdsskadeaftalen
Forslaget om ændring af Erhvervssygdomsudvalgets funktion er i tråd med og understøtter
arbejdsskadeaftalens overordnede hovedmål om hurtigere afklaring og kortere sagsbehandlingstid.
Forslaget understøtter det politiske mål om gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 7 måneder (alle sager) og
20 måneder (førstegangsafgørelse om tab af erhvervsevne). Sagsbehandlingstiden i de konkrete sager, der i
dag forelægges udvalget, vil blive væsentligt kortere. På grund af det begrænsede antal sager, vil effekten
på den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid imidlertid være meget begrænset.
Forudsætninger, forbehold og uddybende observationer ved forslaget
Antalsforudsætninger og vurderinger af besparelser er ikke foretaget på baggrund af større statistiske eller
datamæssige analyser og i visse tilfælde er de baseret på erfaringsmæssige vurderinger, hvorfor den faktiske
effekt af forslaget kræver nærmere analyse i det omfang, det er muligt på baggrund af data.
Bilag:
1.
2.
3.
4.
Uddybende omkring forslaget
Kort om de væsentligste sagsgrupper, der efter nuværende praksis forelægges for udvalget
Historik og retligt grundlag
Andre landes systemer
81
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0083.png
Bilag 1 - Uddybende omkring forslaget
Erhvervssygdomsudvalget blev oprettet i 1976. I perioden 2005 til 2021 har udvalget set og taget stilling til
4.580 sager.
20
Dette har betydet, at der
selvom der er tale om konkrete sager
for nogle sygdomme er
udviklet forholdsvis klare, generelle kriterier for, hvilke krav der stilles til belastningen, før der kan ske
anerkendelse. Dette gælder for eksempel på det psykiske område, der udgør langt størstedelen af de sager,
der forelægges udvalget. I 2021 omhandlede 188 ud af de 260 konkrete sager psykisk sygdom.
Et af hensynene bag oprettelsen af Erhvervssygdomsudvalget var at sikre, at praksis blev udviklet med
inddragelse af et organ med blandet lægelig-arbejdsmarkedsmæssig ekspertise. Siden oprettelsen af
Erhvervssygdomsudvalget er der på baggrund af det store antal konkrete sager udviklet klare generelle
retningslinjer indenfor de største sagsområder, se bilag 2.
Både den lægefaglige og den arbejdsmæssige ekspertise vil også efter forslaget blive inddraget. Ved den
administrative behandling vil der også fremadrettet blive inddraget lægefaglig ekspertise. I forhold til den
arbejdsmæssige ekspertise er den allerede opbyggede erfaring inkorporeret i praksis og vil derfor indgå i den
fremadrettede administrative behandling af erhvervssygdomme. Herudover vil Erhvervssygdomsudvalget
efter forslaget fortsat have mulighed til at indstille til justeringer af vejledningen om erhvervssygdomme og
dermed også fremadrettet være med til at udvikle praksis på området.
Ved indstillingerne til udvalget indgår og lægges der allerede i dag vægt på de klare og generelle kriterier, der
er udviklet gennem udvalgets praksis, samt den lægefaglige vurdering i den konkrete sag.
I størstedelen af sagerne er kriterierne for anerkendelse og afvisning af sygdommene og belastningerne
forholdsvis klare, og kriterierne vil kunne omsættes til retningslinjer og fremgå af en vejledning på samme
måde som praksisbeskrivelser om anerkendelse på ulykkesområdet. Efter forslaget vil disse
kriterier/momenter derfor fortsat indgå ved vurderingen af de konkrete sager ligesom den lægefaglige
rådgivning også fortsat vil have betydning i sagen. Se eksempler i bilag 2.
For de sygdomme eller belastninger, hvor der er tale om meget konkrete vurderinger, eksempelvis hvor
sygdommen er sjælden, eller belastningen er meget særlig, vil administrationen efter forslaget kunne afgøre
sagen efter inddragelse af lægefaglig ekspertise. AES’ interne lægekonsulenter inddrages i dag både i
vurderingerne inden forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget og i vurderingen af sager, der ikke forelægges
udvalget. Der er dermed tale om kendte og allerede eksisterende sagsbehandlings-processer og vurderinger,
der kan videreføres.
AES vil udvikle systemer, som sikrer, at AES kan identificere og redegøre for praksis mht. anerkendelse og
afviste sager efter kriteriet ”arbejdets særlige art.” AES vil ligeledes løbende kunne følge og dokumentere
AES´, Ankestyrelsens og domstolenes praksis på området.
Dette vil sikre, at Erhvervssygdomsudvalget får en grundig beskrivelse af arbejdsskademyndighedernes
praksis. Udvalget kan på baggrund af denne beskrivelse indstille sygdomme til optagelse på fortegnelsen og
indstille til justering af vejledning om erhvervssygdomme, hvis udvalget vurderer, at praksis skal justeres.
20
Se tabel 1 i årsredegørelse for erhvervssygdomsområdet 2021 (https://www.aes.dk/dokument/aarsredegoerelse-om-udviklingen-
paa-erhvervssygdomsomraadet-i-2021).
82
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0084.png
Bilag 2 - Kort om de væsentligste sagsgrupper, der efter gældende praksis forelægges for udvalget
Udvalgets praksis er rimelig fast og afklaret mht. hvilke sager som skal forelægges for
Erhvervssygdomsudvalget og for om sagerne skal indstilles til anerkendelse eller afvisning. Den nuværende
praksis kan omsættes til retningslinjer i vejledning om erhvervssygdomme. Praksis fremgår blandt andet af
”Nyt fra Erhvervssygdomsudvalget,” af ”resuméer af konkrete sager i Erhvervssygdomsudvalget”
21
og af
Vejledning om erhvervssygdomme kapitel 1 om sygdomme uden for fortegnelsen og bilag 1 om medicinsk
dokumentation.
Praksis for tre sygdomsområder:
Psykiske sygdomme
Udvalgets praksis er rimelig fast og afklaret mht. hvilke sager som skal forelægges og for om sagerne
skal indstilles til anerkendelse eller afvisning for så vidt angår:
o
o
o
Vold/trusler fra voksne
Stress/mobning/chikane
Øvrige psykiske sager
Der er tale om skønsmæssige vurderinger i konkrete sager, men det er fortsat muligt at opliste
kriterier, som taler for anerkendelse og for afvisning.
Brystkræft
Udvalgets praksis er rimelig fast og afklaret mht. hvilke sager som skal forelægges og for om sagerne
skal indstilles til anerkendelse eller afvisning.
Fysiske sygdomme
o
Der er tale om et mindre antal sager, og resultatet afhænger i dag primært af den lægefaglige
vurdering i den konkrete sag (29 af 260 sager i 2021 vedrørte fysiske sygdomme). Det
vedrører fx sygdomme i bevægeapparatet og kræftsygdomme.
Bilag 3 - Historik og retligt grundlag
Før 1976
Erhvervssygdomme var omfattet af ulykkesforsikringslovens § 1A, som
indeholdt en liste over 13 grupper af sygdomme. Listen byggede på
ILO-konvention 42 fra 1934 om erhvervssygdomme. Der var ikke
mulighed for anerkendelse af sygdomme, som ikke var opført på listen.
EF-henstilling 1962 og 1966
EU-Kommissionen fremsatte i 1962 og 1966 henstilling til
medlemslandene om at anvende et system, hvor der dels er en
fortegnelse over kendte erhvervssygdomme, dels er en mulighed for at
få anerkendt sygdomme, som ikke er optaget på førnævnte fortegnelse
(”det blandede system”). Henstillingerne havde til formål at skabe en
fælles europæisk fortegnelse over erhvervssygdomme. Dette
europæiske system var et led i udbredelsen af de sociale
21
Offentliggøres på
www.aes.dk
83
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0085.png
sikringssystemer til at omfatte vandrende arbejdstagere i det indre
marked. Henstillinger er ikke bindende for medlemsstaterne, idet EU har
ikke hjemmel i traktaterne til at bestemme indholdet af
medlemslandenes sociale sikringssystemer. Der er derfor ikke opnået
et fælles system i EU-landene. Nogle lande har hverken en fortegnelse
eller et udvalg, og mindre end halvdelen af medlemslandene har indført
det blandede system. Se bilag 4. Det følger i øvrigt ikke af
henstillingerne, at medlemslandene bør oprette et udvalg til
bedømmelse af sager udenfor fortegnelsen.
Der er således ingen EU-retslige bindinger, der hindrer en ændring af
sammensætningen eller en ændring af udvalgets kompetence.
Det blandede system blev indført
i 1976
Det blandede system blev indført ved § 1A i L 272 1976 om ændring af
ulykkesforsikringsloven, som trådte i kraft 1. juli 1976.Systemet har ikke
gennemgået grundlæggende ændringer siden 1976.
Fra de almindelige bemærkninger til lovforslaget:
”Ved lovforslaget foreslås
- som en nyordning - nedsat
et udvalg på 7 medlemmer. Dette udvalg er tillagt
væsentlig indflydelse på såvel indholdet af den til enhver
tid gældende fortegnelse som på den praksis, der skal
udformes med hensyn til erstatning i visse tilfælde til
sygdomme, der ikke er medtaget på fortegnelsen.
Ulykkesforsikringsrådet
udøvede i sin tid en vis responderende virksomhed.
Efter at ulykkesforsikringsrådets opgaver er overtaget af
den sociale ankestyrelse, er denne responderende
virksomhed ophørt, og sikringsstyrelsen føler derfor et
behov for et organ med blandet lægelig-
arbejdsmarkedsmæssig
ekspertise.”
Fra lovforslagets bemærkninger til stk. 6.
84
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0086.png
”Det foreslåede udvalg er en nydannelse i
ulykkesforsikringslovgivningen. Som omtalt under de
almindelige bemærkninger må udvalget forventes at få
væsentlig indflydelse på indholdet af den til enhver tid
gældende
erhvervssygdomsfortegnelse
og
udformningen af praksis i henhold til forslagets stk. 4.
Ikke mindst af denne grund findes det værdifuldt, at den
viden og erfaring som hovedorganisationerne opnår på
disse områder gennem deres almindelige virksomhed,
kommer
ulykkesforsikringen
til
gode
gennem
repræsentation i udvalget.”
Bilag 4 - Andre landes systemer
Der er tre former for system
22
:
1) åbent system (ingen fortegnelse og intet udvalg)
o
Island, Sverige og Finland
2) fortegnelse og intet udvalg
o
Fx Cypern, Grækenland, Irland, Kroatien, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, m.fl.
3) både fortegnelse og udvalg til bedømmelse af tilfælde udenfor fortegnelsen.
o
Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Italien, Liechtenstein, Luxembourg, Malta, Norge, Portugal,
Schweiz, Tyskland, Østrig.
Ad 2) og 3): Det fremgår ikke af databasen, om listerne omfatter alle sygdomme fra den oprindelige EF-
fortegnelse, eller om bedømmelsen af tilfælde udenfor listen foregår i et udvalg.
22
Ifølge EU´s oversigt over nationale socialsikringsordninger (MISSOC)
85
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0087.png
Forslag 5
Klare og enkle kriterier for varigt mén
Opsummering
På trods af, at varigt mén fastsættes ud fra
méntabellen, er der efter gældende regler
stort rum for konkrete og skønsmæssige
lægelige og juridiske vurderinger. Med andre
ord sker vurderingen og fastsættelsen af det
varige mén ikke ud fra klart definerede
kriterier. Det medfører ofte forlænget
sagsbehandlingstid, stort ressourceforbrug i
AES og en høj andel af afgørelser, der
påklages til Ankestyrelsen.
Det foreslås, at det varige mén fastsættes ud fra mere klart definerede og enkle kriterier ved; 1) at AES
fremadrettet fastsætter godtgørelse for varigt mén mellem 5 og 20 procentpoint i færre intervaller, 2) at
méntabellen bliver en standardtabel, som kun kan fraviges, hvis muligheden for fravigelse konkret er angivet
i tabellen, 3) at der sker en omfattende gennem- og omskrivning af den eksisterende méntabel og 4) at der
indføres hjemmel til udstedelse af bekendtgørelse indeholdende en ny mentabel.
Justitsministeriet m.fl. skal inddrages i justering af reglerne, da den gældende méntabel også anvendes ved
fastsættelse af mén efter erstatningsansvarsloven. Forslaget vil derfor også kunne bidrage til administrative
besparelser for andre myndigheder og de private forsikringsselskaber. Dermed kan udarbejdelsen fx foregå i
udvalgsarbejde med deltagelse af sundhedsfaglige personer, arbejdsmarkedets parter mv.
De væsentligste forventede (positive og negative) konsekvenser af forslaget:
Forslaget medfører, at fastsættelse af varigt mén sker på et mere klart defineret grundlag og med
færre skønsmæssige vurderinger, herunder med mere klar, ensartet og fast praksis, hvilket betyder
en besparelse på ressourcer
i AES’ sagsbehandling til vurdering af godtgørelse for
varigt mén.
Det forventes, at forslaget medfører en kortere sagsbehandlingstid i de berørte sager, herunder da
AES kan målrette sagsoplysningen bedre, sådan at de nødvendige oplysninger indhentes på det
mest hensigtsmæssige tidspunkt. Derved reduceres antallet af sagsskridt i disse sager.
Der forventes et fald i andelen af klager og en højere tiltrædelsesprocent i Ankestyrelsen samt færre
anmodninger om genoptagelse.
Tilskadekomne vil i højere grad have mulighed for at foretage en kvalificeret kontrol af afgørelsens
rigtighed. Forsikringsselskaberne skal anvende færre ressourcer på kontrol af AES´ afgørelser.
Der er sammenhæng med arbejdsskadeaftalens punkter om ny struktur/opbygning i lovens § 24 om
årsløn, om at sagsbehandlingstiden forkortes, om begrænsning i mulighed for genoptagelse og om
at arbejdsskadesystemet i større omfang skal understøtte tilbagevenden til arbejdsmarkedet ved at
tilskadekomne får en hurtigere afklaring i arbejdsskadesystemet.
Forslaget kan påvirke erstatningsudgifterne, da nogle procentsatser i méntabellen bortfalder og der
rundes op i de tilfælde, hvor man tidligere ville have givet disse procentsatser.
86
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0088.png
Baggrund
AES fastsætter godtgørelsen for varigt mén (§ 18) med udgangspunkt i den vejledende méntabel. Tabellen er
en vejledende normaltabel, hvilket vil sige, at AES følger tabellens satser, men kan fravige dem, når der
foreligger konkrete forhold, der kan ligge til grund for enten at vurdere ménet til en højere eller en lavere værdi
end anført i tabellen.
På trods af, at fastsættelsen sker på grundlag af en standardtabel (méntabellen), sker fastsættelse af
godtgørelse for varigt mén på baggrund af udprægede skønsmæssige, lægelige og juridiske vurderinger.
Eksempelvis er visse af méntabellens punkter brede i fastsættelsen og angiver fx 5-25 pct. og i nogle tilfælde
beror méngraden på en særdeles skønsmæssig vurdering, hvori der indgår subjektive udtalelser om fx lette,
daglige rygsmerter mm.
23
Dette har en række konsekvenser:
Ressourceforbrug og sagsbehandlingstid
Den nuværende
metode medfører en forlænget sagsbehandlingstid og et stort ressourceforbrug i AES’
sagsbehandling. Det skyldes, at der i sagerne foretages mange sagsskridt i forbindelse med indhentelse af
lægelige oplysninger, og at der foretages mange interne håndteringer, primært pga. behov for forelæggelser
for AES´ lægekonsulenter. Derudover skal AES håndtere bemærkninger fra sagens parter i sagens forløb.
Klage og omgørelse
Andelen af afgørelser om mén, der påklages, er høj med en klageprocent på 18-24 pct. årligt i 2017-2022.
Klageprocenten er dermed højere end klageprocenten på afgørelser om anerkendelsesspørgsmålet og
spørgsmålet om tab af erhvervsevne, der begge i samme periode lå på 10-16 pct. årligt.
Samtidig ligger ændringsprocenten for varigt mén i Ankestyrelsen stabilt højt omkring 35-40 procent. Af de
sager, hvor Ankestyrelsen ændrer AES’ afgørelse om godtgørelse for varigt mén, er cirka 40 pct. ændret med
2-3 pct. i op- eller nedadgående retning.
Hertil kommer, at AES selv genvurderer en del af sagerne, der dermed ikke oversendes til Ankestyrelsen. AES
genvurderer årligt cirka 550-900 afgørelser om varigt mén, svarende til cirka 4 pct. af ménafgørelserne. Dette
betyder, at sagsforløbet frem til endelig afgørelse om mén er unødigt lang.
Det gældende
regelsæt medfører, at parternes mulighed for at kontrollere AES’ afgørelser også er begrænset.
Det skyldes, at afgørelserne fastsættes ud fra meget skønsprægede lægefaglige og juridiske vurderinger
og med høj grad af præcision (mulighed for 2-3 procentpoints præcision). Parterne kan påpege faktiske
mangler ved afgørelsen, men hvorvidt man får medhold i klagen, er meget svært at forudse og gennemskue.
Dette medfører klager, hvor der ikke er udsigt til, at parten kan få medhold, men også at nogle parter undlader
at klage, fordi de ikke kan gennemskue sandsynligheden for at få medhold i en klage.
Sagsoplysning
Ménet fastsættes efter tabellen i meget præcise intervaller (5, 8, 10, 12, 15, 18, 20, 25 etc.). Hertil kommer,
at der kan tilkendes ”skæve” mén
på fx 13, 16, 17, 22, 23, 24 procent m.v., jf. Ankestyrelsens
principmeddelelse PM 14-12.
24
Det meget finmaskede net medfører, at der er tale om et regelsæt, hvor det i
en stor del af sagerne er meget vanskeligt for administrationen at henføre de konkrete gener som følge af
arbejdsskaden til ét konkret og korrekt punkt i mén-tabellen.
23
24
Se fx méntabellens pkt. D.1.9.4.2, D.2.7.19, H.2., H.4., B.1.3.3. og B.1.3.6.
”En skadelidt kan få tildelt et ”skævt” mén i sager, hvor der er to forskellige skader uden symptomoverlap, som hver for sig
vurderes
tabellarisk efter mén-tabellen.”
87
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0089.png
Hertil kommer, at når der er store krav om præcision, er det afgørende for at opnå den korrekte afgørelse, at
AES har overblik over og anvender det fuldstændig fyldestgørende oplysningsgrundlag. For at undgå fejl og
klager, skal AES derfor afveje de mange fakta indbyrdes, herunder foretage meget skønsmæssige
vurderinger. Ankestyrelsens omgørelsesprocent og de mange meget små procentpoint-ændringer viser, at
det er en meget svær og omkostningstung opgave for AES.
AES skal træffe afgørelse i sagen, når sagen er oplyst og undersøgt så langt, som det er nødvendigt i det
enkelte tilfælde for at træffe en materielt lovlig og korrekt afgørelse.
25
AES kan imidlertid ikke indhente alle
oplysninger, som det er muligt at indhente, men skal foretage et skøn og indhente de oplysninger, som
erfaringsmæssigt er dækkende for den type skade og med afsæt i den konkrete tilskadekomnes forhold.
Dette betyder, at AES som udgangspunkt oplyser sagerne på baggrund af en praksis baseret på erfaringer
m.m., med henblik på at sagsbehandle ensartet i det omfang, det er muligt.
26
Det gældende regelsæt
medfører på denne baggrund, at sagens parter i en meget høj andel af sagerne har mulighed for at pege på
yderligere faktiske forhold, som enten ikke er indgået i vurderingen, eller som er indgået i vurderingen med en
anden vægt.
Vurderingen
Méntabellens punkter tager som hovedregel udgangspunkt i 1) de lægelige fund og 2) tilskadekomnes
opfattelse af skaden.
27
Den gældende méntabel er i opbygningen en blanding mellem meget præcise punkter,
som kun vedrører én mulig skade, punkter som kan vedrøre flere typer af skader, punkter med meget store
spænd/intervaller og meget skønsmæssige/åbne punkter. Eksempelvis er der for knæskader stor forskel på
størrelsen af det varige mén afhængig af, om diagnosen er brusk-, menisk-, korsbånd- eller
sideledbåndsskade. Dette selvom de øvrige lægelige fund og tilskadekomnes gener er de samme.
Som beskrevet under sagsoplysning, så indhentes der det tilstrækkelige oplysningsgrundlag, men i de fleste
tilfælde vil der ikke kunne foretages en direkte kobling mellem fakta i den konkrete sag og méntabellen, hvorfor
der i stedet foretages en skønsmæssig vurdering af de mange oplysninger i forhold til punkterne i méntabellen.
En manuel gennemgang af 264 afgørelser om godtgørelse for varigt mén fra 2022 viser, at i 28 sager (10
procent) blev ménet fastsat direkte efter et punkt i méntabellen.
I 233 af de 264 sager (88 procent) blev ménet fastsat efter sammenligning med et punkt i méntabellen. Det
vil sige, at de konkrete skadesfølger ikke kunne henføres 1:1 under ét bestemt punkt i tabellen. På baggrund
af de konkrete forhold i sagen, kunne AES imidlertid sammenligne den konkrete skade med ét eller flere
punkter i tabellen. Der er således i disse afgørelser tale om en skønsmæssig vurdering. Sagens parter kan
således i større grad, end tilfældet er for sager, der kan afgøres direkte efter tabellen, pege på faktiske forhold,
der efter partens opfattelse skal medføre et ændret resultat. Kun i 3 af de 264 sager (1 procent) blev ménet
fastsat efter et skøn uden sammenligning med punkter i méntabellen. I 69 af sagerne havde tilskadekomne
25
26
Se Ombudsmandens myndighedsguide kap 4.
Eksempelvis er det AES´ praksis, at for mindre finger- og håndskader indhenter AES en attest fra egen læge til vurdering af det varige
mén. For fx nerveskader i hånd, skade i nakke og ryg indhenter AES en speciallægeerklæring. Havde tilskadekomne skade i samme
område inden arbejdsskaden, indhenter AES både journal fra egen læge 5 år tilbage og en speciallægeerklæring. Attest fra egen læge
skrives i skabeloner som er aftalt med Lægeforeningen. AES opstiller standardiserede krav til indhold i en speciallægeerklæring, men
herudover har lægen stor metodefrihed ved udarbejdelse af erklæringen.
27
Eksempelvis mén-tabellens punkt B. 1.1.1. Lette, daglige nakkesmerter [subjektiv vurdering] uden eller med let bevægeindskrænkning
[objektiv lægelig undersøgelse].
88
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0090.png
pådraget sig multiple skader (skader i flere legemsdele) (26 procent).
Der er tale om en stikprøve af et mindre antal sager
28
, og der er stor usikkerhed om, hvorvidt gennemgangens
resultat er repræsentativ for hele porteføljen af afgørelser med varigt mén.
Genoptagelse
Nuværende præcise intervaller medfører også, at der er meget let adgang til at få en sag genoptaget, selv
om der kun er sket mindre helbredsmæssige ændringer.
Multiple skader
I dag fastsættes mén for overlappende symptomer skønsmæssigt.
Forslag til fremtidig model
Det foreslås, at den grundlæggende metode for fastsættelse af varigt mén fastholdes. Det vil sige, at
godtgørelsen for varigt mén
fortsat
skal
fastsættes med udgangspunkt i tilskadekomnes individuelle forhold
dække tilskadekomnes ikke økonomiske tab med udgangspunkt i en medicinsk bedømmelse af den
daglige ulempe i den personlige livsførelse, som en skade har medført
fastsættes ud fra en tabel.
Dog foreslås tre forenklingstiltag, som beskrives nedenfor.
Den foreslåede model
Der indføres hjemmel til udstedelse af bekendtgørelse indeholdende en ny mentabel som angivet nedenfor.
For at sikre en enklere metode foreslås tre forenklingstiltag. Der er tale om forslag til overordnede modeller,
indenfor hvilke der kan ske udbygninger og foretages tilpasninger.
5A - Færre intervaller
AES fastsætter fremadrettet et varigt mén med procenterne 5, 10, 15, 20, 25 osv., stigende med intervaller
med 5 procentpoint til i alt 120 procent. Det betyder, at mulige méngrader mellem 5 og 20 procent
reduceres fra 7 nedslag til 4 nedslag.
29
Det betyder samtidig, at der ikke kan ske tillæg eller nedsættelse
efter § 12 med 2 eller 3 procentpoint, da intervallerne fremover stiger med 5 procentpoint ad gangen.
5B - Méntabellen som standardtabel
Méntabellen ændres fra en vejledende normaltabel, som AES kan fravige, når der foreligger konkrete
forhold, til en standardtabel, som
kun kan fraviges, hvis
følgerne ikke er direkte beskrevet i tabellen eller
hvis det fremgår af tabellen, at ménet enten fastsættes indenfor et interval eller at punktet i
tabellen kan fraviges i særlige tilfælde.
Denne model vil medføre, at strukturen/opbygningen i méntabellen vil svare til strukturen i ændringen af §
24 (årsløn), der indgår i lov vedtaget den 7. december 2023. Som det fremgår af ovenstående stikprøve af
28
AES traf i 2022 6.305 afgørelser om mén med 5 procent eller mere, jf. Arbejdsskadestatistikken for 2022 tabel I.4.3.
29
s
atserne 8, 12 og 18 bortfalder. Det samme gælder ”skæve” mén på fx 13, 17, 22 eller 28 pct.
89
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0091.png
264 sager, blev 88 procent af disse sager afgjort med sammenligning med tabellen, men ikke direkte efter
tabellen. Efter forslaget vil langt hovedparten af disse sager skulle afgøres direkte efter tabellen.
5C - Omskrivning af nuværende méntabel
Omfattende gennem- og omskrivning af den eksisterende méntabel. Det kan fx være:
Punkter med store spænd ændres, således at spændet bortfalder, og ménet fastsættes efter
tabellen til 5,10, 15, 20 procent etc.
Punkter, som indeholder skøn, justeres, således at de i mindre grad bygger på skøn, og det
fremadrettet er tydeligere, hvilke skadesfølger som er omfattet af punktet i tabellen
Opgørelser af mén for bestemte skader, hvor ménet i stor grad er afhængig af diagnose
30
,
ændres, således at ménet i stedet fastsættes ud fra de objektive fund (fx bevægelighed,
sideløshed og muskelsvind).
Proces
Justitsministeriet m.fl. vil skulle inddrages i processen med justering af reglerne, da den gældende méntabel
også anvendes ved fastsættelse af mén efter erstatningsansvarsloven. Forslaget vil derfor også kunne
bidrage til administrative besparelser for andre myndigheder og de private forsikringsselskaber.
Den nye méntabel kan fx udarbejdes på baggrund af et udvalgsarbejde med deltagelse af sundhedsfaglige
personer, arbejdsmarkedets parter mv. Gennem dette udvalgsarbejde kan der fremsættes konkrete forslag
til lovgivningen indenfor de foreslåede rammer. Herefter kan en ny méntabel gøres regelbundet via
bekendtgørelse.
Forslag til ændringer i lovgivning
Der indsættes en hjemmel i arbejdsskadesikringslovens § 18 til udstedelse af en bekendtgørelse om en
méntabel, hvorefter méntabellen udgør en del af lovgivningen. Se uddybende om lovgrundlaget i bilag 3.
Foreløbig vurdering af forslagets konsekvenser
Nedenfor er en foreløbig vurdering af forslagets forventede konsekvenser.
Administration
forventede implementerings- og driftsomkostninger
Det forventes, at forslaget vil have en række konsekvenser, herunder:
Der forventes en besparelse på
ressourceforbruget i AES’ sagsbehandling til vurdering af
godtgørelse for varigt mén. Dette skyldes, at AES kan målrette sagsoplysningen bedre, sådan at
de nødvendige oplysninger indhentes på det mest hensigtsmæssige tidspunkt. Derved reduceres
antallet af sagsskridt i disse sager.
Forslaget medfører, at fastsættelse af varigt mén sker på et mere klart defineret grundlag og med
færre skønsmæssige vurderinger og dermed vil forslagene generelt medføre en mere klar, ensartet
30
Efter fx pkt. D.2.7 er fastsættelse af mén for skade i knæ afhængig af, om diagnosen er brusk-, menisk, korsbånd eller
sideledbåndsskade. For alle fire diagnoser tages der imidlertid udgangspunkt i objektive forhold (nedsat bevægelighed, sideløshed mv.)
Problemet for sagsbehandlingen er blandt andet, at kriteriet diagnose medfører, at det er helt afgørende, at AES har oplysninger om
korrekt diagnose, og at der er stillet korrekt diagnose. Er der flere skader i knæet fastsættes ménet skønsmæssigt med sammenligning
af flere punkter- uanset om der ikke er tvivl om de konkrete skadesfølger.
90
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0092.png
og fast praksis. Der forventes derfor et fald i andelen af klager og en højere tiltrædelsesprocent i
Ankestyrelsen.
Ligeledes forventes det, at modellen medfører, at færre sager vil skulle genoptages. Modellen
understøtter også ønsket i den politiske aftale fra september 2022, som er udmøntet i lovforslag
vedtaget den 7. december 2023, om at der skal ske en begrænsning i sager, som genoptages.
Det gælder genoptagelser, hvor genoptagelsen ikke medfører en ændret vurdering af ret til ydelser
efter loven.
31
Færre intervaller vil have afsmittende effekt på muligheden for at få sagen genoptaget
og fx bortfalder muligheden for genoptagelse ved ændring i méngrad på 2 og 3 procent. Samtidig
fremstår det mere klart for tilskadekomne, hvilke kriterier, der skal være opfyldt, før en sag kan
genoptages
fordi godtgørelse for varigt mén i langt større grad fastsættes direkte efter tabellen.
En justering i regelgrundlaget vil også medføre, at der kan opstilles mere klare regler for fastsættelse af
varigt mén for multiple skader (skader i flere legemsdele), hvilket vil betyde mindre ressourceforbrug i AES.
Jf. gennemgang af 264 afgørelser om mén truffet i 2022, havde tilskadekomne i 26 procent af sagerne
pådraget sig multiple skader.
Sagsbehandlingstid
I forhold til sagsbehandlingstid forventes det, at forslaget medfører en kortere sagsbehandlingstid i de
berørte sager.
Nedenstående tidsangivelser er ikke baseret på større statistiske eller datamæssige analyser eller analyse
af sagsforløb ud fra ovenstående forslag. De er baseret på erfaringsmæssige vurderinger. Den faktiske
effekt af forslaget kræver nærmere analyse i det omfang, det er muligt på baggrund af data. Det er
forventningen, at forslaget vil bidrage positivt til at lette administrationen og til at nedbringe
sagsbehandlingstiderne.
Det forventes, at:
En stor andel af sagerne kan afgøres på grundlag af funktionsattest udarbejdet af egen læge, i
stedet for på grundlag af speciallægeerklæring. I de konkrete sager kan dette medføre en
besparelse på cirka en måned.
AES vil i mindre omfang end i dag have behov for at indhente yderligere supplerende oplysninger
om skadens følger (i flere tempi). AES vil i større omfang kunne indrette sagsbehandlingen således,
at der indhentes det fyldestgørende grundlag på én gang. Det bemærkes, at hver håndtering af
sagen forlænger sagsbehandlingen med cirka 3 uger i gennemsnit
plus
den tid, AES skal vente
på, at eksterne parter fremsender de yderligere oplysninger.
Den interne sagsbehandlingsproces kan optimeres. Det forventes fx, at AES i mindre omfang end
i dag har behov for mere end én lægeforelæggelse i de enkelte sager. Hvis AES i en konkret sag
31
AES´ administration forventer, at lov om justering af reglerne for genoptagelse kun i beskedent omfang vil medføre en adfærdsændring
pga. de nye regler om genoptagelse. Det forventes derfor meget begrænset fald i antal af anmodninger om genoptagelse pga. lov
vedtaget d. 7. dec. 2023. Det forventes heller ikke, at AES opgave med at oplyse sagerne ændres væsentligt. Det skyldes, at det af
lovens bemærkninger fremgår meget klart, at tilskadekomnes pligt til at indsende dokumentation for den påståede forværring er meget
begrænset. Når der foreligger en begrundet anmodning om genoptagelse, skal AES oplyse sagen. Der forventes dog, at en andel af
genoptagelserne vil ende med afslag på genoptagelse. Dette medfører dog ikke en væsentlige administrativ lettelse for AES. Årsagen
er, at AES i langt de fleste sager skal foretage de samme vurderinger, uanset om AES afviser at genoptage sagen, eller genoptager,
og foretager en ny materiel vurdering af omfanget af godtgørelse for varigt mén eller tab af erhvervsevne.
91
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0093.png
kan reducere antallet af lægeforelæggelser fra to til en, kan der være en besparelse i de konkrete
sager på mindst 2-4 uger. Det skyldes, sagsbehandleren ikke skal håndtere og vurdere sagen flere
gange.
Tilskadekomne og eventuelle øvrige parter
Det forventes, at tilskadekomne med den beskrevne model vil opleve et kortere forløb frem til sagens
afgørelse om varigt mén. De færre intervaller vil medføre, at nogle tilskadekomne vil få mere i godtgørelse
end i dag.
32
Tilskadekomne vil i højere grad end i dag have mulighed for at foretage en kvalificeret kontrol af afgørelsens
rigtighed.
Det forventes endvidere, at forsikringsselskaberne kan anvende færre ressourcer på kontrol af AES´
afgørelser.
Ligeledes vil både tilskadekomne og forsikringsselskaberne med den beskrevne model i langt højere grad
end i dag have mulighed for at gennemskue, hvilke oplysninger som er relevante for AES. Dette medfører,
at afklaring i forhold til oplysningsgrundlaget kan ske på et tidligere og mere hensigtsmæssigt tidspunkt
end i dag.
Der vil også ske en vis aflastning af speciallægerne, ved at AES kan afgøre flere sager på grundlag af
lægelige journaler suppleret med lægeattest fra egen læge. Derved skal der udarbejdes
speciallægeerklæringer i færre sager.
Konsekvenser for erstatningsudgifterne
Forslaget kan have konsekvenser for erstatningsudgifterne, da nogle punkter i méntabellen bortfalder og
der rundes op i de tilfælde, hvor man tidligere ville have givet disse procentsatser. Procentsatserne i
méntabellen forhøjes dermed reelt fra 8 til 10, 12 til 15 og 18 til 20.
I 2021 traf AES afgørelse om godtgørelse for varigt mén på 8, 12 og 18 procent i 2.792 sager. Hvis én
mén-procent i gennemsnit koster ca. 9.500 kr.
33
vil en forhøjelse med to procentpoint i disse sager svare
til en yderligere udgift på ca. 50 mio. kr.
Selv om erstatningsudbetalingerne stiger med op til ca. 50 mio. kr., er den samlede ekstra udgift for
selskaberne/arbejdsgiverne mindre end 50 mio. kr.
34
Dette skyldes nedenstående mulige væsentlige besparelser på administration:
Under forudsætning af en adfærdsændring hos tilskadekomne, som betyder, at de anker færre
sager, forventes forsikringsselskabernes udgifter til behandling af anker i Ankestyrelsen at blive
32
Tilskadekomne vil dog som udgangspunkt få det samme, eller mere i godtgørelse, hvis man anlægger det princip, at satserne hæves
fra 8 til 10, fra 12 til 15 og fra 18 til 20.
33
100 % mén er i 2023 979.000 kr. Méngodtgørelsen nedsættes med 1 % for hvert år tilskadekomne var ældre end 40 år på skadens
tidspunkt. For en 40-årig er fx 10 % mén i 2023 96.921 kr. Se www.aes.dk.
34
De samlede udgifter til mén i arbejdsskadesager var i 2021 737 mio. kr. Dette var 92 procent af udgiften i 2015. De samlede udgifter
til erstatninger var i 2021 4,122 mia. kr.
92
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0094.png
reduceret. Ankestyrelsen modtog i 2021 3.413 klager over afgørelser om varigt mén.
35
Ankestyrelsens sats pr. sag er i 2023 10.300 kr. Derudover reduceres selskabernes og AES’
udgifter til administration i forbindelse med ankebehandlingen.
Færre genoptagelser vil ligeledes - under forudsætning af en adfærdsændring hos tilskadekomne
- medføre en begrænsning af selskabernes og arbejdsgivernes udgifter. En del af de 2.792 sager,
hvor ménet blev fastsat til 8, 12 og 18 procentpoint i 2021, var sager der var genoptaget, og hvor
ændringen var på 2-3 procentpoint. Disse sager vil efter forslaget ikke blive genoptaget.
Selskabernes udgift til godtgørelse falder i disse sager.
36
Hertil kommer, at selskabernes udgifter til administrationsgebyr i AES falder, hvis der sker fald i
antallet af anmodninger om genoptagelse. AES modtager årligt ca. 5.000 anmodninger om
genoptagelse af godtgørelse for varigt mén og/eller erstatning for tab af erhvervsevne.
Der forventes en besparelse mht. sagens omkostninger ved, at der kan indhentes færre
speciallægeerklæringer. En funktionsattest honoreres i 2023 med 1.327 kr. For
speciallægeerklæringer fastsætter speciallægen selv prisen. Den er ofte omkring 6-8.000 kr.
Regelforenklingen forventes også at medføre et fald i antal retssager. Dette medfører en besparelse i
selskabernes udgifter, både fordi det forventes, at selskaberne i mindre omfang har behov for at anlægge
en retssag, og fordi forsikringsselskaberne reelt dækker Ankestyrelsens udgifter til retssagerne. Pr. 1. marts
2020 havde Ankestyrelsen ca. 600 verserende retssager på arbejdsskadeområdet.
37
Sammenhæng med arbejdsskadeaftalen
Modellen i dette forslag vil medføre, at strukturen/opbygningen i mén-tabellen vil svare til strukturen i
den nye § 24 om årsløn, der indføres som led i den politiske aftale om et forbedret
arbejdsskadesystem.
Forslaget understøtter aftalens forslag om, at sagsbehandlingstiden forkortes, så den tilskadekomne
hurtigere får klarhed over sin økonomiske situation, samtidig med at de samlede sagsforløb forenkles,
så sagerne ikke unødigt trækker ud i årevis.
Forslaget hænger sammen med arbejdsskadeaftalens forslag om begrænsning i muligheden for
genoptagelse (§ 41). De gældende regler (méntabellen) medfører, at der kan ske genoptagelse af
afgørelse om godtgørelse for varigt mén, selv med mindre helbredsmæssige ændringer.
Forslaget understøtter arbejdsskadeaftalens forslag om, at arbejdsskadesystemet i større omfang
skal understøtte tilbagevenden til arbejdsmarkedet. De nuværende uklare og ugennemsigtige regler
understøtter ikke en hurtig afklaring af sagen, hvilket er et politisk ønske, for at sikre at tilskadekomne
hurtigst muligt kan få afsluttet sagen i arbejdsskadesystemet.
35
36
Ankestyrelsens Redegørelse om behandling af klagesager fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring 2021
Der forventes ikke en større reduktion i antal anmodninger. Det er ikke muligt at vurdere eller beregne, hvor stor en evt. reduktion.
37
https://ast.dk/om-ankestyrelsen/artikler-om-styrelsen-generelt-fra-ankestyrelsens-faglig-nyhedsbrev-nyt-fra-
ankestyrelsen/organisation/ankestyrelsen-forer-selv-retssager-pa-arbejdsskadeomradet
AES har i dag ca. 140 verserende retssager om anerkendelse, mén og erhvervsevnetab. Af disse er varigt mén et tema i mere end
halvdelen af sagerne, ca. 75.
93
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0095.png
Ved lovændring vedtaget 7. december 2023 indføres begrænsninger i parternes adgang til at
anlægge retssag. Søgsmål skal anlægges mod Ankestyrelsen. Det betyder, at parten skal anke
sagens afgørelse til Ankestyrelsen (udnyttelse af rekursadgang), hvis der skal kunne anlægges
retssag. Forslag til justering af fastsættelse for godtgørelse af varigt mén medfører ikke yderligere
begrænsninger i muligheden for at anlægge retssag. Tværtimod vil det efter modellen være mere
tydeligt for sagens parter, om AES´ afgørelse om godtgørelse for varigt mén er korrekt, jf. ovenfor.
Det har den konsekvens, at det bliver mere klart for parterne end i dag, hvornår en afgørelse bør
påklages, således at der sker en ny vurdering af varigt mén i Ankestyrelsen.
Sammenhæng med øvrige forslag til bestyrelsen
Dette forslag om forenkling af mén (forslag 5) hænger naturligt sammen med forslag 6 om justering af reglerne
om nedsættelse efter arbejdsskadesikringslovens § 12. For begge forslag gælder, at der vil være en stor
lettelse for administrationen, hvis intervallerne justeres til 5, 10, 15 etc., og hvis der sker en gennemgribende
omskrivning af méntabellen, jf. forslag 1 - 3 ovenfor.
Forudsætninger, forbehold og uddybende observationer ved forslaget
Antalsforudsætninger og vurderinger af besparelser er ikke foretaget på baggrund af større statistiske eller
datamæssige analyser og i visse tilfælde er de alene baseret på erfaringsmæssige vurderinger, hvorfor den
faktiske effekt af forslaget kræver nærmere analyse i det omfang, det er muligt på baggrund af data.
Bilag:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Uddybende om satserne 5-8-10-12-15-18-20-25 og følgende
To eksempler på afgørelse om varigt mén efter henholdsvis nuværende regler og efter forslaget
Mén-tabellens lovhjemmel
Historik. Udarbejdelse og justering af méntabellen
Ordningen i andre lande
Statistik. Udgifter til mén fordelt på sagstype, méngrad mv.
Eksempler på mén med intervaller
Eksempler på mén på 8, 12 og 18 procent
94
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0096.png
Bilag 1- uddybende om satserne 5-8-10-12-15-18-20-25 etc.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter et varigt mén med procenterne 5, 8, 10, 12, 15, 18, 20, 25, 30,
35, 40, 45 og så videre, stigende med intervaller med 5 procentpoint til i alt 100 procent. Derudover kan et
varigt mén i ganske særlige tilfælde vurderes til 120 procent. Dette skyldes, at der ved vurderingen af varigt
mén historisk er taget udgangspunkt i brøker, hvor 1/20 = 5 procent, 1/12 = 8 procent og 1/10 = 10 procent
og så videre.
38
Satserne for de forskellige skader er oprindeligt i ulykkesforsikringslovens tid (1898-1977) opstået i
administrationens praksis, uden klar lovhjemmel, på basis af en bedømmelse af skadernes betydning for
tilskadekomnes evne til at arbejde. Efter vedtagelsen af arbejdsskadeforsikringsloven i 1978 skulle
vurderingen af varigt mén afspejle skadens betydning for tilskadekomnes daglige livsførelse.
Der er ingen generel systematik bag de enkelte punkter eller i punkternes forhold indbyrdes.
Gradueringen af méngraderne i spring på 5-8-10-12-15-18-20-25 etc. er ikke og har heller ikke tidligere været
fastsat i lov.
Gradueringen fandtes også i invaliditetstabellen efter ulykkesforsikringsloven (udarbejdet første gang i 1965).
Der er intet i lovgivningen eller bemærkningerne til lov, der giver grundlag for denne graduering. I
bemærkningerne til arbejdsskadeforsikringsloven omtales kun den nederste grænse på 5% og den øverste
grænse på 100/120%. Denne undladelse skyldes formentlig, at man på daværende tidspunkt (1978) allerede
havde en gradueret tabel, som man ønskede at videreføre i uændret form.
Gradueringen kan heller ikke føres tilbage til nogen høring af interessenterne, som så vidt vides aldrig har
været inddraget i opbygningen af tabellen eller i vurderingen af pengeværdien af de enkelte skader.
Der findes heller ikke bemærkninger eller noter omkring tilblivelsen af de enkelte punkter, som kan vise, hvilke
hensyn og overvejelser, der ligger bag. Tabellen er reelt udtryk for det lægeligt vurderede, kliniske funktionstab
mere end for de oplevede gener i de konkrete tilskadekomnes personlige livsførelse. Det har aldrig været
hensigten med méntabellen, at denne skulle medføre fastsættelse af et varigt mén, der var præcis dækkende
for den konkrete tilskadekomnes individuelle forhold. Ved udarbejdelsen af méntabellen blev det besluttet,
hvor meget det ikke økonomiske tab skal opgøres til
for alle tilskadekomne
uanset køn, alder, arbejde,
fritidsaktiviteter m.v. Hensigten om at opnå en følelse af en korrekt og retfærdig godtgørelse i det individuelle
tilfælde er dermed forsøgt opnået gennem en generel tabellarisk fastsættelse.
På baggrund af ovenstående vil det ikke stride mod formålet med méngodtgørelsen at gøre méntabellens
punkter mere klart og tydeligt definerede.
38
I Jyske Lov af 1241, 3. bog fremgår fx: ”For tommelfinger bødes fjerdedels
mandebod og for de andre fire (tilsammen) ligeledes
fjerdedels mandebod, dog således, at for de to nærmeste bødes for hver en ottendedel af en mandebod og for hver af de to yderste
en sekstendedel af en mandebod, og hvis en negl og det yderste led bliver afhugget, skal man bøde derfor, som om fingeren var helt
afhugget.”
95
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0097.png
Bilag 2 - To eksempler på afgørelse om varigt mén efter henholdsvis nuværende regler og efter forslaget:
Eksempel 1
hovedtraume uden hjernerystelse
Ankestyrelsen havde forskellige skønsmæssige vurderinger
Tilskadekomne slog hovedet, og pådrog sig med det samme kraftige smerter, men ikke en hjernerystelse.
AES vurderede det varige mén til mindre end 5 procent, og Ankestyrelsen ændrede til 5 procent.
Tilskadekomne havde lette kognitive gener, som tilkom ca. 1 �½ måned efter ulykken, samt hovedpine ca. 2
gange ugentligt, ændret humør og dårlig hukommelse.
Vurdering mén i dag
Skaden fremgår ikke af méntabellen, og skal
sammenlignes med pkt. A.4.1. om skader efter
postkommotionelt syndrom (hjernerystelse):
”A.4.1. Lette symptomer, f.eks. isoleret daglig let
hovedpine eller lette kognitive symptomer m.m.
uden ledsagende hovedpine.”
(5 procent)
AES vurderede, at generne var bedre end
punktet, fordi tilskadekomne ikke havde
pådraget sig hjernerystelse.
I
den
konkrete
sag
vurderede
Ankestyrelsen,
at
ménet
kunne
sammenlignes med punktet i tabellen.
Vurdering mén efter forslaget
Méntabellen kan fx justeres, således at det ikke er
skademekanismen
som
er
afgørende
for
godtgørelsen, men de symptomer tilskadekomne
har pådraget sig efter skaden:
Hovedskade med lette (1-3 VAS-skala) symptomer,
f.eks. isoleret daglig let hovedpine (1-3 VAS-skala)
eller lette kognitive symptomer m.m. uden
ledsagende hovedpine. (5 procent).
Ménet kan fastsættes efter tabel til 5
procent.
Eksempel 2 - knæskade
mange gener - punktet i tabel er meget kortfattet
Tilskadekomne pådrog sig isoleret læsion af sideledbånd i knæet. Tilskadekomnes gener var:
-
krampagtige smerter i højre knæ
-
kan ikke gå i hug (kun nå 45 graders bøjning i knæene)
-
kan ikke stå på ét ben
-
nedsat gangdistance
-
normal bevægelighed i knæet
-
ikke påvist generende skuffeløshed
-
det daglige funktionsniveau var nedsat
Vurdering mén i dag
Diagnosen (sideledbånd) fremgår af tabellen:
”Efter tabellens punkt D.2.7.16 vurderes isoleret
læsion af sideledbånd med generende sideløshed
og lette objektive fund, til 5 procent.”
Tilskadekomnes
tabellen.
symptomer
fremgår
ikke
af
Vurdering mén efter forslaget
Méntabellen kan fx justeres, således at det ikke er
diagnosen som er afgørende for godtgørelsen, men
de symptomer tilskadekomne har pådraget sig efter
skaden.
Efter tabellens punkt X.Y vurderes generende
sideløshed, let muskelsvind, nedsat bevægelighed i
knæled med indtil 30 grader eller andre lette
96
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0098.png
Generne er således bedre end punktet i tabellen,
fordi der ikke er generende sideløshed. Ménet er
derfor som udgangspunkt bedre end 5 procent.
Tilskadekomne har imidlertid mange gener, smerter,
kan ikke sidde i hug, ikke stå på et ben og har
nedsat gangdistance. Disse forhold indgår ikke i
punktet på tabellen.
Til trods for, at der er 18 yderligere punkter
i méntabellen om knæskader, kan ménet
ikke fastsættes direkte efter tabellen.
Ménet fastsættes derfor skønsmæssigt, og
sammenlignes med D.2.7.16, til trods for, at
dette punkt ikke beskriver fx smerter og
problemer med at stå på ét ben som
momenter, der indgår i vurderingen.
Efter en samlet vurdering fastsættes ménet
af AES og Ankestyrelsen til 5 procent.
objektivt påviste skader, med lette (1-3 VAS-skala)
eller middelsvære (4-6 VAS skala) smerter til 5
procent.
Ménet kan fastsættes efter tabellen til 5
procent.
Bilag 3
Méntabellens lovhjemmel
Méntabellen er ikke udstedt i medfør af nogen lovbestemmelse.
Det fremgår af lovbemærkninger til både arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven og udvalgs-
og kommissionsbetænkninger gennem tiden, at lovgiver lægger til grund, at tabellen skal anvendes som
udgangspunkt og som grundlag for vurderingen af godtgørelse for varigt mén. Det er alene den maksimale
godtgørelse, der er fastsat i loven. Tabellen er udviklet af administrationen på egen hånd og uden lovbinding.
Lovens § 18, stk. 2, om fastsættelse af méngraden, indeholder ikke nogen rammer for selve tabellen.
Méngraden fastsættes på grundlag af skadens medicinske art og omfang og under hensyn til de ulemper i
tilskadekomnes personlige livsførelse, som arbejdsskaden har forvoldt.
En afgørende/omfattende ændring af tabellen med forrykkelse af de enkelte punkter i det indbyrdes forhold
vurderes at være en regeludstedelse, som der ikke er lovhjemmel til.
Det foreslås derfor, at forslaget gennemføres ved en lovændring, hvorefter beskæftigelsesministeren får
hjemmel til at udstede en bekendtgørelse indeholdende en ny méntabel.
97
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0099.png
Bilag 4
Historik. Udarbejdelse og justering af méntabellen
På det 6. Nordiske Socialforsikringsmøde i maj 1964 blev der fremlagt et udkast til en invaliditetstabel med
normalsatser, det vil sige satser, som kunne fraviges i opadgående eller nedadgående retning. Tabellen blev
anerkendt af Ulykkesforsikringsrådet i Danmark som grundlag for den danske tabel, der blev taget i
anvendelse ved vurderingen af skader efter ulykkesforsikringsloven fra og med 1. april 1965.
Tabellen blev brugt til bedømmelse af erhvervsevnetabet, idet begrebet invaliditet i ulykkesforsikringsloven
betød tab af erhvervsevne (før lovændringen i 1978).
Metodikken bag punkterne og opgørelse af procenten i punkterne var, hvordan skaden (procentvis) påvirkede
en gennemsnitsperson i forhold til arbejdsevnen. Fokus var primært personer med fysisk arbejde.
Tabellen indebar en betydelig standardisering af erstatningsudmålingen, idet tabellens enkelte punkter angav
det gennemsnitlige tab af erhvervsevne hos personer med fysisk arbejde. Kun for så vidt angår de mindre
skader havde tabellen også karakter af en méntabel, idet sammenhæng med tilskadekomnes evne til at tjene
penge ved arbejde var mindre i disse tilfælde.
Ved loven om arbejdsskadeforsikring af 1978 blev kompensationen for følgerne af arbejdsskade splittet op i
to poster: godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. Dette system anvendes fortsat.
Til brug for fastsættelsen af det varige mén i konkrete skadesager, blev der udarbejdet en méntabel, som
stort set var identisk med den tidligere gældende invaliditetstabel.
Senere er méntabellen justeret og udbygget, så den er i bedre overensstemmelse med godtgørelsens formål
efter nugældende lov.
Bilag 5
ordningen i andre lande
Både i Finland, Sverige og Norge tilkendes godtgørelse for varigt mén som godtgørelse for det ikke
økonomiske tab. I Sverige gives der dog ikke godtgørelse for varigt mén i den lovbestemte
arbejdsskadeordning, men alene via AFA-forsikringen, som er en overenskomstbaseret tillægsforsikring.
Fastsættelsen af méngraden sker i de tre lande med udgangspunkt i en tabel, som i Danmark.
Der er dog forskelle mht. tabellernes udformning, fastsættelsen af méngraden og udregningen af
godtgørelsen.
39
39
Se fx om reglerne i Norge på
https://www.nav.no/menerstatning
98
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0100.png
Bilag 6
–Statistik.
Udgifter til mén fordelt på sagstype, méngrad mv.
40
40
Fra AES-Arbejdsskadestatistik for 2022 (https://www.aes.dk/dokument/aes-arbejdsskadestatistik-2022)
99
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0101.png
Erstatningsudgifter i alt (tab af erhvervsevne og varigt mén) opdelt på sagsklasse:
Erstatningsudgifter i alt (tab af erhvervsevne og varigt mén) opdelt på skadetype:
100
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0102.png
Bilag 7
Eksempler på punkter i méntabellen med spænd
Nedenstående eksempler viser punkter i méntabellen med meget store spænd, og/eller punkter, hvor der ikke
er angivelse af retningslinjer for, hvordan ménet fastsættes indenfor spændet.
A. 4.2.1. Kognitiv svækkelse efter hjerneskade: Subjektive klager over ændret funktionsniveau samt
objektive ændringer i specielt hukommelsesprøver. Kriterierne for demens er ikke opfyldt.
A. 6.4.1. Stærkt generende, vedvarende tinnitus efter traumer, hvor der samtidig er opstået sikkert
påviselig varig, men ikke nødvendigvis ménberettigende, hørenedsættelse
B. 4.1. Inkomplet paraplegi
C. 1. 1. Følger efter brud på et eller flere ribben med daglige smerter, uden nedsat lungefunktion
Bilag 8
Eksempler på punkter i méntabellen med mén på 8, 12 og 18 procent
Skade på strube
A. 3.1. Ensidig stemmebåndslammelse med betydeligt talebesvær
Skade på tænder/kæbe
A. 1.2.3. Hvor der restaureres med almindelig, aftagelig helprotese i overkæbe
Skade på øje
A. 5.8. Total ensidig ptose (lammelse af øjenlåg)
Skade på øre
A. 6.1.1. Tab af ydre øre
Skade i ansigt
A. 8.1.1. Delvis lammelse af ansigtsnerve
Skade i skulder
B. 1.1.7.1. Lette til middelsvære smerter med ingen eller let bevægeindskrænkning i nakke-
skulder/skulderåg
B. 1.1.7.2. Svære smerter og mere udtalt bevægeindskrænkning i nakke-skulder/skulderåg
Skade i bækken
B. 2.3. Middelsvære, daglige smerter og uden asymmetri
B. 2.4. Svære, daglige smerter og uden asymmetri
B. 2.5. Lette, daglige smerter og asymmetri
B. 2.6. Middelsvære, daglige smerter og asymmetri
Skade i albue
D. 1.4.3. Daglige, belastningsudløste smerter og middelsvært nedsat bevægelighed ved bøjning
og/eller drejning
D. 1.4.4. Daglige, belastningsudløste smerter og svært nedsat bevægelighed til bøjning 90 grader
D. 1.4.5. Ophævet drejebevægelighed af underarm med hånden i højkantstilling
8
12
20
8
10
12
18
8
12
8
8
18
8
12
5-15
8
5-100
5-8
101
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0103.png
Forslag 6
Klare kriterier for nedsættelse for forudbestående og konkurrerende skader
Opsummering
Der er i lovgivningen ikke fastsat rammer for,
hvilke forudbestående og konkurrerende
gener/skader/sygdomme,
som
medfører
nedsættelse af godtgørelse og erstatning eller
for i hvor lang tid eller i hvilken periode den
forudbestående skade skal have været til
stede for at nedsættelse skal ske.
Vurderingerne af, hvorvidt det fulde mén eller
fulde tab af erhvervsevne anses for at være en
følge af den anerkendte arbejdsskade, foretages ofte på grundlag af komplicerede forhold, som afdækkes
gradvist under sagens behandling. Det betyder, at afgørelserne indeholder en række svære, skønsmæssige
lægelige og juridiske vurderinger, der medfører en lang sagsbehandlingstid i de konkrete sager og et stort
ressourceforbrug i AES. Endvidere er andelen af afgørelser, der påklages, høj, fordi der bl.a. er tale om
afgørelser af stor betydning for sagens parter, og da afgørelser om eventuel nedsættelse af
godtgørelsen/erstatningen ikke sker ud fra klart definerede og enkle kriterier. Dette forlænger
sagsbehandlingstiden yderligere og kræver flere ressourcer i AES.
Det foreslås, at AES fremadrettet, i forbindelse med vurderingen af forudbestående og konkurrerende skader,
foretager nedsættelse af godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne på grundlag af klart
definerede og enkle kriterier. De foreslåede modeller for vurderingen af hhv. varigt mén og tab af erhvervsevne
tager i vid udstrækning udgangspunkt i en tydeliggørelse af gældende praksis.
De væsentligste (positive og negative) konsekvenser af forslaget:
Generelt vil forslaget medføre en mere klar, ensartet og fast praksis. Vurderingen af nedsættelse vil
ske indenfor mere faste rammer med hensyn til, hvilke forudbestående og konkurrerende
gener/skader/sygdomme, som medfører nedsættelse, og hvor stor nedsættelsen skal være.
Sagsbehandlingen og sagernes udfald vil derfor være mere forudsigelige for sagens parter.
Der forventes et fald i andelen af klager og en højere tiltrædelsesprocent i Ankestyrelsen.
Ligeledes forventes færre anmodninger om forvaltningsretlig genoptagelse af vurderingen af
nedsættelse, fordi denne i højere grad sker ud fra klare kriterier.
Der forventes en positiv effekt for sagsbehandlingstiden, primært i den del af sagsbehandlingen, hvor
AES skal vurdere godtgørelse for varigt mén. Hurtigere afklaring af det varige mén har også
afsmittende og positiv effekt for sagsbehandlingstiden for førstegangsafgørelser om erstatning for
tab af erhvervsevne.
Der forventes
et fald i ressourceforbruget i AES’ sagsbehandling til vurdering af nedsættelse.
Forslaget hænger naturligt sammen med forslag 5 om præcisering af kriterierne for varigt mén. Der
er således et overlap mellem de to forslag for så vidt angår, at mén-graden fremadrettet bør
fastsættes i intervallerne 5, 10, 15 etc.
102
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0104.png
Baggrund
Efter gældende regler anses det fulde mén eller fulde tab af erhvervsevne for at være en følge af den
anerkendte arbejdsskade
medmindre AES kan løfte bevisbyrden for, at det er overvejende sandsynligt, at
hele eller dele af tabet skyldes andre forhold. Hvis dette er tilfældet, kan erstatning og godtgørelse nedsættes
eller bortfalde.
Der er i den eksisterende lovgivning ikke fastsat rammer for, hvilke forudbestående og konkurrerende
gener/skader/sygdomme, som medfører nedsættelse, eller for i hvor lang tid eller i hvilken periode den
forudbestående skade skal have været til stede. Dette afspejles også i, at nedsættelse af godtgørelse og
erstatninger er et tilbagevendende tema i afgørelser fra Ankestyrelsen, hvor der ikke er klare tendenser i
ændringerne af AES’ afgørelser. Disse går både i op-
og nedadgående retning, og fordelingen op/ned er
nogenlunde den samme.
41
Dette har en række konsekvenser, herunder:
Lang
sagsbehandlingstid frem til AES’ afgørelse
Når AES træffer afgørelse om varigt mén, starter AES altid med at fastsætte et samlet mén med
udgangspunkt i méntabellen. Nedsættelsen af det varige mén på grund af forudbestående/konkurrerende
gener er dog en skønsmæssig vurdering
uafhængigt af méntabellen. Det vurderes med usikkerhed, at AES
årligt skal foretage vurdering i ca. 6.000-8.000 sager om varigt mén.
42
Sagsbehandlingstiden påvirkes derfor negativt af, at de konkrete afgørelser om nedsættelse af godtgørelse
for varigt mén og tab af erhvervsevne oftest hviler på svære, skønsmæssige, lægelige og juridiske vurderinger,
som skal foretages ud fra de konkrete forhold i den enkelte sag. Vurderingerne tager udgangspunkt i en
række oplysninger, som AES skal indhente, herunder igennem brug af egne lægekonsulenter, eksterne
speciallæger mv. Dertil er der ikke faste og klart definerede rammer for, hvilke forudbestående og
konkurrerende gener/skader/sygdomme, som medfører nedsættelse, eller i hvor lang tid eller i hvilken periode
den forudbestående skade skal have været til stede.
Endvidere giver de gældende regler mulighed for meget præcis fastsættelse af det samlede mén efter
méntabellen (5, 8, 10, 12, 15, 18, 20, 25 etc.). Dette medfører, at også den skønsmæssige nedsættelse af
mén sker med samme høje præcisionsniveau. Det betyder, at méngraden fx kan nedsættes med 2, 3, 5, 8,
10, 12, 15 eller 18 procentpoint. Denne præcise skønsmæssige vurdering påkræver flere sagsskridt og
dermed tid.
Samlet set betyder det en lang sagsbehandlingstid frem til, at AES kan træffe en afgørelse.
Et uhensigtsmæssigt højt forbrug af sagsbehandlerressourcer i AES’ sagsbehandling
Det er ressourcekrævende at afdække de relevante forhold i sagerne, når der ikke er klart definerede vilkår
for nedsættelsen. Det er fx svært for administrationen at opstille helt klare rammer for sagernes oplysning,
41
I 2022 blev 49 % af afgørelserne med ændret mén sat op, og 51 % af afgørelserne sat ned. 70-80 % af afgørelserne blev ændret
med 5 procentpoint eller mindre. Se
file:///C:/Users/ob/Downloads/Pr%C3%A6sentation%20af%20data%20%C3%A5rswebinar%20arbejdsskade%202023.pdf
42
I årene 2017-2021 har AES truffet ca. 10.000 afgørelser årligt med mén på 5 % eller mere. Se tabel I.4.3. i Arbejdsskadestatistikken.
Ved manuel gennemgang af 264 sager fra 2022, hvor der var tilkendt godtgørelse for varigt mén, konstateres, at i ca. 40 % af sagerne
var der i afgørelsen taget stilling til om godtgørelsen skulle nedsættes. I ca. 25 % af de 264 sager blev erstatningen nedsat. AES tager
også stilling til § 12 i de sager, hvor der ikke tilkendes godtgørelse for varigt mén, når årsagen helt eller delvis er
konkurrerende/forudbestående sygdomme eller skader. Det vurderes, at AES tager stilling til nedsættelse i ca. 6-8.000 sager årligt.
103
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0105.png
således at alle oplysninger om forudbestående/konkurrerende forhold indhentes og modtages på én gang i
sagens opstartsfase. Mange sager med nedsættelse er komplicerede, hvilket afdækkes gradvist, fx i
forbindelse med modtagelse af lægelige journaler, hvorfor der er mange håndteringer/sagsskridt frem til
sagens afgørelse (se figur 1).
Figur 1: Processen for sagerne i dag
Ovenstående forhold medfører også, at sagens parter ofte først bliver opmærksomme på, at der eventuelt vil
blive foretaget en vurdering af de konkurrerende/forudbestående forhold undervejs i sagsbehandlingen, og
det kan medføre, at der indsendes partsindlæg udenom den formelle partshøring forud for afgørelsen. Dette
medfører en fragmenteret sagsbehandling, hvor sagsbehandlerne skal foretage sagsoplysning og forholde
sig til mange oplysninger og argumenter– men ikke på samme tidspunkt.
Hertil kommer, at det kan være svært at udtrække det nødvendige og relevante faktum fra de lægelige
journaler, lægeattest fra egen læge og speciallægeerklæringer. Årsagen er, at når der ikke er klart definerede
vilkår for den juridiske og lægefaglige vurdering af nedsættelse, er det også tidskrævende at gennemgå
tilskadekomnes sygdomshistorie, og udtrække de oplysninger, som er relevante for AES´ afgørelse. Hertil
kommer, at de lægelige journaler er udarbejdet til andet formål end AES’ vurdering, hvilket vanskeliggør
denne
opgave. Heller ikke lægeattester og speciallægeerklæringer, som udarbejdes til AES, indeholder altid alle
relevante oplysninger
også her er den primære årsag, at AES ikke kan opstille klare vilkår, for, hvordan de
forudbestående og konkurrerende gener/skader/sygdomme skal beskrives.
104
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0106.png
Høj klageprocent og dermed et forlænget sagsforløb frem til, at sagen er endeligt afgjort
Afslutningsvis medfører de gældende regler, hvor AES i alle tilfælde skal foretage en konkret og individuel
vurdering af eventuel nedsættelse, at tilskadekomne har meget svært ved at gennemskue, hvilke oplysninger
som er relevante for AES, ligesom det er svært for tilskadekomne at vurdere, om AES’ afgørelse er korrekt.
Det er bl.a. med til, at sagerne har en høj klageprocent, der også yderligere forlænger sagsbehandlingen
gennem klagebehandling og behandling i Ankestyrelsen, samt gennem forvaltningsretlig genoptagelse.
Forslag til fremtidig model
Reglerne for nedsættelse i § 12 gælder både for godtgørelse for varigt mén og tab af erhvervsevne, men i
praksis er der væsentlige forskelle i vurderingen. Hvis tilskadekomnes erhvervsevne var påvirket forud for
arbejdsskaden, vil dette typisk give sig til udtryk i en lavere årsløn. Der kan derfor ikke også trækkes fra i det
samlede tab af erhvervsevne, som følge af forudbestående funktionsindskrænkninger, uanset at
méngodtgørelsen er nedsat pga. den forudbestående sygdom.
43
Forskellene mellem vurderingen af varigt mén og vurderingen af tab af erhvervsevne gør, at det ikke er
hensigtsmæssigt, at nedsættelsen foretages på samme måde.
Der foreslås derfor nedenfor én model for nedsættelse af mén og én model for nedsættelse af tab af
erhvervsevne. Nedenstående modeller er forslag til overordnede modeller, indenfor hvilke der kan ske
udbygninger og foretages tilpasninger. Der tages i modellerne i vid udstrækning udgangspunkt i en
tydeliggørelse af allerede gældende praksis.
Den foreslåede model
6A - Forslag til fremtidig model for nedsættelse af godtgørelse for varigt mén:
Lovens § 12 om nedsættelse justeres. Som i dag anses det samlede/fulde varige mén for at være en følge
af arbejdsskaden - medmindre AES kan løfte bevisbyrden for, at det er overvejende sandsynligt at hele
eller dele af skaden skyldes andre forhold. Justeringen medfører dog, at AES - som noget nyt
kun kan
nedsætte godtgørelsen indenfor følgende rammer:
1. Nedsættelsen af godtgørelsen skal ske i hele 5 procentpoint. Dette hænger naturligt sammen med
forslag 5, hvor det foreslås, at varigt mén fremadrettet kun kan fastsættes i hele 5 procentpoint.
2. Nedsættelsen af godtgørelsen kan kun ske, hvis nærmere fastsatte og klart definerede krav til
skader/sygdomme
før
skaden er opfyldt. Der
kan
kun ske nedsættelse, hvis mindst ét af følgende
betingelser er opfyldt:
a. Tilskadekomne indenfor de sidste 2 år
44
før skaden har modtaget læge- eller anden
behandling for den forudbestående skade/sygdom eller læge har udskrevet recept på
medicin for skaden/sygdommen. Det betyder, at nedsættelse er udelukket, hvis
tilskadekomne ikke har modtaget behandling m.v. indenfor den angivne periode.
b. Tilskadekomne har arbejdet på nedsat tid pga. forudbestående skade/sygdom.
c. Tilskadekomne og arbejdsgiver forud for arbejdsskaden havde aftalt varige skånehensyn
43
44
Se PM 48-14
Dette svarer stort set til nuværende praksis. Dog foretages der i dag en konkret vurdering i alle tilfælde.
105
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0107.png
pga. skade/sygdom.
d. Tilskadekomne, arbejdsgiver og kommune havde indgået § 56-aftale forud for
arbejdsskaden.
Ovenstående vilkår (2) tager udgangspunkt i gældende praksis. Efter gældende praksis skal der
imidlertid i alle sager foretages en konkret individuel vurdering, fordi der hverken i lov eller i
bekendtgørelse, er fastsat klare rammer og bindende retningslinjer. Efter modellen vil det derfor
være mere klart, hvornår der kan ske nedsættelse, fordi der opstilles bindende kriterier. I den
manuelle gennemgang af 264 sager, var nedsættelsen sket pga. forudbestående gener i 55 af de
62 sager, hvor der skete nedsættelse.
3. Nedsættelsen af godtgørelsen skal ske med følgende klart definerede krav til skader/sygdomme
efter
skaden:
a. Der kan kun ske nedsættelse, hvis de
senere
konkurrerende sygdomme/skader fremgår af
lægelige journaler eller andre behandlerjournaler.
Også dette vilkår (3) tager udgangspunkt i gældende praksis. Det er dog ikke et absolut vilkår i
dag, idet der er fri bevisbedømmelse. Efter modellen vil det derfor være mere klart, hvilke
oplysninger, som kan danne grundlag for nedsættelse, fordi der opstilles bindende kriterier. I den
manuelle gennemgang af 264 sager var det kun i 3 sager ud af de 62 sager, hvor der skete
nedsættelse pga. gener, som var tilkommet efter arbejdsskaden.
4. Nedsættelsen af godtgørelsen ved arbejdsskade med multiple skader kan kun ske, hvis den
forudbestående/konkurrerende skade udgør mindst 5 procentpoint for hver arbejdsskadede
legemsdel isoleret set. AES skal således vurdere hver enkelt af de forudbestående/konkurrerende
skader/sygdomme for sig, og ikke summere mange mindre gener fra flere legemsdele sammen.
45
Dette er en ændring af gældende praksis, men vedrører meget få sager. En manuel gennemgang
af 264 afgørelser om varigt mén viser, at der i sager med multiple skader
46
, kun var sket nedsættelse
i 2 sager pga. forudbestående/konkurrerende skade i flere legemsdele. Dette svarer, med meget
stor grad af usikkerhed, til samlet ca. 75-100 sager om året.
5.
Nedsættelsen af godtgørelsen pga. ”prognose”
47
, skal ske ud fra mere klare og enkle kriterier end
i dag. Kriterierne kan være:
a. Klart definerede vilkår til den forudbestående/konkurrerende sygdom. Der kan kun ske
nedsættelse ud fra prognosehensyn, hvis en forudbestående sygdom har et bestemt
omfang, fx at slidgigt i den arbejdsskadede legemsdel er ”svær.” Dermed undgås konkret
vurdering af, om fx nogle symptomer skyldes efterfølgende forværring relateret til
”middelsvær” slidgigt.
b. Der opstilles klart definerede kriterier for størrelsen af nedsættelsen. I praksis er der fx nogle
45
Eksempel: Ved en arbejdsulykke pådrager tilskadekomne sig flere skader; skade i lænd, skulder og håndled. Det samlede mén er 15
procent; 5 % for hånd, 5 % for skulder og 5 % for lænd. Forud for arbejdsskaden havde tilskadekomne tilbagevendende rygsmerter
(på 2-3 procentpoint) og kroniske lette smerter i skulder, og normal bevægelighed i skulder (på 2-3 procentpoint). Tilskadekomnes mén
pga. arbejdsskaden nedsættes ikke, fordi de forudbestående skader, hverken i lænd eller skulder isoleret set var på 5 procentpoint
46
I 69 af de 264 sager var der multiple skader (ca. 25 %), og kun i 2 af disse 69 sager, skete der nedsættelse pga.
forudbestående/konkurrerende skader i flere legemsdele.
47
Prognose er en forudbestående sygdom, som ville have udviklet sig uafhængig af arbejdsskaden, og, uanset arbejdsskaden, ville
have medført gener/skade. Se bilag 2.
106
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0108.png
typesituationer, som dominerer i sagsbehandlingen. Det er fx slidgigt i knæ, hofte, lænd og
skulder. Der kan opstilles kriterier for, hvornår det skal lægges til grund, at det fx er en
forudbestående svær slidgigt, som er årsag til protese i knæet, samt at det skal lægges til
grund, at protesen ville være velfungerende uden arbejdsskaden. AES kan derefter kun
tilkende godtgørelse for mén, hvis protesen ikke er velfungerende, eller der er mén som
overstiger mén for protesen i sig selv.
48
Også dette vilkår (5) tager udgangspunkt i gældende praksis. En manuel gennemgang af 264 afgørelser
om varigt mén viser, at der skete nedsættelse i 5 sager pga.
”prognose”. Dette svarer, med meget stor
grad af usikkerhed, til samlet ca. 180-200 sager om året. Hertil kommer de sager, hvor der efter vurdering
af ”prognose” ikke sker nedsættelse af godtgørelsen.
6B - Forslag til fremtidig model for nedsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne:
Lovens § 12 om nedsættelse justeres. Som i dag anses det fulde tab af erhvervsevne for at være en følge
af arbejdsskaden - medmindre AES kan løfte bevisbyrden for, at det er overvejende sandsynligt, at hele
eller dele af tabet skyldes andre forhold. AES nedsætter herefter erstatningen som i dag, dog med følgende
justeringer:
1. Nedsættelsens størrelse fastsættes i loven som brøker og alene brøkerne 1/3, 1/2 og 2/3 og 1/1. I dag
er der ingen lovfastsat ramme for størrelsen af nedsættelsen. Dette betyder, at nedsættelsen kan ske
med 5, 10, 15, 20 procentpoint etc. I mange tilfælde sker nedsættelsen med en brøk, eksempelvis 1/6,
1/3, 1/2, 3/5, 1/1.
2. Der opstilles klart definerede krav til sygdomme efter skaden, før der kan ske nedsættelse. Der kan
kun ske nedsættelse, hvis de konkurrerende sygdomme/skader fremgår af lægelige journaler (samme
som punkt 4 ovenfor ved mén).
En manuel gennemgang af 257 afgørelser om tab af erhvervsevne fra 2022 viser, at erstatningen blev
nedsat i ca. 25 procent af afgørelserne. Hertil kom, at der blev vurderet, om erstatningen skulle nedsættes
i 28 procent af sagerne. Modellen vil medføre en administrativ lettelse i den fjerdedel af afgørelserne, hvor
erstatningen nedsættes. Modellen vil også medføre en lettelse af sagsbehandlingen i en stor andel af de
sager, hvor nedsættelser overvejes (i 28 procent). Årsagen er, at det i en stor andel af disse sager
fremadrettet vil være mere klart, at der ikke kan ske nedsættelse - fordi der skal ske nedsættelse med 1/3
eller mere. Ud fra gennemgangen af de 257 sager kan det,
med meget stor usikkerhed, skønnes,
at der
efter modellen vil ske ændret nedsættelse i ca. 400-500 sager årligt og bortfald af nedsættelse i ca. 100-
200 sager årligt. Se yderligere i bilag 6.
Anden lovgivning
betydning for fastsættelse af det varige mén efter erstatningsansvarsloven?
Forslaget til ny model for nedsættelse (§ 12) har ikke betydning for anden lovgivning. Vurdering af det samlede
varige mén vil fortsat være det samme efter erstatningsansvarslovens § 4 og efter arbejdsskadesikringslovens
§ 18. Der er heller ikke i dag sammenfald mellem årsagsvurderingen efter erstatningsansvarsloven og reglerne
om nedsættelse i arbejdsskadesikringslovens § 12. Det samlede mén vil derfor som i dag skulle vurderes ens
48
Eksempelvis er mén for velfungerende protese 10 procent. Der kan derefter kun tilkendes mén for arbejdsskaden, hvis den samlede
méngrad overstiger 15 procent.
107
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0109.png
efter de to love og der vil fortsat, som i dag, være forskel på vurderingen af nedsættelse.
Foreløbig vurdering af forslagets konsekvenser
Nedenfor er en foreløbig vurdering af forslagets forventede konsekvenser.
Administration
forventede implementerings- og driftsomkostninger
Det vurderes med usikkerhed, at der årligt foretages vurdering af forudbestående og konkurrerende skader
i ca. 6-8.000 sager med godtgørelse for varigt mén. Hertil kommer et antal sager om erstatning for tab af
erhvervsevne, som er forholdsvist mindre end antallet af sager med godtgørelse om varigt mén.
Forslaget vil generelt medføre en mere klar, ensartet og fast praksis for disse vurderinger. Det skyldes, at
der opstilles mere faste rammer for, hvilke forudbestående gener/skader/sygdomme, som medfører
nedsættelse, mere faste rammer for, i hvor lang tid/hvilken periode den forudbestående skade skal have
været til stede og mere faste rammer for størrelsen af nedsættelsen.
Dermed medfører forslaget, at AES skal anvende færre ressourcer, da der ikke skal foretages en konkret
skønsmæssig vurdering af de samlede konkurrerende gener. Hertil forventes forslaget at medføre et fald i
andelen af klager og en højere tiltrædelsesprocent i Ankestyrelsen, samt færre anmodninger om
forvaltningsretlig genoptagelse af vurderingen af nedsættelse, fordi denne i højere grad sker ud fra klare
kriterier.
Derudover kan AES målrette sagsoplysningen bedre, sådan at de nødvendige oplysninger indhentes på
det mest hensigtsmæssige tidspunkt. Derved reduceres antallet af sagsskridt i disse sager samtidig med,
at vurderingerne sker på et bedre faktuelt grundlag som også, i større grad end i dag, afspejler den faglige
vurdering af, om der kan ske nedsættelse af godtgørelsen for varigt mén.
Det forventes, at forslaget medfører mindre implementeringsomkostninger til omstilling af administration
og systemer, herunder justering af afgørelsestekster.
Sagsbehandlingstid
Det forventes, at forslaget medfører en kortere sagsbehandlingstid i de berørte sager. Det skyldes færre
sagsskridt/håndteringer, samt færre svære juridiske og lægefaglige vurderinger.
Det forventes, at der i en andel af de 6-8.000 sager om varigt mén skal hentes færre oplysninger og/eller
oplysningerne kan hentes samlet, fordi kriterierne for nedsættelse bliver mere klare og enkle.
I de sager, hvor der ikke skal indhentes yderligere oplysninger, kan der i gennemsnit spares ca. 3-4 uger
af sagsbehandlingen. I nogle sager kan oplysningerne dog indhentes inden tilskadekomne er
helbredsmæssig stationær
fx fordi AES har modtaget sagen kort tid efter ulykken. I de sager vil der være
en administrativ lettelse ved, at oplysningerne hentes samtidigt, men ikke nødvendigvis en kortere
sagsbehandlingstid.
49
49
AES modtager f.eks. anmeldelsen 3 mdr. efter ulykken. AES henter journaloplysninger om forudbestående skader. Disse kan
indhentes inden skaden er stationær. AES kan derfor i sagen indhente en speciallægeerklæring på det tidligst mulige tidspunkt, selv
om der er fremkommet oplysninger om forudbestående skader. Omvendt vil AES ikke kunne hente speciallægeerklæringen på det
tidligst mulige tidspunkt, hvis AES modtager sagen lang tid efter ulykken. Det skyldes, at AES skal indhente oplysninger om de
forudbestående skader, inden AES indhenter en speciallægeerklæring.
108
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0110.png
Tilskadekomne og eventuelle øvrige parter
Med forslaget sker nedsættelsen efter klare regler, der er mere gennemskuelige for parterne. Det forventes
dermed, at både tilskadekomne og forsikringsselskaberne med den beskrevne model i langt højere grad
kan gennemskue, hvilke oplysninger, som er relevante for AES, samt hvornår og hvor meget AES kan
nedsætte godtgørelsen/erstatningen.
Endvidere forventes det, at forsikringsselskaberne kan anvende færre ressourcer på kontrol af AES´
afgørelser, når afgørelserne træffes ud fra lovfæstede, klarere, enklere og faste rammer.
Det forventes ikke, at forslaget har betydning for tilskadekomnes mulighed til at få sagen genoptaget.
Årsagen er, at forslaget som udgangspunkt, og for de fleste sager, kodificerer gældende praksis.
Forventede konsekvenser for erstatningsudgifterne
Godtgørelse for varigt mén:
Forslaget skønnes med meget stor usikkerhed at have konsekvenser for erstatningsudgifterne til
godtgørelse for varigt mén med ca. 20,5 mio. kr. årligt. Se bilag 5.
Årsagen er, at der pga. kriterie 1 ikke vil ske nedsættelse af godtgørelsen med 2 eller 3 procentpoint, men
kun med mindst 5 procentpoint. Det vurderes derfor, at der vil ske nedsættelse i et færre antal sager end
i dag.
De øvrige kriterier vedrørende varigt mén kan også medføre, at nogle sager får et andet udfald end efter
gældende regler. Det er forventningen, at kriterie 2-4 vil medføre, at et mindre antal sager, som i dag kan
ende med nedsættelse af godtgørelsen, fremadrettet ikke får nedsat godtgørelsen for varigt mén. Der
forventes dog at være et betydeligt overlap mellem sager, der fremadrettet ikke vil medføre nedsættelse
som følge af kriterie 1 og kriterie 2-4.
Som det fremgår ovenfor af manuel gennemgang af 264 sager, forventes det, at der er få sager, som vil
blive omfattet af kriterie 3 og 4.
Kriterie 5 forventes også at omfatte et beskedent antal sager. Kriterie 5 kan påvirke udgifterne til
godtgørelse for varigt mén. Kriterie 5 tager dog også udgangspunkt i gældende praksis, og der forventes
derfor beskeden økonomisk effekt på erstatningsudgifterne.
Samlet set vurderes det, at forslaget vil medføre højere udgifter til godtgørelse for varigt mén på omkring
17,5 mio. kr. Denne vurdering er meget usikker, blandt andet fordi idet det ikke har været muligt at trække
data fra ANS om, hvor mange sager AES nedsætter og om, hvor meget AES nedsætter godtgørelsen for
varigt mén.
Tab af erhvervsevne:
Modellen med faste intervaller for nedsættelse af tab af erhvervsevne vil påvirke erstatningen i de
konkrete
sager. Det vil kræve en yderligere analyse, for at vurdere om, og eventuelt i hvilket omfang modellen vil
påvirke de samlede erstatningsudgifter. Se yderligere i bilag 6.
109
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0111.png
Sammenhæng med arbejdsskadeaftalen og lov vedtaget den 7. december 2023
Forslaget understøtter det politiske mål om gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 7 måneder (alle sager) og
20 måneder (førstegangsafgørelse om tab af erhvervsevne). Da der er tale om et væsentligt antal sager (ca.
6-8.000 sager om varigt mén) vil der være en effekt på sagsbehandlingstiden. Endvidere forefindes en række
yderligere sammenhænge med arbejdsskadeaftalen:
Forslaget understøtter aftalens forslag om, at sagsbehandlingstiden forkortes, så den tilskadekomne
hurtigere får klarhed over sin økonomiske situation, samtidig med at de samlede sagsforløb forenkles,
så sagerne ikke trækker unødigt ud.
Forslaget hænger naturligt sammen med arbejdsskadeaftalens aftale om ny og mere klar og enkel
metode for fastsættelse af årsløn (§ 24). Denne skal fastsættes ud fra i loven klart definerede kriterier
og med afgrænsede, udtømmende undtagelser.
Ved lovændring vedtaget 7. december 2023 indføres begrænsninger i parternes adgang til at
anlægge retssag. Søgsmål skal anlægges mod Ankestyrelsen. Det betyder, at parten skal anke
sagens afgørelse til Ankestyrelsen (udnyttelse af rekursadgang), hvis der skal kunne anlægges
retssag. Forslag til justering af reglerne om nedsættelse (§ 12) medfører ikke yderligere begrænsninger
i muligheden for at anlægge retssag. Tværtimod vil det efter modellen være mere tydeligt for sagens
parter, om AES´ afgørelse om nedsættelse af godtgørelse for varigt mén er korrekt, jf. ovenfor. Det
har den konsekvens, at det bliver mere klart for parterne, end i dag, hvornår en afgørelse bør
påklages, således at der sker en ny vurdering af nedsættelse af det varige mén i Ankestyrelsen.
Forudsætninger, forbehold og uddybende observationer ved forslaget
Antalsforudsætninger og vurderinger af besparelser er ikke foretaget på baggrund af større statistiske eller
datamæssige analyser og i visse tilfælde er de baseret på erfaringsmæssige vurderinger, hvorfor den faktiske
effekt af forslaget kræver nærmere analyse i det omfang, det er muligt på baggrund af data.
Bilag:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Kort om reglerne
Om ’prognose’
Mulige løsninger uden lovændring
Opgørelse over antal afgørelser i 2022, fordelt på méngrad
Manuel gennemgang af 264 afgørelser med tilkendt méngodtgørelse
Manuel gennemgang af 257 afgørelser med erstatning for tab af erhvervsevne
110
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0112.png
Bilag 1: Kort om reglerne
Betingelserne for nedsættelse er defineret i arbejdsskadesikringslovens § 12. Nedsættelse i godtgørelsen for
varigt mén kan ifølge Ankestyrelsens principmeddelelse 173-11 ske, når enten:
forudbestående eller konkurrerende skade/sygdom allerede har medført helbredsmæssige gener
inden arbejdsskaden, eller
hvis forudbestående skade/sygdom med overvejende sandsynlighed ud fra en lægefaglig
bedømmelse medfører nærliggende risiko for, at lidelsen uafhængigt af arbejdsskaden vil medføre
væsentlig helbredsforringelse (prognose, se bilag 2).
Den væsentligste årsag til, at Ankestyrelsen ændrer AES’ afgørelse om mén er, at Ankestyrelsen har en anden
lægefaglig
vurdering. En ændring som følge af en anden lægefaglig vurdering kan skyldes en væsentlig anden
vurdering af skadens art og omfang. Det kan også dreje sig om en væsentlig anden vurdering af grundlaget
for nedsættelse af méngraden (fradrag), herunder også fradragets størrelse. Ved større ændringer i det varige
mén er ændringen typisk begrundet i, at Ankestyrelsen vurderer spørgsmålet om fradrag anderledes.
50
Bilag 2:
Om ”prognose”
”Prognose” anvendes om en forudbestående tilstand, som ikke nødvendigvis har medført gener før
arbejdsskaden, men som ville have udviklet sig uden skaden. Det kan fx være slidgigt, hvor tilskadekomne
før skaden kan være uden symptomer for slidgigt i fx knæ eller ryg og hvor slidgigten først opdages i
forbindelse med undersøgelser efter arbejdsskaden. Når mén for arbejdsskaden skal fastsættes, kan der
opstå bevismæssig tvivl og lægefaglig tvivl, om slidgigten er medvirkende årsag til de nuværende gener.
Udgangspunktet er, at AES ikke kan trække fra for alderssvarende slidgigt, som ikke har givet symptomer.
For at der kan foretages fradrag for slidgigt, skal der være tale om fremskreden slidgigt, som ville blive
symptomgivende indenfor en kortere tidshorisont (maksimalt 6 måneder), eller slidgigt, som har givet
symptomer de seneste 2-3 år før arbejdsskaden. For andre sygdomme er tidshorisonten anderledes, og der
foretages også her en konkret vurdering.
Bilag 3: Mulige løsninger uden lovændring
AES kan foretage justeringer af praksis omkring sagsoplysning, samarbejde med eksterne lægekonsulenter
mv. uden ændring af lovens § 12. Der er også muligheder for præcisering af gældende ret, jf. nedenfor.
Nedenstående medfører imidlertid kun mindre justeringer og præciseringer. AES vil trods nedenstående skulle
indhente stort set samme oplysninger og foretage de samme juridiske og lægefaglige vurderinger på
baggrund af konkret vurdering i hver enkelt sag
dog kan dette ske under mere klare rammer.
En væsentlig udfordring ved justering af praksis er, at hverken en vejledning fra Arbejdstilsynet eller
Ankestyrelsens principmeddelelser er bindende på samme måde som ny lov/bekendtgørelse. Vejledning og
principmeddelelser skal vejlede indenfor gældende lovgivningsmæssige rammer, herunder under
hensyntagen til praksis siden 1978, hvor bestemmelsen blev indsat i loven, samt praksis efter
erstatningsansvarsloven hvor den samme bestemmelse blev indsat i 1984.
Mulige præciseringer/mindre justeringer indenfor gældende lov:
50
Se Ankestyrelsens redegørelse om behandling af klagesager fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for 2021 kap. 5
111
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0113.png
Justering/opdatering af méntabellen vedrørende nedsættelse af méngodtgørelsen. Der kan muligvis
fx oplistes de væsentlige momenter for hvornår der kan ske nedsættelse efter § 12. Fx for udvalgte
områder som slidgigt og ”prognose”.
Ankestyrelsen offentliggør nye principmeddelelser om § 12.
Mere tydelig og bindende vejledning om nedsættelse
fx via vejledning om mén/nedsættelse udstedt
af Arbejdstilsynet.
Ankestyrelsen og AES opnår større enighed om de lægelige vurderinger på særområder.
Arbejde med mere ensartet sprogbrug
ved kommunikation fra AES til læger og ved at AES stiller
krav til speciallæger mv. om ensartet sprogbrug.
Bilag 4: Opgørelse over antal afgørelser i 2022, fordelt på méngrad
Fra AES-Arbejdsskadestatistik for 2022 (https://www.aes.dk/dokument/aes-arbejdsskadestatistik-2022)
112
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0114.png
Bilag 5: Manuel gennemgang af 264 afgørelser med tilkendt méngodtgørelse
AES har foretaget en stikprøve af 264 afgørelser med positivt varigt mén truffet i 2022. Der er tale om et
begrænset antal sager sammenholdt med de ca. 10.0000 afgørelser med positivt mén, der træffes årligt.
Resultatet kan derfor ikke overføres direkte til den samlede portefølje.
Nedenstående beregninger er derfor behæftet med
meget
stor usikkerhed. Det fremgår af de to
nedenstående tabeller, at i 60 procent af de sager, hvor der sker nedsættelse, sker nedsættelserne i dag
med hele 5 procentpoint (5,10,15,20). I de øvrige 40 procent, er nedsættelsen sket med skæve procenter.
Langt hovedparten af disse er nedsættelser med 2-3 procentpoint.
Ud fra gennemgangen af de 264 sager kan det, med meget stor usikkerhed, skønnes, at der efter modellen
ikke vil ske nedsættelse i ca. 900 sager årligt. Af de 900 sager sker nedsættelse med 2-3 procentpoint i 640
sager, og med 7-8 procentpoint mv. i ca. 260 sager. I denne sidste gruppe vil nedsættelsen også blive lidt
mindre end i dag, i det nedsættelsen alene vil kunne ske med 5 eller 10 procentpoint.
Bortfald af nedsættelse på méngodtgørelse med hhv. 2-3 procentpoint i ca. 900 sager vil medføre højere
erstatningsudgifter på ca. 20,5 mio. kr.
51
, når der justeres for alder. Det bemærkes, at de samlede udgifter
til méngodtgørelse i 2020 var 751 mio. kr. og i 2021 var 824 mio. kr.
Tabel: Gennemgang af 264 sager med afgørelse om mén på mindst 5 procent
Antal
Nedsat med 2 procentpoint
Nedsat med 3 procentpoint
Nedsat med 5 procentpoint
Nedsat med 7-8 procentpoint
Nedsat med 10 procentpoint
Nedsat med 12-13 procentpoint
Nedsat med 15 procentpoint
Nedsat med 20 procentpoint
Nedsat med 2, 3, 7-8, 12-13
(skæve) procentpoint
Nedsat med 2-3 procentpoint
Nedsat med 5, 10, 15 eller 20
procentpoint
9
8
19
5
12
2
4
1
24
17
36
Procent sager
med nedsættelse
15,0%
13,3%
31,7%
8,3%
20,0%
3,3%
6,7%
1,7%
40,0%
28,3%
60,0%
Andel af samlet
stikprøve (264)
3,4%
3,0%
7,2%
1,9%
4,5%
0,8%
1,5%
0,4%
9,1%
6,4%
13,6%
Antal sager i
samlet portefølje
52
340
300
720
190
450
80
150
40
910
640
1360
Gennemgangen af de 264 afgørelser om godtgørelse for varigt mén fra 2022 viser også, at i 28 sager (10
procent) blev ménet fastsat direkte efter et punkt i méntabellen.
51
100 % mén er i 2023 979.000 kr. Méngodtgørelsen nedsættes med 1 % for hvert år tilskadekomne var ældre end 40 år på skadens
tidspunkt. For en 40-årig er fx 10 % mén i 2023 96.921 kr., 1 procentpoint er således 9.692 kr. Justeret for alder (46) svarer 1 procent
til 9105 kr. Se
www.aes.dk.
De 20,5 mio. kr. fremkommer således: 910 sager X hhv. 2-3 procentpoint = 2.254 procentpoint X 9.105
kr. = 20.522.670 kr.
52
Det skønnede antal,
h
vis andelen er den samme i de ca. 10.000 sager med mén på 5 pct. eller mere.
113
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0115.png
I 233 af de 264 sager (88 procent) blev ménet fastsat efter sammenligning med et punkt i méntabellen. Det
vil sige, at de konkrete skadesfølger ikke kunne henføres 1:1 under ét bestemt punkt i tabellen. På baggrund
af de konkrete forhold i sagen kunne AES imidlertid sammenligne den konkrete skade med ét eller flere
punkter i tabellen. Der er således i disse afgørelser tale om en skønsmæssig vurdering. Sagens parter kan
således i større grad, end tilfældet er for sager der kan afgøres direkte efter tabellen, pege på faktiske forhold,
der efter partens opfattelse skal medføre et ændret resultat.
Kun i 3 af de 264 sager (1 procent) blev ménet fastsat efter et skøn uden sammenligning med punkter i
méntabellen.
I 69 af sagerne havde tilskadekomne pådraget sig multiple skader (skader i flere legemsdele) (26 procent).
Der er tale om en stikprøve af et mindre antal sager
53
, og der er stor usikkerhed om, hvorvidt gennemgangens
resultat er repræsentativ for hele porteføljen af afgørelser med varigt mén.
Bilag 6: Manuel gennemgang af 257 afgørelser med erstatning for tab af erhvervsevne
AES har foretaget en stikprøve af 257 afgørelser, hvor der blev tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne.
Der er tale om et begrænset antal sager sammenholdt med de ca. 5-7.000 afgørelser med positivt tab af
erhvervsevne på 15 procent eller mere, der træffes årligt.
54
Resultatet kan derfor ikke overføres direkte til den
samlede portefølje.
Resultat af vurdering i sagen
Erstatningen blev nedsat
AES tog i afgørelsen stilling til nedsættelse, men erstatningen blev ikke nedsat
AES tog i afgørelsen ikke stilling til nedsættelse
Andel
25 pct.
28 pct.
47 pct.
Den manuelle gennemgang af 257 afgørelser om tab af erhvervsevne fra 2022 viser,
at erstatningen blev nedsat i ca. 25 procent af afgørelserne (63 sager)
o
i 43 af disse 63 afgørelser, skete nedsættelsen med en brøk
i halvdelen af de sager, hvor erstatningen blev nedsat, skete nedsættelsen med en
af de brøker som foreslås ovenfor i ny metode til nedsættelse af erstatning for tab af
erhvervsevne (nedsættelse med 1/3,1/2, eller 2/3)
i den anden halvdel af afgørelserne blev erstatningen nedsat med
mere end 2/3 (3 sager)
ca. 40 procent (4 sager)
ca. 1/4 (13 sager)
ca. 1/5 (4 sager)
mindre end 1/5 (4 sager)
o
i ingen af de gennemgåede sager, blev erstatningen nedsat pga. prognose-synspunkt (at
sygdommen ville være opstået uanset arbejdsskaden)
at der i 28 procent af afgørelserne blev vurderet, om erstatningen skulle nedsættes, men uden at
erstatningen blev nedsat
53
54
AES traf i 2022 6.305 afgørelser om mén med 5 procent eller mere, jf. Arbejdsskadestatistikken for 2022 tabel I.4.3.
Se Arbejdsskadestatistikken for 2022 tabel I.4.5, som viser antal afgørelser om erhvervsevnetab på 15 procent eller mere. I 2018 traf
AES 5.835 afgørelser, i 2019: 5.928 afgørelser, i 2020: 6.369 afgørelser, i 2021: 5.537 afgørelser og i 2022: 4.366 afgørelser
(produktionen var påvirket af overgang til ANS.)
114
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0116.png
at der ikke er taget stilling til nedsættelse i ca. 47 procent af sagerne.
Antal
3
9
3
9
2
4
12
5
8
4
4
Andel
4,8%
14,3%
4,8%
14,3%
3,2%
6,3%
19,0%
7,9%
12,7%
6,3%
6,3%
Omregnet til den fjerdedel af de 5.000
afgørelser, hvor der sker nedsættelse
60
179
60
179
40
79
238
99
159
79
79
Størrelsen på nedsættelsen af
erstatningen
Mere end 2/3
Med 2/3
Med 3/5
Med �½
Med ca. 40 pct.
Med 2/5
Med 1/3
Med ¼
Med ca. ¼
Med 1/5
Med mindre end 1/5
Ovenstående tabel viser fordelingen af de 257 gennemgåede sager mht. størrelsen af nedsættelsen, samt et
bud på, i hvor mange sager der samlet set sker nedsættelsen på et år. Tallene i sidste kolonne er et skøn,
og behæftet med meget stor usikkerhed, jf. der kun er gennemgået 257 sager.
Ud fra gennemgangen af de 257 sager kan det, med meget stor usikkerhed, skønnes, at der efter modellen
vil ske
ændret nedsættelse i ca. 400-500 sager årligt
55
bortfald af nedsættelse i ca. 100-200 sager årligt
56
Modellen med faste intervaller for nedsættelse af tab af erhvervsevne vil derfor påvirke erstatningen i de
konkrete sager.
Det vil kræve en yderligere analyse for at vurdere om, og eventuelt i hvilket omfang modellen
vil påvirke de samlede erstatningsudgifter.
55
56
De afgørelser som i dag nedsættes med mere end 2/3, 3/5, 2/5 og ca. 40 pct. Og nogle af sagerne med ¼ og ca. ¼
De afgørelser som i dag nedsættes med mindre end ¼ og nogle af sagerne, som i dag nedsættes med ca. 1/4
115
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0117.png
Forslag 7
Forenkling af afgørelser om erstatning ved fleksjob - én afgørelse og
løbende regulering
Opsummering
Efter gældende regler har tilskadekomne,
som er visiteret til fleksjob, ofte meget lange
sagsforløb i AES. Sagen kan som
udgangspunkt først endeligt afsluttes, når
kommunen tilkender permanent fleksjob
det vil sige, når tilskadekomne ansættes i
andet fleksjob efter fyldte 40 år. I den
årrække sagen verserer i AES, tager AES
sagen op til revision ca. en gang årligt.
Det foreslås, at AES fremadrettet opgør
tabet af erhvervsevne én gang ved fleksjob. Det meget lange sagsforløb med mange revisioner erstattes af
en model, hvor AES træffer én afgørelse om retten til erstatning
derefter udbetales erstatningen månedligt
med automatiseret og systemunderstøttet løbende regulering af erstatningen på baggrund af indberetning til
indkomstregisteret (fx løn, fleksløntilskud og ledighedsydelse). Af hensyn til forenkling og en smidig proces, og
for at sikre hurtig og korrekt udbetaling, bør reguleringsopgaven og udbetalingsopgaven i alle sager (også
arbejdsulykker) ligge hos AES. Sagsbehandlingsprocessen vil herefter være den samme i sager efter § 17 a,
som i sager hvor der er tilkendt godtgørelse efter den nye ordning om uddannelsesgodtgørelse.
57
De væsentligste (positive og negative) konsekvenser ved forslaget:
AES’ sagsbehandlingstid frem til den endelige afgørelse
bliver meget kortere (flere år).
Tilskadekomne vil samlet set opleve et forbedret system, hvor retten til erstatning ikke ændres, hvor
tilskadekomne løbende får udbetalt den korrekte erstatning, samt hvor tilskadekomne slipper for
belastningen ved at have en uafsluttet sag med hyppige revisioner.
Tilskadekomne vil ikke som i dag blive mødt med krav om tilbagebetaling af erstatning. AES vil
fremadrettet regulere erstatningen løbende, hvorfor der ikke sker for stor udbetaling. AES skal derfor
ikke som i dag træffe afgørelser om tilbagebetaling, men kan foretage eventuelle reguleringer,
samtidigt med at indkomsten i fleksjobbet ændres.
Administrationen af området, som siden 2006 har været præget af løbende og stigende kompleksitet
på grund af gentagne ændringer i regler og praksis, bliver med forslaget væsentligt mere enkel i ca.
400-1.000 sager om året, herunder da AES ikke skal træffe mange midlertidige afgørelser (revisioner)
i disse sager. Derfor frigives sagsbehandlerressourcer til de øvrige sager om tab af erhvervsevne.
De skønsmæssige vurderinger efter § 17 a begrænses væsentligt, blandt andet da vurderinger efter
§ 12 i revisionsafgørelserne og anmodninger om delvis kapitalisering udgår.
Forslaget ventes at medføre færre klager
idet der efter forslaget er én afgørelse om erstatning,
hvorefter AES træffer reguleringsafgørelser ud fra registeroplysninger fra indkomstregisteret.
57
Processen vil også i stor grad ligne udbetalingsprocesserne i Udbetaling Danmark
.
116
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0118.png
Forslaget vurderes ikke at have betydning for tilskadekomnes eventuelle ret til erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven. Årsagen er, at
når kommunen visiterer tilskadekomne til fleksjob, er det ofte muligt for forsikringsselskabet - også i
dag- at vurdere, om der er ret til erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven og
dermed stoppe for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste. Selskabets vurdering er uafhængig af,
hvornår AES træffer afgørelse. Forslaget ændrer således ikke på samspillet mellem
arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven.
Baggrund
Efter gældende regler har tilskadekomne, som er visiteret til fleksjob, ofte meget lange sagsforløb i AES. I
forbindelse med fleks-/FØP-reformen blev der pr. 1. januar 2013 indført midlertidige fleksjob, der medførte,
at AES herefter ikke har kunnet træffe endelig afgørelse, før en tilskadekommen har fået permanent fleksjob.
58
Det indebærer en væsentlig udfordring for AES’ behandling af erstatning for tab af erhvervsevne og
sagsforløbets samlede sagsbehandlingstid, idet AES ikke kan træffe endelig afgørelse, når tilskadekomne
ansættes i det første fleksjob (modsat før 2013). Sagsforløbet i AES indeholder blandt andet en afgørelse om
tab af erhvervsevne, når tilskadekomne er visiteret til fleksjob, derefter en periode på ca. 9-18 mdr. uden
sagsbehandling, før AES tager sagen op til revision
med sagsbehandlingstid i revisionsforløbet på op til 12
måneder. Ved revisionsafgørelsen justeres erstatningen bagudrettet og fremadrettet, og der træffes afgørelse
om eventuel tilbagebetaling.
Dette forløb gentages mange gange, frem til AES kan træffe endelig afgørelse. Endvidere skal AES, uanset
den endelige afgørelse, genoptage sagen, hvis tilskadekomne anmoder om genoptagelse pga. efterfølgende
overgang til ledighedsydelse.
Figur 1: Proces for tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne ved fleksjob i dag
Forslag til fremtidig model
Med den foreslåede model nedenfor vil AES kunne forbedre administrationen og sagsbehandlingen i anslået
mellem 400-1.000
59
sager årligt, hvor erstatning for tab af erhvervsevne ved fleksjob vurderes.
58
59
Permanent fleksjob: Tilskadekomne ansat i 2. fleksjob efter det fyldte 40. år.
Det er ikke muligt at udtrække data vedrørende antallet af sager, hvor tilskadekomne er tilkendt fleksjob. Antallet er derfor baseret
på et skøn og behæftet med usikkerhed.
117
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0119.png
Den foreslåede model
60
Det foreslås, at AES træffer endelig afgørelse ved visitation til fleksjob og udbetaler derefter månedlig
erstatning, så længe tilskadekomne er i fleksjob-systemet. Det vil sikre en proces med færrest mulige
sagsskridt og håndteringer. Derudover vil erstatningen - som i dag - blive beregnet på baggrund af den
faktiske lønnedgang. Dvs. forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller løn
og flekslønstilskud.
Som led i modellen sker der løbende en automatiseret og systemunderstøttet regulering af erstatningen
på baggrund af indberetning til indkomstregisteret om øvrige indkomster
løn, fleksløntilskud og
ledighedsydelse.
Opgaven med at udbetale erstatningen efter § 17 a samles i AES, fordi hvis der skal foretages løbende
justeringer i erstatningsbeløbet, gøres det bedst fra ét samlet sted.
Modellen vedrører både ulykkessager og erhvervssygdomssager.
Figur 2: Proces for tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne ved fleksjob efter foreslået model
Erstatningen vil som i dag blive beregnet på baggrund af den faktiske lønnedgang. Dvs. forskellen mellem
indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller løn og flekslønstilskud. Der er således tale om en
enkel og klar vurdering på grundlag af indberetninger til Skat, og ikke en skønsmæssig vurdering på
baggrund af lægelige og kommunale oplysninger, fleksjobbevis mv.
Ovenstående model vil medføre, at erstatningen altid udbetales som en månedlig erstatning. Modsat i dag
kan tilskadekomne således ikke få udbetalt erstatningen som kapitalbeløb, når tilskadekomne ansættes i
et varigt fleksjob.
60
Modellen er foreslået ud fra en
sagsbehandling/ressourcer/administration.
samfundsøkonomisk
betragtning,
samt
en
vurdering
af
effekt
for
ETAB-
118
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0120.png
I de konkrete sager sikrer forslaget:
en kortere sagsbehandlingstid,
færre revisionsafgørelser,
en endelig afgørelse om tab af erhvervsevne tidligere i sagens forløb,
enkle og klare kriterier for beregning af tab af erhvervsevne ved fleksjob,
at løntabet alene beregnes på baggrund af indberetninger til indkomstregisteret, samt
at den korrekte erstatning udbetales, og at tilskadekomne ikke bliver mødt med tilbagebetalingskrav.
Af hensyn til det bedst mulige forløb for tilskadekomne ved de løbende reguleringer, en enkel administration,
og for at sikre hurtig og korrekt udbetaling, bør reguleringsopgaven og udbetalingsopgaven i ulykkessagerne
ligge hos AES. AES har adgang til indkomstregisteret, AES har afgørelseskompetencen i sagerne, og AES
har i forvejen udbetalingsopgaven i erhvervssygdomssagerne. Derudover skal AES indføre tilsvarende
reguleringsopgaver og udbetalingsprocesser i alle sager, hvor der tilkendes uddannelsesgodtgørelse, både
ulykkes- og erhvervssygdomssager. AES vil derfor kunne bruge den viden, processer, systemer m.v. som
allerede eksisterer i AES og ATP, og som videreudvikles i forbindelse med implementeringen af
uddannelsesgodtgørelse.
Opgaven med den løbende opfølgning flyttes fra sagsbehandlingen i den specialiserede ETAB-sektion til
kunderådgivere i AES-Udbetaling samtidig med, at opgaven med den løbende opfølgning bliver væsentlig
mindre. Dette skyldes, at reguleringerne vil være automatiserede, og at der ikke længere skal foretages
juridiske vurderinger og træffes afgørelser i forbindelse med opfølgningen. Der er derfor samlet set tale om en
ikke ubetydelig administrativ lettelse for AES.
Forslaget indebærer, at der skal foretages løbende reguleringer af det beløb, der skal udbetales. Denne
regulering skal AES foretage i alle sager, uanset om der er tale om en ulykkes- eller erhvervssygdomssag.
Forslaget vil kræve ændringer i:
Arbejdsskadesikringslovens § 17 a.
Reglerne om udbetaling af erstatningen.
Endvidere skal der fastsættes særlige regler om efterregulering i erstatningen.
Foreløbig vurdering af forslagets konsekvenser
Nedenfor er en foreløbig vurdering af forslagets forventede konsekvenser.
Administration
forventede implementerings- og driftsomkostninger
Det forventes, at forslaget vil have en række konsekvenser, herunder
Betydelig færre afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne (alle revisionsafgørelserne
vedrørende § 17 a falder bort, 400-1000 sager årligt).
Færre klager
idet et stort antal afgørelser falder bort.
Væsentligt fald i antal afgørelser, hvor AES skal tage stilling til mulig tilbagebetaling.
Færre rykkere og hastesager
sager, hvor en løbende ydelse skal standses eller nedsættes,
bortfalder helt.
Ressourceforbruget til afgørelser mindskes væsentligt.
De skønsmæssige vurderinger efter § 17 a begrænses væsentligt
o
vurderinger efter § 12 i revisionsafgørelserne udgår, se bilag 2
119
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0121.png
AES skal ikke længere træffe delte afgørelser, det vil sige afgørelser om hel eller delvis
kapitalisering (skønsmæssige afgørelser).
AES skal indhente færre oplysninger. Det betyder, at AES sparer ressourcer til indhentelse af
akter, journalisering af svar, rykker for manglende svar og til den faglige vurdering af
oplysningerne.
o
Gennemsnitligt bortfald i tidsforbrug pr. revisionssag anslået til mellem 4-10 timer (anslået med betydelig
usikkerhed til 400-1.000 sager årligt).
Sagsbehandlingstid
I forhold til sagsbehandlingstid forventes det, at forslaget medfører en kortere sagsbehandlingstid i de
berørte sager, herunder idet der skal indhentes færre oplysninger og træffes et mindre antal afgørelser.
Tilskadekomne og eventuelle øvrige parter
Det forventes, at tilskadekomne med den beskrevne model vil opleve
en enklere og mere forståelig proces,
at få en hurtigere afklaring af sagen i forhold til i dag,
ikke at skulle forholde sig til løbende revisionsafgørelser, sagsoplysning og partshøringer,
færre eller ingen tilbagebetalingskrav, samt
at forsikringsselskaber
modsat i dag
ikke vil kunne klage over løbende afgørelser om retten til
erstatning efter visitation til fleksjob. Årsagen er, at de nuværende løbende afgørelser erstattes af
én afgørelse om tilkendelse af ret til erstatning, og derefter sker der alene reguleringer, hvis der er
ændring i indkomsten i fleksjob. Tilskadekomne vil derfor ikke
som i dag
opleve, at
erstatningsudbetalingen standses pga. anke fra forsikringsselskabet.
Samtidig vil modellen medføre ensartede processer, herunder i forhold til udbetaling, uanset om der er tale
om en ulykkes- eller erhvervssygdomssag.
Endvidere vil forsikringsselskaberne opleve, at deres kontrolopgave formindskes.
Forslaget påvirker ikke ansvarsforsikringsselskabernes mulighed for at kræve regres for udbetalt erstatning
efter erstatningsansvarsloven.
Konsekvenser for erstatningsudgifterne
Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for erstatningsudgifterne.
Sammenhæng med arbejdsskadeaftalen og lov vedtaget den 7. december 2023
Forslaget vil medføre et væsentlig kortere sagsforløb i sager om tab af erhvervsevne, hvor tilskadekomne er
tilkendt fleksjob. Dette skyldes, at sagen afsluttes ved den første afgørelse og revisionsforløbene bortfalder.
Da der er tale om et begrænset antal sager af den samlede portefølje på ca. 50.000 sager årligt, vil forslaget
have en begrænset positiv effekt på målet om 7 måneders sagsbehandlingstid.
120
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0122.png
Forudsætninger, forbehold og uddybende observationer til forslaget
Antalsforudsætninger og vurderinger af besparelser er ikke forbundet med større statistiske eller
datamæssige analyser og i visse tilfælde er de baseret på erfaringsmæssige vurderinger, hvorfor den faktiske
effekt af forslaget kræver nærmere analyse.
Bilag
1. Uddybende vurdering af opgaveomfang for AES
2. Nedsættelse (§ 12)
121
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0123.png
Bilag 1: Uddybende vurdering af opgaveomfang for AES
I forhold til udbetalingsopgaven udbetaler AES allerede i dag erstatning for tab af erhvervsevne i alle
erhvervssygdomssager og statssager. Forslaget er ikke til hinder for, at den nuværende
udbetalingskompetence for forsikringsselskaberne i ulykkessager fastholdes. De enkelte forsikringsselskaber
skal dermed udbetale løbende på baggrund af AES’ opgørelse af de månedlige beløb (efter regulering). Det
vil dog medføre en mere smidig og enkel proces, hvis udbetalingsopgaven for erstatning for tab af
erhvervsevne efter § 17 a i ulykkessagerne flyttes til AES. Dette vil medføre, at der er ensartede
udbetalingsprocesser efter § 17 a på ulykkes- og erhvervssygdomsområdet. Derudover vil det sikre et bedre
sagsforløb, idet udbetalingen sker fra den instans, der også træffer afgørelse om retten til erstatningen og
foretager de månedlige reguleringer af erstatningen. Når AES har både regulerings- og udbetalingsopgaven
kan det være med til at understøtte, at tilskadekomne hurtigere får udbetalt det korrekte beløb, da sagen
ikke skal skifte instans undervejs.
I forhold til udbetalingsopgaven i dag vil der for AES alene være tale om en ekstraopgave i forhold til
ulykkessagerne. Disse udgør skønsmæssigt ca. 2/3 af det samlede antal sager (skønsmæssigt i alt 400-
1.000 ulykkes- og erhvervssygdomssager), hvor der årligt tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne i
fleksjob. Den ekstra udbetalingsopgave vurderes at være af begrænset omfang. Det er på nuværende
tidspunkt ikke muligt at foretage et nærmere estimat af denne, da dette blandt andet vil afhænge af den
tekniske løsning, som vil skulle udvikles til uddannelsesgodtgørelse ultimo 2023/ primo 2024.
De reguleringsopgaver og udbetalingsprocesser, som AES skal indføre i alle sager om
uddannelsesgodtgørelse, både ulykkes- og erhvervssygdomssager, vil kunne genbruges med hensyn til
udbetaling af erstatning efter § 17 a. AES vil således kunne bruge den viden, processer, systemer m.v. som
allerede eksisterer i AES og ATP, og som videreudvikles i forbindelse med implementeringen af
uddannelsesgodtgørelse.
Bilag 2: Nedsættelse (§ 12)
Efter arbejdsskadesikringslovens § 12 skal AES i alle afgørelser om tab af erhvervsevne foretage en
kausalitetsvurdering. Det vil sige, at AES skal vurdere, om tabet af erhvervsevne er en følge af arbejdsskaden
eller helt eller delvist skyldes andre forhold.
Indtil en Østre Landsrets dom af 6. november 2017 havde AES og Ankestyrelsen alene anvendt
bestemmelsen om nedsættelse (§ 12) ved første afgørelse efter visitation til fleksjob. Erhvervsevnetabet blev
fx nedsat, hvis visitation til fleksjob skyldtes både PTSD og (privat) rygskade.
Erstatningen blev ikke nedsat, hvis fx en PTSD-ramt efter visitationen til fleksjob pådrog sig en (privat) mindre
rygskade. Tabet blev beregnet ud fra forskellen mellem lønnen uden arbejdsskaden og
ledighedsydelse/lønnen i fleksjob og flekslønstilskud. Dette uanset om efterfølgende privat skade var delvis
årsag til ændring i fleksjob. Erstatningen blev kun nedsat, hvis den oprindelige visitation til fleksjob skyldtes
både arbejdsskaden og andre (private) skader.
Dommen fra 2017 indebærer, at AES skal oplyse sagen mht. sociale/lægelige forhold forud for hver
revisionsafgørelse. Dette kan medføre grundig oplysning af lægelige forhold, herunder indhentelse af ny
speciallægeerklæring.
Efter oplysning af sagen skal AES i forbindelse med hver revisionsafgørelse vurdere, om der skal ske
nedsættelse af erstatningen. Det vil sige, at AES skal vurdere, om grundlaget for en tidligere nedsættelse
122
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0124.png
fortsat er til stede og i hvilket omfang. Det er AES’ erfaring, at der sjældent sker en ændring af nedsættelsen
for så vidt angår de skader/sygdomme, der var til stede ved tilkendelsen af fleksjobbet. Dette fordi, kravene
for tilkendelse af fleksjob er, at der er en
varig
nedsættelse af funktionsevnen, hvilket derfor dokumenteres i
forbindelse med visitationsprocessen.
Herudover skal AES i nogle tilfælde undersøge, om der er tilkommet nye forhold, der kan begrunde en (ny)
nedsættelse af erstatningen. I henhold til PM 5-19 skal der ved overgangen fra fleksjob til ledighedsydelse
eller fra ét fleksjob til ét andet, foretages en vurdering af, hvorvidt det højere tab skyldes arbejdsskaden.
Den vurdering af § 12, der skal foretages i forbindelse med revisionsafgørelsen adskiller sig fra vurderingen
af § 12, der foretages i forbindelse med den første afgørelse om tab af erhvervsevne efter visitation til fleksjob.
Dette skyldes, at der ved den første afgørelse skal ske en vurdering ud fra den fulde erhvervsevne, mens
vurderingen efter visitation til fleksjob skal foretages i forhold til den
som følge af arbejdsskaden
nedsatte
erhvervsevne.
Eksempel, jf. Praksisbeskrivelse § 17 a, eksempel 53:
Tilskadekomne blev visiteret til fleksjob på grund af en arbejdsskade og en privat sygdom. Erstatningen blev
nedsat med halvdelen. Efter visitation til fleksjob kunne tilskadekomne arbejde 8 timer om ugen, frem til han
blev sygemeldt på grund af tilkommen sygdom i form af tennisalbue og prolaps i nakken. Ved
revisionsafgørelsen blev den oprindelige nedsættelse på halvdelen videreført. Derudover skete der en
yderligere nedsættelse på 5 procentpoint som følge af de tilkomne kroniske smerter i albue og nakke.
Modellen indebærer, at den praksis vedrørende § 17 a og § 12, der var gældende før Østre Landsrets dom i
2017, genindføres. Dette betyder, at AES alene skal anvende bestemmelsen om nedsættelse i § 12 ved den
første afgørelse om tab af erhvervsevne efter visitation til fleksjob. En eventuel vurdering af nedsættelse/ikke
nedsættelse vil være gældende, så længe tilskadekomne er visiteret til fleksjob.
123
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0125.png
Forslag 8
Standardisering af ydelsen til efterladte
efter klare og enkle kriterier
Opsummering
For at vurdere spørgsmålet om erstatning til
efterladte, skal AES indhente oplysninger om
både den efterladtes og også om den afdødes
økonomiske forhold, og inddrage den
efterladtes sociale forhold og relationen
mellem den afdøde og den efterladte. Det er
ikke oplysninger, der allerede er indhentet i
den afdødes arbejdsskadesag. Der er
samtidig i langt størstedelen af tilfældene tale
om oplysninger, der ikke allerede eksisterer,
men først skal udarbejdes af efterladte, der
allerede står i en vanskelig situation.
Behovet for udarbejdelse og indhentelse af disse oplysninger medfører en belastning af den efterladte,
ligesom det medfører, at afklaring af sagen og den efterladtes økonomiske situation trækker ud.
Det foreslås, at tilkendelse sker på grundlag af enkle og klart definerede betingelser. Efterladte ægtefæller,
samlevere og registrerede partnere vil efter forslaget have ret til et lovfastsat erstatningsbeløb i en lovfastsat
årrække efter arbejdsskadesikringslovens § 20. Samtidig sker der en ensretning af beregningen af erstatning
til efterladte samlever/ægtefælle og barn/unge.
De væsentligste (positive og negative) konsekvenser af forslaget:
Reglerne for tilkendelse af erstatningen forenkles, så betingelserne for erstatning er enkle og klart
definerede, hvilket også sikrer ensartet praksis.
Gennemsigtighed og forudsigelighed for efterladte om retten til erstatningen og størrelsen heraf. Den
efterladte vil kunne gennemskue og forudse, hvorvidt der er ret til erstatning.
Afgørelsen om ret til erstatning til efterladte kan træffes hurtigt, da sagen kan afgøres på mindre
oplysningsgrundlag og efter enkle regler. AES’ sagsbehandlingstid bliver dermed væsentligt kortere.
AES’ ressourceforbrug bliver væsentligt
mindre, da der skal hentes langt færre oplysninger, og de
skønsmæssige vurderinger udgår.
Behovet for efterprøvelse af AES´ afgørelse begrænses væsentligt, da de skønsmæssige elementer,
som generelt er dem, der er genstand for klage i arbejdsskadesager, udgår.
Gruppen af berettigede til erstatning ændres ikke. I nogle tilfælde vil forslaget medføre en justering af
størrelsen og perioden for erstatning. Der er tale om et meget begrænset antal sager årligt, hvorfor
der forventes en meget beskeden ændring i den samlede erstatningssum.
Sagsområdet moderniseres og tilpasses øvrige områder ved dødsfald, så retten til erstatning alene
baseres på den retlige forsørgelsespligt, fx forsørgertabserstatning efter erstatningsansvarsloven.
124
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0126.png
Baggrund
Efter arbejdsskadesikringslovens § 20 har en efterladt ægtefælle, registreret partner eller samlever ret til
erstatning, hvis;
afdøde forsørgede den efterladte, eller
den efterladtes forsørgelsesmæssige forhold er blevet forringet ved dødsfaldet.
For at vurdere, om den efterladte blev forsørget eller har fået de forsørgelsesmæssige forhold forringet, samt
for at fastsætte perioden for erstatning, skal AES inddrage;
Afdødes og efterladtes indtægt før skaden, herunder evt. difference
Økonomisk fordeling, herunder afdøde og efterladtes bidrag til husholdningen
Efterladtes alder
Forsørgelsesforhold (har efterladte forsørgerpligt overfor andre)
Efterladtes boligsituation efter dødsfaldet og økonomiske forhold forbundet til dette
Efterladtes budget, særligt vurderingen af efterladtes rådighedsbeløb
Efterladtes erhvervsmæssige vilkår, herunder uddannelsesmæssig baggrund og indtægt efter
dødsfaldet
Efterladtes mulighed for at øge indkomstgrundlaget og mulighed for at begrænse omkostninger
Efterladtes arbejdsmæssige situation, f.eks. flexjob, førtidspension mv
Mindreårige/pasningskrævende børn
Endvidere skal AES til beregning af størrelsen af erstatningsbeløbet fastsætte en årsløn for afdøde. Denne
årsløn anvendes både ved beregning af erstatning til efterladte samlevere/ægtefæller og efterladte børn/unge.
For at ovenstående vurderinger kan foretages, kræves det, at der indhentes oplysninger både om den afdøde
og den efterladtes økonomiske og erhvervsmæssige forhold. Disse oplysninger er ikke sagsoplysninger, der
allerede er indhentet i den afdødes arbejdsskadesag, og de er derfor ikke indgået i behandlingen af sagen.
Der er samtidig i langt størstedelen af tilfældene tale om oplysninger, der ikke allerede eksisterer, men først
skal udarbejdes, da en stor del af oplysningerne vedrører den efterladtes situation og forhold. Derfor skal
oplysningerne i høj grad indhentes hos og udarbejdes af den efterladte. Dette medfører, at efterladte, som er
i en vanskelig situation efter dødsfaldet, skal udarbejde detaljerede oplysninger
både om afdødes forhold,
men også om egne forhold.
De nuværende regler om erstatning til efterladte indebærer, at AES skal foretage flere skønsmæssige
vurderinger, både i forbindelse med selve retten til og længden af erstatning, men også i forbindelse med
fastsættelsen af den konkrete erstatning. De mange skønsmæssige vurderinger gør, at det er vanskeligt at
fastsætte den præcise ”korrekte” erstatning
i det konkrete tilfælde, ligesom det gør det vanskeligt at få en
ensartet praksis på området. Det er samtidig vanskeligt for de efterladte at gennemskue og forudse, om de
har ret til erstatning og i givet fald hvor meget og hvor længe.
Endvidere afviger de vurderinger, der skal foretages i forhold til erstatning til efterladte efter
arbejdsskadesikringslovens § 20, væsentligt fra de vurderinger, AES ellers foretager i arbejdsskadesager i
forbindelse med anerkendelse, varigt mén og tab af erhvervsevne.
125
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0127.png
Forslag til fremtidig model
Efterladte ægtefæller, samlevere og registrerede partnere vil efter forslaget have ret til et lovfastsat
erstatningsbeløb i en lovfastsat årrække. Der sker en ensretning af beregningen af erstatning til efterladte
samlever/ægtefælle og barn/unge.
Forslaget berører i alt ca. 70 sager årligt. AES behandler årligt ca. 40 sager om erstatning til efterladte og
ca. 20-30 sager om erstatning til børn/unge.
61
AES vil derfor kunne forbedre administrationen og
sagsbehandlingen i ca. 70 sager årligt, hvor der tages stilling til erstatning til efterladte ægtefælle, samlever
eller registreret partner og børn/unge gennem den foreslåede model.
Den foreslåede model
Det foreslås, at AES træffer afgørelse om tilkendelse af erstatning til efterladte ægtefæller og registrerede
partnere, samt samlevere, der har haft fælles bopæl med den afdøde i de sidste to år før dødsfaldet.
Perioden for tilkendelse af erstatning udgør for alle efterladte 5 år.
Erstatningen tilkendes som et lovfastsat beløb, der svarer til 30 procent af normalårslønnen.
62
Erstatningen skal også ved erstatning til efterladte børn og unge beregnes på grundlag af normalårslønnen.
Vilkårene for hvornår børn/unge har krav på erstatning foreslås ikke ændret.
Den foreslåede model medfører,
1. At den nuværende praksis med vurdering af, hvorvidt ægtefællens/samleverens/registreret partners
”forsørgelsesmæssige forhold er forringet” udgår som kriterie for tilkendelse af erstatning.
Erstatningen tilkendes derimod, hvis man var gift (eller registreret partner) og samlivet bestod på
tidspunktet for tilskadekomnes død, eller man før arbejdsskadens indtræden levede sammen med
tilskadekomne i et ægteskabslignende forhold, hvor samlivet på tidspunktet for dødens indtræden
havde bestået de sidste 2 år.
63
2. At den nuværende praksis med en subjektiv vurdering af længden af perioden med tilkendelse af
erstatning til efterladte ægtefælle/samlever/registreret partner på mellem 1-10 år fremover gøres
objektiv til en periode på 5 år.
3. At den nuværende praksis, hvor erstatningen udgør 30 procent af årslønnen ændres til 30 procent af
normalårslønnen, således at der ikke skal indhentes oplysninger om afdødes løn- og
ansættelsesforhold og beregnes en konkret årsløn for afdøde.
4. At der sker en ensretning af beregningen af erstatning til efterladte samlevere/ægtefæller og
børn/unge, idet normalårslønnen anvendes i begge tilfælde.
Forslaget vil kræve ændringer i:
Arbejdsskadesikringslovens § 20
61
62
AES anerkendte i 2022 43 dødsfald som arbejdsskade.
Normalårslønnen er udtryk for gennemsnitslønnen for arbejdere i hele landet og udgør 419.000 kr. i 2023-niveau. I 2021- og 2022-
niveau udgør den henholdsvis 402.000 kr. og 407.000 kr.
63
Dette svarer til persongruppen som i dag kan være berettiget til erstatning for efterladte. Persongruppen er den samme, som den
persongruppe som har krav på overgangsbeløbet efter arbejdsskadesikringslovens § 19 som tilkendes uafhængig af
forsørgelsesforholdene. Overgangsbeløbet er ikke erstatning for tab af forsørger. Overgangsbeløbet har til formål at give den efterladte
en hurtig økonomisk hjælp umiddelbart efter dødsfaldet til dækning af de ekstraordinære udgifter, der opstår i denne situation, herunder
flytte udgifter, begravelsesudgifter mv.
126
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0128.png
Foreløbig vurdering af forslagets konsekvenser
Nedenfor er en foreløbig vurdering af forslagets forventede konsekvenser.
Administration
forventede implementerings- og driftsomkostninger
Administrativt forventes forslaget at medføre, at AES’ ressourceforbrug til behandling af sager vedrørende
erstatning til efterladte ægtefæller/samlevere og børn/unge bliver væsentligt mindre, da der skal hentes
langt færre oplysninger og de skønsmæssige vurderinger udgår.
Sagsområdet er et af mange særområder i AES med et meget begrænset antal sager årligt. I perioden
2021-2022 traf AES afgørelse i 76 sager om erstatning til efterladte ægtefælle/samlever/registreret partner,
hvoraf der blev tilkendt erstatning i 17 sager i denne 2-årige periode. AES tilkender årligt erstatning til ca.
20-30 efterladte børn/unge.
AES anvender mange ressourcer for at sikre og opbygge bred viden i AES, forankre viden hos flere
medarbejdere for at sikre stabil drift på trods af de begrænsede antal sager, udvikle og vedligeholde tekster
og paradigmer, sikre ensartet behandling på området m.v. Enkle og klare regler er derfor en stor fordel i
forhold til administrationen.
Behovet for efterprøvelse af AES´ afgørelse begrænses endvidere væsentligt, da de skønsmæssige
elementer, som generelt er dem, der er genstand for klager i arbejdsskadesager, udgår.
Forslaget medfører ikke en ændring af grupperne af berettigede til erstatning.
Sagsbehandlingstid
I forhold til sagsbehandlingstid forventes det, at forslaget medfører en væsentlig kortere
sagsbehandlingstid i sager om erstatning til efterladte. Årsagen er, at der skal indhentes langt færre
oplysninger, ligesom tilkendelsen sker ud fra enkle og klare regler. Der vil skulle indhentes færre oplysninger
både i sager, hvor der tilkendes erstatning og sager, hvor der gives afslag på erstatning.
Efterladte og eventuelle øvrige parter
Forslaget medfører, at reglerne for tilkendelse af erstatningen forenkles. Betingelserne for retten til
erstatning og størrelsen heraf bliver dermed klare og gennemskuelige for parterne. Dette medfører, at den
efterladte i langt højere grad vil kunne gennemskue og forudse, om der er ret til erstatning og i givet fald,
hvor længe denne erstatning vil blive udbetalt, og hvilket beløb, den udgør.
Samtidig vil de efterladte skulle fremskaffe langt færre oplysninger til brug for vurdering af retten til
erstatning, ligesom de hurtigere vil få en afgørelse og dermed bidrag til afklaring af den økonomiske
situation. Den efterladte vil derfor opleve en langt mindre belastning i forbindelse med oplysning og
behandling af sagen, ligesom den efterladte vil opleve en hurtigere afslutning.
Med forslaget sker en modernisering og tilpasning til øvrige områder ved dødsfald, så retten til erstatning
alene baseres på retlig forsørgelsespligt, fx forsørgertabserstatning efter erstatningsansvarsloven.
127
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0129.png
Konsekvenser for erstatningsudgifterne
Forslaget vil ikke medføre en ændring af gruppen af berettigede til erstatning. Gruppen er stadig afdødes
ægtefælle/samlever/registreret partner og børn/unge.
Det forventes, at antal ægtefæller/samlevende/registreret partner, som tilkendes erstatning med forslaget,
vil stige med ca. 12 personer om året. Det skyldes, at dem som i dag får afslag på erstatning på baggrund
af en skønsmæssig vurdering af, om den efterladte har fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet
pga. dødsfaldet, forventeligt efter forslaget vil få erstatning. I perioden 2021-2022 var dette ca. 25
personer.
Herudover vil forslaget også i nogle tilfælde medføre en justering af størrelsen og perioden for erstatningen
ift. i dag. I tilfælde, hvor afdødes faktiske årsløn var højere end normalårslønnen, vil erstatningen blive
beregnet på en lavere årsløn end i dag og omvendt. Samtidig vil nogle efterladte får erstatning i en kortere
eller længere periode i forhold til i dag.
Forslaget kan derfor have mindre konsekvenser for erstatningsudgifterne for de samlet set ca. 10 sager
årligt, hvor der i dag tilkendes erstatning til en efterladt.
I de sager, hvor der i perioden 2021 - 2022 er tilkendt erstatning, er der tilkendt erstatning på mellem 2 og
5 år. Gennemsnittet for de tilkendte perioder, i de meget få sager, er ca. 3,5 år.
Årslønnen i de sager, hvor der er tilkendt erstatning, er fastsat til mellem 279.000 kr. og 551.000 kr.,
svarende til gennemsnitligt ca. 400.000 kr. i 2021/2022-niveau. Normalårslønnen er for 2021 og 2022
henholdsvis 402.000 og 407.000 kr.
Der er dog tale om et meget begrænset antal sager årligt, hvorfor der forventes en meget beskeden
ændring i den samlede erstatningssum.
Sammenhæng med arbejdsskadeaftalen
Forslaget om forenkling af sager om erstatning til efterladte er i tråd med forslaget om ændring af
forsørgertabserstatning, hvorefter børn har krav på erstatning på objektivt grundlag til fyldte 21 år.
Forslaget hænger også sammen med forslaget om de væsentlige ændringer mht. fastsættelse af tab af
erhvervsevne. Det gælder ændring af årsløn (§ 24) og færre intervaller (§ 17). Begge forslag udspringer af et
ønske om at gøre reglerne mere enkle, klare og mindre skønsprægede. Det samme gælder den nye ydelse
uddannelsesgodtgørelse, som tilskadekomne har krav på, hvis nogle klart definerede vilkår er opfyldt.
Forudsætninger og forbehold
Antalsforudsætninger og vurderinger af besparelser er ikke forbundet med større statistiske eller
datamæssige analyser og i visse tilfælde er de baseret på erfaringsmæssige vurderinger, hvorfor den faktiske
effekt af forslaget kræver nærmere analyse.
Bilag
1. Gennemgang af afgjorte sager 2021-2022 (ægtefælle/samlever/registreret partner)
2. Gældende lovbestemmelse om erstatning til efterladte (ægtefælle/samlever/registreret partner)
128
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0130.png
Bilag 1: Gennemgang af afgjorte sager 2021-2022 (ægtefælle/samlever/registreret partner)
En manuel gennemgang af de afgjorte sager i perioden 2021-2022 viser, at af de 59 efterladte, som fik afslag
på erstatning til efterladte, vil 25 af disse efter forslaget have krav på erstatning. Dette svarer til ca. 12 sager
årligt.
I disse ca. 12 sager årligt i perioden 2021-2022 blev erstatningen afvist med den begrundelse, at de
forsørgelsesmæssige forhold ikke var forringet, eksempelvis fordi den efterladte
havde en større formue
arbejdede fuld tid, og have stort set samme indtjening som afdøde
var overgået til efterløn, og modtog engangserstatning fra forsikring
havde højere indtjening end afdøde
fik udbetaling fra forsikring samt havde ingen gæld
havde fået udbetalt engangserstatning fra forsikring og den efterladte havde meget lave månedlige
udgifter
De resterende 34 efterladte, som fik afslag på erstatning, vil ikke have krav på erstatning til efterladte efter
forslaget. Årsagen er, at afslag var begrundet med, at den efterladte var nået folkepensionsalderen. Efter
gældende § 20, stk. 4, ophører den løbende erstatning med udgangen af den måned, hvor efterladte når
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Efter praksis fortolkes dette således, at
ægtefælle/samlever, som på tidspunktet for tilskadekomnes død var nået folkepensionsalderen, ikke har krav
på erstatning for tab af forsørger.
Bilag 2: Gældende lovbestemmelse om erstatning til efterladte (ægtefælle/samlever/registreret partner)
Erstatning for tab af forsørger
§ 20. Den, der er berettiget til overgangsbeløb efter § 19, stk. 1-3, og som ved tilskadekomnes død har mistet
en forsørger, eller som ved dødsfaldet på anden måde har fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet,
har ret til erstatning herfor. Erstatningen fastsættes under hensyn til forsørgelsens omfang og den efterladtes
muligheder for at forsørge sig selv, når alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse samt
forsørgerforhold og økonomiske forhold tages i betragtning.
Stk. 2. Erstatningen ydes i form af en tidsbestemt løbende ydelse, som årligt udgør 30 pct. af afdødes årsløn,
jf. § 24. Erstatningen udbetales med virkning fra datoen for dødsfaldet med 1/12 månedligt forud. Perioden
kan højst fastsættes til 10 år. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog
først fra udløbet af efterindtægtsperioden. Modtog afdøde løbende erstatning for tab af erhvervsevne efter
denne lov, udbetales erstatning for tab af forsørger først fra den 1. i den efterfølgende måned efter dødsfaldet.
Stk. 3. Ydelse efter stk. 2 løber uændret i den fastsatte periode, medmindre ydelsen helt eller delvis omsættes
til kapitalbeløb eller den berettigede afgår ved døden.
Stk. 4. Den løbende erstatning ophører med udgangen af den måned, hvor efterladte når
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
129
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0131.png
Forslag 9
Midlertidigt tab af erhvervsevne
forudsigelig og hurtig afklaring i en [3-årig]
periode
Opsummering
Jf. eksisterende lovgivning skal AES foretage
en konkret og individuel, skønsmæssig
vurdering af tilskadekomnes arbejdsevne
med arbejdsskaden på et tidspunkt, hvor
tilskadekomne er uafklaret erhvervsmæssigt.
Det komplicerer vurderingen af erstatning for
tab af erhvervsevne og forlænger dermed
sagsbehandlingstiden
for
afgørelsen.
Desuden medfører dette, at tilskadekomne
oplever en øget økonomisk usikkerhed i
perioden.
Det foreslås, at midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne (ETAB) træffes ud fra mere enkle og klare regler.
Hvis tilskadekomnes erhvervsmæssige situation er uafklaret, fastsætter AES i en afgrænset periode fra fx 12
måneder efter arbejdsulykken er sket/erhvervssygdommen er anmeldt
64
og i de efterfølgende [3 år]
erstatningen for tab af erhvervsevne efter satser. Satserne kommer til at fremgå af en ny ETAB-tabel. Den
tilkendte ETAB-procent afhænger af den konkret tilkendte méngrad og skadetype samt af, at tilskadekomne
har et tab af erhvervsevne på mindst 15 procent. Derved tages der som i dag i et vist omfang højde for de
helbredsmæssige følger og nedsatte funktionsniveau, som arbejdsskaden har medført, ved fastsættelse af
tab af erhvervsevne. Desuden fastsættes en regel om tabsbegrænsning, der betyder, at tilskadekomne skal
begrænse sit tab af erhvervsevne efter bedste evne (også) i de [3 år], hvor erstatningen fastsættes efter ETAB-
tabellen.
De væsentligste forventede (positive og negative) konsekvenser af forslaget:
Modellen medfører en væsentligt hurtigere tilkendelse af erstatning og større gennemsigtighed for
tilskadekomne. Det betyder, at tilskadekomne får klarhed over sin økonomiske situation i den [3-
årige] periode og kan fokusere på at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Derfor forventes
modellen at have positiv effekt på tilskadekomnes mulighed for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Modellen medfører mere klare og enkle regler for fastsættelse af erstatningen (efter satser) i en
midlertidig periode på op til [3 år], når tilskadekomnes erhvervsmæssige situation er uafklaret:
o
Afgørelsen om erstatning for tab af erhvervsevne er i dag en af de mest ressourcetunge
afgørelser i AES´ sagsbehandling. Efter modellen skal AES anvende færre ressourcer på
sagsbehandlingen, da det bliver en væsentlig mere enkel og klar udmåling af erstatning, når
tilskadekomne har et tab af erhvervsevne indenfor den første [3-årige] periode.
Sagsbehandlingstiden for første afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne forventes at
o
64
Efter arbejdsskadesikringsloven er der ikke hjemmel til at tilkende tabt arbejdsfortjeneste. Der er først hjemmel til at tilkende erstatning
fra det tidspunkt, hvor det er afklaret, at tilskadekomne ikke kan vende tilbage til tidligere arbejde eller andet arbejde med tilsvarende
løn. Erfaringsmæssigt sker tilkendelse af erstatning i praksis ofte fra tidspunktet for udarbejdelse af speciallægeerklæring, hvilket ofte
er omkring 1 år efter skaden.
130
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0132.png
blive væsentlig kortere, fordi der skal anvendes færre ressourcer på sagsbehandlingen.
Samtidig vil behovet for sagsoplysning før den første afgørelse om erstatning for tab af
erhvervsevne være mindre, ligesom sagsoplysningen i større omfang vil kunne målrettes.
Sandsynligheden for, at AES vil kunne overholde de politiske mål om sagsbehandlingstid på
20 måneder er væsentligt større end med de nugældende regler.
o
o
o
Antallet af sager med revision, hvor AES skal foretage skønsmæssige vurderinger,
begrænses. Dette frigiver ressourcer til de øvrige sager.
Der forventes et betydeligt fald i klager fra sagens parter.
Tilskadekomnes sagsforløb i AES bliver mindre afhængigt af fx forløbet i tilskadekomnes
kommunale sag.
Efter den [3-årige] periode fastsættes tilskadekomnes erstatning konkret og individuelt efter et skøn,
som i dag. Erstatningen reguleres kun i den [3-årige] periode, hvis tilskadekomnes mén forhøjes i
perioden eller i klart definerede tilfælde, hvor der kan tilkendes endelig erstatning. Der vil i perioden
fortsat ske opfølgning i kommunen. Det er i forbindelse med forslaget relevant at se på mulige
incitamenter og indsatser i kommunerne til afklaring af den tilskadekomnes situation. En drøftelse
heraf kunne fx ske i en politisk nedsat arbejdsgruppe.
Det tilstræbes, at modellen vil være udgiftsneutral. Dette vil dog afhænge af, hvordan tabellen om
erstatning for tab af erhvervsevne udformes (se eksempel på udformning i bilag 1). Den foreslåede
model medfører hverken, at gruppen af berettigede begrænses eller udvides, men der kan ske en
forskydning inden for gruppen. Hvis størrelsen af erstatningen og tidspunktet for tilkendelsen ændres
i arbejdsskadesikringsloven, kan det have afsmittende effekt på erstatningen og eventuelle
differencekrav efter erstatningsansvarsloven.
Baggrund
Som følge af kravene i arbejdsskadesikringsloven skal AES foretage en konkret og individuel skønsmæssig
vurdering af tilskadekomnes arbejdsevne med arbejdsskaden på et tidspunkt, hvor tilskadekomne ofte er
meget uafklaret erhvervsmæssigt. På dette tidspunkt foreligger derfor få oplysninger om tilskadekomnes
funktionsniveau, som skal bruges til at foretage et korrekt skøn og træffe en korrekt afgørelse i AES.
Disse manglende oplysninger betyder, at sagsbehandlingstiden i de ca. 5-7.000 sager, hvor AES træffer
afgørelse om tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne på 15 procent eller derover, forlænges. Det skyldes,
at AES i hver enkelt afgørelse skal foretage flere selvstændige skønsmæssige vurderinger, som hver især skal
begrundes ud fra omfattende materiale, men med sparsomme faktiske oplysninger om tilskadekomnes
arbejdsevne. Derfor bliver sagerne meget tids- og ressourcekrævende for AES og forlænger
sagsbehandlingstiden.
De skønsmæssige vurderinger på det sparsomme grundlag, og dermed den lange sagsbehandlingstid,
medfører, at tilskadekomne først kompenseres lang tid efter, at retten til erstatning opstår, og erstatningen
kan tilkendes. I dag tilkendes tilskadekomne erstatning fra det tidspunkt, hvor tilskadekomne var tilstrækkelig
helbredsmæssigt og erhvervsmæssigt afklaret. Erstatningen tilkendes derfor normalt tilbage i tid fra fx dato
for udfærdigelse af speciallægeerklæring. I en stor andel af sagerne har tilskadekomne derfor et påvist tab
af erhvervsevne allerede fra omkring 10-14 måneder efter AES modtog anmeldelsen. AES’ første afgørelse
om erstatning træffes dog p.t. omkring 33 mdr. efter anmeldelsen til AES. Tilskadekomne har derfor været
uden erstatning i en lang periode, når AES træffer den første afgørelse om erstatning.
131
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0133.png
Dette er særligt problematisk i de 2.500-3.000 sager årligt, hvor AES træffer førstegangsafgørelse om
fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne. De øvrige ca. 2.500-4.000 sager er sager med revision og
genoptagelse. Også i disse sager medfører ovenstående, at tilskadekomne er uden den korrekte aktuelle
erstatning i lang tid.
Se bilag 3 for uddybende om baggrunden for forslaget.
Forslag til fremtidig model
Som det fremgår af ovenstående, medfører de konkrete og individuelle skønsmæssige vurderinger på det
tidlige tidspunkt
uanset sagsbehandlingstiden i AES
at sagsbehandlingstiden forlænges. På denne
baggrund foreslås det, at AES fremover ikke skal træffe en skønsmæssig afgørelse, men i en midlertidig
periode på [3 år] skal fastsætte tabet tabellarisk på grundlag af den forudgående afgørelse om varigt mén
og en ny ETAB-tabel (se tabel i bilag 1 som illustrerer, hvordan denne kan udformes).
Afgørelsen vil i vidt omfang baseres på de faktiske oplysninger, som forelå i sagen, da AES traf afgørelse om
varigt mén. AES kan derfor træffe afgørelse om midlertidig erstatning på et meget tidligere tidspunkt med
væsentligt mindre ressourceforbrug i AES.
Erstatningen i den [3-årige] periode reguleres og justeres ikke, medmindre tilskadekomnes mén forhøjes i
perioden. Efter den [3-årige] periode fastsættes tilskadekomnes erstatning konkret og individuelt efter et skøn,
som i dag.
Den foreslåede model
1.
Erstatning for tab af erhvervsevne fastsættes ud fra mere enkle og klare regler i en op til [3-årig] periode.
Erstatningen tilkendes som en midlertidig erstatning i denne periode, når nedenstående vilkår er opfyldt:
I den [3-årige] periode fastsættes erstatningen ud fra en ny ETAB-tabel (bilag 1):
Erstatningen udgør mindst 15 procent af den fastsatte årsløn, jf. § 24.
Erstatningen udgør hhv. 30, 50, 70 eller 100 procent af årslønnen, jf. § 24, hvis tilskadekomnes
mén pga. arbejdsskaden er fastsat til mindst 10 procent for udvalgte skadestyper.
Den midlertidige erstatning for tab af erhvervsevne tilkendes, hvis tilskadekomne er erhvervsmæssigt
uafklaret og følgende vilkår er opfyldt;
Tilskadekomne er helbredsmæssigt afklaret,
og
AES har truffet afgørelse om retten til
godtgørelse for varigt mén
og
Tilskadekomne er ikke i arbejde pga. arbejdsskaden,
eller
tilskadekomne er overgået til andre
jobfunktioner/gået ned i tid pga. arbejdsskaden og har et løntab på mindst 15 procent
65
og
AES skønner, at tilskadekomne fremover ikke vil kunne anvende sin erhvervsmæssige
uddannelse eller varetage et arbejde inden for tidligere eller andre
66
arbejdsområder, og AES
65
Erstatningens størrelse fastsættes ud fra tabel 1, også hvis tilskadekomne er i arbejde til lavere løn
og AES ikke kan træffe en
endelig afgørelse. Tabet kan dog, uanset tabel 1, ikke overstige det faktiske løntab.
66
AES skal vurdere tilskadekomnes muligheder for at arbejde på det brede arbejdsmarked, som i dag
i modsætning til
uddannelsesgodtgørelse, hvor kravet er indenfor tidligere arbejdsområder.
132
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0134.png
skønner, at tilskadekomne har et tab af erhvervsevne på mindst 15 procent.
67
Tilskadekomne skal begrænse sit tab af erhvervsevne efter bedste evne i de 3 år. Der fastsættes en
regel om tabsbegrænsning, som ligner den nye regel om tabsbegrænsningspligt i § 17 a, for personer
som er visiteret til fleksjob.
68
Den midlertidige erstatning efter modellen ophører:
Hvis tilskadekomnes forhold ændres efter tilkendelse af den midlertidig erstatning, og AES kan
træffe en endelig afgørelse om erstatning. Det kan fx være, hvis tilskadekomne får
arbejde,
varigt forlader arbejdsmarkedet pga. overgang til førtidspension eller folkepension. AES træffer
endelig afgørelse, og erstatningen for tab af erhvervsevne fastsættes og beregnes som i dag,
ud fra konkrete individuelle forhold (§ 17),
Overgår
til uddannelse, og har krav på uddannelsesgodtgørelse (§ 18 b)
Overgår
til fleksjob. AES træffer afgørelse, og erstatningen for tab af erhvervsevne fastsættes
og beregnes efter reglerne om fleksjob (§ 17 a), eller
Efter
den 3-årige periode stadig er uafklaret. Efter den 3-årige periode fastsættes og beregnes
erstatningen som i dag, ud fra konkrete individuelle forhold (§ 17).
Der vil i perioden således fortsat ske opfølgning og afklaring i kommunen. Det er i forbindelse med
forslaget relevant at se på mulige incitamenter og indsatser i kommunerne til afklaring af den
tilskadekomnes situation. En drøftelse heraf kunne fx ske i den tekniske arbejdsgruppe vedr. en styrket
arbejdsmarkedstilknytning på arbejdsskadeområdet, som er nedsat som del af den politiske aftale om
et forbedret arbejdsskadesystem.
Erstatningens formål er at yde et supplement til de sociale ydelser, som tilskadekomne i øvrigt vil være
berettiget til. Det er derfor ikke et kriterie ved fastsættelse af retten til erstatning for tab af erhvervsevne,
at tilskadekomne modtager en bestemt social ydelse. Størrelsen af den sociale ydelse har heller ikke
betydning for størrelsen af erstatning for tab af erhvervsevne. Det har den heller ikke efter gældende
regler om fastsættelse af erstatning efter § 17.
2.
Erstatningen fastsættes efter en ny ETAB-tabel (se eksempel herpå i bilag 1), når arbejdsskaden i sig
selv har medført et tab på mindst 15 procent.
69
Dette medfører en betydelig lettelse af AES’ administration mht. de sager, hvor der er konkurrerende
årsager til tilkendelse af erstatning. AES foretager denne vurdering i ca. halvdelen af alle afgørelser om
tab af erhvervsevne. Lettelsen består i, at AES ikke skal foretage en konkret og individuel oplysning og
vurdering, hvor AES først skal oplyse og fastsætte tilskadekomnes samlede tab (pga. arbejdsskaden
67
AES kan kun tilkende erstatning, hvis tilskadekomne har et tab på mindst 15 procent, som i dag. Hvis tabet, efter gældende regler
ville overstige 15 procent, kan erstatningen efter modellen kun overstige 15 %, hvis dette kan ske efter tabel 1.
68
I lov vedtaget d. 7. dec. 2023 fremgår i nr. 14.
”I § 17 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: » Stk. 4. For personer, der er visiteret til fleksjob, vil en kommunes afgørelse
om en
sanktion om manglende ret til ledighedsydelse i en periode, jf. § 76, § 77 a, stk. 3 og 4, og § 77 b, stk. 1, jf. dog § 77 b, stk. 2, i lov om
aktiv socialpolitik, medføre fradrag i en fremtidig udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne, jf. stk. 1. Størrelsen på fradraget efter
1. pkt. vil svare til 10 pct. af det fastsatte erstatningsbeløb for tab af erhvervsevne på tidspunktet for sanktionen. Perioden for fradraget
i erstatningen for tab af erhvervsevne vil svare til den periode som sanktionen i ledighedsydelsen varer, jf. dog 4. pkt. Hvis den
tilskadekomne mister retten til ledighedsydelse, sker der alene fradrag i erstatningen for den periode, der går fra, at tilskadekomne
mister ledighedsydelsen, og indtil den tilskadekomne er ansat i et fleksjob.”
69
Det kan overvejes, hvis der skal ske yderligere forenkling af erstatning for tab af erhvervsevne, at løntabet skal være mindst 15
procent. Efter gældende praksis kan erstatning efter både §§ 17 og 17 a tilkendes, hvis tabet er noget mindre end 15 procent. Dette
fremgår b.la. af PM 19-04.
133
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0135.png
og andre skader) og heller ikke efterfølgende foretage en konkret og individuel vurdering af, hvor meget
det samlede tab skal nedsættes pga. konkurrerende skader/sygdomme. Se eksempel bilag 2.
Endelig betyder modellen, at AES ikke skal foretage en omfangsrig, og på dette tidlige tidspunkt en ofte
meget usikker vurdering af betydning af konkurrerende skade/sygdom. Når AES skal foretage denne
vurdering tidligt i sagens forløb, er der ofte ikke sket en egentlig afklaring af betydningen af de andre
helbredsmæssige gener. AES´ afgørelse hviler derfor i dag på et spinkelt faktuelt grundlag. Det løser
modellen.
Modellen medfører desuden, at tilskadekomne vil have krav på erstatning i alle tilfælde, hvor
tilskadekomne tilkendes erstatning i dag, at tilskadekomne ikke har krav på erstatning i alle de tilfælde,
hvor tilskadekomne efter gældende regler ikke har krav på erstatning, samt at reglerne for nedsættelse
af erstatning for tab af erhvervsevne pga. konkurrerende skader/sygdomme, ligner de foreslåede regler
for tilkendelse af uddannelsesgodtgørelse.
70
3.
Reglerne om nedsættelse af erstatningen (§ 12) justeres mht. erstatning for tab af erhvervsevne i den
[3-årige] periode:
AES skal ikke fastsætte det samlede tab ifm. erstatning for tab af erhvervsevne. AES skal i stedet
foretage en konkret og individuel vurdering af tilskadekomnes forhold og af, om arbejdsskaden
isoleret
set medfører et tab på mindst 15 procent. Den tilskadekomnes eventuelle konkurrerende skade
medtages ikke i denne vurdering.
AES skal således indenfor den [3-årige] periode alene foretage følgende vurdering mht. erstatning for
tab af erhvervsevne:
Har tilskadekomne som følge af arbejdsskaden alene et tab af erhvervsevne på mindst 15 procent.
Figur
1:
Illustration af de samlede regler om tab af erhvervsevne efter modellen
70
Efter lov vedtaget den 7. december 2023 anvendes § 12 ikke ved tilkendelse af uddannelsesgodtgørelsen. I modellen med erstatning
for tab af erhvervsevne vil AES dog i et vist omfang inddrage konkurrerende skader.
134
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0136.png
Figur 1 illustrerer, hvordan de samlede regler i arbejdsskadesikringsloven vil være efter modellen (§§ 17,
17 a og 18 a flg.):
Enkel og klar ydelse i en op til [3-årig] periode (model).
Enkel og klar ydelse, hvis tilskadekomne overgår til uddannelse (uddannelsesgodtgørelse).
Enkel og klar beregning af erstatningen, hvis tilskadekomne visiteres til fleksjob (som i dag)
Konkret og individuel fastsat erstatning, hvis der ikke kan træffes endelig afgørelse efter [3 års]
perioden, og konkret og individuel erstatning ved den endelige afgørelse om erstatning for tab af
erhvervsevne (som i dag).
Figur 2: Forventet sagsbehandlingstid efter modellen
Figur 2 illustrerer:
De faktiske sagsbehandlingstider mht. første afgørelse om mén og første afgørelse med
erstatning for tab af erhvervsevne i periode 2017-2023
Forventet sagsbehandlingstid efter modellen
o
De to nederste linjer illustrerer, at afgørelsen om tab af erhvervsevne vil ligge på et
tidligere tidspunkt end i dag
og at tidspunktet er afhængigt af sagsbehandlingstiden på
den første afgørelse om varigt mén.
Forslaget vil kræve ændringer i
Modellen kræver flere lovændringer. Der skal bl.a. ændres i
§ 17 om tab af erhvervsevne
§§ 26 flg. om udbetaling af erstatning
Sammenhæng med erstatningsansvarsloven
Modellen ændrer ikke på samspillet mellem erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven.
Tilskadekomne vil stadig kunne have krav på ydelser efter begge love, når arbejdsskaden er forårsaget af en
ansvarlig skadevolder. Modellen vil dog i et vist omfang kunne begrænse differencekravene.
Loven vedtaget den 7. december 2023 betyder, at der grundlæggende ikke længere er sammenfald mellem
fastsættelse af hverken årsløn eller tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven og
135
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0137.png
erstatningsansvarsloven. Modellen ændrer ikke på dette
idet der heller ikke i dag er sammenfald mellem
vurdering af erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarslovens § 5 og
arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 3.
71
Foreløbig vurdering af forslagets konsekvenser
Nedenfor er en foreløbig vurdering af forslagets forventede konsekvenser.
Administration
forventede implementerings- og driftsomkostninger
Det forventes med en vis usikkerhed, at forslaget vil medføre, at AES skal anvende væsentligt færre
ressourcer til sagsbehandlingen i ca. 3.500-4.000 sager af de samlede ca. 5-7.000 sager, hvor der træffes
afgørelse om tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne på 15 procent eller derover. Det dækker over stort
set alle de 2.500-3.000 førstegangssager, samt 1.gangs revisionerne.
AES kan træffe afgørelse ud fra enkle og klare regler. De skønsmæssige vurderinger begrænses til, om der
er et erhvervsevnetab på mindst 15 procent, hvorefter erstatning for tab af erhvervsevne fastsættes ud fra
den nye tabel (bilag 1). Der er derfor en væsentlig ressourcebesparelse i forbindelse med afgørelsen.
Derudover skal AES indhente og anvende væsentligt færre oplysninger om de konkrete forhold til
vurderingen af erstatning for tab af erhvervsevne, ligesom AES kan indhente færre og mere målrettede
oplysninger om tilskadekomnes forhold. Dette medfører også en væsentlig ressourcebesparelse.
Derudover begrænses AES´ ressourceforbrug til sagsbehandling af revisioner, idet AES alene skal
kontrollere få forhold, og størrelsen på erstatningen efter modellen ikke justeres i de første [3 år].
Ovenstående besparelser sker i den del af sagsbehandlingen, som i dag behandler afgørelser med
erstatning for tab af erhvervsevne.
Der forventes et betydeligt fald i ankeprocenten og antal anker, fordi de fleste skønsmæssige vurderinger
udgår af afgørelsen om erstatning for tab af erhvervsevne (i den [3-årige]
periode). AES’ ressourceforbrug
til behandling af anker vil derfor også reduceres.
Der forventes et fald i ressourceforbrug til uddannelse og oplæring af nye medarbejdere. Modellen med
erstatning for tab af erhvervsevne medfører, at antallet af afgørelser om tab af erhvervsevne reduceres
med omkring 3.000, hvorfor undervisnings- og oplæringsbehov til medarbejdere, som skal træffe disse
afgørelser, bliver væsentligt mindre.
Sager med den nye uddannelsesgodtgørelse forenkles, idet krav på erstatning før opstart af uddannelse
forenkles, hvorfor afgørelsen kan træffes på et tidligere tidspunkt. Modellen understøtter derfor også det
politiske ønske om en meget hurtig afgørelse om uddannelsesgodtgørelse.
71
Hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe en midlertidig afgørelse om
erstatning for erhvervsevnetab, jf. § 17, stk. 3. Tabet af erhvervsevne skal fastsættes ud fra et skøn på afgørelsestidspunktet over,
hvad tabet aktuelt er, dvs. uden hensyntagen til den tilskadekomne forventede erhvervsevne efter endt omskoling. Efter
erstatningsansvarsloven (eal) §§ 5 og 10 udbetales erstatningen som
endelig
kapitalerstatning
og det følger af eal. § 2, stk. 1, at
skadelidte kun har krav på erstatning for midlertidigt erhvervsevnetab efter eal., hvis det må antages, at der vil opstå et varigt
erhvervsevnetab. Dette betyder, at den fastsatte procent efter eal. og asl. ikke er den samme i denne periode hvor tilskadekomne er
uafklaret. Ligeledes er udbetalingsformen ikke den samme (månedlig erstatning vs. kapitalerstatning).
136
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0138.png
Der forventes engangsudgifter til udvikling af breve mv. i ANS. Dette kan ikke estimeres nærmere på
nuværende tidspunkt i processen.
Sagsbehandlingstid
I forhold til sagsbehandlingstiden forventes det med en vis usikkerhed, at forslaget medfører en kortere
sagsbehandlingstid i førstegangsafgørelser med erstatning for tab af erhvervsevne (ca. 2.500-3.000 sager)
og en andel af sager med revision (i alt ca. ca. 3.500-4.000 sager årligt). Førstegangsafgørelse om
erstatning forventes at kunne træffes i tæt tidsmæssig sammenhæng med afgørelsen om mén.
Det forventes derfor, at modellen vil kunne bidrage væsentligt til, at AES kan overholde de politiske
forventninger om, at sagsbehandlingstiden for afgørelse med erstatning for tab af erhvervsevne skal være
maksimalt 20 måneder.
Den væsentligt kortere sagsbehandlingstid forventes bl.a., fordi AES skal anvende væsentligt færre
ressourcer til sagsbehandlingen. Hertil kommer, at AES skal have færre oplysninger til sagen, at
vurderingen er mere enkel, samt at kriterierne for at få og fastsætte størrelsen af erstatning for tab af
erhvervsevne er enkle og klare.
Tilskadekomne og eventuelle øvrige parter
Det forventes, at tilskadekomne vil modtage afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne på et meget
tidligere tidspunkt end i dag, hvor tilskadekomne i gennemsnit skal vente ca. 33 måneder fra AES har
modtaget sagen, til der foreligger en midlertidig afgørelse.
Hertil begrænses antallet af revisioner, som ofte opleves som meget belastende for tilskadekomne. Det
forventes derfor, at de færre revisioner vil medføre større ro for tilskadekomne i [3 års] perioden.
Tilskadekomne kan i langt højere grad gennemskue, hvorvidt denne har krav på erstatning, og hvad
erstatningen vil være. Det skyldes, at vilkårene for tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne efter
modellen er væsentligt enklere ift. de nuværende vilkår for tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne.
Dette forbedrer den nuværende situation, hvor tilskadekomne har meget svært ved at indrette sig og have
overblik over egen økonomi, fordi AES først ved den (sene) afgørelse kan oplyse om, hvorvidt
vedkommende har krav på erstatning og erstatningens størrelse. Tilskadekomne har ingen forudsætninger
for at vurdere dette selv før AES´ afgørelse. Hertil bliver det meget klarere for tilskadekomne hvilke krav,
der er til, hvordan tilskadekomne skal begrænse sit tab.
Endvidere vil tilskadekomne efter modellen kunne kontrollere, om den tilkendte erstatning er korrekt
(procenten). Det skyldes, at selve ydelsen fastsættes ud fra klare og enkle kriterier i ETAB-tabellen.
Desuden har tilskadekomne oversigt over den økonomiske erstatning i den [3-årige] periode, idet der er
klare regler for, hvornår erstatningen stopper eller erstattes med anden ydelse. Dette er i modsætning til i
dag, hvor erstatningen løbende kan sættes op og ned, hvis forholdene ændres (§ 17).
Tidligere afgørelse i AES medfører, at kommunen kan tilkende jobafklaringsforløb, i stedet for at forlænge
retten til sygedagpenge. Tilskadekomne vil således ikke være uden forsørgelsesgrundlag i det sociale
137
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0139.png
system, selvom AES træffer afgørelse om tilkendelse af erstatning på et tidligere tidspunkt end i dag.
72
Det forventes, at modellen vil have positiv effekt på tilskadekomnes mulighed for tilbagevenden til
arbejdsmarkedet. Årsagen er, at perioden med økonomisk usikkerhed forkortes. For en andel af de
tilskadekomne er denne usikkerhed en barriere ift. effektiv og hurtig afklaring i det sociale system. Denne
usikkerhed forhaler en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Konsekvenser for erstatningsudgifterne
Det forventes med en vis usikkerhed, at afgørelsen om erstatning for tab af erhvervsevne vil blive truffet
tidligere i ca. 2.500-3000 sager årligt. Dette er sager med førstegangsafgørelse om erstatning for tab af
erhvervsevne.
Det forventes dog
ikke, at antallet af sager med erstatning stiger,
da erstatning for tab af erhvervsevne
efter modellen ikke tilkendes i andre og flere sager, end i de sager som ville have været berettiget til
erstatning efter gældende regler.
Det vil være muligt at tilstræbe, at modellen vil være
udgiftsneutral.
Hvorvidt de samlede udgifter påvirkes,
vil i høj grad afhænge af, hvordan tabellen om erstatning for tab af erhvervsevne udformes (se eksempel i
tabel 1).
Sammenhæng med arbejdsskadeaftalen
Forslaget om forenkling af reglerne om erstatning for tab af erhvervsevne er i tråd med og understøtter
arbejdsskadeaftalens overordnede hovedmål om hurtigere afklaring og kortere sagsbehandlingstid, herunder
særligt det politiske mål om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 20 måneder for førstegangsafgørelse
om tab af erhvervsevne. Endvidere er der en række sammenhænge med forslag i arbejdsskadeaftalen:
Forslag til ny årsløn - § 24
Med lov vedtaget den 7. december 2023 bliver fastsættelsen af årsløn
væsentlig forenklet. Årslønnen fastsættes ud fra registeroplysninger og
efter lovfastsatte modeller, både efter hovedreglen og efter de
udtømmende undtagelser.
I lov vedtaget den 7. december 2023 sker en forenkling af fastsættelse af
erstatning for tab af erhvervsevne. Dette sker ved, at tabet fastsættes med
10-procent intervaller, og ikke 5-procent intervaller som i dag. Denne
forenkling bevares, når AES træffer en afgørelse om erstatning efter den
[3-årige] periode.
Med lov vedtaget den 7. december 2023 skal årslønnen efter § 24
anvendes 1:1 ved fastsættelsen af tabet (procenten). Dette betyder, at der
Større intervaller for tab af
erhvervsevne
Ny metode for fastsættelse af
”procenten” i §§ 17 og 17 a –
72
Retten
til sygedagpenge gælder i udgangspunktet i de første 22 uger. Længerevarende sager skal derfor revurderes efter 22 uger.
En af 7 mulige betingelser for forlængelse af sygedagpenge, er en verserende arbejdsskadesag. Hvis tilskadekomne ikke opfylder
betingelserne for forlængelse, vil vedkommende være berettiget til et jobafklaringsforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse, så
længe vedkommende er sygemeldt. Ydelsen er på kontanthjælpsniveau uden hensyntagen til samlevers indtægt eller formue
og denne
ydelse vil derfor i de fleste tilfælde være lavere, end ydelsen man modtager som sygedagpenge
.
138
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0140.png
standardiseringen i § 24
flytter med til §§ 17 og 17 a
ikke kun sker en standardisering af årslønnen efter § 24, men også en
større grad af forenkling af beregningen af selve tabet i procent.
Uddannelsesgodtgørelse
Der er lighedstræk mellem lov vedtaget den 7. december 2023 om
uddannelsesgodtgørelse og modellen om erstatning for tab af
erhvervsevne. I begge tilfælde er der tale om forenkling af kriterier for
tilkendelse af ydelsen, og en klart defineret størrelse på ydelse i en
afgrænset periode.
Modellen med erstatning for tab af erhvervsevne kan i højere grad end i
dag gøre det tydeligt, at arbejdsskadesystemet er et supplement til de
øvrige indsatser for at bringe tilskadekomne tilbage til arbejdsmarkedet og
vil kunne understøtte hurtigere afklaring af retten til erstatning.
Tilskadekomne har i en periode på op til [3 år] sikkerhed omkring egen
økonomi. Arbejdsskadesagen bør derfor
i mindre grad end i dag
være
en hindring for hurtigere afklaring af tilskadekomnes erhvervsmæssige
situation med arbejdsskaden.
I lov vedtaget den 7. december 2023 fremgår, at der skal være øget fokus
på tilskadekomnes pligt til at begrænse tabet. Der skal blandt andet være
øget fokus på, om tilskadekomne overholder de krav, som stilles i det
kommunale system. Dette udmøntes med forslag til en ny regel i § 17 a,
stk. 4 (tilskadekomne er visiteret til fleksjob). Efter loven skal der ske
nedsættelse af erstatningen, hvis kommunen pålægger en sanktion efter
nærmere fastsatte regler. I modellen med erstatning for tab af
erhvervsevne foreslås en lignende tabsbegrænsningspligt.
Ved lovændring vedtaget den 7. december 2023 indføres begrænsninger i
parternes adgang til at anlægge retssag. Søgsmål skal anlægges mod
Ankestyrelsen. Den del-afgørelse, som der ønskes at anlægge retssag om,
skal være påklaget til Ankestyrelsen.
Modellen med erstatning for tab af erhvervsevne medfører ingen
begrænsninger i tilskadekomnes eller forsikringsselskabets mulighed for at
klage eller anlægge søgsmål mod Ankestyrelsen.
Det forventes dog, at modellen medfører, at ankeprocenten falder. Af
samme årsag forventes, at parternes behov for at få afklaret ved
domstolene, om afgørelsen om tilskadekomnes ret til erstatning i den [3-
årige] periode er korrekt, vil være yderst begrænsede.
Formålsparagraf
Tabsbegrænsningspligt
Udnyttelse af rekurs
Forudsætninger, forbehold og uddybende observationer ved forslaget
Antalsforudsætninger og vurderinger af besparelser er ikke foretaget på baggrund af større statistiske eller
datamæssige analyser og i visse tilfælde er de alene baseret på erfaringsmæssige vurderinger, hvorfor den
faktiske effekt af forslaget kræver nærmere analyse i det omfang, det er muligt på baggrund af data.
139
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0141.png
Bilag:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Tabel 1: Mulig udformning af tabel for fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne
Eksempel på afgørelse efter modellen
Uddybende om baggrunden
Uddybende om udfordringerne med den nuværende situation for ETAB
Sammenhæng med øvrige forslag til bestyrelsen
Statistik
Opsummering af modellens justeringer i forhold til i dag
140
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0142.png
Bilag 1
Tabel 1: Illustration af mulig udformning af tabel for fastsættelse af ETAB
Nedenstående tabel illustrerer, hvordan en ETAB-tabel kan udformes. Tabel 1 er forslag til muligt niveau på
erstatning for tab af erhvervsevne indenfor den [3-årige] periode. En eventuel endelig model kræver yderligere
analyser.
Størrelsen af det varige mén har i langt de fleste tilfælde stor betydning for størrelsen af påvirkningen af
funktionsevnen. Efter gældende regler har ménets størrelse derfor betydning for fastsættelsen af
erhvervsevnetabet. Nedenstående tabel 1 kobler derfor ménet med niveauet for erstatning for tab af
erhvervsevne. Erstatning for tab af erhvervsevne efter modellen vil i de konkrete sager dog ikke være den
samme, som den helt individuelt og skønsmæssige erstatning for tab af erhvervsevne efter de gældende
regler.
Erstatningen i
3-års perioden
fastsættes til:
15 procent af
årslønnen, jf. § 24
Eksempel på erstatningens
størrelse ved en årsløn på
400.000 kr.
73
Beregnet ud fra gældende
regler vil den månedlige
erstatning for tab af
erhvervsevne være 3.816 kr.
Beregnet ud fra gældende
regler vil den månedlige
erstatning for tab af
erhvervsevne være 7.631 kr.
Vilkår for fastsættelse:
De generelle vilkår er opfyldt
og
ingen af de
nedenstående forhold er opfyldt.
30 procent af
årslønnen, jf. § 24
De generelle vilkår er opfyldt
og
tilskadekomnes mén pga. arbejdsskaden er
fastsat til 10 procent.
Der opstilles regler for typer af mén, som
normalt ikke påvirker tilskadekomnes evne til at
arbejde. For disse skader sker der ikke
forhøjelse til 30 procent. Dette gælder
eksempelvis mén for vansir, tandskade, nedsat
lugte- og/eller smagssans eller mundtørhed.
50 procent af
årslønnen, jf. § 24
De generelle vilkår er opfyldt
og
1) tilskadekomnes mén pga.
arbejdsskaden er fastsat til mindst 15
eller
2) der er tilkendt mén på mindst 10
procent for eksempelvis følgende
skader:
Svær posttraumatisk angst
Sværere uspecificeret
belastningsreaktion
Beregnet ud fra gældende
regler vil den månedlige
erstatning for tab af
erhvervsevne være 12.718 kr.
70 procent af
73
De generelle vilkår er opfyldt
og
Beregnet ud fra gældende
Eksempel er beregnet ud fra følgende kriterier: ulykken er indtruffet/erhvervssygdommen er anmeldt i 2023. Årslønnen er 400.000 kr.
(§ 24)
141
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0143.png
årslønnen, jf. § 24
1) tilskadekomnes mén pga.
arbejdsskaden er fastsat til mindst 25
eller
2) der er tilkendt mén på mindst 20
procent for fx følgende skader:
Post traumatisk belastningsreaktion
Kronisk depression
Eksem
Hjerneskader, herunder PKS, demens,
afasi og fokale hjerneskader.
100 procent af
årslønnen, jf. § 24
De generelle vilkår er opfyldt
og
tilskadekomnes
mén pga. arbejdsskaden er fastsat til mindst 50
procent for følgende skader:
Inoperabel kræft
Rygmarvslæsion med tetra- eller
paraplegi
Hjerneskade
regler vil den månedlige
erstatning for tab af
erhvervsevne være 17.805 kr.
Beregnet ud fra gældende
regler vil den månedlige
erstatning for tab af
erhvervsevne være 25.435 kr.
Den gennemsnitlige procent i afgørelser med erstatning for tab af erhvervsevne var i 2022 45 procent.
74
Selvom tab af erhvervsevne (procenten) i dag fastsættes ud fra tilskadekomnes konkrete forhold, er der også
i dag retningslinjer via domstolenes, Ankestyrelsens og AES´ praksis mht. erstatningsniveauerne. Disse
retningslinjer sikrer, at administrationen afgør nogenlunde lige tilfælde ens.
Der er som udgangspunkt en formodning for, at et mén på 20 procent har større betydning for erhvervsevnen
end et mén på 5 procent. Der er dog i de konkrete sager ikke altid denne sammenhæng. Eksempelvis vil
dobbeltsidig tennisalbue med lettere daglige smerter medføre et varigt mén på 10-12 procent
den samme
méngrad, som man tilkendes for eksempelvis middelsvær postkommotionelt syndrom eller svær
posttraumatisk angst. I tabellen ovenfor er der derfor tilføjet, som eksempler, skadestyper som
erfaringsmæssigt
generelt
medfører mere alvorlige følger, end det méngraden i sig selv umiddelbart skulle
give indtryk af. Det vil kræve nærmere analyse mht. hvilke skadestyper, som skal fremgå af tabel 1.
Se også eksempel i bilag 2.
Bilag 2 - Eksempel på afgørelse efter modellen
ulykke januar 2024
Tilskadekomne arbejder som social- og sundhedsassistent på et plejehjem og kommer til skade med højre
skulder den 1. januar 2024. Inden arbejdsskaden havde tilskadekomne en årsløn på 400.000 kr.
Tilskadekomne er sygemeldt det meste af 2024. Efter et længere forløb med operation og behandlinger er
skaden stationær i starten af 2025. I januar 2025 forsøger tilskadekomne at genoptage arbejdet på deltid
og med skånefunktioner. Det er dog ikke muligt at indrette arbejdsopgaverne på plejehjemmet, hvorfor
74
Jf. Arbejdsskadestatistikken for 2022 tabel I.4.5.
142
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0144.png
tilskadekomne ikke kan arbejde med skånefunktioner på deltid. Tilskadekomne bliver opsagt og modtager
løn til og med juni 2025.
AES, som modtager anmeldelsen i april 2024, anerkender arbejdsskaden i juli 2024. AES træffer afgørelse
om varigt mén den 1. oktober 2025. Det varige mén bliver fastsat til 15 procent pga. betydelig nedsat
bevægelighed i skulder og daglige, middelsvære smerter i skulder. AES indhenter derefter oplysninger om
arbejde og løn, samt akter fra kommunen, idet tilskadekomne modtager sygedagpenge.
Det er klart for AES, at tilskadekomne opfylder de generelle vilkår for tilkendelse af erstatning for tab af
erhvervsevne efter modellen. AES lægger afgørende vægt på oplysningerne fra tilskadekomne og arbejdsgiver
om forløbet frem til opsigelsen. På baggrund af disse oplysninger vurderer AES, at tilskadekomne fremover
ikke vil kunne anvende sin erhvervsmæssige uddannelse eller varetage et arbejde inden for tidligere eller andre
arbejdsområder, og AES skønner, at tilskadekomne har et tab af erhvervsevne på mindst 15 procent.
Erstatningen bliver derefter fastsat til 30 procent, jf. ETAB-tabellen.
Sammenligning med gældende regler:
Efter gældende regler ville tab af erhvervsevne blive fastsat efter en konkret, skønsmæssig vurdering.
Hvis AES i den konkrete sag vurderer, at tilskadekomne burde kunne arbejde med andre arbejdsopgaver,
men på fuld tid, ville tabet blive fastsat til omkring 25-35 procent. AES vil formentlig lægge stor vægt på
tilskadekomnes årsløn før skaden, og sammenholde denne med mulig løn i ufaglært erhverv på fuld tid.
For at vurdere den mulige løn med skaden, skal AES gennemgå alle relevante akter
herunder alle de
afklaringer, der er sket i det kommunale forløb. Hvis AES skal foretage denne vurdering indenfor 20 måneder,
er der ofte ikke sket en egentlig afklaring, afprøvning mv. i det kommunale forløb. AES´ afgørelse hviler derfor
på et spinkelt faktuelt grundlag. Det betyder, at det er svært for AES at vurdere, om det er overvejende
sandsynligt, at tilskadekomne kan arbejde fuld tid eller ikke med arbejdsskaden. Hertil kommer, at i de sager
hvor tilskadekomne har andre helbredsmæssige gener, er omfanget og betydningen af disse heller ikke
afklaret på dette tidlige tidspunkt i sagen. Det betyder, at både afgørelsen om den samlede erstatning, og
nedsættelsen af erstatningen (§ 12) kan hvile på meget usikkert faktuelt grundlag.
Bilag 3
Uddybende om baggrunden
Der går ofte lang tid fra en arbejdsskade opstår, til det er muligt at vurdere følgerne og de endelige
erhvervsmæssige konsekvenser af arbejdsskaden. Dette skyldes dels, at der først skal ske helbredsmæssig
behandling og afklaring, men også at afklaringen af den erhvervsmæssige situation ofte er et længerevarende
forløb.
Erstatning for tab af erhvervsevne kan dog tilkendes tidligere i forløbet, og dermed selvom den
erhvervsmæssige situation ikke er afklaret. Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendes efter en konkret og
skønsmæssig vurdering af den tilskadekomnes konkrete helbredsmæssige og erhvervsmæssige forhold. Det
er (alene) en betingelse for tilkendelse af erstatning, at det er afklaret, at tilskadekomne ikke kan vende tilbage
til arbejdsmarkedet i samme omfang som før skaden. Tilskadekomne er langt fra altid erhvervsmæssigt
afklaret på det tidspunkt, hvor det kan konstateres, at tilskadekomne ikke kan vende tilbage til
arbejdsmarkedet i samme omfang som før skaden. Den midlertidige afgørelse om erstatning, der træffes på
dette tidspunkt, bygger derfor på en meget stor grad af skøn. Samtidig skal afgørelsen tages op til revision,
143
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0145.png
når der sker ændringer i de erhvervsmæssige forhold
fx som følge af afprøvninger i det kommunale system
eller ændringer i sociale ydelser.
For at kunne foretage de skønsmæssige vurderinger og sikre, at dette sker på tilstrækkeligt grundlag, er det
derfor ofte nødvendigt, at der indhentes mange oplysninger, inden der træffes afgørelse. AES skal både
indhente en række oplysninger om forhold før skaden, fx om løn, arbejde, uddannelse, og en lang række
oplysninger om helbredsmæssige og erhvervsmæssige forhold efter skaden. Dette medfører mange
sagsskridt og er med til at forlænge sagsbehandlingstiden.
Økonomisk usikkerhed for tilskadekomne
Det kan stille tilskadekomne i en vanskelig og usikker situation, at tilskadekomne er uden erstatning fra
arbejdsskadesystemet i op til ca. 33 måneder efter AES har modtaget sagen. Tilskadekomne får med andre
ord ikke tilkendt og udbetalt erstatning i sammenhæng med, at tilskadekomnes indtægtsforhold som følge af
arbejdsskaden ændres væsentligt, fx ved overgang til sygedagpenge.
75
Begrebet erstatning for tab af erhvervsevne kan samtidig skabe en forkert forventning hos tilskadekomne om,
at det økonomiske tab som følge af arbejdsskaden dækkes 1:1, ligesom tilskadekomne i meget begrænset
omfang selv kan vurdere, om vedkommende har krav på erstatning, før AES´ afgørelse foreligger (se bilag 2
for uddybning).
Øget ressourceforbrug i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og hos andre aktører
Når sagerne i AES’ sagsportefølje bliver ældre, skal AES bruge flere ressourcer på at administrere
sagsporteføljen, fordi de gamle sager generelt indeholder flere oplysninger, problemstillinger og ændringer.
AES skal også fremprioritere sager, som bliver hastende pga. den lange behandlingstid i AES. AES skal derfor
anvende flere ressourcer på at afslutte en portefølje med gamle sager, sammenlignet med ressourceforbruget
på en portefølje med nyere sager. Endvidere har sagsbehandlingstiden også betydelige negative effekter for
forsikringsselskaberne. De sene afgørelser betyder fx, at selskabet skal vente lang tid, før det kan få afklaret,
hvilke udgifter der potentielt er på sagen og dermed har øgede hensættelser.
Komplekse regler kan forlænge sagsbehandlingstiden gennem klage og omgørelse
De komplekse og skønsprægede regler for erstatning for tab af erhvervsevne øger desuden risikoen for
forlængelse af sagsbehandlingstiden gennem klage og omgørelse. Sager med vurdering og afgørelse om
erstatning for tab af erhvervsevne har et komplekst og stort oplysningsgrundlag, Endvidere består
afgørelserne i en sag om erstatning for tab af erhvervsevne af mange del-afgørelser, som alle kan påklages,
og som alle er skønsmæssige.
76
Disse forhold medfører, at ankeprocenten på afgørelser om tab af
erhvervsevne er høj. Fx modtog Ankestyrelsen 2.490 klager over afgørelse om erstatning for tab af
erhvervsevne i 2021.
77
Endvidere medfører de komplekse regler og komplekse faktuelle forhold i de konkrete
sager også, at sagens parter ofte udnytter muligheden for at anmode om forvaltningsretlig genoptagelse af
tidligere afgørelser. Ovenstående er med til at forlænge et allerede langt sagsforløb.
75
Udover at sagsbehandlingstiden er lang for den første afgørelse om tab af erhvervsevne, er sagsbehandlingstiden også lang på
afgørelser om revisioner og genoptagelser af tab af erhvervsevne. Sagsbehandlingstiden for alle revisioner/genoptagelser er p.t. 14
måneder, jf. statistik på www.aes.dk.
76
En afgørelse om tab af erhvervsevne indeholder fastsættelse af årsløn, vurdering af indtjeningsevnen uden skaden, vurdering af
indtjeningsevnen med skaden, fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten, vurdering og vægtning af eventuelle forudbestående og
konkurrerende forholds betydning og fastsættelse af tilkendelsestidspunkt for erstatningen. Derudover kan der enten træffes midlertidig
eller endelig afgørelse - afhængig af om den erhvervsmæssige situation vurderes tilstrækkeligt afklaret eller ej.
77
Se Ankestyrelsens redegørelse om behandling af klagesager fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring 2021.
144
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0146.png
Figur 2: Sagsforløb ulykkessag: anmeldelse
behandling i selskab
afgørelser i AES
Ovenstående figur illustrerer et eksempel på sagsforløbet for en arbejdsskadesag med erstatning, herunder
hvornår afgørelserne vil blive truffet, hvis arbejdsskaden indtræder 1. januar 2020.
Bilag 4
Uddybende om udfordringerne med den nuværende situation for vurderingen af tab af
erhvervsevne
Komplekse regler
tilskadekomne kan ikke kontrollere afgørelsernes rigtighed
Gældende regler om fastsættelse af tab af erhvervsevne fremgår af arbejdsskadesikringsloven §§ 17, 17 a
og 24. Lovreglerne er meget kortfattede. Det er ikke muligt, alene ud fra lovens regler, hverken for
tilskadekomne eller AES, at vurdere tilskadekomnes tab af erhvervsevne. Lovens regler suppleres med
omfattende praksis fra domstolene og administrationen. Denne praksis skal inddrages ved vurderingen i de
konkrete sager.
78
Det er derfor meget svært
om ikke umuligt
for tilskadekomne at vurdere, om den
fastsatte erstatning er ”korrekt,” for høj eller for lav.
Tilskadekomnes manglende mulighed for reel kontrol skyldes både et uigennemskueligt regelsæt, og at de
nuværende regler i loven giver indtryk af, at den tilkendte erstatning 1:1 dækker tilskadekomnes faktiske tab
af erhvervsevne
79
.
Det uigennemskuelige regelsæt ses både i en meget generel lovregel med en meget væsentlig grad af
fortolkning i domstols- og administrativ praksis. Det ses også i det forhold, at det fulde tilkendte
erstatningsbeløb ofte ikke bliver udbetalt til tilskadekomne. Det skyldes, at kommunen og Udbetaling
78
Praksis fremgår blandt andet af ”Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne” og AES´ ”Praksisbeskrivelse § 17 a om fastsættelse
af erstatning for tab af erhvervsevne,
hvis tilskadekomne er visiteret til fleksjob”. Praksis er også beskrevet i lovkommentarer og i en
lang række notater om særområder i AES´ interne vidensbank.
79
Højesteret afsagde flere domme i 2002-2003 om fastsættelse af tab af erhvervsevne, hvis den erhvervsmæssige situation er uafklaret
og AES derfor træffer en midlertidig afgørelse. Højesteret underkendte Ankestyrelsens praksis. Højesteret fastslog, at erstatningen
skal fastsættes ud fra det aktuelle tab på afgørelsens tidspunkt.
145
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0147.png
Danmark samt ansvarlig skadevolder og dennes forsikringsselskab kan have krav på refusion i dele af den
erstatning, som tilkendes tilbage i tid. Hertil kommer, at efterbetaling af erstatning kan påvirke opgørelse af
skat for tidligere år.
Tilskadekomne får ikke dækket det faktiske tab, blandt andet fordi
Erstatningsbeløbet udgør 83 procent af årslønnen, og en forholdsmæssig del af denne, hvis tabet er
mindre end 100 procent, jf. § 17, stk. 6.
80
. Det fulde økonomiske tab efter arbejdsskaden dækkes
derfor allerede af den grund ikke.
Erstatningsbeløbet nedsættes yderligere med værdien af AM-bidraget, jf. § 24, stk. 3.
81
Efter lov vedtaget den 7. december 2023, vil erstatningen fremover blive beregnet på en årsløn som
i højere grad fastsattes ud fra registeroplysninger. Årslønnen skal ikke fastsættes konkret ud fra
tilskadekomnes reelle indtjeningsevne på skadetidspunktet.
Årslønnen skal også anvendes ved beregningen af løntabet/den skønsmæssige vurdering af tab af
erhvervsevne i procent. Dette betyder, at erstatningen for skader sket efter 1. juli 2024 i mindre grad
dækker det præcise/faktiske tab.
82
Efter lov vedtaget den 7. december 2023 vil tab af erhvervsevne
efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven ikke længere være begrebsmæssigt det
samme. Tab af erhvervsevne (procenten) efter de to love vil således heller ikke længere være den
samme.
Når tilskadekomne ikke er overgået til nyt arbejde, fastsættes erstatningen ud fra en skønsmæssig
sammenligning af tilskadekomnes muligheder til at tjene penge med arbejdsskaden med den mulige
løn, hvis arbejdsskaden ikke var sket.
Der er tale om komplekse vurderinger foretaget på grundlag af mange oplysninger. Det er meget
svært
om ikke umuligt
for tilskadekomne at kontrollere, om den skønsmæssige fastsatte
erstatning er ”korrekt.”
Tabet af erhvervsevne fastsættes skønsmæssigt og uafhængigt af eventuelle sociale ydelser og
dermed
ikke som ”tabt arbejdsfortjeneste” efter erstatningsansvarsloven, hvor der foretages en
beregning af den faktiske nedgang i indtægt.
Bilag 5 - Sammenhæng med øvrige forslag til bestyrelsen
Alle de øvrige forslag skitserer modeller, hvor afgørelserne kan træffes ud fra mere enkle og klare regler. Det
gælder fx forslag om anerkendelse, tab af erhvervsevne ved fleksjob, ydelse til efterladte, fastsættelse af
varigt mén, nedsættelse af méngodtgørelse, og om Erhvervssygdomsudvalgets funktion. Det gælder også for
modellen om erstatning for tab af erhvervsevne i en op til [3-årig] periode.
Forslaget vedr. ensretning af erhvervssygdomsområdet og ulykkesområdet forudsætter
hvis AES skal
overtage den samlede behandling af ulykkessagerne
at reglerne for tilkendelse af ydelser efter loven
forenkles. Forslag til model for mere forenklet erstatning de første [3 år] vil medføre en væsentlig lettelse i AES´
administration, og mindske den samlede belastning på AES pga. den øgede portefølje af bagatelsager som
følge af forslaget om ensretning af erhvervssygdomsområdet og ulykkesområdet.
80
81
Ændres ikke ved lov vedtaget den 7. december 2023.
Ændres ikke ved lov vedtaget den 7. december 2023.
82
Årslønnen efter den nye § 24 fastsættes ud fra det bedste af 5 indtægtsår før arbejdsskaden. AES skal anvende det bedste år,
uanset årsagen til den højere løn i det år. Årslønnen skal endvidere efter lov vedtaget den 7. december 2023 anvendes ved fastsættelse
af tab af erhvervsevne efter § 17. Det betyder eksempelvis, at en ”tilfældig” høj løn i ét år, kan medføre, at erstatningen efter
§ 17 bliver
”kunstig” høj. Omvendt vil tabet i andre tilfælde pga.
loven kunne blive mindre, end det tilskadekomne vil opfatte som rimeligt. Det er
eksempelvis tilfælde, hvor tilskadekomne har fået nyt job med højere løn kort tid inden arbejdsskaden. Denne højere løn indgår kun
delvist i årslønnen efter § 24
hvorfor tabet efter § 17 også vil kunne blive mindre, end den faktiske lønnedgang.
146
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0148.png
I forslaget om forenkling af tab af erhvervsevne ved fleksjob foreslås en model, hvor erstatningen fastsættes
som i dag
men med bortfald af de løbende revisionsafgørelser. De løbende revisionsafgørelser erstattes af
løbende justeringer af erstatningen pga. oplysninger indberettet til indkomstregisteret. Ligesom med
erstatning for tab af erhvervsevne indenfor den [3-årige] periode medfører forslaget om forenkling af tab af
erhvervsevne ved fleksjob, at tilskadekomne i langt højere grad får et bedre sagsforløb, mulighed for hurtigere
afgørelse, og én afgørelse om retten til erstatning. Tilskadekomne får også mulighed for at få bedre overblik
over retten til erstatning, ligesom justeringerne i ydelsens størrelse kan foretages hurtigere og løbende i
sammenhæng med, at tilskadekomnes ledighedsydelse eller løn i fleksjob ændres.
Bilag 6 - Statistik
Nedenstående tabel fra Arbejdsskadestatistikken for 2022 viser hvordan afgørelser om tab af erhvervsevne
fordeler sig på procenterne 15 til 100.
147
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0149.png
Bilag 7
Opsummering af modellens justeringer i forhold til i dag
I dag
Efter modellen
Erstatning for tab af erhvervsevne gøres klar og enkel indenfor [3-års] perioden
Tabet fastsættes ud fra en samlet vurdering af
tilskadekomnes forhold, og AES skal fastsætte
det konkrete og aktuelle tab.
En forenklet fastsættelse af erstatningen indenfor 3
års perioden, hvorefter tabet af erhvervsevne
fastsættes som i dag.
Størrelsen af erstatningen (procent)
Tab af erhvervsevne-procenten fastsættes til en
procent efter en konkret og individuel vurdering.
Erstatningen fastsættes på baggrund af en ETAB-
tabel ud fra klare og enkle kriterier og med
inddragelse af enkelte og individuelle forhold.
Erstatningsbeløbet
Erstatningsbeløbet udgør en forholdsmæssig del
af årslønnen, jf. § 24
dog højst 83 procent af
denne.
Som i dag.
Tidspunkt erstatningen tilkendes fra
Erstatningen tilkendes fra det tidspunkt, der er
påvist et tab af erhvervsevne. Tidspunktet
fastsættes ud fra de konkrete forhold i den
enkelte sag.
Erstatningen tilkendes fra fx 12 måneder efter
arbejdsulykken/erhvervssygdommen er anmeldt.
Nedsættelse af erstatningen
Erstatningen nedsættes, hvis dele af det
samlede
tab
skyldes
konkurrerende
skader/sygdomme.
Indenfor [3 års] perioden: AES vurderer, om
arbejdsskaden i sig selv har medført et tab på mindst
15 procent. Derefter fastsættes tabet efter en ETAB-
tabel med udgangspunkt i skadens helbredsmæssige
omfang.
148
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0150.png
Forslag 10
Fra mange aktører til en - alle arbejdsskader sagsbehandles kun i AES
Opsummering
Ifølge eksisterende lovgivning er private
arbejdsgivere forpligtede til at tegne en
arbejdsskadeforsikring
i
et
privat
forsikringsselskab. Regioner og kommuner er
som udgangspunkt selvforsikrede, men kan
vælge at tegne forsikring i et privat
forsikringsselskab. Staten, folkekirken og
kongehuset er selvforsikret, men visse
statslige
arbejdsgivere
har
en
administrationsaftale med AES.
Forsikringsselskaber og selvforsikrede enheder (fremover samlebetegnelsen forsikringsselskaber) håndterer
indledningsvist anmeldelser af arbejdsulykker, oversender sagerne til AES og udbetaler godtgørelse og
erstatning, når AES har truffet afgørelse om anerkendelse, varigt mén og tab af erhvervsevne.
Forsikringsselskaberne har dermed en stor og mangeartet rolle i den samlede sagsproces, herunder som
udbyder af arbejdsskadeforsikringer til arbejdsgiverne, administrator i den indledende sagsbehandling og
udbetaler af erstatninger. Samtidig er forsikringsselskaberne part i sagen.
Samlet set vurderes det, at den beskrevne arbejdsdeling mellem forsikringsselskaberne og AES komplicerer,
forlænger og fordyrer sagsforløbet for arbejdsulykkessager. Fx medfører arbejdsdelingen administrative og
ressourcemæssige omkostninger for arbejdsgiverne, som skal forhandle og tegne police med et eller flere
forsikringsselskaber, risiko for manglende forsikringsdækning og deraf følgende virksomhedsansvar mv. For
den tilskadekomne indebærer den nuværende model, at der er flere forskellige indgange og skift af aktør
(ansvarlig organisation/myndighed) i sagshåndteringen med deraf følgende forlængelse af sagsforløb. For
tilskadekomne er det ofte uklart, hvilken rolle hhv. forsikringsselskaberne og AES har, samtidig med at der
også indgår en række andre aktører i en arbejdsskadesag, f.eks. kommuner, læger m.m. Dertil medfører den
nuværende organisering af området manglende mulighed for yderligere omkostningsoptimering og
stordriftsfordele i AES’ sagsbehandling, herunder robust udviklings-
og implementeringskraft, samt et
komplekst ”interessentbillede” hvor den tilskadekomne og forsikringsselskabet har
forskellige interesser,
hvilket komplicerer og kan forlænge sagsforløbet, herunder i AES.
Det foreslås, at behandlingen og finansieringen af arbejdsulykker ensrettes med erhvervssygdomme.
Forslaget er omfattende og vil medføre en markant ændring af det nuværende system. Derfor vil det kræve
et tilbundsgående udrednings- og analysearbejde for at kortlægge muligheder og konsekvenser, inden en
konkret implementering kan sættes i værk. Forslaget forventes derfor ikke at kunne implementeres på kort
sigt.
Modellen på arbejdsulykkesområdet adskiller sig fra erhvervssygdomsområdet, hvor AES både varetager
hele sagsbehandlingen og udbetaler erstatningen i et bidragssystem. Forslaget indebærer, at arbejdsgiveren
automatisk betaler bidrag til AES, hvormed administrationsbyrden og processen for arbejdsgiver omkring at
tegne arbejdsskadeforsikring hos et privat forsikringsselskab fjernes. Arbejdsgiver skal anmelde ulykkessager
som hidtil, men anmeldelsen sendes fremover direkte til AES og sagsbehandlingen, herunder den
149
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0151.png
sagsbehandling, der i dag sker i forsikringsselskaberne, vil alene ske i AES, som vil træffe afgørelse og
udbetale evt. erstatning til tilskadekomne. AESK
som i dag kan klage over afgørelser om erhvervssygdomme
vil fremover også kunne klage over afgørelser om ulykker. Det betyder, at de forskellige private
forsikringsselskaber ikke længere vil skulle foretage sagsbehandling eller være part i ulykkessagerne.
De væsentligste forventede (positive og negative) konsekvenser af forslaget:
Tilskadekomne vil fremover opleve et mere enkelt, ensartet og overskueligt sagsforløb, idet
sagsbehandlingen kun foregår ét sted - i AES, og de tilskadekomne vil ikke være i tvivl om, hvilken
rolle AES har i arbejdsskadesagen..
Tilskadekomnes sagsforløb forkortes gennem bedre sammenhæng i sagsbehandlingen og fleksibilitet
for AES i tilrettelæggelsen af hele sagsforløbet.
AES overtager opgaven med behandling og vurdering af ca. 20-25.000 bagatelsager, som de +100
forsikringsselskaber og selvforsikrede enheder i dag behandler og registrerer.
Det forventes, at arbejdsgivernes samlede udgifter til administration og sagsbehandling af
arbejdsulykker mindskes som følge af automatisk bidragsopkrævning, centralisering og mulig
optimering af arbejdsskadesagsbehandlingen.
Arbejdsgiverne skal ikke længere sætte sig ind i regler omkring, hvornår en forsikring mod
arbejdsskader skal tegnes, og processen omkring forsikringstegning udgår.
Forsikringsselskaberne udgår som sagsbehandler og part, men vil stadig kunne udbyde deres
tillægsydelser til arbejdsgiverne som fx aktiv skadesbehandling etc. De nuværende muligheder for
aktiv skadesbehandling for private arbejdsgivere bibeholdes dermed. Offentlige arbejdsgiveres
mulighed for aktiv skadesbehandling, som indføres med kommende lovændring, vil også bevares.
Forslaget medfører, at alle data om alle anmeldte arbejdsulykker samles ét sted, hvilket i højere grad
sikrer, at Arbejdstilsynet og andre i større omfang end i dag kan indsamle og bearbejde data om
arbejdsulykker og behandlingen heraf.
Den foreslåede model er en velafprøvet model, der i dag benyttes på erhvervssygdomsområdet, med
velkendte systemer, der understøtter bidragsopkrævning mm.
Modellen
indebærer
en
pay-as-you-go-model,
hvilket
baseret
erfaringer
fra
erhvervssygdomsområdet potentielt kan medføre en større engangsbesparelse for arbejdsgiverne.
Det vil blive enklere at gennemføre fremtidige regelændringer og
–tilpasninger,
da det alene er
sagsbehandlingen og sagsbehandlingssystemet i AES, der skal indrettes efter nye regler.
150
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0152.png
Baggrund
Jf. eksisterende lovgivning er private arbejdsgivere forpligtede til at tegne en arbejdsskadeforsikring i et privat
forsikringsselskab. Endvidere er staten, regioner og kommuner som udgangspunkt selvforsikrede, men kan
vælge at tegne forsikring i et privat forsikringsselskab. Disse forhold medfører en række udfordringer, der
komplicerer, forlænger og fordyrer sagsforløbet.
Den overordnede arbejdsdeling for arbejdsulykker
I dag er arbejdsdelingen og sagsbehandlingen i arbejdsulykker delt mellem flere aktører. Private arbejdsgivere
er jf. eksisterende lovgivning forpligtet til - og offentlige, selvforsikrede arbejdsgivere kan vælge - at tegne en
arbejdsulykkesforsikring i et privat forsikringsselskab, der laver den indledende sagsbehandling i
arbejdsulykkessager. Selskabet modtager anmeldelsen, foretager indledende sagsoplysning, vurderer om
sagen vil kunne anerkendes og medføre erstatning
83
, hvorefter sagen enten oversendes til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring (AES) til videre sagsbehandling eller henlægges. AES vurderer, at ca. 45.000 anmeldelser
opfylder anmeldelseskriteriet om mere end én sygefraværsdag og at ca. 45 procent af disse (ca. 20-25.000)
samlede ca. 45.000 årlige anmeldelser, der opfylder anmeldelseskriteriet om mere end én sygefraværsdag,
kun behandles/henlægges i selskaberne.
84
Når AES modtager sagerne fra forsikringsselskaberne, sagsoplyser AES typisk sagerne yderligere, da de, på
trods af samarbejde mellem forsikringsselskaberne og AES om ensartet sagsoplysning, ikke i alle tilfælde er
ensartet og tilstrækkeligt oplyst. Derudover træffer AES afgørelse om anerkendelse, godtgørelse for varigt
mén, samt erstatning for tab af erhvervsevne. Alle tre afgørelser kan ankes til Ankestyrelsen af en af de to
parter i sagen
tilskadekomne eller arbejdsgivers forsikringsselskab. Af de ca. 45.000 anmeldelser, der
opfylder anmeldelseskriteriet om mere end én sygefraværsdag, vurderes det, at AES sagsbehandler og
træffer afgørelse om anerkendelse, varigt mén og/eller erstatning for tab af erhvervsevne i ca. 20-25.000
sager, svarende til ca. 55 procent af anmeldelserne.
Når der er truffet afgørelse om varigt mén og tab af erhvervsevne udbetaler private arbejdsgiveres
forsikringsselskab og selvforsikrede enheder gennemsnitligt ca. 500 mio. kr. årligt i godtgørelse for varigt mén
og gennemsnitligt ca. 2,7 mia. kr. årligt i erstatning for tab af erhvervsevne.
85
Figur 1 - Overordnet proces for arbejdsulykker, efter indførsel af forsøg (arbejdsskadereform)
83
84
85
Jf.
Aftale om et forbedret arbejdsskadesystem
vil udvalgte forsikringsselskaber fremadrettet kunne foretage afgørelse om
anerkendelse. Det er for nuværende uafklaret, hvordan dette vil fungere i praksis.
Der er arbejdsgivere, der benytter anmeldelsessystemet til at registrere hændelser/ulykker, som ikke er anmeldepligtige (ca. 70.000
sager årligt).
Se AES Arbejdsskadestatistik 2022, tabeller I.5.1-3. Beløbene er fundet ved almindeligt gennemsnit for 2016-2022.
151
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0153.png
Særlige forhold efter Aftale om et forbedret arbejdsskadesystem
I
Aftale om et forbedret arbejdsskadesystem
indgår et politisk initiativ om, at udvalgte forsikringsselskaber
som et forsøg vil få mulighed for at kunne træffe afgørelse om anerkendelse og afvisning af arbejdsulykker.
Dette vil betyde, at nogle sager vil kunne anerkendes/afvises i forsikringsselskaber og andre vil skulle
anerkendes/afvises i AES. Endvidere vil tilskadekomne i sager, hvor spørgsmålet om anerkendelse/afvisning
træffes i et forsikringsselskab, kunne anmode om, at afgørelsen efterprøves i AES, hvorfor AES som noget
nyt også vil skulle agere som 2. instans i anerkendelsesspørgsmålet. Forsikringsselskaberne vil som parter i
sagerne efterfølgende kunne anke AES’ afgørelse til Ankestyrelsen. Den foreslåede model betyder dermed,
at der i nogle sager indføres et nyt forløb, hvor der nu er tre mulige ”instanser”, hvor en afgørelse kan afprøves
i stedet for to, som det er tilfældet i dag.
Udfordringer ved den nuværende arbejdsdeling
Arbejdsdelingen mellem forsikringsselskaber og AES i sager om arbejdsulykker medfører - både med og uden
forsøget - en række udfordringer for sagsforløbet for tilskadekomne, herunder den samlede behandlingstid
samt ift. omkostningerne til sagsbehandlingen.
I forhold til sagsforløbet medfører den nuværende arbejdsdeling en høj kompleksitet for tilskadekomne og
andre interessenter. Sagen skifter efter anmeldelse hænder flere gange, idet både arbejdsgivers
forsikringsselskab og AES sagsoplyser og sagsbehandler sagerne. Det betyder, at der er flere indgange på
forskellige tidspunkter i sagsforløbet, at der er risiko for dobbeltarbejde, hvis vidensdeling ikke sikres på tværs
af de forskellige aktører, samt mangel på transparens i sagsbehandlingen. Det skaber endvidere øget
kompleksitet, at der er flere aktører involveret, fx når AES træffer afgørelse om erstatning og arbejdsgivers
forsikringsselskab udbetaler denne. Dette medfører usikkerhed for tilskadekomne ift. den rolle, AES har.
Derudover medfører det en øget kompleksitet, at arbejdsgivers forsikringsselskab har en dobbeltrolle som
både indledende sagsbehandler, og samtidig også som part i sagen. Fx er forsikringsselskabets opgave
indledningsvis at oplyse og vurdere skaden, samtidig med at selskabet skal afholde alle udgifter til sagen.
Derudover har selskabet en kunderelation til arbejdsgiver, og selskabet skal fra sagens anmeldelse til AES
varetage sine og arbejdsgivers partsinteresser. Alt dette bidrager samlet til et komplekst sagsforløb for
tilskadekomne og andre interessenter.
Arbejdsdelingen er ligeledes en barriere for at forkorte sagsforløbet og sagsbehandlingstiden i AES. Når
sagsbehandlingen og sagsoplysningen er delt mellem flere aktører, medfører det flere overgange mellem de
forskellige aktører, hvor viden og oplysninger skal deles. Det tager tid at indsamle og oversende oplysninger.
Derudover er der også udfordringer med transparens, risiko for dobbeltarbejde mm., som forlænger
sagsforløbet yderligere. Endvidere mindsker arbejdsdelingen muligheden for fleksibelt at planlægge hele
sagens forløb, således at de enkelte handlinger kan foretages på de tidspunkter i sagsbehandlingen, hvor
det skaber mest værdi. Derfor medfører den nuværende arbejdsdeling for arbejdsulykker, at sagsforløbet
forlænges unødigt.
Den nuværende organisering af området medfører endvidere et forøget ressourcetræk til administration på
grund af uhensigtsmæssige processer, som medfører ekstra håndteringer og en øget risiko for yderligere
omkostninger ved dobbeltarbejde. Her kan for eksempel nævnes; dobbeltarbejde ved sagsoplysning, løbende
kontrol af sagsoplysning i AES, betaling af lægernes arbejde i forbindelse med sagsoplysning i AES, hvor AES
bestiller attester og erklæringer, men det er forsikringsselskaberne der betaler for dem. Dette fører til mange
administrative processer, med et behov for koordination mellem både lægerne, forsikringsselskaberne og
AES. Desuden er finansieringsmodellen for sagsbehandling og administration sammensat således, at
152
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0154.png
arbejdsgiver tegner en forsikring hos det private forsikringsselskab, der dækker den administration, som
forsikringsselskaberne indledende foretager, samt de takster, som AES opkræver for behandling af en
arbejdsulykkessag i AES. Dermed finansierer arbejdsgiver både administration i forsikringsselskabet og
administration i AES. Derfor vurderes det, at den nuværende arbejdsdeling medførerrisiko for fordyrende
administration..
AES vurderer, at det er muligt at forbedre og forkorte det samlede sagsforløb for både tilskadekomne,
arbejdsgiveren og andre interessenter og reducere omkostningerne til administration af arbejdsulykker, hvis
der laves en model, der svarer til den der i dag eksisterer på erhvervssygdomsområdet.
Forslag til fremtidig model for arbejdsulykker
Erhvervssygdomsområdet er modsat arbejdsulykkesområdet kendetegnet ved at have færre aktører i
sagsbehandlingen og finansieringen. AES er eneste sagsbehandlende myndighed, og arbejdsgiver
finansierer AES’ administration og erstatningsudbetalinger gennem AES-bidraget.
Det betyder, at alle
anmeldelser kommer direkte til AES, at der ikke er overgange i sagsbehandlingen mellem forskellige
ansvarlige aktører, at man undgår sager om uforsikrede
86
, der i dag finansieres kollektivt af alle
forsikringsselskaber, samt at AES træffer alle afgørelser og foretager alle udbetalinger. Endvidere er kontrollen
med AES’ afgørelser samlet ét sted hos den selvstændige myndighed Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomskontrol (AESK). AES vurderer, at ensretningen af behandlingen og finansieringen af
arbejdsulykker med erhvervssygdomme vil løse nogle af de grundlæggende udfordringer, som i dag eksisterer
på arbejdsulykkesområdet.
Den foreslåede model
Det foreslås at ensrette behandling og finansiering af arbejdsulykker med erhvervssygdomme. I praksis vil
det betyde, at arbejdsgiveren betaler bidrag til AES i stedet for at tegne arbejdsskadeforsikring hos et
privat forsikringsselskab. Bidragssatsen for den enkelte arbejdsgiver vil
ligesom på
erhvervssygdomsområdet
afhænge af, hvilken branche arbejdsgiveren tilhører. Det vil sige, at brancher
med mange ulykker kommer til at betale et højere bidrag end brancher med færre ulykker, hvilket yderligere
vil være en motivation til at forebygge ulykker indenfor branchen.
Forslaget vil medføre, at behandling af arbejdsulykkessager vil foregå i én sagsbehandlingsenhed (AES).
Med andre ord vil forsikringsselskaberne udgå som sagsbehandler og part, således at arbejdsgiver
anmelder direkte til AES (via fx EASY), AES behandler sagerne
under kontrol af en ny enhed hos AESK
og AES træffer afgørelse og udbetaler erstatning og behandlingsudgifter til tilskadekomne (se figur
nedenfor). Dette vil grundlæggende være den samme model, som allerede i dag eksisterer på
erhvervssygdomsområdet.
Forslaget vil medføre en række udvidelser af eksisterende opgaver i AES:
AES foretager vurdering af bagatelsager (ca. 20-25.000 sager årligt), som forventes ikke at ville
medføre godtgørelse eller erstatning (se bilag 1).
o
For at optimere sagsbehandlingen af disse sager yderligere, kan der udvikles en
automatiseret
afgørelse
om
henlæggelse
pba.
klart
definerede
regler
fra
86
Der er i gennemsnit ca. 2-300 sager om uforsikrede pr. år. I 2020
252 Nye ulykker og 76 Revision/ genoptagelser. I 2021
190
Nye ulykker og 127 Revision/ genoptagelser. I 2022
85 nye ulykker og 45 Revision/ genoptagelser.
153
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0155.png
Arbejdstilsynet/Beskæftigelsesministeriet (jf. forslag til model for sagsbehandlingen af
bagatelsager
se bilag 1) - svarende til behandlingen af tilsvarende sager i dag.
AES foretager brancheinddeling, beregning og løbende regulering af bidragssatser
ud fra samme
principper som på erhvervssygdomsområdet i dag.
AES udvider det eksisterende antal opkrævninger i Samlet Betaling.
87
AES udvider antallet af vurderinger og afgørelser, der træffes om behandlingsudgifter.
AES udvider sit eksisterende udbetalingssystem.
Modellen indebærer, at man overgår til en pay-as-you-go-model,
88
der baseret på erfaringer fra
erhvervssygdomsområdet kan medføre en større engangsbesparelse samt løbende besparelser pga.
mindre udgifter til (dobbelt) administration. Derudover vil der i modellen stadig være mulighed for, at
arbejdsgiverne kan tilkøbe ekstra forsikringer hos forsikringsselskaberne.
Forslaget er omfattende og vil medføre en markant ændring af det nuværende system. Derfor vil det kræve
et tilbundsgående udrednings- og analysearbejde for at kortlægge muligheder og konsekvenser, inden en
konkret implementering kan sættes i værk. Forslaget forventes derfor ikke at kunne implementeres på
kort sigt.
Det bemærkes, at sikringsfunktionen for erhvervssygdomme i 1999 blev overført til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring som følge af EU’s direktiv for
skadesforsikring. Baggrunden var, at de forsikringstekniske
krav ikke kunne opfyldes, så længe erhvervssygdommene lå i forsikringsregi. Direktivet medfører ikke en
hindring for, at man overgår til samme model på ulykkesområdet som på erhvervssygdomsområdet.
Figur 2: Forsimplet visualisering af den foreslåede model:
Forslaget vil kræve ændringer i:
Arbejdsskadesikringsloven og en række tilhørerende bekendtgørelser
Evt. AES-loven og andre finansieringsmæssige forhold
87
88
Den fælles opkrævningsenhed for faste bidrag til en række lovpligtige ordninger for danske arbejdsgivere.
I stedet for at der hensættes reserver til udgifterne i forbindelse med sager på tidspunktet for skaden vil en overgang til bidragstakst
til AES betyde, at man samtidig kan overgå til
”Pay-As-You-Go”, hvor man opkræver udgifterne i takt med at de afholdes, svarende til
det, som man gør for erhvervssygdommene. I overgangsperioden vil udgifterne til ulykkerne være lave for arbejdsgiverne og stige i takt
med at udbetalingerne for de årgange, som er omfattet af ordningen, stiger. Samtidig vil reservehensættelserne hos
forsikringsselskaberne falde i takt med at modtagerne for deres årgange når folkepensionsalderen.
154
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0156.png
Central forudsætning for forslaget
Hvis modellen skal kunne gennemføres, er det en helt afgørende forudsætning, at der samtidig indføres
regelændringer. Den væsentligste regelændring vedrører anmeldelse af arbejdsulykker og hvordan AES skal
håndtere de anmeldte arbejdsulykker. Baggrunden er, at der i dag anmeldes et stort antal arbejdsulykker,
der ikke opfylder anmeldekriteriet om 1 dags sygefravær. En andel af disse sager er formentlig korrekt
anmeldt efter anmeldebekendtgørelsen § 9, stk. 2. (ikke sygefravær, men formodning om krav på ydelser
efter loven). Et stort antal af anmeldelserne formodes alene at omhandle “registreringer” af ulykker, hvor der
hverken har været sygefravær eller formodes at være krav på ydelser efter loven. AES skal derfor alene
foretage en vurdering i de sager, hvor det af anmeldelsen fremgår, at der har været sygefravær i mindst 1
dag, eller hvor arbejdsgiver har markeret, at der kan være krav på ydelser efter loven. De anmeldelser, som
ikke opfylder kravene om anmeldelse af ulykker, behandles kun, hvis tilskadekomne anmoder om det. På
denne måde behandles de relevante sager af AES, og tilskadekomne bevarer muligheden for at få sagen
behandlet.
Under forudsætning af at disse regelændringer gennemføres, forventes det, at porteføljen af
bagatelsager udgør ca. 20.000-25.000 sager årligt. Se nedenfor vedrørende antallet af årlige
anmeldelser og oversendelser til AES (bilag 1).
Foreløbig vurdering af forslagets konsekvenser
Nedenfor er en foreløbig vurdering af forslagets forventede konsekvenser.
Administration
forventede implementerings- og driftsomkostninger
Forslaget betyder opgavebortfald og dermed bortfald af omkostninger til administration i
arbejdsskadeforsikringsselskaberne, hos skadesbehandlerfirmaer, forsikringsmæglere, selvforsikrede
enheder og arbejdsgiverne.
Forslaget betyder en udvidelse af eksisterende opgaver i AES og vil medføre implementeringsomkostninger
ifm. systemudvidelser og -tilpasninger, herunder ift. udvidelse af antal opkrævninger, udvikling af
’automatisk’ afgørelse, ændringer
i EASY (anmeldelser), udvidelse af udbetalingssystem mm. - og øgede
personaleomkostninger i AES. Forslaget medfører samtidig ikke uvæsentlige IT-besparelser som følge af,
at AES ikke længere skal understøtte kommunikation med en række aktører, herunder forsikringsselskaber,
forsikringsmæglere mv. I dag kræver dette bl.a. kodning, kontrol af modtagelse mv.
Forventningen er, at de private og offentlige arbejdsgiveres samlede årlige administrationsomkostninger til
arbejdsskadesystemet vil nedbringes gennem stordriftsfordele og effektiviseringer, således at
administrationen af arbejdsulykker samlet set vil være billigere for arbejdsgiverne end i dag. Endvidere vil
en række opgaver omkring forsikringsforhold, fx uforsikrede arbejdsgivere og forsikringsselskabers konkurs
bortfalde og frigøre ressourcer til udvidelsen af de eksisterende opgaver.
AES vil ikke med de eksisterende personaleressourcer kunne varetage behandlingen af de forventede ca.
20.000-25.000 årlige bagatelsager. Forslaget indebærer derfor, at der skal tilføres yderligere ressourcer til
AES. Det vurderes imidlertid, at bagatelsagerne indebærer relativt simple vurderinger, afgørelser med
videre. Behandlingen af disse sager vil derfor kunne foretages af medarbejdere uden juridisk baggrund og
ikke
kræve de samme kompetencer, som der kræves i forhold til behandlingen af AES’ nuværende
sagsportefølje.
En del af disse sager vil tillige kunne omfattes af ”automatiske henlæggelses” afgørelser,
som kan it understøttes jf. nedenfor.
En nærmere kvalificering af omfanget af det øgede ressourcebehov vil kræve nærmere analyse. Samtidig
155
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0157.png
skal ressourcebehovet ses i forhold til de øvrige forenklingsforslag, der alle indebærer potentielle
ressourcebesparelser.
Modellen indebærer en pay-as-you-go-model, hvilket baseret på erfaringer fra erhvervssygdomsområdet
vurderes potentielt at kunne medføre en større engangsbesparelse på arbejdsulykkesområdet, først og
fremmest i forsikringsselskaberne samt løbende administrative besparelser.
Sagsbehandlingstid
Det forventes, at forslaget vil medføre et kortere sagsforløb til fordel for tilskadekomne, idet tilskadekomne
hurtigere vil få en afklaring af sagen og dermed mindske risikoen for at miste tilknytningen til
arbejdsmarkedet.
Det vurderes, at det mindre antal overgange mellem aktører vil mindske risikoen for dobbeltarbejde, samt
reducere den samlede sagsbehandlingstid. Dertil forventes det, at flere anmeldelser vil starte ”korrekt” i
sagsbehandlingen, eftersom usikkerhed om, hvor anmeldelse skal ske, vil forsvinde.
I dag er der mange forskellige forsikringsselskaber, der er part i sagen, ligesom forsikringsselskaberne skal
afholde alle udgifterne i sagen - både til administration og til godtgørelser og erstatninger. Hvert
forsikringsselskab varetager deres partsinteresse og afprøver i den enkelte sag fortolkningen af
arbejdsskadesikringslovens regler, herunder særligt i forbindelse med lovændringer. Dette medfører, at
sagsforløbene i de enkelte sager forlænges. Denne kvalitetssikringsopgave vil fremadrettet blive varetaget
af AESK, som har erfaring med opgaven fra erhvervssygdomsområdet, og som vil kunne sikre en
systematisk og ensartet kontrol af sagerne. Som følge af denne systematiske og ensartede kontrol
forventes færre anker og dermed, at et mindre antal sager end i dag vil skulle håndteres i Ankestyrelsen -
et sagsskridt som i dag er med til at forlænge sagsforløbet.
Afslutningsvis vil det medvirke til at forkorte sagsforløbet, at AES vil få mulighed for større fleksibilitet i
planlægningen af det samlede sagsforløb i den konkrete sag. Med andre ord vil det være muligt for AES
fleksibelt at planlægge hele sagens forløb, således at de enkelte handlinger kan foretages på de på de
tidspunkter i sagsbehandlingen, hvor det skaber mest værdi.
Tilskadekomne, arbejdsgiver og eventuelle øvrige parter
Forslaget medfører, at tilskadekomne og arbejdsgiver vil opleve et mere enkelt, ensartet og overskueligt
sagsforløb sammenlignet med i dag. Årsagen er, at sagsbehandlingen vil foregå ét sted og med én
indgang.
Forslaget vil ikke medføre yderligere opgaver for arbejdsgivere i forbindelse med anmeldelsen af
arbejdsulykker. Derimod vurderes det, at arbejdsgivernes samlede udgifter til administration og
sagsbehandling af arbejdsulykker mindskes som følge af automatisk bidragsopkrævning, centralisering og
mulig optimering af arbejdsskadesagsbehandlingen. Derudover skal arbejdsgiverne ikke sætte sig ind i
komplicerede regler om, hvornår en forsikring mod arbejdsskader skal tegnes, og processen omkring
forsikringstegning udgår, Derved vil en sikringspligtig arbejdsgiver heller ikke kunne være uforsikret.
Forsikringsselskaberne udgår som sagsbehandler og part, men vil stadig kunne udbyde deres
156
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0158.png
tillægsydelser til arbejdsgiverne som fx aktiv skadesbehandling etc. De nuværende muligheder for aktiv
skadesbehandling for private arbejdsgivere bibeholdes dermed. Offentlige arbejdsgiveres mulighed for
aktiv skadesbehandling vil også kunne bevares.
I dag har stat og kommunen mulighed for at være selvforsikret på arbejdsskadeområdet. Forslaget er ikke
til hinder for, at disse stadig kan være selvforsikrede. Men for at ensrette og forenkle systemet og
administration, bør det overvejes om mulighed for selvforsikring bør justeres/ændres, fx at selvforsikrede
enheder udgår som det er tilfældet på erhvervssygdomsområdet.
AESK vil - udover deres opgave i dag med at kontrollere afgørelsen i erhvervssygdomssagerne - også
fremadrettet skulle kontrollere afgørelsen i arbejdsulykkessagerne.
Forslaget medfører, at alle data om alle anmeldte arbejdsulykker samles ét sted, hvilket betyder, at
Arbejdstilsynet og andre i større omfang end i dag kan indsamle og bearbejde data om arbejdsulykker og
sagsbehandlingen heraf. Derudover vil det være lettere at gennemføre fremtidige regelændringer og
tilpasninger, da det alene er sagsbehandlingen og sagsbehandlingssystemet i AES, der skal indrettes efter
nye regler. Sådanne regelændringer og tilpasninger vil kunne understøtte effekterne af modellen og
optimere tilskadekomnes sagsforløb.
Konsekvenser for erstatningsudgifterne
Det forventes, at forslaget vil være neutralt i forhold til erstatningsudgifterne. Dette skyldes, at det ikke
forventes, at forslaget medfører flere eller færre anerkendelser. Forslaget vil kun ændre i de strukturelle
forhold for behandlingen af sager om arbejdsulykker
ikke erstatningsniveau eller regler.
Sammenhæng med arbejdsskadeaftalen
Forslaget om ensretning af behandling og finansiering af arbejdsulykker med erhvervssygdomme er i tråd
med og understøtter arbejdsskadeaftalens overordnede hovedmål om hurtigere afklaring. Forslaget vil
medføre, at sagsforløbet forkortes og forbedres for tilskadekomne, hvilket kan bidrage til, at denne bedre kan
bevare sin tilknytning til arbejdsmarkedet.
Forslaget medfører, at initiativet
Forsøg med at flytte afgørelseskompetence fra AES til forsikringsselskaber
bortfalder, da forsikringsselskaber udgår som part i arbejdsskadesagerne. Endvidere har forslaget en
sammenhæng med flere af elementerne i lov vedtaget den 7. december 2023, der lægger op til enklere og
klare regler, herunder
ny bestemmelse om årsløn, hvor der i loven er fastsat hovedregel som skal anvendes i alle tilfælde,
med mindre en af de 12 undtagelser skal anvendes.
uddannelsesgodtgørelse, hvor der både er klare og enkle regler mht. vilkår for tilkendelse af
godtgørelsen, processen for tilkendelse (klar kompetencefordeling mellem kommune og AES), og hvor
AES skal foretage udbetaling i alle sager - også sager, hvor forsikringsselskabet er part. Det samme
gælder mht. regler for efterregulering og tilbagebetaling af uddannelsesgodtgørelse.
nye regler om krav til udnyttelse af rekurs, hvis afgørelse skal indbringes for domstolene.
ophævelse af lovens frister (§ 16) og indførelse af politiske mål.
automatisk forlængelse af forsørgertabserstatning til efterladte børn (til 21 år).
157
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0159.png
Afslutningsvis kan det nævnes, at dette forslag (10) har en sammenhæng med en række af bestyrelsens
forslag, herunder fx forslag 13 omkring betaling af lægeregninger, som ikke vil være relevant såfremt forslag
10 gennemføres. Dog vil de fleste af forslagene stadig være meget relevante ved gennemførsel af dette
forslag.
Forudsætninger, forbehold og uddybende observationer ved forslaget
Antalsforudsætninger og vurderinger af besparelser er ikke foretaget på baggrund af større statistiske eller
datamæssige analyser og i visse tilfælde er de baseret på erfaringsmæssige vurderinger, hvorfor den faktiske
effekt af forslaget kræver nærmere analyse i det omfang, det er muligt på baggrund af data.
Bilag:
1.
2.
3.
4.
Uddybende om bagatelsager og den fremtidige løsning
Bilag med statistik
Historikken omkring finansieringen af arbejdsskader fra 1898 og frem.
Arbejdsskadessikringsordningen i andre sammenlignelige lande
158
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0160.png
Bilag 1: Uddybende om bagatelsager og den fremtidige løsning i AES
I perioden 2018-2022 blev der i gennemsnit årligt indberettet ca. 122.000 sager i anmeldesystemet, EASY,
der fordeler sig mellem anmeldepligtige sager og ikke-anmeldepligtige sager.
Arbejdsgiver har pligt til at anmelde ulykker i EASY, hvis det antages, at ulykken kan begrunde krav
på ydelser efter loven, eksempelvis behandlingsudgifter, tandbehandling og briller. Det vurderes, at
ca. 44.000 af de 122.000 årlige indberetninger falder under denne kategori og har anmeldepligt.
De gennemsnitligt ca. 44.000 årlige sager, der har anmeldepligt, oversendes fra EASY til
forsikringsselskaberne, der indledende behandler og vurderer sagerne, hvorefter de oversender
sagerne med begrundet krav på ydelser efter loven til AES.
Derudover har arbejdsgiverne jf. Arbejdstilsynets hjemmeside mulighed for at registrere ulykker og
hændelser i EASY, der ikke skal anmeldes til hverken AES, AT eller et forsikringsselskab. Det vurderes,
at ca. 70-80.000 af de 122.000 årlige indberetninger falder under denne kategori og ikke er
anmeldepligtige.
Det vurderes, at de 70-80.000 registreringer i EASY alene benyttes af de konkrete arbejdsgivere til
statistiske formål. De oversendes hverken til forsikringsselskaber, AES eller AT.
Bagatelsager i den foreslåede model
Af de gennemsnitligt ca. 44.000 årligt anmeldte arbejdsulykker endte gennemsnitligt ca. 24.000 i perioden
2018-2022 med at blive oprettet som sager i AES. Det var de sager, som forsikringsselskaberne vurderede
ville medføre anerkendelse og erstatningsudgifter og oversendte til behandling i AES.
De resterende gennemsnitligt ca. 20.000 sager, der ikke blev oversendt til AES selvom de opfyldte
anmeldelseskriteriet for mere end 1 sygedag pga. skaden, er de bagatelsager, som i dag kun behandles i
forsikringsselskabet. De blev af forsikringsselskaberne vurderet til ikke at ville medføre krav på godtgørelse
for varigt mén eller erstatning for tab af erhvervsevne, hvorfor de blev henlagt og ikke oversendt til AES.
Hvis AES’ foreslåede model indføres, vil det derfor betyde, at AES skal overtage behandlingen af de
gennemsnitligt forventede ca. 20.000-25.000 årlige bagatelsager. AES vil således overtage den indledende
sagsbehandling i disse sager. Efter gældende regler vil AES skulle tage stilling til eventuelle
behandlingsudgifter, samt træffe afgørelse om anerkendelse, varigt mén og tab af erhvervsevne.
Løsningen skal kombineres med mere enkle og klare regler om fx anmeldelse og anerkendelse
Hvis modellen skal kunne gennemføres, er det en helt afgørende forudsætning, at der samtidig indføres
regelændringer. Den væsentligste regelændring vedrører anmeldelse af arbejdsulykker og hvordan AES skal
håndtere de anmeldte arbejdsulykker. Baggrunden er, at der i dag anmeldes et stort antal arbejdsulykker,
der ikke opfylder anmeldekriteriet om 1 dags sygefravær. En andel af disse sager er formentlig korrekt
anmeldt efter anmeldebekendtgørelsen § 9, stk. 2. (ikke sygefravær, men formodning om krav på ydelser
efter loven). Et stort antal af anmeldelserne formodes alene at omhandle “registreringer” af ulykker, hvor der
hverken har været sygefravær eller formodes at være krav på ydelser efter loven. AES skal derfor alene
foretage en vurdering i disse sager, hvor det af anmeldelsen fremgår, at der har været sygefravær i mindst 1
eller dag, eller hvor arbejdsgiver har markeret, at der kan være krav på ydelser efter loven. De øvrige korrekte
anmeldelser behandles alene efter anmodning fra tilskadekomne. På denne måde behandles de relevante
159
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0161.png
sager af AES, og tilskadekomne bevarer muligheden for at få sagen behandlet.
Under forudsætning af at disse regelændringer gennemføres, forventes det, at porteføljen af
bagatelsager udgør ca. 20.000-25.000 sager årligt. Se nedenfor vedrørende antallet af årlige
anmeldelser og oversendelser til AES.
Den foreslåede model for sagsbehandlingen af bagatelsagerne
En anden nødvendig regelændring vedrører behandlingen af bagatelsagerne. Det forventes, at langt
hovedparten af de forventede ekstra ca. 20.000-25.000 bagatelsager ikke medfører krav på
behandlingsudgifter. Tilskadekomne vil derfor i disse sager ikke have en forventning om, at AES foretager
yderligere sagsbehandling. Der bør derfor ske justering af gældende lovgivning, således at AES kan indrette
sagsbehandlingen mest mulig effektivt. Der bør derfor udarbejdes klart definerede regler for behandling af
bagatelsager, så AES fx kan udvikle en automatiseret henlæggelsesafgørelse. Dette vil kunne lette
ressourcetrækket og forbedre muligheden for at vurdere bagatelsager.
Sagsbehandlingen i AES skal således ske i tre spor:
I spor 1 behandles sager, der alene skal registreres. Sagen henlægges uden behandling, hvis der
ikke har været sygefravær eller angivet krav på ydelser. Hvis tilskadekomne efterfølgende får gener
som følge af skaden, kan den tilskadekomne anmode om, at sagen tages op til behandling.
I spor 2 behandles bagatelsager, hvor der skal tages stilling til behandlingsudgifter, men ikke til andre
ydelser efter loven. AES behandler sagen vedrørende behandlingsudgifter, hvorefter sagen
henlægges. Sagen behandles kun yderligere, hvis tilskadekomne anmoder om det.
I spor 3 behandles sager, der ikke er bagatelsager. Denne sagsgruppe vil være omfattet af de øvrige
forenklingsforslag og lettelse af administrationen som følge heraf.
Figur 3
Uddybende om bagatelsager og den fremtidige løsningsmodel i AES
160
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0162.png
Bilag 2: Statistik
Nedenstående figur illustrerer den overordnede arbejdsfordeling for arbejdsulykker. I figuren beskrives hvilke
typer af sager/afgørelser, der foretages af hvilke aktører, hvad omfanget er sagerne er, samt andelen af de
samlede erstatnings- og behandlingsudgifter, der tildeles hvor.
Forsikringsselskaberne foretager indledende sagsbehandling og sagsoplysning af de ca. 122.000
arbejdsulykker, der årligt anmeldes gennem EASY. Heraf er forventningen, at ca. 78.000 er registreringer, der
ikke falder under anmeldelseskriterierne, hvorfor de ikke forventes at medføre større sagsbehandling eller
sagsoplysning. De resterende ca. 44.000 anmeldelser indgår i den indledende sagsbehandling og
sagsoplysning, herunder vurdering af krav og videresendelse til behandling i AES. Vurderingen er, at ca. 45
pct. af alle sager, der opfylder anmeldelseskriterierne kun sagsbehandles og sagsoplyses i
forsikringsselskaberne, hvorefter de henlægges.
På baggrund af data fra AES’ Arbejdsskadestatistik 2022 har AES i gennemsnit for perioden 2016-2022
oprettet 24.157 sager årligt om arbejdsulykker, der svarer til ca. 55 pct. af de samlede anmeldte sager om
arbejdsulykker, der opfylder kriterierne for anmeldelse. Disse sager indgår i den længere sagsbehandling og
sagsoplysning i AES, hvor anerkendelse, varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne fastlægges. I
perioden 2016-2022 har AES gennemsnitligt anerkendt 12.399 arbejdsulykker årligt, tildelt 6.916 afgørelser
årligt om varigt mén på 5 pct. eller mere for arbejdsulykker og tildelt 3.612 afgørelser årligt om
erhvervsevnetab på 15 procent eller mere for arbejdsulykker årligt.
Bilag 3: Historikken omkring finansieringen af arbejdsskader fra 1898 og frem
1898-1915
Efter at man i Rigsdagen, fagbevægelsen og de politiske partier fra omkring 1875 og frem havde drøftet
mulighederne og modellerne for en arbejdsulykkesforsikringsordning, nåede man i 1898 til enighed i
Rigsdagen, og den første ulykkesforsikringslov blev gennemført. Lovens administration blev lagt i hænderne
på en statsinstitution: Arbejderforsikringsrådet, hvis driftsudgifter blev dækket af en bevilling på finansloven.
161
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0163.png
Loven byggede på arbejdsgivernes ansvar for arbejdsulykker. Erhvervssygdomme var ikke medtaget, da man
skønnede, at det ville være for dyrt. Der var ingen forsikringspligt, men man antog, at flertallet af arbejdsgivere
ville vælge at tegne forsikring. Dette var baseret på, at mange virksomheder frivilligt havde tegnet private
forsikringer for deres ansatte inden lovens vedtagelse.
Inden loven i 1898 blev gennemført havde forskellige modeller været drøftet, herunder den tyske model med
tvungent medlemskab af et forsikringsforbund baseret på branchetilhørsforhold, en model med en
statsforsikringsanstalt, en model baseret på en udvidelse af sygekassernes ydelser samt en skattefinansieret
model.
Ny hovedlov 1916
Med ulykkesforsikringsloven af 1916 blev der indført forsikringspligt for alle arbejdsgivere, bortset fra staten,
kommunerne og civillisten (hoffet). Forsikringsselskaberne betalte de erstatninger, Rådet tilkendte.
Hvis en arbejdsgiver havde undladt at tegne forsikring, og en ulykke var sket, udbetalte Rådet den tilkendte
erstatning ved træk på statskontoen og krævede efterfølgende beløbet tilbagebetalt af arbejdsgiveren. Beløb
som ikke kunne inddrives, blev fordelt på de øvrige forsikringsselskaber. Der var bødestraf for manglende
forsikring.
Forsikringsselskabernes godkendelser blev udstedt (og tilbagekaldt) af ministeriet. Det var en betingelse for
godkendelse, at forsikringsselskabernes policer fulgte de af ministeriet udstedte mønsterbestemmelser, som
indeholdt en række detaljerede forskrifter. Forsikringsselskaberne måtte ikke have avance udover det, som
dækkede administrationen, og de skulle indsende årsregnskab til godkendelse i ministeriet. Hvis et
forsikringsselskab ikke opfyldte disse krav, kunne selskabets koncession tilbagekaldes.
Ny hovedlov 1933
I ulykkesforsikringsloven af 1933 medtog man visse erhvervssygdomme (ILO-fortegnelsen). Arbejdsgiverne,
bortset fra stat, amter og kommuner, skulle ligesom for ulykker forsikre sit ansvar for erhvervssygdomme i et
forsikringsselskab.
Ny ordning for erhvervssygdomme 1999 og 2008
I cirka 100 år regnet fra 1898 lå arbejdsskadesikringen i forsikringsregi. Spørgsmålet om denne løsning blev
først aktuelt, da EU i 1992 udstedte et direktiv om skadesforsikring, som for Danmarks vedkommende skulle
opfyldes inden udgangen af 1998. De forsikringstekniske krav, som direktivet medførte, kunne ikke opfyldes,
så længe erhvervssygdommene lå i forsikringsregi.
Forsikringerne for erhvervssygdomme var gennem 1980´erne og 1990´erne i stigende grad blevet placeret i
Forsikringsselskabet for Erhvervssygdomme FFE, som endte med at sidde på 99.6% af området. Det skete,
fordi erhvervssygdomsområdet var vanskeligt at håndtere i almindeligt forsikringsregi for det enkelte
forsikringsselskab. Med virkning fra 1. januar 1999, da EU´s tredje skadesforsikringsdirektiv trådte i kraft, blev
den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring oprettet. Denne overtog
sikringsfunktionen for erhvervssygdomme fra FFE.
Den enkelte virksomhed blev placeret i en ud af 370 branchegrupper, som hver betalte deres egne udgifter,
som blev dækket af bidrag fra virksomhederne. Ordningen var baseret på en sikringsplan med hensættelser.
162
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0164.png
I 2008 blev der gennemført en omlægning til 16 branchegrupper og til en sikringsplan uden hensættelser (pay-
as-you-go) samt en fællesopkrævning af bidrag sammen med bidrag til andre arbejdsgiverfinansierede
ordninger (Samlet Betaling). Omlægningen fra et forsikringsbaseret system til et bidragsfinansieret system i
1999 og senere til pay-as-you-go i 2008 medførte betydelige besparelser for arbejdsgiverne.
Nugældende ordning
Finansiering og administration af erhvervssygdomme
Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring blev nedlagt pr. 1. juli 2016.
Administrationen af lovordningen samt af erhvervssygdomssikringen blev overdraget til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring (AES), som herefter både varetager funktionen som administrativ myndighed og som
sikringsgiver for erhvervssygdomme.
Bidrag til erhvervssygdomssikringen opkræves af ATP
Samlet Betaling. Bestyrelsen for ATP er tillagt ankeret
i sager om erhvervssygdomme. Ankeretten er delegeret til AES-K, som er en administrativ enhed under ATP.
Erstatninger udbetales af en enhed under AES (AES-U).
Da alle virksomheder
private som offentlige
er tvungne medlemmer af en branchegruppe, som de
afkræves bidrag til, når de indberetter ATP-bidrag, er det så godt som umuligt for en virksomhed at forsømme
sikringspligten for erhvervssygdomme. Virksomhederne skal ikke tilmelde sig og kan ikke opsiges fra
erhvervssygdomsordningen. Af samme grund er der ikke i erhvervssygdomssikringen, modsat
arbejdsulykkesforsikringen, nogen fordelingsordning til fordeling af udgifter til erstatning, som er udbetalt på
vegne af uforsikrede virksomheder.
Bilag 4: Arbejdsskadessikringsordningen i andre sammenlignelige lande
Nedenfor forefindes korte beskrivelser af arbejdsskadesikringsordningerne i lande, der normalvis er
sammenlignelige med Danmark på en række andre relevante områder.
Siden 1884 har der været en ordning med tvungent medlemskab af et branchebestemt,
gensidigt forsikringsforbund (Berufsgenossenschaft), hvortil alle virksomheder betaler bidrag.
Tyskland
Ordningen omfatter ulykker og erhvervssygdomme. Ordningen kan sammenlignes med den
nugældende, danske erhvervssygdomsordning med branchegrupper.
Her er en ordning med dels en lovpligtig arbejdsskadeforsikring, som administreres af
statsinstitutionen Försäkringskassan og dels en overenskomstbaseret ordning kaldet AFA,
som administreres af et administrationsselskab, der ejes af arbejdsmarkedets parter i
forening. AFA-forsikringen er en tillægsforsikring til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring og
finansieres via arbejdsgiverpræmier til et antal forsikringsselskaber, som ejes og drives af
arbejdsmarkedets parter. AFA behandler sagerne og træffer afgørelser på egen hånd.
Der er ingen særskilt ordning for arbejdsskader, og kompensationen til tilskadekomne
arbejdstagere består i fortsat lønudbetaling, indtil tilskadekomne enten vender tilbage til
arbejdet eller bliver tilkendt fleksjob eller invalidepension. Arbejdsgiverne kan forsikre sig for
risikoen for lønkompensation.
Sverige
Holland
163
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0165.png
Forslag 11
- Fastsættelse af rammer for sagsoplysning
Opsummering
Reglerne i arbejdsskadesikringsloven er
generelt formulerede og indeholder få
retningslinjer for, hvordan sagerne skal
oplyses og vurderes. Det betyder, at AES og
Ankestyrelsen gennem årene har udviklet
omfattende praksis på de forskellige
sagsområder, herunder for sagsoplysning.
Praksis er dog stadig løbende genstand for
diskussioner mellem parterne og AES.
Dette medfører, at sagsbehandlingstiden påvirkes negativt, idet AES i de konkrete sager skal foretage mange
skønsmæssige vurderinger i forhold til, hvilke oplysninger der skal indhentes, løbende skal vurdere
sagsoplysningen samt skal behandle hjemvisninger fra Ankestyrelsen, der ikke automatisk fører til en anden
afgørelse.
Det foreslås, at der via lovgivningen fastsættes generelle rammer for, hvordan sager i AES skal oplyses, der
kan præciseres og specificeres i efterfølgende bekendtgørelse. De generelle rammer kan fx være, 1) at sagens
parter skal indsende sagsoplysninger inden for en given frist, 2) at der indføres en generel klausul om sagernes
oplysning, samt 3) at lovgiver ved fremtidige lovændringer forpligtes til - så vidt muligt - at vurdere hvilke
oplysninger, som skal inddrages i arbejdsskadesagerne på baggrund af lovændringen.
Forslaget suppleres af forslag 1, der omhandler rammerne for selve metoden for indhentelse af
sagsoplysningerne, herunder muligheden for selvbetjeningsløsninger og obligatorisk anvendelse af digitale
løsninger. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra obligatorisk anvendelse, herunder for digitalt fritagne.
De væsentligste forventede (positive og negative) konsekvenser af forslaget:
Forslaget forventes at have en positiv effekt på sagsbehandlingstiden. Forslaget medfører en lettere
administration, da oplysningerne vil kunne indhentes på én gang eller på et mere klart defineret
tidspunkt.
Forslaget forventes at medføre færre tvister om oplysningsgrundlaget og deraf også færre
hjemvisninger fra Ankestyrelsen.
Der vil være en lettelse for tilskadekomne, arbejdsgivere samt læger og sundhedsvæsenet, idet der i
større grad vil kunne koordineres og genanvendes sagsoplysninger.
Omfanget af ovenstående effekter afhænger af, hvor præcist reglerne i den efterfølgende
bekendtgørelse fastsættes og udformes, og for hvilke område de udformes.
Der vil ikke være nogle konsekvenser for erstatningsudgifterne.
164
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0166.png
Baggrund
Reglerne i arbejdsskadesikringsloven er generelt formulerede og indeholder få retningslinjer for, hvordan
sagerne skal oplyses og vurderes.
Jf. arbejdsskadesikringslovens § 40 træffer AES alle afgørelser efter loven. Af loven fremgår imidlertid ikke,
hvilke typer af oplysninger arbejdsgiver og forsikringsselskab skal sende til AES, eller i hvilke tilfælde AES kan
afgøre en sag ud fra registeroplysninger eller ved at genanvende oplysninger udarbejdet til anden myndighed.
Samtidig fremgår ikke, om sagens parter og andre skal kommunikere med AES digitalt og på hvilke digitale
kanaler dette skal ske.
På baggrund af de generelt formulerede regler har AES og Ankestyrelsen gennem årene udviklet omfattende
praksis på de forskellige sagsområder, herunder i forhold til hvilket oplysningsgrundlag, der skal ligge til grund
for vurderingerne. Praksis er beskrevet i vejledninger samt i AES’ praksisbeskrivelser og instrukser.
89
Denne praksis for sagsoplysning har dog gennem årene løbende været genstand for diskussioner mellem
parterne og mellem parterne og AES. Her er det på den ene side klart, at de manglende præcise krav til
sagsoplysning har betydning for sagsbehandlingstiderne i sagerne. På den anden side er det også klart, at
arbejdsskader er meget konkrete og individuelle, og det derfor er svært at fastsætte helt klare og ensartede
regler om den konkrete sagsoplysning i alle typer af sager.
Generelt formulerede regler har betydning for sagsbehandlingstiden
De generelt formulerede regler, den løbende praksisudvikling og parternes interessevaretagelse i
sagsoplysningen har alle stor betydning for sagsbehandlingstiderne i sagerne.
De materielle regler i loven fastsætter rammerne for, hvilken sagsoplysning, der skal ske i den konkrete sag.
Eksempelvis regulerer lovens § 2-6 vilkårene for anerkendelse af en arbejdsulykke. Heri fremgår, at en
arbejdsulykke skal skyldes arbejdets forhold, og at ved en ulykke forstås en personskade forårsaget af en
hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Reglerne beskriver imidlertid ikke, på
hvilket grundlag sagen skal afgøres. Derudover fremgår ikke, om tilskadekomnes forklaring af
hændelsesforløbet er tilstrækkelig, eller om denne skal suppleres med en anmeldelse af arbejdsskaden fra
arbejdsgiver, udtalelse fra vidner, optagne rapporter fra politiet eller Arbejdstilsynet. Ligeledes fremgår ikke,
om AES skal indhente lægelige oplysninger inden anerkendelsen
og hvilke lægelige oplysninger.
Dette har betydning for sagsbehandlingstiden, idet AES i de konkrete sager skal foretage mange
skønsmæssige vurderinger i forhold til, hvilke oplysninger der skal indhentes. Vurderingen skal ikke kun
foretages én gang, men derimod løbende, efterhånden som sagen oplyses. Sagsoplysningen foretages derfor
i flere tempi.
Endvidere har oplysningsgrundlaget været et gennemgående tema i de årlige redegørelser fra Ankestyrelsen,
hvor Ankestyrelsen peger på, at et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag er den hyppigst forekommende årsag
til hjemvisninger. Hjemvisningerne er udtryk for det skøn, der foretages i sagerne, og hjemvisningen fører ikke
automatisk til en anden afgørelse. Disse hjemvisninger forlænger sagsbehandlingstiden.
89
Se uddybende i bilag 2.
165
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0167.png
Forslag til fremtidig model
Det vurderes, at det er muligt og hensigtsmæssigt, at der i bekendtgørelse med hjemmel i ny lov, jf.
nedenstående, opstilles specifikke og udtømmende regler, der fastsætter de konkrete krav til sagsoplysning
i alle arbejdsskadesager. Derved kan der tages højde for en lang række af de alle forskellige faktiske og
konkrete forhold i alle fremtidige arbejdsskadesager.
Den foreslåede model
Det foreslås, at der indføres en lovbestemmelse, der fastsætter rammerne for oplysning af sagerne og giver
hjemmel og mulighed for at fastsætte præcise og bindende bestemmelser i bekendtgørelse.
Forslaget indeholder en bred rammebeskrivelse for sagsoplysningen. Det specifikke indhold indenfor
rammerne skal fastsættes i efterfølgende bekendtgørelse. Strukturen er dermed den samme som på andre
lovområder, hvor der i loven er fastsat generelle regler om sagsoplysning, som er specificeret nærmere i
bekendtgørelse.
11A - Lovbestemmelse, der fastsætter rammerne for oplysning af sagerne
Indhold i lovbestemmelsen;
a)
AES har ansvaret for, at de sager, der behandles efter arbejdsskadesikringsloven, er oplyst i
tilstrækkeligt omfang til, at AES kan træffe afgørelse.
Se nedenfor under pkt. 5 for sager, der
behandles i Ankestyrelsen.
Dette svarer til retssikkerhedslovens § 10
og indeholder det, der gælder efter officialprincippet.
b)
AES skal ikke indhente oplysninger fra tilskadekomne/arbejdsgiver mv., i det omfang en sag kan
afgøres ud fra registeroplysninger.
Dette svarer til det princip, som anvendes i forslag til ny § 24 i arbejdsskadesikringsloven vedr.
fastsættelse af årsløn. I det omfang der er registeroplysninger (indkomstregisteret), skal disse
anvendes
og andre oplysninger om samme forhold indhentes ikke.
c)
AES skal i størst muligt omfang genanvende allerede udarbejdede/foreliggende oplysninger.
Det fastsættes således som princip, at AES skal genanvende oplysninger, i det omfang de er
tilgængelige, uanset om de er udarbejdet til et andet formål
og derfor ikke er 100 % målrettet til
AES´ sagsbehandling.
AES skal fx anvende en speciallægeerklæring udarbejdet til en kommune eller pensionsselskab,
og ikke få udarbejdet en ny
uanset at erklæringen til kommune/pensionsselskab har en lidt andet
udformning og indhold, end de erklæringer som udarbejdes alene til AES.
Der skal således kun indhentes oplysninger, hvis der er behov for at uddybe de allerede
foreliggende oplysninger. Det kunne fx være supplerende oplysninger om helbredsmæssige forhold
i en uddybende speciallægeerklæring omhandlende de manglende, nødvendige oplysninger.
d)
Der kan i bekendtgørelse fastsættes nærmere regler om, hvilke specifikke oplysninger og
166
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0168.png
dokumentation, forsikringsselskab/tilskadekomne/andre skal indsende til sagen.
Det kan fx være
oplysninger vedrørende:
a)
b)
c)
d)
anerkendelse
ydelser efter loven
anmodning om genoptagelse af en afsluttet sag
klage
Når kravene fastsættes i bekendtgørelse
– i modsætning til i dag, hvor de er beskrevet i AES’
praksisbeskrivelser m.v.
vil kravene være bindende for såvel AES, sagens parter, Ankestyrelsen og
domstolene. Det vil samtidig lette administrationen, at kravene til sagsoplysning og konsekvenserne i
forbindelse hermed er beskrevet. Eksempelvis kan det i bekendtgørelse reguleres, hvor længe AES kan
udsætte en sag efter anmodning fra en af sagens parter, hvad konsekvenserne af tilskadekomnes eller
andres manglende besvarelse er m.v.
11B - Der fastsættes regler i lov/bekendtgørelse om parternes frist til at afgive oplysninger til AES, samt
regler om konsekvenserne af, at fristerne ikke overholdes.
AES fastsætter i dag frister for parternes indsendelse af oplysninger. Disse frister er imidlertid ikke
lovfastsatte. Hvis der indføres lovfastsatte svarfrister for sagens parter, bør disse som udgangspunkt være
sammenfaldende med de frister, som anvendes i administrationen i dag.
Det forventes, at oplysningerne i en andel af sagerne vil blive indsendt hurtigere til AES, hvilket vil
understøtte kortere sagsbehandling. Dette skyldes blandt andet, at det af bekendtgørelsen kan
præciseres, hvornår AES kan træffe en afgørelse til ugunst for parten, hvis parten ikke indsender
oplysningerne inden den fastsatte frist.
Det kan også reguleres om og hvornår fristen er absolut, hvornår en frist ikke kan udsættes og hvornår
AES derfor ikke skal rykke for oplysninger, der ikke er modtaget ved fristens udløb. Der kan endvidere
fastsættes nærmere regler for, i hvilke særlige tilfælde, AES skal forsøge at indhente oplysningerne på
anden måde, hvis tilskadekomne ikke medvirker. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis AES ved, at
tilskadekomne befinder sig i en særlig vanskelig situation og AES vurderer, at det er muligt, at oplysningerne
kan indhentes fra andre kilder. Det samme kan være tilfældet, hvis sagen er startet på AES´ foranledning.
I bekendtgørelsen kan der også ske regulering af spørgsmålet om, hvordan AES skal behandle sagen, når
parten for sent og efter afgørelsen indsender de efterspurgte oplysninger. Eksempelvis kan der fastsættes
enkle og mere klare regler om, hvornår AES skal behandle sagen som en klage (hastesag), og hvornår
sagen kan behandles som en almindelig genoptagelsessag. Udover at det forventeligt vil medføre en
kortere sagsbehandlingstid, vil det også bidrage til, at sagsforløbet og administrationen bliver mere enkel.
11C - Det fastsættes, at lovgiver ved fremtidige lovændringer forpligtes til - så vidt muligt - at vurdere
hvilke oplysninger, som skal inddrages i arbejdsskadesagerne på baggrund af lovændringen.
Bestyrelsens øvrige forenklingsforslag
I de øvrige forslag fra bestyrelsen foreslås en lang række forenklinger af reglerne mht. administration og
afgørelse af arbejdsskadesager. De øvrige forslag har en direkte betydning og konsekvens for sagernes
167
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0169.png
oplysningsgrundlag. Dette gælder eksempelvis reglerne om vilkårene for anerkendelse, tab af erhvervsevne
ved fleksjob og vurdering af godtgørelse for varigt mén. Når vilkårene for afgørelsen bliver mere klare og enkle,
medfører dette, at også sagens oplysning forenkles. En konsekvens af de øvrige forenklingsforslag er således,
at der etableres mere klare og enkle regler for oplysningsgrundlaget på de mange områder som er af stor
betydning for sagsbehandlingen.
Se yderligere om bestyrelsens øvrige forslag og disses betydning for sagernes oplysning i bilag 1.
Supplerende model - metode til proces
Der udformes et forståelsespapir mellem beskæftigelsesministeren og arbejdsmarkedets parter/AES’
bestyrelse om, at lovgiver ved fremtidige ændringer i arbejdsskadesikringsloven i samarbejde med
arbejdsmarkedets
parter/AES’ bestyrelse fastsætter enkle og klare regler, herunder for ensartet og enkel
sagsoplysning og digital understøttelse af sagsforløbet i en arbejdsskadesag i overensstemmelse med
principperne om digitaliseringsklar lovgivning.
90
Forslag til ændringer i lovgivning, (samt evt. forslag til ikrafttrædelsestidspunkt)
Der fastsættes en ny bestemmelse om oplysning. Bestemmelsen kan træde i kraft for afgørelser truffet efter
lovens ikrafttræden.
Foreløbig vurdering af forslagets konsekvenser
Nedenfor er en foreløbig vurdering af forslagets forventede konsekvenser.
Administration
forventede implementerings- og driftsomkostninger
Det forventes, at forslaget vil medføre en lettere administration, herunder fordi
Oplysningerne i større omfang vil kunne indhentes på én gang, eller på et mere klart defineret
tidspunkt i sagens behandling. Det vil fx være en konsekvens, hvis flere afgørelser kan baseres på
registeroplysninger eller på baggrund af regler i bekendtgørelse om de oplysninger sagens parter
skal indsende til sagen (jf. pkt. 3 a og b).
Der forventes færre tvister omkring oplysningsgrundlaget, når dette er reguleret i lov eller
bekendtgørelse.
Der forventes færre hjemvisninger som følge af mangelfuldt oplysningsgrundlag.
Kravene om anvendelse af digitale platforme vil give AES mulighed for at systematisere oplysninger
på en helt anden og mere hensigtsmæssig måde end i dag. Det vil fx kunne medføre, at AES
hurtigere kan konstatere, om der er behov for yderligere sagsoplysning, om de indsendte
oplysninger er mangelfulde m.v. Det giver også mulighed for bedre systemunderstøttelse.
Sagsbehandlingstid
Forslaget kan have betydning for den generelle sagsbehandlingstid, afhængigt af hvor præcise regler, der
fastsættes i en efterfølgende bekendtgørelse, hvordan reglerne udformes og for hvilke områder de
udformes.
90 Aftale om digitaliseringsklar lovgivning af 16. januar 2018 (https://digst.dk/media/19923/politisk-aftale-digitaliseringsklar-
lovgivning.pdf),
herunder de 7 principper for digitaliseringsklar lovgivning: 1.Enkle og klare regler; 2.Digital kommunikation; 3.Muliggør
automatisk sagsbehandling; 4.Ensartede begreber og genbrug af data; 5.Tryg og sikker datahåndtering; 6.Anvendelse af offentlig
infrastruktur; 7.Forebygger snyd og fejl
168
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0170.png
Tilskadekomne og eventuelle øvrige parter
Forslaget medfører,
En lettelse af læger og sundhedsvæsenet, da der i højere grad vil kunne ske genanvendelse af
allerede eksisterende oplysninger og dermed ikke skal ske udarbejdelse af nye oplysninger.
En lettelse for tilskadekomne, idet der sker en tværgående koordinering og genanvendelse af
oplysninger, fx så tilskadekomne kun skal undersøges én gang hos speciallæge.
En beskeden besparelse for arbejdsgivere, da udgifter til udarbejdelse og indhentelse af
oplysninger bliver mindre.
Større gennemsigtighed for sagens parter, da betingelserne og kravene til dokumentation herfor
fremgår af loven.
At processen for sagsforløbet bliver mere enkel og forudsigelig, da AES i højere grad end i dag kan
forklare parterne om processen og orientere om, hvor i processen sagen er.
Forslaget om svarfrister påvirker ikke virksomhedernes administration, fordi forslag om frister alene
vedrører tilskadekomne og forsikringsselskabet.
Konsekvenser for erstatningsudgifterne
Ingen konsekvenser.
Forudsætninger, forbehold og uddybende observationer ved forslaget
Antalsforudsætninger og vurderinger af besparelser er ikke foretaget på baggrund af større statistiske eller
datamæssige analyser og i visse tilfælde er de alene baseret på erfaringsmæssige vurderinger, hvorfor den
faktiske effekt af forslaget kræver nærmere analyse i det omfang, det er muligt på baggrund af data.
Sammenhæng med arbejdsskadeaftalen
Der er i arbejdsskadeaftalen elementer, der fastsætter og i et vist omfang afgrænser oplysningsgrundlaget:
Årsløn (§ 24)
Arbejdsskadeaftalen medfører, at flere afgørelser skal træffes efter hovedreglen og alene ud fra
oplysninger fra indkomstregisteret. Undtagelserne er mere præcist beskrevet end i dag
og de er
udtømmende
og det er beskrevet, hvilke oplysninger årslønnen skal beregnes på grundlag af.
Uddannelsesgodtgørelse (§§ 18 b - 18 d)
Lov vedtaget d. 7. dec. 2023 indeholder hjemmelsbestemmelse til, at der kan fastsættes nærmere
regler omkring behandlingen af sagerne vedrørende uddannelsesgodtgørelse.
Indtjeningsevnen uden arbejdsskaden (§ 17 og § 17 a)
Arbejdsskadeaftalen medfører, at AES fremadrettet ikke skal indhente oplysninger om mulig løn uden
arbejdsskaden. AES skal anvende den fastsatte årsløn (§ 24) som indtjeningsevne uden
arbejdsskaden.
§ 17 a tabsbegrænsning
Arbejdsskadeaftalen medfører, at der indsættes en ny regel om tabsbegrænsning i tilfælde, hvor
tilskadekomne er visiteret til fleksjob og ikke overholder bestemte krav fastsat af kommunen. I
169
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0171.png
bestemmelsen er der angivet præcist, hvornår og hvordan AES skal anvende bestemmelsen. Dermed
er det også klart, hvilke oplysninger AES skal indhente.
Forsørgertabserstatning til efterladte børn (efter fyldte 18 år indtil 21 år)
Arbejdsskadeaftalen medfører, at der ikke længere er et krav om, AES skal indhente oplysninger om,
hvorvidt barnet er under uddannelse samt oplysninger om barnets indtjening.
Bilag:
1. Sammenhæng med bestyrelsens øvrige forslag
2. Generelle retningslinjer for sagsoplysning fremgår i dag af vejledninger m.v.
3. Anden lovgivning
170
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0172.png
Bilag 1
Sammenhæng med bestyrelsens øvrige forenklingsforslag
Flere af de øvrige forbedringsforslag i bestyrelsens redegørelse vil på disse (afgrænsede) områder langt hen
ad vejen løse en del af AES´ udfordring med, at der ikke er klare regler for, hvilke oplysninger sagen skal
afgøres på grundlag af:
Forslag 1: Ny lovhjemmel til
understøttelse af øget
digitalisering &
selvbetjeningsløsninger
Forslag 2: Enklere anerkendelse
- bortfald af medicinsk vurdering
af årsagssammenhæng ved
anerkendelse
Se forslag 1. Jf. ovenfor bør der opstilles krav om, at AES kan kræve,
at sagens parter mv. skal kommunikere digitalt med AES, på den
platform AES stiller til rådighed
Forslaget medfører, at afgørelsen om anerkendelse vil kunne træffes på
grundlag af langt færre oplysninger end i dag. Årsagen er, at den
medicinske vurdering udgår af afgørelsen.
Det betyder, at AES som udgangspunkt vil kunne træffe afgørelse om
anerkendelse ud fra oplysninger, som arbejdsgiver kan indsende
sammen med anmeldelsen i EASY.
Det vil derfor fx kunne fremgå af lov/bekendtgørelse, at AES skal
anvende anmeldelsen fra EASY til afgørelsen om anerkendelse. Det kan
eventuelt suppleres med regel om, at AES skal supplere anmeldelsen
med yderligere oplysninger i afgrænsede tilfælde.
Forslag 3: Præcisering af
kriterierne for dækning under
transport til / fra arbejde
Forslaget medfører, at den retlige vurdering kan foretages på grundlag
af mere enkle og klare kriterier, og derfor i større omfang pba.
oplysninger afgivet af arbejdsgiver allerede ved anmeldelsen i EASY.
Det vil derfor fx kunne fremgå af lov/bekendtgørelse, at AES skal lægge
arbejdsgivers oplysninger om transporten til grund, hvis oplysningerne
medfører, at det anmeldte tilfælde kan anerkendes. Det kan eventuelt
suppleres med en regel om, at AES skal supplere anmeldelsen med
yderligere oplysninger, hvis der er tvivl om de faktiske forhold, og AES,
på grundlag af anmeldelsen alene, ikke kan anerkende den anmeldte
skade.
Forslag 4: Forenklet
sagsbehandling i
erhvervssygdomssagerne
- bortfald af
Erhvervssygdomsudvalgets
kompetence til indstilling om
anerkendelse / afvisning
Forslaget vil medføre, at AES ikke længere skal forelægge konkrete
sager for udvalget.
AES vil formentlig skulle indhente stort set de samme oplysninger som
i dag
men pga. de mindre formelle rammer kan AES tilrettelægge
sagernes oplysning på en mere hensigtsmæssig måde end i dag,
hvorfor opløsningsprocessen vil kunne ske hurtigere.
Der skal stadig foretages en konkret, individuel vurdering i den enkelte
sag. Denne vurdering vil, uanset forslaget, stadig være skønsmæssig.
Det betyder, at det er en konkret vurdering, hvilke oplysninger som er
relevante til sagens vurdering. Der vil kunne opstilles generelle
171
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0173.png
retningslinjer for sagens oplysning, men ikke udtømmende regler.
Forslag 5: Klare kriterier for
varigt mén
Forslaget vil medføre, at AES i forhold til i dag kan afgøre flere sager på
grundlag af funktionsattest fra egen læge og dermed ikke skal indhente
speciallægeerklæring.
Det forventes, at forslaget vil medføre færre klager
og derfor også
færre sager, hvor sagen skal oplyses yderligere i et klageforløb.
Der skal stadig foretages en konkret, individuel vurdering i den enkelte
sag. Denne vurdering vil, uanset forslaget, stadig være skønsmæssig.
Det betyder, at det er en konkret vurdering, hvilke oplysninger, som er
relevante til sagens vurdering. Der vil kunne opstilles generelle
retningslinjer for sagens oplysning, men ikke udtømmende regler.
Forslag 6: Klare kriterier for
nedsættelse for forudbestående
og konkurrerende skader
Forslaget medfører, at AES kan afgøre sagen ud fra enklere og mere
klare kriterier.
Det forventes, at der i et vist omfang skal hentes færre
journaloplysninger fra egen læge m.fl., samt at forslaget vil medføre
færre klager
og derfor også færre sager, hvor sagen skal oplyses
yderligere i et klageforløb.
Der skal stadig foretages en konkret, individuel vurdering i den enkelte
sag. Denne vurdering vil, uanset forslaget, stadig være skønsmæssig.
Det betyder, at det er en konkret vurdering, hvilke oplysninger, der er
relevante til sagens vurdering. Der vil kunne opstilles generelle
retningslinjer for sagens oplysning, men ikke udtømmende regler.
Forslag 7: Forenkling af
afgørelser om erstatning ved
fleksjob - én afgørelse og
løbende regulering
Forslaget medfører, at revisionsafgørelserne om tab af erhvervsevne,
når tilskadekomne er visiteret til fleksjob, bortfalder.
AES skal efter forslaget indhente de samme oplysninger som i dag, før
den første afgørelse efter visitation til fleksjob.
Bortfaldet af revisionsafgørelserne betyder, at de efterfølgende
justeringer af erstatningsbeløbet kan ske udelukkende på baggrund af
oplysninger fra indkomstregisteret. Det vil således kunne fremgå direkte
af lov/bekendtgørelse, at sagen afgøres alene ud fra oplysninger fra
dette register.
Dette medfører, at AES ikke længere skal indhente oplysninger både fra
indkomstregisteret, tilskadekomne, kommunen og sundhedsvæsenet,
når der sker efterfølgende justering af erstatningens størrelse, fx pga.
overgang til nyt fleksjob eller ledighedsydelse.
172
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0174.png
Forslag 8: Standardisering af
ydelsen til efterladte
efter klare
og enkle kriterier
Forslaget medfører, at AES kan fastsætte ydelsen til efterladte alene ud
fra registeroplysninger.
Det vil således kunne fremgå direkte af lov/bekendtgørelse, at ydelsens
størrelse fastsættes alene på baggrund af oplysninger fra disse registre.
AES skal dermed ikke længere indhente oplysninger fra efterladte m.fl.
om den afdødes løn- og indkomstforhold, samt oplysninger om den
efterladtes løn- og indkomstforhold, faste udgifter (budget), uddannelse
og erhvervserfaring, forsikringsudbetalinger, formue mv.
Forslag 9: Midlertidigt tab af
erhvervsevne
forudsigelig og
hurtig afklaring i en 3-årig
periode
Forslaget vil medføre, at vurderingen af tab af erhvervsevne indenfor en
afgrænset periode forenkles og ikke indeholder så mange skøn.
AES skal derfor indhente færre oplysninger til denne vurdering.
Bilag 2 - Generelle retningslinjer for sagsoplysning fremgår i dag af vejledninger m.v.
AES og Ankestyrelsen (AST) har gennem årene udviklet praksis på de forskellige sagsområder, herunder
hvilket oplysningsgrundlag, der skal ligge til grund for vurderingerne. Praksis er beskrevet i vejledninger samt
i AES’ praksisbeskrivelser og instrukser.
Praksisbeskrivelserne indeholder mere konkrete retningslinjer for, hvordan sagerne skal oplyses og vurderes,
men AES skal altid foretage en konkret vurdering af, hvilke oplysninger som er nødvendige i den konkrete
sag. Eksempelvis fremgår det af AES’ instrukser om anerkendelse af arbejdsulykker, at AES som
udgangspunkt kan tage stilling til anerkendelse af en arbejdsulykke på grundlag af anmeldelsen fra
arbejdsgiver samt en lægeerklæring fra egen læge. Hvis der er tvivl om de lægelige forhold, skal sagen
suppleres med fx en journal fra egen læge. Hvis der fx er tvivl om, hvorvidt tilskadekomne kom til skade under
transport til/fra arbejde, skal AES supplere sagen med arbejdsgivers og tilskadekomnes forklaring.
Det fremgår af vejledning om anerkendelse af erhvervssygdomme, AES’ instrukser mv. hvilke oplysninger,
AES skal indhente med hensyn til erhvervssygdomme, som er optaget på fortegnelsen over
erhvervssygdomme. Der skal fx som udgangspunkt altid indledningsvist hentes oplysninger fra tilskadekomne
om den arbejdsmæssige belastning før sygdommens opståen. Afhængig af hvilken sygdom der er anmeldt,
skal der efterfølgende hentes forskellige typer af lægelige oplysninger. Eksempelvis skal der i nogle sager
hentes en arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring, i andre sager en erklæring fra en psykiater, neurolog,
ortopædkirurg, hudlæge, audiolog, mediciner m.fl.
Bilag 3 - Anden lovgivning
AES er ikke bekendt med andre love, hvor der er en generel bestemmelse, som indeholder mere end det i
forvejen gældende officialprincip, og som opstiller en generel regel for oplysning. Der er en række eksempler
på konkrete lovbestemmelser som opstiller præcise krav, til de oplysninger som skal foreligge. Det gælder fx
173
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0175.png
i ansøgningssager. Se fx SU-loven § 38 a
91
og lov om aktiv beskæftigelsesindsats §§ 44 - 47
92
.
Der er i l lov vedtaget d. 7. dec. 2023 en lignende hjemmelsbestemmelse til, at der for sager vedrørende
uddannelsesgodtgørelse kan fastsættes nærmere regler omkring behandlingen af sagerne.
Forvaltningsloven
Forvaltningsloven har regler om inhabilitet, myndighedens pligt til at vejlede, partens ret til at blive
repræsenteret ved andre, aktindsigt, udsættelse af sag, meroffentlighed, klage, partshøring, begrundelse,
tavshedspligt, videregivelse til andre myndigheder og om digital kommunikation.
Der er ikke i forvaltningsloven en generel regel om sagsoplysning.
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
§ 10: ”Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang
til, at myndigheden kan træffe afgørelse.”
I Karnovs kommentar
til bestemmelsen står: ”Hermed lovfæstedes det i forvejen gældende forvaltningsretlige
princip om, at det er myndigheden, der er forpligtet til at oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang
(officialprincippet), jf. vejl 2019 9330 pkt. 98-99.
Hvilke oplysninger og undersøgelser, der er nødvendige, beror på en konkret vurdering fra sag til sag, men
kan ofte udledes af de enkelte love, der fastsætter betingelserne for, hvornår borgeren er berettiget til at
modtage en ydelse.”
Den norske forvaltningslov
§ 17: ”§
17.(forvaltningsorganets utrednings- og informasjonsplikt).
Forvaltningsorganet skal påse at saken er så godt opplyst som mulig før vedtak treffes.”
Også denne bestemmelse er meget generel, og udtrykker nogenlunde det samme som officialprincippet.
91
Kap. 10 a Ansøgning om og udbetaling af uddannelsesstøtte m.v. § 38 a:Den uddannelsessøgende skal indgive ansøgning og
modtage afgørelser og meddelelser om uddannelsesstøtte i elektronisk form, jf. § 43 a, stk. 1, og regler fastsat i medfør heraf, jf. dog
stk. 2. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om,
1) i hvilke tilfælde ansøgning uanset bestemmelsen i stk. 1 kan indgives i papirform, og
2) hvilke afgørelser og meddelelser uanset bestemmelsen i stk. 1 der kan afgives i papirform.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om
1) indhold og udformning af ansøgninger,
2) frister for ansøgninger,
3) frister for indgivelse af oplysninger og
4) frister for tilbagebetalinger
92
§ 44, 45 og 46 indeholder en bred formulering af, hvilke oplysninger, der skal foreligge ved udarbejdelse af den forberedende del af
rehabiliteringsplanen, indsatsdelen og den helhedsorienterede plan. Eksempel § 44, stk. 1, nr. 2;
Personens jobmæssige, sociale og
helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder. § 47 indeholder
en hjemmelsbestemmelse til, at hvordan oplysningerne skal indhentes, udformes og indgå.
174
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0176.png
Forslag 12
Udvidelse af Ankestyrelsens kompetence og begrænsning af hjemvisninger
Opsummering
Hjemvisning af en arbejdsskadesag betyder,
at Ankestyrelsen sender sagen tilbage til AES,
der skal behandle og afgøre sagen på ny.
Dette kan skyldes en række faktorer, herunder
at Ankestyrelsen vurderer, at der mangler
væsentlige oplysninger i sagen. Hjemvisningen
er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med
en ændret afgørelse. Derimod forlænger
hjemvisningen sagsbehandlingstiden for de
konkrete sager væsentligt med mange
måneder.
Det foreslås, at Ankestyrelsens kompetence til at sagsoplyse og træffe afgørelse på nyt oplysningsgrundlag
udvides. Derved begrænses Ankestyrelsens muligheder for hjemvisning:
A) i alle sager, det vil sige sager, der hjemvises på grund af manglende oplysningsgrundlag og sager,
der hjemvises pga. væsentlige sagsbehandlingsfejl, forkert anvendelse af retsgrundlag m.v. eller
B) i de sager, der i dag hjemvises på grund af manglende oplysningsgrundlag.
De væsentligste forventede (positive og negative) konsekvenser af forslaget:
Forslaget medfører, at sagsforløbet for parterne fra anmeldelse til endelig afgørelse vil kunne
forbedres og forkortes væsentligt i de konkrete sager, hvis Ankestyrelsen i stedet for at hjemvise
indhenter de manglende oplysninger og derefter træffer afgørelse.
Forslaget betyder, at tid fra anmeldelse til endelig afgørelse i sagen forkortes væsentligt i de ca. 700
sager, der årligt hjemvises.
Forslaget hænger sammen med forslag 11 (udtømmende beskrivelse af tilstrækkeligt
oplysningsgrundlag), som medfører en lettere administration, da oplysningerne vil kunne indhentes
på én gang eller på et mere klart defineret tidspunkt, samt at AES’ digitale platforme kan
systematisere indsamlingen af sagsoplysningerne. Det forventes derfor, at flere sager vil være korrekt
oplyst, og at der i færre klagesager er tvist om oplysningsgrundlaget.
Sagens parter vil som i dag fortsat kunne få prøvet alle afgørelser i to instanser. Samtidig bevares
AES’ pligt til at indhente eventuelt
manglende oplysninger og overveje genvurdering, inden sagen
sendes til Ankestyrelsen. De nuværende muligheder for prøvelse af afgørelserne ved domstolene
bevares ligeledes, ligesom den nuværende mulighed for klage til Ombudsmanden bevares. De nye
oplysninger, der indhentes under sagens behandling i Ankestyrelsen, indgår alene i
afgørelsesgrundlaget for Ankestyrelsens afgørelse.
Forslaget har ingen konsekvenser for erstatningsudgifterne.
175
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0177.png
Baggrund
Hjemvisning betyder, at Ankestyrelsen sender en sag tilbage til førsteinstansen, der skal behandle og afgøre
sagen igen. I arbejdsskadesager vil det sige, at AES, der er førsteinstans på arbejdsskadeområdet, skal
behandle og afgøre sagen igen. Hjemvisningen af en arbejdsskadesag er dog ikke ensbetydende med, at
den nye behandling automatisk skal føre til en anden afgørelse. AES vil derimod
på baggrund af den
fornyede sagsbehandling - kunne træffe afgørelse med det samme resultat som i den afgørelse,
Ankestyrelsen har hjemvist. Hjemvisningerne er derfor udtryk for det skøn, der foretages i
arbejdsskadesagerne.
Ankestyrelsen kan fx hjemvise en sag, hvis
der mangler væsentlige oplysninger,
hvis der er indkommet nye væsentlige oplysninger af betydning for AES´ oprindelige afgørelse,
hvis der er væsentlige sagsbehandlingsfejl eller hjemmelsmangler i AES´ afgørelse, eller
hvis AES ikke har taget stilling til sagen i sin helhed.
93
Boks 1: Statistik om hjemvisninger
Oplysningsgrundlaget har været et gennemgående tema i de årlige redegørelser fra Ankestyrelsen, hvor
Ankestyrelsen peger på, at et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag er den hyppigst forekommende årsag til
hjemvisninger.
I 2022 afgjorde Ankestyrelsen 9.885 arbejdsskadesager. Heraf blev cirka 7 procent hjemvist,
svarende til 733 sager.
For både varigt mén og tab af erhvervsevne er det cirka 8 procent af sagerne, der blev hjemvist.
For anerkendelse af ulykker er det cirka 3 procent. For anerkendelse af erhvervssygdomme er det
cirka 11 procent (I 2020 og 2021 var det 7 procent).
Cirka 62 procent af de hjemviste sager
svarende til 451 sager
er blevet hjemvist, fordi
Ankestyrelsen har vurderet, at oplysningsgrundlaget ikke var tilstrækkeligt.
I de resterende 282 skyldes hjemvisningen væsentlige sagsbehandlingsfejl, at AES havde anvendt
forkert retsgrundlag m.v.
Hjemvisninger forlænger sagsbehandlingstiden markant
Hjemvisningerne forlænger sagsbehandlingstiden markant. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i AES
efter hjemvisningen var i 2020 19,2 måneder. I andet kvartal 2023 var den gennemsnitlige realiserede år til
dato sagsbehandlingstid 17,6 måneder. Denne sagsbehandlingstid udgør alene hjemvisningen og kommer
dermed oveni i den sagsbehandlingstid, der har været i forbindelse med, at AES traf den påklagede afgørelse.
Dette betyder, at der i hjemviste sager er meget langvarige forløb.
93
Fra principmeddelelse PM 33-17
176
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0178.png
Forslag til fremtidig model
Det vurderes, at Ankestyrelsen har kompetencerne til at foretage den afsluttende behandling af
arbejdsskadesager, herunder indhentning af sagsoplysninger, som evt. måtte vurderes at mangle i
sagsbehandlingen, samt træffe den afsluttende afgørelse.
Derfor foreslås, at Ankestyrelsens kompetence udvides i alle sager, det vil sige også i sager, der i dag
hjemvises på grund af væsentlige sagsbehandlingsfejl (model A).
En alternativ model er en udvidelse af Ankestyrelsens kompetence, som medfører, at hvis Ankestyrelsen
vurderer, at der mangler oplysninger, skal Ankestyrelsen indhente de manglende oplysninger, og derefter
vurdere og træffe afgørelse på det nye grundlag (model B).
Med forslaget kan det blandt andet undgås, at en sag overgår fra én myndighed til en anden flere gange,
ligesom det kan medvirke til at forkorte sagsbehandlingstiden.
Den foreslåede model
12A Ankestyrelsens kompetence til at sagsoplyse og træffe afgørelse på nyt oplysningsgrundlag
udvides og Ankestyrelsens muligheder for hjemvisning indskrænkes i alle sager.
Udover de sager, der blev hjemvist på grund af oplysningsgrundlag, blev der i 2022 hjemvist 282 sager
på grund af væsentlige sagsbehandlingsfejl, forkert anvendelse af retsgrundlag m.v. Det er f.eks.
tilfældet, hvor AES har vurderet sagen efter forkert lovbestemmelse
94
eller ikke har taget stilling til
væsentlige retlige og faktiske forhold i sagen.
95
Sagsforløbet fra anmeldelse til endelig afgørelse vil kunne forbedres og forkortes væsentligt, hvis
Ankestyrelsen i alle sager pålægges at sagsoplyse og træffe afgørelse på nyt oplysningsgrundlag i
stedet for at hjemvise. Det vil sige både i sager, der i dag hjemvises pga. manglende
oplysningsgrundlag og sager, der hjemvises på grund af væsentlige sagsbehandlingsfejl, forkert
anvendelse af retsgrundlag mv.
Model A gælder således alle sager, der hjemvises (733 sager i 2022).
12B. Ankestyrelsens kompetence til at sagsoplyse og træffe afgørelse på nyt oplysningsgrundlag
udvides og Ankestyrelsens muligheder for hjemvisning indskrænkes i de sager, der i dag hjemvises på
grund af oplysningsgrundlaget.
I 2022 hjemviste Ankestyrelsen 451 sager på grund af oplysningsgrundlaget. Sagsforløbet fra
anmeldelse til endelig afgørelse vil kunne forbedres og forkortes væsentligt i de konkrete sager, hvis
Ankestyrelsen i disse sager pålægges at indhente de manglende oplysninger og derefter træffe
94
F.eks. PM 44-15. Ankestyrelsen hjemviste sagen til AES, fordi sagen skulle vurderes efter den særlige regel i § 17 a (ikke § 17), trods
tilskadekomne modtog kontanthjælp efter visitation til fleksjob.
Et andet eksempel kan være, at AES har anvendt den i 2020 justerede regel i § 6 om anerkendelse af arbejdsulykker, til vurdering af
anerkendelse i en arbejdsulykke fra før 2020.
95
F.eks. PM 19-15. Ankestyrelsen hjemviste sagen til AES, fordi AES ikke havde taget stilling til, om årslønnen (§ 24) skulle forhøjes
med værdien af mistet efterlønspræmie. Der var således tale om en væsentlig sagsbehandlingsfejl, idet AES i den konkrete sag ikke
havde inddraget praksis efter Højesterets dom fra 2013. Denne praksis fremgår ikke af loven, men alene af Højesterets afgørelse og
efterfølgende justerede vejledninger, praksisbeskrivelser mv.
177
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0179.png
afgørelse - i stedet for at hjemvise. Dette indebærer, at Ankestyrelsen ikke har mulighed for at hjemvise
sager på grund af manglende oplysninger
uanset omfanget af de manglende oplysninger. Dette
gælder også, selvom de nye oplysninger medfører, at temaet i afgørelsen ændres, for eksempel at
sagen skal vurderes efter § 17 i stedet for efter § 17a.
Forslag til ændringer i lovgivning, (samt evt. forslag til ikrafttrædelsestidspunkt)
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 68 (se bilag)
Eventuelt lov om arbejdsskadesikring (§ 44)
Foreløbig vurdering af forslagets konsekvenser
Nedenfor er en foreløbig vurdering af forslagets forventede konsekvenser.
Administration
forventede implementerings- og driftsomkostninger
Det forventes, at forslaget vil medføre en lettere administration i AES, herunder særligt fordi
Antal af hjemvisninger begrænses væsentligt.
Der forventes færre verserende sager med tvister omkring oplysningsgrundlaget, når Ankestyrelsen
som udgangspunkt skal behandle og oplyse sager, hvor der skal indhentes yderligere oplysninger.
Forslaget vil kunne medføre, at der kommer øget fokus på, at AES indhenter de nødvendige oplysninger
inden afgørelsen eller i forbindelse med klage over AES´ afgørelse. AES skal sikre, at sagen er korrekt
oplyst, således at AES kan træffe den korrekte afgørelse. Dette er ikke en ændring af AES´ nuværende
opgave og de skøn, der foretages i forhold til oplysningsgrundlaget, men forslaget kan medføre, at der
blandt andet fra sagens parter kommer øget fokus på korrekt sagsoplysning i første instans.
Sagsbehandlingstid
Det forventes, at forslaget som beskrevet i model A vil medføre væsentlig kortere sagsforløb i ca. 700 sager
årligt, som i dag hjemvises til ny behandling i AES.
Forslaget er som udgangspunkt neutralt ift. den generelle sagsbehandlingstid i AES. Forslaget vil dog
påvirke AES´ portefølje og begrænse antallet af sager med komplekse problemstillinger vedrørende
sagsoplysning.
Tilskadekomne og eventuelle øvrige parter
Forslaget medfører,
En lettelse for tilskadekomne, idet en påklaget sag ikke ”skifter hænder,” men behandles færdigt
enten i AES eller i Ankestyrelsen.
Et væsentligt kortere sagsforløb fra klagen til en endelig afgørelse foreligger.
Større gennemsigtighed for sagens parter, idet der ikke er tvivl om, hvor en sag skal/kan
behandles.
At processen for sagsforløbet bliver mere enkel og forudsigelig, da AES og Ankestyrelsen i højere
grad end i dag kan forklare parterne om processen og orientere om, hvor i processen sagen er.
At sagens parter som i dag fortsat kunne få prøvet alle afgørelser i to instanser.
178
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0180.png
Forslaget har ikke betydning for parternes mulighed for at anlægge retssag, hvis parten ikke er enig i
Ankestyrelsens afgørelse.
96
Selv om dette forslag om udvidelse af Ankestyrelsens kompetence medfører øget ressourceforbrug i
Ankestyrelsen, forventes de øvrige forslag at medføre, at der samlet set sker lettelser i Ankestyrelsens
administration.
Konsekvenser for erstatningsudgifterne
Ingen konsekvenser.
Forudsætninger, forbehold og uddybende observationer ved forslaget
Antalsforudsætninger og vurderinger af besparelser er ikke foretaget på baggrund af større statistiske eller
datamæssige analyser og i visse tilfælde er de alene baseret på erfaringsmæssige vurderinger, hvorfor den
faktiske effekt af forslaget kræver nærmere analyse i det omfang, det er muligt på baggrund af data.
Sammenhæng med arbejdsskadeaftalen
Det fremgår af den politiske aftale fra september 2022 om et forbedret arbejdsskadesystem, at tilskadekomne
efter en arbejdsskade kan befinde sig i en usikker situation både helbredsmæssigt og økonomisk.
Sagsbehandlingstiden skal forkortes, så den tilskadekomne hurtigere får klarhed over sin økonomiske
situation. Samtidig skal de samlede sagsforløb forenkles, så sagerne ikke unødigt trækker ud i årevis.
Forslaget om at udvide Ankestyrelsens kompetence
og begrænse antallet af hjemvisninger
vil have en
væsentlig effekt på den samlede behandlingstid i AES og Ankestyrelsen i 500-700 sager årligt.
Bilag
1. Uddybende om hjemvisning
2. Sammenhæng med bestyrelsens øvrige forslag
96
Af lov vedtaget den 7. december 2023 fremgår, at sagens parter skal udnytte klageadgangen, hvis parterne ønsker at få afgørelsen
prøvet ved domstolene. Retssag kan anlægges mod Ankestyrelsen inden en frist på 6 måneder for forsikringsselskaber og 12 måneder
for tilskadekomne. Forslag X (om hjemvisninger) har ikke betydning for de nye regler; retssag skal uanset forslaget om hjemvisning
anlægges mod Ankestyrelsen inden de fastsatte frister. Forslaget om hjemvisning vil dog betyde, at Ankestyrelsens kompetence
udvides. Ankestyrelsen vil i et vist omfang få hjemmel til at træffe afgørelse om forhold, som ikke var en del af AES´ afgørelse. Også for
disse nye forhold skal parterne anlægge retssag mod Ankestyrelsen og inden de fastsatte frister.
179
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0181.png
Bilag 1
Uddybende om hjemvisning
Ankestyrelsens mulige afgørelser er reguleret i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område:
§ 68. Ankestyrelsen er ikke bundet af parternes påstande og er uafhængig af instruktioner vedrørende
afgørelsen af den enkelte sag.
Stk. 2. Ankestyrelsens afgørelse kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring
af den afgørelse, der er klaget over.
Hjemvisning af en afgørelse vil sige, at der skal træffes en ny afgørelse af den myndighed, som traf den
afgørelse, klagen vedrører. Hjemvisning anvendes f.eks. i tilfælde, hvor sagsbehandlingen i forbindelse med
den oprindelige afgørelse har været mangelfuld, hvis der f.eks. mangler væsentlige oplysninger i sagen.
Hjemvisning kan også ske som følge af, at der er indkommet nye væsentlige oplysninger af betydning for
underinstansens oprindelige afgørelse eller som følge af væsentlige sagsbehandlingsfejl eller
hjemmelsmangler.
Det er en konkret og skønsmæssig vurdering, om den enkelte sag er tilstrækkeligt oplyst. At en sag vurderes
ikke at være tilstrækkeligt oplyst, kan for eksempel skyldes, at der mangler oplysninger om hændelsen eller
påvirkningen, arbejdsmæssige belastninger eller helbredsmæssige, økonomiske eller erhvervsmæssige
forhold.
Sagens parter kan fremføre nye oplysninger over for Ankestyrelsen (nova). Det vil i disse tilfælde ikke have
været muligt for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at inddrage oplysningerne i deres sagsbehandling.
Udgangspunktet er, at Ankestyrelsen som klageinstans har vide beføjelser til at inddrage de nye oplysninger
ved afgørelsen af sagen. Hvis de nye oplysninger imidlertid ændrer sagens karakter væsentligt, vil
Ankestyrelsen hjemvise sagen. Sagen ændrer væsentligt karakter, hvis det kræver en helt ny oplysning af
sagen at afgøre den. Hvis de nye oplysninger derimod ikke ændrer sagens karakter, vil de nye oplysninger
indgå i sagens behandling i Ankestyrelsen.
97
Bilag 2 - Sammenhæng med bestyrelsens øvrige forslag
Flere af de øvrige forbedringsforslag i bestyrelsens redegørelse vil på disse (afgrænsede) områder langt hen
ad vejen løse en del af AES´ udfordring med, at der ikke er klare regler for, hvilke oplysninger sagen skal
afgøres på grundlag af. Se uddybende beskrivelse bilag 1 i forslag 11 (oplysningsgrundlaget).
Det forventes, at de øvrige forslag vil medføre færre anker, og at ankerne i større omfang end i dag vil skulle
vurderes i forhold til mere enkle og klare regler.
Det forventes derfor, at der med de øvrige forslag er potentiale for en ikke uvæsentlig ressourcebesparelse i
Ankestyrelsen. Selv om dette forslag om udvidelse af Ankestyrelsens kompetence medfører øget
ressourceforbrug i Ankestyrelsen, forventes de øvrige forslag at medføre, at der samlet set sker lettelser i
Ankestyrelsens administration.
97
Fra Ankestyrelsens redegørelse om behandling af arbejdsskadesager 2022 (bilag 3).
180
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0182.png
Forslag 13
En indgang for lægen - lægeregninger i arbejdsulykkessager betales af AES
mod refusion i forsikringsselskaber
Opsummering
Efter gældende praksis oversender AES en
væsentlig andel af lægeregningerne i
forbindelse med sagsbehandlingen af
arbejdsulykker
til
de
relevante
forsikringsselskaber, da lægerne ofte ikke
har oplysninger om og mulighed for at
oversende
til
de
korrekte
forsikringsselskaber, der jf. eksisterende
lovgivning skal afholde udgifterne. Det
betyder, at AES anvender ressourcer til at
videresende ca. 25.000 regninger årligt på
vegne af lægerne, hvoraf nogle regninger pga. forsinkelser hos AES ikke betales til tiden.
Det foreslås, at AES får lovhjemmel til at udvide den eksisterende løsning på erhvervssygdomsområdet med
håndtering og betaling af lægeregninger, således at AES også skal betale lægeregningerne på
arbejdsulykkesområdet mod at få refusion hos forsikringsselskaberne.
De væsentligste konsekvenser af forslaget:
AES betaler fremadrettet regninger mod refusion, hvilket har en likviditetsmæssig effekt for AES på
forventet ca. 140 mio. kr.
AES vil skulle videreudvikle på den eksisterende e-faktureringsløsning på erhvervssygdomssager,
hvilket med betydelig usikkerhed forventes at medføre en udviklingsomkostning på ca. 0,4 mio. kr.
Kunderådgiverressourcer i sagsbehandlingen af arbejdsulykker vil kunne spares
med betydelig
usikkerhed ca. 500 timer årligt
svarende til ca. 0,3 mio. kr., som vil kunne frigøres til sagsbehandling.
Lægerne og forsikringsselskaberne vil opleve et bedre kundeforløb hos AES, og der må også
forventes en administrativ lettelse hos forsikringsselskaberne, da en manuel proces bortfalder.
Samlet forventes forslagets effekt på administrationen at være neutral, men med positiv effekt på
tilfredsheden hos AES’ samarbejdspartnere og sagsbehandlingstiden i AES, samt være til gavn for
arbejdsskadesystemet som helhed.
181
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0183.png
Baggrund
Efter gældende regler er det de private forsikringsselskaber, der betaler alle lægeregningerne forbundet med
sagsbehandlingen af arbejdsulykker. I praksis anmoder AES om lægeerklæringerne, men det er
forsikringsselskaberne, der skal afholde udgifterne. Lægerne har dog ofte ikke mulighed for at sende
regningerne til det korrekte forsikringsselskab, da de mangler oplysninger herom. Praksis er derfor, at lægerne
oversender regningerne til AES (anmoder af lægeerklæringerne), der manuelt videresender regningerne til de
korrekte forsikringsselskaber.
På baggrund af ovenstående praksis modtager og videresender AES ca. 25.000 regninger årligt fra lægerne
til de korrekte forsikringsselskaber. Det betyder ekstra administration og ressourcetræk i den del af
sagsbehandlingen hos AES, der varetager telefonhenvendelser og journaliserer (Kunderådgivere i
Kundecenteret og kunderådgivere i journalen).
Endvidere er der tale om et meget uhensigtsmæssigt sagsforløb for lægerne og forsikringsselskaberne.
Regningen sendes ikke i første omgang direkte til den, der skal betale regningen, og selve sagsgangen mellem
AES og forsikringsselskaberne er manuel og tager derfor tid. Det medfører, at nogle regninger ikke betales til
tiden
til stor frustration for lægerne, som derfor henvender sig til AES med spørgsmål mv.
Tidligere overvejelser omkring løsning af udfordringen
AES er opmærksom på udfordringerne, som den nuværende model medfører, og har løbende arbejdet med
mulige løsningsmodeller, der kunne implementeres uden væsentlige omkostninger. Man har fx, i forbindelse
med at man er i gang med at koble sig på Netforvaltning Sundhed, hvor man kan bestille attester mv.,
overvejet om denne løsning kunne benyttes til automatisk videresendelse. Dette har været en overvejelse, da
Netforvaltning Sundhed giver mulighed for at udvikle en løsning, hvor lægen sender attest og regning
sammen. Det har dog vist sig, at den nye løsning ikke indeholder muligheden for, at regningen kan sendes
direkte til forsikringsselskabet og den understøtter derfor alene nuværende praksis.
Hvis AES dermed skal kunne oversende regningerne til forsikringsselskaberne automatisk, er det nødvendigt
at udvikle en helt ny løsning. Det vurderes dog, at udviklings- og driftsomkostninger ved en sådan løsning er
betydeligt større end gevinsterne, herunder idet selve udviklingen og implementeringen vil være
omkostningstung og forventes at have lange udsigter grundet prioriterede udviklingsopgaver ift.
produktivitetsforbedringer mm. Dertil vil løsningen kun løse problematikken for en del af sagsporteføljen, idet
ikke alle forsikringsselskaber har eller ønsker EAN-numre, som er en nødvendighed for automatisk at kunne
oversende E-faktura, hvorfor nogle forsikringsselskaber selv ved en automatisk løsning vil skulle håndteres
manuelt. På den baggrund foreslås den nedenstående fremtidige model.
Forslag til fremtidig model
For at frigøre ressourcer i sagsbehandlingen og forbedre samarbejdet med lægerne foreslås det, at AES får
lovhjemmel til at betale alle lægeregningerne mod at få refusion hos forsikringsselskaberne. Det vil være en
udvidelse af allerede eksisterende opgaver med refusion ift. forsikringsselskaberne, som endvidere også
udvides med indførelsen af den nye ordning ’Uddannelsesgodtgørelse’. Dette vil endvidere være den samme
løsning, som er gældende praksis for erhvervssygdomssager og betyder, at den nuværende, kendte e-
faktureringsløsning i erhvervssygdomssager (E-sager) kan anvendes og videreudvikles til at omfatte alle
lægeregninger.
182
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0184.png
Den foreslåede model
Det fastsættes i arbejdsskadesikringsloven, at
AES
mod refusion i forsikringsselskaberne
betaler alle lægeregninger i de arbejdsskadesager,
der behandles i AES, hvis AES har anmodet om de lægelige oplysninger (fx funktionsattester,
journaloplysninger fra egen læge og speciallægeerklæringer).
Lægerne forpligtes til at indsende regning via den IT-løsning, som AES stiller til rådighed.
Forsikringsselskaberne refunderer AES’ udgifter i sager om arbejdsulykker, og dette sker fx
kvartalsvist eller halvårligt.
I loven indsættes hjemmelsbestemmelse, hvorefter der udarbejdes bekendtgørelse om betaling,
selskabets refusion til AES, selskabets mulighed for at komme med indsigelse mv.
Der skal ske en mindre videreudvikling af den eksisterende e-faktureringsløsning, da den ikke kan anvendes
1:1 i ulykkessager.
Modellen vil i praksis betyde, at lægerne digitalt kan fakturere alle regninger i arbejdsskadesager via et
betalingsmodul til AES. Betalingen sker automatisk inden for 3 dage, så længe regningerne holder sig
under de fastsatte grænseværdier. Hvis regningen overstiger det fastsatte beløb, kommer regningen til
manuel håndtering. Løsningen indebærer således, at AES, udover betaling af lægeregningerne for
erhvervssygdomssagerne, også betaler de 25.000 regninger, som i dag modtages i AES og sendes til
forsikringsselskaberne.
Forslaget vil kræve ændringer i:
Arbejdsskadesikringsloven (se boks ovenfor).
Foreløbig vurdering af forslagets konsekvenser
Nedenfor er en foreløbig vurdering af forslagets forventede konsekvenser.
En ændret proces vil medføre en betydelig bedre kundeoplevelse, idet lægerne får deres afregning hurtigt og
smidigt, og forsikringsselskaberne skal ikke længere skal håndtere regningerne manuelt. AES vil endvidere
spare ressourcer i det sagsforberedende arbejde og i telefonhåndteringen.
Modellen vil medføre en likviditetsmæssig effekt i en forventet størrelsesorden på ca. 140 mio. kr. årligt, som
AES vil skulle håndtere. En mulighed for at kunne håndtere denne likviditetsmæssige effekt vil være at
opkræve udgifterne én gang årligt (alternativt flere gange) på samme måde som ved administrationsbidraget,
hvor det enkelte forsikringsselskab opkræves for de udgifter, som de har haft i det forgangne år. Efter et år
vil forsikringsselskaberne skulle betale et acontobeløb for det kommende år på baggrund af sidste års
udgifter, således at likviditetstrækket minimeres. Denne model vil altså medføre en større likviditetsmæssig
effekt i modellens første år, hvorefter det forventes, at den likviditetsmæssige effekt mindskes markant.
183
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0185.png
Administration
forventede implementerings- og driftsomkostninger
Administrativt forventes forslaget at medføre en neutral eller mindre positiv effekt på AES’ administration,
da ressourceforbruget for AES forventes samlet set at være stort set uændret.
Der kommer en lettelse af administrationen i behandlingen af arbejdsulykker, hvor der i dag er manuelle
håndteringer og spørgsmål omkring lægeregningerne. Der sker en ressourcebesparelse hos
kunderådgiverne, som behandler de konkrete regninger. Kunderådgiverne skal ikke længere videresende
regninger og håndtere skriftlige og telefoniske rykkere for manglende betaling. Med betydelig usikkerhed
vurderes det, at der er tale om en besparelse på ca. 500 timer
svarende til ca. 0,3 mio. kr. kr. årligt.
Den eksisterende administrative opgave i AES-beregning og udbetaling vil udvides, hvis AES overtager
betaling af regningerne. Med en e-faktureringsløsning for alle lægeregninger vil forventeligt minimum 75%
af regningerne kunne håndteres automatisk, og de resterende 25% vil skulle håndteres manuelt, da
lægerne indsender dem gennem andre kommunikationskanaler eller de overstiger de fastsatte
grænseværdier. Håndteringen vil ske i AES-beregning og udbetaling, og dermed ikke af ressourcer, der
varetager den direkte kundekontakt og indledende sagsbehandling.
Der vil være engangsomkostninger forbundet med etablering af den nye IT-løsning, der med betydelig
usikkerhed forventes i størrelsesordenen ca. 0,4 mio. kr. Disse engangsomkostninger forventes mindre end
ved udvikling af en automatisk oversendelse, som beskrevet i baggrund ovenfor
herunder fordi man
videreudvikler på et eksisterende system.
Sagsbehandlingstid
I forhold til sagsbehandlingstiden, vil forslaget medføre, at der frigives tid blandt kunderådgiverne (estimeret
500 timer årligt) til telefonbetjening og indledende sagsbehandling, som indgår i AES´ behandling af de
konkrete sager. Kunderådgiverne forestår den indledende sagsbehandling, herunder håndtering af og
indhentelse af oplysninger i en arbejdsskadesag, som sikrer det rigtige flow i sagsbehandlingen. Forslaget
frigiver derfor tid, der vurderes at have en mindre positiv betydning for AES’ sagsbehandlingstid.
Tilskadekomne og eventuelle øvrige parter
Forslaget vil medføre en bedre kundeoplevelse for forsikringsselskaberne og lægerne.
Løsningen indebærer, at forsikringsselskaberne slipper for en manuel håndtering af sagerne, og at ca. 75
procent af regningerne håndteres automatisk i AES. Løsningen forventes dermed at være billigere rent
administrativt for forsikringsselskaberne.
Endvidere vil lægerne opleve en bedre kundeoplevelse i AES, da man i dag oplever, at lægerne gentagne
gange undrer sig over, hvorfor håndteringen af regningen hos dem er forskellig, afhængig af hvilke type
arbejdsskade, der er tale om. Det opleves som meget bureaukratisk og bøvlet, særligt fordi lægerne rykker
for betaling hos AES, som AES så videresender til forsikringsselskaberne.
184
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0186.png
Konsekvenser for erstatningsudgifterne
Forslaget har ingen konsekvenser for erstatningsudgifterne.
Sammenhæng med arbejdsskadeaftalen
Forslaget vurderes ikke at have nogle direkte sammenhænge med eller påvirkninger på den politiske aftale.
Dog vil forslaget medføre en udvidelse af en eksisterende opgave med refusion ift. forsikringsselskaber, som
også vil blive udvidet
med den nye ordning ’Uddannelsesgodtgørelse’, der indføres med den politiske aftale.
Med andre ord udvider forslaget en opgave, som AES i dag allerede varetager og som også udvides med
den politiske aftale.
Forudsætninger og forbehold
Antalsforudsætninger og vurderinger af besparelser er ikke forbundet med større statistiske eller
datamæssige analyser og i visse tilfælde er de baseret på erfaringsmæssige vurderinger, hvorfor de faktiske
effekter af forslaget kræver nærmere analyse.
185
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0187.png
Forslag 14
- Hjemmel til ny statslig sikringsordning for samfundskritiske sygdomme
Opsummering
COVID-19 medførte et usædvanligt stort
antal ekstra anmeldelser til AES og et
medfølgende
stort
pres
sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiden
i AES. Sagerne om COVID-19 er
hovedsagelig erhvervssygdomssager, men
de adskiller sig væsentligt fra den øvrige
portefølje af erhvervssygdomssager. Det
skyldes, at de blev anmeldt (i stort antal)
umiddelbart efter smitte og symptomer,
hvilket har betydet, at det ikke på samme
måde som ved andre erhvervssygdomssager er muligt at vurdere langtidskonsekvenserne allerede ved
anmeldelsen (ved COVID-19 senfølgerne). Samtidig var der på anmeldelsestidspunktet meget lidt viden om
sygdommen i samfundet, hvilket betød, at der skulle fastlægges en ny praksis samtidig med, at sagerne blev
afgjort. Yderligere var der i samfundet en meget udbredt smitte af COVID-19, hvilket også adskiller sig fra det
generelle erhvervssygdomsområde. Endelig har sagerne generelt en meget højere anerkendelsesprocent end
på de øvrige diagnoseområder. Samlet set får sagerne dermed et længere forløb end den øvrige
erhvervssygdomsportefølje og har medført betydeligt ressourceforbrug i AES. For kunderne er det omvendt
meget svært at forstå præmisserne for sagsbehandlingen, som er det grundlæggende arbejdsskadesystem,
da forventningen var en umiddelbar anerkendelse og erstatning for risikoen ved at have været i 1. linje i
beredskabet.
For at undgå lignende situationer ved eventuelle fremtidige epidemier, er der behov for at sikre, at de
nødvendige regelsæt for behandlingen af sagerne er til stede, og at ansvarssnittene er klare. Det bør desuden
være et regelsæt, der bidrager til, at AES’ øvrige driftsopgaver i mindst muligt omfang påvirkes af en ny og
potentiel stor uventet opgave som følge af en samfundskritisk sygdom.
Det foreslås, at samfundskritiske sygdomme pådraget på arbejde fremadrettet ikke omfattes af
arbejdsskadesikringsloven, men i stedet bliver omfattet af en ny statslig sikringsordning i epidemiloven, der
regulerer både spørgsmålet om anerkendelse og erstatning/godtgørelse.
De væsentligste (positive og negative) konsekvenser af forslaget:
Modellen medfører, at finansieringen af udgifter til erstatning mv. afholdes af staten. Staten afholder
også udgifterne til den administrative behandling af sagerne.
Modellen nødvendiggør ikke i sig selv en ændring af persongruppen, som får anerkendt sygdommen.
De samlede udgifter til ordningen vil dermed være uændret.
Modellen medfører, at administrationen af sagerne fx kan tilrettelægges efter objektive kriterier og
ikke er bundet af de erstatningsretlige principper i arbejdsskadesikringsloven.
Modellen sikrer, at evt. nye udbrud af samfundskritiske sygdomme ikke får indflydelse på den løbende
portefølje af arbejdsskadesager.
186
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0188.png
Baggrund
SARS-CoV-2 blev første gang beskrevet i Kina ved årsskiftet 2019-20. I perioden februar 2020 til september
2023 er der i Danmark påvist i alt 3.416.698 positive COVID-19 test.
98
Dertil kommer et antal smittede, som
ikke er testet via de officielle testkanaler.
Sygdom med COVID-19 er omfattet af erhvervssygdomsfortegnelsens punkt H. 2., fordi det som
udgangspunkt er en sygdom, der opstår som følge af smitte fra menneske til menneske (infektionssygdom).
Erhvervssygdomsfortegnelsen er ikke ændret pga. COVID-19. Anerkendelse af sygdommen som
arbejdsskade er derfor en videreførelse af gældende praksis for infektionssygdomme.
99
Derfor kan tilskadekomne få anerkendt sygdom med COVID-19 som en arbejdsskade, hvis det kan
sandsynliggøres, at sygdomsramte har været udsat for en konkret risiko for smitte i forbindelse med arbejdet
og efterfølgende er blevet syg, eller hvis vedkommende har været udsat for risiko for smitte over en periode i
forbindelse med sit arbejde og efterfølgende er blevet syg.
COVID-19
medførte stort pres på AES’ administration
COVID-19 medførte et usædvanligt stort antal ekstra anmeldelser til AES. AES havde pr. 1. august 2023
modtaget i alt 18.598 anmeldelser om arbejdsskader relateret til COVID-19.
100
Anmeldelserne omfatter dels
sager om selve sygdommen, dels sager om fx allergi som følge af brug af værnemidler. Af de 18.598 anmeldte
sager er 16.035 oprettet som erhvervssygdomme og 2.563 oprettet som arbejdsulykker. Til sammenligning
blev der i perioden 2016-2019 anmeldt
i gennemsnit
17.937 erhvervssygdomssager årligt.
101
Anmeldelserne
medførte derfor et stort pres på AES´ administration.
Sagerne om COVID-19 er hovedsagelig erhvervssygdomssager, men de adskiller sig væsentligt fra den øvrige
portefølje af erhvervssygdomssager. De blev anmeldt (i stort antal) umiddelbart efter smitte og symptomer,
hvilket har betydet, at det ikke på samme måde som ved andre erhvervssygdomssager er muligt at vurdere
langtidskonsekvenserne (ved COVID-19 senfølgerne). Samtidig var der på anmeldelsestidspunktet meget lidt
viden om sygdommen i samfundet, hvilket betød, at der skulle fastlægges en ny praksis samtidig med, at
sagerne blev afgjort. Yderligere var der i samfundet en meget udbredt smitte af COVID-19, hvilket også
adskiller sig fra det generelle erhvervssygdomsområde. Endelig har sagerne generelt en meget højere
anerkendelsesprocent. Samlet set får sagerne dermed et længere forløb end den øvrige
erhvervssygdomsportefølje og har medført betydeligt ressourceforbrug i AES. For kunderne er det omvendt
meget svært at forstå præmisserne for sagsbehandlingen, som er det grundlæggende arbejdsskadesystem,
da der er en klar forventning hos dem om en umiddelbar hurtig anerkendelse og erstatning for at have løbet
risikoen med at stå i 1. linje af beredskabet.
Den store samfundssmitte, kombineret med reglerne om mulighed for at få anerkendt sygdommen som
arbejdsskade efter smitte på arbejdet, medførte også betydelig risiko for, at de enkelte arbejdsgiveres udgifter
til arbejdsskader ville være betydelige. Se bilag 3 med statistik over anmeldte og anerkendte sager samt
98
Statens Seruminstituts Covid-19 nøgletal. I perioden var der 8.814 døde.
(https://experience.arcgis.com/experience/aa41b29149f24e20a4007a0c4e13db1d/page/Nationalt)
99
F.eks. fremgik følgende eksempel af AES´ praksisbeskrivelse fra 2014/2019:
”En kommunal dagplejemor blev sygemeldt med børnesår. I en periode på nogle uger havde hun passet et plejebarn som havde
børnesår. Det må anses for sandsynliggjort, under hensyn til sygdommens art, forekomst og smittefarlighed, at sygdommen er
forårsaget af arbejdet med pasning af barnet.”
100
Fra www.aes.dk
101
AES årsstatistik 2022. Der blev anmeldt 19.281, 18.461, 16.521 og 17.487 erhvervssygdomssager i årene 2016-2019.
187
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0189.png
erstatningsudgifterne i perioden 2016-2022.
102
Udgifter til AES´ administration og ydelserne til tilskadekomne afholdes i 1. række som i andre ulykkes- og
erhvervssygdomssager enten af forsikringsselskaberne, AES eller stat/kommune som selvforsikret. Udgifterne
fordeles i sidste ende således blandt arbejdsgiverne, både de private og offentlige arbejdsgivere.
Fra 1. juli 2022 er der vedtaget en lovændring som medfører, at staten refunderer udgifter, som
forsikringsselskaberne og selvforsikrede arbejdsgivere har afholdt til erstatning og godtgørelse samt
administration i sager om arbejdsulykker, der er en følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod COVID-19.
AES varetager sagsbehandlingen i forhold til anerkendelse og fastsættelse af erstatning og godtgørelse.
Forslag til fremtidig model
For at afhjælpe udfordringerne, der er beskrevet ovenfor, foreslås den nedenstående model:
Den foreslåede model
Det foreslås, at samfundskritiske sygdomme pådraget på arbejde fremadrettet bliver omfattet af en ny
statslig sikringsordning i epidemiloven. Det betyder, at arbejdsskadesikringsloven ændres, således at
samfundskritiske infektionssygdomme ikke kan anerkendes som arbejdsskade (hverken som arbejdsulykke
eller erhvervssygdom). Anerkendelse som skade/sygdom kan ske via en ny sikringsordning, hvor der kan
fastsættes objektive kriterier eller andre kriterier end dem, der følger af arbejdsskadesystemet.
Forslaget indebærer ikke i sig selv en ændring af persongruppen, som får anerkendt sygdommen.
Tilskadekomnes sygdom vil skulle anerkendes efter epidemiloven. Med andre ord skal tilskadekomne, som
pådrager sig en samfundskritisk sygdom pga. arbejdets forhold, være omfattet af en statslig
sikringsordning i epidemiloven.
Forslaget medfører, at finansieringen af udgifter til erstatning mv. afholdes af staten. Staten afholder også
udgifter til finansiering af den administrative behandling af sagerne.
Forslaget vil kræve ændringer i:
Arbejdsskadesikringsloven
Epidemiloven
Foreløbig vurdering af forslagets konsekvenser
Nedenfor er en foreløbig vurdering af forslagets forventede konsekvenser.
Administration
forventede implementerings- og driftsomkostninger
Det forventes, at forslaget vil medføre, at administrationen af epidemi-sagerne kan tilrettelægges på en
mere hensigtsmæssig måde, og at administrationen af sagerne ikke vil påvirke AES’ administration af
arbejdsskadesager.
102
AES har pr. 1. august 2023 anerkendt 10.698 sager, afvist 611 sager samt afvist 4.242 pga. manglende svar fra tilskadekomne.
Hovedparten af sagerne, som er afgjort med mén, er afgjort uden godtgørelse for varigt mén (6.289 sager). 933 sager er afgjort med
5-10 % i mén og ca. 100 sager med mén på 11-30 % og mindre end 20 sager er afgjort med mere end 30 %.
188
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0190.png
Sagsbehandlingstid
I forhold til sagsbehandlingstid forventes det, at modellen medfører en mere retvisende opgørelse af
sagsbehandlingstiden
både for infektionssagerne og de øvrige arbejdsskadesager. Det skyldes, at
modellen vil medføre, at et stort antal sager, som fremover vil skulle behandles i forbindelse med en eventuel
fremtidig epidemi, ikke vil skulle indgå i opgørelse af sagsbehandlingstider mv. for arbejdsskadesagerne.
Efter modellen vil det alene være tilskadekomne, som er part i infektionssygdom-sagen. Dette forventes at
give en mere smidig administration. Efter modellen vil administrationen ligne andre ordninger, hvor ATP
administrerer en ordning på vegne af det offentlige.
Tilskadekomne og eventuelle øvrige parter
Det forventes, at tilskadekomne med den beskrevne model vil opleve uændret mulighed for at få anerkendt
sygdommen som følge af arbejdet. Samtidig vil muligheden for godtgørelse og erstatning være uændret.
Anmeldepligten kan justeres, men kan også, som i dag, påhvile enten læger eller arbejdsgiver.
Forsikringsselskaberne skal ikke dække udgifterne i sagerne. Hverken arbejdsgiver eller selskaberne vil
derfor være part i sagerne efter modellen. De vil derfor opleve en administrativ lettelse sammenlignet med
gældende regler.
Konsekvenser for erstatningsudgifterne
Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for erstatningsudgifterne. Erstatningsudgifterne og udgifterne
til administration afholdes af staten.
Sammenhæng med arbejdsskadeaftalen
Modellen er bidrag til den indgåede aftale og forslag til en justering af reglerne, der vil kunne bidrage til en
forenkling af området. Det fremgår af den politiske aftale om et forbedret arbejdsskadesystem fra september
2022:
”COVID 19: Beskæftigelsesministeriet
vil afdække håndteringen af samfundskritisk sygdom i
arbejdsskadesystemet. Afdækningen vil ske med udgangspunkt i COVID-19 pandemien og de erfaringer, der
er gjort i håndteringen heraf. Afdækningen færdiggøres medio 2023 og drøftes efterfølgende i aftale-kredsen
med henblik på at tage stilling til, om der er behov for at tilpasse reglerne.”
Forudsætninger, forbehold og uddybende observationer ved forslaget
Antalsforudsætninger og vurderinger af besparelser er ikke foretaget på baggrund af større statistiske eller
datamæssige analyser og i visse tilfælde er de baseret på erfaringsmæssige vurderinger, hvorfor den faktiske
effekt af forslaget kræver nærmere analyse i det omfang, det er muligt på baggrund af data.
Bilag
:
1. Anerkendelse af COVID-19 som arbejdsskade
2. Anerkendelse af infektionssygdomme som arbejdsskade før februar 2020
3. Antal anerkendte erhvervssygdomme og erstatningsudgifter for erhvervssygdomme fordelt på
skadesår
4. Kort om epidemiloven
189
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0191.png
Bilag 1
anerkendelse af COVID-19 som arbejdsskade
COVID-19 kan anerkendes som arbejdsulykke eller erhvervssygdom. Langt de fleste sager er dog behandlet
som erhvervssygdomme. Se statistik i bilag 2.
For sygdom opstået fra februar 2020 og frem til udgangen af januar 2022 er reglerne mht. anerkendelse
beskrevet i Arbejdstilsynets
Vejledning om vurdering af arbejdsskadesager om sygdom med COVID-19 i
perioden februar 2020 til udgangen af januar 2022.
Vejledningen blev første gang udstedt i april 2020 og opdateret i juli 2021 på baggrund af udviklingen i
epidemien og kendskabet til COVID-19. Vejledningen er senest opdateret i maj 2022 på baggrund af den
udbredte samfundssmitte med omikron-varianten af COVID-19.
Det fremgår af vejledningen, at en person kan få anerkendt sygdom med COVID-19 som en arbejdsskade,
hvis det kan sandsynliggøres, at sygdomsramte har været udsat for en konkret risiko for smitte i forbindelse
med arbejdet og efterfølgende er blevet syg, eller hvis vedkommende har været udsat for risiko for smitte over
en periode i forbindelse med sit arbejde og efterfølgende er blevet syg.
Sygdom med COVID-19 er en viral sygdom, som overføres fra menneske eller fra dyr til menneske via sekret.
Infektionssygdomme fra mennesker er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsens punkt H. 2. Sygdom med
COVID-19 er omfattet af punkt H. 2., fordi det som udgangspunkt er en sygdom, der opstår som følge af smitte
fra menneske til menneske.
Der er tre overordnende betingelser som alle skal være opfyldt, før COVID-19 kan anerkendes som
erhvervssygdom:
1. Sygdommen skal konstateres
2. Der skal ske sandsynliggørelse af påvirkning (smitte med COVID-19)
I den samlede vurdering af, om det kan lægges til grund, at sygdomsramte har været udsat for en påvirkning
som led i arbejdet, indgår disse fire elementer:
Karakteren af sygdomsramtes arbejde.
Sygdomsramtes og eventuelle andres forklaring om personkontakt med smittede og potentielt smittede
personer.
Betydningen af adfærdsmæssige tiltag og muligheden for anvendelse af værnemidler.
Arbejdsgivers udtalelse om påvirkningen.
3. Der skal være årsagssammenhæng mellem påvirkning på arbejdet og sygdom med COVID-19
Ved denne vurdering foretages en samlet vurdering af følgende elementer:
Tidsmæssig sammenhæng mellem arbejde og sygdom
Vurdering af smitten i forbindelse med arbejdet over for mulig smitte i fritiden, herunder sygdomsramtes
adfærd.
Bilag 2
anerkendelse af infektionssygdomme som arbejdsskade før februar 2020
Det var allerede efter ulykkesforsikringsloven af 1916 praksis at anerkende uspecifikke
infektionssygdomme/smitte som en ulykkesfølge, når blot den arbejdsmæssige årsag var klar.
I praksis medtog man den gang udover arbejdsulykker (pludselige, udefra kommende skadevoldende
påvirkninger) også lidelser, som skyldtes påvirkninger af op til en uges varighed.
190
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0192.png
Denne praksis blev anvendt i forhold til sundhedspersonale, som på hospitaler m.v. var udsat for smittefare
fra patienter. Det gjaldt også smitte overført fra en kollega til andre kolleger, når omstændighederne
sandsynliggjorde det.
Fra 1933 omfattede loven erhvervssygdomme, hvilket gav en ny mulighed for at håndtere sådanne tilfælde.
Det var dog fortsat - indtil 1999 - forsikringsselskaberne, der hæftede for sagens udgifter.
Ifølge erhvervssygdomsfortegnelsen (både før og efter februar 2020), som vedrører erhvervssygdomme
anmeldt fra den 1. januar 2005, kan infektionssygdomme fra mennesker anerkendes som erhvervssygdom.
Praksis var og er også på dette punkt, at tilfældig udsættelse for smitte fra kollega over længere tid
anerkendes efter punkt H.2 på erhvervssygdomsfortegnelsen.
Det fremgik af praksisbeskrivelser fra 2014/2019, at det fx må antages, at den særlige udsættelse for smitte,
som sundhedspersonale har i forhold til en række sygdomme, og som pædagoger har i forhold til en række
sygdomme fra børn, er en følge af de forhold hvorunder arbejdet foregår. Hvorledes dette afvejes ved alment
forekommende sygdomme, hvor personalet både har den almindelige risiko for smitteudsættelse og forøget
risiko ved arbejdet, må vurderes konkret.
Eksempel fra praksisbeskrivelse fra 2014/2019
En ansat kokkeelev var under skoleophold i klasse med en elev, der fik konstateret tuberkulose. Da
kokkeeleven også fik lungevejssymptomer, fik hun også konstateret tuberkulose. Tuberkulosen blev
anerkendt efter H.2 på erhvervssygdomsfortegnelsen.
Eksempel fra praksisbeskrivelse fra 2014/2019
En kommunal dagplejemor blev sygemeldt med børnesår. I en periode på nogle uger havde hun passet et
plejebarn som havde børnesår. Det må anses for sandsynliggjort, under hensyn til sygdommens art,
forekomst og smittefarlighed, at sygdommen er forårsaget af arbejdet med pasning af barnet.
Der er også klar retspraksis på, at arbejdsgivers
objektive
ansvar efter arbejdsskadesikringsloven går meget
langt. Se eksempelvis Højesterets dom fra 1995:
U.1995.565 HIV-infektion påført arbejdstager udsendt til Uganda ved blodtransfusion med uscreenet blod
ved indlæggelse i Uganda pga. privat sygdom blev anerkendt som arbejdsskade. Højesteret lagde til grund,
at selv om tilskadekomnes mavesår ikke kunne tilskrives hans arbejde, fandtes der herefter at foreligge
sådanne særlige omstændigheder, at den påførte HIV-infektion måtte anses for en arbejdsskade, jf.
arbejdsskadeforsikringslovens § 9, nr. 1
Bilag 3
Statistik, herunder antal anerkendte erhvervssygdomme og erstatningsudgifter for
erhvervssygdomme fordelt på skadesår
Langt hovedparten af de anmeldte sager er fra branchen sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger (9.592
sager). I alt 14.781 af de 18.598 sager er fra brancher, hvor arbejdsgiver i overvejende grad er kommune,
region eller stat. De anmeldte sager fordeler sig på følgende brancher:
1. 9.592 fra hovedbranche: Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger
2. 2.659 fra hovedbranche: Offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring
191
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0193.png
3. 2.530 fra hovedbranche: Undervisning, hvoraf 1.347 er fra folkeskoler og 857 fra tekniske
skoler/fagskoler, gymnasier/HF samt videregående uddannelser på universitetsniveau
4. 853 fra hovedbranche: Fremstillingsvirksomhed, hvoraf 357 er fra forarbejdning af svinekød
5. 789 er fra hovedbranche: Fast ejendom, udlejning og forretningsservice m.v.
6. 579 fra hovedbranche: Kultur, forlystelser og andre serviceydelser
7. 510 fra hovedbranche: Engroshandel og detailhandel
Reparation af motorkøretøjer
De øvrige sager er fra hovedbrancher med færre end 500 anmeldte sager pr. branche i perioden 2020-august
2023.
Nedenstående er uddrag fra arbejdsskadestatistikken for 2022:
Tabel IV.12. Bemærk at tabellen viser udgifter fordelt på afgørelsesåret. De ældste årgange vil være
længere i sagsbehandlingsforløbet og tættere på en endelig afgørelse end de nyere skadesårgange.
Det medfører, at udgifterne for de nyere årgange på nuværende tidspunkt er mindre, end hvad
gælder for de ældre årgange.
Tabel IV.16. Bemærk at tabellen viser antal anerkendte erhvervssygdomme fordelt på året for anmeldelsen.
De ældste årgange vil være længere i sagsbehandlingsforløbet og tættere på en endelig afgørelse end de
nyere skadesårgange. Det medfører, at udgifterne for de nyere årgange på nuværende tidspunkt er mindre,
end hvad gælder for de ældre årgange.
192
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0194.png
Bilag 4. Kort om
Epidemiloven (lov 2021-02-27 nr. 285)
Epidemiloven regulerer ikke erstatning til personer som pådrager sig sygdomme, men definerer fx i § 1,
hvornår en sygdom er ”alment farlig” og hvornår en sygdom er ”en samfundskritisk sygdom.”
Uddrag af epidemiloven:
§ 1 Formålet med loven er at beskytte samfundet og enkeltpersoner mod de sygdomme, der er nævnt i § 2,
ved at udrydde eller forebygge, forhindre, inddæmme og begrænse udbredelsen og indførelsen her i landet.
§ 2 Loven omfatter smitsomme sygdomme, alment farlige sygdomme og samfundskritiske sygdomme.
Stk. 2. Ved en smitsom sygdom forstås en sygdom eller en tilstand, som er forårsaget af mikroorganismer
eller andre smitstoffer, som kan overføres fra, til eller imellem mennesker.
Stk. 3.Ved en alment farlig sygdom forstås en smitsom sygdom, der er særlig smitsom, har høj dødelighed
eller kan give alvorlige eller varige skader, og som kan
1) medføre behandling, sygefravær eller rehabiliteringsforløb af langvarig karakter,
2) få så stor udbredelse, at sygdommen bliver en væsentlig trussel mod folkesundheden, eller
3) give en særlig stor sygdomsbyrde, fordi der ikke findes effektiv forebyggelse eller behandling.
Stk. 4.Ved en samfundskritisk sygdom forstås en alment farlig sygdom, hvis udbredelse medfører eller risikerer
at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner.
Stk. 5. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om, hvilke sygdomme der omfattes af stk. 2 og 3.
Stk. 6. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke sygdomme der omfattes af stk. 4.
Regler i medfør af 1. pkt. kan fastsættes med en gyldighedsperiode på højst 6 måneder ad gangen.
Det fremgår af Karnovs kommentar
til § 2, stk. 4, at ”en samfundskritisk sygdom er i modsætning til en
sygdom, der alene er smitsom eller alment farlig, sværere at kategorisere på forhånd, idet kategoriseringen
ikke alene afhænger af sundhedsfaglige vurderinger af sygdommens dødelighed og konsekvenser for den
enkelte men også af politiske vurderinger af sygdommens samfundsmæssige konsekvenser og potentielle
negative og skadelige virkninger for samfundet. Der kan således ikke entydigt eller udtømmende redegøres
for, hvilke sygdomme, som kan omfattes af kategorien. Som oplagte eksempler kan dog nævnes pest,
kopper, SARS og coronavirussygdom (covid-19).
Det fremgår af Karnovs kommentar til § 2, stk. 3, at: ”en alment farlig sygdom kan være
- men er ikke
nødvendigvis - samtidigt en samfundskritisk sygdom. Dette afhænger af sygdommens udbredelse og
betydning for samfundets kritiske og vigtige funktioner. Som eksempler på alment farlige sygdomme kan
193
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0195.png
nævnes meningokoksygdom, pest, ebola, kopper og svær akut respiratorisk syndrom (SARS).
Coronavirussygdom (covid-19) hører ligeledes til kategorien alment farlige sygdomme. Vurderingen af
specifikke sygdomme kan ændre sig over tid og afhænge af forhold som f.eks. udviklingen i Danmark
vedrørende tilgængelige behandlingsmuligheder og immunitet.”
194
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0196.png
Forslag 15
Udskillelse af behandlingen af veteransager
Opsummering
Behandlingen af veteraners anmeldelser af
psykiske skader som følge af udsendelse har
igennem årene været genstand for en del
debat. For at imødekomme debatten og de
politiske ønsker om at give veteranerne
bedre vilkår er der politisk indført en række
særregler i regi af arbejdsskadesystemet,
ligesom området fortsat drøftes i politisk regi.
På trods af dette er der en tilbagevendende
kritik af arbejdsskadesystemets muligheder
for at tilgodese ønsker om at honorere de
soldater, der har været udsendt på Danmarks vegne. Desuden vurderes det, at særreglerne og -ordningerne
medfører, at veteranerne oplever et svært gennemskueligt system med uklare regler.
Det foreslås, at sagsbehandlingen af sager om arbejdsskader og sygdomme, som soldater og andre
statsansatte personer har pådraget sig under udsendelse eller i forbindelse med andre tjenstlige opgaver,
hvor tilskadekomne har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske statsansatte deltager i
konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver, udskilles fra
arbejdsskadelovgivningen. Forslaget udfoldes i en særskilt lov om behandling af skader opstået under
udsendelse. Lovgivningen kan formuleres uafhængigt af det generelle arbejdsskadesystem og fx samle de
nuværende anerkendelsestyper (arbejdsulykke og erhvervssygdom) i en ny anerkendelsesregel, som svarer
til anerkendelsesreglen for personer som aftjener værnepligt.
De væsentligste (positive og negative) konsekvenser ved forslaget:
Forslaget medfører, at veteranområdet fremover kan særskilt reguleres i en særlov hos samme
myndighed (Forsvarsministeriet), herunder ansvaret for lovgivning, politikudvikling og behandlingen af
sager fx fastsættelse af erstatning og udbetaling af erstatninger, da området ikke længere er
forbundet med den generelle arbejdsskadelovgivning. Dermed samles alle opgaver relateret til
udsendelse hos Forsvarsministeriet, hvor den forebyggende indsats, herunder screening før
udsendelse og opfølgning efter afsluttet udsendelse er.
I særloven hos myndigheden (Forsvarsministeriet) vil vurderingen af anerkendelse af arbejdsskader
pådraget under udsendelse kunne forenkles væsentligt, fx ved at indføre, at der fremadrettet er ét
arbejdsskadebegreb, som omfatter både arbejdsulykker og erhvervssygdomme.
Det forventes, at den foreslåede model medfører, at sagsbehandlingstiden for sager vedr.
arbejdsskader under udsendelse forkortes, herunder fordi modellen forventes at medføre langt
enklere administration, idet hele sagsbehandlingen samles ét sted, og hos den myndighed, som
besidder den særlige ekspertise og viden om de særlige forhold omkring udsendelsen.
Det vurderes, at tilskadekomne og deres repræsentanter med den foreslåede model vil opleve et
mere sammenhængende system til håndtering af arbejdsskader efter udsendelse.
Det forventes, at forslaget vil medføre en ændring i erstatningsudgifterne, da der lægges op til at
ændre på kriterierne for anerkendelse af erhvervssygdomme. Det vil kræve nærmere analyse, hvis
omfang af konsekvenser for erstatningsudgifterne skal estimeres.
195
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0197.png
Baggrund
Behandlingen af veteraners anmeldelser af psykiske skader som følge af udsendelse har igennem årene
været genstand for en del debat. Særligt har veteranerne og deres faglige organisationer været kritiske overfor
praksis for anerkendelse af de psykiske sygdomme.
For at imødekomme debatten og de politiske ønsker om at give veteranerne bedre vilkår i
arbejdsskadesystemet, er der politisk indført en række særregler i regi af arbejdsskadesystemet, ligesom
området fortsat drøftes i politisk regi.
I 2013 blev dokumentationskravet i forbindelse med sent diagnosticeret PTSD lempet i forbindelse
med ’lov
om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent
diagnosticeret
posttraumatisk belastningsreaktion’.
Sager kan således prøves efter denne lov, hvis
sygdommen ikke kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven.
I 2017 kom initiativet ’Tryghed for veteraner’, der blandt andet gav veteraner med PTSD mulighed for
at få en second opinion hos en specialist i psykiske sygdomme, hvis sagen står til afvisning. Initiativet
indebærer desuden blandt andet midler til at nedbringe sagsbehandlingstiden til 12 måneder i disse
sager.
Ved dannelsen af regeringen i december 2022 blev det besluttet at overføre ressortansvaret for
veteranernes arbejdsskader fra Beskæftigelsesministeriet til Forsvarsministeriet. Det er således
Forsvarsministeriet, der fremover har ansvaret for lovgivningen på området, tilsyn med AES’
behandling af sagerne, for politikudvikling på området mv.
Forsvaret har i dag en supplerende erstatning/godtgørelsesordning, som er afhængig af afgørelsen
om anerkendelse og varigt mén i AES.
Forsvarsministeren har åbnet op for at se på at indføre omvendt bevisbyrde, således at Forsvaret
skal bevise, at veteranen ikke er blevet syg i forbindelse med sit arbejde i Forsvaret.
103
På trods af indførelsen af særregler og initiativer er der en tilbagevendende kritik af arbejdsskadesystemets
muligheder for at tilgodese ønsker om at honorere de soldater, der har været udsendt på Danmarks vegne.
Dertil opleves et vedvarende pres for ændringer og yderligere særregler fra de udsendte soldater og deres
repræsentanter. Desuden vurderes det, at de forskellige særregler og særordninger medfører, at veteranerne
oplever et svært gennemskueligt system med uklare regler, både i AES, Ankestyrelsen og ved domstolene.
Antal anmeldte veteransager (psykiske erhvervssygdomme) er faldet fra 361 sager i 2013 til 98 sager i 2021
og 110 sager i 2022. Se bilag 1.
103
Jf. artikel i Berlingske den 5. september 2023.
196
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0198.png
Forslag til fremtidig model
For at imødegå ovenstående udfordringer foreslås følgende:
Den foreslåede model
Det foreslås, at sagsbehandlingen af sager om arbejdsskader og sygdomme, som soldater og andre
statsansatte personer har pådraget sig under udsendelse eller i forbindelse med andre tjenstlige opgaver,
hvor tilskadekomne har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske statsansatte deltager i
konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver, udskilles
fra arbejdsskadelovgivningen.
104
Der udarbejdes en særskilt lov om behandling af skader opstået under udsendelse, som placeres under
Forsvarsministeriet. Loven kan reguleres uafhængigt af den generelle arbejdsskadelovgivning og fx samle
de nuværende anerkendelsestyper (arbejdsulykke og erhvervssygdom) i en ny anerkendelsesregel, som
svarer til anerkendelsesreglen for personer som aftjener værnepligt.
105
Herefter kan udsendte være
berettiget til erstatning fra Forsvarsministeriet, hvis de rammes af en ulykke eller en sygdom, der kan
henføres til udførelsen af de pligter, der er forbundet med arbejde under udsendelsen, eller til de forhold,
hvorunder udsendelsen foregår.
Den foreslåede model begrundes i tjenestens særlige karakter og de særlige forhold, som tjenesten sker
under i forbindelse med udsendelse. Forsvarsministeriet har viden om de særlige forhold, der gør sig
gældende under udsendelse. Det er derfor naturligt, at området hører under Forsvarsministeriet, som også
har indsigt til at hjælpe veteranerne bedst muligt. Den nye ordning kan samtidig samtænkes med Forsvarets
supplerende erstatning/godtgørelsesordning og eventuelle andre tiltag i forhold til veteranområdet.
Desuden kan det fremgå, hvis det (jf. politiske tilkendegivelser) ønskes at lempe tilskadekomnes bevisbyrde,
at den anmeldte skade eller sygdom skal anerkendes, medmindre Forsvarsministeriet kan bevise, at
skaden/sygdommen ikke er opstået pga. forhold under udsendelsen.
Opmærksomhedspunkter ved modellen
Den foreslåede model med fuld udskillelse betyder, at man undgår en række problemstillinger i forhold til
snitflader mellem det særlige område for veteraner og det generelle arbejdsskadeområde. Den foreslåede
model vil medføre den mest enkle og klare administration, med færrest mulige snitflader mellem de to
myndigheder. Den foreslåede model kan imidlertid justeres på flere niveauer, herunder omfanget af overførsel.
Fx kan en justeret model være, at Forsvaret får ansvaret for anerkendelse i alle sager, hvor skaden er
pådraget under udsendelse, men AES beholder opgaven med at udmåle erstatningen (som i dag). Modellen
kan også justeres, således at kun nogle sagstyper udskilles (fx kun psykiske arbejdsskader).
Selv med den foreslåede model med fuld udskillelse vil der stadig være nogle sager, hvor tilskadekomne har
en sag både i Forsvarsministeriet og i AES. Det vil være tilfældet, hvis tilskadekomne har pådraget sig en
arbejdsskade både under udsendelsen og forud for/efter udsendelsen. I det tilfælde har Forsvarsministeriet
104
Forslaget omfatter personkredsen i § 1, stk. 2, i lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte
med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion (veteraner og andre statsansatte personer, der som led i ansættelsen i
staten har været udsendt mindst en gang eller i øvrigt i tjenstligt medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske statsansatte
deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.)
105
Lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.: § 1. Enhver, der rammes af en ulykke eller en sygdom, der med rimelig
sandsynlighed kan henføres til udførelsen af de pligter, der er forbundet med tjenesten, eller til de forhold, hvorunder tjenesten foregår,
er berettiget til erstatning fra staten for følgerne heraf efter denne lov.
Sygdomsbegrebet efter
værnepligtsloven
er fortsat mere lempelig
end erhvervssygdomsbegrebet efter
arbejdsskadesikringsloven.
197
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0199.png
ansvaret for behandlingen af arbejdsskaden pådraget under udsendelsen, mens AES behandler
tilskadekomnes øvrige sager som almindelige arbejdsskadesager. Der er imidlertid ingen særlige udfordringer
mht. anerkendelsen af tilskadekomnes øvrige sager, idet disse arbejdsskader er pådraget under
tilskadekomnes “normale” ansættelse og derfor ligner og behandles som alle øvrige arbejdsskadesager.
Herudover vil der, selv med den foreslåede model, være erhvervssygdomssager, hvor AES skal inddrage
belastning under udsendelsen ved stillingtagen til anerkendelse af erhvervssygdom efter
arbejdsskadesikringsloven. Det vil være tilfældet, når tilskadekomne har pådraget sig en sygdom som både
skyldes arbejdet før/efter udsendelsen, og selve udsendelsen. Det kan fx være hørenedsættelse pga. støj,
hvor støj fra øvelser, skydning mv. både før og under udsættelsen er årsag til hørenedsættelsen.
106
Forslaget vil kræve ændringer i:
Arbejdsskadesikringslovens §§ 2, 5 og 7
Lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent
diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion ophæves og erstattes med modellen
Foreløbig vurdering af forslagets konsekvenser
Nedenfor er en foreløbig vurdering af forslagets forventede konsekvenser.
Administration
forventede implementerings- og driftsomkostninger
Modellen medfører, at behandling af skader pådraget under udsendelse udskilles fra arbejdsskadesystemet.
Dermed samles ansvaret for det fulde veteranområde hos Forsvarsministeriet, herunder for lovgivning,
politikudvikling, behandlingen af sager, herunder fastsættelse af erstatning og udbetaling af erstatninger.
I perioden 2018-2022 er der anmeldt 111 sager i gennemsnit pr. år vedrørende psykiske erhvervssygdomme
for veteraner. Se bilag 1. Hertil kommer anmeldte arbejdsulykker og anmeldte fysiske erhvervssygdomme.
Hvis der i samme forbindelse gennemføres en forenkling af arbejdsskadebegrebet, vil det være en væsentlig
regelforenkling. Det medfører fx, at erstatningen ikke skal fordeles på flere sager og mellem anerkendt
arbejdsulykke og anerkendt erhvervssygdom. Den administrative belastning for Forsvarsministeriet vil derfor
være væsentligt mindre, end den nuværende administrative belastning pr. sag i AES.
Det vurderes, at ovenstående ikke forventes at medføre markant ændrede udgifter til administration. Der
kan muligvis opstå mindre udgifter til udskillelsen af området til Forsvarsministeriet.
Forsvaret/Forsvarsministeriet har dog allerede i dag administrative opgaver i arbejdsskadesagerne, i
forbindelse med anerkendelsen (høring over belastning) samt overvejelse mht. anke over AES´ afgørelser om
anerkendelse og erstatning.
Finansiering af sagsbehandling og erstatninger sker i dag via opkrævningen af AES-bidrag i
erhvervssygdomme, som anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, og af
den ansættende
statsmyndighed, hvis den psykiske erhvervssygdom anerkendes efter særloven.
Modellen medfører, at
finansieringen overføres til Forsvarsministeriet i alle sager efter modellen.
106
Efter erhvervssygdomsfortegnelses pkt. A.1 kan støjbetinget hørenedsættelse anerkendes som erhvervssygdom efter kraftig støj
gennem flere år. Diagnosen skal være stillet på grundlag af et karakteristisk audiogram og oplysninger om kraftig støjudsættelse dagligt
på arbejdet i som udgangspunkt mindst 5 år.
198
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0200.png
Sagsbehandlingstid
Det forventes, at den foreslåede model medfører, at sagsbehandlingstiden for sager vedr. arbejdsskader
under udsendelse forkortes. Det skyldes:
at modellen forventes at medføre langt enklere administration, idet ansvaret for hele området samles
ét sted, og hos den myndighed, som besidder den særlige ekspertise og viden om de særlige forhold
omkring udsendelsen.
at vurdering af anerkendelse vil ske efter væsentligt mere enkle og klare regler.
at afgørelse om anerkendelse forventes at kunne træffes på færre oplysninger, pga. de mere enkle
og klare regler.
at der i sager efter modellen, ikke vil være to parter (tilskadekomne og fx Forsvaret), men alene én
part (tilskadekomne). Der forventes derfor en mere smidig administration før og efter afgørelserne
(færre anker).
Tilskadekomne og eventuelle øvrige parter
Det vurderes, at tilskadekomne og deres repræsentanter med den foreslåede model vil opleve et mere
sammenhængende system til håndtering af arbejdsskader efter udsendelse.
Forsvarsministeriet vil få en ny opgave i forhold til tidligere, hvilket er beskrevet yderligere under administrative
konsekvenser ovenfor.
Konsekvenser for erstatningsudgifterne
De sager, der i dag vil kunne anerkendes som arbejdsulykker, vil også efter modellen kunne anerkendes.
Afhængigt af, hvordan den nærmere udformning af modellen sker, herunder hvilke regler der fastsættes for
behandling af sagerne, blandt andet i forhold til omvendt bevisbyrde m.v., vil der kunne ske en udvidelse af
anerkendelsesområdet.
Det forventes, at forslaget vil medføre en ændring i erstatningsudgifterne, da der lægges op til at ændre på
kriterierne for anerkendelse af erhvervssygdomme. Det vil kræve nærmere analyse, hvis omfang af
konsekvenser for erstatningsudgifterne skal estimeres. Der er dog tale om et mindre antal sager, som i dag
afvises årligt. For sager anmeldt i årene 2018-2020 har AES afvist 97 erhvervssygdomssager efter både
særloven og arbejdsskadesikringsloven (se bilag 1), svarende til 32 sager årligt.
Sammenhæng med arbejdsskadeaftalen
Modellen er bidrag til den indgåede aftale og forslag til en justering af reglerne, der vil kunne bidrage til en
forenkling af området.
Det fremgår af aftalen om et forbedret arbejdsskadesystem, at Beskæftigelsesministeriet med inddragelse af
Forsvarsministeriet skal afdække fordele og ulemper ved arbejdsskadesystemet på veteranområdet og
komme med forslag til mulige ændringer, hvor konsekvenserne for veteranerne samt de økonomiske og
administrative konsekvenser er belyst. Beskæftigelsesministeriet skal i afdækningen inddrage viden om det
norske og amerikanske system for veteraner.
199
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0201.png
Forudsætninger, forbehold og uddybende observationer ved forslaget
Antalsforudsætninger og vurderinger af besparelser er ikke foretaget på baggrund af større statistiske eller
datamæssige analyser og i visse tilfælde er de baseret på erfaringsmæssige vurderinger, hvorfor den faktiske
effekt af forslaget kræver nærmere analyse i det omfang, det er muligt på baggrund af data.
Bilag:
1.
Status på veteransager pr. 2. oktober 2023
Anerkendelse (psykiske sygdomme)
200
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0202.png
Bilag 1
Status på veteransager pr. 2. oktober 2023
Anerkendelse (psykiske sygdomme)
Status på veteransager pr. 2. oktober 2023
Anerkendelse (psykiske erhvervssygdomme)
År hvor sagen er anmeldt
Før
2013 2013 2014 2015
Antal
henlagte
sager
Antal ikke
afgjorte
sager*
Antal sager
afvist efter
ASL § 7 og
særloven
Antal sager
anerkendt
efter ASL §
7
Antal sager
anerkendt
efter
særloven
Total antal
anmeldte
sager
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Total
3
1
5
2
2
2
.
1
2
1
2
.
21
4
4
2
1
2
.
3
8
4
12
62
74
176
106
51
57
52
36
26
33
34
30
20
3
.
448
86
80
67
41
20
13
9
20
13
12
9
.
370
162
93 108
108
95
74
85
66
42
53
34
3
923
361
229 239
204
155
115
130
129
91
98
110
77
1938
*Herunder sager der er afvist efter ASL §7 men fortsat afventer afgørelse efter særloven
Analyse, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, ATP
201
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0203.png
Forslag 16
Administrativ lettelse for virksomhederne - bagudrettet opkrævning af
arbejdsskadeafgiften
Opsummering
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring beregner og opkræver på vegne af staten en årlig arbejdsskadeafgift.
Bidragene fra arbejdsgiverne forfalder til betaling kvartalsvist med 6 måneders forsinkelse ift. de kvartaler,
bidragene vedrører.
Beregningen af arbejdsskadeafgiften kompliceres af, at beregningsgrundlaget ikke er fastlagt på tidspunktet
for beregningen. De konkrete bidragssatser til betaling af arbejdsskadeafgiften fastsættes på et tidspunkt,
hvor der fortsat vil ske ændringer i beregningsgrundlaget, ligesom de forventede bidrag til dækning af afgiften
vil afvige fra de bidrag, som rent faktisk vil blive opkrævet/indbetalt. Den nuværende model betyder på denne
baggrund, at AES har en opgave i løbende at beregne bidragssatserne, så det sikres, at opkrævningerne
kommer til at stemme overens med den afregnede arbejdsskadeafgift.
Det foreslås, at den fremtidige beregningsmetode for arbejdsskadeafgiften overvejes med henblik på en
forenkling. Eksempelvis kan overvejes, at arbejdsskadeafgiften først opkræves, når beregningsgrundlaget er
på plads, herunder klarhed over antal ansatte mv. Dette betyder, at arbejdsskadeafgiften beregnes det
efterfølgende kalenderår i forhold til det år, som arbejdsskadeafgiften gælder for. Opkrævningen kan i den
forbindelse evt. ske årligt fremfor kvartalsvist.
De væsentligste forventede (positive og negative) konsekvenser af forslaget:
Den mulige justering af arbejdsskadeafgiften kan betyde en mere enkel model, fx fordi der ikke sker
en efterregulering i det efterfølgende år.
Afskaffelse af efterreguleringen forventes ligeledes at give mere stabile satser for arbejdsgiverne, da
eventuelle udsving ikke skal dækkes af virksomhederne.
Modellen kan muligvis medføre en forenkling for AES i relation til beregning af afgiftssatserne, men
vurderes ikke at forenkle administrationen mærkbart hos arbejdsgiverne.
Modellen vil kræve en dialog med SKAT, fx i relation til likviditeten ved overgang til årlig opkrævning
og afregning med SKAT. Håndteringen af et evt. underskud, herunder de økonomiske konsekvenser
vedr. statens provenu, er uafklaret.
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige effekter på sagsbehandlingstiden.
202
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0204.png
Baggrund
AES har siden 1. januar 2013 afregnet en årlig arbejdsskadeafgift til SKAT efter lovbekendtgørelse nr. 374 af
30. marts 2020 om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af
arbejdsulykkeserstatninger mv.
Arbejdsskadeafgiften udgør 17 pct. af de indbetalte bidrag til AES i det foregående kalenderår samt 12 pct.
af de samlede erstatningsudbetalinger som følge af arbejdsulykker i det foregående kalenderår.
AES opkræver omkostningerne til afgiften af arbejdsgivere og de frivilligt sikrede i forbindelse med
bidragsopkrævningen. Dette gøres i form af et tillæg til den ordinære AES bidragssats.
Beregning og opkrævning af arbejdsskadeafgiften
Den samlede arbejdsskadeafgift for et år beregnes som nævnt ovenfor som 17 pct. af de faktisk indbetalte
bidrag i året før plus 12 pct. af de faktiske erstatningsudgifter som følge af arbejdsulykker i året før. Dertil
opkræves 2 kr. pr. helårsbeskæftiget til dækning af administrationsomkostninger. Arbejdsskade-afgiftssatsen
findes ved at dele den samlede forventede arbejdsskadeafgift med det forventede antal beskæftigede i året.
Konkret opkræves arbejdsskadeafgiften hos arbejdsgiverne i forbindelse med opkrævningen af AES bidrag.
Dette sker i en fælles opkrævning sammen med en række andre arbejdsgiverbidrag via Samlet Betaling.
Bidragene fra arbejdsgiverne forfalder til betaling kvartalsvist med 6 måneders forsinkelse ift. de kvartaler,
bidragene vedrører.
Tabel 1
Overblik over opkrævning af arbejdsskadeafgiften
Kvartal
1. kvartal
2. kvartal
3. kvartal
4. kvartal
Forfaldsdato
1. juli
1. oktober
1. januar
1. april
Sidste rettidige indbetaling
14. juli
14. oktober
20. januar
14. april
Afregningen af den samlede arbejdsskadeafgift til SKAT forfalder til betaling i september, hvilket således
påvirker AES Udbetalings behov for likviditet betydeligt.
Udfordringer forbundet med beregning og opkrævning af arbejdsskadeafgiften
De primære udfordringer ved den nuværende model for beregning og opkrævning af arbejdsskadeafgiften
findes i beregningsmetoden herfor. De konkrete bidragssatser til betaling af arbejdsskadeafgiften fastsættes
på et tidspunkt, hvor der fortsat vil ske ændringer i beregningsgrundlaget, ligesom de forventede bidrag til
dækning af afgiften vil afvige fra de bidrag, som rent faktisk vil blive opkrævet/indbetalt.
Dette skyldes at:
Afgiftssatsen for eksempelvis 2024 skal beregnes i september 2023, dvs. inden det endelige
203
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0205.png
beregningsgrundlag foreligger (da 2023 endnu ikke er afsluttet og bidragsindbetalinger for 2023
fortsætter efter udgangen af 2023). Det vil sige, at det først et godt stykke inde i 2024 er muligt at
beregne den korrekte afgift for 2024.
Afgiftssatsen beregnes på baggrund af et forventet antal beskæftigede. Hvis beskæftigelsen udvikler
sig anderledes end forventet, bliver den opkrævede arbejdsskadeafgift således anderledes end
forventet.
Den nuværende model betyder på denne baggrund, at AES har en opgave i løbende at beregne
bidragssatserne, så det sikres, at opkrævningerne kommer til at stemme overens med den afregnede
arbejdsskadeafgift. Over-/underdækning i det enkelte år vedrørende arbejdsskadeafgiften indregnes ved
fastsættelse af de kommende års satser for opkrævning af arbejdsskadeafgift som en efterregulering. Derfor
opkræves dette ikke som en særskilt efterregulering, som arbejdsgiverne skal forholde sig til, men indgår i
stedet i det kommende års almindelige opkrævninger.
Forslag til forenkling af arbejdsskadeafgiften
Opkrævning og afregning af arbejdsskadeafgiften har ikke betydning for sagsbehandlingen af
arbejdsskadesager eller for sagsbehandlingstiderne. En ændring i modellen for beregning af
arbejdsskadeafgiften skal derfor begrundes i andre hensyn, herunder forenklet administration,
gennemsigtighed m.m. Disse hensyn skal afvejes ift. fiskale hensyn, provenu m.m. På baggrund af disse
hensyn er der følgende mulighed for at justere og forenkle modellen for arbejdsgivere og for AES:
Mulige forenklingsforslag
Opkrævning når beregningsgrundlaget er afklaret
Arbejdsskadeafgiften opkræves først, når beregningsgrundlaget er på plads, herunder klarhed over antal
ansatte mv. Dette betyder, at arbejdsskadeafgiften beregnes det efterfølgende kalenderår i forhold til det
år, som arbejdsskadeafgiften gælder for. Opkrævningen kan evt. ske årligt fremfor kvartalsvist.
Dette vil medføre en større gennemskuelighed for arbejdsgiverne, da der er klarhed over det endelige beløb
ved beregning, og der ikke foretages efterregulering. Virksomhederne vil dog ikke kunne forudsige satsen,
før beregningen foreligger. Det kan dog opleves som uigennemskueligt af nogle virksomheder, at man
betaler en afgift, der er beregnet pba. en tidligere situation, som kan afvige væsentligt fra den nuværende.
Afgiften beregnes allerede i dag på baggrund af foregående år, men uigennemskueligheden for
virksomheden kan blive større, hvis der sker yderligere tidsmæssig forskydning.
Det kan ske, at nogle arbejdsgivere ikke betaler, fx som følge af virksomhedsophør eller andet. Dette beløb
skal dækkes på anden vis, eksempelvis af staten. Konsekvenserne heraf bør afklares nærmere.
Foreløbig og overordnet vurdering af konsekvenser
Nedenfor er en foreløbig vurdering af de forventede konsekvenser ved en mulig justering af
arbejdsskadeafgiften.
Betydning for arbejdsgiverne
Den mulige justering af arbejdsskadeafgiften kan betyde en mere enkel model, fx fordi der ikke sker en
204
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvad bestyrelsen i AES har tilkendegivet i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene
2843678_0206.png
efterregulering i det efterfølgende år. Afskaffelse af efterreguleringen forventes ligeledes at give mere stabile
satser for arbejdsgiverne, da eventuelle udsving ikke skal dækkes af virksomhederne.
Det vurderes ikke, at modellen vil medføre en mærkbar administrativ forenkling for arbejdsgiverne. Der vil
fortsat ske beregning og opkrævning af arbejdsskadeafgiften. Ligeledes vil der fortsat ske kvartalsvise
opkrævninger af de øvrige arbejdsgiverbidrag, hvilket betyder, at en overgang til årlig afregning fremfor
kvartalsvis afregning af arbejdsskadeafgiften konkret ikke vil have den store effekt. Vælges en årlig
opkrævning i stedet for kvartalsvis kan det endda måske være forvirrende, at der er forskel på
opkrævningskadencen for de forskellige arbejdsgiverbidrag, som opkræves via Samlet betaling.
Betydning for AES
Modellen kan muligvis medføre en forenkling for AES i relation til beregning af afgiftssatserne. Dog vil en
ændring fra kvartalsvise til årlige opkrævninger ikke have den store betydning, da opkrævningerne i vid
udstrækning allerede i dag er automatiseret.
Modellen vil kræve en dialog med SKAT, fx i relation til likviditeten ved overgang til årlig opkrævning og
afregning med SKAT. Hertil er det nødvendigt at være opmærksom på eventuelle overgangsregler, hvis
der ændres på den nuværende beregning og opkrævning.
Forslaget vil medføre en grad af systemændringer samt omkostninger hertil, der ikke kan estimeres
nærmere på dette tidspunkt i processen.
Økonomiske konsekvenser
Håndteringen af et evt. underskud, herunder de økonomiske konsekvenser vedr. statens provenu, er
uafklaret. Konsekvenser og håndtering heraf vil skulle analyseres yderligere.
205