Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2844774_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2024 - 888
Doknr.
72149
Dato
29-03-2024
Svar på spørgsmål fra Nick Zimmermann (DF) stillet den 1. marts 2024.
Spørgsmål nr. 164:
”Hvad
er kriterierne for virksomhedernes udtagelse til at levere oplysninger til Danmarks Sta-
tistik?”
Svar:
Jeg har indhentet svar hos Danmarks Statistik, som oplyser følgende:
”Udvalgskriterier
varierer fra statistik til statistik
Danmarks Statistik spørger så få virksomheder som muligt i forhold til at sikre, at den enkelte
statistik dækker alle krævede brancher og virksomhedstyper. Udvalgskriterierne varierer fra
statistik til statistik og afhænger af faglige kriterier som branche, størrelse, virksomhedsform,
geografisk beliggenhed mm.
Hovedparten af de survey-baserede statistikker udarbejdes på baggrund af dataindsamling fra
en repræsentativ stikprøve af virksomheder. Stikprøverne gøres så små som muligt under
hensyn til, at statistikken kan opnå den nødvendige kvalitet og dækning. For at kunne holde
stikprøverne små, er det således nødvendigt, at de udvalgte virksomheder opfylder deres ind-
beretningspligt. Udvalgskriterier for de enkelte dataindsamlinger er beskrevet på de enkelte
indberetningers startsider.
Se oversigt over alle startsider her: https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider
Eksempler på udvalgskriterier for udvalgte dataindsamlinger:
Ledige stillinger
(kvartalsvis): Alle arbejdssteder med 100 eller flere ansatte udtages
til indberetning. Der udtages en repræsentativ stikprøve blandt mindre arbejdsste-
der med 1-100 ansatte. De indberetter normalt i minimum tre år, hvorefter der kan
følge en pause afhængig af virksomhedens branche og størrelse.
Regnskabsstatistik
(årlig): De ca. 5.000 største virksomheder med 50 eller flere an-
satte (fuldtidsårsværk) udtages til indberetning hvert år
ekskl. virksomheder i land-
brug, fiskeri mm. Ca. 4.000 mindre virksomheder med 0-49 ansatte udtages i en re-
præsentativ stikprøve. De indberetter normalt i minimum to år, hvorefter der kan
følge en pause afhængig af virksomhedens branche og størrelse.
Lønstatistik
(årlig): Alle virksomheder med mindst 10 fuldtidsbeskæftigede udtages
til indberetning hvert år - eksklusiv virksomheder i landbrug og fiskeri mm. Virksom-
heder med under 10 ansatte udtages ikke.”
Med venlig hilsen
Marie Bjerre