Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2800370_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 53
I brev af 17. november 2023 har udvalget efter ønske fra Anne Hegelund
(EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 53:
Vil ministeren kommentere sagen i artiklen ”Skolen gjorde hendes børn
syge med hallucinationer og mavepine. Nu kan den spektakulære sag æn-
dre udskældt skolelov” bragt på www.berlingske.dk den 23. april 2023, og
forholde sig til, om det kalder på et opgør med den inklusionslov, som
også fik kritik på baggrund af evalueringen, der viste, at inklusionen langt-
fra er lykkedes, og at rigtig mange elever i folkeskolen har uindfriede støt-
tebehov?
Svar:
Jeg kan ikke kommentere på den igangværende retssag.
Jeg vil dog gerne understrege, at inklusion og fællesskab i folkeskolen er
en vigtig prioritet for regeringen.
Det spørges til, om jeg mener, at sagen kalder på et opgør med inklusions-
loven. Jeg lægger til grund, at der tænkes på den målsætning om øget in-
klusion, som den daværende regering aftalte med kommunerne tilbage i
2012. Målsætningen gik på, at 96 pct. af alle børn i folkeskolen skulle være
en del af den almene undervisning. Målsætningen blev efterfølgende kriti-
seret for at være en spareøvelse. Bl.a. på den baggrund blev målsætningen
afskaffet i 2017.
Den lovændring i 2012, som ofte refereres til som inklusionsloven, indebar
en ændring af afgrænsningen af specialundervisning. Kommuner og skoler
fik med loven større fleksibilitet til at iværksætte den nødvendige indsats,
så længe barnets behov for støtte var under 9 ugentlige timer. Både lov-
ændringen og målsætningen beroede på en vurdering af, at flere elever
kunne være en del af almenområdet, hvis de blev mødt af inkluderende
undervisning. Intentionen var, at de frigjorte ressourcer på området bl.a.
skulle styrke omstilling af almenområdet til inkluderende læringsmiljøer.
15. december 2023
Sagsnr.: 23/23571
BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om sagen i artiklen Skolen gjorde hendes børn syge med hallucinationer og mavepine m.v.
Jeg må konstatere, at den omstilling til inklusion i folkeskolen, som var
intentionen bag den såkaldte inklusionslov, ikke er realiseret. Det under-
bygges også af spørgerens egen henvisning til evalueringen af inklusion og
specialpædagogisk bistand fra 2022. Denne evaluering viser, at et stigende
antal elever har behov for støtte og har uindfriede støttebehov i den al-
mindelige undervisning. Samtidig med at alt flere elever segregeres til spe-
cialundervisningstilbud i specialklasser og specialskoler. Det kalder på nye
greb i forhold til at styrke det faglige og sociale fælleskab i folkeskolen.
I regeringens folkeskoleudspil
Forberedt på fremtiden II
tages en række kon-
krete skridt, der direkte og indirekte har til formål at styrke folkeskolens
almenområde, så flere elever med særlige behov kan imødekommes i al-
menundervisningen. Det handler blandt andet om at understøtte pædago-
gisk-psykologisk rådgivnings mulighed for at arbejde med tidlige og fore-
byggende indsatser, etableringen af en psykologfaglig overbygningsuddan-
nelse for lærere og pædagoger, at tilbyde elever med udfordringer intensive
undervisningsforløb i små hold, og et fokus på kompetenceudvikling i spe-
cialpædagogik. For at understøtte at færre elever hægtes af i folkeskolen
indgår også et forslag om juniormesterlære.
Regeringen ønsker forsat at styrke almenmiljøet i folkeskolen. Af den
grund har jeg bl.a. nedsat en vidensenhed for børn og unge med særlige
behov, VIBUS. Enheden skal bidrage til at styrke indsatsen inden for in-
klusion og specialundervisning. Det kan derfor forventes yderligere tiltag
på området.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2