BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning, eller hvor der på anden vis er besluttet eller givet tilsagn om evaluering/overvågning, med angivelse af temaet for revisionen/evalueringen/overvågningen

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24

BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 3

Offentligt

Ministeren

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: +45 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Svar på alm. del

–

spørgsmål 3

I brev af 4. oktober 2023 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del

–

spørgsmål 3:

Vil ministeren sende en oversigt over, hvilke love inden for ministeriets

lovgivningsområde, der har indsat en revisionsbestemmelse, er undergivet

lovovervågning, eller hvor der på anden vis er besluttet/givet tilsagn om

overvågning/evaluering, med angivelse af temaet for revision/evaluerin-

gen/overvågningen, og hvilken frist der er fastsat for det enkelte initiativ?

Svar:

Med udvalgets henvisning til »revisionsbestemmelse« har Børne- og Un-

dervisningsministeriet lagt til grund, at udvalget ønsker oplyst, hvilke love

på ministeriets område der indeholder en bestemmelse om, at der i et nær-

mere angivet folketingsår skal fremsættes forslag om revision af loven. Der

henvises til pkt. 2.7.8 og pkt. 8.8 i vejledning nr. 9539 af. 26. juni 2018 om

lovkvalitet.

Med udvalgets henvisning til »lovovervågning« har Børne- og Under-

visningsministeriet lagt til grund, at udvalget ønsker oplyst, hvilke love på

ministeriets område der indeholder tilkendegivelser i f.eks. et lovforslags

bemærkninger om, at Børne- og Undervisningsministeriet vil udarbejde en

rapport om erfaringerne med den pågældende lovgivning. Der henvises til

pkt. 8.9 i vejledning nr. 9539 af. 26. juni 2018 om lovkvalitet.

Med udvalgets henvisning til »hvor der på anden vis er besluttet/givet til-

sagn om overvågning/evaluering« har Børne- og Undervisningsministeriet

lagt til grund, at udvalget ønsker oplyst, hvor der i øvrigt måtte være givet

tilsagn af ovenstående karakter, som ikke er indeholdt i bestemmelser i

lovgivning eller i et lovforslags bemærkninger men f.eks. i svar på spørgs-

mål fra Folketinget eller i politiske aftaler.

Endelig har Børne- og Undervisningsministeriet lagt til grund, at der er

tale om overvågning eller evaluering, som endnu ikke er afsluttet.

26. oktober 2023

Sagsnr.: 23/16905

BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning, eller hvor der på anden vis er besluttet eller givet tilsagn om evaluering/overvågning, med angivelse af temaet for revisionen/evalueringen/overvågningen

Jeg kan på den baggrund oplyse følgende:

Følgende fremgår af lovforslag nr. L 30 om ændring af dagtilbudsloven

(Bedre mulighed for udsat skolestart), jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg

A, L 30 som fremsat, side 3 og 4:

»Der er afsat 2 mio. kr. i 2027 til en evaluering af reglerne. For også mere løbende at

kunne vurdere betydningen af reglerne for udviklingen af skoleudsættelser, vil Børne- og

Undervisningsministeriet herudover i perioden frem til og med 2027 følge udviklingen

for så vidt angår skoleudsættelser, bl.a. ved hjælp af eksisterende data. Aftalekredsen

vil blive orienteret om udviklingen på årlig basis, ligesom aftalekredsen forud for igang-

sættelse af evalueringen vil blive inddraget i forbindelse med afgrænsningen af evaluerin-

gens fokusområder. Partierne gør status på baggrund af evalueringen.«

Under udvalgets behandling af lovforslag nr. L 101 fra folketingsåret

2022-23 (2. samling) om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser

(Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk

seksualundervisning) tilkendegav jeg, at jeg var indstillet på at drøfte en

evaluering af, hvordan seksualundervisningen er blevet implementeret på

de gymnasiale uddannelser om et par år med gymnasieforligskredsen. Der

henvises til svar på L 101

–

spørgsmål 2.

Under udvalgets behandling af lovforslag nr. L 100 fra folketingsåret

2022-23 (2. samling) om ændring af lov om folkeskolen (Permanentgørelse

af forsøg med internationale udskolingslinjer) tilkendegav jeg, at Børne-

og Undervisningsministeriet vil sørge for, at der iværksættes en evaluering

af loven med det formål at vurdere, i hvilket omfang muligheden for at

undervise på engelsk i videre omfang bidrager til at fremme elevernes fag-

lige kompetencer, herunder fremmedsprogskompetencer, lyst til at lære,

trivsel, alsidige udvikling og uddannelsesparathed. Evalueringen skal end-

videre have fokus på, om loven har haft negativ betydning for elevernes

færdigheder, herunder i de naturvidenskabelige fag. Jeg tilkendegav endvi-

dere, at iværksættelse vil ske i løbet af folketingsåret 2027-28. Resultatet

heraf forventes derfor at kunne sendes til udvalget i løbet af foråret 2028.

Der henvises tilsvar på L 100

–

spørgsmål 3.

Følgende fremgår af aftale af 21. april 2023 mellem regeringen og Soci-

alistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konser-

vative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Al-

ternativet og Nye Borgerlige om at afskaffe uddannelsesparathedsvurde-

ringen, hvortil der henvises:

»Afskaffelsen af uddannelsesparathedsvurderingen skal evalueres, herunder skal om-

fanget af individuel vejledning samt betydningen af den ændrede vejledningsindsats fra

et elev- og forældreperspektiv belyses. Evalueringen gennemføres i 2028, så de nye be-

stemmelser har haft mulighed for at virke i tre skoleår.«

Det fremgår af regeringens lovprogram, at lovforslag forventes fremsat i

november I.

Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 174 om æn-

dring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge under 25

år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og

lov om kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings- og

bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.), jf. Folketingstidende 2021-22, til-

læg A, L 174 som fremsat, side 14:

»Børne- og Undervisningsministeriet vil foretage en evaluering af meddelelsesbogen, når

den har haft virkning i tre år med henblik på at finde ud af, om meddelelsesbogen har

virket efter hensigten.«

Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 92 om ændring

af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket til-

syn med dagtilbud m.v.), jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 92 som

fremsat, side 6:

»De foreslåede regler om nye minimumskrav til kommunernes tilsyn med dagtilbud vil

blive evalueret efter fire år.«

Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 38 om ændring

af lov om kommunale internationale grundskoler (Ophævelse af revisions-

bestemmelse), jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 38 som fremsat,

side 4:

»Børne- og Undervisningsministeriet vil fortsat følge lovens virkninger. Som følge af, at

loven stadig er relativt ny, og erfaringerne med anvendelsen af loven er begrænsede, for-

udsættes det, at ministeriet om tre-fem år vil foretage en evaluering af loven tilsvarende

den, der er foretaget i 2018 og 2021, med henblik på at finde ud af, om lovens indhold

og udformning er hensigtsmæssig, eller om der er ønsker fra kommunerne om ændringer.

Her vil man bl.a. kunne se på, hvordan det er gået med Lolland Kommunes udfordrin-

ger med elevsammensætningen, og om der kunne være grundlag for at ændre i lovens

bestemmelser om elevgrundlaget til kommunale internationale grundskoler, som en del

andre kommuner også efterspørger.«

Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 199 om vel-

færdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, jf. Folketingsti-

dende 2020-21, tillæg A, L 199 som fremsat, side 5:

»Det bemærkes, at der vil blive gennemført en evaluering af erfaringerne fra bl.a. de fire

kommuner, der indgås velfærdsaftaler med på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet,

herunder en evaluering af hvilke konsekvenser den omfattende frisættelse har haft for

kvaliteten af indsatserne inden for området. Videre skal evalueringen tilvejebringe viden,

som skal tjene som inspiration til forbedringer på dagtilbudsområdet og folkeskoleom-

rådet på tværs af hele landet.«

Det fremgår af regeringens lovprogram, at lovforslag forventes fremsat i

december I, hvorefter forsøgsperioden foreslås forlænget frem til den 31.

juli 2025. Forlængelsen vil give mulighed for at afvente resultaterne fra

slutevalueringen af velfærdsaftaleforsøget, inden forsøget ophører. Slut-

evalueringen forventes at foreligge ultimo 2024.

Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 51 om ændring

af lov om folkeskolen (Mulighederne for andet udtræk af prøvefag og

etablering af fælles ledelse i forbindelse med skolesammenlægning m.v.),

jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 51 som fremsat, side 5:

»Det er endvidere forventningen, at anvendelsen af ordningen vil blive monitoreret særligt

tæt i de første år, og at der vil blive gennemført en evaluering af ordningen, når der er

gået tre år.«

Bemærkningerne knytter sig til den ordning, hvor muligheden for et andet

prøveudtræk alene gives til det særdeles begrænsede antal elever, der har

så væsentlige funktionsnedsættelser eller sygdom, at de helt åbenlyst ikke

kan deltage i idrætsundervisningen, fordi de fysisk er immobiliserede.

10.

Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 59 om æn-

dring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-

nelse, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, lov om de

gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser og lov om kommu-

nal indsats for unge under 25 år (Ny udbudsmulighed på gymnasier, nyt

henvisningstaxameter, afskaffelse af muligheden for at udskifte oldtids-

kundskab med andre fag på uddannelsen til almen studentereksamen på

private gymnasier, optag på adgangskurser og grundforløb plus og sam-

mensætning af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannel-

ser), jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 59 som fremsat, side 4:

»Børne- og Undervisningsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en

evaluering om erfaringerne med den nye lovgivning om udbud af grundforløb i erhvervs-

uddannelserne på gymnasier og voksenuddannelsescentre.

Børne- og Undervisningsministeriet vil derfor udarbejde en evaluering til Folketinget.

En sådan evaluering vil forventeligt indeholde oplysninger om antallet af ansøgninger,

antallet af udbudsgodkendelser, den geografiske fordeling af udbudsgodkendelserne og

de godkendte udbuds elevgrundlag samt erfaringerne med ordningen siden ordningens

ikrafttræden mv., herunder skal det bl.a. vurderes om forslaget har bidraget til at øge

søgningen til erhvervsuddannelserne (inden for områder, hvor der er behov for erhvervs-

uddannet arbejdskraft) i de pågældende geografiske områder, og at dette ikke er sket

på bekostning af erhvervsskolerens elevgrundlag.

Børne- og Undervisningsministeriet vil til brug for evalueringen indhente oplysninger fra

leder- og bestyrelsesforeningerne på området, som vil kunne bidrage med de almindelige

erfaringer med hensyn til den nye lovgivning. Børne- og Undervisningsministeriet vil

endvidere indhente bidrag fra øvrige interesseorganisationer, der har berøring med ordi-

ngen. Erfaringerne fra de berørte organisationer kan danne baggrund for overvejelser

om et eventuelt behov for at præcisere eller ændre reglerne.

Det tilstræbes, at evalueringen kan blive oversendt til Folketinget tre år efter lovforsla-

gets ikrafttræden.«

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet iværksætter evalueringen i oktober

2023, hvor sidste runde med behandling af ansøgninger til puljen om

bedre uddannelsesdækning er afsluttet. Puljen udmøntes i perioden 2020-

2023. Blandt andet gymnasier har kunnet ansøge om økonomisk støtte til

at oprette udbud af erhvervsuddannelsers grundforløb.

11.

I udvalgets betænkning af 19. februar 2019 over lovforslag nr. L 60 fra

folketingsåret 2018-19 (1. samling) om ændring af lov om folkeskolen, lov

om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-

dannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og for-

skellige andre love (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder,

konsekvent indgriben over for dårligt præsterende folkeskoler og ung-

domsuddannelsesinstitutioner, styrket forældreansvar gennem mulighed

for standsning af børnecheck m.v.) blev der stillet ændringsforslag om de-

ling af lovforslaget i henholdsvis lovforslag nr. L 60 A om ændring af lov

om folkeskolen, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse (Konsekvent indgriben over for dårligt præsterende folkesko-

ler og ungdomsuddannelsesinstitutioner) og lovforslag nr. L 60 B om æn-

dring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v.,

lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Obligatoriske

sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mu-

lighed for standsning af børnecheck m.v.).

Ved ændringsforslag blev der i lovforslag nr. L 60 B indsat en bestemmelse

(ny § 6), hvorefter ministeren fremsætter forslag om revision af loven i

folketingsåret 2021-22. Følgende fremgår af bemærkningerne til ændrings-

forslaget, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg B, betænkning

over L 60, side 6:

»Det foreslås, at der indsættes en revisionsbestemmelse, med henblik på at loven tages

op til revision i folketingsåret 2021-22. Forud for revisionen vil der blive gennemført

en evaluering af lovens virkninger. Det vil blive evalueret, i hvilket omfang sprogprøverne

virker efter hensigten, herunder om de i tilstrækkelig grad bidrager til at styrke de

dansksproglige færdigheder blandt eleverne på de omfattede skoler.«

Ved lov nr. 2153 af 27. november 2021 blev revisionen udskudt til folke-

tingsåret 2022-23. Herefter er revisionen ved lov nr. 325 af 28. marts 2023

blevet udskudt til folketingsåret 2023-24.

Det fremgår af regeringens lovprogram, at lovforslag forventes fremsat i

februar II.

12.

Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 218 om æn-

dring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler

og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannel-

ser (Øgede frihedsgrader, rammer for donationer og styrket tilsyn med de

frie skoler m.v.), jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 218

som fremsat, side 12:

»Undervisningsministeriet foretager en evaluering af den foreslåede ordning om etable-

ring af afdelinger, når ordningen har virket i fem år (dvs. i 2024), herunder om ord-

ningens betydning for elevtallet på de frie grundskoler.«

13.

Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 202 om æn-

dring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsud-

dannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsaf-

hængigt bidrag til AUB m.v.), jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L

202 som fremsat, side 42:

»Eud-aftalekredsen (Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-

keparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Fol-

keparti) er enige om, at gennemføre et treårigt rammeforsøg, hvor der kan deltage op til

seks efterskoler med samlet op til 200 elever i 10. klasseforløb, der kombinerer 10.

klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Forsøget startes så vidt muligt

op pr. 1. august 2017 og gennemføres i så fald i skoleårene 2017/18, 2018/19 og

2019/20 med en evaluering inden den 1. oktober 2019 med henblik på, at eud-afta-

lekredsen i efteråret 2019 kan drøfte, hvorvidt der skal etableres permanent ordning,

hvor en efterskole og en institution for erhvervsrettet uddannelse kan indgå en overens-

komst om tilbud af et 10. klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af er-

hvervsuddannelsernes grundforløb. Evalueringen vil derfor blandt andet indeholde en

undersøgelse af søgemønsteret henholdsvis til og fra kombinationsordningen, da det er

grundlaget for at kunne vurdere de økonomiske konsekvenser ved gøre ordningen per-

manent for både efterskolerne og erhvervsuddannelserne. I forbindelse med overvejelser

om evt. at gøre ordningen permanent efter forsøgsperioden skal der endvidere tages fornyet

stilling til, hvordan potentielle merudgifter ved en permanent ordning skal finansieres.«

Ingen skoler ansøgte om at gøre brug af ordningen, og ordningen er derfor

ikke blevet evalueret.

14.

Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 58 om de

gymnasiale uddannelser, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 58 som

fremsat, side 21:

»Herudover er det aftalt med partierne bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser,

at der skal ske en særskilt evaluering af de nye adgangsforudsætninger og udvikling i

søgemønstret til ungdomsuddannelserne. Virkningen af de ændrede bestemmelser om

adgangsforudsætninger til de gymnasiale uddannelser skal evalueres fire år efter, at æn-

dringerne er indført, det vil sige på baggrund af erfaringerne til optag til skoleåret

2023/24. Evalueringen skal se på udviklingen i de forhold, som indførelsen af krav

til elevernes faglige forudsætninger har til hensigt at påvirke, nemlig elevernes frafald,

elevernes faglige resultater, herunder maksimal udfordring af alle elever uanset social

baggrund, og endelig elevernes videreuddannelsesfrekvens.«

Den pågældende evaluering er endnu ikke igangsat.

Det fremgår endvidere af lovforslagets side 46:

»Som led i implementering af den politiske aftale om styrkede gymnasiale uddannelser

foreslås det, at den toårige uddannelse til hf-eksamen under bestemte betingelser skal

kunne udbydes med udgangspunkt i Rudolf Steiners pædagogiske tanker. Institutio-

nerne vil, forudsat de bliver godkendt til det af Ministeriet for Børn, Undervisning og

Ligestilling, være undtaget fra kravet om afholdelse af prøver og dokumentation for

uddannelsen gennem eksamensbevis. Institutionerne vil derimod skulle dokumentere ud-

dannelsen gennem et afsluttende vidnesbyrd, der i sproglig form redegør for de kompe-

tencer, eleverne har opnået i de enkelte fag og uddannelsen som helhed.

Med den særlige ordning, som foreslås, vil institutionerne kunne opnå statstilskud til

driften af uddannelsen og adgang til, at elever over 18 år kan modtage SU. Ordningen

vil ikke give studenter fra den toårige uddannelse til hf-eksamen på Rudolf Steiner-

institutionerne (11. og 12. år) mulighed for optagelse på videregående uddannelse gen-

nem kvote 1. Personer med et vidnesbyrd for uddannelsen på en sådan institution, vil

derfor fortsat skulle søge om optagelse via kvote 2 og gennem at indgive dispensations-

ansøgning i det enkelte tilfælde.

Den særlige ordning skal evalueres, når den har været gældende i fem år.«

Arbejdet med en evaluering af Steinerordningen er påbegyndt i Styrelsen

for Undervisning og Kvalitet.

15.

Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 32 om æn-

dring af lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og

forskellige andre love (Fornyelse af frie fagskolers undervisningstilbud

m.v.), jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 32 som frem-

sat, side 6:

»Det fremgår af Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser indgået mellem

regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti,

Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti af 24. fe-

bruar 2014, at aftalepartierne er enige om, at erfaringerne med fælles campusmiljøer

mellem erhvervsskoler og gymnasier samt evt. 10. klasse skal evalueres og videreformid-

les til de relevante uddannelses- og udbudssteder. Målet er, at fordelene ved campusdan-

nelser skal udnyttes og styrkes, da de umiddelbare erfaringer med campusdannelser tyder

på, at campus kan være med til at styrke fagligheden, studiemiljøet og fastholdelsen af

frafaldstruede elever i en ungdomsuddannelse. Der henvises til aftalens pkt. 2.4. Et

forsøg, der åbner mulighed for fleksible samarbejdsformer mellem frie fagskoler og er-

hvervsskoler ses som et godt bidrag til at styrke især svage unges overgang til erhvervs-

uddannelse og til at fastholde eleverne i uddannelsen. I forlængelse af arbejdet med at

styrke nye samarbejdsformer på ungdomsuddannelsesområdet, særligt i form af campus-

miljøer, foreslås etableret en forsøgsordning om bygningssamarbejde mellem frie fagskoler

og mindst én institution for erhvervsrettet uddannelse. Campusforsøget kan løbe over 10

år, hvorefter den frie fagskole forudsættes at opfylde kravene i lovens § 6, stk. 1, nr. 4

og 6, om henholdsvis krav om egnede lærer- og forstanderboliger, henholdsvis krav om

ejerskab til skolens bygninger og faste ejendom. Ansøgning om forsøg skal være modtaget

af Undervisningsministeriet senest den 31. december 2019.

Det kan indgå i et sådant forsøg, at en fri fagskole som led i samarbejdskonstruktionen

kan leje lokaler hos en institution for erhvervsrettet uddannelse, eller selv udleje lokaler

til en institution for erhvervsrettet uddannelse. Erfaringerne fra sådanne forsøg vil blive

inddraget i det fortsatte arbejde med at sikre attraktive ungdomsuddannelsesmiljøer. Da

forsøgsordningens formål er at give unge bedre vilkår for at komme videre i uddannel-

sessystemet, særligt erhvervsuddannelserne, vil fokus for godkendelse af forsøg være de

involverede skolers beskrivelse af målsætninger for forsøget, de særlige indsatser for at

nå målet og opfølgningen herpå.

Som led i forsøget kan en erhvervsskole i campus stå som vært for et administrativt

fællesskab efter reglerne i § 33 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,

hvori en eller flere frie fagskoler i det samme campus deltager.

Ved forsøgsperiodens afslutning vil ministeriet på baggrund af erfaringerne med forsøgs-

ordningen vurdere behovet for eventuelle ændringer i lovgivningen.«

16.

Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 181 om æn-

dring af lov om folkeskolen (Indførelse af fælles prøve i fysik/kemi, bio-

logi og geografi, ændring af bedømmelsesordning ved folkeskolens skrift-

lige prøver m.v.), jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L

181 som fremsat, side 5:

»Med henblik på at undersøge, om den fælles prøve i de tre naturfag styrker interessen

og motivationen hos eleverne i forhold til naturfagene, igangsættes et femårigt evaluerings-

og følgeforskningsprogram i perioden 2015-2020, der blandt andet vil omfatte en eva-

luering i 2020 af den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.«

Den daværende børne- og undervisningsminister orienterede ved brev af

21. april 2022 udvalget om, at den afsluttende evaluering blev udskudt til

2023, sådan at den foreligger i november 2023. Der henvises til BUU alm.

del

–

bilag 156 fra folketingsåret 2021-22.

Med venlig hilsen

Mattias Tesfaye