BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 22/1-24 om arbejdsmiljøet for migrantarbejdere i bygge- og anlægningsbranchen, jf. BEU alm. del

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Tale til samråd E om underrapportering af

ulykker og dårligt arbejdsmiljø i bygge- og

anlægsbranchen

Det talte ord gælder.

Samrådsspørgsmål E

Vil ministeren redegøre for, hvordan den systematiske underrapportering af

arbejdsulykker og et generelt fravær af et godt arbejdsmiljø i bygge- og an-

lægningsbranchen ikke har været kendt før, herunder hvilke initiativer mini-

steren vil igangsætte for at forbedre situationen og inden for hvilken tidsho-

risont? Der henvises til rapporten ”Migrantarbejderes arbejdsmiljø og sik-

kerhed i bygge- og anlægningsbranchen” (2023) fra Aalborg Universitet.

Spørgsmålet er stillet af Karsen Hønge (SF) og Victoria Velasquez (EL).

22. januar 2024

J.nr. 2023 - 8415

CAPA/AT

Indledning

•

Tak til Karsten Hønge og Victoria Velasquez for

at indkalde til samråd om ulykker og arbejds-

miljø i bygge- og anlægsbranchen.

Jeg vil gerne starte med at anerkende Aalborg

Universitet for at sætte fokus på arbejdsvilkår på

det danske arbejdsmarked. Også tak til 3F for at

rejse den dagsorden.

Social dumping er et emne, som optager mig, og

som har en høj prioritet for regeringen.

Vi har aldrig haft mere udenlandsk arbejdskraft,

end vi har i dag. For 10 år siden var hver fjor-

tende lønmodtager udenlandsk. I dag er det hver

ottende.

•

BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 22/1-24 om arbejdsmiljøet for migrantarbejdere i bygge- og anlægningsbranchen, jf. BEU alm. del - samrådsspm. E

•

Det kan være en hjælp for arbejdsgiverne at re-

kruttere udefra, men der skal være styr på ar-

bejdsvilkårene.

Inden jeg går i gang med at svare på samråds-

spørgsmålet, vil jeg derfor også gerne sige klart

og tydeligt: De forhold, der bliver beskrevet i

rapporten, er fuldstændig uacceptable på det

danske arbejdsmarked.

I Danmark skal arbejdsmiljøet være i orden, og

det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for det.

Det fremgår tydeligt af arbejdsmiljøloven.

Det skal være sikkert at gå på arbejde, og man

skal kunne regne med, at arbejdsgiveren tager sit

ansvar seriøst.

Det er derfor også afgørende, at arbejdsmarke-

dets parter er deres ansvar bevidst og sikrer, at

den danske model også fungerer i brancher med

megen udenlandsk arbejdskraft

Som jeg også sagde på samrådet i november om

arbejdsforhold i restaurationsbranchen, må dår-

ligt arbejdsmiljø aldrig blive et konkurrencepa-

rameter.

•

Jeg vil starte med at adressere underrapporterin-

gen af arbejdsulykker.

Vedr. underrapportering af arbejdsulykker

•

Der spørges i samrådsspøgsmålet til, hvorfor sy-

stematisk underrapportering af arbejdsulykker

ikke har været kendt før.

Det er desværre ikke ny viden. Det er en kendt

problemstilling, at der generelt på ulykkesområ-

det er et markant mørketal. Fx gennemførte Ar-

bejdstilsynet en undersøgelse i 2017, som viste,

at omkring 50 pct. af ulykkerne ikke bliver an-

meldt.

Og nu har vi så en rapport, som også peger på, at

mange arbejdsulykker blandt udenlandske ar-

bejdstagere i byggeriet ikke bliver anmeldt.

Det er helt uacceptabelt.

Vi har en arbejdsmiljølov, som meget klart siger,

at arbejdsgiverne har ansvaret for at anmelde ar-

bejdsulykker.

Det ansvar forventer jeg selvfølgelig, at arbejds-

giverne lever op til. Men hvis det ikke sker, kan

man også selv anmelde ulykken til Arbejdstilsy-

net. Det er der også en række årsager til, hvorfor

det ikke altid er nemt.

•

Hvis Arbejdstilsynet bliver opmærksomme på en

arbejdsulykke, som ikke er anmeldt, kan Ar-

bejdstilsynet give virksomheden et påbud om at

anmelde ulykken. Hvis påbuddet ikke efterkom-

mes, kan Arbejdstilsynet indstille til politiet, at

virksomheden får en bøde.

Arbejdsulykker er særligt prioriteret i arbejds-

miljøaftalen fra 2023, som både SF og Enhedsli-

sten er en del af. Og i sommer fulgte vi i kredsen

op med en handlingsplan mod arbejdsulykker.

Med handlingsplanen skal Arbejdstilsynet blandt

andet gennemføre en særlig helhedsorienteret

indsats i bygge- og anlægsbranchen med aktivi-

teter, som bidrager til at styrke sikkerhedskultu-

ren og forebygge ulykker.

Så sent som i december mødtes vi også i forligs-

kredsen for at fastlægge kommissoriet for den

nye ekspertgruppe om arbejdsulykker. Ekspert-

gruppen skal undersøge udvalgte ulykker og an-

befale, hvad man kan gøre for at forebygge al-

vorlige ulykker.

Derudover har vi hjemmesiden Workplaceden-

mark, der giver information på flere sprog om

arbejdsvilkår, sundhed, sikkerhed, skat og moms

•

i Danmark. Og i det hele taget er det her et fo-

kusområde for de tilstedeværende ordførere og

for mig som minister.

Vedr. skildringen af dårligt arbejdsmiljø

•

I rapporten peges der også på eksempler på, at

udenlandske arbejdstagere får de farligste opga-

ver, og at de arbejder under et højere pres.

Rapporten peger også på, at flere udenlandske

arbejdstagere oplever at få besked på at arbejde

på skæve tidspunkter og at gemme sig i skurvog-

nen eller helt forlade byggepladsen, når Arbejds-

tilsynet fører tilsyn.

Lad mig gentage – det er fuldstændig uaccepta-

belt. Lovgivningen er meget klar: Arbejdsgive-

ren har pligt til at sikre et ordentligt arbejdsmiljø

for sine ansatte – uanset hvor de kommer fra.

Det er desværre velkendt, at der er udfordringer

med arbejdsmiljøet og en stor risiko for ulykker i

bygge- og anlægsbranchen. Og Arbejdstilsynet

oplever af og til, at arbejdet standser, eller at

folk stikker af, når de kommer på tilsyn.

Jeg har selv oplevet at være med på byggeplads-

tilsyn med Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og

•

politiet, hvor flere forsøgte at stikke af i forbin-

delse med tilsynet.

•

Hvis det sker, har Arbejdstilsynet mulighed for

at komme på tilsyn igen, fx som en del af den

fælles myndighedsindsats mod social dumping

eller sammen med politiet. Det vil typisk være

sådan, Arbejdstilsynet vil følge op i disse situati-

oner.

Arbejdstilsynet kommer også uanmeldt på tilsyn

på byggepladser. Og de kommer på tilsyn på

skæve tidspunkter, fx i weekender. Det gør det

sværere for virksomhederne at skjule dårligt ar-

bejdsmiljø.

Fra min stol er jeg glad for, at vi med arbejds-

miljøaftalen har styrket den fælles myndigheds-

indsats med en historisk stor bevilling til ar-

bejdsmiljøindsatsen og social dumping på 1,3

mia. kr. frem til 2026. Det er jo en indsats, som

lige har haft ti års jubilæum, som jeg virkelig sy-

nes beviser sin berettigelse, og som vi politisk

også var enige om at styrke endnu mere.

Vi har også etableret et nyt indsatsteam mod so-

cial dumping på tværs af Arbejdstilsynet, Skatte-

myndighederne og politiet, som skal tage sig af

særligt komplicerede og grove sager, hvor virk-

somheder bryder loven igen og igen.

•

Og vi kommer også med en strategi og hand-

lingsplan for indsatsen mod social dumping og

arbejdslivskriminalitet, som vi blev enige om

med arbejdsmiljøaftalen.

Herudover vil jeg nævne et kommunikationsini-

tiativ, som Arbejdstilsynet gennemfører i fe-

bruar. Initiativet hedder ’use

your voice’,

og skal

oplyse særligt de udenlandske arbejdstagere om

de muligheder, der ligger i den lokale arbejds-

miljøorganisation på de større byggepladser.

Jeg forventer, at arbejdsmarkedets parter vil

hjælpe med at fremme budskabet, så det bredes

ud på arbejdspladserne.

Jeg er glad for, at hele Folketinget med arbejds-

miljøaftalen fra sidste år bakker op om at sætte

ind overfor social dumping og arbejdslivskrimi-

nalitet. Både fordi det viser, at det ikke længere i

så høj grad er noget vi skændes om politisk, men

at det er en erkendelse, at det her problem fin-

des. Og at det er en erkendelse, at det også kræ-

ver noget politisk handling at sætte ind overfor

det.

Men jeg er også nødt til at slå fast, at myndig-

hedsindsatsen hverken kan eller skal stå alene.

•

Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre et ordent-

ligt arbejdsmiljø. Og arbejdsmarkedets parter har

også et ansvar for at sætte ind over for de udfor-

dringer, der er i branchen.

Jeg vil derfor også bede Arbejdsmiljørådet om at

drøfte, hvad parterne selv kan gøre ved de udfor-

dringer, rapporten beskriver.

I det hele taget er der her at gøre med et pro-

blem, som jeg mener er uacceptabelt på det dan-

ske arbejdsmarked i 2024. Jeg mener, vi politisk

har et ansvar. Jeg mener, arbejdsgiverne har et

ansvar. Jeg mener, vores parter sammen har et

ansvar, fordi det er mennesker det handler om,

og det handler også om, hvad vi accepterer at

gøre til et konkurrenceparameter på det danske

arbejdsmarked, og det her skal ikke accepteres.

Tak for ordet.

•