Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 9
Offentligt
DA
E-001042/2023
Svar afgivet på Europa-Kommissionens vegne
af Ylva Johansson
(1.8.2023)
Kommissionen følger nøje enhver international udvikling inden for migration og indre
anliggender, navnlig med hensyn til nabolande og partnere såsom Det Forenede Kongerige.
Kommissionen noterede sig derfor den britiske regerings nye lovforslag om asyl. Det Forenede
Kongerige er en af de 148 deltagende stater, der har undertegnet Genèvekonventionen om
beskyttelse af flygtninge. I denne forbindelse noterer Kommissionen sig også de alvorlige
bekymringer, som De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge, Europarådets
menneskerettighedskommissær og dets udvalg, der fører tilsyn med konventionen om
menneskehandel (GRETA) og Den Internationale Organisation for Migration (IOM), har givet
udtryk for.
Det er op til Det Forenede Kongerige at sikre, at det lever op til sine egne internationale
forpligtelser og tilsagn.