Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 64
Offentligt
2820045_0001.png
Statsrevisorerne 2023-24
Beretning Nr. 3 Udlændinge- og integrationsministerens redegørelse til beretning nr. 3/2023 om sagsforløb i familiesammenføringssager
Offentligt
Ministeren
Redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Rigsrevisionens beretning om sags-
forløb i familiesammenføringssager
3. januar 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Statsrevisorerne har den 6. november 2023 afgivet beretning nr. 3/2023 om sags-
forløb i familiesammenføringssager. Statsrevisorerne har ved brev af 7. november
2023 anmodet om en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som be-
retningen giver anledning til.
Rigsrevisionen konkluderer i beretningen, at håndteringen af sagsbehandlingsfor-
løbet i familiesammenføringssager ikke har været tilfredsstillende. Rigsrevisionen
peger blandt andet på, at sagsbehandlingsforløbene i familiesammenføringssager
er for lange set i forhold til den sagsbehandling, der foretages af udlændingemyn-
dighederne.
Jeg er enig i, at sagsbehandlingstiden
i den periode, som Rigsrevisionen har un-
dersøgt
har været for lang i Udlændingenævnet. Det har Folketingets Ombuds-
mand tidligere peget på
senest i 2022. Det er der heldigvis rettet op på, idet Ud-
lændingenævnet gennem de seneste år målrettet har arbejdet på at nedbringe
sagsbehandlingstiden. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i familiesammenfø-
ringssager i Udlændingenævnet var i oktober 2023 nedbragt til ca. 9 måneder. Den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager om familiesammenføring i Udlændinge-
styrelsen var i oktober 2023 ca. 5 måneder.
Det er min vurdering, at de nuværende sagsbehandlingstider er rimelige. Familie-
sammenføringsområdet er et juridisk meget komplekst område, hvor der skal fore-
tages gennemgang og kontrol af en lang række oplysninger, før der kan træffes af-
gørelse. Udlændingemyndighederne skal altså, ligesom alle andre myndigheder,
der behandler konkrete sager på et komplekst område, sikre, at sagerne er tilstræk-
keligt oplyste, og at der er det rette grundlag for at kunne en afgørelse. I mange
tilfælde er det for eksempel nødvendigt at indhente yderligere oplysninger fra sa-
gens parter. Derudover er der også ofte behov for, at udlændingemyndighederne
foretager til tider tidskrævende juridiske vurderinger inden for nye områder, følger
op på domme fra internationale organer samt afholder samtaler med ansøgerne i
hjemlandet for fx at få indikationer på proformaægteskaber nærmere undersøgt.
Side
1/2
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 13771
2515872
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Ministerredegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Rigsrevisionens beretning om sagsforløb i familiesammenføringssager
Derfor kan der helt nødvendigt og legitimt opstå ventetid, når udlændingemyndig-
hederne har behov for at planlægge og følge op på forskellige forhold og indhente
supplerende oplysninger. Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at myndighederne lø-
bende har fokus på, at sagsbehandlingsprocesserne tilrettelægges så effektivt som
muligt under hensynstagen til de tildelte ressourcer og nødvendige prioriteringer
på tværs af myndighedernes sagsområder.
Rigsrevisionen konkluderer endvidere i beretningen, at nogle borgere er blevet ori-
enteret for sent om den forventede sagsbehandlingstid.
Jeg er enig i, at kommunikationen til ansøgere om den forventede sagsbehandlings-
tid skal ske inden for en rimelig tid, efter ansøgningen om familiesammenføring er
indgivet til Udlændingestyrelsen eller, efter ansøgeren har klaget over afgørelsen
til Udlændingenævnet. Det er myndighederne også opmærksomme på, og der er
derfor taget en række initiativer for at sikre, at dette sker.
Udlændingestyrelsen har f.eks. i 2023 indført en ordning, hvor ansøgere, der be-
nytter det digitale ansøgningsskema, med det samme får en orientering om den
forventede sagsbehandlingstid. Samtidig er der et løbende fokus på, at der for den
øvrige gruppe af ansøgere sker orientering herom inden for 30 dage fra modtagelse
af ansøgningen.
Udlændingenævnet oplyser nu i alle kvitteringsbreve om den gennemsnitlige sags-
behandlingstid, og nævnets elektroniske sagsbehandlingssystem giver besked om
kommende frister, hvilket sikrer, at eventuelle fristforlængelsesbreve sendes inden
udløbet af den udmeldte gennemsnitlige sagsbehandlingstid.
Jeg er tilfreds med, at der nu er taget initiativer, der sikrer, at ansøgere om familie-
sammenføring orienteres om den forventede sagsbehandlingstid og om en even-
tuel forlænget sagsbehandlingstid.
Denne redegørelse er samtidig sendt i kopi til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Side
2/2