Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 101
Offentligt
2849910_0001.png
Notat
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge- og Integrations-
udvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-560/23, Tang
1.
Indledning
Flygtningenævnet har forelagt EU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål om fortolk-
ning af Dublinforordningens
1
bestemmelse om frist for overførsel til en anden med-
lemsstat af en asylansøger i tilfælde, hvor den ansvarlige medlemsstat har besluttet
generelt at suspendere overførsler i medfør af Dublinforordningen. Spørgsmålet
vedrører endvidere, om en afgørelse om hjemvisning truffet af Flygtningenævnet
udgør en endelig afgørelse i Dublinforordningens forstand.
2.
Sagens faktiske omstændigheder
Flygtningenævnets spørgsmål er stillet på baggrund af en konkret sag om overførsel
af en asylansøger fra Danmark til Rumænien efter Dublinforordningen, hvor Rumæ-
nien indledningsvist accepterede at overtage pågældende. Efter Udlændingestyrel-
sens afgørelse om overførsel suspenderede de rumænske myndigheder alle ind-
komne Dublinoverførsler på grund af konflikten i Ukraine og den deraf øgede flygt-
ningetilstrømning til Rumænien. Flygtningenævnet traf på den baggrund afgørelse
om at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen med henblik på,
at styrelsen skulle undersøge, hvilken betydning den rumænske beslutning om at
suspendere alle overførsler efter Dublinforordningen havde i forhold til den kon-
krete beslutning om overførelse til Rumænien. Det medførte, at Udlændingestyrel-
sen traf en ny afgørelse om overførsel af asylansøgeren med den konsekvens, at
afgørelsen først forelå efter udløbet af fristen på seks måneder i Dublinforordnin-
gen. Sagen blev på ny indbragt for Flygtningenævnet, hvor den på nuværende tids-
punkt er udsat.
3.
Relevante retsregler
22. marts 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
Nora Al-Farhan
Mail
Sags nr.
Akt-id
[email protected]
2024 - 2814
2627888
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsæt-
telse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for be-
handlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelands-
statsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne
1
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 101: Notat om afgivelse af skriftligt indlæg i EU-Domstolens sag C-560/23
2849910_0002.png
Aftalen om Dublinforordningen mellem EU og Danmark, Norge, Schweiz, Island og
Liechtenstein, skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af disse lande, kun
behandles af ét land. Forordningen skal også sikre, at der altid kan findes et land,
der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning.
Danmark er på grund af retsforbeholdet ikke omfattet af Dublinforordningen, men
deltager i forordningen på baggrund af en parallelaftale, som medfører, at Danmark
er bundet af Dublinforordningen på mellemstatsligt grundlag. Danmark har på den
baggrund direkte inkorporeret Dublinforordningens regler om overførsel af asylan-
søgere i dansk ret, jf. udlændingelovens § 29 a.
Dublinforordningen fastsætter i artikel 27 regler om adgang til effektive retsmidler
i form af klage til en domstol eller et domstolslignende organ af en afgørelse om
overførsel. En sådan klage vil skulle tillægges opsættende virkning under sagens
behandling.
Derudover fastsætter Dublinforordningens artikel 29 regler om, at overførsel af en
asylansøger til den medlemsstat, der er ansvarlig for at overtage pågældende, skal
ske så snart det er praktisk muligt og senest seks måneder efter, at anmodningen
om at overtage er accepteret, eller efter, at der er truffet endelig afgørelse om en
klage.
Endelig følger det af Dublinforordningens artikel 29, stk. 2, bl.a., at såfremt over-
førslen ikke finder sted inden for fristen på seks måneder, fritages den ansvarlige
medlemsstat for sine forpligtelser til at overtage eller tilbagetage den pågældende,
og ansvaret overføres til den anmodende medlemsstat.
4.
Regeringens interesse i sagen
Regeringens interesse i sagen skal ses i lyset af, at Flygtningenævnets beslutning
om at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen rejser flere principielle spørgsmål.
Først og fremmest vil Domstolen få lejlighed til at forholde sig til, om nævnet kan
betragtes som en ret efter TEUF
2
artikel 267, der kan stille præjudicielle spørgsmål
for EU-Domstolen. Det skyldes, at Flygtningenævnet ikke tidligere har stillet et præ-
judicielt spørgsmål for EU-Domstolen. Der bør i den forbindelse argumenteres for,
at Flygtningenævnet udgør en sådan ret omfattet af TEUF artikel 267.
Hvis EU-Domstolen kommer frem til, at Flygtningenævnet er en ret, vil Domstolen
dernæst skulle tage stilling til fristen for overførsel i Dublinforordningen i tilfælde,
hvor den ansvarlige medlemsstat har besluttet generelt at suspendere indkomne
Dublinoverførsler, og hvor dette indebærer, at en anden medlemsstat ikke inden
2
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
2/3
Side
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 101: Notat om afgivelse af skriftligt indlæg i EU-Domstolens sag C-560/23
for fristen kan effektuere en overførsel til den ansvarlige medlemsstat. Det bemær-
kes, at Dublinforordningen ikke indeholder en adgang til at suspendere indkomne
overførsler, ligesom forordningen af den grund ikke regulerer konsekvenserne
heraf for bl.a. frist for overførsel.
Spørgsmålet er af principiel betydning for Danmark, idet Dublinforordningen er ba-
seret på et udgangspunkt om gensidighed mellem medlemsstaterne og effektiv
fastlæggelse af ansvaret for behandling af en asylansøgning.
Nærmere bestemt forventes Domstolen at tage stilling til, hvornår fristen i Dublin-
forordningens artikel 29 skal beregnes fra, herunder om en hjemvisning udgør en
endelig afgørelse i forordningens forstand. EU-Domstolens stillingtagen hertil er så-
ledes af væsentlig betydning og kan få betydning for andre lignende sager, herun-
der sager hvor en medlemsstat i en (midlertidig) periode har suspenderet ind-
komne Dublinoverførsler.
Regeringen vil her argumentere for, at en hjemvisning ikke skal anses som en en-
delig afgørelse i Dublinforordningens artikel 29’s forstand, når en hjemvisning, som
det er tilfældet i Danmark, indebærer, at en overordnet myndighed annullerer eller
ophæver en afgørelse truffet af en underordnet myndighed, hvorefter sagen sen-
des tilbage til den underordnede myndighed til fornyet behandling med den kon-
sekvens, at den underordnede myndigheds oprindelige afgørelse annulleres eller
ophæves. Sagen anses således fortsat for at være verserende ved myndighederne,
hvorefter der er mulighed for at indbringe den underordnede myndigheds fornyede
førsteinstansafgørelse for den overordnede myndighed.
Regeringen afgiver på denne baggrund indlæg i sagen ved EU-Domstolen med
ovennævnte argumentation.
Side
3/3