Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del Spørgsmål 183
Offentligt
2847718_0001.png
Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Udenrigsministeren
8. april 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Spørgsmål 183
Det fremgår af The Guardians artikel (”UK government lawyers say Israel is breaking
international law, claims top Tory in leaked recording”, theguardian.com, den 30. marts
2024), at den konservative forkvinde for det britiske underhus’ udenrigsudvalg, Alicia
Kearns, i januar 2024 på et udvalgsmøde spurgte den britiske udenrigsminister, David
Cameron, om han ”aldrig havde fået forelagt et stykke papir fra en jurist fra det britiske
udenrigsministerium, hvoraf det fremgik, at Israel bryder sine forpligtelser under interna­
tional humanitær lov” vedrørende krigsførelsen i Gaza. Vil ministeren på den baggrund
oplyse, om den danske udenrigsminister siden 7. oktober 2023 har fået forelagt et doku­
ment fra en jurist eller anden medarbejder fra det danske udenrigsministerium, hvoraf det
fremgår, at Israel bryder sine forpligtelser under international humanitær lov i forbindelse
med krigsførelsen i Gaza?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Lise Bech
formand
1/1