Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del Bilag 65
Offentligt
2795212_0001.png
Aktstykke nr.
81
Folketinget 2023-24
81
Udenrigsministeriet.
København, den 4. december 2023.
a.
Udenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2023 afgives
tilsagn om tilskud på samlet 110,0 mio. kr. i støtte til to nærområdeprojekter under programmet
Støtte til Syrien og Syriens nabolande.
Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven for 2023 opførte bevilling under § 06.32.02. Ud-
viklingslande i Asien, Mellemøsten og Latinamerika.
Baggrund
Konflikten i Syrien har stået på siden 2011, og der er ikke udsigt til et ophør af kamphandlinger
eller en politisk forhandlet løsning. Den syriske regering kontrollerer i dag omtrent 70 procent af
Syrien, mens dele af landet – i nordvest, nordøst og syd – er under oppositionsgruppers kontrol.
Konflikten har resulteret i en langvarig og kompleks humanitær krise. Ifølge FN har mere end
15 millioner mennesker i Syrien behov for humanitær bistand, og 90 procent af befolkningen
lever under fattigdomsgrænsen. I de senere år er civiles behov desuden blevet forværret af bl.a.
COVID-19-pandemien, tørker, et koleraudbrud og de jordskælv, som ramte nordlige dele af landet i
begyndelsen af 2023. Ødelagt infrastruktur udgør en væsentlig hindring for at opfylde civilbefolknin-
gens basale behov. Hvor services såsom rent drikkevand, elektricitet, sundhedsydelser og uddannelse
før konflikten var tilgængelige i de fleste steder i landet, er adgangen til disse services i dag stærkt
begrænset mange steder og nogle steder helt sat ud af funktion. Derudover forværres levevilkårene i
Syrien af en alvorlig økonomisk krise med høj inflation og en udbredt mangel på basale varer såsom
brændstof.
Set i lyset af krisens langvarige karakter og de stigende behov blandt civile er der blandt donorer
og humanitære aktører en anerkendelse af behovet for at skabe mere langsigtede og bæredygtige
løsninger i Syrien. Målet er i størst muligt omfang at fremme varige reduktioner af sårbarhed blandt
civile og, på sigt, at reducere behovet for humanitær bistand. Det vil bl.a. ske ved at fremme
selvforsørgelse samt lokale kapaciteter til at levere basale serviceydelser mv. i forventning om, at
individer og lokalsamfund i stigende grad vil være i stand til at afbøde, tilpasse og komme sig over
udefrakommende kriser eller katastrofer. Behovet for denne type tilgange aktualiseres yderligere
af, at humanitære bevillinger til Syrien-krisen, i bedste fald, er stagnerende. Også i det lys er det
nødvendigt at mindske afhængigheden af humanitær bistand og forfølge mere langsigtede og om-
kostningseffektive tilgange. Det sker inden for rammerne af Danmark og EU’s fælles Syrien-politik
b.
AS002159
URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Aktstykke 81 om programmet for støtte til Syrien og Syriens nabolande
2795212_0002.png
2
om ikke at bidrage til genopbygning i Syrien, og at afstå fra skridt, der kan tolkes som normalisering
af relationerne til Syrien, så længe der ikke ses fremskridt i den politiske proces.
Projektbeskrivelse
Der er identificeret to projekter på samlet 110,0 mio. kr., der skal medvirke til at styrke lokal
modstandskraft blandt civile i Syrien:
Too Big to Fail-programmet støttes med 60,0 mio. kr. Formålet er at stabilisere vandforsyningen
til mere end 12 millioner mennesker i Syrien ved at udføre nødvendige reparationer og basal
rehabilitering af syv store vandstationer samt tilsluttede distributionsnetværk. Aktiviteterne skal
bidrage til at forebygge et helt eller delvist sammenbrud af de nedslidte vandforsyningssystemer
og den deraf følgende betydelige risiko for potentielle humanitære konsekvenser for millioner af
mennesker. Programmet implementeres af den Internationale Røde Kors Komité.
UN Joint Programme støttes med 50,0 mio. kr. Formålet er at forbedre civiles adgang til basale
services, bæredygtig fødevareproduktion og indkomstmuligheder samt at styrke social tillid og
sammenhængskraft i og mellem lokalsamfund i udvalgte projektområder. Programmet har fokus
på styrkelse af civiles modstandskraft i udvalgte by- og landområder og implementeres af seks
forskellige FN-organisationer i Syrien.
Projekterne er komplementære til Danmarks øvrige indsatser i Syrien og dets nabolande. Det
gælder ikke mindst en kommende bevilling på forventeligt 30,0 mio. kr. til Syria Community Con-
sortium, som er et NGO-konsortium bestående af Dansk Flygtningehjælp, Norsk Flygtningehjælp,
Oxfam og International Medical Corps. Formålet hermed er at opbygge lokal modstandskraft og
fremme selvhjælp ved at styrke civiles fødevareproduktion, støtte indkomstskabende aktiviteter, og
forbedre adgangen til basale serviceydelser såsom vand og sanitet, uddannelse og sundhedstjenester.
Opfølgning, monitorering mv. af ovennævnte projekter og de øvrige projekter under programmet,
Støtte til Syrien og Syriens nabolande, er forankret hos Udenrigsministeriet.
Budget
Tilsagnene om tilskud på i alt 110,0 mio. kr. vil blive afgivet i 2023 og regnskabsført under §
06.32.02.10. Indsatser i Syrien og nabolande. Tilskuddene forventes udbetalt i perioden 2023-2026.
Væsentlige risikoelementer
En mulig eskalering af kamphandlinger i dele af Syrien kan negativt påvirke partneres muligheder
for at gennemføre projekterne, blandt andet i form af helt eller delvist begrænsning i adgangen til
projektområder. Derudover kan politiske drøftelser med Syriens nabolande omkring normalisering
potentielt føre til øget tilbagevenden af syriske flygtninge, hvilket vil øge presset på de i forvejen
kriseramte syriske lokalsamfund med deraf følgende konsekvenser for adgang til fødevarer, kritiske
serviceydelser m.v. Disse faktorer vil samlet set kunne få væsentlig indflydelse på projekternes
gennemførelse, hvorfor det er nødvendigt med en løbende monitorering af den politiske og militære
udvikling i og omkring Syrien samt fleksibilitet i planlægning og implementering af projekterne. En
skærpet, løbende monitorering og anden opfølgning med partnerne er ligeledes nødvendig for at
forebygge risikoen for, at bistandsmidler ikke utilsigtet understøtter uønskede formål eller personer,
eks. gennem forskellige former for misbrug eller ved indkøb med utilstrækkelig kontrol af leverandø-
rer, der potentielt kan være underlagt sanktioner.
c.
Sagen forelægges Finansudvalget, idet der er tale om udmøntning fra en rammebevilling, hvor de to
bevillinger hver især overstiger 43,0 mio. kr.,
jf. den særlige bevillingsbestemmelse vedr. BV 2.2.7
under § 6.3 Bistand til udviklingslandene.
URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 65: Aktstykke 81 om programmet for støtte til Syrien og Syriens nabolande
2795212_0003.png
3
e.
Under henvisning til ovenstående anmoder Udenrigsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at
der i finansåret 2023 afgives tilsagn om tilskud på samlet 110,0 mio. kr. i støtte til to nærområdepro-
jekter under programmet Støtte til Syrien og Syriens nabolande.
Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven for 2023 opførte bevilling under § 06.32.02. Udvik-
lingslande i Asien, Mellemøsten og Latinamerika.
f.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 4. december 2023
Dan Jørgensen
Til Finansudvalget.