Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24
UPN Alm.del Bilag 137
Offentligt
2823920_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 22. december 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 58, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Trine Pertou Mach (EL).
Spørgsmål nr. 58:
Det fremgår af artikel 13, punkt 2, i forsvarsaftalen med USA, at et med-
lem af de amerikanske styrker eller en pårørende, der efterforskes eller
venter på at blive stillet for retten af de danske myndigheder, skal være
under de amerikanske myndigheders kontrol frem til afslutningen af en
eventuel ankesag. Vil danske myndigheder i en sådan situation til enhver
tid have den nødvendige adgang til at foretage afhøringer, optage bio-
metri mv. i forhold til den pågældende? Er det sikret, at den pågældende
person, der er under de amerikanske myndigheders kontrol, vil skulle
opholde sig i Danmark, eller vil han kunne transporteres til USA, mens
danske myndigheders efterforskning og forberedelse af en retssag fore-
går?
Svar:
Det fremgår af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 13, stk. 2, at i over-
ensstemmelse med gensidigt fastlagte procedurer skal et medlem af de
amerikanske styrker eller en pårørende, som efterforskes eller venter på
at blive stillet for retten af de danske myndigheder, efter anmodning fra
de amerikanske militære myndigheder, forblive eller placeres under de
amerikanske militære myndigheders kontrol, indtil sagen (herunder en
eventuel ankesag) er endeligt afsluttet, og de danske myndigheder skal
tage de nødvendige skridt for at sikre dette. I sådanne tilfælde skal de
amerikanske militære myndigheder sikre, at medlemmet af styrken er
til stede under sådanne sager, og efter bedste evne sikre, at et medlem
af det civile element eller en pårørende er til stede under enhver sag ved
de danske myndigheder, hvor den pågældendes tilstedeværelse er på-
krævet. Hvis en dansk retssag endnu ikke er afsluttet inden for et (1) år
fra dens indledning, bortfalder de amerikanske militære myndigheders
forpligtelser efter denne bestemmelse. Denne frist kan i særlige tilfælde
forlænges efter aftale mellem de amerikanske militære myndigheder og
de rette danske myndigheder.
Det fremgår desuden af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 12, stk. 6, at
Parternes kompetente myndigheder arbejder sammen om at foretage
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
19. januar 2024
TIJ
2024/000123
694799
1
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
Side 1 af 2
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 137: Svar på spørgsmål vedr. danske myndigheder i en sådan situation til enhver tid vil have den nødvendige adgang til at foretage afhøringer, optage biometri mv. i forhold til den pågældende
alle nødvendige undersøgelser af påståede lovovertrædelser som anført
i NATO SOFA artikel VII, stk. 6, litra (a), idet det anerkendes, at Dan-
mark har ret til at iværksætte relevante efterforskningsmæssige skridt
ved påståede lovovertrædelser.
Det fremgår endvidere af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 12, stk. 7,
at det er Parternes hensigt at vedtage nødvendige gensidigt fastlagte
procedurer til fremme af deres samarbejde i henhold til denne artikel.
Spørgsmål vedrørende den nærmere implementering af forsvarssamar-
bejdsaftalen vil skulle afdækkes nærmere i den forestående lovgivnings-
proces.
Der henvises i øvrigt til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 39.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2024/000123
Dok.nr.: 694799
Side 2 af 2