Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del Bilag 110
Offentligt
2854963_0001.png
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Vedr. opfølgning på håndtering af sagsbehandlingstider hos Plan- og
Landdistriktsstyrelsen
Den 12. oktober 2023 orienterede den daværende minister for byer og landdi-
strikter jer om, at der aktuelt var lange sagsbehandlingstider på mellem 9-12
måneder, fra projekterne er afsluttet til, at tilskuddet udbetales hos Plan- og
Landdistriktsstyrelsen på tilskudsordningen for lokale aktionsgrupper, den så-
kaldte LAG-ordning i programperioden 2014-2022.
Jeg skal hermed som lovet vende tilbage med en status for styrelsens arbejde
med at få nedbragt sagsbehandlingstiderne på udbetaling af tilskuddene.
Grundet de lange sagsbehandlingstider, fik den daværende minister i oktober
2023 ekstraordinært hjemmel til at forskudsudbetale 80 pct. af projekternes
udgifter i 2023 på de sager, hvor der var indsendt udbetalingsanmodninger, og
som ikke var påbegyndt sagsbehandlet. Det har hjulpet på likviditeten i de små
virksomheder og foreninger. Sagsbehandlingstiden for de sager, som har fået
forskudsudbetaling, er fortsat over de målsatte 60 arbejdsdage.
Styrelsen arbejder intensivt med at forbedre sine interne sagsbehandlingspro-
cesser for at få bragt sagsbehandlingstiderne ned. Det er afgørende for projekt-
holdere, at tilskuddet udbetales hurtigst muligt. Alle udbetalingssager fra den
tidligere programperiode skal være afsluttet inden ultimo 2025, jf. EU-reglerne.
Styrelsen fik i efteråret 2023 ekstern bistand til at gennemgå arbejdsgrundla-
get for udbetalingssagerne. Den overordnede konklusion er, at styrelsen har et
passende niveau for sagsbehandlingskontrollerne.
Der undersøges ligeledes muligheder for at igangsætte en række tiltag omkring
rammerne for sagsbehandlingen, som skal fremme en mere effektiv sagsbe-
handling under hensyntagen til den relevante lovgivning. Der igangsættes også
tiltag, som skal fremme en opbygning af styrelsens kompetencer, og dermed
styrke styrelsens sagsbehandling på både faglighed og på effektivitet.
Det er alle tiltag, som fortsat er under udvikling, og som skal have tid til at
virke, før det er muligt at se en effekt. Mit ministerium følger naturligvis dette
arbejde tæt i den kommende tid.
Jeg vil give Udvalget for Landdistrikter og Øer en fornyet status for fremdriften
i dette arbejde i løbet af efteråret 2024.
Med venlig hilsen
Morten Dahlin
Ministeren for byer og land-
distrikter
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 374775
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 22. april 2024