Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del Bilag 17
Offentligt
2812560_0001.png
VERDENS FØRENDE
TECH-REGIONER
DANMARKS STYRKEPOSITIONER
I ET GLOBALT PERSPEKTIV
En rapport fra ATV’s
Science & Engineering-projekt,
august 2020
En big data-analyse af forsknings- og
patenteringsaktivitet inden for teknologiområder,
der er strategisk vigtige for Danmark.
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0002.png
FORORD
INDHOLD
3
4
7
8
10
12
12
14
17
19
Forord:
Danmark får baghjul på sin teknologiske
hjemmebane
Executive summary: En temperaturmåling af
Danmarks teknologiske styrke
Kapitel 1:
Danmarks teknologiske styrker belyst
med big data
Teknologi som konkurrenceparameter
De aktuelt mest patenterede teknologier i verden
Teknologiområder med stor strategisk betydning
for Danmark
Danmarks relative styrke som Science &
Engineering­region
Førende Science & Engineering­regioner
Hovedobservationer og anbefalinger
Kapitel 2:
Verdens stærkeste Science &
Engineering­regioner
20 Beijing
20 Boston
21
21
22
22
23
23
24
24
Hong Kong – Shenzhen
London
San Francisco Bay Area – Silicon Valley
Seoul
Shanghai m. Suzhou, Nanjing og Hangzhou
Sydcalifornien – Los Angeles til San Diego
Det sydtyske område/Schweiz (Zürich­Basel)
Tokyo
72
74
75
25
26
Kapitel 3:
Et globalt perspektiv på 11 strategiske
teknologiområder
Læsevejledning
28 Avancerede materialer
32
Bioteknologi
36 Farmaceutisk teknologi
40 Fødevareteknologi
44 Klimateknologi
48 Kunstig intelligens
52
Lydteknologi
56 Medicinsk teknologi
60 Robotteknologi
64 Vandteknologi
68 Vindteknologi
Kapitel 4:
Metode
Litteraturliste
ATV’s sponsorer og partnere
WAKE UP CALL:
DANMARK FÅR
BAGHJUL PÅ SIN
TEKNOLOGISKE
HJEMMEBANE
Særligt tre forhold giver stof til eftertanke:
1. Danmark er ikke selv iblandt de 30 regioner.
2. På syv af områderne udtager vi færre patenter pr.
capita end gennemsnittet af de 30 regioner.
3. Vi bliver kørt længst bagud på ”fremtidens
teknologier”, som fx kunstig intelligens.
Analysen er et wake up call til at stramme op på
Danmarks strategi for teknologi og globalisering. For
ophører Danmark med at være attraktiv for globale
investeringer og talenter inden for vores strategiske
teknologiområder, går det ud over vores økonomi og
velfærd.
ATV anbefaler, at rapporten bruges som en vejviser til
at forstå og udvikle Danmarks rolle i fremtidens globale
arbejdsdeling inden for teknologiudvikling. Herunder til
at tilrettelægge en ambitiøs og koordineret forsknings­,
innovations­ og erhvervsfremmeindsats.
Danmark er måske slet ikke så teknologisk konkur­
rencedygtig, som vi går og tror.
Sådan lyder den overraskende konklusion på ATV’s
analyse af global forsknings­ og patentaktivitet inden
for teknologiområder, der i dag betragtes som erklære­
de danske styrkepositioner.
ATV har i denne rapport analyseret 11 teknologiområder,
som i dag enten indgår direkte i aktuelle danske er­
hvervs­ og innovationssatsninger, eller som vurderes at
have strategisk betydning for Danmarks fremadrettede
konkurrenceevne.
Rapportens tankevækkende konklusion er, at Danmark
på hele syv ud af de 11 områder falder bagud målt på
forsknings­ og patentaktivitet ift. verdens i dag stær­
keste tech­regioner. Det gælder bl.a. teknologiområder
som klimateknologi, vandteknologi samt medicinsk og
farmaceutisk teknologi, som historisk er blevet betragtet
som danske styrkeområder.
Hertil kommer, at Danmark inden for digitale og data­
transmitterende teknologier ­ som på verdensplan er de
teknologiområder, hvor patentaktiviteten i dag er størst
­ falder helt bagud. Målt på patenter pr. capita udtager
vi inden for disse områder således kun en fjerdedel af,
hvad man gør i ellers folkerige regioner som London,
Boston, Shanghai, Tokyo m.fl. Det er bekymrende, for det
er teknologiområder, som i dag er fuldstændig afgø­
rende ingredienser i snart sagt alle øvrige teknologiske
løsninger.
I alt identificerer rapporten de 30 regioner i verden, hvor
forsknings­ og patentaktiviteten inden for Danmarks
strategiske teknologiområder er størst.
Rapporten ’Verdens førende tech­regioner. Danmarks styrkepositioner i et globalt
perspektiv’ er udarbejdet som en del af ATV’s Science & Engineering­projekt. Læs
mere på www.atv.dk.
ATV’s SCIENCE & ENGINEERING­KOMITÉ:
Charlotte Rønhof,
formand for komiteen,
formand, Rådet for Børns Læring;
Carsten Orth Gaarn-Larsen,
næstformand for
komiteen, COGL R&D Advisory Services;
Susana Borrás,
professor, institutleder,
Department of Business and Politics, CBS;
Lars R. Enevoldsen,
Senior Vice President,
Kamstrup A/S;
Per Falholt,
CEO & Founder, Per Falholt Global R&D Advisory Services;
Andreas Kjær,
professor, overlæge, dr.med., MBA, Rigshospitalet, Klinik for Klinisk
Fysiologi & Nuklearmedicin & PET, KU;
Rasmus Larsen,
prorektor, DTU;
Eskild Holm
Nielsen,
dekan, Faculty of Technical Sciences, AU;
Lars L. Nielsen,
direktør, Nielsen­
Network;
Nickie Spile,
direktør, Boardmeter ApS;
Mads Søndergaard,
Executive Vice
President, NIRAS A/S.
ATV’S SEKRETARIAT:
Lia Leffland, akademidirektør; Troels Rud, kommunikationskonsulent; Vibeke
Schrøder, chefkonsulent; Bjarke Wiegand, chefkonsulent.
DESIGN OG PRODUKTION: Westring kbh
Copyright: ATV, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, august 2020
ISBN 87­7836­103­6
ISBN: 87­7836­105­2
EAN 987­87­7836­104­2
EAN: 987­87­7836­105­9
Anders Bjarklev,
præsident for Akademiet
for de Tekniske Videnskaber
Charlotte Rønhof,
formand for ATV’s Science
& Engineering­komité
2
3
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0003.png
EXECUTIVE SUMMARY
EN TEMPERATURMÅLING
AF DANMARKS
TEKNOLOGISKE STYRKE
Denne rapport er den hidtil mest omfattende analyse af
forsknings­ og patenteringsaktivitet inden for teknolo­
giområder, der er strategisk vigtige for Danmark, sat i et
internationalt perspektiv.
Analysen giver et billede af Danmarks teknologiske
styrke målt efter en global målestok. Konklusionen er
entydig: Danmarks teknologiske styrkepositioner er un­
der pres. Hvis vi vil holde trit med eliten af tech­regioner
i verden, er der behov for en nytænkning af Danmarks
fremadrettede strategi for teknologi og globalisering.
Analysen, der er et led i Akademiet for de Tekniske Vi­
denskabers ’Science & Engineering­projekt’, er udarbej­
det i samarbejde med Teknologisk Institut, der ved hjælp
af tech mining har analyseret millionvis af patent­ og
forskningspubliceringsdata fra hele verden.
Dataene bliver brugt til at benchmarke Danmarks
evne til at udvikle ny viden og nye produkter inden for
udvalgte teknologiområder. En evne, der er fuldstændig
afgørende for Danmarks fremadrettede konkurrence­
dygtighed.
Hovedobservationer:
Danmarks konkurrencedygtighed er under pres
På syv
af Danmarks 11 strategiske teknologiområder udtager
Danmark færre patenter pr. capita end gennemsnittet af
top 30­regionerne. Dette indikerer, at der er en rela­
tivt stærkere udvikling samt kommerciel udnyttelse af
disse teknologiområder i top 30­regionerne. Kun på fire
af vores strategiske teknologiområder ­ bioteknologi,
fødevareteknologi, lydteknologi og vindteknologi – er
styrkeforholdet over 1. Det sætter Danmarks fremtidige
konkurrenceevne under pres.
Top 30-regioner patenterer 40 procent mere end Dan-
mark
På tværs af Danmarks 11 strategiske teknologiom­
råder udtager verdens 30 stærkeste tech­regioner i dag
40 procent flere patenter pr. indbygger, end Danmark
gør. Top 30­regionerne udtager således 3,61 patenter pr.
1.000 indbyggere inden for de 11 områder, mens Dan­
mark kun udtager 2,57 patenter pr. 1.000 indbyggere.
Danmark halter særligt efter inden for fremtidens tek-
nologier
Danmarks styrkeforhold er særligt svagt inden
for robotteknologi (top 30­styrkeforhold = 0,17) og kun­
stig intelligens (top 30­styrkeforhold = 0,22). Ligeledes
halter vi efter målt på de teknologier, der i dag er ab­
solut størst patentaktivitet inden for globalt: Digitale og
datatransmitterende teknologier. Her er styrkeforholdet
også blot 0,22. Dette er bekymrende, da disse ”fremti­
dens teknologier” må formodes at få stigende betydning
for udviklingen af de fleste øvrige teknologiområder.
Teknologi bliver et stadig vigtigere konkurrencepara-
meter
Generelt dokumenterer analysen, at den globale
forsknings­ og patenteringsaktivitet er eksploderet
inden for de seneste 20 år. Det indikerer, at teknologi bli­
ver et stadig vigtigere konkurrenceparameter. På globalt
plan er antallet af teknologipatenter inden for denne
periode således øget med omkring 350 procent. Særligt
de seneste tre år er aktiviteten eksploderet. Alene i 2019
nåede antallet af publicerede patenter op på seks millio­
ner. Dobbelt så meget som i 2016.
Danmarks relative patentaktivitet er halveret
Mens
antallet af patenter på globalt plan på 20 år er øget cir­
ka 3,5 gange, er patentaktiviteten herhjemme i samme
periode kun fordoblet. Det betyder, at Danmark ­ relativt
set – øger sin patentaktivitet i halv takt ift. det globale
gennemsnit. Vi har med andre ord nærmest halveret
vores relative patentaktivitet på 20 år.
Kina er blevet verdens patentfabrik
Analysen afslører
et tektonisk skifte fra vest mod øst i det globale styr­
keforhold inden for teknologiudvikling. På 20 år er Kina
gået fra en næsten ubetydelig andel af den globale
patentaktivitet til at dominere stort set alle de områder,
ATV har analyseret. Målt som et snapshot på patenter,
der blev udtaget på globalt plan i november 2019, stod
kinesiske patentejere bag to ud af tre patenter. Europa
er fortsat stærk på videnskabelige publikationer, men
når det kommer til patenter, som er et udtryk for kom­
merciel udnyttelse af teknologien, får vi baghjul af USA
og Kina.
30 førende tech-regioner
For at have et benchmark at måle Danmarks teknologi­
ske styrke op imod identificerer analysen de 30 regioner
i verden, der i dag har størst forsknings­ og patentakti­
vitet – både inden for de 11 strategiske teknologiområder
og inden for de områder, der aktuelt har størst paten­
taktivitet globalt set.
En tankevækkende konklusion, der bør give anledning til
revidering af Danmarks fremadrettede teknologistrategi,
er, at Danmark ikke markerer sig i top 30 inden for de 11
strategiske teknologiområder.
Vejviser til fremtidens globale arbejdsdeling
Denne rapport er en vejviser til at manøvrere i og forstå
fremtidens globale arbejdsdeling inden for teknologiud­
vikling. Rapporten er bygget op af tre hovedkapitler:
Kapitel 1
­ ”Danmarks teknologiske styrker belyst med
big data” – analyserer forsknings­ og patenttrends i den
globale tech­udvikling i de seneste 20 år.
Kapitel 2
­ ”Verdens stærkeste Science & Engine­
ering­regioner” – byder på en oversigt over de i dag 30
stærkeste regioner samt en uddybende beskrivelse af
top 10­regionerne.
Kapitel 3
­ ”Et globalt perspektiv på 11 strategiske tekno­
logiområder” – lister teknologiområdernes hovedaktører
på globalt plan og gennemgår systematisk Danmarks
relative styrkeforhold inden for de enkelte områder i
forhold til top 30­regionerne.
Anbefalinger til en fremtidig strategi for teknologi og globalisering
På baggrund af analysen anbefaler ATV at…
...skærpe Danmarks teknologiske fokus
Der er behov
for at tilpasse Danmarks teknologisatsning til en ny
global arbejdsdeling inden for teknologiudvikling. ATV
anbefaler, at der iværksættes et udredningsarbejde for
at indkredse Danmarks rolle og muligheder i konkurren­
ce og samarbejde med verdens top 30 tech­regioner
herunder en afdækning af nicher og specialiseringer,
hvor Danmark har særlige styrker.
…udvikle en involverende strategi
Der skal ­ med
udgangspunkt i en ny erkendelse af danske styrker og
muligheder ­ formuleres en ambitiøs strategi for tekno­
logi og globalisering. Strategien skal bygge på en koor­
dineret og involverende dialog, der ud over forsknings­
og innovationsøkosystemets aktører også inddrager
arbejdsmarkedet, erhvervslivet, de store private fonde
og pensionskasser samt en højere grad af koordinering
imellem relevante ministerier.
…investere i fremtidens teknologier
Danmark har gen­
nem en årrække underinvesteret i digitale teknologier,
mens investeringerne er accelereret i verdens stærke­
ste Science & Engineering­regioner. Fortsatte danske
styrkepositioner inden for applikationsområder som fx
vindteknologi og lydteknologi forudsætter også stær­
ke kompetencer inden for AI og andre databaserede
teknologier. Det er nødvendigt med en ambitiøs satsning
inden for fremtidens digitale teknologier – både i grund­
forskning, kapacitetsopbygning og i applikationsområ­
der, vi har styrker inden for.
…bygge stærke bånd til top 30-regioner
I en globalise­
ret verden frembringes viden i fællesskab, og løsninger
flyder over grænser. Derfor er det vigtigt at opbygge
stærke relationer til andre førende tech­regioner. Kon­
kret anbefaler ATV, at relationerne til de i denne publika­
tion identificerede top 30­regioner styrkes gennem bl.a.
universitetssamarbejder samt udvidelse og forstærk­
ning af innovationskontorer. Danmark bør i øvrigt priori­
tere og påvirke fælleseuropæiske strategiske satsninger
for at gøre Europa konkurrencedygtig med Kina og USA.
11 strategiske teknologiområder
Som udgangspunkt for analysen har ATV, sammen med
Teknologisk Institut, defineret 11 strategiske teknolo­
giområder for Danmark:
Avancerede materialer, Bioteknologi, Famaceutisk tek-
nologi, Fødevareteknologi, Klimateknologi, Kunstig intelli-
gens, Lydteknologi, Medicinsk teknologi, Robotteknologi,
Vandteknologi, Vindteknologi.
Områderne er udvalgt med kraftig inspiration fra de
teknologisatsninger, som Danmarks innovations­ og
erhvervsfremmesystemer i øjeblikket bygges op om­
kring. Det er teknologiområder, hvor Danmark vurderes
at have historiske styrkepositioner samt teknologiområ­
derne kunstig intelligens og robotteknologi, som vurde­
res at få betydning for udviklingen af stort set alle typer
teknologiske løsninger fremadrettet.
Nyt benchmark
Analysen introducerer et helt nyt benchmark af Dan­
marks teknologiske styrke. Her sammenlignes patentak­
tiviteten pr. capita i Danmark med patentaktiviteten pr.
capita i top 30­regionerne. Er det såkaldte top 30­styr­
keforhold over 1, udtager Danmark forholdsvis flere
patenter pr. capita end gennemsnittet af top 30­regio­
nerne, er styrkeforholdet under 1, udtager vi færre.
4
5
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0004.png
KAPITEL 1
ATV’S SCIENCE & ENGINEERING-PROJEKT
Akademiet for de Tekniske Videnskabers vision er,
at Danmark skal være en af verdens fem førende
Science & Engineering­regioner til gavn for kom­
mende generationer.
Denne vision forfølger akademiet gennem sit
”Science & Engineering­projekt”, der støttes af fire
fonde og syv universiteter og ledes af 11 markante
danske erhvervs­ og forskningsledere.
Projektets formål er at analysere og forbedre Dan­
marks udvikling, og internationale position, som
Science & Engineering­region.
I projektets indledende fase har ATV afgrænset
og analyseret Danmarks population af Scien­
ce & Engineering­virksomheder, defineret som
virksomheder, der bygger deres forretning på
STEM­kompetencer (Science, Technology, Engine­
ering, Mathemathics). Analyserne viser, at Science
& Engineering­virksomhederne er mere produktive
og innovative, og generelt skaber både flere jobs
og mere værdi for det danske samfund, end det
øvrige erhvervsliv.
Det er ATV’s overbevisning, at jo bedre Danmark
bliver til at fostre og vækste Science & Engine­
ering­virksomheder, jo stærkere bliver vores fun­
dament for vækst, velstand og velfærd. Derfor har
ATV iværksat en årlig ”State of the Nation”­kort­
lægning af virksomhedernes betydning for dansk
økonomi. Den seneste kortlægning viser, at popu­
lationen af Science & Engineering­virksomheder i
Danmark er voksende, og at der i dag findes knap
2.340 Science & Engineering­virksomheder, som
beskæftiger over 300.000 fuldtidsansatte, svaren­
de til mere end en femtedel af beskæftigelsen i
den private sektor.
Science & Engineering­virksomhederne står i dag
bag 1/4 af dansk erhvervslivs samlede omsætning
og bidrager samlet set med 332 mia. kr. til Dan­
marks BNP – hele 22 procent mere end industrien
(273 mia. kr.).
Analysen er en del af en større indsats
Denne analyse af verdens stærkeste tech­regi­
oner er dermed et led i en større indsats for at
belyse og udvikle Danmark som Science & Engi­
neering­region. I ATV’s publikation ”Danmark som
Science & Engineering­region” er der defineret syv
indsatsområder:
1. En vision for Danmarks rolle i verden
2. En strategi for tiltrækning af udenlandske
talenter
3. Uddannelse til fremtidens behov
4. Forskning som vækstmotor
5. Skru op for IT og digitalisering i alt
6. Skalering af vækstvirksomheder
7. Prioritering af bæredygtighed og FN’s 17
verdensmål
Læs mere på www.atv.dk.
PUBLIKATIONER FRA ATV’S SCIENCE & ENGINEERING-PROJEKT:
•
State of the Nation 2020:
Danmark som Science &
Engineering-region, marts 2020
•
International Top Talent
– A key ingredient in a leading
Science & Engineering region,
december 2019
•
Verdensmål, viden, vækst:
Mulighedernes Indien,
november 2019
•
Danmarks nye vækstlag,
maj 2019
•
State of the Nation 2019:
Danmark som Science &
Engineering-region,
maj 2019
•
Danmarks blinde vinkel:
Disruptive Kina,
november 2018
•
Danmark som Science &
Engineering-region,
april 2018
•
Læringspunkter fra USA’s
førende tech-klynger,
januar 2018
•
Science & Engineerings
betydning for dansk økonomi,
november 2017
DANMARKS
TEKNOLOGISKE
STYRKER BELYST
MED BIG DATA
Danmarks
STYRKEFORHOLD
inden for
PATENTER
og
VIDENSKABELIGE PUBLIKATIONER
6
7
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0005.png
Teknologi som konkurrenceparameter
VERDENS 30 FØRENDE
SCIENCE & ENGINEERING-
REGIONER
(ALFABETISK):
Fokus på de 10 stærkeste regioner
Teknologiudvikling og ­anvendelse er blevet et hastigt
voksende parameter i den globale konkurrence. Det bli­
ver bekræftet i analysen, der dokumenterer en markant
stigning i antallet af teknologipatenter og videnskabe­
lige publikationer gennem de seneste 20 år. Samtidig
dokumenterer analysen et betydeligt skifte fra vest til
øst i forhold til, hvilke regioner der udtager flest patenter.
USA’s førende tech­regioner er fortsat arnesteder for
meget teknologiudvikling og værdiskabelse. Regioner­
nes stærke videnøkosystem har verdens nok stærkeste
talentpool kombineret med nærhed mellem virksom­
heder og universiteter samt et attraktivt investormiljø,
hvilket har vist sig at være en yderst langtidsholdbar
og effektiv kombination. Men USA’s styrkeposition er
udfordret af især stærke regioner i Kina. Med vækstpla­
nen ”Made in China 2025” sætter Kina sig således for
at blive en globalt førende leverandør af nye, innovative
teknologier som kunstig intelligens, grøn energi, robotter
og selvkørende biler (The State Council, The People’s
Republic of China).
Efter delegationsrejser til teknologiske hotspots i både
Indien, Kina og USA har ATV allerede bekræftet, at de
nye, store vækstøkonomiers planer skal tages seriøst.
Her har danske teknologiledere fra universiteter og er­
hvervsliv netværket med nøglepersoner i de respektive
landes teknologiske økosystemer. ATV har i efterfølgen­
de afrapporteringer bekræftet, at særligt den hæsblæ­
sende udvikling i Kina er godt i gang med at rokke ved
grundpillerne i den traditionelle, globale arbejdsdeling
inden for teknologiudvikling og ­anvendelse.
20 millioner patenter
En analyse af et teknologiområde kan indeholde mange
hundrede tusinder af patenter. Denne rapport hviler
samlet set på næsten 20 millioner patenter, som er pub­
liceret de seneste 20 år og er citeret mindst fem gange
af andre patenter.
Sideløbende med patentanalysen har Teknologisk In­
stitut gennemført en analyse af videnskabelig litteratur
inden for de samme teknologiområder. Den videnskabe­
lige eller faglige litteratur er fundet i den globale littera­
turdatabase SCOPUS.
Fra et analytisk synspunkt åbner databaserne op for en
meget bred vifte af søgninger om teknologisk udvikling,
ansøgere, opfindere, forfattere samt tidspunkt og geo­
grafi for ansøgning og offentliggørelse mv.
I samarbejde med Teknologisk Institut har vi udvalgt 10
af de 30 regioner, der er stærkest på tværs af de dan­
ske styrkeområder.
Vurderingen er lavet ud fra big data­analysen, hvor ”de
store tals lov” gælder. Havde vi lagt snittet anderledes,
kunne top 10 over de stærkeste tech­regioner have set
anderledes ud. Selvom regionerne er svære at sammen­
ligne på grund af kulturelle, historiske, samfundsmæs­
sige, lovmæssige og geografiske forskelle, er der også
en række fællestræk, som stærke universiteter, højt
uddannelsesniveau samt høje ambitioner om at gøre
byen/regionen særlig stærk inden for givne områder. I
flere tilfælde med økonomiske og lovgivningsmæssige
fordele.
De 10 tech­regioner beskrives nærmere i kapitel 2.
•
Atlanta
•
Beijing
•
Boston
•
Chengdu
•
Cincinnati – Indianapolis
•
Denver
•
Great Lakes (Chicago – Toronto
– Detroit – Pittsburg)
•
Hongkong/Shenzhen
•
Houston
•
Jinan
•
Keihanshin – Kobe – Osaka
– Kyoto
•
London
•
Melbourne
•
Minneapolis
•
Nederlandene
•
North Carolina
•
Ottawa
•
Paris
•
San Francisco Bay Area
•
Seattle
•
Seoul
•
Shanghai
•
Singapore
•
Sydlige Californien
•
Sydney
•
Sydtyske område
•
Taiwan
•
Tel Aviv
•
Tokyo
•
Wuhan
11 strategiske teknologiområder, der er vigti-
ge for Danmark
Som udgangspunkt for analysen har ATV identificeret
11 teknologiområder, der vurderes at være strategisk
vigtige for Danmark ­ herunder områder, hvor Danmark
historisk har haft en styrkeposition.
Forbehold
Publikationer og patenter bruges her som proxyer for
Science & Engineering­styrke. Men hverken patenter
eller publikationer siger noget om den værdi, de forskel­
lige teknologiområder skaber i de forskellige regioner.
Der er forskellig patenterings­ og publiceringskulturer på
tværs af fagområder, geografi mv.
Ikke alle værdifulde innovationer patenteres. Inden for
nogle områder handler det fx om at være først med at
have nye produkter på hylderne.
Teknologiområderne varierer i størrelse og afgræns­
ning. Nogle af de valgte afgrænsninger kan have passet
bedre med danske nicher og specialer, end tilfældet er i
andre områder.
Nogle regioner flyder sammen og indeholder flere
hotspot. Regionernes størrelse målt i befolkning varierer
således betydeligt.
Se en mere detaljeret gennemgang af det metodiske
grundlag for analysen i metodeafsnittet s. 72­73.
Danmarks tech-styrker belyst med big data
Baggrundsrapporten for denne analyse er Teknologisk
Instituts ”Verdens ledende Science & Engineering­regi­
oner – Portræt af 30 regioner med markante S&E­styr­
ker” (Teknologisk Institut, 2020). Med brug af tech mining
af big data har Teknologisk Institut for ATV analyseret
millionvis af data i patent­ og publikationsdatabaser
med henblik på at kortlægge den teknologiske udvikling
globalt inden for teknologiområder, der betragtes som
strategisk vigtige for Danmark.
Ud over alene at definere verdens stærkeste Science &
Engineering­regioner med udgangspunkt i de teknolo­
giområder, der er strategisk vigtige for Danmark, bygger
identifikationen af stærke Science & Engineering­regi­
oner også på en analyse af de teknologiområder, der
aktuelt, globalt set er størst patentaktivitet inden for.
Ni af de 11 områder er områder, hvor Danmark har er­
klærede styrkepositioner og må forventes at stå stærkt
i en international sammenligning. Det gælder: Avance­
rede materialer, bioteknologi, farmaceutisk teknologi,
fødevareteknologi, klimateknologi, lydteknologi, medi­
cinsk teknologi, vandteknologi og vindteknologi. Disse
ni områder er suppleret med yderligere to områder: Ro­
botteknologi og kunstig intelligens, der begge er tekno­
logiområder, der er med til at forme og forandre en lang
række teknologi­ og applikationsområder og dermed må
forventes at få stor indflydelse i fremtiden. De 11 strate­
giske teknologiområder gennemgås i kapitel 3.
30 globale tech-hotspots
Efter omfattende søgninger i globale patentdatabaser
og databaser med forskningslitteratur udpeger analysen
30 regioner, der må anses at være teknologisk førende
og af særlig interesse for Danmark.
Regionerne er identificeret ved at kombinere ”hotspot­
kort” over globale patent­ og forskningsaktiviteter inden
for Danmarks 11 strategiske teknologiområder med en
kortlægning af, hvor der lige nu ­ inden for Science &
Engineering­området generelt ­ er størst patentaktivitet
globalt.
8
9
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0006.png
De aktuelt mest patenterede teknologier i verden
Markant stigning i patenter
På globalt plan er antallet af patenter stigende, hvilket
kan ses som udtryk for en skærpet konkurrencesitua­
tion, hvor teknologiudviklingen går stadig stærkere, og
hvor der globalt foregår en generel stigende prioritering
af teknologisk udvikling.
Den internationale patentorganisation World Intellectual
Property Organisation (WIPO) opgjorde i 2016 mere end
tre millioner patenter globalt, og der er i denne analyse
optalt knap seks millioner publicerede patenter i 2019 ­
Det svarer næsten til en fordobling på tre år.
Målt som et øjebliksbillede af patenter udtaget i novem­
ber måned i hhv. 1999 og 2019 er antallet af patenter
øget cirka 3,5 gange på 20 år. I november 1999 blev der
publiceret 163.000 patenter mod 593.000 i november
2019. Der er fx sket en fordobling af antallet af patenter
inden for kunstig intelligens alene i perioden 2014­2016.
Også herhjemme stiger patentaktiviteten, og Danmark
har fordoblet antallet af patenter fra 556 i november
1999 til 1.235 i november 2019.
Relativt set har Danmark imidlertid halveret sit aftryk
på den globale patentaktivitet over de seneste 20 år. I
november 2019 stod danske patentejere således kun
bag 0,18 procent af de patenter, der blev udtaget globalt,
mod 0,34 procent i november 1999.
Virksomheder som Vestas, Siemens, Novo Nordisk og
Novozymes fører an med hensyn til at udtage patenter
på ny teknologi.
For at identificere, hvilke teknologiområder der lige nu
er mest i fokus globalt, har Teknologisk Institut kortlagt
de teknologifelter, hvor patentaktiviteten var størst i
november 2019 (figur 1).
De 10 hyppigst patenterede teknologifelter i verden
talte i november 2019 i alt 55.599 patenter, som tilsam­
men udgjorde 9 procent af det totale antal publicerede
patenter på verdensplan i denne måned. Her er helt
overvejende tale om forskellige digitale teknologier.
Danmark underperformer på mest aktuelle
teknologiområder
Danmark excellerer inden for styrkeområder
I Danmark er patentaktiviteten inden for de mest aktuel­
le globale teknologiområder begrænset. Danske patent­
ejere udtog i november 2019 kun 100 patenter inden for
de teknologiområder, verden var mest optaget af.
Sættes antallet af danske patenter i forhold til antal
indbyggere i Danmark, og sammenlignes det tal med
antallet af globale patenter sat i forhold til verdens
befolkning, underperformer Danmark på seks af områ­
derne. Kun på fire ud af de 10 områder ligger Danmarks
patentaktivitet over det globale gennemsnit.
Dette benchmark er endda lidt misvisende til Dan­
marks fordel, eftersom Danmark er en lille nation og
derfor relativt set vil have nemmere ved at øge andelen
af patenter pr. capita end milliard­nationer som Kina.
Ligeledes inkluderes folkerige regioner i Afrika, Indien
og Sydamerika, hvor store dele af befolkningen er uden
uddannelse og lever under fattigdomsgrænsen, i det
globale benchmark. Derfor vidner en score under globalt
niveau i praksis om et meget lavt grænsende til ikke­
eksisterende aktivitetsniveau inden for området.
De 10 hyppigst patenterede teknologifelter i Danmark
talte i november 2019 i alt 399 patenter, som tilsammen
udgjorde hele 33 procent af det totale antal publicere­
de patenter i Danmark i denne måned. Her er tale om
patenter, der falder inden for klassiske, danske styrke­
områder som vindteknologi, bioteknologi, medicin og
høreapparater (figur 2).
Inden for disse områder tegner der sig en markant ten­
dens, hvor Danmark har en ekstraordinær høj patentak­
tivitet i et globalt benchmark. Tager man høreapparater,
som snævert teknologiområde, udtages der fx i Dan­
mark hele 255 gange så mange patenter pr. indbygger,
end der gøres globalt i forhold til verdens befolkning.
Nedenstående kortlægning af de områder, der aktuelt
er størst aktivitet inden for, viser, at der ikke er det store
overlap mellem de teknologiområder, som ”trender” på
den globale patentscene, og de patentområder, som der
udtages danske patenter inden for. Det indikerer en høj
grad af specialisering omkring bestemte styrkeområder
i Danmark.
Figur 1: Mest patenterede teknologier - globalt, november 2019
Figur 2: Mest patenterede teknologier - Danmark, november 2019
Figuren til venstre
viser den relative
danske styrke set
i forhold til de 10
mest patenterede
teknologier i verden
i november 2019.
Figuren til højre
viser de mest
patenterede
teknologier i
Danmark.
Den
røde cirkel
i
midten illustrerer
det punkt, hvor dan­
ske virksomheder
udtager ligeså
mange patenter
pr. capita som det
globale udtræk pr.
capita.
Den
blå grafik
viser
de danske styrker.
Bemærk,
logaritmisk skala.
10
11
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0007.png
Teknologiområder med stor strategisk betydning for
Danmark
I samarbejde med Teknologisk Institut har ATV i alt
defineret 11 teknologiområder, som vurderes at være
strategisk vigtige for Danmark fremadrettet. Områderne
er afgrænset med udgangspunkt i de teknologiområder,
som Danmarks erhvervs­ og innovationsfremmesyste­
mer vil fokusere på i de kommende år. Det omfatter bl.a.
konsulenthuset IRIS Groups identifikation af danske
styrkepositioner, som ligger til grund for de erhvervs­ og
teknologiområder, som Danmarks Erhvervsfremme­
bestyrelse har valgt at fokusere på (IRIS Group 2019).
Den samlede analyse af Danmarks styrkeforhold hviler
på knap 20 millioner patenter, der globalt er publiceret
inden for Danmarks 11 strategiske teknologiområder.
Heraf er 48.811 patenter danske.
For at sikre, at patenterne har teknologisk tyngde og
værdi, har ATV i det følgende kun medtaget patenter,
der er citeret af mindst fem andre patenter. Det bringer
det totale antal globale patenter inden for Danmarks
strategiske teknologiområder ned på godt tre millioner,
heraf er 14.705 danske.
Til beregning af top 30­styrkeforholdet vurderer Tekno­
logisk Institut, at top 30­regionerne, der tilsammen har
en population på ca. 564 millioner indbyggere, står bag
ca. 80 procent af de identificerede patenter (se Metode
side 72­73).
Top 30­regionernes og Danmarks patentaktivitet er
også kortlagt inden for de enkelte teknologiområder, og
styrkeforholdet mellem Danmark og top 30­regionerne
er beregnet inden for alle områder (figur 3).
DE 11 TEKNOLOGIOMRÅDER ER:
•
Avancerede materialer
•
Bioteknologi
•
Farmaceutisk teknologi
•
Fødevareteknologi
•
Klimateknologi
•
Kunstig intelligens
•
Lydteknologi
•
Medicinsk teknologi
•
Robotteknologi
•
Vandteknologi
•
Vindteknologi
Figur 3: Oversigt over Danmarks styrkeforhold
STYRKEFORHOLD
PATENTER
PUBLIKATIONER
De enkelte teknologier gennemgås mere detaljeret i kapitel 3.
TEKNOLOGIOMRÅDE
Avancerede materialer
TOP 30-S&E-
REGIONER
0,27
2,70
0,69
2,19
0,33
0,22
1,89
0,68
0,17
0,26
8,93
0,58
0,22
GLOBALT
962.781
40.177
871.154
50.756
451.205
90.824
59.921
362.579
68.573
97.915
17.411
3.073.296
55.599
DANMARK
2.110
887
4.905
909
1.201
163
929
2.019
98
211
1.273
14.705
100
GLOBALT
4.832.134
1.370.909
2.135.914
2.591.571
2.155.911
542.263
138.508
1.747.980
319.636
283.137
81.947
16.199.910
-
DANMARK
21.812
15.356
25.387
30.193
16.907
2.314
1.567
18.624
1.584
2.479
3.914
140.137
-
Danmarks relative styrke som Science & Engineering-
region
Danmarks teknologiske tyngde inden for de 11 strategi­
ske teknologiområder sættes op imod top 30­regioner­
ne ved hjælp af et top 30­styrkeforhold. Det vil sige, at
vi måler Danmarks forholdsmæssige styrke i forhold til
de 30 stærkeste tech­regioner. Her sammenlignes pa­
tentaktiviteten pr. capita i Danmark med patentaktivite­
ten pr. capita i top 30­regionerne. Et styrkeforholdstal på
1 betyder, at Danmark udtager lige så mange patenter
pr. capita, som man gør i top 30­regionerne. Dette mål
for Danmarks styrke er mere præcist end en sammen­
ligning af Danmarks patentaktivitet pr. capita med den
tilsvarende globale patentaktivitet pr. verdensborger.
Sidstnævnte vil favorisere små nationer som Danmark
ift. milliard­nationer som Kina.
Bioteknologi
Farmaceutisk teknologi
Fødevareteknologi
Klimateknologi
Kunstig intelligens
Lydteknologi
Medicinsk teknologi
Robotteknologi
Vandteknologi
STYRKEFORHOLD
Top 30­styrkeforhold = patentaktiviteten pr. capita i Danmark /
patentaktiviteten pr. capita i top 30­regioner
Styrkeforhold = 1
➞
Danmark udtager lige så mange patenter pr. capita som top 30
Styrkeforhold > 1
➞
Danmark udtager flere patenter pr. capita end top 30
Styrkeforhold < 1
➞
Danmark udtager færre patenter pr. capita end top 30
Vindteknologi
Samlet alle 11
Førende teknologier,
nov. 2019 *
*Beregnet som de 10 mest patenterede områder globalt i november 2019, og de danske patenter for tilsvarende områder.
Tabellen viser styrkeforholdstallet for Danmark ift. top 30­Science & Engineering­regioner inden for 11 strategiske teknologiområder. Herudover er listet
det globale antal af patenter siden 2000 med mindst fem citeringer, og hvor mange der heraf er danske antal, samt antallet af publikationer siden 2000
og de danske publikationer. Styrketallet kan ikke udledes direkte i tabellen. Befolkningsestimat for top 30­regionerne fremgår af tabeloversigt side 73.
Oversigten tegner et billede af, at Danmark generelt
halter efter top 30­regionerne, hvad angår patentaktivi­
tet. Selv inden for en række af de teknologiområder, der
traditionelt set opfattes som danske styrkeområder, pa­
tenterer vi langt mindre pr. capita end top 30­regionerne
i gennemsnit, mens vi generelt står bag en større del
af de videnskabelige publikationer. (Danmarks styrke­
forhold inden for de enkelte teknologiområder gennem­
gås i kapitel 3).
12
13
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0008.png
Førende Science & Engineering-regioner
Analysen bruger videnskabelige publikationer som en
proxy for en regions ’Science­kapacitet’, og patenter
som en proxy for ’engineering­kapacitet’. Med baggrund
i adresseinformationer fra ejerne af patenter og forfatte­
re af videnskabelige publikationer har Teknologisk
Institut kunnet identificere verdens 30 førende Science
& Engineering­regioner inden for 11 teknologiområder,
der vurderes at have stor strategisk betydning for Dan­
mark.
Figur 5 viser de regioner i verden, der publicerer flest
forskningsartikler inden for Danmarks 11 strategiske
teknologiområder. Kortet bygger på de mest citerede
publikationer siden år 2000 fra den globale litteratur­
database Scopus.
Figur 5: Publicerings-hotspots for Danmarks strategiske teknologier
FARVER AFSLØRER
TECH-REGIONER
Grøn
Gul
Rød
nogen aktivitet
en del aktivitet
størst aktivitet
I kapitel 3 ses hotspotkort
for patenter og forsknings­
publikationer inden for
hver af de 11 strategiske
teknologiområder. Her
gennemgås teknologierne,
og de væsentligste aktører
inden for patentering og
forskningspublicering listes.
Ud over alene at definere verdens stærkeste Science &
Engineering­regioner med udgangspunkt i de teknologi­
områder, der er strategisk vigtige for Danmark, bygger
identifikationen af stærke Science & Engineering­
regioner også på en analyse af de teknologiområder, der
aktuelt, globalt set er størst patentaktivitet inden for.
Analysens resultater er visualiseret i såkaldte hotspot­
kort, hvor røde pletter markerer en høj grad af aktivitet,
gul en del aktivitet og grøn nogen aktivitet.
Figur 4 nedenfor viser de regioner, der er mest aktive in­
den for de mest patenterede teknologiområder i verden
i november 2019.
Figur 6 er et patentkort, hvor hver af Danmarks 11
strategiske teknologområder indgår med lige stor vægt.
Kortet bygger på de 10.000 nyeste og mest citerede
patenter inden for områderne (909 patenter pr. tekno­
logi) siden 2015. Dermed udpeges de regioner i verden,
hvor patentaktiviteten, inden for Danmarks strategiske
teknologiområder tilsammen, er størst.
Figur 4: Hotspots for mest patenterede teknologier globalt, november 2019
Figur 6: Patent-hotspots for Danmarks strategiske teknologier
14
15
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0009.png
Europa forsker – Kina og USA patenterer
På tværs af kortene tegner der sig et mønster, hvor
Europa er stærk på videnskabelige publikationer, men
får baghjul af USA og Kina, når det kommer til patenter,
som kan være udtryk for den kommercielle udnyttelse
af teknologien.
Særligt inden for de 10 mest patenterede teknologiom­
råder (de mest citerede patenter inden for de hyppigst
forekommende teknologiområder pr. november 2019)
er Europa, men faktisk også USA, bemærkelsesværdigt
fraværende. Med to ud af tre patenter lyser Kina, og
i særdeleshed tech­regionerne Shanghai, Beijing og
Shenzhen/Hong Kong, kraftigt op.
1999 var Japan med 31 procent af de globale patenter,
USA med 14 procent og Sydkorea med 9 procent.
I november 2019 dominerede Kina med 62 procent af
patenterne i WIPO’s databaser inden for stort set alle
nye teknologiområder; foran USA (10 procent) og Japan
(5 procent).
Kinas dominans af patentområdet skyldes en offen­
siv patentkultur, hvor staten belønner opfindere og
tech­virksomheder for at udtage patenter.
Alene Huawei udtog i 2019 omkring 21.000 patenter
globalt, heraf over 3.500 patentansøgninger i Europa.
Det gør, ifølge den europæiske patentorganisation EPO,
Huawei til det selskab, der har indgivet flest patentan­
søgninger i Europa i 2019. En anden storpatenterende
kinesisk organisation er det statslige elselskab State
Grid, der i 2019 udtog knap 19.000 patenter.
Hvor vidtrækkende konsekvenserne af Kinas tech­
drevne vækstplan er, fremgår bl.a. af forskningscentret
Merics analyse ‘Made in China 2025: The making of a
high­tech superpower and consequences for industrial
countries’ (Merics, 2016). Her optræder Danmark blandt
de nationer, der vil blive mest påvirket af den kinesiske
vækstplan, som satser på flere af de teknologiområder,
der betragtes som strategisk vigtige i Danmark, som fx
grøn energi, energieffektivt udstyr samt robotteknologi.
Hovedobservationer og anbefalinger
Uden at analysen præcist placerer Danmark som et
nummer på en rangliste over verdens førende Science
& Engineering­regioner, er det klart, at når vi stiller op i
den højeste division og ikke blot sammenligner på nati­
onalstatsniveau, men på regionsniveau, så er vi – med
undtagelse af enkelte områder ­ et stykke fra at indfri
ATV’s vision om at være en af fem førende Science &
Engineering­regioner i verden.
Det giver stof til eftertanke og piller ved vores selvop­
fattelse. Der er brug for handling, hvis vi skal fortsætte
med at være en relevant Science & Engineering­region,
der producerer viden og teknologi, som virksomheder
kan basere deres forretning på, og som kan sikre, at
vi kan opretholde et højt velstandsniveau og en sam­
fundsmodel, som vi kender.
Kina er verdensmester i patentering
Effekten af den kinesiske regerings prioritering af tek­
nologiudvikling ses tydeligt i denne analyse. Inden for
samtlige teknologiområder står Kina stærkt på patent­
området. Styrken er opstået de seneste 20 år, hvor Kina
er gået fra en ubetydelig andel af den teknologiske
udvikling til at dominere 10 ud af de 11 områder i denne
analyse og godt på vej til også at indtage førstepladsen
på det 11. område (kunstig intelligens).
Målt som et øjebliksbillede af patenter, der blev udtaget
på globalt plan i november 2019, stod kinesiske patent­
ejere bag to ud af tre patenter. 20 år tidligere stod kine­
siske patentejere kun bag et ud af 20 patenter. Dengang
var Kina nr. fem i verden målt på antallet af patenter,
udtaget på globalt plan. Kun en smule foran Tyskland og
langt efter top 3­patenterende nationer, som i november
Hovedobservationer:
1.
Danmarks konkurrencedygtighed er under pres
På syv af Danmarks 11 strategiske teknologiområder
udtager Danmark færre patenter pr. capita end
gennemsnittet af top 30­regionerne. Dette indikerer,
at der er en relativt stærkere udvikling samt
kommerciel udnyttelse af disse teknologiområder i
top 30­regionerne. Kun på fire af vores strategiske
teknologiområder ­ bioteknologi, fødevareteknologi,
lydteknologi og vindteknologi – er styrkeforholdet
over 1. Det sætter Danmarks fremtidige
konkurrenceevne under pres.
Top 30-regioner patenterer 40 procent mere end
Danmark
På tværs af Danmarks 11 strategiske teknologi­
områder udtager verdens 30 stærkeste tech­
regioner i dag 40 procent flere patenter pr.
indbygger, end Danmark gør. Top 30­regionerne
udtager således 3,61 patenter pr. 1.000 indbyggere
inden for de 11 områder, mens Danmark kun udtager
2,57 patenter pr. 1.000 indbyggere.
Danmark halter særligt efter inden for fremtidens
teknologier
Danmarks styrkeforhold er særligt svagt inden
for robotteknologi (Top 30­styrkeforhold = 0,17) og
kunstig intelligens (Top 30­styrkeforhold = 0,22).
Ligeledes halter vi efter målt på de teknologier,
der i dag er absolut størst patentaktivitet inden for
globalt: Digitale og datatransmitterende teknologier.
Her er styrkeforholdet også blot 0,22. Dette er
bekymrende, da disse ”fremtidens teknologier” må
formodes at få stigende betydning for udviklingen af
de fleste øvrige teknologiområder.
4.
Teknologi bliver et stadig vigtigere
konkurrenceparameter
Generelt dokumenterer analysen, at den
globale forsknings­ og patenteringsaktivitet
er eksploderet inden for de seneste 20 år. Det
indikerer, at teknologi bliver et stadig vigtigere
konkurrenceparameter. På globalt plan er antallet af
teknologipatenter inden for denne periode således
øget med omkring 350 procent. Særligt de seneste
tre år er aktiviteten eksploderet. Alene i 2019 nåede
antallet af publicerede patenter op på seks millioner.
Dobbelt så meget som i 2016.
Danmarks relative patentaktivitet er halveret
Mens antallet af patenter på globalt plan på 20
år er øget cirka 3,5 gange, er patentaktiviteten
herhjemme i samme periode kun fordoblet. Det
betyder, at Danmark ­ relativt set – øger sin
patentaktivitet i halv takt ift. det globale gennemsnit.
Vi har med andre ord nærmest halveret vores
relative patentaktivitet på 20 år.
Kina er blevet verdens patentfabrik
Analysen afslører et tektonisk skifte fra vest
mod øst i det globale styrkeforhold inden for
teknologiudvikling. På 20 år er Kina gået fra
en næsten ubetydelig andel af den globale
patentaktivitet til at dominere stort set alle de
områder, ATV har analyseret. Målt som et snapshot
på patenter, der blev udtaget på globalt plan i
november 2019, stod kinesiske patentejere bag hele
to ud af tre patenter. Europa er fortsat stærk på
videnskabelige publikationer, men når det kommer
til patenter, som er et udtryk for kommerciel
udnyttelse af teknologien, får vi baghjul af USA og
Kina.
2.
Figur 7: Mest patenterende nationer, november 2019
5.
China
United States of
America
Japan
South Korea
European Patent
Office
WIPO (PCT)
Brazil
Denmark
366.378
60.082
31.691
24.728
23.296
15.522
15.146
1.219
61,74 %
10,12 %
5,34 %
4,17 %
3,93 %
2,62 %
2,55 %
0,18 %
3.
6.
EPO
23,296
WIPO
15,522
Low
Kilde: Teknologisk Institut, 2020 A
High
17
16
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0010.png
KAPITEL 2
Anbefalinger
Analysens resultater giver anledning til overraskelse og
bekymring. Den danske samfundsmodel og velfærdsni­
veau hviler i meget høj grad på, at vi er gode til Scien­
ce & Engineering. Det er svært at forestille sig, at det
ikke kun vil være endnu vigtigere fremover. Fra ATV’s
analyser af Science & Engineerings betydning for dansk
økonomi ved vi, at alene 2.300 Science & Engineering­
virksomheder beskæftiger mere end 300.000 årsværk,
og at disse virksomheder tilsammen står for knap 50
procent af dansk eksport. Science & Engineering­virk­
somhederne er essentielle velstandsgeneratorer i Dan­
mark, og det er vigtigt, at de kan fortsætte med at være
det. Det kræver, at de kan konkurrere internationalt med
vidensintensive og innovative produkter og løsninger.
Hvis vi vil være i top 5, skal vi ville det, det kommer ikke
af sig selv. Det er nødvendigt med en klar strategisk
retning og ambition for, hvad Danmark skal leve af i
fremtiden, en fælles forståelse af, hvad der understøtter
realiseringen af ambitionen. Det vil kræve vedvarende
høje investeringer i Science & Engineering – både fra
statens og fra private aktørers side.
VERDENS STÆRKESTE
SCIENCE &
ENGINEERING-
REGIONER
London
Boston
Seoul
Beijing
Shanghai
til en fremtidig strategi for teknologi og globalisering
Anbefalinger
San Francisco
Bay Area
Sydtyske område
ATV ANBEFALER, AT
...skærpe Danmarks teknologiske fokus
Der er behov for at tilpasse Danmarks
teknologisatsning til en ny global
arbejdsdeling inden for teknologiudvikling.
ATV anbefaler, at der iværksættes et
udredningsarbejde for at indkredse
Danmarks rolle og muligheder i konkurrence
og samarbejde med verdens top 30­tech­
regioner herunder en afdækning af nicher og
specialiseringer, hvor Danmark har særlige
styrker.
…udvikle en involverende strategi
Der skal ­ med udgangspunkt i en ny
erkendelse af danske styrker og muligheder
­ formuleres en ambitiøs strategi for
teknologi og globalisering. Strategien skal
bygge på en koordineret og involverende
dialog, der ud over forsknings­ og
innovationsøkosystemets aktører også
inddrager arbejdsmarkedet, erhvervslivet,
de store private fonde og pensionskasser
samt en højere grad af koordinering imellem
relevante ministerier.
…investere i fremtidens teknologier
Danmark har gennem en årrække
underinvesteret i digitale teknologier,
mens investeringerne er accelereret i
verdens stærkeste Science & Engineering­
regioner. Fortsatte danske styrkepositioner
inden for applikationsområder som fx.
vindteknologi og lydteknologi forudsætter
også stærke kompetencer inden for AI og
andre databaserede teknologier. Det er
nødvendigt med en ambitiøs satsning inden
for fremtidens digitale teknologier – både i
grundforskning, kapacitetsopbygning og i
applikationsområder, vi har styrker inden for.
…bygge stærke bånd til top 30-regioner
I en globaliseret verden frembringes viden i
fællesskab, og løsninger flyder over grænser.
Derfor er det vigtigt at opbygge stærke
relationer til andre førende tech­regioner.
Konkret anbefaler ATV, at relationerne
til de i denne publikation identificerede
top 30­regioner styrkes gennem bl.a.
universitetssamarbejder samt udvidelse
og forstærkning af innovationskontorer.
Danmark bør i øvrigt prioritere og påvirke
fælleseuropæiske strategiske satsninger for
at gøre Europa konkurrencedygtig med Kina
og USA.
Sydlige
Californien
Hongkong/
Shenzhen
Tokyo
TOP 10
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Beijing
Boston
Hongkong/Shenzhen
London
San Francisco Bay Area
Seoul
Shanghai
Sydlige Californien
Sydtyske område
Tokyo
TOP 11-30
•
Atlanta
•
Chengdu
•
Cincinnati
- Indianapolis
•
Denver
•
Great Lakes
(Chicago – Toronto
– Detroit – Pittsburg)
•
Houston
•
Jinan
•
Keihanshin – Kobe
– Osaka – Kyoto
•
Melbourne
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Minneapolis
Nederlandene
North Carolina
Ottawa
Paris
Seattle
Singapore
Sydney
Taiwan
Tel Aviv
Wuhan
Områderne er listet alfabetisk. For kildehenvisninger til kapitel 2, se baggrundsrapporten Verdens ledende Science & Engineering­regioner
– Portræt af 30 regioner med markante Science & Engineering­styrker, (Teknologisk Institut, 2020 A). Læs mere på www.atv.dk.
18
19
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0011.png
Beijing
INDBYGGERTAL: 20 MILLIONER
AREAL: 16.808 KM²
91 UNIVERSITETER
Heriblandt topuniversiteterne
Tsinghua University
Peking University
KÅRET SOM EN AF DE
BEDSTE TECH-BYER AT
BO OG ARBEJDE I
80 %
i den
arbejdsdygtige
alder i Beijing
HJEM FOR FLEST AF KINAS
STØRSTE STATSEJEDE
VIRKSOMHEDER
Hjem for
52
Fortune Global 500
virksomheder i 2014
KINESISK SILICON VALLEY:
Zhongguancun
Hong Kong – Shenzhen
INDBYGGERTAL: 19,4 MILLIONER
AREAL (HONG KONG): 1.106 KM²
STÆRKT
UDDANNELSESMILJØ
4 universiteter
blandt verdens 100
bedste
10.000 årlige
dimittender med
STEM­baggrund
FAVORABELT
ØKONOMISK KLIMA
4. største børs i
verden
Tredobling af
startups fra
2014­2018
ØKONOMISKE
KARAKTERISTIKA
Lav virksomheds­
beskatning
Omfangsrig
international
handel
STOR ØKONOMISK OG
POLITISK INVESTERING
I BIOTEKNOLOGI
25 % AF BEFOLKNINGEN
OVER 15 ÅR HAR MIN. EN
BACHELORUDDANNELSE
Beijing havde i 2018 et BNP på 447 billioner USD og en
stigning i BNP på 6,6 procent samme år.
Beijing er den by med flest af Kinas største statsejede virk­
somheder og den by i verden, hvor flest virksomheder fra
Fortune Global 500 har hovedkvarter (52 i 2014).
Tsinghua University fokuserer på engineering og computer
science, og 90 procent af de studerende læser STEM­fag
(Science, Technology, Engineering, Math).
Med planen ”Made in China 2025” forsøger Kina at gå fra
low­end underleverandør til high­end producent af specia­
liserede teknologier som elbiler og andre new energy­køre­
tøjer, next­generation informationsteknologi samt robot­
teknologi og kunstig intelligens.
Andre prioriterede sektorer i planen er luftfartsteknologi,
biofarmaceutiske produkter og high­performance medi­
cinsk udstyr.
FINANSSEKTOREN
UDGØR 20 % AF BNP
726.000 JOBS
Inden for science
og teknologi
Tæt på fordobling
siden 2005
VERDENS STØRSTE
BØRSNOTEREDE
VIRKSOMHEDER (2019)
1.
ICBC (Beijing)
2. JPMorgan Chase
3.
China Construction Bank (Beijing)
4.
Agricultural Bank of China
(Beijing)
5. Bank of America
6. Apple
7. Ping An Insurance Group
8.
Bank of China (Beijing)
9. Royal Dutch Shell
10. Wells Fargo
Hong Kong er verdens andenstørste hub inden for biotek­
nologi. Hong Kongs regering har ydet økonomisk under­
støttelse til mere end 500 projekter relateret til bioteknolo­
gi gennem deres Innovation & Technology­fond svarende
til over 130 millioner USD. En anden styrke er ændringer i
de krav, virksomheder skal leve op til for at kunne registre­
re sig på Hong Kongs børs. Disse ændringer blev initieret
for at imødekomme teknologi­ og bioteknologivirksomhe­
der.
Hong Kong Science & Technology Parks er en samarbejds­
platform mellem startups og investorer, hvilket har resulte­
ret i et stigende antal partnervirksomheder og investering­
er i R&D­aktiviteter.
Shenzhen er verdens største produktionshub for elektro­
nisk hardware. Huawei åbnede i 2018 officielt et nyt
R&D­center, der skal være hjemsted for 25.000 ansatte
inden for R&D­aktiviteter.
I Shenzhen betyder den entreprenante indstilling, at virk­
somheders vej fra ide til markedsindtog er meget kortere
end andre steder i verden. Denne indstilling har dog også
en slagside, idet den hviler på meget ”laissez­faire” regule­
ring af IP­rettigheder.
Boston
INDBYGGERTAL: 4,8 MILLIONER, BOSTON-WASHINGTON 50 MILLIONER
AREAL: 232 KM²
AKADEMISK KNUDEPUNKT
250.000 STUDERENDE
46 %
af indbyggere
på 25 år eller over
har minimum en
bachelorgrad
TOPUNIVERSITETER:
•
Massachusetts Institute
of Technology (MIT)
•
Harvard University
London
INDBYGGERTAL: 8,9 MILLIONER
AREAL: 1.572 KM
2
VERDENS STÆRKESTE BY
FOR 8. ÅR I TRÆK!
Målt på
• Livskvalitet
• Forskning
• Miljø
• Økonomi
• Kultur
• Tilgængelighed
CENTRUM FOR VERDENS-
KLASSE UNIVERSITETER
EN AF VERDENS BEDST
UDDANNEDE BYER
Boston er kendt for bioteknologiindustrier, medicinske in­
stitutioner og højt uddannelsesniveau. Ud over Harvard og
Massachusetts Institute of Technology (MIT) ligger der seks
internationalt rangerede universiteter i Boston.
I Greater Boston­området har 46 procent af alle over 25 år
minimum en bachelorgrad. Blandt disse har 42 procent en
bachelor inden for Science & Engineering.
Bydele med op til
72 %
med
min. en bachelorgrad
NR. 1 OVER BYER, DER
TILTRÆKKER FLEST UDEN-
LANDSKE INVESTERINGER
(FDI)
Londons universiteter giver udslag ift. publikationer. Univer­
sity of Oxford er stærk inden for medicin og klimateknologi,
og Cambridge inden for kunstig intelligens samt materiale­
og klimateknologi. Patenterne er ikke til stede på samme
niveau, men her er en overvægt af klima­ og materiale­
teknologi i London. Imperial College London har fokus på
naturvidenskab, ingeniørvidenskab, medicin og handel.
I perioden 2008­2018 blev der investeret 21 milliarder GBP i
nye virksomheder. 43,8 procent af kapitalen går til IT­virk­
somheder.
Regeringen tilbyder skattefordele til virksomheder, der
investerer i de risikofyldte startups. Derudover rummer
London et stort antal innovationscentre, der fungerer som
’rugekasser’ for nye startups. En undersøgelse af EU­Kom­
missionen fastslår, at London performer 20 procent bedre
end EU­gennemsnittet for innovation.
London er en international hub for finansteknologi på ni­
veau med San Francisco, i forhold til antal fintechvirksom­
heder klassificeret som ’enhjørninger’.
+ 1.000
Bioteknologi­
virksomheder i
Greater Boston­
området
USA TOP 10 - LIFE SCIENCE
1.
Boston-Cambridge
2. San Francisco Bay Area
3. San Diego
4. New Jersey
5. Raleigh­Durham
6. Washington, D.C. ­ Baltimore
7. New York City
8. Philadelphia
9. Los Angeles
10. Chicago
STIGNING I ANTALLET AF
JOBS OVER DE SENESTE 10
ÅR
35 %
inden for
biopharma­
industrien
47 %
inden for
forskning og udvik­
ling i bioteknologi
STØTTE TIL
BIOMEDICINSKFORSKNING
Hjem for
5
af
de universitets­
hospitaler, der
modtager mest
støtte fra National
Institutes of Health
(NIH)
I 2008 annoncerede guvernøren i Massachusetts en ”Life
Sciences Act”, der betød, at der over en 10­årig periode
skulle investeres 1 billion USD til at styrke og udvikle sta­
tens rolle inden for bioteknologiindustrien.
Ifølge Massachusetts Biotechnology Education Foundation
var der flere end 70.000 jobs inden for life science­industri­
en i 2017.
Med udgangspunkt i antal publikationer og patenter gør
Boston sig særligt gældende inden for farmaceutisk tek­
nologi, medicinsk teknologi og bioteknologi.
6
universiteter inden for
top-100
i verden
STÆRKE BETINGELSER
FOR IVÆRKSÆTTERE OG
STARTUPS
• Stor koncentration af
venture kapital
• Skattefordele til
investeringsvirksomheder
• Mange innovationscentre
IT-SEKTOR I VÆKST
Hastig udvikling
inden for
finansteknologi,
kunstig intelligens
og cybersikkerhed
20
21
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0012.png
San Francisco Bay Area – Silicon Valley
INDBYGGERTAL: 7,1 MILLIONER
AREAL: 18.000 KM²
MODTAGER 45 % AF AL
VENTURE KAPITAL I USA
Shanghai m. Suzhou, Nanjing og Hangzhou
INDBYGGERTAL: 150 MILLIONER (YANGTZE-FLODDELTAET)
AREAL (SHANGHAI): 6.340 KM
2
27 MILLIONER INDBYGGERE
OG MEST BEFOLKEDE BY I
KINA
TEKNOLOGIPARKEN
ZHANGJIANG HI-TECH PARK
• Life science
• Software
• Informationsteknologi
Årlig jobvækst i
tech­sektorerne
på
5 %
50 %
af arbejds­
styrken har min. en
bachelorgrad
San Francisco Bay Area havde i 2017 et BNP på 837
milliarder USD, hvilket gør området til verdens 19. største
økonomi.
Boston Consulting Group har identificeret seks fakto­
rer, som kan siges at medvirke til Silicon Valleys succes:
tilstrækkelig human kapital, tilstrækkelig finansiel kapital,
et stærkt universitetssystem, et stærkt virksomhedsmiljø,
tilstrækkelig fysisk og professionel infrastruktur og en
kultur, der fordrer innovation.
Stanford Universitys afdelinger for S&E ligger i toppen af
verdenseliten, hvilket bl.a. gælder klimateknologi, computer
science, bioteknologi samt mange af ingeniørvidenska­
berne, herunder elektronik og mekanik.
Et andet af verdens bedste universiteter er University of
California – Berkeley, der udmærker sig på områder som
kemi, fysik, bioteknologi og klimateknologi.
Silicon Valley er især dominerende inden for robottek­
nologi, kunstig intelligens og klimateknologi. Den eneste
position, hvor området ikke lader til at markere sig, er
inden for fødevareteknologien.
I 2016 blev Shanghai vært for landets første nationale
science­center, der muliggør forskning inden for life scien­
ce, supercomputere og applikationer i integrerede kreds­
løb, kunstig intelligens og biomedicin.
For at blive en hub inden for kunstig intelligens (AI) har
Shanghai tiltrukket mere end 1.000 AI­virksomheder og
mere end 3.000 AI­relaterede virksomheder med omkring
100.000 ansatte.
Zhangjiang Hi­Tech Park er en teknologipark, der spe­
cialiserer sig inden for life science, software og informa­
tionsteknologi. I 2009 var der 110 forsknings­ og udvik­
lingsinstitutioner, 3.600 virksomheder og 10.000 ansatte i
teknologiparken.
I 2016 genererede regionen et BNP på 2,76 trillioner USD,
hvilket gør regionen til den rigeste pr. indbygger i Kina.
De prioriterede industrier inkluderer marine­ og højtek­
nologiske skibe, elbiler, avancerede jernbaner, medicinsk
teknologi, luft­ og rumfart samt informations­ og kommuni­
kationsteknologi.
Publikationer og patenter handler primært om medicinsk
teknologi, avanceret materialeteknologi og kunstig intelligens.
Kinas højeste BNP
på
486 billioner
USD
i 2018
ANDEL AF PATENTER, USA
17,3 %
ARBEJDSLØSHEDSRATE
3,7 %
1,9 %
3,4 %
MÅLSÆTNING OM AT
BLIVE FØRENDE INDEN FOR
KUNSTIG INTELLIGENS (AI)
GLOBALT, FINANSIELT
HANDELS- OG
SØFARTSCENTRUM
Største
frihandelszone
på det kinesiske
fastland
5,5 %
SF Bay
Area
New York
4,6 %
Los
Angeles
3,9 %
Boston
SF Bay Area
Californien
USA
BEDSTE OMRÅDER FOR
IVÆRKSÆTTERI, 2020
1. Silicon Valley
2. New York City
3. London
4. Beijing
5. Boston
6. Tel Aviv
7. Los Angeles
8. Shanghai
9. Paris
10. Berlin
EPICENTER FOR
ERHVERVSGIGANTER
+30 UNIVERSITETER
HUSER SHANGHAI STOCK
EXCHANGE,
der er den største børs i Kina
og den femtestørste i verden
Heriblandt top­
universiteterne:
Fudan University
Shanghai Jiao Tong
University (SJTU)
Seoul
INDBYGGERTAL: 25,7 MIILLIONER
AREAL: 605 KM²
SYDKOREA ER NR. 1 I
VERDEN I INVESTERINGER
I R&D
FØRENDE I
UDDANNELSESNIVEAU
70 %
af
24­35­årige har
gennemført en
videregående
uddannelse
Sydcalifornien – Los Angeles til San Diego
INDBYGGERTAL: 24 MILLIONER
AREAL: 146.347 KM²
Ministeriet for Information og Kommunikation i Sydkorea
har i 2020 over 20 milliarder USD til at investere i R&D,
hvilket skal bruges i de fremadstormende industrier for
kunstig intelligens, bioteknologi, 5G­netværksteknologi og
rumteknologi.
Derudover var Sydkorea i 2019 det land, der ansøgte om
femteflest patenter i forhold til landets BNP, kun overgået
af Kina, USA, Tyskland og Japan.
Siden opstarten i 2005 er Pan­Gyo Tech Valley, en hub for
R&D og startups inden for teknologisektoren, blevet hjem­
sted for over 1.200 virksomheder, der i 2017 årligt omsatte
for 64 milliarder USD og samlet set har over 60.000 ansat­
te.
I forhold til patenter gør Seoul sig særligt gældende inden
for farmaceutisk teknologi samt fødevare­ og robottekno­
logi.
PRODUCERER FLERE PH.D.ER
END ANDRE OMRÅDER I USA
SILICON BEACH SOM NY
TEKNOLOGI-HUB
Høj livskvalitet
Lave
ejendomsudgifter
Stor divers
arbejdsstyrke
3 AF VERDENS BEDSTE
UNIVERSITETER I SOCAL
HJEMSTED FOR 28 FORTUNE
500 VIRKSOMHEDER
SoCal havde i 2018 et BNP på 1,7 billioner og samme år en
BNP­vækst på 2,7 procent.
SoCal producerer flere ph.d.­dimittender inden for teknologi
end resten af USA.
På både publikations­ og patentomådet gør SoCal sig
gældende inden for bioteknologien, hvor der ofte findes
teknologiklynger omkring universiteterne CalTech, UCLA og
UCSD samt Silicon Beach.
Derudover er robotteknologi fremherskende i området,
hvor det igen er universitetsområderne, som driver udvik­
lingen.
Life science­virksomheder beskæftiger over 122.000 i Los
Angeles­området og indsamlede i 2018 over 234 millioner
USD i venture kapital.
4,55 %
af BNP
HJEMSTED FOR 13/16
FORTUNE 500 GLOBAL
VIRKSOMHEDER I SYDKOREA
DIMITTENDER FRA
SKY-UNIVERSITETERNE
DOMINERER LEDELSEN AF
SYDKOREAS ERHVERVSLIV
Seoul
N. University
Korea
University
Yonsei
University
STORT FOKUS PÅ
IVÆRKSÆTTERI
Adskillige
innovations-
clusters
i Seoul
Investering på
1,6 mia. USD
i
startups i Seoul
VERDENS 5. STØRSTE
CENTRUM FOR
PATENTANSØGNINGER
Alle i
top 30
mht. at
kapitalisere viden
STOR BIOTEKNOLOGI- OG
LIFE SCIENCE-ZINDUSTRI
UCSD nr. 1
i USA til
at skabe startups
CalTech nr. 1
i USA
til patenteringer
22
23
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0013.png
KAPITEL 3
Det sydtyske område/Schweiz (Zürich-Basel)
INDBYGGERTAL: 26,1 MILLIONER
AREAL: 120.000 KM
2
DEN BLÅ BANAN
MÜNCHEN ER FØRENDE
CENTER I SYDTYSKLAND
INDEN FOR
Bilindustri
Elektroteknik
Informations­
teknologi
Bioteknologi
ET GLOBALT PERSPEKTIV PÅ 11 STRATEGISKE
”Den blå banan” er betegnelsen for Europas mest industri­
aliserede område fra Manchester i nord, over London og
kanalen, ned langs Rhinen til det sydlige Tyskland, over
Schweiz til Milano i Norditalien. Det sydtyske område/
Schweiz er et af tyngdepunkterne.
Sydtyskland, og byerne Zürich og Basel, markerer sig sær­
ligt inden for kunstig intelligens, farmaceutisk teknologi og
robotteknologi.
15 procent af Tysklands bioteknologivirksomheder ligger i
München, hvor også 30 procent af landets lægemiddelud­
vikling finder sted.
Schweiz blev i 2019 kåret til at være det mest innovative
land i Global Innovation Index for niende år i træk. Næsten
halvdelen af arbejdsstyrken i Schweiz er ansat i videnstun­
ge industrier, og high­tech­produkter spiller en vigtig rolle i
landets økonomiske succes og omdømme.
Zürich har førende industriclusters inden for life science,
informations­ og kommunikationsteknologi samt maskin­
og elektroteknik. Baselregionen huser op mod 700 life
science­virksomheder med 33.900 ansatte.
England ­ Sydtyskland ­
Frankrig ­ Schweiz ­
Norditalien
SCHWEIZ
• Verdensførende
universiteter inden
for science og
teknologi
• Investerer 3 %
af landets BNP
på forskning og
innovation
BASEL
• Schweiz’ ældste
universitetsby
• Kendt for sin kemi­
og farmaindustri
• Hjem for
Hoff-
mann-La Roche
og
Novartis
ZÚRICH
TEKNOLOGI-
OMRÅDER
AVANCEREDE MATERIALER
BIOTEKNOLOGI
FARMACEUTISK TEKNOLOGI
FØDEVARETEKNOLOGI
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
25
•
1/3
af byens rig­
dom kommer fra
finanssektoren
•
1/11
jobs i Schweiz
findes i Zúrich
•
Industriclusters:
life science, IKT
+ maskin­ og
elektroteknik
Tokyo
INDBYGGERTAL: 36 MILLIONER
AREAL: 2.188 KM²
TILBYDER INCITAMENTER
FOR INTERNATIONALE
VIRKSOMHEDER
Hurtigere
behandling af
patentansøgninger
Skattefordele
Mulighed for subsidier
i startup­fasen
FØRENDE HUB FOR IOT-
OG ROBOTTEKNOLOGI
– SÆRLIGT I INDUSTRIEN
VERDENS STØRSTE
METROPOLITANE OMRÅDE
37 millioner
indbyggere
Verdens
15.
største
økonomi
KLIMATEKNOLOGI
Tokyo har verdens tredjestørste børs med en markedsvær­
di på 3,8 billioner USD. Verdens første børs for blockchain
og kryptovaluta åbnede i Tokyo i 2018.
Bystyret i Tokyo tilbyder fordelagtige vilkår til finanstekno­
logivirksomheder, som opretter afdelinger i Tokyo, hvor der
gives subsidier til at dække udgifter i en opstartsperiode.
Tokyo har specielle erhvervszoner med det formål at give
incitamenter til internationale virksomheder til at opret­
te regionale hovedkvarterer eller R&D­centre i områder i
Tokyo.
Japan, og Tokyo især, går forrest i udviklingen inden for
’Internet of Things’ (IoT), og indtægterne fra IoT­teknologi
i Japan er mere end fordoblet siden 2013. Inkorporation
af IoT i sundhedsteknologi skal bl.a. bruges til at tackle
Japans demografiske problemer med en kraftigt aldrende
befolkning.
Regionens publikationer omhandler i høj grad bioteknologi
og farmaceutisk teknologi.
KUNSTIG INTELLIGENS
LYDTEKNOLOGI
MEDICINSK TEKNOLOGI
ROBOTTEKNOLOGI
VANDTEKNOLOGI
VINDTEKNOLOGI
ET CENTRUM FOR VERDENS
STØRSTE VIRKSOMHEDER
Hjem for
38
Fortune 500 Global
virksomheder
STORT FOKUS PÅ R&D
– BÅDE POLITISK OG
ERHVERVSMÆSSIGT
HØJ KVALITET I
UDDANNELSER INDEN
FOR NATUR- OG
INGENIØRVIDENSKABERNE
24
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0014.png
Læsevejledning
I dette kapitel gennemgås hvert af de 11 teknologiområder i forhold til patent- og publikations-
aktivitet. For hvert område redegøres for, hvor meget teknologiområdet fylder både i Danmark
og i en international sammenhæng, og de førende globale såvel som danske aktører inden for
området identificeres og præsenteres i tabeller og på hotspotkort.
11 STRATEGISKE TEKNOLOGIOMRÅDER
midten af hvert teknologihjul er anført teknologiområ­
dets styrkeforholdstal i forhold til top 30 Science &
Engineering­regionerne.
Som i afgrænsningen af teknologiområdet gælder de
store tals lov, og uanset at der kan være upræcisheder i
tabellerne, er de bygget på et stort datamateriale, så de
overordnede mønstre er troværdige.
De 11 strategiske teknologområder er, som tidligere
beskrevet, udvalgt med inspiration fra IRIS Groups
kortlægning over danske styrkepositioner, som Er­
hvervsfremmebestyrelsen har anvendt (IRIS Group 2019).
Ni af de 11 områder er således områder, hvor Danmark
forventes at stå stærkt. Det gælder: Avancerede mate­
rialer, bioteknologi, farmaceutisk teknologi, fødevaretek­
nologi, klimateknologi, lydteknologi, medicinsk teknologi,
vandteknologi og vindteknologi. Disse ni områder er
suppleret med yderligere to områder: Robotteknologi og
kunstig intelligens, der begge er teknologiområder, der
er med til at forme og forandre en lang række teknologi­
og applikationsområder og dermed må forventes at få
stor indflydelse i fremtiden.
Afgrænsning af teknologiområderne
For hvert teknologiområde er anført,
hvor mange patenter der er udtaget
globalt, og hvor stor en del heraf, der
er danske. Der er alene medtaget pa­
tenter, der er udtaget siden år 2000,
og som minimum er citeret fem
gange. Kriterierne med nyere patenter og mindst fem
citeringer betyder, at der vises færre patenter, end der i
virkeligheden er, men også at det er gyldige patenter, og
at det formentlig er de patenter, der har størst indflydel­
se på den teknologiske udvikling.
PATENTER
Hotspotkort over de mest patenterende
områder i verden
Det er ikke helt enkelt at afgrænse og indkredse de
relevante teknologier, der hører til de strategiske
teknologiområder. Patenter registreres i internationale
patentdatabaser, der er bygget op omkring tusindvis af
teknologikoder. Det er ikke muligt at foretage en eksakt
afgrænsning af områderne, men de anvendte tech mi­
ning­metoder og de store datamængder er robuste over
for de begrænsninger, der ligger i søgemulighederne.
Således træder mønstre og tendenser frem, uanset at
søgningen ikke er helt præcis.
Globale patenter 1990-2016
Teknologiområderne varierer i størrelse
For hvert teknologiområde indgår en graf med en kurve,
der viser den globale patentudvikling inden for patent­
området i perioden 1990­2016. Her er samtlige patenter
uanset alder og antal citeringer medtaget. For samt­
lige teknologiområder ses en eksplosiv vækst i antal
patenter. Fordoblingstiden er anført i figurteksterne. Det
hastigst voksende område er kunstig intelligens med en
fordobling i antal af patenter mellem 2014 og 2016. Den
næststejleste udvikling ses for robotteknologi med en
fordobling i antal af patenter i perioden 2013­2016.
Hotspotkortene er dannet ved at vælge de 10.000 mest
citerede, publicerede patenter som udtryk for, hvor den
teknologiske tyngde er størst. Blandt patenterne er
adresseinformationen udtrukket fra oplysninger om
patentets ejer (”assignee”), hvilket typisk er en virksom­
hed eller en vidensinstitution. Ved flere patentejere er
kun den første adresse placeret. Kortet læses som et
varmekort, så hvor det lyser rødt, er der en høj koncen­
tration af publicerede patenter, hvor det lyser gult lidt
færre, og hvor det lyser grønt endnu færre. Farvelæg­
ningen er vægtet med antallet af citeringer for patenter­
ne, så de mest citerede patenter vejer mest i genererin­
gen af kortet.
STYRKEFORHOLD
Danmarks teknologiske tyngde inden for de
11 strategiske teknologiområder belyses ved
hjælp af et såkaldt top 30­styrkeforhold.
Her sammenlignes patentaktiviteten pr.
capita i Danmark med patentaktiviteten pr.
capita i top 30­regionerne.
Styrkeforhold = 1
➞
Danmark udtager lige så mange paten­
ter pr. capita som top 30­S&E­regionerne
Styrkeforhold > 1
➞
Danmark udtager flere patenter pr.
capita end top 30­S&E­regionerne
Teknologiområdernes størrelse varierer. Avancerede
materialer er med 962.781 globale patenter det absolut
største, mens vindteknologi med blot 17.411 er det klart
mindste. Det gælder for samtlige de fire teknologiom­
råder (bioteknologi, fødevareteknologi, lydteknologi og
vindteknologi), som Danmark står stærkest inden for, at
de hører til de mindste områder hver især med færre
end 60.000 globale patenter (siden år 2000 og med fem
citeringer). Det er tænkeligt, at nogle af de øvrige tekno­
logiområder kunne have været afgrænset mere snæ­
vert og i højere grad have afspejlet danske specialer.
Identifikation af førende aktører
For hvert teknologiområde er opgjort en top 10­liste
over danske patentejere. Her er alene medtaget nyere
patenter med mindst fem citeringer. Patentejere kan
både være virksomheder, videnskabelige institutioner
og privatpersoner.
Derudover indgår der for hvert teknologiområde to
tabeller, der identificerer hhv. de mest patenterende
virksomheder og de mest patenterende universiteter og
institutioner globalt, i Europa, Nordamerika, Asien og ’an­
dre’ opgjort efter patentejers (assignee) adresse. Tabel­
lerne er baserede på nyere patenter (siden 2000) med
mindst fem citeringer. Efter virksomheds­/institutions­
navne er anført, hvor mange patenter den pågældende
aktør har udtaget. Tabellerne reflekterer oplysningerne i
patentdatabaserne, hvor aktørerne er klassificeret efter,
om de er virksomheder eller forskningsinstitutioner.
Ligesom virksomheder kan optræde flere gange, fordi
deres navn ikke altid er stavet ens, eller de har forskel­
lige afdelinger, kan virksomheder også være forskelligt
registreret og i enkelte tilfælde optræde i begge tabeller.
For hvert teknologiområde er der
anført, hvor mange videnskabelige
publikationer der er fundet inden
for området siden år 2000, og hvor
mange af disse der er danske. Der­
udover indgår der en graf, der viser
udviklingen over tid. I teksten er anført, hvor stor en pro­
centdel af den globale videnskabelige publikationer der
frembringes med dansk deltagelse, samt hvordan dansk
forskning placerer sig i en international sammenligning
(nationer) målt på publikationer pr. 1.000 indbyggere.
PUBLIKATIONER
Styrkeforhold < 1
➞
Danmark udtager færre patenter pr.
capita end top 30­S&E­regionerne
Styrkeforholdstallet i relation til de 30
førende S&E­regioner er anført i midten af
teknologihjulet.
For hvert teknologiområde indgår en graf,
der viser styrken i relation til de ti mest
patenterende lande opgjort pr. capita. Den
optrukne linje ved 1 markerer punktet, hvor
danske styrker svarer til styrken i verdens
ti førende lande inden for teknologiområdet.
Den mørkeblå kurve er udtryk for den rela­
tive danske andel af patenter pr. år, mens
den lyseblå kurve viser den akkumulerede
relative andel af danske patenter siden
1980.
Identifikation af førende aktører
I tillæg til tabellerne, der identificerer de internationalt
førende patenterende aktører, er der anført en tabel
over de mest publicerende institutioner.
Teknologihjul – et sanity-check i forhold til
afgrænsning
Hotspotkort over de mest publicerende
områder i verden
For alle teknologiområderne er der genereret et ”tekno­
logihjul”. Hjulets primære funktion er en kvalitativ
validering af de patenter, der indgår i analysen. Teknolo­
gihjulene bygger på en tekstanalyse af de 10.000 nyeste
patenter med mindst fem citeringer. Teknologihjulet skal
læses som en visualisering af den pulje af teknologier,
der indgår i analysen, og tjener således i højere grad
som et sanity­check end som et selvstændigt resultat. I
Parallelt med hotspotkortet, der lokaliserer, hvor der
patenteres mest inden for teknologiområdet, er der for
hvert teknologiområde udarbejdet et hotspotkort, der vi­
ser, hvor videnskabelige publikationer produceres. Kortet
er blevet til på baggrund af de 2.000 mest citerede vær­
ker siden år 2000, og de fleste kort bygger på 4­6.000
adresseoplysninger. Adresserne er vægtet med antallet
af citationer, så de væsentligste værker vejer tungest i
visualiseringen.
26
27
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0015.png
1
AVANCEREDE
MATERIALER
Mea
sure
men
t
Styrkeforhold
0,27
Top 30­S&E­regioner
0,37
Top 10­nationer (2016)
Styrke i forhold til verdens 10 stærkeste nationer
1,00
0,85
0,70
1,00
0,85
0,70
Dansk relativ andel af patenter pr. år
0,55
0,40
0,25
Dansk relativ andel af alle patenter siden 1980
0,10
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016
Antal danske patenter pr. capita i for­
hold til patenter pr. capita i de ti mest
patenterende lande.
Den optrukne linje ved 1 markerer
punktet, hvor danske styrker svarer til
styrken i verdens ti førende lande inden
for teknologiområdet.
De ti mest patenterende lande er: Kina,
Japan, USA, Tyskland, Korea, Rusland,
Frankrig, Taiwan, Sverige, Danmark.
Teknologiudviklingen er i udpræget
grad domineret af Kina, Japan og USA.
Til trods for, at Danmark er det 10. mest
patenterende land i verden, er styrke­
forholdet stadig under 1.
Sensor
Avancererede materialer
0,55
Un
it
.
Imag..
icle
Veh
M
ea
su
re
m
en
t
Te
st
in
g
Lig
ht
ge
Imansor
Se
0,40
g
Teknologiområdet
rin
to ice
i
Til afgrænsning af teknologiområdet er
on v
M De
ing
r
der taget udgangspunkt i en analyse fra
ito
on evice
M D
den internationale patentorganisation
tion
tec
World Intellectual Property Organisation
De
dule
(WIPO) (Schmoch 2008), hvor teknolo­
Mo
ent
urem
Meas
ht
Lig
Ima
Da ge
ta
e
ag
Im
Detec
tion
De
vic
e
0,25
0,10
Subs
trate
Circuit
Light
on
rati
Configu
Vehicle
ent
urem
eas
M
ring
nito
Mo
tem
Sys
0,27
Utili
ty
Model
Tec
hn
Fie ical
ld
Position
Struct
ure
La
ye
r
giområdet omfatter en række måle­
teknikker, overfladeteknologier samt
mikro­ og nanoteknologier. Avancere­
de materialer er det største teknologi­
område, der er medtaget i analysen.
Patenter
siden 2000 med 5 citeringer
962.781
Globalt
2.110
Danske
0,22 %
Patenter 1990-2016
300.000
250.000
Antal patenter
200.000
Publicerede patenter
150.000
100.000
50.000
Med henblik på at illustrere interessen
og aktiviteten inden for teknologiom­
rådet er alle publicerede patentfamilier
medtaget uanset gyldighed og type.
Det samlede antal patenter er mere
end fordoblet fra 2009­2016. Udviklin­
gen i antallet af danske patenter viser
også en markant stigning i perioden.
Film
r
so
en
S
M
o
De nito
vi rin
Up
ce g
En per
d
Co
at
in
g
or
ns
Se
Modu
le
Med et styrkeforhold på 0,27 i forhold
til de 30 stærkeste S&E­regioner og
et styrkeforhold på 0,37 i forhold til top
10­nationerne er avancerede materialer
tilsyneladende ikke et teknologiområde,
hvor Danmark står særlig stærkt internatio­
nalt set, om end Danmark faktisk er det 10. mest
patenterende land i verden.
Styrkeforhold
te
Pla
er
Lay
sin
Re
le
Simp ure
t
Struc
Teknologihjulet er en tekstanalyse baseret på de 10.000 nyeste patenter
med mindst fem citeringer inden for teknologiområdet avancerede
materialer. Teknologiområdet relaterer sig til karakterisering, måling,
overfladeteknologi, mikrostrukturer og nanoteknologi.
Top 10-patentejere i Danmark
Novo Nordisk
Vestas Wind Syst
DTU
Measuring
Device
Patenter
De danske patenter inden for avancerede materialer ud­
gør 0,22 procent af verdens patenter. Blandt de førende
danske patentejere optræder Novo Nordisk, Vestas, DTU
og Danfoss.
Teknologiudviklingen er i høj grad domineret af Kina
fulgt af Japan og USA. I 2015 udtog Kina 140.000 paten­
ter svarende til syv gange så mange som amerikanske
virksomheder og 20 gange så mange som danske
virksomheder.
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
Publikationer
siden 2000
4.832.134
Globalt
21.812
Danske
0,45 %
Publikationer 2000-2016
350.000
300.000
250.000
200.000
Beregninger baseret på 4.832.134
identificerede publikationer om avan­
cerede materialer globalt fra år 2000ff
i SCOPUS.
Danfoss
Dako
Coloplast
Kamstrup
Novozymes
Radiometer
Siemens
Publikationer
Antal publikationer
0,45 procent af den globale, videnskabelige litteratur
fra 2000 og frem er publiceret med dansk deltagelse.
Opgøres antallet af publikationer pr. 1.000 indbyggere
indtager Danmark med 3,73 publikationer pr. 1.000 dan­
skere en international 13. plads.
Videnskabelige publikationer
150.000
100.000
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Publicerede patenter siden år 2000 med mindst fem citeringer.
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
28
29
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0016.png
AVANCEREDE MATERIALER
1
Førende patenterende virksomheder
GLOBALT
1. Panasonic 8.642
2. Nihon Denso 7.418
3. Toshiba 6.075
4. Canon Kaushiki Kaisha 5.985
5. Seiko Epson 5.705
6. Fujifilm 5.682
7. Samsung Electronics 5.628
8. Hitachi 5.508
9. Toyota 5.505
10. Robert Bosch GmbH 5.333
Science & Engineering-hotspots
ASIEN
1. Panasonic 7.850
2. Nihon Denso 6.573
3. Toshiba 5.835
4. Canon Kaushiki Kaisha 5.796
5. Seiko Epson 5.471
6. Fujifilm 5.401
7. Hitachi 5.337
8. Toyota 5.218
9. Mitsubishi Electric 5.009
10. Samsung Electronics 4.405
EUROPA
1. Robert Bosch GmbH 4.426
2. Siemens 3.070
3. Philips 2.993
4. BASF 1.351
5. Siemens Healthcare 1.349
6. Infineon Technologies 1.229
7. DaimlerChrysler 1.001
8. ASML Holding 866
9. ABB Group 828
10. Nokia 753
USA/CANADA
1. General Electric 5.103
2. Applied Materials 4.034
3. 3M Innovative Properties Co
3.206
4. IBM 3.185
5. Honeywell 2.858
6. Schlumberger 2.303
7. Hewlett Packard Enterprise
1.968
8. Intel 1.886
9. Agilent Technologies 1.718
10. Boeing 1.571
ANDRE
1. Samsung Electronics 1.957
2. Nihon 1.657
3. Robert Bosch GmbH 1.519
4. Panasonic 1.430
5. GlobalFoundries 1.363
6. General Motors 1.160
7. Siemens 763
8. Honeywell 672
9. Applied Materials 639
10. Samsung Electro­Mechanics
561
Patenter avancerede materialer
Førende patenterende virksomheder siden år 2000 opgjort efter patentejers (assignee) adresse. Kun patenter citeret af mindst fem andre patenter
indgår. Kilde: Teknologisk Institut, søgt i patentdatabaser i perioden december 2019 ­ februar 2020.
Førende patenterende universiteter og forskningsinstitutioner
GLOBALT
1. Tsinghua University 2.623
2. Zhejiang University 2.560
3. University of California 2.363
4. Nat. Inst. of Adv. Indust. Sci.
and Tech. 2.060
5. Beihang University 1.897
6. Shanghai Jiao Tong
University 1.616
7. Harbin Institute of
Technology 1.578
8. Southeast University 1.530
9. Fraunhofer Institutes 1.252
10. Tianjin University 1.248
EUROPA
1. Fraunhofer Institutes 1.189
2. CNRS 818
3. Max Planck Institutes 300
4. French Institute of Petroleum
296
5. INSERM 221
6. Institut Pasteur 149
7. Forschungszentrum Jülich
128
8. Commisariat à l’Ènergie 120
9. École Polytechn. Féd. de
Lausanne 117
10. ETH Zürich 101
USA/CANADA
1. University of California 2.261
2. Massachusetts Institute of
Technology 1.220
3. Stanford University 870
4. California Institute of
Technology 794
5. University of Texas 751
6. Harvard University 646
7. Johns Hopkins University 603
8. University of Illinois Board of
Trustees 403
9. University of Michigan 384
10. University of Washington 345
ASIEN
1. Tsinghua University 2.590
2. Zhejiang University 2.558
3. Nat. Inst. of Adv. Indust. Sci.
and Tech. 1.965
4. Beihang University 1.894
5. Shanghai Jiao Tong
University 1.614
6. Harbin Institute of
Technology 1.577
7. Southeast University 1.529
8. Tianjin University 1.248
9. Xi'an Jiaotong University 1,156
10. Jilin University 1.088
ANDRE
1. Industrial Technology
Research Institute 756
2. Electron. and Telecom.
Research Inst. 365
3. University of California 337
4. Korea Institute of Science
and Technology 260
5. Toyota Central R&D Labs. 255
6. Nat. Inst. of Adv. Indust. Sci.
and Tech. 157
7. Fraunhofer­Gesellschaft 153
8. California Institute of
Technology 122
9. Yissum Research Dev. Comp.
of the Hebrew Univ. 121
10. Council of Scientific and
Industrial Research 115
Kortet er dannet på baggrund af adresseinformation fra de 10.000 mest citerede, publicerede patenter. Farvelægningen er vægtet med antallet af cite­
ringer for patenterne, så de mest citerede patenter vejer tungest i genereringen af kortet. Kilde: Teknologisk Institut søgt i patentdatabaser i december
2019 ­ februar 2020.
Publikationer avancerede materialer
Førende patenterende universiteter og forskningsinstitutioner siden år 2000 opgjort efter patentejers (assignee) adresse. Kun patenter citeret af mindst
fem andre patenter indgår. Kilde: Teknologisk Institut, søgt i patentdatabaser i perioden december 2019 ­ februar 2020.
Mest publicerende institutioner
GLOBALT
1. Chinese Academy of
Sciences 148.005
2. Ministry of Education China
106.431
3. Russian Academy of
Sciences 65.553
4. CNRS Centre National de
la Recherche Scientifique
61.875
5. Tsinghua University 39.617
6. University of Chinese
Academy of Sciences 39.436
7. Harbin Institute of
Technology 32.047
8. Tohoku University 30.739
9. University of Tokyo 30.029
10. Zhejiang University 28.435
EUROPA
1. CNRS Centre National de la
Recherche Scientifique 61.831
2. Consiglio Nazionale delle
Ricerche 23.374
3. Consejo Superior de
Investigaciones Científicas
16.620
4. University of Cambridge
16.206
5. ETH Zürich 14.864
6. Swiss Federal Inst. of Tech.
EPFL, Lausanne 14.666
7. Imperial College London
14.160
8. Polish Academy of Sciences
13.242
9. The Royal Institute of
Technology KTH 12.728
10. Delft University of
Technology 12.563
USA/CANADA
1. Massachusetts Institute of
Technology 19.533
2. Georgia Institute of
Technology 18.197
3. University of California,
Berkeley 15.170
4. Pennsylvania State
University 14.979
5. Oak Ridge National
Laboratory 14.959
6. University of Illinois at
Urbana­Champaign 13.185
7. University of Michigan, Ann
Arbor 13.018
8. Nat. Institute of Standards
and Tech. 12.780
9. Stanford University 12.659
10. The University of Texas at
Austin 11.593
ASIEN
1. Chinese Academy of
Sciences 147.923
2. Ministry of Education China
10.6313
3. Tsinghua University 39.596
4. University of Chinese
Academy of Sciences 39.420
5. Harbin Institute of
Technology 32.025
6. Tohoku University 30.729
7. University of Tokyo 30.012
8. Zhejiang University 28.420
9. Shanghai Jiao Tong
University 27.152
10. Central South University
26.429
ANDRE
1. Russian Academy of
Sciences 49.681
2. National Academy of
Sciences in Ukraine 12.356
3. Siberian Branch, Russian
Academy of Sciences 11.412
4. Lomonosov Moscow State
University 10.240
5. Universidade de Sao Paulo ­
USP 9.906
6. Indian Institute of Science,
Bengaluru 7.666
7. Universiti Sains Malaysia
7.041
8. Indian Institute of Technology
Kharagpur 6.924
9. Universidad Nacional
Autónoma de México 684
10. University of New South
Wales UNSW Australia 6.067
Mest publicerende institutioner efter geografi siden 2000. Alene publikationer med mindst fem citationer er medtaget. Tallet angiver antal publikationer
inden for teknologiområdet, der kan henføres til de nævnte institutioner. Kilde: TI søgt i Scopus i december 2019 ­ februar 2020.
Kortet er dannet på baggrund af adresseinformation om forfatterne bag de 2.000 mest citerede publikationer siden år 2000. Farvelægningen er vægtet,
så de mest citerede publikationer vejer tungest i genereringen af kortet. Kilde: Teknologisk Institut søgt i Scopus i december 2019 ­ februar 2020.
30
31
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0017.png
2
BIOTEKNOLOGI
Bioteknologi
Styrkeforhold
2,70
Top 30­S&E­regioner
4,91
Top 10­nationer (2016)
Styrke i forhold til verdens 10 stærkeste nationer
8
7
6
5
Dansk relativ andel af patenter pr. år
8
7
6
5
4
3
Dansk relativ andel af alle patenter siden 1980
2
1
0
Antal danske patenter pr. capita i for­
hold til patenter pr. capita i de ti mest
patenterende lande.
Den optrukne linje ved 1 markerer
punktet, hvor danske styrker svarer til
styrken i verdens ti førende lande inden
for teknologiområdet.
De ti mest patenterende lande er:
Kina, USA, Japan, Sydkorea, Rusland,
Tyskland, Frankrig, Holland, Schweiz,
Storbritannien. Teknologiudviklingen er i
udpræget grad domineret af Kina.
r End
Uppe
Contro...
Acid
4
Cell
C
So arbo
Ba
urc n
e
ct
er
ia
..
DE
GC
.
Cell
3
ct
tra
x
tE
as
Ye
k
Tan dy
Bo
Fe
rm
e
Ta nta
nk tio
n
Fer aerob
me
nta ic
tion
Ca
rbo
...
An
del
Mo
y
ilit
Ut
Cultu
re
M
ed
ium
Wine
Fermentation
Tank
Main Raw
Materials
C.
DEG
A
RN
C.
G
DE
i...
Ac
2,70
Co
m
Raw
Material
Bioteknologi er afgrænset til at omfatte
r
a
områder som genteknologi, organiske
ltiv
Cu
komponenter, råvarer samt proces­
an
ybe t
teknologi. Overlappet til farmaceutisk
So lan
P
teknologi er stort, men her frasorteret
Maize ai...
M
ty,
og behandlet separat.
Varie
Med et styrkeforhold på 2,70 i forhold
til de 30 stærkeste S&E­regioner og
et styrkeforhold på 4,91 i forhold til
top 10­nationerne er bioteknologi klart
et teknologiområde, hvor Danmark står
meget stærkt i en international sam­
menligning.
Teknologiområdet
2
1
0
Teknologihjulet er en tekstanalyse baseret på de 10.000 nyeste patenter
med mindst fem citeringer inden for teknologiområdet bioteknologi rela­
terer sig til områder som genteknologi, organiske komponenter, råvarer
og procesteknologi. Farmaceutisk teknologi er ikke medtaget.
Danmark har en flot førerposition inden for
bioteknologi med 3­8 gange så mange pa­
tenter pr. capita siden 1980, som de øvrige mest
patenterende lande har. Når forholdet er dykket
en smule i de senere år, er forklaringen Kinas stærke
vækst. Kina publicerede alene i 2015 mere end 9.000
patenter, som hver er blevet citeret fem gange eller
mere – det er knap tre gange så mange patenter, som
danske patentejere har udtaget på bioteknologi.
Antal patenter
po
sit
ion
s
ow
oll
F
in
g
St
ep
s
Pl
an
t
Fer
m
tat en-
ion
Prepara
-
tion
Top 10-patentejere i Danmark
Novozymes
Novo Nordisk
Danisco
Novozymes
North America
Chr. Hansen
DuPont Nutrition
& Biosci.
Inbicon
Santaris Pharma
AAU
Søren Flensted
Lassen
Antal publikationer
0
Publicerede patenter siden år 2000 med mindst fem citeringer.
re
ltu
Cu
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016
arts
nt
P
Pla
Patenter
Styrkeforholdet
siden 2000 med 5 citeringer
40.177
Globalt
887
Danske
2,21 %
Patenter 1990-2016
20.000
Med henblik på at illustrere interessen
og aktiviteten inden for teknologiom­
rådet er alle publicerede patentfamilier
medtaget uanset gyldighed og type.
Det samlede antal patenter er mere
end fordoblet fra 2010­2016. Udviklingen
i antallet af danske patenter viser også
en markant stigning i perioden.
DEG
C.
15.000
re
ltu tion
Cu lu
So
ion
tat
en r
rm uo
Fe Liq
tion
nta
me
Fer Tank
robic
Anaentation
e
Ferm
10.000
Publicerede patenter
5.000
Bacterial
Strain
0
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
Patenter
Der blev i alt fundet 887 nyere patenter med mindst
fem citeringer fra virksomheder med adresse i Danmark
ud af i alt 40.177 patenter på globalt plan. De danske pa­
tenter inden for bioteknologi udgør således 2,21 procent
af verdens patenter. Novozymes placerer sig som den
mest patenterende virksomhed i Europa og som nr. 2
globalt. Også Chr. Hansen optræder på top 10 i Europa.
Både DTU og Aarhus Universitet figurerer på top 10­li­
sten over førende patenterende europæiske universite­
ter og forskningsinstitutioner.
Publikationer
siden 2000
1.370.909
Globalt
15.356
Danske
1,12 %
Publikationer 2000-2016
80.000
Beregninger baseret på 1.370.909 iden­
tificerede publikationer om bioteknologi
globalt fra år 2000ff i SCOPUS.
70.000
Publikationer
60.000
Videnskabelige publikationer
50.000
50
100
150
200
1,12 procent af den globale videnskabelige litteratur er
publiceret med dansk deltagelse. Opgjort pr. 1.000 dan­
skere ligger dansk forskning på en international top 2
med 2,65 videnskabelige publikationer pr. 1.000 danske­
re, kun overgået af Schweiz.
40.000
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
32
33
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0018.png
BIOTEKNOLOGI
2
Førende patenterende virksomheder
GLOBALT
1. Monsanto 872
2. Novozymes 571
3. Pioneer Hi­Bred 435
4. Ajinomoto 355
5. DSM 248
6. DuPont Nutrition &
Biosciences 216
7. Danisco US Inc. 182
8. Stine Seed Co 144
9. BASF 126
10. Kaneka Corporation 119
Science & Engineering-hotspots
ASIEN
1. Ajinomoto 348
2. Kaneka Corporation 115
3. Kao Corporation 114
4. Sinopec 107
5. Toray industries 102
6. Japan Sci & Tech Agency 101
7. CJ Cheil Jedang 97
8. Olympus 91
9. Hitachi 75
10. SINOPEC Fushun Research
Inst. of Petrochem 65
EUROPA
1. Novozymes 516
2. Dsm 245
3. BASF 115
4. BASF Plant Science 106
5. Syngenta Participations 103
6. Evonik Degussa 91
7. Degussa 83
8. Henkel 47
9. METabolic EXplorer 47
10. Chr. Hansen Holding 46
USA/CANADA
1. Monsanto 868
2. Pioneer Hi­Bred 422
3. DuPont 214
4. Danisco US 181
5. Novozymes 148
6. Stine Seed Co 144
7. Seminis Vegetable Seeds 87
8. Genencor 82
9. Novozymes North America
80
10. ButamaxTM Advanced
Biofuels 75
ANDRE
1. BASF 1.327
2. Procter & Gamble 671
3. Bayer 617
4. Hoffmann­La Roche 606
5. Fujifilm 596
6. Merck 504
7. Samsung Electronics 457
8. AstraZeneca 440
9. Sumitomo Chemical 438
10. Ranbaxy Laboratories 403
Patenter bioteknologi
Førende patenterende virksomheder siden år 2000 opgjort efter patentejers (assignee) adresse. Kun patenter citeret af mindst fem andre patenter
indgår. Kilde: Teknologisk Institut, søgt i patentdatabaser i perioden december 2019 ­ februar 2020.
Førende patenterende universiteter og forskningsinstitutioner
GLOBALT
1. Jiangnan University 559
2. Zhejiang University 245
3. Nanjing Univ. of Tech. 192
4. University of California 167
5. Tsinghua University 155
6. Nat. Inst. of Adv. Indust. Sci.
and Tech. 151
7. China Agricultural University
147
8. South China Univ. of Tech.
142
9. Nanjing Agricultural
University 141
10. Inst. of Process Engineering,
Chinese Acad. of Sci. 139
EUROPA
1. CNRS 47
2. Fraunhofer Institutes 31
3. Forschungszent. Jülich 25
4. Max Planck Institutes 24
5. French Institute of Petroleum
22
6. Ghent University 21
7. Consejo Superior de
Investigaciones Cientificas 19
8. Technical University of
Denmark 13
9. ETH Zürich 10
10. Aarhus University 9
USA/CANADA
1. University of California 155
2. Massachusetts Institute of
Technology 97
3. Harvard University 72
4. Univ. of Florida Res. Found. 50
5. Stanford University 49
6. University of Texas 49
7. Michigan State University 43
8. North Carolina State
University 34
9. Broad Institute 33
10. Cornell Research Foundation
30
ASIEN
1. Jiangnan University 557
2. Zhejiang University 245
3. Nanjing Univ. of Tech. 192
4. Tsinghua University 153
5. China Agricultural University
146
6. Nanjing Agricultural
University 141
7. South China Univ. of Tech. 141
8. Nat. Inst. of Adv. Indust. Sci.
and Tech. 140
9. Inst. of Process Engin.,
Chinese Acad. of Sci. 139
10. Tianjin University of Science
and Technology 134
ANDRE
1. Ajinomoto 47
2. LanzaTech New Zealand 36
3. Novo Nordisk 32
4. Novozymes 32
5. CJ Cheil Jedang 28
6. Evonik Degussa 26
7. Pioneer Hi­Bred 26
8. BASF 25
9. DuPont 25
10. Dsm 24
Kortet er dannet på baggrund af adresseinformation fra de 10.000 mest citerede, publicerede patenter. Farvelægningen er vægtet med antallet af cite­
ringer for patenterne, så de mest citerede patenter vejer tungest i genereringen af kortet. Kilde: Teknologisk Institut søgt i patentdatabaser i december
2019 ­ februar 2020.
Publikationer bioteknologi
Førende patenterende universiteter og forskningsinstitutioner siden år 2000 opgjort efter patentejers (assignee) adresse. Kun patenter citeret af mindst
fem andre patenter indgår. Kilde: Teknologisk Institut, søgt i patentdatabaser i perioden december 2019 ­ februar 2020.
Mest publicerende institutioner
GLOBALT
1. Harvard Medical School
17.470
2. Ministry of Education China
17.122
3. Inserm 16.692
4. Chinese Academy of
Sciences 16.120
5. CNRS 15.879
6. National Institutes of Health,
Bethesda 14.238
7. University of Tokyo 9.509
8. Howard Hughes Medical
Institute 8.622
9. University of Toronto 8.522
10. University of California, San
Francisco 8.221
EUROPA
1. INSERM 16.666
2. CNRS Centre National de
la Recherche Scientifique
15.868
3. University College London
7.036
4. Karolinska Institutet 6.986
5. Consiglio Nazionale delle
Ricerche 6.540
6. University of Oxford 6.539
7. Consejo Superior de
Investigaciones Científicas
5.964
8. Imperial College London
5.525
9. University of Cambridge 5.415
10. Ludwig­Maximilians­
Universität München 5.119
USA/CANADA
1. Harvard Medical School
17.427
2. National Institutes of Health,
Bethesda 14.111
3. Howard Hughes Medical
Institute 8.616
4. University of Toronto 8.510
5. University of California, San
Francisco 8.206
6. University of California, San
Diego 7.857
7. VA Medical Center 6.831
8. University of California, Los
Angeles 6.562
9. University of Washington,
Seattle 6.399
10. University of Michigan, Ann
Arbor 6.335
ASIEN
1. Ministry of Education China
17.091
2. Chinese Academy of
Sciences 16.087
3. University of Tokyo 9.498
4. Kyoto University 6.320
5. Zhejiang University 5.589
6. Fudan University 5.426
7. Osaka University 5.343
8. Seoul National University
4.941
9. University of Chinese
Academy of Sciences 4.856
10. Huazhong University of
Science and Technology
4.616
ANDRE
1. Universidade de Sao Paulo ­
USP 5.764
2. Russian Academy of
Sciences 4.902
3. Tehran University of Medical
Sciences 2.532
4. University of Melbourne
2.526
5. Universidade Estadual de
Campinas 2.270
6. Lomonosov Moscow State
University 2.113
7. Universidade Federal do Rio
de Janeiro 2.064
8. Universidade Federal do Rio
Grande do Sul 2.052
9. Consejo Nacional de
Investigaciones Científicas y
Técnicas 2.050
10. Universidad Nacional
Autónoma de México 2.001
Mest publicerende institutioner efter geografi siden 2000. Alene publikationer med mindst fem citationer er medtaget. Tallet angiver antal publikationer
inden for teknologiområdet, der kan henføres til de nævnte institutioner. Kilde: TI søgt i Scopus i december 2019 ­ februar 2020.
Kortet er dannet på baggrund af adresseinformation om forfatterne bag de 2.000 mest citerede publikationer siden år 2000. Farvelægningen er vægtet,
så de mest citerede publikationer vejer tungest i genereringen af kortet. Kilde: Teknologisk Institut søgt i Scopus i december 2019 ­ februar 2020.
34
35
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0019.png
3
FARMACEUTISK
TEKNOLOGI
Compos
ition
Farmaceutisk teknologi
rder
er O
ity
Prop
ual
Styrkeforhold
0,69
Top 30­S&E­regioner
0,83
Top 10­nationer (2016)
Styrke i forhold til verdens 10 stærkeste nationer
2,00
1,75
1,50
1,25
Dansk relativ andel af patenter pr. år
2,00
1,75
1,50
1,25
1,00
0,75
Dansk relativ andel af alle patenter siden 1980
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016
Antal danske patenter pr. capita i for­
hold til patenter pr. capita i de ti mest
patenterende lande.
Den optrukne linje ved 1 markerer
punktet, hvor danske styrker svarer til
styrken i verdens ti førende lande inden
for teknologiområdet.
De ti mest patenterende lande er: Kina,
Japan, USA, Tyskland, Sydkorea, Frank­
rig, Rusland, Schweiz, Storbritannien og
Serbien. Når den danske styrkeposition,
der var helt tydelig i næsten 20 år fra
1995­2013, ser ud til at være svindende,
skyldes det især det store antal paten­
ter fra Kina.
Prepatation
De
tec
tion
Pa
Ba
rts
se
Ma
b...
Wa
nd
rE
pe
Up
Film
1,00
0,75
n
tio
ec
t
De
te
ria
l
Q
ter
s
Ga
Sa
mp
le
St Sim
ru p
ct le
ur
e
Ut
ili
ty
el
od
M
Layer
Hig..
.
Carbo
n Fib
er
Graphen
e
Coupling
Agent
y
Parts b t
Weigh
0,69
Fo
llo
wi
ng
Step
s
Farmaceutisk teknologi er det næststør­
y
ste teknologiområde, der er medtaget i
sb
art ight
P e
analysen og det område, hvor Danmark
W
udtager absolut flest patenter. Til af­
ple
Sam
grænsning er der taget udgangspunkt
i et studie fra den australske IP­orga­
PVC
C.
DEG
nisation fra 2015 (IP Australia 2015).
Farmaceutisk teknologi omfatter in­
novation både ift. proces og udvikling
af medicin. De store danske områder
er især medicin med aktive organiske
ingredienser, medicin med peptider,
sukkerrelateret medicin og medicin
med mikroorganismer og enzymer.
Teknologiområdet
0,50
0,25
0,00
0,50
0,25
0,00
ield
al
F
nic
ch
Te
Patenter
siden 2000 med 5 citeringer
871.154
Globalt
4.905
Danske
0,56 %
in n
Res sitio
o
p
Com
at
er
ial
s
Antal patenter
Pa
W rts
ei b
gh y
t
ll
Ce
in. .
pl
ou
C
w
Ra
M
Ex
tra
ct
DEG
C.
Detection
Teknologihjulet er en tekstanalyse baseret på de 10.000 nyeste patenter
med mindst fem citeringer inden for teknologiområdet farmaceutisk
teknologi. Teknologiområdet relaterer sig til såvel proces som medi­
cinudvikling.
Top 10-patentejere i Danmark
Novo Nordisk
Novozymes
H. Lundbeck
NeuroSearch
Haldor Topsoe
Dako
Coloplast
Danisco
Borealis
DTU
1,19 procent af den globale videnskabelige litteratur
er publiceret med dansk deltagelse. Opgjort pr. 1.000
danskere optræder dansk forskning på en international
top 2 med 4,38 publikationer pr. 1.000 danskere – kun
overgået af Schweiz.
Københavns Universitet placerer sig som nr. 7 – og som
det eneste danske universitet – på listen over mest
publicerende europæiske universiteter.
Antal publikationer
ial
Comp
osite
Mater
Comp
ositio
n
Patenter 1990-2016
300.000
250.000
200.000
Publicerede patenter
150.000
100.000
50.000
Med henblik på at illustrere interessen
og aktiviteten inden for teknologiom­
rådet er alle publicerede patentfamilier
medtaget uanset gyldighed og type.
Det samlede antal patenter er mere
end fordoblet fra 2009­2016. Den
hastige vækst kommer især fra Kina,
som i dag står for godt halvdelen af alle
patenter på området. Generelt følger
danske virksomheder med væksten i
patentudtagningen, hvis der ses bort
fra Kina.
Co
u
Ag plin
en g
t
on
rb ck
Ca Bla
Med et styrkeforhold på 0,69 i forhold til de
30 stærkeste S&E­regioner og et styrkeforhold
på 0,83 i forhold til top 10­nationerne er farmaceu­
tisk teknologi ikke et område, hvor Danmark placerer
sig blandt de førende S&E­regioner. Det kan skyldes,
at teknologiområdet er stort, og at der findes en stærk
dansk specialisering inden for bestemte delområder.
Styrkeforholdet
G
DE
m
lciu e
Ca bonat
r
Ca
C.
le
Cab rial
Mate
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
Patenter
Der blev i alt fundet 4.905 nyere patenter med mindst
fem citeringer fra virksomheder med adresse i Danmark
ud af i alt 871.154 patenter på globalt plan. De danske
patenter inden for farmaceutisk teknologi udgør således
0,56 procent af verdens patenter. De mest patenteren­
de, danske virksomheder er Novo Nordisk, Novozymes
og Lundbeck.
Publikationer
siden 2000
2.135.914
Globalt
25.387
Danske
1,19 %
Publikationer 2000-2016
150.000
Beregninger baseret på 2.135.914
identificerede publikationer om farma­
ceutisk teknologi globalt fra år 2000ff
i SCOPUS.
Publikationer
120.000
Videnskabelige publikationer
90.000
0
100
200
300
400
500
Publicerede patenter siden år 2000 med mindst fem citeringer.
60.000
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
36
37
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0020.png
FARMACEUTISK TEKNOLOGI
3
Førende patenterende virksomheder
GLOBALT
1. BASF 7.643
2. Fujifilm 6.358
3. Sumitomo Chemical 4.169
4. Toray Industries 4.128
5. Sinopec 3.978
6. L’Oreal Corp. 3.966
7. Kao Corp. 3.409
8. Merck 3.344
9. Mitsui Chemicals 3.311
10. Mitsubishi Chemical Corp.
3.160
Science & Engineering-hotspots
ASIEN
1. Fujifilm 5.996
2. Sinopec 3.918
3. Sumitomo Chemical 3.913
4. Toray Industries 3.848
5. Kao Corporation 3.249
6. Mitsui Chemicals 3.112
7. Mitsubishi Chemical
Corporation 2.954
8. Shin­etsu Chemical 2.941
9. Asahi Kasei 2.849
10. JSR 2.812
EUROPA
1. BASF 6.990
2. L’Oreal Corp. 3.964
3. Novartis 2.619
4. Hoffmann­La Roche 2.404
5. AstraZeneca 2.055
6. Merck KGaA 2.046
7. Bayer 1.977
8. Henkel 1.609
9. Boehringer Ingelheim Int.
1.545
10. Glaxo Group Ltd. GB 1.237
USA/CANADA
1. Merck 2.876
2. DuPont 2.640
3. 3M Innovative Properties
2.575
4. Procter & Gamble 2.209
5. Dow Chemical 2.136
6. General Electric 1.981
7. Pfizer res & dev n 1.959
8. Bristol­Myers Squibb 1.711
9. Exxonmobil Chemical 1.663
10. Monsanto 1.551
ANDRE
1. BASF 1.327
2. Procter & Gamble 671
3. Bayer 617
4. Hoffmann­La Roche 606
5. Fujifilm 596
6. Merck 504
7. Samsung Electronics 457
8. AstraZeneca 440
9. Sumitomo Chemical 438
10. Ranbaxy Laboratories 403
Patenter farmaceutisk teknologi
Førende patenterende virksomheder siden år 2000 opgjort efter patentejers (assignee) adresse. Kun patenter citeret af mindst fem andre patenter
indgår. Kilde: Teknologisk Institut, søgt i patentdatabaser i perioden december 2019 ­ februar 2020.
Førende patenterende universiteter og forskningsinstitutioner
GLOBALT
1. University of California 3.070
2. Zhejiang University 2.454
3. Nat. Inst. of Adv. Indust. Sci.
and Tech. 1.890
4. Tsinghua University 1.433
5. CNRS 1.299
6. University of Texas 1.256
7. Sinopec 1.188
8. South China Univ. of Tech.
1.170
9. Shanghai Jiao Tong
University 1.149
10. East China Univ. of Sci. and
Tech. 1.059
EUROPA
1. CNRS 1.292
2. INSERM 671
3. Fraunhofer Institutes 572
4. French Institute of Petroleum
530
5. Max Planck Institutes 402
6. Institut Pasteur 321
7. Ghent University 227
8. Consejo Superior de
Investigaciones Cientificas
197
9. University of Zürich 135
10. ETH Zürich 115
USA/CANADA
1. University of California 2.919
2. University of Texas 1.227
3. Massachusetts Institute of
Technology 1.036
4. Stanford University 920
5. Harvard University 907
6. Johns Hopkins University 886
7. California Institute of
Technology 615
8. University of Michigan 512
9. Columbia University 470
10. University of Washington 450
ASIEN
1. Zhejiang University 2.449
2. Nat. Inst. of Adv. Indust. Sci.
and Tech. 1.782
3. Tsinghua University 1.408
4. Sinopec 1.179
5. South China Univ. of Tech.
1.170
6. Shanghai Jiao Tong
University 1.148
7. East China Univ. of Sci. and
Tech. 1.056
8. Tianjin University 1.014
9. Shanghai Res. Inst. of
Petrochem. 1.006
10. DICP, Chinese Acad. of Sci.
977
ANDRE
1. Council of Scientific and
Industrial Research 547
2. University of California 483
3. Yissum Research Dev. Comp.
of the Hebrew Univ. 328
4. Industrial Technology
Research Institute 327
5. Nat. Inst. of Adv. Indust. Sci.
and Tech. 173
6. Korea Institute of Science &
Technology 172
7. Ramot At Tel Aviv Univ. 171
8. Toyota Central R&D Labs. 139
9. University of Texas 138
10. CNRS 137
Kortet er dannet på baggrund af adresseinformation fra de 10.000 mest citerede, publicerede patenter. Farvelægningen er vægtet med antallet af cite­
ringer for patenterne, så de mest citerede patenter vejer tungest i genereringen af kortet. Kilde: Teknologisk Institut søgt i patentdatabaser i december
2019 ­ februar 2020.
Publikationer farmaceutisk teknologi
Førende patenterende universiteter og forskningsinstitutioner siden år 2000 opgjort efter patentejers (assignee) adresse. Kun patenter citeret af mindst
fem andre patenter indgår. Kilde: Teknologisk Institut, søgt i patentdatabaser i perioden december 2019 ­ februar 2020.
Mest publicerende institutioner
GLOBALT
1. INSERM 26.449
2. Chinese Academy of
Sciences 24.407
3. National Institutes of Health,
Bethesda 22.616
4. CNRS 20.894
5. Ministry of Education China
20.720
6. Harvard Medical School
20.013
7. Universidade de Sao Paulo ­
USP 14.880
8. Karolinska Institutet 11.314
9. University of Washington,
Seattle 11.235
10. University of California, San
Francisco 11.201
EUROPA
1. INSERM 26.422
2. Centre Nat. de laRech.
Scientifique 20.859
3. Karolinska Institutet 11.298
4. UCL 10.696
5. University of Oxford 10.676
6. Imperial College London
10.043
7. University of Copenhagen
8.349
8. Charité – Universitätsmedizin
Berlin 8.065
9. Consejo Sup. de Invest.
Cientif. 7.847
10. Università degli Studi di
Milano 7.737
USA/CANADA
1. National Institutes of Health,
Bethesda 22.271
2. Harvard Medical School
19.988
3. University of Washington,
Seattle 11.215
4. University of California, San
Francisco 11.185
5. University of Toronto 10.643
6. The University of North
Carolina at Chapel Hill 9.673
7. University of California, San
Diego 9.175
8. University of Pennsylvania
8.874
9. Centers for Disease Control
and Prevention 8.645
10. Pfizer Inc. 8.040
ASIEN
1. Chinese Academy of
Sciences 24.378
2. Ministry of Education China
20.688
3. University of Tokyo 9.743
4. Zhejiang University 8.462
5. Seoul National University
8.063
6. University of Chinese
Academy of Sciences 7.202
7. China Pharmaceutical
University 7.173
8. Fudan University 6.312
9. Kyoto University 6.240
10. Sun Yat­Sen University 6.208
ANDRE
1. Universidade de Sao Paulo ­
USP 10.485
2. Tehran University of Medical
Sciences 6.119
3. University of Melbourne 4.511
4. Fundacao Oswaldo Cruz
4.429
5. University of Queensland
4.365
6. Russian Academy of
Sciences 4.356
7. Universidad Nacional
Autónoma de México 4.340
8. Universidade Federal do Rio
de Janeiro 4.187
9. The University of Sydney
3.821
10. Consejo Nacional de Invest.
Cientif. y Tecn. 3.811
Kortet er dannet på baggrund af adresseinformation om forfatterne bag de 2.000 mest citerede publikationer siden år 2000. Farvelægningen er vægtet,
så de mest citerede publikationer vejer tungest i genereringen af kortet. Kilde: Teknologisk Institut søgt i Scopus i december 2019 ­ februar 2020.
Mest publicerende institutioner efter geografi siden 2000. Alene publikationer med mindst fem citationer er medtaget. Tallet angiver antal publikationer
inden for teknologiområdet, der kan henføres til de nævnte institutioner. Kilde: TI søgt i Scopus i december 2019 ­ februar 2020.
38
39
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0021.png
4
FØDEVARE-
TEKNOLOGI
Ferme
ntatio
n
Fødevareteknologi
Styrkeforhold
2,19
Top 30­S&E­regioner
2,0
Top 10­nationer (2016)
Styrke i forhold til verdens 10 stærkeste nationer
6
Dansk relativ andel af patenter pr. år
5
4
5
4
3
2
Dansk relativ andel af alle patenter siden 1980
1
0
6
Antal danske patenter pr. capita i for­
hold til patenter pr. capita i de ti mest
patenterende lande.
Den optrukne linje ved 1 markerer
punktet, hvor danske styrker svarer til
styrken i verdens ti førende lande inden
for teknologiområdet.
De ti mest patenterende lande er:
Kina, Japan, USA, Sydkorea, Rusland,
Tyskland, Schweiz, Holland, Italien og
Serbien.
Den danske styrke var særlig tydelig
i perioden 1980 til 2012. I 2006 var det
danske niveau over fem gange stærke­
re end de 10 mest patenterende lande
på området.
Fini
she
...
Par
ts b
Hu
ma
...
ing
Follow s
Step
Feeding
3
2
ilk
M
lue
Va
b...
pH
arts
P
Fe
ed
ing
f
ts o
Par bean
Soy
of
rts
Pa rn
Co
t
en
rc
Pe
M
ea
l
F
Co
ollo
m
p
nB
od
y
Fi
sh
Fo
ll
Steowin
ps g
Soy
be
Mea an
l
Food
Produ
ct
g
s
in
w
ent
on
D
Trac...
Fat
Composition
Fish Meal
ing
Follow
w
Ra
rial
Mate
y
ts b
Par eight
W
2,19
ls
ria
te
Ma
Raw
I afgrænsningen er valgt teknologier inden
for alle typer af fødevarer samt mejeri­
brug, brygning, slagteteknologier og
b...
rts
ingredienser. En del af fødevareteknolo­
Pa
n...
lowi
gien er nært beslægtet med biotekno­
Fol
age
ever
B
logi, som er behandlet særskilt oven­
g
Feedin
for. Fødevarer, der er usædvanlige i
Danmark, som te, kosherslagterier og
kinesisk naturmedicin, er sorteret fra.
Teknologiområdet
1
0
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016
EG
C.
Patenter
siden 2000 med 5 citeringer
50.756
Globalt
909
Danske
1,79 %
lth
Hea
e
Car
Pa
Co rts
rn of
Antal patenter
ion
sit ing
po in
om nta
C o
C
Po Milk
wd
er
Main
Mate Raw
rials
Teknologihjulet er en tekstanalyse baseret på de 10.000 nyeste patenter
med mindst fem citeringer inden for teknologiområdet fødevareteknolo­
gi. Teknologiområdet omfatter dyrkning, håndtering, opbevaring, foræd­
ling og forarbejdning af fødevarer og drikkevarer, herunder fx gæring og
fermenteringsteknologi.
Top 10-patentejere i Danmark
Novozymes
Danisco
Chr. Hansen Hldg
Gumlink
Dupont Nutrition
Biosci
Novo Nordisk
Aasted Mikroverk
Linco Food Syst
Tetra Laval
Hldg & Finance
Arla Foods
Publikationer
Antal publikationer
on
siti
Compo
Follo
w
Step ing
s
Med et styrkeforhold på 2,19 i forhold
til de 30 stærkeste S&E­regioner og et
styrkeforhold på 2 i forhold til top 10­na­
tionerne er fødevareteknologi et tekno­
logiområde, hvor Danmark står stærkt i
en international sammenligning. Siden 2012
har der dog været tale om en nedadgående
tendens for den relative danske styrke inden for
området.
Styrkeforholdet
Patenter 1990-2016
30.000
25.000
20.000
15.000
Publicerede patenter
10.000
5.000
0
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
Med henblik på at illustrere interessen
og aktiviteten inden for teknologiom­
rådet er alle publicerede patentfamilier
medtaget uanset gyldighed og type.
Det samlede antal patenter er mere
end fordoblet fra 2012­2016.
Udviklingen inden for fødevareteknologi
har siden midten af 00’erne vist en
kraftig stigning i antallet af patenter,
der udtages pr. år. Denne vækst er
drevet af Kina, der fra 2006 og frem
udtager 18­20 gange flere patenter end
de næstmest patenterende lande.
n
bea
Soy eal
M
Fish Meal
Patenter
Der blev i alt fundet 909 nyere patenter med mindst
fem citeringer fra virksomheder med adresse i Danmark
ud af i alt 50.756 patenter på globalt plan. De danske
patenter inden for fødevareteknologi udgør således 1,79
procent af verdens patenter. De førende virksomheder
er Novozymes, Danisco og Chr. Hansen, der også alle
tre optræder på listen over mest patenterende virksom­
heder i Europa, mens Slagteriernes Forskningsinstitut
(DMRI på Teknologisk Institut) placerer sig som nr. 2 på
oversigten over førende patenterende universiteter og
forskningsinstitutioner, hvor også Københavns Universi­
tet optræder på en 6. plads.
Publikationer
siden 2000
2.591.571
Globalt
30.193
Danske
1,17 %
Publikationer 2000-2016
200.000
Beregninger baseret på 2.591.571 identi­
ficerede publikationer om fødevaretek­
nologi globalt fra år 2000ff i SCOPUS.
0
20
40
60
80
100
120
1,17 procent af den globale videnskabelige litteratur
er publiceret med dansk deltagelse. Opgjort pr. 1.000
indbyggere placerer dansk forskning sig på en internati­
onal top­5 med 5,21 publikationer pr. 1.000 danskere. På
oversigten over mest publicerende universiteter i Euro­
pa optræder både Københavns Universitet og Aarhus
Universitet som hhv. nr. 8 og 10.
150.000
Videnskabelige publikationer
100.000
50.000
Publicerede patenter siden år 2000 med mindst fem citeringer.
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
40
41
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0022.png
FØDEVARETEKNOLOGI
4
Førende patenterende virksomheder
GLOBALT
1. Nestec S.A. 512
2. Fuji Sekyu 348
3. Dsm 239
4. Novozymes 228
5. Megmilk Snow Brand 222
6. Inner Mongolia Yilli Industr.
Group 212
7. Kao Corporation 202
8. Meiji 200
9. Mars 195
10. William Wrigley Jr. Co. 195
Science & Engineering-hotspots
ASIEN
1. Fuji Sekyu 331
2. Mongolia Yili Indust. Group,
Ltd. 212
3. Megmilk Snow Brand 209
4. Kao Corporation 199
5. Meiji 196
6. New Hope Liuhe Co., Ltd. 191
7. Bright Dairy & Food 164
8. San ei gen f f i 163
9. Inner Mongolia Mengniu
Dairy Ind.Group Ltd. 155
10. Ajinomoto 151
EUROPA
1. Nestec S.A. 500
2. Dsm 240
3. Novozymes 221
4. Soc. des prod. chims nestlé
171
5. Unilever 171
6. BASF 120
7. Danisco 76
8. Hindustan lever 70
9. Chr. Hansen Hldg. 68
10. Danone 68
USA/CANADA
1. Mars 214
2. William Wrigley Jr Company
207
3. Cargill 177
4. Intercontinental Great Brands
159
5. Procter & Gamble 140
6. Kraft Foods Grp Brands 114
7. Monsanto 110
8. Abbott Laboratories 107
9. Hill's Pet Nutrition 105
10. General Mills 99
ANDRE
1. Nestec S.A. 55
2. Unilever 53
3. Fonterra Coop Group 50
4. Dsm 41
5. Mars 41
6. Procter & Gamble 41
7. DuPont Nutrition Biosci. 40
8. Soc prod nestle 32
9. BASF 31
10. Toyo Shinyaku:kk 31
Patenter fødevareteknologi
Førende patenterende virksomheder siden år 2000 opgjort efter patentejers (assignee) adresse. Kun patenter citeret af mindst fem andre patenter
indgår. Kilde: Teknologisk Institut, søgt i patentdatabaser i perioden december 2019 ­ februar 2020.
Førende patenterende universiteter og forskningsinstitutioner
GLOBALT
1. Jiangnan University 205
2. Zhejiang University 163
3. China Agricultural University
103
4. South China Univ Of Tech 81
5. Northeast Agricultural
University 73
6. Tianjin Univ. of Sci. and Tech.
69
7. Ocean University of China 58
8. Nanjing Agricultural
University 56
9. Guangdong Ocean University
55
10. Hunan Agricultural Univ. 55
EUROPA
1. Csic Consejo Superior De
Investigaciones Cientificas 21
2. Fraunhofer Institutes 18
3. Slagteriernes
Forskningsinstitut 12
4. Cnr S8
5. Univ. College Cork Nat. Univ.
of Ireland 6
6. University of Copenhagen 6
7. Eisner Peter 5
8. Ghent University 5
9. Katholieke Universiteit
Leuven 5
10. Institut Pasteur 4
USA/CANADA
1. University of California 31
2. Cornell Research Foundation
20
3. Massachusetts Institute of
Technology 15
4. North Carolina State
University 13
5. Univ. of Massachusetts 13
6. Kansas State Univ. Res Found
10
7. Michigan State University 10
8. The Board Of Trustees For
The Univ. of Illinois 10
9. Rutgers University 9
10. Brandeis University 7
ASIEN
1. Jiangnan University 205
2. Zhejiang University 164
3. China Agricultural University
103
4. South China Univ. of Tech. 80
5. Northeast Agricultural
University 73
6. Tianjin Univ. of Sci. and Tech.
69
7. Ocean University of China 57
8. Nanjing Agricultural
University 56
9. Guangdong Ocean University
55
10. Hunan Agricultural Univ. 55
ANDRE
1. Council of Scient. and Indust.
Res. 26
2. Federalnoe Gosudarstvennoe
Agrarnyj Univt 10
3. National University of Food
Technologies 9
4. Orlovskij Gosudarstvennyj
Tekhnicheskij Univt 8
5. Vserossijskij Nauchno 8
6. Cmlth. Council of Scient. and
Indust. Res 7
7. Gosudarstvennoe
Uchrezhdenie Volgogradskij 7
8. Gu Volgograd.nauchno
Issledovat. Tekhnolog. inst. 7
9. Kemerovsk. Tekhnolog.inst.
Pischevoj Promyshlen. 7
10. Kubanskij Gosudarstvennyj
Agrarnyj Univt 7
Kortet er dannet på baggrund af adresseinformation fra de 10.000 mest citerede, publicerede patenter. Farvelægningen er vægtet med antallet af cite­
ringer for patenterne, så de mest citerede patenter vejer tungest i genereringen af kortet. Kilde: Teknologisk Institut søgt i patentdatabaser i december
2019 ­ februar 2020.
Publikationer fødevareteknologi
Førende patenterende universiteter og forskningsinstitutioner siden år 2000 opgjort efter patentejers (assignee) adresse. Kun patenter citeret af mindst
fem andre patenter indgår. Kilde: Teknologisk Institut, søgt i patentdatabaser i perioden december 2019 ­ februar 2020.
Mest publicerende institutioner
GLOBALT
1. Chinese Academy of
Sciences 48.445
2. Ministry of Education China
32.003
3. USDA Agricultural Research
Service, Washington DC
29.160
4. CNRS 24.236
5. United States Department of
Agriculture 23.605
6. Universidade de Sao Paulo ­
USP 20.148
7. Wageningen University and
Research Centre 19.190
8. INRA Institut Nat. de La
Recherche Agronomique
18.967
9. University of California, Davis
18.744
10. University of Florida 17.501
EUROPA
1. CNRS 24.177
2. Wageningen University and
Research Centre 19.163
3. INRA Institut National de La
Recherche Agronomique
18.900
4. Consejo Superior de
Investigaciones Científicas
16.224
5. Universiteit Gent 11.597
6. Consiglio Nazionale delle
Ricerche 10.865
7. Sveriges lantbruksuniversitet
10.865
8. University of Copenhagen
9.794
9. Helsingin Yliopisto 7.795
10. Aarhus University 7.415
USA/CANADA
1. USDA Agricultural Research
Service 28.997
2. United States Department of
Agriculture 23.509
3. University of California, Davis
18.705
4. University of Florida 17.462
5. Cornell University 14.605
6. Agriculture et Agroali­
mentaire Canada 12.949
7. North Carolina State
University 11.673
8. University of Wisconsin­
Madison 11.604
9. University of Illinois at
Urbana­Champaign 11.221
10. Michigan State University
11.163
ASIEN
1. Chinese Academy of
Sciences 48.376
2. Ministry of Education China
31.965
3. China Agricultural University
15.664
4. Chinese Academy of
Agricultural Sciences 15.304
5. University of Chinese
Academy of Sciences 14.910
6. Min. of Agri. of the People's
Republic of China 14.028
7. Zhejiang University 13.743
8. University of Tokyo 12.624
9. Nanjing Agricultural
University 11.287
10. Northwest A&F University,
Shaanxi, China 10.588
ANDRE
1. Universidade de Sao Paulo ­
USP 14.722
2. UNESP­Universidade
Estadual Paulista 12.985
3. Empresa Brasileira de Pes­
quisa Agropecuária 9.474
4. Consejo Nacional de
Investigaciones Cient. y Técn.
9.201
5. Universidade Federal de
Vicosa 8.049
6. Russian Academy of
Sciences 7.752
7. University of Queensland
6.209
8. Universiti Putra Malaysia
6.176
9. Universidad Nacional
Autónoma de México 5.863
10. Universidade Estadual de
Campinas 5.774
Kortet er dannet på baggrund af adresseinformation om forfatterne bag de 2.000 mest citerede publikationer siden år 2000. Farvelægningen er vægtet,
så de mest citerede publikationer vejer tungest i genereringen af kortet. Kilde: Teknologisk Institut søgt i Scopus i december 2019 ­ februar 2020.
Mest publicerende institutioner efter geografi siden 2000. Alene publikationer med mindst fem citationer er medtaget. Tallet angiver antal publikationer
inden for teknologiområdet, der kan henføres til de nævnte institutioner. Kilde: TI søgt i Scopus i december 2019 ­ februar 2020.
42
43
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0023.png
5
KLIMA-
TEKNOLOGI
Wind Power
Klimateknologi
Styrkeforhold
0,33
Top 30­S&E­regioner
0,56
Top 10­nationer (2016)
Styrke i forhold til verdens 10 stærkeste nationer
1,0
0,9
0,8
0,7
0,6
Dansk relativ andel af patenter pr. år
1,0
0,9
0,8
0,7
0,6
0,5
Dansk relativ andel af alle patenter siden 1980
0,4
0,3
0,2
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016
Antal danske patenter pr. capita i for­
hold til patenter pr. capita i de ti mest
patenterende lande inden for teknologi­
området.
Den optrukne linje ved 1 markerer
punktet, hvor danske styrker svarer til
styrken i verdens ti førende lande.
De ti mest patenterende lande er: Kina,
Japan, USA, Sydkorea, Tyskland, Frank­
rig, Rusland, Taiwan, Storbritannien og
Serbien.
År til år­udviklingen i den relative
andel af patenter viser en stigning og
indikerer en intensiveret dansk aktivitet
inden for området.
Ele
ctr
icit
y
He
at
Ai
r
Pa
rt
Power Grid
y
Energ
ge
Stora
r
Solagy
r
Ene
ge
lta
Vo
Uppe
Portio r
n
0,5
0,4
e
rg
ha
C
Follow
ing
Ste
ps
Ra
Par
t
We ts by
e
igh
t
DEG
C.
Su
rvi
va
l
El
ec
tro
d.
Hi
.
g...
r
we
Po
eration
Gen
Lo
w
er
aic
olt
ov er n
ot w tio
Ph Po era
n
Ge
Por
tio
n
on
rb
Ca
er
Lay
Planting
ell
Solar C l
Pane
e
t Sid
Righ
d
En
per
Up
0,33
od
el
ys
te
m
Teknologiområdet omfatter teknologier,
som enten afhjælper eller tilpasser sig kli­
maudfordringen. Solceller og bæredygtig
de
energi og transport udgør en betydelig
tro
Elec terial
a
andel af de teknologier, som er marke­
M
b...
Parts
ret som klimateknologier i de globale
Feeding
patentdatabaser. Teknologier i relation
Fertilizer
til både vindteknologi og vandtekno­
logi er i reglen også klimarelaterede,
men da både vindteknologi og vand­
Cont
teknologi behandles som selvstændi­
Modurol
le
ge teknologiområder i denne analyse,
er de ikke medtaget her.
Teknologiområdet
0,3
0,2
0,1
0,1
ion
osit
mp
Co
Patenter
siden 2000 med 5 citeringer
451.205
Globalt
1.201
Danske
0,27 %
Patenter 1990-2016
150.000
120.000
Antal patenter
90.000
Publicerede patenter
60.000
30.000
0
Med henblik på at illustrere interessen
og aktiviteten inden for teknologiom­
rådet er alle publicerede patentfamilier
medtaget uanset gyldighed og type.
Det samlede antal patenter er mere
end fordoblet fra 2009 ­ 2016. Stignin­
gen er især trukket af Kina, Sydkorea
og Japan. Den danske patentaktivitet er
firdoblet i perioden fra 2009­2016.
y
ilit
Ut
S
En ola
er r
gy
ple re
im ctu
S u
r
St
lS
tro
n
Co
Hea
t
Teknologihjulet er en tekstanalyse baseret på de 10.000 nyeste patenter
med mindst fem citeringer inden for teknologiområdet. Teknologiområ­
det omfatter en lang række teknologier til på den ene side at reducere
klimabelastningen og på den anden side teknologier til tilpasninger til et
ændret klima.
Top 10-patentejere i Danmark
Novozymes
Haldor Topsoe
Vestas Wind Syst
DTU
M
Co
n
Un tro
it l
Med et styrkeforhold på 0,33 i forhold til
de 30 stærkeste S&E­regioner og et styrke­
forhold på 0,56 i forhold til top 10­nationerne
er klimateknologi ikke en dansk styrkeposition
og har heller ikke været det i perioden 1980­2016.
Styrkeforholdet
nt
me
ge m
na te
Ma Sys
er
Pow ation
er
Genystem
S
Water
Heat
Patenter
Der blev i alt fundet 1.201 nyere patenter med fem cite­
ringer fra virksomheder med adresse i Danmark ud af i
alt 451.205 patenter på globalt plan. De danske patenter
inden for klimateknologi udgør således 0,27 procent af
verdens patenter. De ledende virksomheder er Novozy­
mes, Haldor Topsøe, Vestas og DTU. DTU optræder på
en 6. plads på listen over førende patenterende forsk­
ningsinstitutioner.
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
Publikationer
siden 2000
2.155.911
Globalt
16.907
Danske
0,78 %
Publikationer
Publikationer 2000-2016
150.000
Antal publikationer
Beregninger baseret på 2.155.911 identi­
ficerede publikationer om klimateknolo­
gi globalt fra år 2000ff i SCOPUS.
Novozymes
North America
Danionics
Siemens Gamesa
Danfoss
Vkr Hldg
FLSmidth
0,78 procent af den globale videnskabelige litteratur
er publiceret med dansk deltagelse. Opgjort pr. 1.000
indbyggere placerer dansk forskning sig på en internati­
onal top 8 med 2,6 publikationer pr. 1.000 danskere.
120.000
90.000
Videnskabelige publikationer
60.000
30.000
0
5
10
15
20
25
30
35
40
Publicerede patenter siden år 2000 med mindst fem citeringer.
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
44
45
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0024.png
KLIMATEKNOLOGI
5
Førende patenterende virksomheder
GLOBALT
1. Toyota 18.783
2. Panasonic 8.647
3. Nissan 7.365
4. Honda 6.281
5. Sanyo Electric Co. Ltd. 4.583
6. Toshiba 4.420
7. Nihon Denso 4.363
8. Hitachi 3.940
9. General Motors 3.539
10. General Electric 3.341
Science & Engineering-hotspots
ASIEN
1. Toyota 17.670
2. Panasonic 8.133
3. Nissan 6.983
4. Honda 6.079
5. Sanyo Electric Co. Ltd. 4.339
6. Toshiba 4.188
7. Nihon Denso 3.848
8. Hitachi 3.765
9. Sony 2.942
10. Mitsubishi Electric 2.815
EUROPA
1. Robert Bosch GmbH 2.396
2. Siemens 1.617
3. Daimler­Chrysler 1.404
4. Airbus 954
5. BASF 741
6. Bayerische Motoren Werke
711
7. Philips 688
8. Volkswagen Group 646
9. ABB Group 643
10. Renault 643
USA/CANADA
1. General Electric 3.354
2. Ford Global Technologies
2.813
3. General Motors 1.859
4. Intel 1.824
5. Qualcomm 1.533
6. IBM 1.343
7. United Technologies Corp.
986
8. Honeywell 837
9. Caterpillar 799
10. Boeing 782
ANDRE
1. General Motors 2.513
2. Toyota 1.636
3. Samsung sdi 1.159
4. Samsung Electronics 1.111
5. Panasonic 1.058
6. Nihon Denso 973
7. Robert Bosch GmbH 861
8. Nissan 510
9. Daimler­Chrysler 478
10. Hyundai Motor Co. 418
Patenter klimateknologi
Førende patenterende virksomheder siden år 2000 opgjort efter patentejers (assignee) adresse. Kun patenter citeret af mindst fem andre patenter
indgår. Kilde: Teknologisk Institut, søgt i patentdatabaser i perioden december 2019 ­ februar 2020.
Førende patenterende universiteter og forskningsinstitutioner
GLOBALT
1. Tsinghua University 1.120
2. Zhejiang University 1.010
3. Toyota Central R&D Labs. 951
4. Nat. Inst. of Adv. Indust. Sci.
and Tech. 924
5. Shanghai Jiao Tong
University 783
6. Toyota 668
7. South China Univ. of Tech.
626
8. Southeast University 605
9. Central South University 595
10. University of California 562
EUROPA
1. Fraunhofer Institutes 344
2. Cnrs 293
3. French Institute of Petroleum
293
4. Forschungszent. Jülich 97
5. Institut Pasteur 77
6. Technical University of
Denmark 57
7. Max Planck Institutes 56
8. École Polytechn Fed. de
Lausanne 50
9. INSERM 45
10. Consejo Superior de
Investigaciones Cientificas 41
USA/CANADA
1. University of California 543
2. Massachusetts Institute of
Technology 265
3. University of Texas 175
4. Battelle Memorial Inst Us 174
5. California Institute of
Technology 172
6. University of Michigan 129
7. Stanford University 127
8. Univ of Florida Res Found 96
9. The Board of Trustees For
The Univ Of Illinois 93
10. Harvard University 78
ASIEN
1. inghua University 1,106
2. Zhejiang University 1.009
3. Nat. Inst. of Adv. Indust. Sci.
and Tech. 859
4. Shanghai Jiao Tong
University 782
5. South China Univ. of Tech.
626
6. Toyota Central R&D Labs. 625
7. Toyota 609
8. Southeast University 605
9. Central South University 595
10. Semiconductor Energy
Laboratory 487
ANDRE
1. Toyota Central R&D Labs. 342
2. Industrial Technology
Research Institute 297
3. Electronics and Telecom. Res.
Inst. 169
4. Council of Scientific and
Industrial Research 140
5. Korea Institute of Science &
Technology 131
6. Nat. Inst. of Adv. Indust. Sci.
and Tech. 87
7. Toyota 76
8. University of California 74
9. Inst. of Nuclear Energy
Res.,Taiwan 69
10. Sumitomo Electric Industries
54
Kortet er dannet på baggrund af adresseinformation fra de 10.000 mest citerede, publicerede patenter. Farvelægningen er vægtet med antallet af cite­
ringer for patenterne, så de mest citerede patenter vejer tungest i genereringen af kortet. Kilde: Teknologisk Institut søgt i patentdatabaser i december
2019 ­ februar 2020.
Publikationer klimateknologi
Førende patenterende universiteter og forskningsinstitutioner siden år 2000 opgjort efter patentejers (assignee) adresse. Kun patenter citeret af mindst
fem andre patenter indgår. Kilde: Teknologisk Institut, søgt i patentdatabaser i perioden december 2019 ­ februar 2020.
Mest publicerende institutioner
GLOBALT
1. Chinese Academy of
Sciences 76.064
2. Ministry of Education China
42.724
3. Centre National de la
Recherche Scientifique
29.971
4. University of Chinese
Academy of Sciences 22.209
5. Russian Academy of
Sciences 20.774
6. Tsinghua University 18.200
7. Harbin Institute of
Technology 13.855
8. University of Tokyo 13.788
9. Tohoku University 11.389
10. University of Science and
Technology Beijing 11.311
EUROPA
1. Centre National de la
Recherche Scientifique
29.950
2. ETH Zürich 10.217
3. Consiglio Nazionale delle
Ricerche 10.148
4. Consejo Superior de
Investigaciones Científicas
8.663
5. University of Cambridge
8.564
6. University of Oxford 6.976
7. Imperial College London
6.790
8. Sorbonne Université 6.507
9. Delft University of
Technology 6.147
10. University of Leeds 5.757
USA/CANADA
1. California Institute of
Technology 10.328
2. University of Colorado
Boulder 9.688
3. Nat. Oceanic and Atmos­
pheric Administration 9.659
4. University of California,
Berkeley 9.015
5. Massachusetts Institute of
Technology 8.543
6. University of Maryland 8.497
7. Pennsylvania State
University 8.461
8. NASA Goddard Space Flight
Center 8.387
9. University of Washington,
Seattle 7.985
10. University of Michigan, Ann
Arbor 7.928
ASIEN
1. Chinese Academy of
Sciences 75.992
2. Ministry of Education China
42.674
3. University of Chinese
Academy of Sciences 22.200
4. Tsinghua University 18.187
5. Harbin Institute of
Technology 13.846
6. University of Tokyo 13.780
7. Tohoku University 11.384
8. University of Science and
Technology Beijing 11.309
9. Zhejiang University 10.842
10. Shanghai Jiao Tong
University 10.285
ANDRE
1. Russian Academy of
Sciences 14.733
2. Siberian Branch, Russian
Academy of Sciences 5.016
3. Universidade de Sao Paulo ­
USP 4.333
4. Lomonosov Moscow State
University 3.797
5. University of Tehran 3.730
6. National Academy of
Sciences in Ukraine 3.529
7. Consejo Nacional de Investi­
gaciones Científicas y Técn.
3.393
8. Universidad Nacional
Autónoma de México 3.372
9. University of New South
Wales UNSW Australia 3.273
10. Indian Institute of Technology
Kharagpur 2.985
Kortet er dannet på baggrund af adresseinformation om forfatterne bag de 2.000 mest citerede publikationer siden år 2000. Farvelægningen er vægtet,
så de mest citerede publikationer vejer tungest i genereringen af kortet. Kilde: Teknologisk Institut søgt i Scopus i december 2019 ­ februar 2020.
Mest publicerende institutioner efter geografi siden 2000. Alene publikationer med mindst fem citationer er medtaget. Tallet angiver antal publikationer
inden for teknologiområdet, der kan henføres til de nævnte institutioner. Kilde: TI søgt i Scopus i december 2019 ­ februar 2020.
46
47
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0025.png
6
KUNSTIG
INTELLIGENS
Communic...
Kunstig intelligens
Styrkeforhold
0,22
Top 30­S&E­regioner
0,27
Top 10­nationer (2016)
Styrke i forhold til verdens 10 stærkeste nationer
1,50
1,25
1,00
1,50
1,25
1,00
0,75
0,50
0,25
Dansk andel af alle patenter siden 1980
0,00
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016
Antal danske patenter pr. capita i for­
hold til patenter pr. capita i de ti mest
patenterende lande.
Den optrukne linje ved 1 markerer
punktet, hvor danske styrker svarer til
styrken i verdens ti førende lande inden
for teknologiområdet.
De ti mest patenterende lande er: Kina,
USA, Japan, Sydkorea, Tyskland, Frank­
rig, Storbritannien, Taiwan, Canada og
Holland.
Dansk relativ andel af patenter pr. år
Co
mp
ute
r
Fe
at
ur
e
Va
lu
e
Driving
ction
Dete nit
U
g
sin
ces t
Pro
Uni
e
ag
Im
Mach
Learn ine
in...
Plu
ralit
y
Image
0,75
0,50
Ar
tifi
Mo
cia
...
D b
Co
evic ile
mp
e
Re ut
a
e
Sto dabl r-
rag e
...
Vehi
cle
Image
Processing
Computing
Dev
ice
cle
hi
Ve
nit
ol
U
ntr
Co
Mac
Lea
hine
rnin
g
e
ag
or
St
r-
te
pu able
m
Co ead ragem
R to iu
S ed
M
ter
Compu m
ogra
Pr
n
atio g
orm ssin
Inf oce
Pr
e
icl
eh
V
0,22
m
ag
eD
ata
a
ur
Ne
Kunstig intelligens er ikke medtaget i
analysen, fordi der er tale om en dansk
styrkeposition, men fordi det er et tek­
ge
Ima ssing
nologiområde, der vil forme og forandre
ce
Pro
en lang række teknologi­ og applikati­
Unit
onsområder og dermed må forventes
Vehicle
at få stor indflydelse i fremtiden.
Til afgrænsning af teknologiområdet
er der taget udgangspunkt i en sø­
gestrategi, WIPO har genereret i 2019
(Sophie Gojon 2019). Teknologiområdet
omfatter machine learning, neurale
netværk, flow speech recognition, facial
recognition, programmering, image pro­
cessing mv.
Teknologiområdet
0,25
0,00
Patenter
siden 2000 med 5 citeringer
90.824
Globalt
163
Danske
0,18 %
lN
et
wo
rk
ium
Med
Neutr
Netwo al
r
Mode k
l
Co
nv
olu
tio
n
Patenter 1990-2016
30.000
25.000
Antal patenter
20.000
15.000
10.000
5.000
0
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
Med henblik på at illustrere interessen
og aktiviteten inden for teknologiom­
rådet er alle publicerede patentfamilier
medtaget uanset gyldighed og type.
Det samlede antal patenter er mere
end fordoblet mellem 2014 ­ 2016.
Globalt drives teknologiområdet i
udpræget grad af USA og Kina, der i
2016 publicerede næsten det dobbelte
antal patenter som Japan og Korea, der
placerer sig som nr. 3 og 4 på listen
over mest patenterende lande.
I
Da
ta
Se
ts
t
pu ge
Im a
Im
ep al
De utr ork
Ne etw
N
Med et styrkeforhold på 0,22 i forhold til top
30­S&E­regionerne og på 0,27 i forhold til top
10­nationerne udgør kunstig intelligens ikke et dansk
styrkeområde i en international sammenhæng.
Styrkeforholdet
Publicerede patenter
lue
Va
l
ficia
Arti tral
Neu ork
w
Net
uration
Config
Im
Cap age
ture
First
Image
Teknologihjulet er en tekstanalyse baseret på de 10.000 nyeste pa­
tenter med mindst fem citeringer inden for teknologiområdet kunstig
intelligens. Teknologiområdet relaterer sig til machine learning, neurale
netværk, image processing mv.
Patenter
Top 10-patentejere i Danmark
Vestas Wind Syst
Danfoss
Oticon
DTU
Antal publikationer
Novo Nordisk
Siemens Gamesa
Unisense Fertilitech
Unity Ipr Aps
Grundfos Hldg
Aalborg University
Der blev i alt fundet 163 nyere patenter med mindst fem
citeringer fra virksomheder med adresse i Danmark
ud af i alt 90.824 patenter på globalt plan. De danske
patenter inden for kunstig intelligens udgør således 0,18
procent af verdens patenter. Danske patenter udtages
af virksomheder som Vestas, Danfoss, Oticon og Novo
Nordisk. Patenterne udtages på områder, hvor kunstig
intelligens kan anvendes, og på områder, hvor danske
virksomheder i forvejen har styrker. Både DTU og Aal­
borg Universitet er med på top 10­listen over danske pa­
tentejere, og DTU placerer sig også som nr. 10 på listen
over førende patenterende universiteter i Europa.
Publikationer
siden 2000
542.263
Globalt
2.314
Danske
0,43 %
Publikationer 2000-2016
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Beregninger baseret på 542.263 identi­
ficerede publikationer om kunstig intel­
ligens globalt fra år 2000ff i SCOPUS.
Publikationer
0
5
10
15
20
25
30
35
40
0,43 procent af den globale videnskabelige litteratur om
kunstig intelligens er publiceret med dansk deltagelse.
Opgjort pr. 1.000 indbyggere indtager Danmark med
0,44 publikationer pr. 1.000 danskere en international 22.
plads.
Videnskabelige publikationer
Publicerede patenter siden år 2000 med mindst fem citeringer.
48
49
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0026.png
KUNSTIG INTELLIGENS
6
Førende patenterende virksomheder
GLOBALT
1. Microsoft Tech. Licensing
3.260
2. IBM 2.562
3. Google 2.089
4. Samsung Electronics 1.644
5. Sony 1.288
6. Canon Kaushiki Kaisha 1.172
7. Nuance Communications 1.161
8. Nec 786
9. Fujitsu 753
10. Toshiba 704
Science & Engineering-hotspots
ASIEN
1. Sony 1.285
2. Samsung Electronics 1.192
3. Canon Kaushiki Kaisha 1.162
4. NEC 785
5. Fujitsu 749
6. Toshiba 704
7. Toyota 645
8. Panasonic 618
9. Honda 549
10. LG Electronics 491
EUROPA
1. Philips 559
2. Robert Bosch GmbH 545
3. Siemens 345
4. Nokia 332
5. Siemens Healthcare 240
6. Daimler­Chrysler 208
7. Airbus 201
8. SAP SE 172
9. Volkswagen Group 134
10. Audi 129
USA/CANADA
1. Microsoft Tech. Licensing
3.260
2. IBM 2.562
3. Google 2.091
4. Nuance Communications 1.161
5. Apple 689
6. Hewlett­Packard 677
7. Intel 666
8. Qualcomm 613
9. Xerox 586
10. Amazon Technologies Inc.
509
ANDRE
1. Samsung Electronics 684
2. General Motors 257
3. Robert Bosch GmbH 245
4. Nihon Denso 188
5. Panasonic 175
6. Daimler­Chrysler 124
7. Alibaba Group 95
8. Honeywell 92
9. Omron 87
10. Foxconn 86
Patenter kunstig intelligens
Førende patenterende virksomheder siden år 2000 opgjort efter patentejers (assignee) adresse. Kun patenter citeret af mindst fem andre patenter
indgår. Kilde: Teknologisk Institut, søgt i patentdatabaser i perioden december 2019 ­ februar 2020.
Førende patenterende universiteter og forskningsinstitutioner
GLOBALT
1. Electronics and Telecom. Res.
Inst. 580
2. Industrial Technology
Research Institute 159
3. Xidian University 143
4. Sri International 139
5. University of California 121
6. Massachusetts Institute of
Technology 105
7. Kaist 92
8. Univ. of Electr. Sci. and Tech.
of China 85
9. Inst. of Automation, Chinese
Acad. of Sci. 81
10. Tsinghua University 81
EUROPA
1. Fraunhofer Institutes 73
2. Honda Res. Inst. Europe 50
3. CNRS 25
4. French Institute of Petroleum
12
5. Oxford Univ Innovation Ltd 12
6. École Polytechn. Federale de
Lausanne 11
7. ETH Zürich 11
8. Max Planck Institutes 11
9. Katholieke Universiteit
Leuven 10
10. Technical University of
Denmark 10
USA/CANADA
1. Sri International 139
2. University of California 105
3. Massachusetts Institute of
Technology 102
4. Stanford University 73
5. California Institute of
Technology 66
6. Columbia University 65
7. Carnegie Mellon University
63
8. University of Southern
California 56
9. Johns Hopkins University 45
10. Battelle Memorial Inst Us 43
ASIEN
1. Electronics and Telecom. Res.
Inst. 452
2. Xidian University 143
3. Univ. of Electr. Sci. and Tech.
of China 85
4. Kaist 84
5. Tsinghua University 81
6. Inst. of Automation, Chinese
Acad. of Sci. 80
7. Beijing University of
Technology 77
8. Zhejiang University 72
9. Beihang University 64
10. South China Univ. of Tech. 64
ANDRE
1. Electronics and Telecom. Res.
Inst. 186
2. Industrial Technology
Research Institute 137
3. King Fahd University of
Petroleum And Minerals 31
4. National Chiao Tung
University 24
5. University of California 22
6. Korea Institute of Science &
Technology 15
7. Honda Res. Inst. Europe 13
8. Ramot At Tel Aviv Univ 13
9. University of Southern
California 12
10. Samsung Electronics 11
Kortet er dannet på baggrund af adresseinformation fra de 10.000 mest citerede, publicerede patenter. Farvelægningen er vægtet med antallet af cite­
ringer for patenterne, så de mest citerede patenter vejer tungest i genereringen af kortet. Kilde: Teknologisk Institut søgt i patentdatabaser i december
2019 ­ februar 2020.
Publikationer kunstig intelligens
Førende patenterende universiteter og forskningsinstitutioner siden år 2000 opgjort efter patentejers (assignee) adresse. Kun patenter citeret af mindst
fem andre patenter indgår. Kilde: Teknologisk Institut, søgt i patentdatabaser i perioden december 2019 ­ februar 2020.
Mest publicerende institutioner
GLOBALT
1. Chinese Academy of
Sciences 8.011
2. Ministry of Education China
5.216
3. Tsinghua University 4.975
4. Centre Nat. de la Rech.
Scient. 3.824
5. Harbin Institute of
Technology 3.699
6. Nanyang Technological
University 3.654
7. Shanghai Jiao Tong
University 3.629
8. Carnegie Mellon University
3.347
9. Zhejiang University 3.272
10. Beihang University 3.044
EUROPA
1. Centre Nat. de la Rech.
Scient. 3.815
2. Imperial College London 1.809
3. Consiglio Nazionale delle
Ricerche 1.599
4. ETH Zürich 1.539
5. University of Oxford 1.537
6. Technical University of
Munich 1.536
7. Universitat Politècnica de
Catalunya 1.442
8. University College London
1.404
9. KU Leuven 1.401
10. Universidad Politécnica de
Madrid 1.311
USA/CANADA
1. Carnegie Mellon University
3.333
2. Georgia Institute of
Technology 2.325
3. Massachusetts Institute of
Technology 2.140
4. Stanford University 1.987
5. University of California,
Berkeley 1.923
6. University of Southern
California 1.766
7. University of Illinois at
Urbana­Champaign 1.596
8. University of Alberta 1.547
9. University of Toronto 1.520
10. University of Waterloo,
Ontario, Canada 1.457
ASIEN
1. Chinese Academy of
Sciences 7.962
2. Ministry of Education China
5.184
3. Tsinghua University 4.950
4. Harbin Institute of
Technology 3.688
5. Nanyang Technological
University 3.644
6. Shanghai Jiao Tong
University 3.604
7. Zhejiang University 3.251
8. Beihang University 3.032
9. Huazhong University of Sci.
and Tech. 2.826
10. Southeast University, Nanjing
2.698
ANDRE
1. Universidade de Sao Paulo ­
USP 1.426
2. Universiti Teknologi Malaysia
1.021
3. University of Tehran 998
4. Amirkabir University of
Technology 987
5. University of New South
Wales UNSW Australia 968
6. Anna University, Tamil Nadu,
India 871
7. Islamic Azad University 870
8. Hong Kong Polytechnic
University 844
9. Vellore Institute of
Technology, Vellore 792
10. Jadavpur University, Kolkata,
India 781
Mest publicerende institutioner efter geografi siden 2000. Alene publikationer med mindst fem citationer er medtaget. Tallet angiver antal publikationer
inden for teknologiområdet, der kan henføres til de nævnte institutioner. Kilde: TI søgt i Scopus i december 2019 ­ februar 2020.
Kortet er dannet på baggrund af adresseinformation om forfatterne bag de 2.000 mest citerede publikationer siden år 2000. Farvelægningen er vægtet,
så de mest citerede publikationer vejer tungest i genereringen af kortet. Kilde: Teknologisk Institut søgt i Scopus i december 2019 ­ februar 2020.
50
51
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0027.png
7
LYDTEKNOLOGI
Wireless
Powe...
Module
Lydteknologi
Styrkeforhold
1,89
Top 30­S&E­regioner
2,52
Top 10­nationer (2016)
Styrke i forhold til verdens 10 stærkeste nationer
3,5
3,0
2,5
2,0
Dansk relativ andel af patenter pr. år
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
Dansk relativ andel af alle patenter siden 1980
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016
Antal danske patenter pr. capita i for­
hold til patenter pr. capita i de ti mest
patenterende lande.
Den optrukne linje ved 1 markerer
punktet, hvor danske styrker svarer til
styrken i verdens ti førende lande inden
for teknologiområdet.
De ti mest patenterende lande er: Kina,
Japan, USA, Sydkorea, Tyskland, Taiwan,
Frankrig, Schweiz, Storbritannien og
Holland. Teknologiudviklingen er i ud­
præget grad domineret af Kina.
Elec
tro
nic
De
vi
c
P
Ele ort
ct abl
ro e
ni.
Mi
..
cro
ph
on
e
er
Pow sion
smis
Tran
ss
ele
Wir wer r
Po nsfe
Tra
nic t
ro en
ct
on
Ele p
t
m
ne
Co
ag
M
Firs
Mag t
net
Ma
g
Ma net
ter ic
M
ial
a
Ci gne
r
t
Co
cuit ic
re
Power
eless
Wir
Power
Source
1,5
1,0
Ma
gn
et
ic
e
Fi
el
Audio
..
ti.
ne
efi...
ag
n
M
ag
a-
M
nic e
u ic
mm ev
Co n D
tio
nd
Sou
Teknologiområdet
Lydteknologi omfatter bl.a. elektronik,
trådløs teknologi, opbygning af apparater,
magnetiske felter og mobile enheder.
0,5
0,0
0,5
0,0
d
Sound
hone
Microp
1,89
Au
di
o
Si
al
Phone
Mobile
ata
Audio D
il...
Mob
Styrkeforholdet
bile
Mo
Film
c
eti
gn rial
Ma ate
M
Input
Signa
l
gn
Med et styrkeforhold på 1,89 i forhold
til de 30 stærkeste S&E regioner og
2,52 i forhold til top 10­nationerne
er lydteknologi klart et område, hvor
Danmark står meget stærkt i en
international sammenligning.
Patenter
siden 2000 med 5 citeringer
59.921
Globalt
929
Danske
1,6 %
ce
Devi
Patenter 1990-2016
25.000
20.000
Antal patenter
15.000
10.000
5.000
0
Publicerede patenter
Med henblik på at illustrere interessen
og aktiviteten inden for teknologiom­
rådet er alle publicerede patentfamilier
medtaget uanset gyldighed og type.
Antallet af patenter er fordoblet i perio­
den 2012­2016. Denne udvikling er især
drevet af en patentvækst i Kina og
USA, men den danske kurve for paten­
ter, viser samme vækstmønster.
ive
ct r
u
nd ye
Co La
M Firs
ag t
ne
t
Sp
ea
ke
r
Danmark holder både et patenterings­
og publiceringsniveau, der ligger langt
over gennemsnittet af de førende lande
inden for området, og Danmark blusser
også op som et tydeligt hotspot, særligt
hvad angår den videnskabelige produktion.
Col
is
Processing
Unit
e
Earpho
n
Teknologihjulet er en tekstanalyse baseret på de 10.000 nyeste patenter
med mindst fem citeringer inden for teknologiområdet lydteknologi, der
bl.a. bruges til høreapparater, højttalerteknologi inkl. fx mikrofoner eller
pick­ups mv.
Top 10-patentejere i Danmark
Oticon
Widex
GN Resound
GN Netcom
GN Hearing
Himpp
Bang & Olufsen
Oticon Medical
Sonion
Danfoss
Antal publikationer
y
La
er
Audio
Data
dio
Au rce
u
So
Selvom Danmark og andre europæiske lande står
relativt stærkt på den forskningsmæssige del af tek­
nologiudviklingen, så er det USA, Japan og Kina, som har
taget førertrøjen på, når det gælder patenteringen.
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
Patenter
Der blev i alt fundet 929 patenter fra virksomheder med
adresse i Danmark ud af i alt 59.921 patenter på globalt
plan. De danske patenter inden for lyd udgør således
1,6 procent af verdens patenter. De mest patenterende
danske virksomheder er Oticon, GN og Widex. Oticon er
også at finde som nr. 5 på listen over mest patenteren­
de virksomheder i Europa.
Publikationer
siden 2000
138.508
Globalt
1.567
Danske
1,1 %
Publikationer 2000-2016
10.000
8.000
6.000
Videnskabelige publikationer
4.000
2.000
Beregninger baseret på 138.508 identi­
ficerede publikationer om lydteknologi
globalt fra år 2000ff i SCOPUS.
Publikationer
1,1 procent af den globale videnskabelige litteratur er
publiceret med dansk deltagelse. Opgjort pr. 1.000 ind­
byggere placerer dansk forskning sig på en internatio­
nal top­3 med 0,27 publikationer pr. 1.000 danskere.
0
50
100
150
200
250
300
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
2011
2012 2013 2014 2015
Publicerede patenter siden år 2000 med mindst fem citeringer.
52
53
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0028.png
LYDTEKNOLOGI
7
Førende patenterende virksomheder
GLOBALT
1. Panasonic 1.729
2. Sony 1.540
3. Samsung Electronics 941
4. Yamaha Corporation 929
5. TDK Corporation 831
6. Toshiba 705
7. Murata Manufacturing 637
8. Apple 463
9. Philips 460
10. Pioneer Corporation 455
Science & Engineering-hotspots
ASIEN
1. Sony 1.327
2. Panasonic 1.240
3. TDK Corporation 788
4. Yamaha Corporation 769
5. Samsung Electronics 738
6. Toshiba 603
7. Murata Manufacturing 587
8. Goertek 416
9. Pioneer Corporation 372
10. LG Electronics 370
EUROPA
1. Philips 492
2. Siemens 321
3. Nokia 304
4. Robert Bosch GmbH 294
5. Oticon 274
6. Sonova 269
7. ABB Group 225
8. Siemens Audiologische
Techn. 208
9. Phonak 182
10. Infineon Technologies 170
USA/CANADA
1. Apple 463
2. Bose Corporation 348
3. Google 323
4. General Electric 310
5. Qualcomm 281
6. Western Digital 271
7. Harman international
industries 240
8. IBM 228
9. Microsoft Tech Licensing 227
10. Starkey Lab 209
ANDRE
1. Panasonic 696
2. Sony 320
3. Samsung Electronics 294
4. Cochlear Limited 291
5. Yamaha Corporation 210
6. Samsung Electro­Mechanics
171
7. Robert Bosch GmbH 161
8. Delta Electronics 151
9. Toshiba 151
10. Nihon Denso 139
Patenter lydteknologi
Førende patenterende virksomheder siden år 2000 opgjort efter patentejers (assignee) adresse. Kun patenter citeret af mindst fem andre patenter
indgår. Kilde: Teknologisk Institut, søgt i patentdatabaser i perioden december 2019 ­ februar 2020.
Førende patenterende universiteter og forskningsinstitutioner
GLOBALT
1. Fraunhofer Institutes 150
2. Electron. and Telecom.
Research Inst. 141
3. Industrial Technology
Research Institute 130
4. Tsinghua University 72
5. Nat. Inst. of Adv. Indust. Sci.
and Tech. 62
6. Northeastern University 61
7. University of California 56
8. Massachusetts Institute of
Technology 49
9. Kaist 43
10. Foxconn 40
EUROPA
1. Fraunhofer institutes 153
2. CNRS 37
3. Commissariat à L’Energie 16
4. Dolby int 10
5. Dresden University of
Technology 7
6. Dolby lab licensing 6
7. Inst. für Rundfunktechnik 6
8. Cent Res. Lab. 5
9. Consejo Sup. de Invest.
Cientif. 5
10. Philips 5
USA/CANADA
1. University of California 56
2. Massachusetts Institute of
Technology 48
3. Sri International 24
4. University of Texas 17
ASIEN
1. Electron. and Telecom.
Research Inst 111
2. Tsinghua University 73
3. Northeastern University 58
4. Nat. Inst. of Adv. Indust. Sci.
and Tech. 55
5. Industrial Technology
Research Institute 51
6. Foxconn 40
7. Inst. of Acoustics, Chinese
Acad. of Sci. 39
8. Kaist 39
9. Nippon Soken 30
10. Autonetworks Tech 26
ANDRE
1. Industrial Technology
Research Institute 93
2. Electron. and Telecom.
Research Inst. 44
3. Fraunhofer Institutes 23
4. Korea Institute of Science &
Technology 16
5. Nat. Inst. of Adv. Indust. Sci.
and Techy 12
6. National Chiao Tung
University 11
7. Northeastern University 10
8. Korea Inst of Machinery &
Materials 7
9. Kaist 6
10. Nihon Denso 6
5. Univ. of Florida Res. Found. 16
6. Iowa State Univ. Res. Found.
13
7. Dartmouth College 12
8. The Board of Trustees for
The Univ. of Illinois 12
9. California Institute of
Technology 10
10. New York University 10
Kortet er dannet på baggrund af adresseinformation fra de 10.000 mest citerede, publicerede patenter. Farvelægningen er vægtet med antallet af cite­
ringer for patenterne, så de mest citerede patenter vejer tungest i genereringen af kortet. Kilde: Teknologisk Institut søgt i patentdatabaser i december
2019 ­ februar 2020.
Publikationer lydteknologi
Førende patenterende universiteter og forskningsinstitutioner siden år 2000 opgjort efter patentejers (assignee) adresse. Kun patenter citeret af mindst
fem andre patenter indgår. Kilde: Teknologisk Institut, søgt i patentdatabaser i perioden december 2019 ­ februar 2020.
Mest publicerende institutioner
GLOBALT
1. University College London
1.004
2. Harvard Medical School 1.002
3. Centre National de la
Recherche Scientifique 997
4. University of Toronto 892
5. Universidade de Sao Paulo ­
USP 816
6. University of Washington,
Seattle 775
7. Chinese Academy of
Sciences 737
8. The University of Sydney 715
9. INSERM 691
10. University of Southern
California 606
EUROPA
1. University College London
1.000
2. Centre National de la
Recherche Scientifique 996
3. INSERM 690
4. Queen Mary University of
London 582
5. Radboud University Nijmegen
Medical Centre 563
6. University of Manchester 519
7. Aalto University 505
8. Imperial College London 478
9. University of Southampton
453
10. Università degli Studi di
Roma La Sapienza 452
USA/CANADA
1. Harvard Medical School 998
2. University of Toronto 890
3. University of Washington,
Seattle 772
4. University of Southern
California 604
5. University of Michigan, Ann
Arbor 553
6. Johns Hopkins University 550
7. University of California, San
Francisco 534
8. McGill University 532
9. Stanford University 526
10. The University of North
Carolina at Chapel Hill 489
ASIEN
1. Chinese Academy of
Sciences 736
2. University of Tokyo 577
3. Tsinghua University 538
4. Nanyang Technological
University 536
5. Nippon Telegraph and
Telephone Corporation 476
6. National University of
Singapore 404
7. National Taiwan University
356
8. Kyoto University 347
9. Ministry of Education China
335
10. Korea Advanced Institute of
Science & Technology 313
ANDRE
1. Universidade de Sao Paulo ­
USP 686
2. The University of Sydney 468
3. University of Melbourne 368
4. Universidade Federal de Sao
Paulo 272
5. University of Queensland 228
6. Tehran University of Medical
Sciences 225
7. Tel Aviv University 218
8. University of New South
Wales, Australia 214
9. Universidade Estadual de
Campinas 193
10. Monash University 182
Mest publicerende institutioner efter geografi siden 2000. Alene publikationer med mindst fem citationer er medtaget. Tallet angiver antal publikationer
inden for teknologiområdet, der kan henføres til de nævnte institutioner. Kilde: TI søgt i Scopus i december 2019 ­ februar 2020.
Kortet er dannet på baggrund af adresseinformation om forfatterne bag de 2.000 mest citerede publikationer siden år 2000. Farvelægningen er vægtet,
så de mest citerede publikationer vejer tungest i genereringen af kortet. Kilde: Teknologisk Institut søgt i Scopus i december 2019 ­ februar 2020.
54
55
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0029.png
8
MEDICINSK
TEKNOLOGI
Medicinsk teknologi
E
End
Styrkeforhold
0,68
Top 30­S&E­regioner
0,92
Top 10­nationer (2016)
Styrke i forhold til verdens 10 stærkeste nationer
2,00
1,75
1,50
1,25
Dansk relativ andel af patenter pr. år
2,00
1,75
1,50
1,25
1,00
0,75
Dansk relativ andel af alle patenter siden 1980
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016
Antal danske patenter pr. capita i for­
hold til patenter pr. capita i de ti mest
patenterende lande.
Den optrukne linje ved 1 markerer
punktet, hvor danske styrker svarer til
styrken i verdens ti førende lande inden
for teknologiområdet.
De ti mest patenterende lande er:
Kina, USA, Japan, Tyskland, Sydkorea,
Rusland, Taiwan, Frankrig, Schweiz og
Storbritannien.
Den danske styrke var særlig tydelig i
perioden fra midt 90’erne frem til 2010.
n
Portio
Body
Portio
n
Sheath
1,00
Sen
sor
Shaf...
Im
pla
nt
Ca
s
th
et
er
ter
the
Ca
0,75
d
En
al
im
ox
Pr
r
ecto
M
on
ito
Te
rin
ch
g
F ni
M
Tre edica
atm l
ent
iel cal
d
r
be
em
M
End
tal
Dis
Com
po
ne
nt
Impla
n
Med table
ic
Devc al
ie
Medical
Instrument
Patient
0,68
Im
Ut
ilit
yM
ode
l
Medicinsk teknologi har sit eget kodesy­
d
stem i patentdatabaserne. Medicinsk tek­
En ctor
e
nologi udgør en bred vifte af teknologier,
E
...
ica
g
herunder medicinsk udstyr, kirurgiske
Sur
af...
instrumenter, sensorer, medicinske
Sh
m
hanis
procedurer, bærbart udstyr mv.
Mec
w
econd Ja
S
Farmakologi er udeladt, idet farma­
Contro...
ceutisk teknologi behandles som
et selvstændigt teknologiområde.
Høreapparater indgår kun i begræn­
Imag
set omfang her og er hovedsageligt
Datae
medtalt under lydteknologi.
Teknologiområdet
0,50
0,25
0,00
0,50
0,25
0,00
l
gica
Sur
ment
tru
Ins
Patenter
siden 2000 med 5 citeringer
362.579
Globalt
2.019
Danske
0,56 %
Me
dical
Device
Ri
gh
tS
id
e
Mo
du
le
Cook
Patenter 1990-2016
150.000
120.000
Antal patenter
90.000
Publicerede patenter
60.000
30.000
0
Med henblik på at illustrere interessen
og aktiviteten inden for teknologiom­
rådet er alle publicerede patentfamilier
medtaget uanset gyldighed og type.
Det samlede antal patenter er mere
end fordoblet fra 2009­2016.
I 2016 krydsede det globale patentan­
tal på området 120.000, hvilket gør
medicinsk teknologi til et af de større
teknologiske områder. Kina står i den
seneste optælling for godt halvdelen af
alle patenter på området.
n
ctio
nneod
Co R
l
ica nt
ed me
M ru
t
Ins
ag
e
Pr Ima
oc g
es e
sin
g
Upp
e
End r
Simple
Structure
Med et styrkeforhold på 0,68 i forhold
til de 30 stærkeste S&E­regioner og et
styrkeforhold på 0,9 i forhold til top 10­nati­
onerne placerer Danmark sig pænt ­ omend
ikke blandt de 30 førende regioner.
Styrkeforholdet
l
ica
ed ge
M ma
I
ray
X- ging
a
Im
ture
Cap
Teknologihjulet er en tekstanalyse baseret på de 10.000 nyeste patenter
med mindst fem citeringer inden for teknologiområdet medicinsk
teknologi, der bl.a. omfatter medicinsk udstyr, kirurgiske instrumenter,
sensorer, medicinske procedurer og bærbart udstyr.
Top 10-patentejere i Danmark
Novo Nordisk
Coloplast
Unomedical
William Cook Euro
Oticon
LINAK
3Shape
Ambu
BK Medical
Publikationer
1,07 procent af den globale videnskabelige litteratur
er publiceret med dansk deltagelse. Opgjort pr. 1.000
indbyggere placerer dansk forskning sig på en internati­
onal top­3 med 2,21 publikationer pr. 1.000 danskere.
0
50
100
150
200
250
Antal publikationer
Publicerede patenter siden år 2000 med mindst fem citeringer.
Light
Selvom patenteringen i Danmark inden for medicinsk
teknologi er stærkt stigende, betyder en voldsom vækst
i Kina, at Danmark ligger omtrent på niveau i sammen­
ligning med de 10 mest patenterende lande.
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
Patenter
Der blev i alt fundet 2.019 nyere patenter med mindst
fem citeringer fra virksomheder med adresse i Danmark
ud af i alt 362.579 patenter på globalt plan. De danske
patenter inden for medicinsk teknologi udgør således
0,57 procent af verdens patenter. De mest patenterende
danske virksomheder er Novo Nordisk, Coloplast, Uno­
medical og Cook. Novo Nordisk placerer sig som den
eneste danske virksomhed og på en tiendeplads på li­
sten over mest patenterende europæiske virksomheder.
Publikationer
siden 2000
1.747.980
Globalt
18.624
Danske
1,07 %
Publikationer 2000-2016
120.000
Beregninger baseret på 1.747.980
identificerede publikationer om medi­
cinsk teknologi globalt fra år 2000ff i
SCOPUS.
100.000
80.000
Videnskabelige publikationer
60.000
40.000
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
56
57
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0030.png
MEDICINSK TEKNOLOGI
8
Førende patenterende virksomheder
GLOBALT
1. Olympus 5.609
2. Medtronic 4.301
3. Philips 3.778
4. Boston Scientific Scimed
3.750
5. Covidien 3.683
6. Ethicon Endo­Surgery 3.034
7. Fujifilm 2.921
8. Toshiba 2.903
9. Toshiba Medical Systems
Corp. 2.669
10. Procter & Gamble 2.257
Science & Engineering-hotspots
ASIEN
1. Olympus 5.417
2. Fujifilm 2.748
3. Toshiba 2.746
4. Toshiba Medical Systems
Corp. 2.547
5. Terumo 1.954
6. Kao Corporation 1.918
7. Canon Kaushiki Kaisha 1.805
8. Hitachi Medical 1.615
9. Unicharm 1.508
10. Panasonic 1.354
EUROPA
1. Philips 3.735
2. Siemens 1.254
3. Siemens Healthcare 1.214
4. Aesculap 739
5. Sanofi­Aventis Deutschland
605
6. Hygiene Prods 588
7. Alcon 557
8. L’Oréal Corp. 509
9. Synthes 444
10. Novo Nordisk 426
USA/CANADA
1. Medtronic 3.798
2. Boston Scientific Scimed
3.781
3. Covidien 3.342
4. Ethicon Endo­Surgery 2.220
5. General Electric 2.058
6. Procter & Gamble 1.976
7. Cardiac Pacemakers Inc.
1.932
8. Kimberly­Clark 1.824
9. Warsaw Orthopedic 1.574
10. Synthes 1.376
ANDRE
1. Ethicon Endo­Surgery 1.300
2. Medtronic 884
3. Boston Scientific 693
4. Procter & Gamble 628
5. GE Medical Systems Global
Tech. 592
6. Covidien 536
7. Olympus 467
8. Resmed 416
9. Unicharm 381
10. Philips 375
Patenter medicinsk teknologi
Førende patenterende virksomheder siden år 2000 opgjort efter patentejers (assignee) adresse. Kun patenter citeret af mindst fem andre patenter
indgår. Kilde: Teknologisk Institut, søgt i patentdatabaser i perioden december 2019 ­ februar 2020.
Førende patenterende universiteter og forskningsinstitutioner
GLOBALT
1. University of California 649
2. University of Texas 391
3. Massachusetts Institute of
Technology 371
4. Stanford University 369
5. Johns Hopkins University 360
6. The Cleveland Clinic Found.
359
7. Shanghai Jiao Tong
University 355
8. Tsinghua University 349
9. Zhejiang University 341
10. Tianjin University 286
EUROPA
1. Fraunhofer Institutes 174
2. CNRS 134
3. INSERM 47
4. École Polytechn. Féd. de
Lausanne 45
5. Forschungszent. Jülich 41
6. Univ. Pierre & Marie Curie 33
7. Max Planck Institutes 32
8. Medtronic Bakken Res. Cent.
31
9. Univ. Joseph Fourier 29
10. ETH Zürich 28
USA/CANADA
1. University of California 598
2. University of Texas 383
3. Massachusetts Institute of
Technology 368
4. The Cleveland Clinic Found.
362
5. Stanford University 361
6. Johns Hopkins University 357
7. University of Washington 215
8. Univ. of Florida Res. Found.
186
9. University of Michigan 170
10. Columbia University 161
ASIEN
1. Shanghai Jiao Tong
University 354
2. Tsinghua University 345
3. Zhejiang University 341
4. Tianjin University 287
5. Nat. Inst. of Adv. Indust. Sci.
and Tech. 241
6. Donghua University 209
7. South China Univ. of Tech.
202
8. Fourth Military Medical
University 193
9. Southeast University 180
10. Xi'an Jiaotong University 169
ANDRE
1. Industrial Technology
Research Institute 105
2. University of California 93
3. Korea Institute of Science &
Technology 51
4. Yissum Research Dev. Comp.
of the Hebrew Univ. 50
5. Elect. and Telecom. Res. Inst.
48
6. Council of Scientific and
Industrial Research 40
7. Ramot At Tel Aviv Univ 33
8. Stanford University 29
9. Stony Brook University 28
10. Johns Hopkins University 27
Kortet er dannet på baggrund af adresseinformation fra de 10.000 mest citerede, publicerede patenter. Farvelægningen er vægtet med antallet af cite­
ringer for patenterne, så de mest citerede patenter vejer tungest i genereringen af kortet. Kilde: Teknologisk Institut søgt i patentdatabaser i december
2019 ­ februar 2020.
Publikationer medicinsk teknologi
Førende patenterende universiteter og forskningsinstitutioner siden år 2000 opgjort efter patentejers (assignee) adresse. Kun patenter citeret af mindst
fem andre patenter indgår. Kilde: Teknologisk Institut, søgt i patentdatabaser i perioden december 2019 ­ februar 2020.
Mest publicerende institutioner
GLOBALT
1. Harvard Medical School
21.608
2. University of Toronto 15.757
3. UCL 12.865
4. Mayo Clinic 12.849
5. University of California, San
Francisco 12.002
6. Massachusetts General
Hospital 11.899
7. INSERM 11.776
8. Brigham and Women's
Hospital 10.993
9. Cleveland Clinic Foundation
10.707
10. University of Washington,
Seattle 10.299
EUROPA
1. University College London
12.745
2. INSERM 11.743
3. Imperial College London 7.859
4. Amsterdam UMC ­ University
of Amsterdam 7.730
5. Erasmus MC 7.184
6. Charité – Universitätsmedizin
Berlin 7.047
7. Karolinska Institutet 7.043
8. AP­HP Assistance Publique ­
Hopitaux de Paris 7.043
9. University of Oxford 6.760
10. King's College London 6.422
USA/CANADA
1. Harvard Medical School 21.511
2. University of Toronto 15.672
3. Mayo Clinic 12.776
4. University of California, San
Francisco 11.902
5. Massachusetts General
Hospital 11.843
6. Brigham and Women's
Hospital 10.947
7. Cleveland Clinic Foundation
10.652
8. University of Washington,
Seattle 10.227
9. University of Pennsylvania
8.282
10. University of California, Los
Angeles 8.259
ASIEN
1. Capital Medical University,
Beijing, China 4.076
2. University of Tokyo 4.033
3. Chang Gung Memorial
Hospital 3.901
4. Fudan University 3.583
5. Sichuan University 3.337
6. Yonsei University College of
Medicine 3.001
7. Shanghai Jiao Tong
University 2.986
8. National Yang­Ming
University Taiwan 2.888
9. Asan Medical Center 2.873
10. National Taiwan University
Hospital 2.853
ANDRE
1. Universidade de Sao Paulo ­
USP 7.312
2. The University of Sydney
5.099
3. University of Melbourne 4.475
4. All India Institute of Medical
Sciences, New Delhi 4.013
5. Monash University 3.408
6. Tel Aviv University 3.306
7. Tehran University of Medical
Sciences 3.281
8. University of Queensland
3.151
9. University of New South
Wales UNSW Australia 3.122
10. Postgrad. Inst. of Med. Edu. &
Res., Chandigarh 2.859
Mest publicerende institutioner efter geografi siden 2000. Alene publikationer med mindst fem citationer er medtaget. Tallet angiver antal publikationer
inden for teknologiområdet, der kan henføres til de nævnte institutioner. Kilde: TI søgt i Scopus i december 2019 ­ februar 2020.
Kortet er dannet på baggrund af adresseinformation om forfatterne bag de 2.000 mest citerede publikationer siden år 2000. Farvelægningen er vægtet,
så de mest citerede publikationer vejer tungest i genereringen af kortet. Kilde: Teknologisk Institut søgt i Scopus i december 2019 ­ februar 2020.
58
59
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0031.png
9
ROBOT-
TEKNOLOGI
ol
Main Contr
Styrkeforhold
0,17
Top 30­S&E­regioner
0,19
Top 10­nationer (2016)
Styrke i forhold til verdens 10 stærkeste nationer
1,0
0,8
Dansk andel af patenter pr. år
0,6
0,4
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
Antal danske patenter pr. capita i for­
hold til patenter pr. capita i de ti mest
patenterende lande.
Den optrukne linje ved 1 markerer
punktet, hvor danske styrker svarer til
styrken i verdens ti førende lande inden
for teknologiområdet.
De ti mest patenterende lande er: Kina,
Japan, USA, Sydkorea, Tyskland, Frank­
rig, Sverige, Taiwan, Storbritannien og
Schweiz.
We
Ro lding
bo
t
Rem
Cont ote
rol
Pr
od
Lin uct
e ion
Small
Arm
Drivi
Devi ng
ce
Lift
Fro
in...
Up
nt En
d
p
Ta
er En
il E
d
nd
Po
sit
io
n
Robotteknologi
Robot Arm
Remot...
ssing
Procenit
U
ion
ect
Det Unit
le
hic
Ve
nit
rol
U
ont
C
Mec
han
Arm
ical
ism
an
tion
h
a
dy
ec
M
form
t Bo
In
bo
it
Ro
Un
Work
Piece
r
Uppe
d
En
0,17
m
te
ys
S
rol
Cont
ol
ntr
Co dule
Mo
Remo
Cont te
rol
Til afgrænsning af teknologiområdet er der
taget udgangspunkt i en søgestrategi,
WIPO har genereret i 2019 (J. R.­V. C. An­
.
bo..
drew Keisner 2019). Teknologiområdet
Ro
icle
omfatter bl.a. kontrolsystemer, mobile
Veh
it
Un
robotter, mekaniske arme, industrielle
ntro...
Co
robotter, selvkørende biler, robotstøv­
sugere og værktøj.
Teknologiområdet
0,2
0,0
Dansk relativ andel af alle
patenter siden 1970
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016
ile
ob
M
bot
Ro
e
Stor
Patenter
siden 2000 med 5 citeringer
68.573
Globalt
98
Danske
0,14 %
Utility
Model
l
tro
on dule
C o
M
Med et styrkeforhold på 0,17 i forhold
til de 30 stærkeste S&E­regioner og
et styrkeforhold på 0,19 i forhold til top
Ve
10­nationerne ser robotteknologi ikke
hic
le
umiddelbart ud til at være et område,
Danmark gør sig særligt gældende inden
for i en international sammenhæng. Når
den fynske robotklynge ikke slår igennem i
denne analyse, skyldes det sandsynligvis, at ro­
botteknologi er en bred kategori, og at de danske
robotvirksomheder er ret specialiserede eller små.
Bilindustrien dominerer listen over førende internationa­
le patenterende virksomheder.
Styrkeforholdet
Patenter 1990-2016
25.000
20.000
Antal patenter
15.000
Publicerede patenter
10.000
5.000
0
Med henblik på at illustrere interessen
og aktiviteten inden for teknologiom­
rådet er alle publicerede patentfamilier
medtaget uanset gyldighed og type.
Det samlede antal patenter er mere
end fordoblet mellem 2013­2016. Japan
har ledet teknologiudviklingen i 90’erne
frem til midten af 00’erne, hvorefter
Kina fuldstændig har overtaget fører­
trøjen.
As
s
Sy ista
ste nc
m e
Wir
Co ele
mm ss
un
ic...
Teknologihjulet er en tekstanalyse baseret på de 10.000 nyeste patenter
med mindst fem citeringer inden for teknologiområdet robotteknologi.
Teknologiområdet relaterer sig bl.a. til mobile robotter, mekaniske arme,
industrielle robotter, selvkørende biler mv.
Top 10-patentejere i Danmark
Dako A/S
Vestas Wind Syst
Scanvaegt Int
3Shape
Ecco Sko
Giben Scandinavia
Universal Robots
3dintegrated ApS
4M Globe
Management
AddiFab ApS
0,5 procent af den globale videnskabelige litteratur
om robotteknologi er publiceret med dansk deltagelse.
Opgjort pr. 1.000 indbyggere kommer Danmark med på
en international top­16 med 0,27 publikationer pr. 1.000
danskere.
Antal publikationer
Robot
Body
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
Patenter
Der blev i alt fundet 98 nyere patenter med mindst fem
citeringer fra virksomheder med adresse i Danmark
ud af i alt 68.573 patenter på globalt plan. De danske
patenter inden for robotteknologi udgør således 0,14
procent af verdens patenter. Dako og Vestas topper
listen over danske virksomheder med patenter siden
2000, der er citeret mindst fem gange. Universal Robots
er også at finde på denne liste.
Publikationer
siden 2000
319.636
Globalt
1.584
Danske
0,5 %
Publikationer 2000-2016
25.000
20.000
15.000
10.000
Videnskabelige publikationer
5.000
0
Beregninger baseret på 2.135.914 identi­
ficerede publikationer om robotteknolo­
gi globalt fra år 2000ff i SCOPUS.
Publikationer
0
1
2
3
4
5
6
7
8
Publicerede patenter siden år 2000 med mindst fem citeringer.
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
60
61
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0032.png
ROBOTTEKNOLOGI
9
Førende patenterende virksomheder
GLOBALT
1. Toyota 2.679
2. Honda 1.348
3. Nissan 1.214
4. Robert Bosch GmbH 1.131
5. General Motors 833
6. Ford Global Technologies 822
7. Daimler­Chrysler 769
8. Yaskawa Electric Corporation
725
9. Samsung Electronics 710
10. Nihon Denso 656
Science & Engineering-hotspots
ASIEN
1. Toyota 2.590
2. Honda 1.329
3. Nissan 1.191
4. Yaskawa Electric Corporation
698
5. Sony 591
6. Nihon Denso 575
7. Panasonic 500
8. Fanuc 498
9. Samsung Electronics 477
10. Hyundai Motor Company 399
EUROPA
1. Robert Bosch GmbH 849
2. Daimler­Chrysler 483
3. ABB Group 396
4. Bayerische Motoren Werke
289
5. Volkswagen Group 248
6. ZF Friedrichshafen 235
7. Siemens 229
8. Audi 215
9. Continental Teves 161
10. KUKA roboter 159
USA/CANADA
1. Ford Global Technologies 811
2. General Motors 496
3. Applied Materials 467
4. Intuitive Surgical Operations
288
5. Caterpillar 197
6. IBM 194
7. Irobot 192
8. Google 181
9. John Deere 179
10. Boeing 167
ANDRE
1. Samsung Electronics 377
2. Robert Bosch GmbH 357
3. General Motors 317
4. Daimler­Chrysler 292
5. Fanuc 256
6. Nihon Denso 152
7. Toyota 132
8. Bayerische Motoren Werke
118
9. Volkswagen Group 111
10. Panasonic 99
Patenter robotteknologi
Førende patenterende virksomheder siden år 2000 opgjort efter patentejers (assignee) adresse. Kun patenter citeret af mindst fem andre patenter
indgår. Kilde: Teknologisk Institut, søgt i patentdatabaser i perioden december 2019 ­ februar 2020
Førende patenterende universiteter og forskningsinstitutioner
GLOBALT
1. Shanghai Jiao Tong
University 308
2. Tsinghua University 276
3. Shenyang Inst. of Automation
224
4. Beihang University 219
5. Harbin Institute of
Technology 217
6. Harbin Engineering University
196
7. Zhejiang University 188
8. Elect. and Telecom. Res. Inst.
169
9. Beijing Institute of
Technology 163
10. Shanghai University 161
EUROPA
1. Fraunhofer Institutes 65
2. Honda Res. Inst. Europe 56
3. CNRS 17
4. Max Planck Institutes 10
5. École Polytechn. Féd. de
Lausanne 6
6. Nat. Inst. for Res. in Comp.
Sci. & Control 6
7. Techn. Univ. München 6
8. Univ, de Malaga 6
9. ETH Zürich 5
10. Fond. Ist. Italano di Tecn. 5
USA/CANADA
1. Massachusetts Institute of
Technology 63
2. Johns Hopkins University 55
3. University of California 35
4. SRI International 32
5. California Institute of
Technology 30
6. Carnegie Mellon University
30
7. Harvard University 30
8. Stanford University 25
9. Univ. of Nebraska­Lincoln 21
10. University of Texas 20
ASIEN
1. Shanghai Jiao Tong
University 308
2. Tsinghua University 276
3. Shenyang Inst. of Automation
224
4. Beihang University 219
5. Harbin Institute of
Technology 217
6. Harbin Engineering University
196
7. Zhejiang University 188
8. Beijing Institute of
Technology 163
9. Shanghai University 161
10. South China Univ. of Tech.
160
ANDRE
1. Elect. and Telecom. Res. Inst.
50
2. Korea Institute of Science &
Technology 33
3. Toyota Central R&d Labs 31
4. Industrial Technology
Research Institute 27
5. Nat. Inst. of Adv. Indust. Sci.
and Tech. 10
6. University of California 9
7. Honda Res. Inst. Europe 8
8. Dalnevost. Gosudarstv. Tekhn.
Univt. 7
9. University of Sydney 7
10. Advanced Telecom. Res. Inst.
5
Kortet er dannet på baggrund af adresseinformation fra de 10.000 mest citerede, publicerede patenter. Farvelægningen er vægtet med antallet af cite­
ringer for patenterne, så de mest citerede patenter vejer tungest i genereringen af kortet. Kilde: Teknologisk Institut søgt i patentdatabaser i december
2019 ­ februar 2020.
Publikationer robotteknologi
Førende patenterende universiteter og forskningsinstitutioner siden år 2000 opgjort efter patentejers (assignee) adresse. Kun patenter citeret af mindst
fem andre patenter indgår. Kilde: Teknologisk Institut, søgt i patentdatabaser i perioden december 2019 ­ februar 2020.
Mest publicerende institutioner
GLOBALT
1. Chinese Academy of
Sciences 4.325
2. Harbin Institute of
Technology 3.726
3. Carnegie Mellon University
3.214
4. Centre Nat. de la Rech.
Scient. 2.789
5. University of Tokyo 2.629
6. Shanghai Jiao Tong
University 2.330
7. Technical University of
Munich 2.313
8. Beihang University 2.249
9. Massachusetts Institute of
Technology 2.198
10. Ministry of Education China
2.156
EUROPA
1. Centre Nat. de la Rech.
Scient. 2.776
2. Technical University of
Munich 2.310
3. ETH Zürich 1.639
4. Istituto Italiano di Tecnologia
1.429
5. Swiss Federal Institute of
Technology EPFL, Lausanne
1.304
6. Deutsches Zentrum für Luft­
Und Raumfahrt 1.298
7. Delft University of
Technology 1.129
8. Imperial College London 1.080
9. Rheinisch­Westf. Tech.
Hochsch. Aachen 959
10. Technische Universität Wien
938
USA/CANADA
1. Carnegie Mellon University
3.191
2. Massachusetts Institute of
Technology 2.177
3. Georgia Institute of
Technology 2.009
4. The Robotics Institute 1.358
5. Stanford University 1.329
6. University of California,
Berkeley 1.295
7. University of Southern
California 1.149
8. University of Michigan, Ann
Arbor 1.148
9. Dept. of Mech. and
Aerospace Eng. 1.075
10. California Institute of
Technology 1.013
ASIEN
1. Chinese Academy of
Sciences 4.295
2. Harbin Institute of
Technology 3.716
3. University of Tokyo 2.621
4. Shanghai Jiao Tong
University 2.321
5. Beihang University 2.248
6. Ministry of Education China
2.141
7. Tsinghua University 2.098
8. Beijing Institute of
Technology 1.876
9. Nanyang Technological
University 1.855
10. Korea Advanced Institute of
Science & Technology 1.790
ANDRE
1. Centro de Investigacion y de
Estudios Avanzados 943
2. Russian Academy of
Sciences 821
3. Universidade de Sao Paulo ­
USP 649
4. University of New South
Wales UNSW Australia 602
5. University of Technology
Sydney 577
6. Instituto Politécnico Nacional
524
7. The University of Sydney 519
8. University of Tehran 489
9. Sharif University of
Technology 441
10. University of Auckland 402
Mest publicerende institutioner efter geografi siden 2000. Alene publikationer med mindst fem citationer er medtaget. Tallet angiver antal publikationer
inden for teknologiområdet, der kan henføres til de nævnte institutioner. Kilde: TI søgt i Scopus i december 2019 ­ februar 2020.
Kortet er dannet på baggrund af adresseinformation om forfatterne bag de 2.000 mest citerede publikationer siden år 2000. Farvelægningen er vægtet,
så de mest citerede publikationer vejer tungest i genereringen af kortet. Kilde: Teknologisk Institut søgt i Scopus i december 2019 ­ februar 2020.
62
63
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0033.png
10
VAND-
TEKNOLOGI
Vandteknologi
Styrkeforhold
0,26
Top 30­S&E­regioner
0,51
Top 10­nationer (2016)
Styrke i forhold til verdens 10 stærkeste nationer
5
Dansk andel af patenter pr. år
4
3
4
3
2
1
0
5
Antal danske patenter pr. capita i for­
hold til patenter pr. capita i de ti mest
patenterende lande.
Den optrukne linje ved 1 markerer
punktet, hvor danske styrker svarer til
styrken i verdens ti førende lande inden
for teknologiområdet.
De ti mest patenterende lande er: Kina,
Japan, Sydkorea, USA, Tyskland, Rus­
land, Serbien, Taiwan, Frankrig og Sveri­
ge. Teknologiudviklingen er i udpræget
grad domineret af Kina.
Waste W
Treatmeater
nt
W
S a
W
tor ter
at
ag
er
e
In
le
t
Tr
e
Sy atm
st e
em nt
Domesti...
nt
Treatme
Agent
r
Wate t
e
Outl
ter
Wa t
Inle
ng
wi
llo s
Fo Step
Ra...
Indu
st
Act
ria...
iv...
2
Dansk relativ andel
af alle patenter siden 1970
Co Fixe
nn d
ec
tio
n
Wa
Sto ter
rag
e
ge
wa
nt
Se
atme
e
Tr
Hea
Met
vy
al
k
an
r t
tlet
e
u
at
W
ter o
a
W
Teknologiområdet
1
0
Treatm
Syste ent
m
Treatment
Device
0,26
r
ate
eW
Wast
tion
ara
Sep
...
Flui
Valve
Vandteknologi omfatter teknologier inden
for håndtering og behandling af vand,
vandforsyning, spildevand og indhent­
ning af drikkevand fra åbne vandom­
råder.
1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015
in
Ra
ter
a
W
Filter
r
Wate t
utle
O
Trea
t
Systment
em
er
at
W nlet
I
A
Ca ctiv
rbo e
n
Med et styrkeforhold på 0,26 i forhold
til de 30 stærkeste S&E­regioner og
et styrkeforhold på 0,51 forhold til top
10­nationerne er vandteknologi ikke
et teknologiområde, hvor Danmark
aktuelt står meget stærkt i en interna­
tional sammenligning.
Styrkeforholdet
Patenter
siden 2000 med 5 citeringer
97.915
Globalt
211
Danske
0,22 %
Fluid
Fra starten af 1980’erne og frem til 2014
har Danmark været blandt verdens førende
lande inden for teknologiområdet. Den dan­
ske patentaktivitet inden for området er fortsat
stigende, men udviskes af den voldsomme kinesi­
ske vækst. I 2016 stod Kina bag omkring to tredjedel
af alle patenter.
Antal patenter
pH
Valu
e
Teknologihjulet er en tekstanalyse baseret på de 10.000 nyeste patenter
med mindst fem citeringer inden for teknologiområdet vandteknologi,
der relaterer sig til vandindvinding, spildevand, regnvand, behandling
af spildevand, herunder fra industrien og håndtering af væske eller
tungmetaller.
Top 10-patentejere i Danmark
Novozymes
Grundfos Hldg
FLSmidth
Kruger Inc.
Grundfos
Management
Aquaporin
Blücher Metal
Damixa
Danfoss
Alfa Laval
Antal publikationer
l
Utility
Mode
Patenter 1990-2016
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
Med henblik på at illustrere interessen
og aktiviteten inden for teknologiom­
rådet er alle publicerede patentfamilier
medtaget uanset gyldighed og type.
Det samlede antal patenter er mere
end fordoblet fra 2011­2016.
al
tri
us te
IndWas ter
a
W
Publicerede patenter
Raw
Materials
er
Wat t
Inle
Patenter
Der blev i alt fundet 211 nyere patenter med mindst fem
citeringer fra virksomheder med adresse i Danmark ud
af i alt 97.915 patenter på globalt plan. De danske paten­
ter inden for vandteknologi udgør således 0,22 procent
af verdens patenter. Novozymes og Grundfos topper
listen over danske virksomheder med patenter siden
2000, der er citeret mindst fem gange.
Publikationer
siden 2000
283.137
Globalt
2.479
Danske
0,88 %
Publikationer 2000-2016
25.000
Beregninger baseret på 283.137 identifi­
cerede publikationer om vandteknologi
globalt fra år 2000ff i SCOPUS.
Publikationer
0,88 procent af den globale videnskabelige litteratur
er publiceret med dansk deltagelse. Opgjort pr. 1.000
indbyggere ligger dansk forskning på en international
top­2 med 0,43 videnskabelige publikationer pr. 1.000
danskere, kun overgået af Monaco.
Danmarks Tekniske Universitet placerer sig på en 5.
plads på listen over mest publicerende europæiske
universiteter og forskningsinstitutioner.
0
5
10
15
20
20.000
Videnskabelige publikationer
15.000
10.000
5.000
Publicerede patenter siden år 2000 med mindst fem citeringer.
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
64
65
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0034.png
VANDTEKNOLOGI
10
Førende patenterende virksomheder
GLOBALT
1. Toto Ltd. 1.451
2. Kurita Water Industries Ltd.
1.408
3. Panasonic 614
4. Organo 571
5. Toshiba 505
6. Ebara Corporation 493
7. Inax 485
8. Sinopec 485
9. Kubota 426
10. Toray Industries 401
Science & Engineering-hotspots
ASIEN
1. Toto Ltd. 1.378
2. Kurita Water Industries Ltd.
1.333
3. Panasonic 557
4. Organo 550
5. Sinopec 484
6. Ebara Corporation 475
7. Toshiba 474
8. Inax 466
9. Tongji University 429
10. Kubota 395
EUROPA
1. Neoperl 107
2. Veolia Water Solutions &
Tech Support 103
3. Hansgrohe SE 85
4. BASF 82
5. Henkel 56
6. Degremont Soc Dite 53
7. Geberit 53
8. Unilever 52
9. Hansa Metallwerke 48
10. Unilever UK Cent Resources
44
USA/CANADA
1. Ecolab 198
2. Evoqua Water Tech 131
3. Kohler Company 127
4. General Electric 120
5. Delta Faucet 98
6. 3M Innovative Properties 86
7. Halliburton Energy Services
80
8. Procter & Gamble 79
9. Wcm Ind 75
10. Sloan Valve Company
ANDRE
1. Toto Ltd. 92
2. Kurita Water Industries Ltd.
86
3. Panasonic 65
4. Mitsubishi Heavy Industries
50
5. Globe Union Indal 47
6. Samsung Electronics 38
7. Kubota 33
8. Sanyo Electric Co. Ltd. 33
9. Toshiba 33
10. Helen of Troy Limited 2
Patenter vandteknologi
Førende patenterende virksomheder siden år 2000 opgjort efter patentejers (assignee) adresse. Kun patenter citeret af mindst fem andre patenter
indgår. Kilde: Teknologisk Institut, søgt i patentdatabaser i perioden december 2019 ­ februar 2020.
Førende patenterende universiteter og forskningsinstitutioner
GLOBALT
1. Tongji University 429
2. Nanjing University 389
3. Harbin Institute of
Technology 382
4. Zhejiang University 382
5. Tsinghua University 308
6. Ecol. Environment Res.
Center, Chin. Acad. of Sci.
1.290
7. South China Univ of Tech 273
8. Beijing University of
Technology 213
9. Hohai University 197
10. Shandong University 189
EUROPA
1. Fraunhofer Institutes 40
2. CNRS 34
3. French Institute of Petroleum
22
4. Commissariat A Lenergie 12
5. University of Surrey 7
6. Clausthaler Umwelttechn
Institut Cutec 4
7. Csic Consejo Superior De
Investigaciones Cientificas 4
8. Coventry University 3
9. Dresden University of
Technology 3
10. École Polytechn. Féd. De
Lausanne Ind 3
USA/CANADA
1. University of California 46
2. Massachusetts Institute of
Technology 32
3. University of Texas 18
4. California Institute of
Technology 17
5. Univ of Florida Res Found 17
6. Battelle Memorial Inst US 16
7. Northwestern University 15
8. Stanford University 14
9. Michigan State University 11
10. The Board of Trustees For
The Univ of Illinois 11
ASIEN
1. Tongji University 429
2. Nanjing University 389
3. Zhejiang University 382
4. Harbin Institute of
Technology 381
5. Tsinghua University 306
6. Ecol. Environment Res.
Center, Chin. Acad. of Sci.
1.290
7. South China Univ of Tech 273
8. Beijing University of
Technology 213
9. Hohai University 197
10. Shandong University 189
ANDRE
1. Council of Scientific and
Industrial Research 42
2. Industrial Technology
Research Institute 38
3. Korea Institute of Science &
Technology 19
4. Nat. Inst. of Adv. Indust. Sci.
And Tech. 19
5. King Fahd Univ. Of Petrol and
Min. 15
6. University of California 15
7. Uljanovsk. Gosudarstv.
Tekhnicsk. Univ. 14
8. Fraunhofer Institutes 12
9. Univ De Stat Din Moldova 9
10. Ben­Gurion University of The
Negev 8
Kortet er dannet på baggrund af adresseinformation fra de 10.000 mest citerede, publicerede patenter. Farvelægningen er vægtet med antallet af cite­
ringer for patenterne, så de mest citerede patenter vejer tungest i genereringen af kortet. Kilde: Teknologisk Institut søgt i patentdatabaser i december
2019 ­ februar 2020.
Publikationer vandteknologi
Førende patenterende universiteter og forskningsinstitutioner siden år 2000 opgjort efter patentejers (assignee) adresse. Kun patenter citeret af mindst
fem andre patenter indgår. Kilde: Teknologisk Institut, søgt i patentdatabaser i perioden december 2019 ­ februar 2020.
Mest publicerende institutioner
GLOBALT
1. Chinese Academy of
Sciences 7.902
2. Ministry of Education China
6.673
3. Harbin Institute of
Technology 3.077
4. Tsinghua University 2.944
5. University of Chinese
Academy of Sciences 2.569
6. Tongji University 2.225
7. Centre National de la
Recherche Scientifique 1.979
8. Zhejiang University 1.953
9. Res. Center for Eco­Envir. Sci.,
Chin. Acad. of Sci. 1.907
10. United States Environmental
Protection Agency 1.583
EUROPA
1. Centre National de la
Recherche Scientifique 1.978
2. Delft University of
Technology 1.225
3. Universiteit Gent 1.062
4. Swiss Fed. Inst. of Aquatic
Sci. and Tech. 1.007
5. Technical University of
Denmark 962
6. Consiglio Nazionale delle
Ricerche 951
7. Consejo Superior de
Investigaciones Científicas
932
8. Wageningen University and
Research Centre 917
9. ETH Zürich 755
10. Universitat Politècnica de
Catalunya 707
USA/CANADA
1. United States Environmental
Protection Agency 1.582
2. USDA Agricultural Research
Service, Washington DC 1.171
3. United States Geological
Survey 1.064
4. University of Florida 1.017
5. University of Alberta 928
6. University of California, Davis
856
7. North Carolina State
University 843
8. University of Waterloo 842
9. Texas A&M University 838
10. Virginia Polytechnic Institute
and State University 824
ASIEN
1. Chinese Academy of
Sciences 7.896
2. Ministry of Education China
6.667
3. Harbin Institute of
Technology 3.077
4. Tsinghua University 2.944
5. University of Chinese
Academy of Sciences 2.569
6. Tongji University 2.225
7. Zhejiang University 1.953
8. Res. Center for Eco­Envir. Sci.,
Chin. Acad. of Sci. 1.907
9. Nanjing University 1.318
10. Hohai University 1.258
ANDRE
1. Universidade de Sao Paulo ­
USP 1.038
2. Universidad Nacional
Autónoma de México 598
3. University of Tehran 584
4. Middle East Technical
University METU 566
5. Istanbul Teknik Üniversitesi
553
6. University of Queensland 535
7. Consejo Nacional de Invest.
Cient. y Técn. 533
8. UNESP­Universidade
Estadual Paulista 522
9. Universiti Teknologi Malaysia
492
10. Universiti Sains Malaysia 454
Kortet er dannet på baggrund af adresseinformation om forfatterne bag de 2.000 mest citerede publikationer siden år 2000. Farvelægningen er vægtet,
så de mest citerede publikationer vejer tungest i genereringen af kortet. Kilde: Teknologisk Institut søgt i Scopus i december 2019 ­ februar 2020.
Mest publicerende institutioner efter geografi siden 2000. Alene publikationer med mindst fem citationer er medtaget. Tallet angiver antal publikationer
inden for teknologiområdet, der kan henføres til de nævnte institutioner. Kilde: TI søgt i Scopus i december 2019 ­ februar 2020.
66
67
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0035.png
11
VIND-
TEKNOLOGI
Wind-driven
Generator
Wind
T
Gene urbine
rator
Styrkeforhold
8,93
Top 30­S&E­regioner
20,7
Top 10­nationer (2016)
Styrke i forhold til verdens 10 stærkeste nationer
22
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
22
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Antal danske patenter pr. capita i for­
hold til patenter pr. capita i de ti mest
patenterende lande.
Den optrukne linje ved 1 markerer
punktet, hvor danske styrker svarer til
styrken i verdens ti førende lande inden
for teknologiområdet.
De ti mest patenterende lande er: Kina,
USA, Tyskland, Japan, Sydkorea, Stor­
britannien, Spanien, Holland, Rusland
og Canada.
Dansk relativ andel af patenter pr. år
Rotating
Shaft
Vindteknologi
Wi
Wh nd
eel
Inn
er
wa
ll
Co Fixe
nn d
Ro
ec
ta
tion
tin
..
d
Win gy
Ener
W
i
Ge nd-d
ne riv
ra en
to
r
Rota
tin
Shaf g
t
Wind
Power
Gene
rat
ion
e
rag y
Sto r
tte
Ba
d
in l
W hee
W
Dansk andel af alle patenter siden 1980
Utility
Model
ind
W iven tor
Dr era
n
Ge
ed
pe
S
...
d
tri
l
in
ec
hee
W
El
Teknologiområdet
W
ind
W
rgy
ne
dE
n
Wi
Wind
Speed
8,93
Tu
Wind
e
Blad
Fan
Fluid
Til afgrænsning af teknologiområdet er
der taget udgangspunkt teknologikoden
F03d, som bredt set omfatter vindmøller
og alle dele af de komponenter, der
indgår i en vindmølle. Teknologiområ­
det er det absolut mindste, der indgår
i denne analyse målt på såvel antal
globale patenter som videnskabelige
publikationer.
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016
Patenter
siden 2000 med 5 citeringer
17.411
Globalt
1.273
Danske
7,3 %
Antal patenter
nd
Wi bine or
r
Tu erat
en
G
ne
rbi
Med et styrkeforhold på 8,93 i forhold
til de 30 stærkeste S&E­regioner og
et styrkeforhold på 20,7 i forhold til top
10­nationerne udgør vindteknologi det
område, hvor Danmark klarest markerer
sig som en international teknologileder.
Vestas Wind Systems indtager en 2. plads
på den globale liste over mest patenterende
virksomheder. På samme liste optræder såvel
Siemens Gamesa og LM Glasfiber på hhv. en 6. og 10.
plads.
Ro
Bla tor
de
Styrkeforholdet
Patenter 1990-2016
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
Med henblik på at illustrere interessen
og aktiviteten inden for teknologiom­
rådet er alle publicerede patentfamilier
medtaget uanset gyldighed og type.
Det samlede antal patenter er mere
end fordoblet fra 2008­2016.
S
St up
ru po
ct rt
ur
Ve
e
rt
r
to
ra
ne tem
Ge Sys
ic
Wi al-ax
Tu nd is
rbi
ne
Publicerede patenter
l
Contro
System
Wind
Speed
Teknologihjulet er en tekstanalyse baseret på de 10.000 nyeste patenter
med mindst fem citeringer inden for teknologiområdet vindteknologi, der
omfatter motorer, opbygning og produktion, kraftoverførsel, testmetoder,
styringssystemer og særlige måder at bruge vindmotorer på, fx som
pumpe eller sat på et køretøj.
Patenter
Top-10 patentejere i Danmark
Vestas Wind Syst
Siemens Gamesa
Renewable Energy As
LM Glasfiber
Lm Wp Patent Hldg
Envision Energy
Denmark
Siemens
Mhi Vestas O shore
Wind
LM Wind Power
PP Energy
Grabau Peter
Der blev i alt fundet 1.273 nyere patenter med mindst
fem citeringer fra virksomheder med adresse i Danmark
ud af i alt 17.411 patenter på globalt plan. De danske
patenter inden for vindteknologi udgør således 7,3 pro­
cent af verdens patenter. Vestas, Siemens Gamesa og
LM Wind Power/Glasfiber står øverst på listen over top
10­patentejere i Danmark.
DTU topper listen over mest patenterende universiteter
i Europa, mens Aalborg Universitet ligger på 3. pladsen.
Den tilsvarende globale liste rummer alene kinesiske
universiteter.
Publikationer
siden 2000
81.947
Globalt
3.914
Danske
4,7 %
Publikationer 2000-2016
8.000
7.000
Antal publikationer
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Beregninger baseret på 81.947 identifi­
cerede publikationer om vindteknologi
globalt fra år 2000ff i SCOPUS.
Publikationer
Videnskabelige publikationer
0
100 200 300 400 500 600 700
4,7 procent af den globale videnskabelige litteratur
er publiceret med dansk deltagelse. Opgjort pr. 1.000
indbyggere ligger dansk forskning på en international
førsteplads med 0,68 videnskabelige publikationer pr.
1.000 danskere.
Publicerede patenter siden år 2000 med mindst fem citeringer.
68
69
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0036.png
VINDTEKNOLOGI
11
Førende patenterende virksomheder
GLOBALT
1. General Electric 1.145
2. Vestas Wind Syst. 702
3. Mitsubishi Heavy Industries
431
4. Siemens 350
5. Senvion SE 202
6. Siemens Gamesa Renewable
Energy AS 166
7. Nordex Energy 135
8. Gamesa Innovation & Tech
123
9. Hitachi 101
10. LM Glasfiber 87
Science & Engineering-hotspots
ASIEN
1. Mitsubishi Heavy Industries
420
2. Hitachi 101
3. Guodian United Power Tech
83
4. Beijing Goldwind Sci. &
Creation Windpower Equip.
77
5. Sinovel Wind Grp 73
6. NTN Corporation 71
7. Samsung Heavy Industries
60
8. State Grid Corporation of
China 52
9. Sany Electric 46
10. Vestas Wind Syst. 41
EUROPA
1. Vestas Wind Syst. 683
2. Siemens 290
3. Senvion se 174
4. Siemens Gamesa Renewable
Energy AS 170
5. Nordex Energy 122
6. Gamesa iInnovation & Tech
113
7. LM Glasfiber 89
8. Wobben Properties 72
9. ABB Group 52
10. GE Renewable Tech. Wind bv
39
USA/CANADA
1. General Electric 1.135
2. United Technologies Corp. 47
3. Makani tech llc 41
4. Google 38
5. Hamilton Sundstrand 34
6. Clipper Windpower 32
7. Flodesign Wind Turbine 32
8. Honeywell 26
9. Siemens Energy 21
10. Vestas Wind Syst. 16
ANDRE
1. Siemens 195
2. Vestas Wind Syst. 84
3. Senvion SE 66
4. General Electric 52
5. Mitsubishi Heavy Industries
41
6. Gamesa Innovation & Tech
39
7. Nordex Energy 24
8. Alstom Renewable Tech. 18
9. Hitachi 17
10. Robert Bosch GmbH 15
Patenter vindteknologi
Førende patenterende virksomheder siden år 2000 opgjort efter patentejers (assignee) adresse. Kun patenter citeret af mindst fem andre patenter
indgår. Kilde: Teknologisk Institut, søgt i patentdatabaser i perioden december 2019 ­ februar 2020.
Førende patenterende universiteter og forskningsinstitutioner
GLOBALT
1. North China Electric Power
University 48
2. Inst. of Eng. Thermophys.,
Chinese Acad. of Sci. 30
3. Shanghai Jiao Tong
University 26
4. Hohai University 24
5. Nanjing Univ. of Aeronaut.
and Astronaut. 22
6. Harbin Engineering University
21
7. Southeast University 19
8. Chongqing University 16
9. Harbin Institute of
Technology 15
10. Tsinghua University 15
EUROPA
1. Technical University of
Denmark 8
2. French Institute of Petroleum
7
3. Fraunhofer Institutes 6
4. University of Kassel 3
5. Univ. i Stavanger 3
6. City Univ. 2
7. CNRS 2
8. École Polytechn. Féd. de
Lausanne 2
9. Electricite De Franceservice
Nat 2
10. Fundacion Inst De Hidraulica
Ambiental De Cantabria 2
USA/CANADA
1. University of Maine 7
2. Cleveland State University 4
3. Massachusetts Institute of
Technology 4
4. Univ. Laval 4
5. Northeastern University 3
6. California Institute of
Technology 2
7. Dumas Guy 2
8. Lemay Jean 2
9. The Board of Trustees for the
Univ. of Illinois 2
10. University of Alabama 2
ASIEN
1. North China Electric Power
University 48
2. Inst. of Eng. Thermophys.,
Chinese Acad. of Sci. 30
3. Shanghai Jiao Tong
University 26
4. Hohai University 24
5. Nanjing Univ. of Aeronaut.
and Astronaut. 22
6. Harbin Engineering University
21
7. Southeast University 19
8. Chongqing University 16
9. Harbin Institute of
Technology 15
10. Tsinghua University 15
ANDRE
1. King Fahd University of
Petroleum And Minerals 7
2. Industrial Technology
Research Institute 6
3. Nat. Pingtung Univ. of Sci. &
Tech. 4
4. Dalnevostochnyj
Gosudarstvennyj 3
5. Indal Cooperation Found
Chonbuk Nat Univ 3
6. Gosudarstvennoe Nauchnoe
Uchrezhdenie Vserossijskij 2
7. Gosudarstvennoe
Obrazovatelnoe 2
8. Stellenbosch University 2
9. Tekhnicheskij Univt Moldovy
2
10. Univea Tehnica A Moldovei 2
Kortet er dannet på baggrund af adresseinformation fra de 10.000 mest citerede, publicerede patenter. Farvelægningen er vægtet med antallet af cite­
ringer for patenterne, så de mest citerede patenter vejer tungest i genereringen af kortet. Kilde: Teknologisk Institut søgt i patentdatabaser i december
2019 ­ februar 2020.
Publikationer vindteknologi
Førende patenterende universiteter og forskningsinstitutioner siden år 2000 opgjort efter patentejers (assignee) adresse. Kun patenter citeret af mindst
fem andre patenter indgår. Kilde: Teknologisk Institut, søgt i patentdatabaser i perioden december 2019 ­ februar 2020.
Mest publicerende institutioner
GLOBALT
1. Technical University of
Denmark 2.043
2. North China Electric Power
University 1.992
3. Aalborg University 1.416
4. Tsinghua University 1.341
5. Ministry of Education China
1.124
6. China Electric Power
Research Institute 1.083
7. Shanghai Jiao Tong
University 922
8. Delft University of
Technology 891
9. Norges Tek.­Nat. Universitet
867
10. National Renewable Energy
Lab., Colorado, USA 851
EUROPA
1. Technical University of
Denmark 2.043
2. Aalborg University 1.416
3. Delft University of
Technology 891
4. Norges Tek.­Nat. Universitet
863
5. University of Strathclyde 720
6. Universitat Politècnica de
Catalunya 430
7. National Technical University
of Athens 395
8. Instituto Superior Técnico
372
9. Universidade de Lisboa 335
10. Politecnico di Milano 322
USA/CANADA
1. National Renewable Energy
Lab., Colorado, USA 851
2. The University of Texas at
Austin 310
3. Texas A&M University 292
4. Department of Mechanical
and Aerospace Engineering
279
5. Sandia National Laboratories,
New Mexico 234
6. University of Colorado
Boulder 224
7. Georgia Institute of
Technology 222
8. Iowa State University 221
9. The Institute of Electrical and
Electronics Engineers 198
10. University of Waterloo,
Ontario, Canda 198
ASIEN
1. North China Electric Power
University 1.990
2. Tsinghua University 1.341
3. Ministry of Education China
1.122
4. China Electric Power
Research Institute 1.083
5. Shanghai Jiao Tong
University 922
6. Chongqing University 810
7. Zhejiang University 726
8. Huazhong University of
Science and Technology 722
9. Xi'an Jiaotong University 697
10. Chinese Academy of
Sciences 693
ANDRE
1. Indian Institute of Technology
Delhi 301
2. University of New South
Wales UNSW Australia 194
3. Sharif University of
Technology 172
4. Mohammed V University in
Rabat 168
5. University of Tehran 161
6. King Fahd University of
Petroleum and Minerals 156
7. Amirkabir University of
Technology 154
8. Islamic Azad University 145
9. Curtin University 144
10. National Institute of
Technology Kurukshetra 135
Mest publicerende institutioner efter geografi siden 2000. Alene publikationer med mindst fem citationer er medtaget. Tallet angiver antal publikationer
inden for teknologiområdet, der kan henføres til de nævnte institutioner. Kilde: TI søgt i Scopus i december 2019 ­ februar 2020.
Kortet er dannet på baggrund af adresseinformation om forfatterne bag de 2.000 mest citerede publikationer siden år 2000. Farvelægningen er vægtet,
så de mest citerede publikationer vejer tungest i genereringen af kortet. Kilde: Teknologisk Institut søgt i Scopus i december 2019 ­ februar 2020.
70
71
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0037.png
KAPITEL 4
Metode
Teknologisk Institut har for ATV kortlagt verdens førende
Science & Engineering­regioner inden for 11 teknolo­
giområder, der er af stor strategisk betydning for Dan­
mark. Med baggrund i adresseinformationer for patent­
ejere og forfattere af videnskabelige publikationer har
Teknologisk Institut identificeret de 30 regioner i verden,
hvor der produceres mest Science (videnskabelige
publikationer) og Engineering (patenter). De 11 strategiske
teknologiområder er valgt med udgangspunkt i kortlæg­
ninger over danske styrkepositioner, som Erhvervsfrem­
mebestyrelsen har anvendt (IRIS Group 2019). Herudover
bygger identifikationen af stærke Science & Engine­
ering­regioner også på en analyse af de teknologiom­
råder, der aktuelt (november 2019), globalt set er størst
patentaktivitet inden for.
Teknologisk Instituts arbejde er afrapporteret til ATV i en
omfattende rapport (Teknologisk Institut 2020 A) med et
stort bilagsmateriale i form af et slidedeck (Teknologisk
Institut 2020 B). Såvel rapport som slidedeck er tilgæn­
gelige via ATV’s hjemmeside www.atv.dk. For en uddy­
bende gennemgang af metode og resultater henvises til
dette materiale.
sterende analyser. Der henvises til Teknologisk Instituts
rapport for en nærmere beskrivelse af afgræsningen af
de enkelte teknologiområder.
Der findes ikke en standardmetode, mål eller kriterier for,
hvornår en søgning er tilfredsstillende. Teknologisk In­
stitut har anvendt flere metoder til vurdering af, hvornår
en søgning har givet et validt søgeresultat. En væsentlig
metode har været at se på frekvensen af de ord, der
indgår i de fundne patenter. En anden væsentlig metode
har været at se på de patentejere, der bliver fundet, og
vurdere, om de væsentligste virksomheder på teknolo­
giområdet dukker op i søgningen i et rimeligt omfang.
hotspotkort. De fleste kort bygger på 4­6.000 adresse­
oplysninger. Dvs. at en publikation kan henføres til flere
forfattere.
Selvom der er tale om en analyse baseret på meget
store mængder data, fortæller patentdata ikke hele
historien om en teknologis styrke, værdi eller tilste­
deværelse. Ikke alle teknologier patenteres. Det kan
skyldes, at en virksomhed ønsker at holde innovationen
hemmelig. Inden for nogle teknologiområder går udvik­
lingen så hurtig, at teknologien allerede er forældet, når
patentproceduren er gennemført. Ydermere findes der
virksomheder, der sparer udgiften til patentering, da det
er en dyr proces. Det vil også forekomme, at virksom­
heder udtager patenter i andre regioner, end hvor de
primært er lokaliserede. Det kan bl.a. skyldes, at teknolo­
giudviklingen er foregået i den pågældende region eller,
at man af skattehensyn har ønsket at placere patentet
et andet sted.
Ud over at patenteringskultur og tradition er forskellig
på tværs af teknologiområder, gælder det også, at den
er forskellig fra land til land. I et land som Kina er der en
økonomisk belønning til opfinderen for at udtage paten­
tet, hvor det i andre lande er en investering i at beskytte
opfindelsen.
Endelig skal det nævnes, at analysen her ikke svarer på,
hvor megen værdi de enkelte teknologiområder genere­
rer i de forskellige regioner. Man kan dog alligevel drage
nogle konklusioner ved at følge udviklingen i antallet
inden for et teknologiområde. En stærk stigning kan fx
indikere et teknologisk gennembrud på et område, hvor
patentejerne forventer værdi og derfor er villige til at
investere i teknologisk udvikling. Imidlertid kan det sag­
tens være tilfældet, at et teknologiområde, der kommer
ud med et lavere styrkeforholdstal end et andet område,
faktisk er mere værdiskabende.
Robust materiale
Tech mining­metoderne er robuste over for de be­
grænsninger, der ligger i søgemulighederne. Der er tale
om store mængder data, og i søgeresultaterne indgår
mange tusinde observationer. Når formålet er at finde
hovedaktører og geografiske områder, vil mønstre og
tendenser træde frem, uanset at udsøgningen ikke er
helt præcis. Her gælder ’de store tals lov’.
Patentanalyse
Styrkeforhold
Patenter gælder kun for det land, hvor de er udtaget,
og derfor kan den samme innovation eller teknologi
optræde i flere lande. Når informationer om teknologier­
ne trækkes ud, kan både informationen om de enkelte
patenter og om hele patentfamilien udtrækkes. Når der
i denne rapport tales om antal patenter, er det i virkelig­
heden
patentfamilier,
der tælles, så en teknologiudvik­
ling kun medtælles en gang.
I kapitel 3 er de enkelte teknologiområder gennemgået
hver for sig. For hvert teknologiområde er anført, hvor
mange patenter der er udtaget globalt, og hvor stor en
del heraf der er danske. For at sikre, at de patenter, der
medtages i analysen, er gyldige og har stor indflydel­
se på den aktuelle teknologiske udvikling, er der alene
medtaget patenter, der er udtaget siden år 2000, og
som minimum er citeret fem gange.
For hvert teknologiområde er de mest patenterende
aktører i Danmark såvel som globalt identificeret. Den
globale patentaktivitet, baseret på de seneste 10.000
mest citerede patenter inden for hvert område, er afbil­
ledet i hotspotkort, der viser, hvor i verden der udtages
flest patenter. Se også side 26­27 for en læsevejledning
til kapitel 3.
Danmarks teknologiske tyngde inden for de 11 strate­
giske teknologiområder belyses ved hjælp af et top
30­styrkeforholdstal, hvor patentaktiviteten pr. capita
i Danmark sammenlignes med patentaktiviteten pr.
capita i top 30­regionerne. I beregningen er det anslå­
et, at Science & Engineering­regioner tegner sig for 80
procent af patenterne. De anslåede befolkningstal for
regionerne fremgår af tabellen nedenfor.
Tech mining af big data
Analysens styrker og begrænsninger
Ved hjælp af tech mining af millionvis af patent­ og
forskningsdata fra hele verden er der tale om den hidtil
mest omfattende, globale kortlægning af Danmarks
teknologiske styrkeområder. Teknologisk Institut har
baseret analysen på såkaldt tech mining af data fra da­
tabaser over videnskabelige patenter og publikationer.
Der er tale om en big data­analyse af millionvis af data.
Patentdatabaserne er lavet for at beskytte rettigheds­
havere, og patentdatabaser bruges bl.a. af opfindere,
der ønsker at sikre sig, at deres opfindelse reelt er ny.
Patenterne klassificeres ved hjælp af et omfattende
internationalt kodesystem med op mod 80.000 katego­
rier og underkategorier. Et patent er typisk omfattet af
flere koder.
Tech mining muliggør en alternativ udnyttelse af infor­
mationer i databaserne over videnskabelige patenter og
publikationer med det formål at finde mønstre, tenden­
ser, hovedaktører, geografiske områder mv.
Tech mining er en analysetilgang, der giver mulighed for
helt nye indsigter og viden om teknologier, aktører og
lokalisering og for identifikation af trends og mønstre i
meget store mængder data.
Med brug af adresseinformationen lykkes det at pin­
pointe verdens stærkeste tech­regioner og komme bag
om de begrænsninger, der ligger i analyser, der baserer
sig på nationers samlede performance.
Det er også en metode, der gør det muligt at stille
skarpt på enkelte teknologiområder, om end der er ud­
fordringer forbundet med afgrænsningen heraf.
Tabeloversigt: befolkning i de 30 udvalgte Science & Engineering-regioner
BEFOLKNING I ALT 2019
Atlanta
Beijing
Boston­Washington
Chengdu
Cincinnati
Denver
Publikationsanalyse
563.872.478
5.950.000
20.035.000
50.000.000
18.100.000
2.100.000
2.800.000
7.100.000
46.900.000
8.700.000
8.908.000
Melbourne
Minneapolis
Nederlandene
North Carolina
Keihanshin
Ottawa
Paris
San Francisco
Seattle
Seoul
4.963.349
3.420.000
17.424.978
10.500.000
20.000.000
1.323.783
13.000.000
7.100.000
3.900.000
25.674.800
Shanghai
Shenzhen­Hongkong
Singapore
Sydlige Californien
Sydney
Sydtyske område
Taiwan
Tel Aviv
Tokyo
Wuhan
150.000.000
19.436.154
5.800.000
24.000.000
5.230.330
26.109.000
7.034.084
4.097.000
36.000.000
8.266.000
Afgrænsning af teknologiområder
Tech mining­analyser gennemføres på et udtræk af
relevante patenter for det teknologiområde, som under­
søges. Det er sjældent, at der findes klare definitioner og
overordnede kategorier, der præcist matcher de tekno­
logiområder, vi her har været interesserede i. Teknolo­
giområderne, der er medtaget i denne analyse, varierer
i størrelse. Afgrænsningen af områderne er, så vidt det
har været muligt, foretaget med udgangspunkt i eksi­
Den videnskabelige produktion opgøres i litteraturda­
tabaser, hvor der også er kodeord for fagområde,
informationer om forfatterne, om deres institutioner,
om citationer mv. I denne analyse er søgningerne i de
globale patentdatabaser suppleret med søgning efter
videnskabelig litteratur via Scopus­databasen.
I kapitel 3 er der for hvert teknologiområde anført, hvor
mange videnskabelige publikationer der er fundet inden
for området siden år 2000, og hvor mange af disse
der er danske. Som for patenterne er de væsentlig­
ste aktører listet, og på baggrund af de seneste 2.000
mest citerede værker siden år 2000 er der udarbejdet
East Texas
Great Lakes Region
Jinan
London
Kilde: Teknologisk Institut 2020 A
72
73
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0038.png
Litteraturliste
Rapporten ”Verdens førende tech­regioner – Danmarks
styrkepositioner i et globalt perspektiv” trækker på to
baggrundsrapporter udarbejdet af Teknologisk Institut.
Begge kan findes på www.atv.dk.
(Teknologisk Institut, 2020 A)
Verdens ledende Science & Engineering­regioner
– Portræt af 30 regioner med markante S&E­styrker.
(Teknologisk Institut, 2020 B)
Teknologiske styrkepositioner, Kortlægning af globale
styrkepositioner for Science & Engineering inden for 11
udvalgte teknologier, Teknologisk Institut, 2020.
Henvisninger til andet end disse rapporter fra Teknolo­
gisk Institut, 2020 er angivet nedenfor.
ATV’s sponsorer og partnere
Sponsorer af ATV’s Science & Engineering-projekt:
Andre henvisninger
Side 6
State of the Nation 2020: Danmark som Science
& Engineering­region, marts 2020
https://atv.dk/sites/atv.
dk/files/media/document/ATV_State%20of%20the%20
Nation%202020_web.pdf
International Top Talent – A key ingredient in a leading
Science & Engineering region, december 2019
https://
atv.dk/udgivelser-viden/international-top-talent-a-key-in-
gredient-in-a-leading-science-engineering-region
Mulighedernes Indien, november 2019
https://atv.dk/
udgivelser-viden/ny-rapport-mulighedernes-indien
Danmarks nye vækstlag, maj 2019
https://atv.dk/udgiv-
elser-viden/danmarks-nye-vaekstlag
State of the Nation 2019: Danmark som Science & Engi­
neering­region, maj 2019
https://atv.dk/udgivelser-viden/
state-of-the-nation-2019-danmarks-science-engineer-
ing-region
Danmarks blinde vinkel: Disruptive Kina, november 2018
https://atv.dk/udgivelser-viden/danmarks-blinde-vin-
kel-disruptive-kina
Danmark som Science & Engineering­region, april 2018
https://atv.dk/udgivelser-viden/danmark-science-engi-
neering-region
Læringspunkter fra USA’s førende tech­klynger, janu­
ar 2018
https://atv.dk/udgivelser-viden/laeringspunk-
ter-fra-usas-tech-klynger
Science & Engineerings betydning for dansk økonomi,
november 2017
https://atv.dk/udgivelser-viden/sci-
ence-engineerings-betydning-dansk-okonomi-delrap-
port-1-fra-atvs-science
Side 8
The State Council, The People’s Republic of
China:
http://english.www.gov.cn/2016special/madeinchi-
na2025/
Side 12
IRIS Group.
Erhvervsmæssige styrkeområder –
kortlægning af styrker i dansk erhvervsliv, 2019
https://irisgroup.dk/wp-content/uploads/2019/06/Anal-
yse-af-danske-styrker-inden-for-forskning-teknolo-
gi-og-uddannelse.pdf
Side 16
Merics, Made in China 2025: The making of a
high­tech superpower and consequences for industrial
countries’, 2016.
https://merics.org/en/report/made-chi-
na-2025
Side 26
IRIS Group.
Erhvervsmæssige styrkeområder –
kortlægning af styrker i dansk erhvervsliv,
2019
https://irisgroup.dk/wp-content/uploads/2019/06/Anal-
yse-af-danske-styrker-inden-for-forskning-teknolo-
gi-og-uddannelse.pdf
Side 28
Schmoch, Ulrich.
Concept of a Technology
Classification for Country Comparisons.
WIPO, 2008.
https://www.wipo.int/export/sites/www/ipstats/en/statis-
tics/patents/pdf/wipo_ipc_technology.pdf
Side 36
IP Australia.
A patent analytics study on the
Australian Pharmaceutical Industry.
Australian Govern­
ment, Department of Industry, Innovation and Science,
2015.
https://www.ipaustralia.gov.au/tools-resources/
publications-reports/patent-analytics-study-austra-
lian-pharmaceutical-industry
Side 48
Sophie Gojon, Adrien Migeon, Philippe Petit,
Patrice Lopez, Irene Kitsara.
Artificial Intelligence: Data
collection method and clustering scheme.
WIPO, 2019.
https://www.wipo.int/export/sites/www/tech_trends/en/
artificial_intelligence/docs/techtrends_ai_methodology.
pdf
Side 60
C. Andrew Keisner, Julio Raffo, Sacha
Wunsch­Vincent.
Break Through Technologies: Robotics,
innovation and intellectual property. WIPO, 2019.
https://www.wipo.int/publications/en/details.
jsp?id=4001&plang=EN
Side 72
IRIS Group.
Erhvervsmæssige styrkeområder –
kortlægning af styrker i dansk erhvervsliv,
2019
https://irisgroup.dk/wp-content/uploads/2019/06/Anal-
yse-af-danske-styrker-inden-for-forskning-teknolo-
gi-og-uddannelse.pdf
ATV’s partnere:
AAU – Aalborg Universitet
Akademikerne
ASTRA
AU – Aarhus Universitet
BLOXHUB
Carlsberg
CathVision
CBS – Copenhagen Business School
CLEAN
Coloplast
COWI
Danfoss
Danish Power Systems
Dansk Metal
Danske Bank
Danske Regioner
DTU – Danmarks Tekniske Universitet
FA – Finanssektorens Arbejdsgiver­
forening
Ferring Pharmaceuticals
FORCE Technology
FOSS
FRI – Foreningen af Rådgivende Inge­
niører
GE – General Electric
Groupcare
Grundfos
GTS­foreningen
H. Lundbeck
Haldor Topsøe
IAK – Industriens
Arbejdsgivere i København
IBM
IDA – Ingeniørforeningen i Danmark
Industriens Fond
Innovationsfonden
ITU – IT­Universitetet i København
KEA – Københavns Erhvervsakademi
Københavns Universitet, SCIENCE
Københavns Universitet, Det Sundheds­
videnskabelige Fakultet
Landbrug & Fødevarer
LEO Pharma
Maersk Drilling
NIRAS
Novo Nordisk
Novozymes
Nykredit
Oticon
Otto Bruuns Fond
P+, Pensionskassen for Akademikere
Patent­ og Varemærkestyrelsen
Poul Due Jensens Fond
Rambøll
Rockwool
RUC – Roskilde Universitet
Scanventure
SDU – Syddansk Universitet
Siemens
Teach First Denmark
Technicon
TI – Teknologisk Institut
TICRA
Vestas
VIA University College
Vital Beats
WattsUp Power
Widex
Xnovo Technology
Aarsleff
74
75
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24
2812560_0039.png
ATV er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank.
Vi arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science and
Engineering­regioner i verden – til gavn for kommende generationer.
Akademiets medlemmer medvirker til at implementere anbefalinger
fra projekter i vidensmiljøer og virksomheder.
Læs mere på www.atv.dk
AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER
C/O BLOXHUB
FREDERIKSHOLM KANAL 30, KØBENHAVN K
TELEFON: (+45) 45 88 13 11
[email protected]
WWW.ATV.DK
UDGIVET AUGUST 2020
Papiret er 100%
genbrugspapir.
Grafisk design og produktion: Westring kbh