Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 96
Offentligt
Høringen af den supplerende miljøkonsekvensrapport for 3. Limfjordsforbindelse Egholmlinjen.
Beskyttede arter på Egholm
Det bekymrer mig meget, at der kan vedtages en miljøkonsekvensvurdering for Egeholmforbindelsen, når
der er et Natura 2000 område så tæt på linjeføringen
Det siges, at Egholm ikke har natur at byde på. Det er slet ikke rigtigt. Jeg har været på ekskursionsture til
Egholm med en pensioneret naturguide ansat i Aalborg Kommune i omkring fyrre år. De ture har ihvertfald
bevist for mig, at Egholm faktisk er en sand naturperle.
Danmarks Naturfredningsforening rejste i 2006 en fredningssag for øen for "at sikre øens landskab og
særprægede natur, at bevare og forbedre øens levemuligheder for plante- og dyreliv, og at udvikle øens
rekreative kvaliteter og forbedre offentlighedens adgang." Fredningssagen blev bl.a. rejst for at sikre, at en
evt. tredje fast forbindelse over Limfjorden ikke får linjeføring over Egholm.
Fra Miljøstyrelsens hjemmeside: 39 danske dyrearter er i EU vurderet som særligt sårbare og truede. Det
gælder bl.a. flagermus, odder, ulv, en række insektarter samt flere forskellige padder. Arterne fremgår af
EU’s Habitatsdirektiv bilag IV og kaldes derfor i daglig tale bilag IV-arter. Arterne er omfattet af en streng
beskyttelse. Bilag IV-arterne må ikke indfanges eller slås ihjel, og der er forbud mod forstyrrelse eller
ødelæggelse af deres yngle- og rasteområde.
Flagermus.
Der findes flere arter af flagermus på Egholm bl.a. damflagermus. Men uanset arter er de alle
meget stærkt beskyttede som beskrevet nedenfor. Efter dansk lovgivning (artsfredningsbekendtgørelsen)
er alle flagermus totalfredede. At flagermus er fredede betyder, at flagermus ikke må fanges eller slås ihjel.
Man må heller ikke ødelægge eller beskadige deres ynglesteder og de områder, de vender jævnligt tilbage
til for at finde føde. Flagermus er også beskyttet af habitatdirektivets bilag lV, som omfatter dyre- og
plantearter, som kræver streng beskyttelse. Kilde: Danmarks Naturfredningsforening/forvaltningsplan for
flagermus.
Jeg vil gerne sikre mig, at der er videnskabeligt belæg for, at Egholm motorvejen ikke ødelægger
flagermusenes livsbetingelser på Egholm. Herunder mulighed for forplantning og sikring af afkom plus
fouragering.
Strandtudse.
På første ekskursionstur med guide Esben Buch hørte vi om strandtudserne, som er så
sjældne her til lands, at København Zoo gennem de seneste år har avlet på strandtudser og genudsat dem i
naturen. Københavns Zoo har endda oplært hunden Merlin til at finde frem til strandtudser. Dette for at
finde ud af, om genudsætningen er en succes. På Egholm trives strandtudserne fint i deres naturlige miljø.
Og det skal de selvfølgelig blive ved med, da de er en bilag lV art under EU’s habitatsdirektiv.
Jeg vil gerne sikre mig, at der er videnskabeligt belæg for, at Egholm motorvejen ikke ødelægger
strandtudsernes livsbetingelser på Egholm. Herunder mulighed for forplantning og sikring af afkom plus
fouragering.
Odder.
På den samme ekskursionstur, så vi også de stier, som øens oddere har lavet for at komme ud til
fjorden. Der har været sat vildtkameraer op, der har fotograferet oddere lige på linjeføringen, hvor Egholm
motorvejen skal gå. Endda hunner med unger. Odderne har Egholm som fast base, men de beriger store
dele af Aalborg med deres finurlige adfærd og smukke kroppe. Man kan også møde odder ved Kridtsøen i
Hasseris og andre har set oddere så langt væk som ved Musikkens Hus. Odderne skal selvfølgelig også
bibeholde deres faste base på Egholm. Ikke mindst fordi de også er bilag lV arter under EU’s
habitatsdirektiv. Oddere skal ikke jages af hunde. Efterhånden rigtig mange mennesker mister tillid og
respekt for det politiske system, vi har i Danmark. Når politikere fuldstændig uden faglig argumentation og
uden respekt for borgernes holdning vil gennemtrumfe en beslutning, som både trafikalt, økonomisk og
ikke mindst naturmæssigt og rekreativt er forkert, så må man spørge sig selv om, hvorvidt det
repræsentative demokrati har overlevet sig selv. Jeg blev meget chokeret, da jeg den 18.12.23 sad og læste
uddrag af planloven for vedtagelse af Egholm motorvejen. Der kunne jeg læse om en plan, hvor man har
tænkt sig at jage Egholms oddere væk ved hjælp af hunde. Hundelort, hundetis, hundeglam. Man vil også
bruge lys og lyde til at jage odderne væk fra deres redepladser, hvoraf nogle er placeret lige præcis i
linjeføringen for Egholm motorvejen. Planen er udtænkt for ikke at komme til at slå odderne ihjel under
anlægsarbejde af motorvejen. Meget sympatisk. Og ja, odderne er beskyttede af EU-lov og må ikke slås
ihjel, men de må heller ikke flyttes. Og de må ikke forstyrres, hvor de samler føde, og hvor de har deres
reder. Så hvordan Transportministeriet med transportminister Thomas Danielsen som ansvarlig har fundet
på at flytte odderne ved hjælp af tvang og terror, må stå hen i det uvisse. Det jeg gerne vil slå fast, er at
planen er ulovlig ifølge Habitatsdirektivet, som Danmark har skrevet under på. Og den er efter min mening
dyrplageri i sin udførelse. Egholm motorvejen bør ikke forstyrre odderens levesteder.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 96: Henvendelse af 30/12-23 fra Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen om den 3. Limfjordsforbindelse
Denne argumentation kan baseres på følgende punkter under EU's Habitatsdirektiv:
1. Streng Beskyttelse under Bilag IV: Eftersom odderen er opført i Bilag IV i Habitatsdirektivet, nyder den
streng beskyttelse i EU. Dette indebærer et direkte forbud mod forstyrrelse af arten, især i dens yngle- og
hvilesteder. Et byggeprojekt som Egholm motorvejen, der potentielt kan forstyrre odderens levesteder,
strider direkte imod denne beskyttelse.
2. Bevaring af særlige levesteder (Bilag II): Med odderen opført i Bilag II, er det et krav, at der udpeges
særlige bevaringsområder for at sikre bevaring af de levesteder, der er afgørende for artens overlevelse.
Ethvert byggeprojekt, der kompromitterer disse områder, vil være i modstrid med direktivets ånd og
bogstav.
3. Artikel 12's Krav om Beskyttelse: Artikel 12 kræver, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at
forbyde bevidst forstyrrelse, samt forringelse eller ødelæggelse af yngle- og hvilesteder. Egholm
motorvejsprojektet risikerer at overtræde disse bestemmelser, hvis det forstyrrer odderens levesteder.
4. Begrænsede undtagelser (Artikel 16): Selvom Artikel 16 i direktivet tillader visse undtagelser, er disse
kun tilladt under meget specifikke og begrænsede omstændigheder. For Egholm motorvejsprojektet at
retfærdiggøre en undtagelse, skal det demonstreres, at projektet ikke vil skade opretholdelsen af odderens
populationer, og at der ikke findes tilfredsstillende alternativer. Og det ved vi alle, at det gør med 2 forslag
til en østlig forbindelse. Så man behøver ikke at finde på alle disse afværge foranstaltninger på Egholm.
5. Ansvar for Medlemsstaterne: Som en del af EU har Danmark et ansvar for at omsætte
Habitatsdirektivets krav til national lovgivning og sikre dets overholdelse. Dette indebærer en forpligtelse
til at beskytte odderens levesteder mod skadelige indgreb, som Egholm motorvejsprojektet vist må siges at
være. Samlet set understreger disse punkter behovet for omhyggelig overvejelse og en ændring af
planlægning af Egholm motorvejsprojektet for at sikre, at det ikke overtræder EU's Habitatsdirektiv, og
dermed beskytter den værdifulde odderpopulation og dens levesteder.
Vi er mange, der erkender, at der kan være brug for en ny trafikal forbindelse over Limfjorden. Men
hvorfor ikke en af de to østlige alternativer? Hvorfor har politikerne i den grad så stædigt fastholdt, at der
ikke skal laves en VVM for dem. Et ekstra rør med vendbare kørebaner i forbindelse med E45 og
Limfjordstunnelen. En model, der har været et hit flere steder, hvor en gammel tunnel manglede kapacitet.
Eller en City tunnel.
Danmark har så lidt respekt for demokratiet, og retsvæsenet. Og de internationale love, konventioner og
direktiver, som Danmark har skrevet under på. Vi danskere forventer, at borgere i andre meget fattigere
dele af Verden overholder dyreetik og undlader at slå uskyldige dyr ihjel. Ville vi bryde os om, at afrikanske
elefanter udryddes. Nej vel! Men lige så uskyldige elefanter er, er de altså dødsens farlige alene på grund
af deres størrelse og vægt, når/hvis de i et forsøg på at finde føde raserer menneskers marker. Elefanter
dræber cirka 500 mennesker om året. Nogle gange i selvforsvar i konflikter med mennesker og i
forbindelse med krybskytteri. Men på trods af tab af menneskeliv forsøger disse fattige lande efter bedste
evne at bevare elefanterne. Odderne på Egholm er ikke store nok til at forsvare sig selv over for os
mennesker. De må enten flygte eller dø. Men hvad er det for en mentalitet at ødelægge livet for odderne
(og for andre dyr og masser af mennesker) i troen på at man kan komme få minutter hurtigere frem. Vi,
der er et af Verdens rigeste lande. Hvad har vi så travlt med? Tilsyneladende mest af alt at ødelægge den
smule natur, der er tilbage i Danmark. Og det ved bevidst at terrorisere vilde dyr (oddere). Det er
skrækkeligt. “I dag er omkring 15 procent af Danmarks areal dækket af natur. Men under 0,5 procent er
ægte vild natur, der er tilstrækkeligt beskyttet fra menneskelig indblanding”. Kilde: Danmarks
Naturfredningsforening.
Hvis ikke der ligger VVM for mindst en af de østlige alternativer, vil det være lovbrud at anlægge en
motorvej hen over Egholm. Odderne (EU-habitat bilag4 beskyttelse) i linjeføringen og andre EU beskyttede
dyr på Egholm får deres lovfæstede rettigheder krænket med fare for deres liv og overlevelse som art.
Egholm motorvejen bør ikke anlægges, før en VVM med alt hvad angår undersøgelser og offentlige
høringer, har fundet begge østlige alternativer for lette. Og så må man have fundet en anden løsning for
odderne og de andre dyr, der er i farezonen.
Jeg vil gerne sikre mig, at der er videnskabeligt belæg for, at Egholm motorvejen ikke ødelægger oddernes
livsbetingelser på Egholm. Herunder mulighed for forplantning og sikring af afkom plus fouragering.
Lysbugede Knortegås.
Egholm motorvejen kan have katastrofale følger for arter, der i forvejen er truede
og/eller fåtallige. Et eksempel på det er den lysbugede knortegås, der er fredet i Danmark, men som også
er en del af EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv. Den lysbugede knortegås har sine sommerfourageringsområder
og redepladser på Svalbard eller i Nordøstgrønland. I vinterhalvåret lever de i Danmark. Området på/ved
Egholm, er et meget vigtigt område for dem. Her lever de af ålegræs i Limfjorden, som også er truet. I
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 96: Henvendelse af 30/12-23 fra Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen om den 3. Limfjordsforbindelse
1960’erne var der kun omkring 2000 lysbugede knortegæs tilbage. I 2020 vurderede man, at der var
13800. Og størstedelen af dem bor i Danmark om vinteren. Derfor er Danmark særligt forpligtet til at passe
på arten. Kortet fra Aarhus Universitet viser med al tydelighed, at fjordområdet (Gjøl Bredning) ved
Egholm er meget vigtigt for de lysbugede knortegæs som fourageringsområde og rasteområde. Det er
derfor blevet udpeget til Natura 2000 område- fuglebeskyttelsesområde. Men knortegæssene ved
selvfølgelig ikke, at Danmark har tegnet på et kort, hvor de må være i fred. Derfor kan man nogle gange se
lysbugede knortegæs spise sig mætte i ålegræs lige præcis der, hvor man har planlagt, at Egholm
motorvejen skal ligge. Som andre dyr vælger de fourageringsområder, der giver dem mest næring - også
selv om det ligger uden for beskyttelsesområdet - og god næring er livsnødvendig for dem, hvis de skal
kunne klare deres lange rejse til ynglestederne i nord.
Jeg vil gerne sikre mig, at der er videnskabeligt belæg for, at Egholm motorvejen ikke ødelægger de
lysbugede knortegæs’ livsbetingelser på Egholm. Herunder mulighed for forplantning og sikring af afkom
plus fouragering.
Slørugle.
Fredet i Danmark. Den danske bestand af slørugler gik støt tilbage fra 1930’erne, især på grund af
den intensiverede landbrugsdrift med færre udyrkede områder og færre engarealer. Den negative
udvikling for sløruglen kulminerede i 1991 efter nogle isvintre med blot 20 ynglende par i Danmark. I nyere
tid var særligt vinteren 2009/2010, nådesløs ved sløruglerne. Dengang lå der op imod et metertykt
snedække ud over store dele af landet. Og dén vinter døde mange hundrede slørugler af sult, fordi de ikke
kunne sætte kløerne i musene under den dybe sne. Her fik den danske sløruglebestand sit seneste store
knæk, da 9 ud af 10 ugler døde” Siden den voldsomme tilbagegang er det på trods af et par milde vintre
gået trægt med ny fremgang for den danske ynglebestand af slørugler, men bestanden har fået medvind
igen. I 2019 var der således skønsmæssigt mindst 200 par ynglende slørugler i Danmark, vurderede en
ekspert i Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Der er gjort flere store indsatser for at bibeholde sløruglen
som ynglefugl i Danmark. For eksempel er der sat en redekasse op på Egholm. En motorvej hen over
Egholm skal ikke ødelægge denne fugls chancer.
Jeg vil gerne sikre mig, at der er videnskabeligt belæg for, at Egholm motorvejen ikke ødelægger
sløruglernes livsbetingelser på Egholm. Herunder mulighed for forplantning og sikring af afkom plus
fouragering.
Med så mange stærkt beskyttede arter på så lille et område, som Egholm er, må vist den største tilhænger
af Egholm motorvejen bide i det sure æble og indrømme, at Egholm er endog meget rig på natur.
Danmarks Naturfredningsforening har ret. Egholm bør fredes, så det aldrig mere kan komme på tale at
bygge en motorvej hen over øen eller på anden måde ødelægge dens særpræg. På trods af de stærkt
beskyttede arter - herunder bilag lV arterne - på Egholm har Aalborg Kommune formået at få
Vejdirektoratet til at gennemføre en VVM-rapport alene gældende Egholm linjeføringen. Dette selvom
flere trafikforskere har foreslået andre linjeføringer i forbindelse med E45 og Limfjordstunnelen.
Linjeføringer, der både er billigere og har en meget bedre forrentning, fordi de afvikler trafikken bedre. At
udelukke foreslåede alternative linjeføringer er imod hensigten med en VMM-rapport. I tilfældet med
Egholm motorvejen bliver det ihvertfald en trussel mod dyrelivet på øen.
Den langstilkede filtrose.
Der er en lille bestand på Egholm. Den er regnet som en truet art og på den
danske rødliste. Det betyder at arterne er beskyttet på både globalt, nationalt og regionalt plan.
Konklusion:
De beskrevne beskyttede arter har selvfølgelig forskellige behov for at kunne leve og trives, og
det skal der tages hensyn til. Det vil ikke være forsvarligt at anlægge en motorvej hen over øen og dermed
ødelægge nogle af øens bedste fourageringsområder og levesteder. En realisering af Egholm motorvejen er
et kæmpestort lovbrud. Bilag lV arternes rettigheder overtrædes og deres livsgrundlag bliver
besværliggjort, måske endda umuliggjort, hvis Egholm motorvejen bliver en realitet. Vi har som nation
skrevet under på, at disse arter skal beskyttes. Så bør vi også leve op til det. EU er, så vidt jeg forstår det,
underrettet om lovbruddet.
Vi er mange, der synes vi ikke bliver taget alvorlig som borger der ikke ønsker denne motorvej, tværs
gennem vores smukke by. Og ødelægge naturområder, der ikke bare kan genoprettes!!!
Der må tænkes i nye alternativer
Ingelise Tarber
Fyrrebakken 34, 1.
9000 Aalborg