TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 164
Offentligt

Resultat af landsdækkende analyse

af kommunevejenes tilstand 2017

Titel:

Udgiver:

Udgivet:

Redaktion:

Resultat af landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand 2017

SAMKOM (KTC, KL, KVF og Vejdirektoratet)

April 2018

Anette Jensen, SAMKOM-sekretariatet

Iben Christine Grundtvig, student KL

Os&Company

Layout:

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Indholdsfortegnelse

Forord

Fokus på 4 elementer

Deltagende kommuner

Datagrundlag

Analysemodel

Kørebaner

Cykelstier

Fortove

Broer og bygværker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Forord

KTC og KL er glade for igen at kunne præsentere resultatet af en landsdækkende analyse af

de kommunale vejes tilstand. Dataindsamlingen og -behandlingen er udført i regi af SAMKOM

- kommunernes og Vejdirektoratets samarbejde om det samlede vejnet. 74 kommuner har

deltaget med konkrete data og i enkelte tilfælde skøn efter samme metode, som ved den første

analyse i 2015.

Formålet med analysen er at sætte fokus på tilstanden af den kommunale vejinfrastruktur, der

udgør en væsentlig værdi og medvirker til at opretholde velfærdssamfundet og sikre en effektiv

samfundsudvikling.

Ved sammenligning af rapporten om vejenes tilstand i 2015 og denne rapport ses det, at

kørebanebelægningernes tilstand er forbedret og at det samlede akutte investeringsbehov er

reduceret. Resultatet dækker dog over store forskelle blandt de deltagende kommuner.

For at opretholde en velfungerende infrastruktur i god tilstand er det stadig nødvendigt at holde

fokus på kommunevejenes tilstand. Hertil kommer det, at trafikmængden og dermed sliddet på

vejene gradvis er blevet større og brugen af vejene har ændret sig. Dette skyldes blandt andet

følgende faktorer, der særligt gør sig gældende på kommuneveje:

- Fjernvarmerør, kloakledninger, it og telekommunikation, el- og vandforsyning lægger alle værdifuld

infrastruktur ned under asfalten. Aldrig er så meget asfalt gravet op for at lægge ledninger ned.

- Salget af nye biler er på få år fordoblet til 220.000 biler/år.

- Stadig tungere og bredere lastbiler og busser tynger på asfalten og skubber slidspor i sving

og ved kryds.

- Med ny GPS kan lastbiler vælge alternative ruter, når motorvejene bliver for trange eller er

stoppet af uheld.

- Landbruget får stadig tungere og bredere maskiner og har mere behov for transport mellem gårdene.

- Trængslen i byerne øges med mange varetransporter til butikker og virksomheder, og nu også

levering af mere end 100 mio. pakker købt på nettet.

Der er derfor flere kommuner, der oplever, at det er svært at følge med slitagen på vejene.

En velfungerende infrastruktur i god tilstand er en vigtig forudsætning for vækst og udvikling

i samfundet. Kommunerne vil gerne medvirke til, at der kan skabes arbejdspladser over hele

landet, at erhvervslivet har gode rammer for vækst og udvikling og at arbejdskraften kan komme

let frem og tilbage. Samtidig ønsker kommunerne at forbedre forholdene for cyklisme bl.a.

gennem trafiksikkerhed, så endnu flere børn og unge bruger cyklen, både i by og på landet.

Det er vores håb og forventning, at denne rapport, der er et skridt i retningen af et mere

gennemsigtigt og systematisk overblik over tilstanden af de kommunale kørebaner, cykelstier,

fortove og broer, kan medvirke til at fastholde fokus på vigtigheden af den kommunale

vejvedligeholdelse.

Lars Mørk, formand for KTC

Mette Jensen, kontorchef KL

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Fokus på 4 elementer

Formålet med den landsdækkende analyse er at sætte fokus på kommunevejenes tilstand og at

synliggøre et eventuelt investeringsbehov på landsplan.

For at skabe et øjebliksbillede af vedligeholdelsestilstanden på en håndterbar måde, er der

valgt at fokusere på elementer, der er omfattet af kommunens budget for kapitalbevarende drift.

I 2015 satte SAMKOM fokus på tilstanden af 7 elementer: kørebaner, cykelstier, fortove, broer,

gadebelysning, signalanlæg og afvanding. Denne gang er der valgt at fokusere på 4 elementer

- kørebaner, cykelstier, fortove og broer - hvoraf hovedparten af data er trukket direkte fra

kommunernes vejvedligeholdelses- og broforvaltningssystemer.

Opgørelsen omfatter ikke private arealer og private fællesveje.

Analysen fokuserer på den kapitalbevarende drift i forbindelse med 4 elementer:

Kørebaner – Kørebaner på de offentlige veje.

Cykelstier – Befæstede cykelstier med kantsten mod kørebanen, samt befæstede

cykelstier i eget tracé.

Fortove – Fortove langs offentlige veje.

Broer/Bygværker – Broer og bygværker med spændvidde på minimum 2 m.

Opdelingen på de 4 elementer giver et godt overblik over en væsentlig del af vejområdet og

giver samtidig mulighed for, at kommunerne kan arbejde med de enkelte elementer hver for sig i

relation til dataindsamling og efterfølgende investeringsplanlægning og politisk prioritering.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Deltagende kommuner

Kommunernes interesse for at deltage i analysen har været stor. I alt 74 kommuner har deltaget med

data om eget vejnet.

Assens

Billund

Bornholm

Brønderslev

Dragør

Esbjerg

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Hørsholm

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Middelfart

Norddjurs

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Thisted

Tønder

Vejen

Vejle

Vesthimmerland

Viborg

Aalborg

Aarhus

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Datagrundlag

Nogle af kommunerne deltager i analysen med oplysninger om alle 4 elementer, mens andre

deltager med udvalgte elementer – hovedparten af disse primært med data om kørebaner og

broer/bygværker.

Undervejs har flere kommuner frameldt et eller flere elementer efterhånden, som de har

erkendt, at de enten ikke ligger inde med de pågældende data eller at øvelsen med at

fremskaffe data var større end forventet.

Kørebaner

Cykels7er

Fortove

Broer

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Analysemodel

Den anvendte analysemodel stiller ikke krav om, at datagrundlaget skal genereres på én

bestemt måde, men sikrer, at resultaterne er sammenlignelige.

Det betyder, at nogle kommuner deltager med allerede eksisterende data om elementerne

f.eks. fra egne forvaltningssystemers mere detaljerede registreringer, mens andre har foretaget

et overordnet eftersyn af hele eller dele af kommunens vejnet suppleret med skøn, stikprøver

og overordnede betragtninger. Til sidstnævnte er der udviklet en simpel fremgangsmåde, hvor

elementernes tilstand vurderes efter en 5-trins karakterskala.

Vurdering af investeringsbehov

Hvis der i en årrække er anvendt for få midler til vedligeholdelse, vil der gradvis oparbejdes

et investeringsbehov, der kan udtrykkes som forskellen mellem den aktuelle og den ønskede

tilstand. Den ønskede tilstand kan f.eks. være fastlagt som den vedligeholdelsespraksis,

der giver den laveste levetidsomkostning eller fastlagt ud fra et politisk bestemt æstetisk

eller funktionelt niveau. Ofte opgøres investeringsbehovet som udgiften på renovering af de

elementer, der overskrider en grænse for acceptabel tilstand.

I forbindelse med en landsdækkende analyse kan det være svært at fastlægge en fælles

grænse for en acceptabel tilstand for alle landets kommuner. Dels kan der fra kommune

til kommune være forskellig holdning til, hvordan den acceptable tilstand skal fastlægges.

Og dels er metoden ikke velegnet til benchmarking, da opgørelsen kun viser det akutte

investeringsbehov og ikke noget om eventuelle kommende udfordringer og investeringsbehov.

I denne landsdækkende analyse er der valgt at arbejde med en definition af investerings-

behovet, der – for hvert af de 4 elementer – baserer sig på en vurdering af den gennemsnitlige

tilstand af alle elementerne i kommunen. Denne gennemsnitlige tilstand sammenholdes med

den tilstand gennemsnittet burde ligge på, hvis der foregik en løbende renovering svarende til

nedslidningstakten. Tilstanden opgøres således i forhold til elementets typiske levetid som en

procentuel restlevetid.

Metoden giver kun et øjebliksbillede af investeringsbehovet og ikke noget om genopretnings-

behovet over en længere periode (f.eks. 10-20 år). En sådan beregning vil kræve, at der også

tages højde for nedslidningen af elementerne over den pågældende periode.

Investeringsbehovet er det beløb, der skal investeres for at løfte niveauet til det niveau,

der giver en løbende udskiftning svarende til levetiden.

Elementernes tilstand

En gennemsnitlig restlevetid på 50 % svarer til en løbende udskiftning af elementerne

Hvis vedligeholdelsesindsatsen svarer til den løbende nedslidning, er vejnettet i balance.

Tilstandsregistreringen for fortove med en levetid på f.eks. 50 år vil – ved tilfredsstillende

løbende udskiftning – vise, at den gennemsnitlige restlevetid er 25 år. Hvis den gennemsnitlige

restlevetid er mindre end 25 år, er der et investeringsbehov. Er den gennemsnitlige restlevetid

større end 25 år, er der et negativt investeringsbehov, dvs. en opsparing i form af en forøgelse

af kapitalværdien af fortovene.

Hvis analysen ikke viser et investeringsbehov, betyder det ikke, at der ikke skal afsættes midler

til det pågældende element, men at det nuværende budget samlet set giver den ønskede

udskiftning af elementet inden for den forventede levetid.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Det er kun i forbindelse med denne landsdækkende analyse, at det er besluttet at arbejde med

en vedligeholdelsesindsats svarende til nedslidningstakten. De enkelte kommuner benytter

naturligvis fortsat i eget regi deres egne forvaltningssystemers mere detaljerede registreringer

og beregningsmetoder og fastlægger selv eget serviceniveau for de 4 elementer i forhold til

egne rammer og prioriteringer.

Kommuner, der har udarbejdet egne opgørelser over investeringsbehov, kan opleve, at den

landsdækkende analyse giver et andet resultat end deres egne opgørelser pga. forskel i

analysemetode.

På de følgende sider er der givet et overblik over den gennemsnitlige tilstand af de 4 elementer

for de kommuner, der har leveret data.

Investeringsbehov på landsplan

For kørebaner og broer/bygværker er datagrundlaget tilstrækkeligt til at skønne et samlet

investeringsbehov på landsplan. I de enkelte tilfælde er det beskrevet, hvordan og med hvilket

resultat dette skøn er foretaget.

For de øvrige elementer (cykelstier og fortove) vurderes det, at det eksisterende datagrundlag

er for spinkelt til at foretage et skøn af investeringsbehovet på landsplan.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Kørebaner

Metode

I opgørelsen er der alene fokus på asfaltbelægninger samt belægninger udført med over-

fladebehandling. Fortove og cykelstier langs vejene registreres og analyseres separat.

Vurderingen af kørebanebelægningens tilstand sker på baggrund af den visuelle

skadesregistrering af vejoverfladen, som mange kommuner løbende udfører til deres

vejvedligeholdelsessystemer (RoSy PMS og vejman.dk/belægningsoptimering) samt

oplysninger om trafikmængden på kørebanen. Beregningerne sker efter metoden angivet

i vejregel for

Tilstandsrapporter – Nedklassificering af offentlige veje til private fællesveje.

Fastlæggelse af kørebanernes tilstand

Kørebanernes tilstand opgøres i forhold til den typiske levetid som en procentuel restlevetid.

Hvor det er muligt foretages der en opdeling af vejnettet i

Veje i by

Veje på land.

For hver strækning beregnes alderen af belægningen, som sammenlignes med den forventede

levetid. Alderen beregnes dels fordi den ikke altid er kendt og dels fordi investeringsbehovet

påvirkes af belægningens tilstand.

Alderen beregnes ud fra skadessum (en sammentælling og vægtning af registrerede skader) og

trafikbelastning, Æ10 ved:

Alder

= 2 år + 1,60 * 10

1,1

* Æ10

- 0,1

* Skadessum

0.6

Skadessum bestemmes som angivet i vejreglen for

Tilstandsrapporter – Nedklassificering

af offentlige veje til private fællesveje.

Skadessum er summen af skadesgrader for alle

skadestyper, hvor skadesgrad er produktet af skadens omfang i % gange tilhørende

skadesfaktor. Restlevetiden beregnes for hver strækning som differencen mellem den

forventede levetid for en ny kørebanebelægning og den beregnede alder. Restlevetiden

omsættes til % af levetiden, og der beregnes en gennemsnitlig restlevetid vægtet i forhold til

arealet af strækningerne.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Resultat af analyse af kørebanernes tilstand

72 kommuner har deltaget i analysen med data om deres kørebaner. Af nedenstående

figur og tabel fremgår kørebanernes omfang (areal og længde) samt tilstanden givet ved en

gennemsnitlig procentuel restlevetid.

Overblik over gennemsnitlig procentuel restlevetid af kørebanebelægninger

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Veje i by

420

530

400

155

561

320

210

607

813

250

190

430

157

159

161

253

270

376

510

260

766

217

163

657

219

860

316

661

615

167

223

183

849

326

440

621

101

259

350

665

360

173

410

707

450

370

727

461

306

730

760

329

265

230

175

741

740

779

330

269

340

336

671

479

706

787

550

575

630

820

791

851

Assens

Billund

Bornholm

Dragør

Esbjerg

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Hørsholm

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Middelfart

Norddjurs

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Thisted

Tønder

Vejen

Vejle

Vesthimmerland

Viborg

Aalborg

Areal (m )

1.102.410

1.126.305

1.774.612

372.172

4.278.934

1.113.765

621.393

1.803.022

2.529.950

1.242.427

925.989

1.194.572

1.898.273

1.274.781

722.404

1.106.232

1.145.294

2.091.928

643.674

1.370.813

1.234.721

637.558

3.009.350

2.341.327

1.772.672

2.333.313

1.316.977

594.817

520.993

1.542.488

916.114

4.779.766

1.210.273

653.921

625.335

818.125

1.130.822

1.317.831

1.558.070

4.863.280

935.653

1.135.995

1.378.418

681.525

2.680.662

432.010

1.092.849

1.593.152

1.789.609

1.676.977

1.596.446

3.437.399

1.330.418

2.825.533

5.871.730

Veje på land

Restlevetid

20%

51%

54%

36%

34%

51%

29%

46%

40%

30%

29%

56%

33%

69%

24%

33%

35%

36%

18%

38%

58%

20%

38%

24%

29%

17%

52%

26%

38%

43%

39%

27%

31%

39%

38%

41%

40%

17%

26%

33%

53%

41%

33%

37%

44%

46%

50%

42%

45%

58%

34%

57%

31%

36%

40%

Areal (m )

2.466.975

2.224.118

4.717.851

58.359

3.532.365

2.432.910

601.126

866.529

2.761.079

793.372

193.166

3.424.028

20.382

407.661

1.362.823

5.313.312

228.454

3.752.753

811.092

5.656.511

4.947.982

3.173.291

3.136.374

119.760

98.120

3.159.658

1.205.383

1.567.167

1.263.560

3.466.671

1.835.475

3.040.929

3.317.126

1.536.971

2.500.632

4.808.096

153.527

3.794.172

166.555

1.757.093

1.867.401

4.666.678

5.384.815

3.779.061

6.057.058

3.816.479

5.737.557

5.842.869

I alt

Restlevetid

29%

63%

55%

38%

49%

48%

41%

42%

45%

30%

45%

31%

52%

55%

54%

32%

44%

61%

46%

24%

30%

37%

33%

66%

70%

38%

32%

44%

59%

41%

19%

25%

34%

52%

33%

31%

56%

20%

55%

36%

46%

57%

45%

60%

30%

50%

45%

Areal (m )

3.569.385

3.350.424

6.492.463

430.531

7.811.299

3.546.675

1.222.519

2.669.551

5.291.028

2.035.799

1.119.155

4.618.600

1.918.655

1.274.781

722.404

1.513.893

2.508.117

7.405.240

6.077.997

872.128

5.123.566

2.045.812

637.558

8.665.861

2.057.419

7.289.309

4.870.133

4.945.963

5.469.687

1.316.977

714.577

619.113

3.978.649

4.702.146

2.121.497

5.866.808

4.779.766

2.777.440

1.917.481

2.751.995

4.092.006

818.125

2.966.297

4.358.760

2.730.338

4.875.196

1.789.699

6.400.251

3.436.284

6.218.964

5.944.091

2.181.567

3.071.875

1.531.945

681.525

782.461

6.474.834

5.116.850

5.257.850

598.565

2.849.942

2.069.668

2.125.710

4.302.985

3.460.553

6.456.287

7.061.792

5.375.507

9.494.457

5.146.897

8.563.090

11.714.599

Længde (m)

192.805

164.150

246.926

54.146

615.835

168.483

87.386

256.691

381.401

198.517

138.633

209.603

259.396

175.102

94.539

161.158

177.125

310.143

99.918

204.221

185.819

93.782

427.203

326.551

275.129

323.188

179.006

87.129

73.770

225.997

140.866

471.119

193.400

102.698

92.824

102.916

176.826

230.915

243.312

619.970

140.382

178.859

190.574

95.952

395.687

70.583

124.108

331.815

256.011

266.680

249.873

499.410

204.286

423.778

785.280

Længde (m)

541.043

456.211

826.573

11.001

691.435

495.786

97.027

143.665

537.290

154.153

20.057

718.185

3.045

64.040

237.106

1.056.514

44.193

750.865

129.558

1.107.832

921.145

647.476

621.266

18.888

18.471

620.685

237.502

279.259

225.617

617.261

384.990

637.462

646.852

246.844

477.653

977.696

20.910

725.380

30.805

319.340

342.504

969.874

1.093.610

709.827

1.203.872

725.756

1.126.201

1.030.951

Længde (m) Restlevetid

733.848

27%

620.361

59%

1.073.499

54%

65.147

37%

1.307.270

41%

664.269

49%

184.413

35%

400.356

45%

918.691

43%

352.670

30%

158.690

29%

927.788

48%

262.441

33%

175.102

69%

94.539

24%

225.198

38%

414.231

46%

1.366.657

49%

1.150.291

47%

144.111

22%

955.086

43%

315.377

59%

93.782

20%

1.535.035

43%

326.822

39%

1.247.696

24%

832.200

41%

922.605

30%

944.454

28%

179.006

52%

106.017

27%

92.241

43%

717.878

52%

846.682

61%

378.368

38%

993.847

30%

471.119

27%

472.659

31%

328.315

43%

500.944

21%

710.085

56%

102.916

41%

561.816

41%

868.377

18%

498.926

50%

890.164

25%

354.187

22%

866.814

33%

618.035

52%

1.077.995

45%

1.156.555

34%

426.120

62%

466.565

52%

211.484

33%

95.952

37%

142.659

21%

1.121.067

51%

905.610

48%

974.380

30%

101.388

39%

443.448

53%

398.296

57%

400.001

72%

803.476

58%

674.319

38%

1.225.885

46%

1.360.290

58%

959.700

42%

1.703.282

59%

930.042

30%

1.549.979

45%

1.816.231

43%

Note: For nogle kommuner kan der være tale om kørebanelængder og ikke vejlængder.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Investeringsbehov på landsplan

Baseret på de deltagende kommuners oplysninger vurderes den gennemsnitlige restlevetid for de

kommunale kørebanebelægninger på landsplan at være 42%.

For at sikre kapitalværdien i form af en løbende udskiftning af kørebanebelægningerne svarende

til nedslidsningstakten (dvs. en gennemsnitlig restlevetid på 50 %) vurderes der på landsplan at

være et samlet investeringsbehov til de kommunale kørebanebelægninger på knap 3,9 mia. kr.

Hertil kommer det nuværende budget, der har været med til at sikre den nuværende tilstand.

Denne simple og tilnærmede opgørelse af investeringsbehovet giver kun et øjebliksbillede

i forhold til det valgte balancepunkt (gennemsnitlig restlevetid på 50 %) og ikke noget om

genopretningsbehovet over en længere periode (f.eks. 10-20 år). En sådan beregning vil kræve,

at der også tages højde for nedslidningen af kørebanebelægningerne over den pågældende

periode. Ligeledes kan der i de enkelte kommuner være fastlagt et andet serviceniveau i forhold til

egne rammer og prioriteringer.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Cykelstier

Metode

I opgørelsen medtages befæstede cykelstier med kantsten mod kørebanen, samt befæstede

cykelstier i eget tracé.

Vurderingen af cykelstiernes tilstand sker ved følgende 2 metoder eller en kombination heraf:

•

Metode 1: Visuel skadesregistrering fra vejvedligeholdelsessystem

Vurderingen af cykelstiernes tilstand sker på baggrund af den visuelle skadesregistrering af

cykelstierne, som mange kommuner løbende udfører til deres vejvedligeholdelsessystemer

(RoSy PMS og vejman.dk/belægningsoptimering). Beregningerne sker efter metode angivet

i vejregel for

Tilstandsrapporter – Nedklassificering af offentlige veje til private fællesveje.

•

Metode 2: Tilstandsregistrering ved 5-trins karakterskala

Vurderingen af cykelstiernes tilstand sker på baggrund af tilstandsvurdering ud fra simpel

5-trins karakterskala, hvor 1 er en meget god (næsten ny) tilstand og 5 en uacceptabel

tilstand. Til brug herfor er der udarbejdet manual med beskrivelser og illustrative fotos af

cykelstier med de 5 tilstandskarakterer.

Fastlæggelse af cykelstiernes tilstand

Cykelstiernes tilstand opgøres i forhold til den typiske levetid som en procentuel restlevetid.

Metode 1

For hver strækning beregnes alderen af belægningen, som sammenlignes med den forventede

levetid. Alderen beregnes dels fordi den ikke altid er kendt og dels fordi investeringsbehovet

påvirkes af belægningens tilstand.

Alderen beregnes ud fra skadessum (en sammentælling og vægtning af registrerede skader) ved:

Alder = 2 år + 1,60 * 10

1,1

* Skadessum

0.6

Skadessum bestemmes som angivet i vejreglen for

Tilstandsrapporter – Nedklassificering

af offentlige veje til private fællesveje.

Skadessum er summen af skadesgrader for alle

skadestyper, hvor skadesgrad er produktet af skadens omfang i % gange tilhørende

skadesfaktor. Restlevetiden beregnes for hver strækning som differencen mellem den

forventede levetid for en ny kørebanebelægning og den beregnede alder. Restlevetiden

omsættes til % af levetiden og der beregnes en gennemsnitlig restlevetid vægtet i forhold til

arealet af strækningerne.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Metode 2

For hver strækning omsættes den oplyste tilstand på 5-trins karakterskalaen til en procentuel

restlevetid.

Karakter

Tilstand

Beregningsmæssig

restlevetid

90%

70%

40%

20%

meget god (næsten ny) tilstand

god tilstand

acceptabel tilstand

mindre god tilstand

uacceptabel tilstand

5-trins karakterskala med tilhørende beregningsmæssige restlevetider

Herefter beregnes den gennemsnitlige restlevetid for alle strækningerne vægtet i forhold til

arealet af strækningerne.

Resultat af analyse af cykelstiers tilstand

35 kommuner har deltaget i analysen med data om deres cykelstier. Af nedenstående

figur og tabel fremgår cykelstiernes omfang (areal og længde) samt tilstanden givet ved

en gennemsnitlig procentuel restlevetid. Kommunerne deltager kun med den del af deres

cykelstier, som de har tilstandsregistreret.

100%

90%

85%

80%

74%

70%

68%

60%

52%

50%

45%

46%

38%

31%

30%

22%

20%

13%

10%

14%

23%

33%

25%

21%

38%

31%

28%

38%

69%

66%

63%

60%

55%

51%

62% 63%

65%

59%

52% 51%

72%

60%

49%

40%

sø

g-‐

lsn

lsi

ør

rle

lle

rø

lst

Gennemsnitlig procentuel restlevetid for de 35 deltagende kommuner

y-‐

bæ

ild

Rø

Sil

ive

Sla

lse

lrø

Kø

rø

jle

Ish

llu

øj

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Areal [m

]

530

561

210

190

430

157

159

253

270

260

217

163

219

661

167

183

849

326

621

101

173

727

461

306

730

265

175

740

779

330

269

340

479

630

851

Billund

Esbjerg

Fredensborg

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Greve

Gribskov

Halsnæs

Helsingør

Herlev

Hillerød

Holstebro

Hvidovre

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kolding

København

Lyngby-Taarbæk

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Roskilde

Rødovre

Silkeborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Svendborg

Vejle

Aalborg

36.531

390.772

109.525

194.948

77.164

245.635

234.470

161.205

183.732

75.473

146.838

329.038

570.155

258.368

35.516

175.823

118.162

74.432

941.579

273.147

743.069

59.640

427.539

438.869

106.861

492.000

239.707

112.190

155.311

126.663

165.083

750.242

687.269

Længde [m]

16.606

154.024

47.075

85.297

31.892

117.782

97.386

54.860

78.818

30.975

60.866

140.875

197.883

89.407

25.295

93.828

49.339

35.438

369.987

120.658

311.277

27.764

225.270

183.572

43.118

410.000

107.467

51.474

59.050

58.363

71.767

385.550

324.178

Gennemsnitlig restlevetid

85%

31%

33%

68%

45%

22%

60%

52%

46%

23%

66%

63%

38%

25%

60%

85%

74%

69%

13%

55%

21%

51%

38%

62%

63%

65%

31%

52%

51%

14%

28%

38%

72%

49%

59%

Fastlæggelse af investeringsbehov

Da der kun er 35 kommuner, der har leveret data om deres cykelstier til analysen, er grundlaget

vurderet for spinkelt til at estimere et investeringsbehov på landsplan.

Den enkelte kommune kan selv estimere et evt. investeringsbehov ved at sammenholde den

faktiske tilstand med den ønskede tilstand. I denne analyse vurderes investeringsbehovet i

forhold til den tilstand gennemsnittet burde ligge på, hvis der foregik en løbende udskiftning

svarende til nedslidningstakten. De enkelte kommuner kan have fastlagt eget politisk bestemt

serviceniveau afhængig af egne rammer og prioriteringer. Beregningen kan ske ved følgende

formel:

Investeringsbehov = (RL(ønsket) - RL(faktisk)) * nypris pr.enhed * samlet antal enheder

hvor

RL(ønsket) er den ønskede gennemsnitlige procentuelle restlevetid (i denne analyse lig med 50 %)

RL(faktisk) er den faktiske gennemsnitlige procentuelle restlevetid

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Fortove

Metode

I opgørelsen af fortove medregnes eventuel kantsten mod kørebane eller cykelsti.

Gågader og pladser med belægningssten eller fliser kan også medtages her, hvis de ikke

indgår i opgørelsen over kørebaner.

Vurderingen af fortovenes tilstand sker på baggrund af tilstandsvurdering ud fra simpel

5-trins karakterskala, hvor 1 er en meget god (næsten ny) tilstand og 5 en uacceptabel

tilstand. Til brug herfor er der udarbejdet manual med beskrivelser og illustrative fotos af

fortove med de 5 tilstandskarakterer.

Fastlæggelse af fortovenes tilstand

For hver strækning omsættes den oplyste tilstand på 5-trins karakterskalaen til en procentuel

restlevetid.

Karakter

Tilstand

Beregningsmæssig

restlevetid

90%

70%

40%

20%

meget god (næsten ny) tilstand

god tilstand

acceptabel tilstand

mindre god tilstand

uacceptabel tilstand

5-trins karakterskala med tilhørende beregningsmæssige restlevetider

Herefter beregnes den gennemsnitlige restlevetid for alle strækningerne vægtet i forhold til

arealet af strækningerne.

Resultat af analyse af fortovenes tilstand

28 kommuner har deltaget i analysen med data om deres fortove. Af nedenstående figur og

tabel fremgår fortovenes omfang (areal og længde) samt tilstanden givet ved en gennemsnitlig

procentuel restlevetid. Kommunerne deltager kun med den del af deres fortove, som de har

tilstandsregistreret.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

sø

lsn

lle

rø

ste

Rø

Sil

jre

rte

Kø

lrø

Ish

bæ

llu

øj

76%

69%

60%

52%

50%

51%

45%

37%

39%

67%

58%

55%

50%

43%

53%

68%

59%

56%

51%

46%

56%

55%

60%

67%

65%

50%

49%

Gennemsnitlig procentuel restlevetid for fortove i de 28 deltagende kommuner

Areal [m

]

530

561

210

190

157

159

376

260

219

316

183

849

326

440

621

101

350

173

727

461

306

730

329

175

740

269

791

851

Billund

Esbjerg

Fredensborg

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Guldborgsund

Halsnæs

Hillerød

Holbæk

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Lejre

Lyngby-Taarbæk

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Ringsted

Rødovre

Silkeborg

Solrød

Viborg

Aalborg

230.506

621.523

106.186

262.348

962.219

507.254

527.680

75.473

276.706

564.884

100.724

338.372

337.986

186.116

677.675

2.475.391

190.331

335.888

1.157.540

263.860

500.292

298.630

63.696

624.748

136.620

135.238

2.043.664

Længde [m]

145.542

388.985

69.302

163.173

461.654

292.633

299.186

30.975

177.789

305.227

67.149

226.878

201.787

102.913

395.793

868.558

115.717

155.692

772.883

151.991

333.528

111.504

32.695

383.281

89.859

90.159

1.196.654

Gennemsnitlig restlevetid

37%

50%

49%

52%

69%

60%

50%

67%

51%

45%

58%

55%

39%

50%

43%

53%

56%

51%

56%

55%

68%

59%

46%

60%

76%

65%

67%

Fastlæggelse af investeringsbehov

Da der kun er 28 kommuner, der har leveret data om deres fortove til analysen, er det vurderet,

at datagrundlaget er for spinkelt til at estimere et investeringsbehov på landsplan.

Den enkelte kommune kan selv estimere et evt. investeringsbehov ved at sammenholde den

faktiske tilstand med den ønskede tilstand. I denne analyse vurderes investeringsbehovet i

forhold til den tilstand gennemsnittet burde ligge på, hvis der foregik en løbende udskiftning

svarende til nedslidningstakten. De enkelte kommuner kan have fastlagt eget politisk bestemt

serviceniveau afhængig af egne rammer og prioriteringer.

Beregningen kan ske ved følgende formel:

Investeringsbehov = (RL(ønsket) - RL(faktisk)) * nypris pr. enhed * samlet antal enheder

hvor

RL(ønsket) er den ønskede gennemsnitlige procentuelle restlevetid (i denne analyse lig med 50 %)

RL(faktisk) er den faktiske gennemsnitlige procentuelle restlevetid

y-‐

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Broer og bygværker

Metode

I opgørelsen medtages kommunale broer og bygværker med en spændvidde på minimum

2 m, i henhold til vejreglen

Eftersyn af bygværker.

Vurderingen af broer/bygværkers tilstand sker på baggrund af det broeftersyn

(generaleftersynet), som mange kommuner udfører hvert 3-6 år. Gennemgangen er

hovedsagelig visuel, men kan suppleres med simple målinger og prøver med

håndmåleudstyr og -værktøj.

Fastlæggelse af broer og bygværkers tilstand

Broer og bygværkers tilstand opgøres på en karakterskala fra 0 til 5, hvor 0 indikerer ingen eller

ubetydelige skader og 5 indikerer, at nogle af broens elementer er fuldstændig nedbrudt. Det er

primært broer og bygværker med hovedtilstandskarakter på mindst 2, der har behov for reparation.

Karakter

Tilstand

Helt ubetydelige forhold.

Kun mindre tegn på nedbrydning.

De forekommende skader befinder sig på et lavt udviklingsniveau.

Udbedring bør udføres lejlighedsvis.

Skaderne har udviklet sig og udbedring inden for nogle få år må forventes at

være nødvendig.

Elementet er svært nedbrudt og udbedring bør finde sted inden for den

nærmeste tid.

Elementet er fuldstændig nedbrudt og udbedring er påkrævet øjeblikkelig.

Resultat af analyse af broer og bygværkers tilstand

67 kommuner har deltaget i analysen med data om deres broer og bygværker. Af nedenstående

figur og tabel fremgår antallet af broer og bygværker samt deres tilstand og reparationsbehov.

Gennemsnitlig hovedtilstandskarakter for de 67 deltagende kommuner

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

420

530

110

810

561

320

210

607

813

250

190

430

157

159

161

253

270

510

260

766

217

163

657

219

860

316

661

615

167

223

183

849

326

440

621

101

259

360

173

410

707

449

727

461

306

730

329

265

230

175

740

779

330

269

340

336

671

479

706

787

550

575

630

820

791

851

751

Assens

Billund

Bornholm

Brønderslev

Esbjerg

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Hørsholm

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Middelfart

Norddjurs

Nyborg

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Silkeborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Thisted

Tønder

Vejen

Vejle

Vesthimmerland

Viborg

Aalborg

Aarhus

Broer i alt

113

155

197

124

158

106

371

107

135

149

132

163

111

223

239

100

122

135

175

235

208

203

273

281

Broareal

)

4.520

20.035

9.826

6.596

18.391

3.442

11.022

6.267

8.988

2.950

6.395

6.050

2.791

7.582

11.858

7.737

12.661

2.264

5.982

3.306

7.931

18.465

4.207

17.740

9.795

13.368

13.085

3.460

1.413

8.388

6.247

3.949

1.942

17.896

49.954

7.551

21.269

16.572

4.181

4.408

3.969

2.671

36.998

5.106

11.033

5.644

2.595

5.340

4.379

12.605

8.414

5.788

5.276

12.140

1.455

1.349

6.091

2.138

6.914

11.598

10.416

18.686

4.208

21.688

41.260

47.723

Gennemsnitlig

hovedtilstandskarakter

1,45

1,10

1,72

1,41

1,50

1,73

1,10

1,44

1,33

0,76

1,64

1,38

2,08

2,13

1,69

1,88

1,27

1,32

1,26

2,00

1,26

1,23

1,91

1,18

1,91

1,52

1,35

1,44

1,59

2,04

1,27

1,58

1,43

1,48

1,56

1,34

1,74

1,35

1,44

1,76

1,54

1,38

1,33

2,24

1,20

1,78

1,57

1,50

2,00

1,47

1,25

2,12

2,03

2,07

1,26

1,31

1,47

1,41

1,67

1,19

1,25

1,65

1,29

1,64

1,12

Reparationsbehov

over 6 år (kr.)

9.700.000

4.162.000

26.220.000

12.397.400

39.404.500

8.912.400

3.700.000

4.422.000

20.432.200

2.145.450

18.590.000

6.150.000

1.614.000

2.350.000

26.420.000

26.051.000

9.869.260

12.916.700

3.849.400

8.644.982

14.000.000

1.405.000

34.759.220

11.400.000

11.011.300

50.211.000

14.114.000

18.530.230

9.690.000

1.129.000

8.501.000

11.640.000

8.950.000

1.600.000

23.513.300

124.911.000

17.630.340

20.108.610

7.828.000

4.904.000

6.006.200

3.500.000

2.556.000

17.250.000

11.539.000

42.016.000

18.400.000

4.690.000

7.645.750

18.835.000

8.466.400

7.958.000

16.580.000

14.345.000

15.265.000

9.410.000

1.025.000

6.450.000

3.722.000

5.836.000

40.365.000

11.395.800

19.380.180

7.935.900

11.284.800

45.945.066

40.243.000

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Investeringsbehov på landsplan

Behovet for investeringer til sikring af broer og bygværkers kapitalværdi på landsplan

fastlægges på baggrund af oplysninger om reparationsudgifter over 6 år registreret ved det

periodiske broeftersyn.

For hver skade, der skal udbedres indenfor en 11-årig periode (ekskl. mindre driftsarbejder,

såsom græsslåning, fejning, brøndrensning, mindre betonreparationer m.v.), vurderer

eftersynsingeniøren omfang og pris for reparationsarbejdet. Prissætningen er baseret på

erfaringspriser. I vurderingen af prisen for reparationsarbejdet indgår alle udgifter herunder også

udgifter til projektering, tilsyn og administration. Driftsarbejder medtages ikke i opgørelsen.

Vurderet reparationsbehov over 6 år for de 67 deltagende kommuner

Gennemsnitstilstanden for de kommunale broer er udtrykt ved en hovedtilstandskarakter på

1,46 svarende til en tilstand, der karakteriseres ved, at der skal ske en udbedring ved lejlighed.

Omkring 3632 broer er i dårlig forfatning. Disse broer trænger til reparation og vedligeholdelse

og det nødvendige reparations- og vedligeholdelsesbehov er skønnet til ca. 241 mio. kr./år i de

kommende 6 år.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

SAMKOM-sekretariatet

Vejdirektoratet

Toldbuen 6

4700 Næstved