SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 137: Henvendelse af 29/2-24 fra Lisbeth Riisager Henriksen, Aarhus N om "Korrektion af udtalelse af socialministeren: Kompensationsprincippet handler ikke om levestandarder"

Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 137
Offentligt

Til social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S),

[email protected]

og Folke ngets socialudvalg

Aarhus, den 29. februar 2024

Kompensa onsprincippet handler ikke om levestandarder

På et åbent samråd i Folke ngets socialudvalg 22. februar om det specialiserede socialområde

beskrev social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil handicap og kompensa onsprincippet

som noget, der handler om levestandarder og tøj. Forstår hun mon grundbegreberne på sit

ressortområde?

Baggrunden for samrådet var, at Tranæs-udvalget i maj 2023 udkom med 11 anbefalinger l,

hvordan kommunerne bedre kan styre udgi erne på socialområdet, som ifølge den poli ske

framing er stærkt s gende. Det var anbefalinger, der vil skære alvorligt i re gheder for mennesker

med handicap, og nogle af dem har SVM-regeringen allerede implementeret.

Analyseﬁrmaet Bureau2000 har i samarbejde med bevægelsen En million stemmer i november

2023 fremlagt en grundig analyse af disse anbefalinger og grundlaget for dem. Det har de gjort i

deres rapport "Bosteder for voksne". Deres konklusion er blandt andet, at anbefalingerne ikke

bygger på lgængelige fakta og data, og at der kan rejses tvivl om udvalgets habilitet. Således er

udvalget mere eller mindre KL og Finansministeriets forlængede arm.

Socialordfører Katrine Daugaard (LA) spurgte på samrådet om, hvad ministeren mener om En

million stemmers kri k af udvalgets anbefalinger. Hun gjorde sam dig opmærksom på, at

regeringen allerede følger ﬂere af anbefalingerne i A ale om kommunernes økonomi for 2024.

Ministeren svarede næsten ikke på spørgsmålet.

Ministeren har misforstået kompensa onsprincippet

Undervejs ﬁk Pernille Rosenkrantz-Theil udtrykt sig besynderligt om, hvordan hun forstår

kompensa onsprincippet i dansk handicappoli k – og det er baggrunden for de e brev:

"Kommunerne skal f.eks. kompensere (...) en borger med handicap (...) for de ng i livet, som er

anderledes end for de borgere, der ikke har et handicap. Men hvad er det for et liv, en borger, der

ikke har et handicap, har? Altså (...). Tager man en tur op nord for København op for Whiskybæltet

og helt ned l Køge, så kan jeg godt få øje på lidt forskellige levestandarder på min vej. Så hvem er

det, vi tager udgangspunkt i? Hvad betyder det? Og det skal hver eneste kommunal sagsbehandler

sidde og vurdere på: Hvad er en gennemsnitsborger i Danmark? Hvad for noget tøj har en

gennemsnitsborger i Danmark? (…) Så hvad er det, man skal kompensere for?"

Samrådet kan ses her:

h ps://www. .dk/aktuelt/webtv/video/20231/sou/td.2019975.aspx?as=1

Udtalelsen falder på klokkeslæt 14:55:09 og nogle minu er frem.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 137: Henvendelse af 29/2-24 fra Lisbeth Riisager Henriksen, Aarhus N om "Korrektion af udtalelse af socialministeren: Kompensationsprincippet handler ikke om levestandarder"

Hvordan har ministeren fået den tanke, at kompensa onsprincippet er et overﬂødighedshorn af

luksus?

Den er direkte forkert!

Derudover bidrager den slags udtalelser l yderligere s gma sering af en allerede udsat gruppe

borgere. Den falder ind under kategorien gøgeungeretorik, som udskammer borgere med

funk onsnedsæ elser og behov for kompensa on. Det er det modsa e af, hvad socialministeren

er forpligtet på i henhold l Handicapkonven onens ar kel 8 om bevidstgørelse.

Korrek on l ministeren: Dét betyder kompensa onsprincippet

Så l oplysning l ministeren: Dansk handicappoli k har i den seneste årrække formelt været båret

af ﬁre hovedprincipper:

ligebehandling, kompensa on, sektoransvarlighed

solidaritet.

Ligebehandlingsprincippet er den overordnede målsætning om liges lling og ligebehandling

mellem borgere med og uden funk onsnedsæ elser. Det kons tueres af

kompensa onsprincippet, sektoransvarlighedsprincippet og solidaritetsprincippet.

Kompensa onsprincippet handler om at udjævne det ulige udgangspunkt ved at kompensere for

de grundlæggende funk oner, den enkelte ikke kan udføre. Uden en sådan kompensa on – det

kan f.eks. være for, at man ikke kan bevæge sine ben, arme eller ﬁngre, ikke kan fungere kogni vt

eller socialt – kan borgeren ikke fungere. Kompensa on er

ikke

privilegier og luksus og handler

ikke

om levestandarder!

I dag forfølger de magthavende poli kere i regering og kommuner ensidigt en økonomisk udgi s-

og prioriteringsdagsorden, men ser fuldstændigt bort fra de posi ve følgevirkninger, som

kompensa on og dermed liges lling af mennesker ville have på andre områder. Man kunne opnå

stor menneskelig trivsel og fremgang og sam dig spare virkelig mange samfundsudgi er ved at

sæ e ind med den re e hjælp fra starten. Rent fak sk er social- og boligministeren som

regeringens repræsentant ansvarlig for, at staten, regionerne og kommunerne lever op l sit ansvar

for at e erleve Handicapkonven onen såvel som lovgivningen på området.

Jeg opfordrer Pernille Rosenkrantz-Theil l at ly e l En million stemmers kri k og anbefalinger. Og

så kan hun orientere sig i grundbegreberne på sit ressort ved at læse min (red.) bogantologi

Et liv i

andres hænder

(2014) og Lone Barsøe & Rasmus Linds (red.) bogantologi:

Jeg leder e er en ny

måde at tale om handicap på

(2023).

Med venlig hilsen

Lisbeth Riisager Henriksen

Cand.mag. og forfa er

[email protected]