Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 157
Offentligt
2836679_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. marts 2024
Task Force Sikkerhed
Anders Svane Restorff
Caspersen
2023-10716
3199971
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om
etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og
lov om beskyttelse af whistleblowere
(Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne)
§1
I lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), jf. lovbekendtgørelse nr. 231
af 7. marts 2017, som ændret ved § 4 i lov nr. 503 af 23. maj 2018 og § 30 i
lov nr. 1706 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:
1.
§ 16, stk. 1
og
2,
affattes således:
Ȥ 16.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne består af en formand og
yderligere 4 medlemmer, som udpeges af justitsministeren efter forhandling
med forsvarsministeren. Udpegning af medlemmerne af tilsynet sker efter
drøftelse med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, jf. § 2 a, stk. 1,
i lov om Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Stk. 2.
Medlemmerne beskikkes for 4 år. Et medlem kan genbeskikkes
for yderligere 4 år. Herudover kan genbeskikkelse ikke finde sted.«
2.
§ 16, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Datatilsynets sekretariat, jf. databeskyttelseslovens § 27,
varetager Tilsynet med Efterretningstjenesternes sekretariatsopgaver.
Sekretariatsbetjeningen varetages af en særskilt enhed, der i faglige
spørgsmål refererer direkte til Tilsynet med Efterretningstjenesterne.«
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
3.
I
§ 18, 1. pkt.,
indsættes efter »i medfør heraf«: », samt at Politiets
Efterretningstjeneste varetager sine operative opgaver i overensstemmelse
med gældende regler og retningslinjer«.
4.
I
§ 18
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Tilsynet anlægger i sin kontrol efter stk. 1 en risikobaseret
tilgang.«
5.
I
§ 20, stk. 1,
ændres »er af betydning« til: »kan have betydning«.
6.
I
§ 20, stk. 2,
ændres »Tilsynets medlemmer og sekretariat« til:
»Tilsynet«.
7.
I
§ 20, stk. 3,
indsættes efter »retlige forhold«: »og kan, hvis det ikke er
muligt at oplyse sagen på anden vis, anmode om, at relevante ledere i
tjenesten mundtligt redegør for faktiske forhold af betydning for tilsynets
virksomhed, som de pågældende har ansvaret for«.
8.
I
§ 20
indsættes som
stk. 5-8:
»Stk. 5.
Tilsynet kan anmode Politiets Efterretningstjenestes interne
revision om at foretage kontroller af forhold, der falder inden for den interne
revisions og tilsynets kompetence, jf. § 18, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 6.
Tilsynet kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår Politiets
Efterretningstjeneste skal afgive et svar på en høring eller en anmodning, jf.
stk. 1, 3 og 5. Er det ikke muligt for Politiets Efterretningstjeneste at svare
inden en frist fastsat efter 1. pkt., giver tjenesten tilsynet en skriftlig
begrundelse for dette og angiver, hvornår et svar kan forventes at foreligge.
Stk. 7.
Bliver Politiets Efterretningstjeneste bekendt med at have
overtrådt gældende regler eller retningslinjer, underretter tjenesten tilsynet
herom, hvis overtrædelsen vurderes relevant for tilsynet og falder inden for
tilsynets kompetence, jf. § 18, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 8.
Politiets Efterretningstjeneste kan uanset stk. 1-5 og 7 undlade at
give bestemte oplysninger eller materiale til tilsynet, hvis der foreligger den
helt særlige situation, at oplysningerne eller materialet ikke kan gives uden
betydelig skadevirkning for statens sikkerhed eller forholdet til fremmede
magter eller uden fare for personers liv, legeme, helbred eller frihed.
Politiets Efterretningstjeneste orienterer uden unødigt ophold
justitsministeren, hvis tjenesten efter 1. pkt. undlader at give bestemte
oplysninger eller materiale til tilsynet. Justitsministeren orienterer herefter
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne om baggrunden herfor.«
2
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
9.
I
§ 22
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Finder tilsynet ud over ved den årlige redegørelse, jf. stk. 1, rent
undtagelsesvist behov for at offentliggøre oplysninger om tilsynets
virksomhed, orienterer tilsynet justitsministeren og Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne herom i rimelig tid inden offentliggørelsen.«
§2
I lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets
efterretningstjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 26. august 2014,
foretages følgende ændringer:
1.
Lovens
titel
affattes således:
»Lov om Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne«
2.
I
§ 1, stk. 1,
ændres »etableres« til: »nedsættes ved begyndelsen af hver
folketingssamling«.
3.
§ 1, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Hver folketingsgruppe, der er repræsenteret i Folketinget med
mindst 10 mandater, udpeger blandt sine medlemmer et medlem af udvalget.
Består udvalget efter udpegningen i 1. pkt. af mindre end 5 medlemmer,
udpeger de øvrige folketingsgrupper i rækkefølge efter størrelse blandt sine
medlemmer et medlem af udvalget, indtil udvalget består af i alt 5
medlemmer. Er ved udpegningen efter 2. pkt. flere folketingsgrupper lige
store, gør lodtrækning udslaget mellem dem. Udvalget vælger, jf. § 4 a, sin
formand og næstformand blandt sine medlemmer.«
4.
I
§ 1, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »en sekretær« til: »en eller flere sekretærer«.
5.
I
§ 1, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »Sekretæren« til: »Udvalgets sekretærer«.
6.
I
§ 2 a, stk. 1,
udgår »med undtagelse af formanden«.
7.
I
§ 2 a, stk. 2,
ændres »Regeringen« til: »Tilsynet med
Efterretningstjenesterne«, »Tilsynet med Efterretningstjenesterne« ændres
til: »tilsynet« og »§ 22« ændres til: »§ 22, stk. 1,«.
8.
I
§ 2 a
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Udvalget kan i særlige tilfælde anmode Tilsynet med
Efterretningstjenesterne om at deltage i møder i udvalget.«
3
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
9.
I
§ 2 a
indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Udvalget kan i ekstraordinære situationer beslutte at anmode
Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager,
sagsforløb, problemstillinger m.v.«
10.
I
§ 2 a
indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Udvalget og Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan i
forbindelse med tilsynets foretræde for udvalget udveksle oplysninger,
herunder klassificerede informationer, hvis dette må anses for nødvendigt
for drøftelsen.«
11.
Efter § 4 indsættes:
Ȥ 4 a.
Udvalget træffer beslutning ved almindeligt flertal, jf. dog stk. 2
og 3. Udvalget er beslutningsdygtigt, når over halvdelen af dets medlemmer
er til stede.
Stk. 2.
I tilfælde, hvor stemmerne står lige, er formandens stemme
udslagsgivende.
Stk. 3.
Står stemmerne ved valg af udvalgets formand, jf. § 1, stk. 2, 4.
pkt., lige, træffes beslutning til fordel for de medlemmer af udvalget, der er
udpeget af de folketingsgrupper, der sammenlagt er størst.«
12.
I
§ 5
ændres »sekretær« til: »sekretærer«.
§3
I lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 17, stk. 2,
ændres »Justitsministeriet« til: »Tilsynet med
Efterretningstjenesterne«.
§4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 2, nr. 2, 3, 6 og 11, træder i kraft den 1. oktober 2024.
Stk. 3.
Ved den første beskikkelse efter lovens ikrafttrædelse, jf. stk. 1, af
medlemmer af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, jf. § 16, stk. 2, 1. pkt.,
i lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), som affattet ved denne lovs §
1, nr. 1, beskikkes 2 medlemmer for 2 år med mulighed for genbeskikkelse
i 4 år. De øvrige 3 medlemmer, herunder formanden, udpeges for 4 år med
mulighed for genbeskikkelse for 4 år.
4
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
§5
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Lovens § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de
færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
5
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1.
2.2.
3.
3.1.
Indledning
Lovforslagets baggrund
Aftale om styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne
Justitsministeriets evaluering af PET-loven
Lovforslagets hovedpunkter
Styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne
3.1.1.
Udvidelse af tilsynets kompetence til at omfatte efterfølgende
legalitetskontrol med PET’s operative opgaver
3.1.1.1.
3.1.1.2.
3.1.1.3.
3.1.2.
3.1.2.1.
3.1.2.1.1.
kontrol
3.1.2.1.2.
3.1.2.2.
3.1.2.3.
3.1.3.
PET mv.
3.1.3.1.
3.1.3.2.
3.1.3.3.
3.1.4.
3.1.4.1.
3.1.4.1.1.
Gældende ret
Justitsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Bedst mulig anvendelse af de samlede tilsynsressourcer
Gældende ret
Tilrettelæggelsen af Tilsynet med Efterretningstjenesternes
PET’s interne revision
Justitsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Udvidelse af tilsynets adgang til oplysninger og materiale hos
Gældende ret
Justitsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Sammensætningen af Tilsynet med Efterretningstjenesterne
Gældende ret
PET-loven
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
3.1.4.1.2.
3.1.4.1.3.
3.1.4.2.
3.1.4.3.
UET-loven
Tilsynsmedlemmers tavshedspligt og eventuelle inhabilitet
Justitsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
3.1.5.
Styrkede faglige rammer for sekretariatsbetjeningen af
Tilsynet med Efterretningstjenesterne
3.1.5.1.
Gældende ret
3.1.5.1.1. Sekretariatsbetjeningen af Tilsynet med
Efterretningstjenesterne
3.1.5.1.2.
3.1.5.2.
3.1.5.3.
Datatilsynets sekretariat
Justitsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
3.1.6.
Tilsynet med Efterretningstjenesternes offentliggørelse af
oplysninger vedrørende tilsynets virksomhed
3.1.6.1.
3.1.6.2.
3.1.6.3.
Gældende ret
Justitsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
3.1.7.
Etablering af ekstern whistleblowerordning for PET i Tilsynet
med Efterretningstjenesterne
3.1.7.1.
3.1.7.2.
3.1.7.3.
3.2.
Gældende ret
Justitsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Styrkelse af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne
3.2.1.
Tilsynets adgang til at deltage på møder i Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne samt udveksling af oplysninger
3.2.1.1.
3.2.1.2.
3.2.1.3.
Gældende ret
Justitsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
3.2.2.
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes mulighed for at
anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om undersøgelse af
konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv.
3.2.2.1.
Gældende ret
7
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
3.2.2.2.
3.2.2.3.
Justitsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
3.2.3.
Sammensætningen af Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne
3.2.3.1.
3.2.3.2.
3.2.3.3.
Gældende ret
Justitsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
3.2.4.
Opdatering af regler om Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesternes sekretariatsbetjening
3.2.4.1.
3.2.4.2.
3.2.4.3.
Gældende ret
Justitsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
5.
6.
7.
8.
9.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Administrative konsekvenser for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
11. Sammenfattende skema
8
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det
Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk
Folkeparti den 28. februar 2024 indgået
Aftale om styrkelse af tilsynet med
efterretningstjenesterne.
Dette lovforslag har til formål at gennemføre den politiske aftale.
Lovforslaget indeholder
for det første
en række ændringer af kapitel 9 (om
Tilsynet
med
Efterretningstjenesterne)
i
lov
om
Politiets
Efterretningstjeneste (PET), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 7. marts 2017,
som senest ændret ved lov nr. 1706 af 27. december 2018 (PET-loven).
Ændringerne vil medføre, at tilsynets kompetence vil blive udvidet til også
at
omfatte
efterfølgende
legalitetskontrol
med
Politiets
Efterretningstjenestes (PET) operative opgaver. Der foreslås samtidig en
udvidelse af tilsynets adgang til oplysninger mv. hos PET ved at tilsynet,
hvis det ikke er muligt at oplyse sagen på anden vis, kan anmode om, at
relevante ledere i tjenesten mundtligt redegør for faktiske forhold af
betydning for tilsynets virksomhed, som de pågældende har ansvaret for.
For at sikre, at tilsynet samlet set besidder de nødvendige kompetencer for
at kunne føre et effektivt tilsyn med efterretningstjenesterne, herunder med
efterretningstjenesternes operative opgaver, fastsætter lovforslaget
derudover nogle mere tydelige kompetencekrav for medlemmerne af
tilsynet samt en ordning, der skal sikre styrkede faglige rammer for
sekretariatsbetjeningen af Tilsynet med Efterretningstjenesterne ved at
tilsynet sekretariatsbetjenes af en særskilt sekretariatsenhed i Datatilsynet,
der i faglige spørgsmål refererer direkte til Tilsynet med
Efterretningstjenesterne. Der foreslås derudover indført klarere rammer for
tilsynets offentliggørelse af oplysninger om tilsynets virksomhed, og at
Tilsynet med Efterretningstjenesterne fremover i sin kontrol med PET vil
skulle anlægge en risikobaseret tilgang. Der lægges endvidere op til at
lovfæste et tættere samarbejde mellem tilsynet og PET’s interne revision,
og at PET fremover, hvis tjenesten bliver bekendt med eventuelle
overtrædelser af gældende regler eller retningslinjer, underretter tilsynet
herom, hvis overtrædelsen vurderes relevant for tilsynet og falder inden for
tilsynets kompetence. Der lægges tillige op til, at tilsynet skal kunne
fastsætte rimelige frister for PET’s besvarelse af tilsynets høringer og
anmodninger.
Lovforslaget indeholder
for det andet
en række ændringer af lov om
etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester, jf.
9
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
lovbekendtgørelse nr. 937 af 26. august 2014 (UET-loven). Ændringerne vil
medføre, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne foruden at oversende de
årlige redegørelser, som tilsynet afgiver om sin virksomhed vedrørende PET
og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) til justitsministeren eller
forsvarsministeren og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, også
skal forelægge redegørelserne mundtligt for Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne. Endvidere foreslås det, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne vil kunne deltage i konkrete møder i Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne, hvis udvalget anmoder herom, og
tilsynets mødedeltagelse knytter sig til forhold, der falder inden for tilsynets
kompetenceområde. Det foreslås i tilknytning hertil, at Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne i ekstraordinære situationer skal kunne beslutte at
anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete
sager, sagsforløb, problemstillinger mv., samt at udvalget og tilsynet skal
kunne udveksle oplysninger, herunder klassificerede informationer, i
nødvendigt omfang. Lovforslaget indeholder herudover en ændring af
sammensætningen af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne og en
opdatering af reglerne om udvalgets sekretariatsbetjening.
Lovforslaget indeholder
for det tredje
en ændring af lov om beskyttelse af
whistleblowere (whistleblowerloven), jf. lov nr. 1436 af 29. juni 2021.
Ændringen vil medføre, at der i Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil
bliveetableret en i forhold til PET ekstern whistleblowerordning til
modtagelse og behandling af oplysninger om overtrædelser omfattet af
whistleblowerlovens § 1, stk. 1, i PET. Ordningen vil omfatte bl.a.
indberetninger, som vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øvrige
alvorlige forhold.
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Aftale om styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne
Det fremgår af
Aftale om styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne
af 28. februar 2024, at det er afgørende for danskernes sikkerhed, at
Danmark har effektive efterretningstjenester, som kan bekæmpe de kræfter,
der vil os det ondt. Efterretningstjenesterne løser en helt central opgave på
vegne af samfundet og råder over nogle særlige kompetencer og kapaciteter.
Efterretningstjenesternes effektive varetagelse af deres opgaver, herunder
med at sikre statens selvstændighed og sikkerhed samt modvirke trusler mod
Danmark og danske interesser, forudsætter en udstrakt fortrolighed. Det vil
kunne medføre betydelig skadevirkning for efterretningstjenesternes
virksomhed, hvis oplysninger om tjenesternes konkrete indsatser,
arbejdsmetoder, kapaciteter mv. bliver udbredt, ligesom det er en afgørende
10
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
forudsætning for udveksling af højt klassificerede oplysninger mellem
efterretningstjenester, at det system, der er bygget op omkring kontrol og
indsigt, er tilstrækkeligt betryggende for udenlandske partnere.
Endvidere fremgår det, at når efterretningstjenesternes arbejde som
udgangspunkt er nødt til at foregå i fortrolighed, og der kun sjældent kan
gives nærmere indblik i tjenesternes aktiviteter, er det afgørende både for
befolkningens tillid og dermed også for efterretningstjenesternes mulighed
for at virke i et åbent demokrati som det danske, at der er de rigtige rammer
og systemer på plads, som over for både regering, Folketinget og den
almindelige offentlighed kan medvirke til at sikre tilliden til, at tjenesternes
aktiviteter foregår i respekt for de regler, der gælder for deres virke.
Af aftalen fremgår det herudover, at det nuværende tilsyn i dag er stærkt
fokuseret på efterretningstjenesternes behandling af personoplysninger. Et
effektivt og tidssvarende tilsyn skal efter aftalepartiernes opfattelse også
føre tilsyn med efterretningstjenesternes operative opgaver og i det hele
taget fokusere på de områder, der er af størst betydning for fysiske og
juridiske personers retssikkerhed samt offentlighedens tillid til tjenesterne.
Det er i den sammenhæng vigtigt, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne
har de rette forudsætninger for at kunne føre en effektiv kontrol med
efterretningstjenesterne.
Samtidig er der behov for et bedre samspil mellem Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne og Tilsynet med Efterretningstjenesterne, ligesom
det er vigtigt, at de større partier i Folketinget i kraft af deres medlemskab
af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne har en effektiv indsigt med
efterretningstjenesternes virksomhed.
Aftalen indeholder på den baggrund en række initiativer, der skal bidrage til
dels en styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne og dels en
styrkelse af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Aftalen er det
første element i en generel revision af tilsynet med efterretningstjenesterne,
idet det forudsættes, at styrkelsen af rammerne for Tilsynet med
Efterretningstjenesternes kontrol med PET med de nødvendige tilpasninger,
senere vil skulle omfatte tilsynet med FE.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at der for så vidt angår FE vil skulle
gennemføres en større omlægning af tilsynsstrukturen som konsekvens af
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme af 25. maj 2021 i
sagerne
Big Brother Watch m.fl. mod Storbritannien
og
Centrum för
Rättvisa mod Sverige,
der vedrører spørgsmålet om efterretningstjenesters
11
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
indhentning af store mængder data (»bulk
interception«).
Forsvarsministeriet forventer at kunne fremsætte et særskilt lovforslag
herom i begyndelsen af folketingssamlingen 2024-25.
Regeringen vil senere følge op på de dele af evalueringen af PET-loven fra
juni 2022, som ikke er omfattet af denne aftale. Disse dele handler bl.a. om
PET’s opgaver og om at understøtte PET’s udvikling mod at blive en mere
data- og analysebaseret efterretningsvirksomhed, herunder ved i højere grad
at indsamle og arbejde med store datamængder, jf. nærmere herom pkt. 2.2.
Aftalen og lovforslaget, der gennemfører aftalen, skal efter
Justitsministeriets opfattelse ses i sammenhæng hermed og således virke
som en fremtidssikring af tilsynet med PET i lyset af, at også rammerne for
PET’s opgaver mv. må forventes at skulle opdateres som følge af det
komplekse trusselsbillede, som tjenesten opererer i, og den hastige
udvikling inden for det teknologiske område.
2.2. Justitsministeriets evaluering af PET-loven
Den politiske aftale er bl.a. en opfølgning på de dele af Justitsministeriets
evaluering af PET-loven fra juni 2022, der knytter sig til rammerne for
kontrol og tilsyn med PET samt spørgsmålet om placering af den eksterne
whistleblowerordning efter whistleblowerloven, jf. Justitsministeriets
rapport om erfaringerne med PET-loven, jf. Retsudvalget (REU),
folketingssamling 2021-22, Alm. del, bilag 270.
Baggrunden for evalueringen er, at det er forudsat i de almindelige
bemærkninger til PET-loven, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 161
som fremsat, side 10, at Justitsministeriet vil udarbejde en rapport til
Folketinget om erfaringerne med den nye lovgivning. Evalueringsrapporten
er udarbejdet med udgangspunkt i bidrag fra PET, Tilsynet med
Efterretningstjenesterne
og
to
uafhængige
udenlandske
efterretningseksperter med baggrund i henholdsvis de norske og britiske
sikkerheds- og efterretningstjenester, som det er forudsat i
lovbemærkningerne, samt bidrag fra Institut for Menneskerettigheder og
Justitia. Evalueringsrapporten blev oversendt til Retsudvalget og Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne den 8. juni 2022.
Det fremgår af evalueringsrapporten, at den nuværende retlige ramme for
PET’s arbejde efter Justitsministeriets opfattelse generelt er velfungerende
og understøtter en effektiv efterretningstjeneste og tilsynet hermed. Det
fremgår samtidig, at der på baggrund af de hidtidige erfaringer efter
Justitsministeriets opfattelse er anledning til at overveje, om der på visse
12
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
områder bør foretages ændringer af de rammer, som PET-loven sætter,
herunder også rammerne for kontrol og tilsyn med PET.
Det fremgår endvidere bl.a. af evalueringsrapporten, at de uafhængige
efterretningseksperter har anført, at Tilsynet med Efterretningstjenesternes
tilsyn med PET’s arbejde er stærkt fokuseret på PET’s behandling af
oplysninger om fysiske og juridiske personer, men ikke beskæftiger sig med
det bredere billede af tjenestens efterretningsaktiviteter, hvorved tilsynet
med PET adskiller sig fra de udenlandske systemer, som eksperterne
kommer fra. Institut for Menneskerettigheder og Justitia har bl.a. bemærket
noget tilsvarende. Det anføres desuden i den forbindelse i rapporten, at der
vil skulle ses på, om tilsynet med PET har en karakter og tyngde, som
modsvarer PET’s beføjelser og kapaciteter mv. Det anføres i den forbindelse
også, at det er vigtigt løbende og mere overordnet at se på, om det samlede
tilsyn med PET har den karakter og tyngde, man kan forvente af et tilsyn
med en efterretningstjeneste i et moderne demokrati.
Det følger endvidere af evalueringsrapporten, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne, Institut for Menneskerettigheder og Justitia mener,
at der bør etableres en ekstern whistleblowerordning for PET, som med
fordel vil kunne placeres i tilsynet.
Evalueringsrapporten indeholder derudover en række elementer, der vil
kunne overvejes i forbindelse med en revision af PET-loven. Det drejer sig
bl.a. om understøttelse af PET’s udvikling mod at blive en mere data- og
analysebaseret efterretningsvirksomhed, herunder ved at udvide PET’s
adgang til i højere grad end hidtil at indsamle og arbejde med store
datamængder. De uafhængige efterretningseksperter har således anført, at
behandlingen af store datamængder er en generel tendens inden for bl.a.
efterretningsvirksomhed, og har i den forbindelse anbefalet, at der udvikles
en kapacitet hos PET til at indsamle, analysere, opbevare og anvende store
mængder data, som indeholder personhenførbare oplysninger.
Herudover drejer det sig bl.a. om en generel modernisering af reglerne om
PET’s behandling af personoplysninger i lyset af den almindelige
databeskyttelsesretlige udvikling og om PET-lovens slettefrister.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at det i lyset af det digitaliserede
samfund og det nuværende trusselsbillede er væsentligt, at PET til stadighed
har de redskaber, der skal til for at udføre tjenestens opgaver effektivt og på
et niveau, der fuldt ud kan måle sig med de lande, Danmark normalt
sammenligner sig med. Det er dog samtidig afgørende, at en eventuel
13
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
udvidelse af PET’s adgang til at indsamle og arbejde med store
datamængder ledsages af de nødvendige beskyttelses- og
kontrolforanstaltninger, herunder i form af privatlivsbeskyttelse,
overholdelse af databeskyttelsesretlige regler, sikker opbevaring af data
samt et stærkt og effektivt tilsyn.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne
3.1.1. Udvidelse af tilsynets kompetence til at omfatte
efterfølgende legalitetskontrol med PET’s operative
opgaver
3.1.1.1. Gældende ret
Forslag til lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET-loven) blev vedtaget
af Folketinget den 30. maj 2013 og trådte i kraft den 1. januar 2014 som lov
nr. 604 af 12. juni 2013. Samtidig trådte lov nr. 602 af 12. juni 2013 om
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE-loven) samt en ændring af lov om
etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester
(UET-loven) i kraft.
PET-loven har baggrund i en politisk aftale indgået den 11. januar 2013
mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti), Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og
Venstre om en ny styrket regulering af PET’s virksomhed og den
parlamentariske kontrol med efterretningstjenesterne. Loven bygger
endvidere på betænkning nr. 1529/2012 om PET og FE, som blev afgivet af
Udvalget vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester den 24.
februar 2012. PET-loven med tilhørende bekendtgørelser fastlægger
sammen med bl.a. retsplejeloven og straffeloven de juridiske rammer for
PET’s virksomhed.
Der blev med PET-loven indført ny lovregulering af PET’s tilvejebringelse
og videre behandling af personoplysninger. Der blev med lovens § 16
endvidere
oprettet
et
uafhængigt
tilsyn,
Tilsynet
med
Efterretningstjenesterne, til at føre kontrol med PET’s behandling af
oplysninger om fysiske og juridiske personer efter reglerne i PET-lovens
kapitel 9 og FE’s behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende
fysiske og juridiske personer efter reglerne i FE-lovens kapitel 7. Tilsynet
med Efterretningstjenesterne afløste det tidligere Wamberg-udvalg, der
førte kontrol med PET’s behandling af oplysninger om fysiske og juridiske
personer. Wamberg-udvalget, der var opkaldt efter dets første formand, blev
nedsat af den daværende regering i 1964 og bestod af fire medlemmer.
14
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetenceområde for så vidt angår
PET er fastlagt i PET-lovens § 18. Det fremgår således af PET-lovens § 18,
1. pkt., at Tilsynet med Efterretningstjenesterne efter klage eller af egen drift
påser, at PET overholder reglerne i §§ 3, 4 og 6 a-11 og regler udstedt i
medfør heraf. Reglerne angår overordnet PET’s tilvejebringelse af
oplysninger, den interne behandling af oplysninger, PET’s videregivelse af
oplysninger til andre samt behandling af oplysninger om lovlig politisk
virksomhed. Med hjemmel i PET-lovens §§ 7 og 8, der regulerer, hvornår
PET kan behandle oplysninger om fysiske og juridiske personer, er der
udstedt bekendtgørelse nr. 763 af 20. juni 2014 om Politiets
Efterretningstjenestes behandling af oplysninger om fysiske og juridiske
personer mv. (PET-bekendtgørelsen), som senest ændret ved
bekendtgørelse nr. 438 af 7. april 2022. PET-bekendtgørelsen indeholder
nærmere regler om PET’s behandling af oplysninger om fysiske og juridiske
personer, herunder bl.a. om PET’s journal, databaser mv., om
fremgangsmåden ved undersøgelser og godkendelse af visse
efterforskningsskridt, om indhentelse og videregivelse af oplysninger, om
intern kontrol, om orientering af Tilsynet med Efterretningstjenesterne og
om bevaring til Statens Arkiver (nu Rigsarkivet). Endvidere er der med
hjemmel i §§ 7 og 8 udstedt bekendtgørelse nr. 516 af 23. maj 2018 om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af oplysninger om fysiske og
juridiske personer, som behandles for Politiets Efterretningstjenesterne
(PET-sikkerhedsbekendtgørelsen). I bekendtgørelsen er fastsat nærmere
regler om behandlingssikkerhed hos PET.
PET-lovens § 18, 1. pkt., fik sin nuværende udformning ved § 4, nr. 13, i
lov nr. 503 af 23. maj 2018 om ændring af lov om retshåndhævende
myndigheders behandling af personoplysninger, lov om massemediers
informationsdatabaser og forskellige andre love (Konsekvensændringer
som følge af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen samt
medieansvarslovens
anvendelse
offentligt
tilgængelige
informationsdatabaser m.v.), der ændrede henvisningen i bestemmelsen fra
§§ 7-11 til §§ 6 a-11. Det fremgår af bemærkningerne til denne ændring, jf.
Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 69 som fremsat, side 37, at det med
lovforslaget foreslås at indsætte en ny bestemmelse som § 6 a i PET-loven,
som regulerer PET’s behandling af oplysninger, og at det som konsekvens
heraf foreslås at justere PET-lovens § 18, 1. pkt., så der fremover også
henvises til PET-lovens § 6 a. Det fremgår videre, at der er tale om en
justering af lovteknisk karakter, som ikke ændrer på gældende ret.
15
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Det fremgår af bemærkningerne til PET-lovens § 18, 1. pkt., jf.
Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 74 ff., at
tilsynet efter den foreslåede bestemmelse skal have til opgave at føre tilsyn
med PET’s overholdelse af regler i PET-lovens §§ 3 og 4 (om indsamling
og indhentning af oplysninger) og §§ 7-11 (nugældende §§ 6 a-11) (om
behandling og videregivelse af personoplysninger mv.). Det fremgår videre
af bemærkningerne, at tilsynets opgave skal være at udøve legalitetskontrol.
Videre fremgår det, at tilsynsopgaven gælder for alle fysiske og juridiske
personer, og at tilsynet ikke har til opgave at udtale sig om, hvorvidt PET
udfører sine opgaver på en hensigtsmæssig måde. Det fremgår desuden, at
det fortsat vil være op til PET selv (under ansvar for Justitsministeriet) at
tilrettelægge sin sagsbehandling inden for rammerne af de retlige regler for
tjenestens virksomhed.
Derudover fremgår det samme sted af bemærkningerne, at tilsynet ikke skal
have til opgave at overveje eller tage stilling til, om der af enkelte
medarbejdere i PET måtte være begået fejl eller forsømmelser, der kan give
anledning til, at der søges et retligt ansvar gennemført eller i øvrigt rettes
kritik mod den enkelte, idet tilsynets opgave er at vurdere PET’s virksomhed
som organisation. Opstår der tilfælde, hvor spørgsmål om ansvar for
enkeltpersoner kan rejses, skal dette ifølge bemærkningerne behandles efter
almindelige personaleretlige regler mv.
Det understreges endvidere samme sted i bemærkningerne, at hvis tilsynet i
forbindelse med sit virke bliver opmærksom på uregelmæssigheder, som
falder uden for tilsynets kompetence, kan tilsynet – hvis forholdets karakter
tilsiger dette – rette henvendelse til rette myndighed og gøre opmærksom
herpå. Ifølge bemærkningerne kan tilsynet forinden undersøge, om det
umiddelbart kan afkræftes, at PET har handlet uden for rammerne af sin
virksomhed, og tilsynet kan i den forbindelse stille spørgsmål til PET herom.
Som eksempel nævner bemærkningerne, at tilsynet kan rette henvendelse til
Justitsministeriet, hvis tilsynet bliver opmærksom på, at der kan rejses tvivl
om, hvorvidt et af PET foretaget indgreb i meddelelseshemmeligheden
(f.eks. telefonaflytning) holder sig inden for rammen af den foreliggende
retskendelse herom. Tilsynet kan ifølge bemærkningerne i sagens natur ikke
målrette sin kontrol efter sådanne forhold.
Der fremgår derudover af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 75, en
opregning af de regler, som tilsynet skal påse, at PET overholder. Det
omfatter de grundlæggende principper for behandling af oplysninger i den
dagældende persondatalovs § 5, den interne behandling af oplysninger om
16
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
fysiske og juridiske personer i PET-lovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, de frister
for sletning mv. af opbevarede oplysninger, som findes i PET-lovens § 9 og
administrativt fastsatte regler herom, reglerne i PET-lovens § 10 i
forbindelse med videregivelse af oplysninger til FE, andre
forvaltningsmyndigheder, private, udenlandske myndigheder og
internationale organisationer samt PET-lovens § 11, hvorefter lovlig politisk
virksomhed, der udøves af en her i landet hjemmehørende person, ikke i sig
selv kan begrunde, at PET behandler oplysninger om den pågældende.
Sammenfattende indebærer tilsynsordningen ifølge bemærkningerne
således, at tilsynet får en række lovbestemte beføjelser til på baggrund af en
klage eller af egen drift at kontrollere PET i alle tilfælde, hvor tjenesten
behandler oplysninger, der er omfattet af PET-lovens §§ 3, 4 og 7-11
(nugældende §§ 6 a-11). Det indebærer ifølge bemærkningerne, at tilsynet
som udgangspunkt får samme tilsynsrolle i forhold til PET, som
Datatilsynet i medfør af de databeskyttelsesretlige regler har i forhold til
andre offentlige myndigheder.
Efter bestemmelsen i PET-lovens § 18, 1. pkt., kan tilsynet påse PET’s
behandling af en sag af egen drift eller efter klage. Det fremgår af
bemærkningerne, at enhver, som er beskyttet efter de foreslåede regler om
behandling af oplysninger, vil kunne klage til tilsynet. Det tilkommer
tilsynet at afgøre, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse,
hvilket indebærer, at tilsynet – på samme måde som Folketingets
Ombudsmand – har ret til at afvise klager, selv om de almindelige
betingelser for at indgive klage er opfyldt. Det kan eksempelvis være
tilfældet ved grundløse eller uvæsentlige klager, eller hvor en nærmere
undersøgelse ikke forventes at stå i rimeligt forhold til undersøgelsens
forventede resultat sammenholdt med de ressourcer, som tilsynet måtte være
i besiddelse af. Tredjemand, dvs. personer, der ikke er beskyttet efter de
pågældende regler, har ifølge bemærkningerne ikke ret til at klage til tilsynet
med den følge, at der er pligt til at behandle klagen, men tilsynet kan også i
sådanne tilfælde vælge at tage sagen op af egen drift, hvis der vurderes at
være anledning til det.
Det fremgår videre af bemærkningerne, at tilsynet efter bestemmelsen af
egen drift kan tage sager op til undersøgelse, og at tilsynet herved også har
kompetence til at gennemføre mere generelle undersøgelser af PET’s
behandling af oplysninger. Det vil ifølge bemærkningerne være op til
tilsynet selv at afgrænse, i hvilket omfang tilsynet bør tage sager op af egen
drift. Det er således ifølge bemærkningerne op til tilsynet selv at
tilrettelægge sit arbejde, og i den forbindelse kan også ressourcemæssige
17
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
overvejelser indgå i tilsynets vurdering af, om en sag kan og bør tages op af
egen drift. Det forudsættes i bemærkningerne, at tilsynet som led i sine egen
drift-undersøgelser bl.a. foretager inspektionsbesøg hos PET, og at antallet
af disse besøg vil ligge i størrelsesordenen fire til seks besøg om året.
Endelig fremgår det af bemærkningerne til PET-lovens § 18, 1. pkt., at
tilsynet efter de foreslåede bestemmelser alene skal føre tilsyn med PET (og
FE i henhold til det samtidigt fremsatte forslag til lov om Forsvarets
Efterretningstjeneste), og at tilsynet ikke har til opgave at kontrollere
regeringens og de ansvarlige ministres virksomhed i efterretningssager,
hvilket bl.a. vil kunne ske gennem den parlamentariske kontrol.
Udover kontrollen fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne er PET
undergivet flere andre former for ekstern kontrol, herunder fra Folketingets
Ombudsmand,
Rigsrevisionen
og
Udvalget
vedrørende
Efterretningstjenesterne. PET er endvidere omfattet af regler i
retsplejeloven om efterforskning og straffeprocessuelle indgreb, herunder
krav om retskendelse ved indgreb i meddelelseshemmeligheden,
ransagning, beslaglæggelse mv.
Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af PET-lovens § 14, stk. 1, at PET’s
virksomhed er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen
(offentlighedsloven) med udtagelse af offentlighedslovens § 13. Herudover
finder offentlighedsloven med undtagelse af lovens § 8 anvendelse for
PET’s sager om administrative forhold.
3.1.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Det nuværende tilsyn er fokuseret på PET’s behandling af oplysninger om
fysiske og juridiske personer og ikke på tjenestens operative opgaver. Det
nuværende tilsyn med PET’s virksomhed kan således betegnes som en
overvejende databeskyttelsesretlig legalitetskontrol. Herved adskiller
tilsynet med efterretningstjenesterne i Danmark sig fra tilsynsordningerne i
flere af de lande, som vi normalt sammenligner os med, bl.a. Norge, Sverige
og Storbritannien, hvor der føres et bredere tilsyn med
efterretningstjenesterne.
Det følger af den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med
efterretningstjenesterne, at aftalepartierne er enige om, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne fremover skal føre en efterfølgende – dvs.
bagudrettet – legalitetskontrol med PET’s operative opgaver og dermed
beskæftige sig med, om PET har handlet inden for de regler, der gælder for
tjenesten. Kontrollen skal således knytte sig til PET’s overholdelse af
18
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
gældende ret, herunder PET-loven, administrative forskrifter, almindelige
forvaltningsretlige regler og grundsætninger samt Danmarks internationale
forpligtelser, bl.a. den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK). Herudover skal tilsynet kunne kontrollere, om PET inden for sine
operative opgaver har overholdt interne retningslinjer.
Aftalepartierne er desuden enige om, at en bagudrettet legalitetskontrol
indebærer, at der som udgangspunkt ikke iværksættes kontroller af
verserende sagsforløb og aktiviteter, ligesom PET ikke vil skulle forelægge
spørgsmål eller på anden måde inddrage tilsynet, inden konkrete
dispositioner iværksættes. Hvis der er tale om længerevarende sager eller
aktiviteter, forudsætter aftalepartierne imidlertid, at tilsynet kan iværksætte
kontroller rettet mod afsluttede dele af forløbet, således at det forhold, at
legalitetskontrollen er bagudrettet, ikke fører til, at tilsynet gennem længere
tid vil være afskåret fra at kontrollere konkrete forløb.
Endelig er aftalepartierne enige om, at tilsynets kontrol generelt skal
tilrettelægges under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende
for PET, og på en sådan måde, at det sikres, at kontrollen ikke
kompromitterer eksempelvis efterretningstjenestens arbejdsmetoder,
kapaciteter eller kilders og civile agenters identitetsoplysninger. Det
forudsættes således, at legalitetskontrollen finder sted på en måde, hvor
PET’s operative arbejde kan udføres i samme kvalitet og omfang som i dag.
3.1.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne fremover også vil
skulle føre en efterfølgende – dvs. bagudrettet – legalitetskontrol med PET’s
operative opgaver. Dette vil være en væsentlig udvidelse af tilsynets
kompetenceområde, der således vil omfatte såvel det hidtidige område som
kontrollen med PET’s operative opgaver.
Ved PET’s »operative opgaver« forstås som udgangspunkt alle de operative
aktiviteter, som tjenesten udfører som led i den faktiske løsning af sine
opgaver, herunder med at forebygge, efterforske og modvirke terrorisme og
spionage mv., jf. PET-lovens § 1 om tjenestens opgaver.
Kontrollen med PET’s operative opgaver vil have karakter af
»legalitetskontrol« og dermed beskæftige sig med, om PET har handlet
inden for de regler, der gælder for tjenesten. Kontrollen vil dermed omfatte
PET’s overholdelse af bl.a. gældende love, herunder PET-loven,
administrative forskrifter, almindelige forvaltningsretlige regler og
grundsætninger samt Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den
19
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Herudover kan
tilsynet kontrollere, om PET inden for sin operative opgaver har overholdt
interne retningslinjer.
At der er tale om en legalitetskontrol indebærer omvendt, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne ikke vil have til opgave at føre tilsyn med, om PET
udfører sine opgaver på en efter tilsynets opfattelse hensigtsmæssig måde.
Tilsynet vil således ikke skulle efterprøve PET’s efterretnings- og
politifaglige skøn, men vil dog kunne føre kontrol med de juridiske
elementer i forbindelse med skønsudøvelsen, hvilket vil kunne omfatte
f.eks. overholdelsen af almindelige forvaltningsretlige regler og
grundsætninger.
Tilsynets efterfølgende legalitetskontrol med PET’s operative virksomhed
forudsættes tilrettelagt således, at kontrollen fokuserer på områder, hvor
PET’s dispositioner ikke er genstand for en konkret prøvelse ved
domstolene, således at tilsynet ikke i realiteten bliver kontrol- eller
tilsynsorgan for forhold, der er henlagt til domstolene.
Uden for begrebet »operative opgaver« falder forhold relateret til
administrative forhold, herunder personalesager vedrørende ansatte i PET
samt PET’s budget og regnskab. Det bemærkes i den forbindelse, at PET’s
almindelige midler revideres af Rigsrevisionen i samarbejde med
Rigspolitiets interne revision. PET’s særlige midler er undergivet en særlig
procedure og revideres af særligt udpegede medarbejdere i Rigsrevisionen
og en chef i Justitsministeriets departement.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at der herudover vil kunne forekomme
områder i relation til PET’s opgavevaretagelse, der i princippet vil være
omfattet af det foreslåede tilsyn, men hvor alene få eller ingen elementer vil
knytte sig til operative aktiviteter.
PET har som national efterretnings- og sikkerhedstjeneste på nogle punkter
mere vidtgående beføjelser end det øvrige politi, og PET er derfor i visse
tilfælde undtaget retsplejelovens regler. Det gælder eksempelvis
retsplejelovens regler om agentvirksomhed og spørgsmålet om destruktion
af materiale tilvejebragt ved indgreb i meddelelseshemmeligheden. Tilsynet
vil ikke kunne kontrollere PET’s overholdelse af sådanne regler, som PET
er undtaget fra.
Tilsynet vil inden for disse områder f.eks. kunne kontrollere, om PET har
hvervet og ført kilder i overensstemmelse med retningslinjer på området
eller gældende regler i øvrigt, herunder EMRK, ligesom tilsynet kan
20
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
kontrollere tjenestens sagsbehandling i forbindelse med kilders eventuelle
erstatningskrav mv. Tilsvarende vil tilsynet kunne føre kontrol med bl.a.
PET’s sletning af materiale, der stammer fra indgreb i
meddelelseshemmeligheden efter reglerne herom i retsplejeloven.
På områder, hvor PET i sin efterforskning – ligesom det øvrige politi – er
underlagt retsplejelovens regler, vil tilsynet kunne føre kontrol med, om
PET har ageret i overensstemmelse med en retskendelse. Tilsynet vil i den
forbindelse kunne efterprøve bl.a., om PET har overholdt den tidsfrist, som
domstolene har fastsat for et bestemt indgreb eller lignende. Kontrollen vil
ligeledes kunne omfatte, hvorvidt PET har indberettet fejl til retten og
Justitsministeriet i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven. Tilsynet
vil ikke skulle efterprøve domstolenes afgørelser, hvilket indebærer bl.a., at
tilsynet ikke skal forholde sig til domstolenes vurderinger.
Tilsynet vil også kunne føre legalitetskontrol med PET’s behandling af
sager efter udlændingelovgivningen, som har tilknytning til PET’s operative
opgaver. Det gælder bl.a. i sager om tildeling eller fratagelse af
statsborgerskab, hvor PET afgiver en udtalelse om, hvorvidt ansøgere udgør
en fare for statens sikkerhed, men tilsynet vil ikke kunne efterprøve PET’s
efterretningsfaglige skøn i denne forbindelse.
Et andet eksempel på, hvor Tilsynet med Efterretningstjenesterne med
udvidelsen af kompetenceområdet vil kunne føre efterfølgende
legalitetskontrol, er PET’s iværksættelse af undersøgelser af fysiske og
juridiske personer efter PET-loven. Sådanne undersøgelser er reguleret i
PET-lovens § 5. Tilsynet vil i den sammenhæng kunne føre kontrol med
bl.a., om PET i forbindelse med vurderingen af, om en undersøgelse kan
iværksættes efter PET-lovens § 5, har overholdt almindelige
forvaltningsretlige regler og grundsætninger, herunder magtfordrejnings- og
lighedsprincippet. Da der er tale om en legalitetskontrol, vil tilsynet dog ikke
herudover kunne efterprøve PET’s efterretningsfaglige skøn.
At legalitetskontrollen er »bagudrettet«, indebærer, at der som
udgangspunkt ikke vil skulle iværksættes kontroller af verserende
sagsforløb og aktiviteter, ligesom PET ikke vil skulle forelægge spørgsmål
eller på anden måde inddrage tilsynet, inden konkrete dispositioner
iværksættes. Hvis der er tale om længerevarende sager eller aktiviteter,
forudsættes det imidlertid, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan
iværksætte kontroller rettet mod afsluttede dele af forløbet, således at det
forhold, at legalitetskontrollen er bagudrettet, ikke fører til, at tilsynet
igennem længere tid vil være afskåret fra at kontrollere konkrete forløb.
21
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Kontrollerne vil desuden generelt skulle tilrettelægges under hensyntagen
til PET’s operative aktiviteter, sådan at tilsynet ikke hindrer, forsinker eller
vanskeliggør tjenestens igangværende operative arbejde.
Endvidere vil kontrollen skulle tilrettelægges under hensyn til de særlige
forhold, der gør sig gældende for PET, og på en sådan måde, at der sikres
fortrolighed om efterretningstjenestens arbejde og enkeltpersoners identitet.
Kontrollen
derfor
ikke
kompromittere
eksempelvis
efterretningstjenestens arbejdsmetoder, kapaciteter eller kilders og agenters
identitetsoplysninger.
I det omfang, genstanden for undersøgelsen ligger inden for tilsynets
kompetenceområde, vil tilsynet kunne foretage undersøgelse af sager,
sagsforløb, problemstillinger mv., der knytter sig til forhold, der har fundet
sted før lovforslagets ikrafttrædelse. Det forudsættes imidlertid, at tilsynet
alene undersøger sådanne sager mv., hvis sagen vurderes at have en vis
forbindelse til en aktuel politisk eller offentlig debat, eller på anden vis
knytter sig til et spørgsmål af aktuel betydning for kontrollen med
efterretningstjenesterne. Ordningen er således ikke tiltænkt anvendt til at
igangsætte undersøgelser af forhold tilbage i tid, som må betragtes som
historiske uden nogen aktuel relevans for kontrollen med
efterretningstjenesterne.
Tilsynet vil, i lighed med hvad der gælder i dag, ikke have til opgave at
vurdere, om der af enkelte ansatte hos PET måtte være begået fejl eller
forsømmelser, som kan give anledning til, at der søges gennemført et retligt
ansvar over for de pågældende, eller som i øvrigt kan give anledning til
kritik. Tilsynets opgave er at forholde sig til PET’s virksomhed og ikke
enkelte medarbejdere. Opstår der tilfælde, hvor spørgsmål om ansvar for
enkeltpersoner kan rejses, skal dette – ligesom i dag – behandles efter
almindelige personaleretlige regler mv.
Legalitetskontrollen kan foretages af tilsynet af egen drift eller efter klage.
Af hensyn til tilsynets mulighed for at anvende sine ressourcer mest
hensigtsmæssigt foreslås det, at tilsynet selv vil skulle afgøre, om en klage
skal tages under materiel behandling. Tilsynet er således ikke forpligtet til
at behandle en klage, hvis tilsynet finder, at klagen ikke giver tilstrækkelig
anledning til undersøgelse, f.eks. hvor en klage er grundløs eller angår et
mindre væsentligt forhold, som efter en konkret vurdering ikke findes at
burde prioriteres over andre forhold. Tilsynet vil som udgangspunkt ikke
over for den enkelte klager kunne give oplysninger om udfaldet af klagen,
22
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
herunder hvad den konkret har givet anledning til. Tilsynet vil således som
udgangspunkt alene sende et kvitteringsbrev til klageren.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
3.1.2. Bedst mulig anvendelse af de samlede tilsynsressourcer
3.1.2.1. Gældende ret
3.1.2.1.1.
Tilrettelæggelsen
af
Tilsynet
med
Efterretningstjenesternes kontrol
Det fremgår af bemærkningerne til PET-lovens § 18, 1. pkt., jf.
Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 76, at Tilsynet
med Efterretningstjenesterne af egen drift kan tage sager op til undersøgelse.
Tilsynet har herved også kompetence til at gennemføre mere generelle
undersøgelser af PET’s behandling af oplysninger. Det vil ifølge
bemærkningerne til bestemmelsen være op til tilsynet selv at afgrænse, i
hvilket omfang tilsynet bør tage sager op af egen drift. Det er således ifølge
bemærkningerne op til tilsynet selv at tilrettelægge sit arbejde, og i den
forbindelse kan også ressourcemæssige overvejelser indgå i tilsynets
vurdering af, om en sag kan og bør tages op af egen drift. Det forudsættes i
bemærkningerne, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne som led i sine
egen drift-undersøgelser bl.a. foretager inspektionsbesøg hos PET, og at
antallet af disse besøg vil ligge i størrelsesordenen fire til seks besøg om
året.
Det fremgår af Tilsynet med Efterretningstjenesternes seneste
årsredegørelse for 2022 vedrørende PET, at tilsynets kontroller sker på
baggrund af en årlig risiko- og væsentlighedsvurdering af processer og
systemer i PET. Tilsynet med Efterretningstjenesterne udarbejder i den
forbindelse en risikoanalyse, som danner grundlag for udvælgelsen af det
kommende års kontroller. Formålet hermed er at sikre, at tilsynets kontrol
fokuseres på de områder, hvor der er størst risiko for fejl, samt at der tages
højde for andre relevante faktorer, eksempelvis områder hvor tilsynets
kontrol fra lovgivers side er tillagt særlig vægt, såsom reglerne om lovlig
politisk virksomhed. Det fremgår endvidere, at områder, hvor der vurderes
at være en lav risiko for fejl, som hovedregel kontrolleres én gang hvert
femte år med henblik på at skabe fuldstændighed i kontrollen af PET og
sikre, at vurderingen af risiko for fejl på området fortsat er retvisende.
Tilsynets kontroller udføres løbende hen over året, og tilsynet benytter sig
af en række forskellige metoder i kontrollen af de enkelte områder,
heriblandt fuldstændig kontrol, tilfældige eller målrettede stikprøver,
indholdsscreening, inspektioner eller interviewbaserede kontroller.
23
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
3.1.2.1.2.
PET’s interne revision
PET etablerede i 2018 en selvstændig intern revisionsenhed, som siden har
fået styrket sit mandat og tilført ressourcer. PET’s interne revision supplerer
den eksterne kontrol, som PET er undergivet fra bl.a. Tilsynet med
Efterretningstjenesterne.
PET’s interne kontrol er nærmere reguleret i PET-bekendtgørelsens kapitel
5 (bekendtgørelsens §§ 10 og 11). Det fremgår heraf, at PET løbende
foretager stikprøvekontrol i forhold til sletning, logning, iværksættelse af
undersøgelser, indhentelse af oplysninger, indgreb under efterforskningen
og videregivelse af oplysninger, samt at chefen for PET fastsætter nærmere
retningslinjer for en sådan stikprøvekontrol.
Den interne revisionsenhed er fagligt uafhængig i sit arbejde, idet enheden
har mandat til at tilrettelægge, hvilke kontroller der skal foretages, og
selvstændigt konkludere på kontrollerne.
Med henblik på at sikre objektiviteten og kvaliteten af PET’s interne
revisionsarbejde følger revisionsenheden de standarder for offentlig
revision (SOR), som Rigsrevisionen har offentliggjort. Enheden følger
endvidere de internationale standarder for intern revision, International
Professional Practices Framework (IPPF).
PET’s interne revision afrapporterer løbende sine resultater til PET’s
direktion, og direktionen orienteres med det samme, hvis kontrollen viser,
at der er forhold, som direktionen hurtigt bør forholde sig til. Det fremgår
endvidere af PET-bekendtgørelsens § 16, at PET løbende orienterer Tilsynet
med Efterretningstjenesterne om tjenestens interne kontrol med
behandlingen af oplysninger om fysiske og juridiske personer.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne orienteres løbende om både
tilrettelæggelsen og resultaterne af den interne revision.
Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af Justitsministeriets
evaluering af PET-loven fra juni 2022, at Tilsynet med
Efterretningstjenesternes kontroller af PET’s interne kontrol siden PET-
lovens ikrafttræden den 1. januar 2014 har vist, at PET har tilrettelagt og
gennemført sine interne kontroller tilfredsstillende.
3.1.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Det følger af den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med
efterretningstjenesterne, at aftalepartierne er enige om, at der skal opstilles
nogle overordnede principper i lovgivningen for, hvordan Tilsynet med
24
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Efterretningstjenesterne generelt bør fokusere sin tilsynsvirksomhed
vedrørende PET, for at sikre, at tilsynets ressourcer fremover anvendes på
bedst mulig måde. Det tilsyn, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne
fører, skal grundlæggende have til formål at sikre borgernes retssikkerhed
og tillid til tjenesten gennem en effektiv kontrol. Det vil fortsat skulle være
op til tilsynet at tilrettelægge og beslutte den konkrete kontrolindsats.
Endvidere følger det, at aftalepartierne er enige om, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne skal anlægge en risikobaseret tilgang, således at
kontrollen med PET særligt målrettes de dele af tjenestens virksomhed, som
vurderes af størst betydning for fysiske og juridiske personer, og som på den
baggrund må anses at være mest centrale for tilliden til
efterretningstjenesterne i en åben, demokratisk retsstat.
Det er fremhævet i den politiske aftale, at det fremgår af evalueringen af
PET-loven fra juni 2022, at Tilsynet med Efterretningstjenesternes
kontroller af PET’s interne revision siden lovens ikrafttræden har vist, at
tjenesten har tilrettelagt og gennemført sine interne kontroller
tilfredsstillende. Ved at etablere et tættere samarbejde mellem tilsynet og
PET’s interne revision inden for de områder, hvor tilsynet finder det
hensigtsmæssigt, kan det være muligt at reducere dobbeltkontrol og
samtidig udnytte den interne revisions forretningskendskab. Dette vil ifølge
aftalen skabe et stærkere og mere målrettet fundament for udvælgelse og
udførelse af kontroller samt styrke PET’s evne til hurtigt og effektivt at
iværksætte forbedringer baseret på kontrolresultaterne.
For at understøtte et sådant tættere samarbejde er aftalepartierne enige om,
at Tilsynet med Efterretningstjenesterne skal have mulighed for at anmode
PET’s interne revision om at udføre specifikke kontroller og videreformidle
kontrolresultaterne til tilsynet, i det omfang tilsynet finder det
hensigtsmæssigt. Muligheden angår alene specifikke kontroller og formålet
er således ikke, at PET’s interne revision generelt skal erstatte tilsynets
kontroller. Det forudsættes, at tilsynet løbende vurderer, om PET’s interne
revision er tilrettelagt og gennemført tilfredsstillende i forhold til gældende
standarder for intern revision, herunder at kontrollerne er
veldokumenterede. Endvidere forudsættes det, at PET tilfører sin interne
revision de fornødne ressourcer til at understøtte et øget kontrolsamarbejde.
Aftalepartierne er også enige om, at PET skal underrette Tilsynet med
Efterretningstjenesterne om relevante overtrædelser af gældende ret og
interne retningslinjer, som PET måtte blive bekendt med, eksempelvis –
25
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
men ikke alene – som led i tjenestens interne kontrol, og hvor forholdet
falder inden for tilsynets kompetence.
Justitsministeriet bemærker i tilknytning hertil, at tilsynet i dag navnlig
fokuserer sin kontrolindsats på områder, hvor der vurderes at være størst
risiko for fejl. Det indebærer en risiko for, at der i begrænset omfang er
fokus på karakteren og betydningen af mulige fejl, herunder om og i hvilket
omfang eventuelle fejl begået af PET er forbundet med egentlige
skadevirkninger for fysiske eller juridiske personer.
En væsentlig fordel ved en mere målrettet risikobaseret tilgang er, at den vil
kunne bidrage til et styrket samspil mellem Tilsynet med
Efterretningstjenesterne og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne,
jf. lovforslagets pkt. 3.2.1 og 3.2.2. En sådan tilgang vil i højere grad give
mulighed for, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne løbende – f.eks. i forbindelse med
tilsynets mundtlige fremlæggelse af årsredegørelsen vedrørende PET – vil
kunne have en dialog om, hvor et fokuseret tilsyn med PET er særligt
afgørende for at sikre den fornødne tillid til tjenestens virke.
Herudover vil det efter Justitsministeriets opfattelse kunne bidrage til en
styrkelse af tilsynet, hvis medlemmerne af tilsynet bringes tættere på det
kontrolarbejde, som udføres, ved at medlemmerne i højere grad f.eks.
deltager i inspektionsbesøg og kontroller ved PET. Dette vil minde om den
arbejdsform, som det norske tilsyn med efterretningstjenesterne (det
såkaldte EOS-udvalg) anvender, hvor flere tilsynsmedlemmer deltager i
inspektionsbesøg hos tjenesterne.
3.1.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne i forbindelse sin
kontrol efter PET-lovens § 18, stk. 1, vil skulle anlægge en risikobaseret
tilgang. Det bemærkes, at henvisningen til § 18, stk. 1, vil omfatte dels de
tilsynsopgaver, som tilsynet på nuværende tidspunkt er tillagt efter PET-
lovens § 18, og den efterfølgende legalitetskontrol med PET’s operative
opgaver, som tilsynet fremover også vil skulle udføre med den foreslåede
ændring i lovforslagets pkt. 3.1.1.
Ved en »risikobaseret tilgang« forstås en tilgang til tilsynet med PET’s
opgavevaretagelse, hvor konsekvens vægtes som en faktor, således at
kontrollen med PET særligt målrettes de dele af tjenestens virksomhed, som
vurderes af størst betydning for fysiske og juridiske personers retssikkerhed
samt offentlighedens tillid til tjenesterne.
26
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Dette indebærer, at et fremtidigt tilsyn ikke primært vil skulle fokusere på,
hvor risikoen for fejl er størst, men i mindst lige så stor grad på den
skadevirkning, som mulige fejl vurderes at kunne være forbundet med for
fysiske eller juridiske personer, eller om der er tale om systemiske fejl eller
udfordringer, der vil kunne påvirke tilliden til PET’s virke generelt.
En sådan risikobaseret tilgang vil i praksis betyde, at der vil kunne
forekomme områder, hvor skadevirkningen ved fejl vurderes størst for
fysiske eller juridiske personer, og hvor Tilsynet med
Efterretningstjenesterne derfor fremover skal føre en mere intensiv kontrol
end i dag. Omvendt vil der også kunne forekomme områder, hvor der ud fra
en risikobaseret tilgang vil blive udført en mindre intensiv kontrol end i dag,
herunder også i lyset af, at tilsynets kompetence foreslås udvidet til at
omfatte PET’s operative opgaver, jf. lovforslagets pkt. 3.1.1.
Det vil være op til tilsynet selv at tilrettelægge den konkrete kontrolindsats
ud fra en sådan risikobaseret tilgang, og det bemærkes i den forbindelse, at
det vil være tilsynet selv, der inden for rammerne af tilsynets kompetence
beslutter, hvordan kontrollen bør føres.
Der lægges i den forbindelse op til, at medlemmerne af Tilsynet med
Efterretningstjenesterne vil være tættere på det praktiske kontrolarbejde,
som tilsynet udfører i forhold til PET, end i dag, hvor tilsynsbesøg i høj grad
udføres af tilsynets sekretariat. Dette skal bl.a. ske ved, at medlemmerne af
tilsynet i videre omfang deltager i inspektionsbesøg og kontroller hos PET.
Der vil således ikke gælde et krav om, at tilsynsmedlemmer altid skal
deltage ved inspektionsbesøg mv., men det forudsættes, at et eller flere
medlemmer som udgangspunkt deltager, hvis der er tale om kontroller af
mere væsentlig betydning for tilsynet med PET. Endvidere forudsættes det,
at tilsynsmedlemmerne løbende bliver opdateret om PET’s prioriteter og
større operationer af tjenesten.
Det foreslås endvidere, at tilsynet skal kunne anmode PET’s interne revision
om at udføre specifikke kontroller af forhold, der falder inden for den interne
revisions og tilsynets kompetence, med henblik på at videreformidle
kontrolresultaterne til tilsynet. Det vil være op til tilsynet at vurdere, hvornår
det vil være hensigtsmæssigt at anmode PET’s interne revision om at udføre
sådanne kontroller, men det vil f.eks. kunne være relevant i tilfælde, hvor
tilsynet vurderer, at PET’s interne revisions data- og forretningskendskab
vil medvirke til at understøtte effektiviteten af en specifik kontrol. Tilsynet
vil forud for en anmodning kunne bede PET’s interne revision om at
27
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
udarbejde et tilrettelæggelsesnotat, der beskriver de forskellige muligheder,
der kan være for praktisk at gennemføre kontrollen.
Muligheden angår alene specifikke kontroller og formålet med den
foreslåede ordning er således ikke, at PET’s interne revision generelt skal
erstatte tilsynets kontroller, eller at den interne revision ikke længere vil
kunne foretage andre kontroller, som PET i øvrigt måtte ønske at prioritere
inden for rammerne af de allokerede ressourcer.
Det forudsættes i den sammenhæng, at tilsynet løbende vurderer, om PET’s
interne revision er tilrettelagt og gennemført tilfredsstillende i forhold til
gældende standarder for intern revision, herunder at kontrollerne er
veldokumenterede. Endvidere forudsættes det, at PET tilfører sin interne
revision de fornødne ressourcer til at understøtte et øget kontrolsamarbejde,
idet der dog henvises til det, der er anført i lovforslagets pkt. 4 vedrørende
det forventede ressourcetræk hos PET.
Det forudsættes endvidere, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne og
PET’s interne revision fremover skal have øget fokus på samarbejde og
koordination af indsatser.
Dette vil kunne være relevant på flere områder, og der kan i den forbindelse
navnlig peges på planlægningen af konkrete kontroller. Et andet område,
hvor det vil kunne være relevant med øget samarbejde og koordination, er
udarbejdelsen af de årlige væsentligheds- og risikovurderinger, som både
Tilsynet med Efterretningstjenesterne og PET’s interne revision i dag
udarbejder. Vurderingerne anvendes af tilsynet og PET’s interne revision til
brug for planlægningen af deres respektive kontroller for det kommende år,
men udarbejdes på nuværende tidspunkt uafhængigt af hinanden.
Endelig foreslås det, at hvis PET bliver bekendt med eventuelle
overtrædelser af gældende regler eller retningslinjer, vil tjenesten være
forpligtet til at underrette tilsynet, hvis overtrædelsen vurderes relevant for
tilsynet og falder inden for tilsynets kompetence. Dette vil f.eks. – men ikke
alene – kunne være overtrædelser af gældende regler eller retningslinjer,
som PET måtte blive bekendt med i forbindelse med interne kontroller.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 8, og bemærkningerne hertil.
28
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
3.1.3. Udvidelse af tilsynets adgang til oplysninger og materiale
hos PET mv.
3.1.3.1. Gældende ret
Det fremgår af PET-lovens § 20, stk. 1, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne hos PET kan kræve enhver oplysning og alt
materiale, der er af betydning for dets virksomhed.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 76, at udtrykket »materiale« skal
forstås i vid forstand, og at det omfatter bl.a. dokumenter i traditionel
forstand, elektroniske oplysninger, båndoptagelser, film mv. Det fremgår
videre, at det samtidig forudsættes, at efterretningstjenesten af egen drift
underretter tilsynet om nye administrative retningslinjer af betydning for
tilsynets kontrol, og at tilsynet også vil kunne anmode om at blive
underrettet om andre retningslinjer.
Det fremgår tilsvarende af PET-bekendtgørelsens § 17, stk. 1 og 2, at PET
orienterer Tilsynet med Efterretningstjenesterne om nye administrative
retningslinjer af betydning for tilsynets kontrol, samt at PET orienterer
tilsynet om andre retningslinjer, hvis tilsynet anmoder herom.
Af PET-lovens § 20, stk. 2, fremgår det, at tilsynets medlemmer og
sekretariat til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har
adgang til alle lokaler, hvorfra en behandling, som foretages for PET,
administreres, hvorfra der er adgang til de oplysninger, som behandles, eller
hvor tekniske hjælpemidler opbevares eller anvendes.
Det forudsættes i bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 76, at tilsynet har mulighed for
selv at gøre sig bekendt med oplysninger og materiale på opbevaringsstedet,
herunder oplysninger og materiale i arkiver, registre, installationer og anlæg
af enhver art. Hermed opnår tilsynet ifølge bemærkningerne f.eks. adgang
til i forbindelse med inspektioner at foretage opslag i tjenestens registre mv.
på stedet og sikre sig, at tilsynet gøres bekendt med alle akter og sager.
Det fremgår af PET-lovens § 20, stk. 3, at tilsynet kan afkræve PET
skriftlige udtalelser om faktiske og retlige forhold.
Ifølge bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 161 som
fremsat, side 76, indebærer § 20, stk. 3, at tilsynet kan afkræve PET
skriftlige udtalelser om faktiske og retlige forhold af betydning for tilsynets
kontrolvirksomhed efter PET-lovens § 18. Det fremgår i den forbindelse, at
tilsynet efter bestemmelsen vil kunne udbede sig PET’s stillingtagen til
29
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
bestemte juridiske temaer eller anmode om en redegørelse for
efterretningstjenestens praksis og den bagvedliggende retsopfattelse.
Endvidere fremgår det, at bestemmelsen svarer til ombudsmandslovens §
19, stk. 2.
Det fremgår af PET-lovens § 20, stk. 4, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne kan anmode om, at en repræsentant for PET er til
stede med henblik på at redegøre for de behandlede sager.
Det er anført i bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 76 f., at tilsynet efter
bestemmelsen kan anmode om, at en repræsentant fra PET deltager, når
tilsynet foretager inspektioner hos PET eller behandler sager, med henblik
på, at den pågældende repræsentant kan redegøre for de behandlede sager, i
det omfang tilsynet har behov for det.
Udtrykket »repræsentant« er ikke nærmere afgrænset i bemærkningerne,
hvorfor det må antages, at der med bestemmelsen sigtes til en ansat hos PET,
der således enten kan være en leder eller en medarbejder uden
ledelsesansvar, afhængig af hvem tjenesten vurderer bedst vil kunne
understøtte kontrolarbejdet. I praksis vil der ofte være en eller flere
medarbejdere uden ledelsesansvar fra PET til stede, når Tilsynet med
Efterretningstjenesterne i forbindelse med en kontrol er til stede hos PET.
Formålet med repræsentantens tilstedeværelse vil i den situation være at
understøtte den praktiske gennemførelse af kontrollen.
Det fremgår herudover af bemærkningerne, at det forudsættes, at Tilsynet
med Efterretningstjenesterne i forbindelse med adgangen til oplysninger,
materiale og lokaliteter i videst muligt omfang tager hensyn til
efterretningstjenestens samarbejdspartnere, kilder mv. og tilrettelægger sit
arbejde således, at tilsynet alene skaffer sig kendskab til oplysninger, der er
af betydning for kontrollens gennemførelse. Hvis tilsynet eksempelvis
ønsker at undersøge, om PET’s videregivelse af oplysninger i en bestemt
sag er sket i overensstemmelse med relevante regler mv., bør det således
ifølge bemærkningerne være muligt at udføre en sådan kontrol uden konkret
kendskab til identiteten på kilder, som oplysningerne kommer fra, ligesom
tilsynet skal tilrettelægges på en sådan måde, at det ikke vil skade forholdet
til udenlandske samarbejdspartnere. Det fremgår også, at tilsynet således –
ligesom andre, der beskæftiger sig med efterretningssager – så vidt muligt
bør efterleve princippet om
»need to know«,
der er med til at modvirke en
utilsigtet spredning af sensitive oplysninger. Endelig forudsættes det i
bemærkningerne, at den praktiske tilrettelæggelse af tilsynets kontrol,
30
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
herunder tilsynsbesøg, sker i tæt samarbejde mellem tilsynets formand og
dets sekretariat.
3.1.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Det fremgår af den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med
efterretningstjenesterne, at aftalepartierne er enige om, at det er en helt
central præmis for et effektivt tilsyn med efterretningstjenesterne, at
Tilsynet med Efterretningstjenesterne har en bred adgang til oplysninger og
materiale hos PET, som kan være af betydning for dets virksomhed, og at
tilsynet i øvrigt har mulighed for at kræve, at tjenesten bidrager til at oplyse
faktiske og retlige forhold af tilsvarende betydning inden for en ramme, som
sikrer, at det operative arbejde i tjenesten fortsat kan prioriteres i samme
omfang som i dag.
Aftalepartierne er enige om, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne – som
noget nyt – skal kunne anmode PET om, at relevante ledere i tjenesten
mundtligt redegør for faktiske forhold af betydning for tilsynets
virksomhed, som de pågældende har ansvaret for.
Det forudsættes i aftalen, at PET imødekommer sådanne anmodninger,
medmindre tilsynet på baggrund af eventuelle bemærkninger fra PET
vurderer, at en fyldestgørende redegørelse bedre kan opnås på anden vis.
Det forudsættes endvidere, at anmodning om, at relevante ledere mundtligt
redegør for faktiske forhold, anvendes i meget begrænset omfang, således
at det klare udgangspunkt fortsat vil være, at tilsynet afkræver PET skriftlige
redegørelser frem for at anmode om mundtlige redegørelser. Det skyldes, at
efterretningstjenesternes arbejde typisk er baseret på et
»need to know«-
princip, og den enkelte leder derfor ikke nødvendigvis har den fornødne
viden eller fulde billede af en sag, sagsforløb, problemstilling mv. til at
kunne redegøre fyldestgørende herfor. Aftalepartierne er i den forbindelse
enige om, at PET’s operative arbejde samlet set ikke skal mindskes som
resultatet af den nye adgang og brugen af denne adgang alternativt skal
revurderes.
I tilknytning hertil fremgår det af aftalen, at fokus for tilsynets virksomhed,
herunder i relation til mundtlige redegørelser, som hidtil vil være at føre
tilsyn med PET’s virksomhed og ikke enkeltpersoner. Det er således ikke
tilsynets opgave at vurdere, om enkelte ansatte i PET måtte have begået fejl
eller forsømmelser, som kan give anledning til, at der søges gjort et ansvar
gældende over for de pågældende, eller at der i øvrigt udtales kritik af den
pågældende medarbejder. Hvis tilsynet har konkret mistanke om, at en
enkeltperson har handlet på en sådan måde, at den pågældende risikerer et
31
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
straffe- eller disciplinærretligt ansvar, kan tilsynet endvidere ikke anmode
om, at den pågældende mundtligt redegør for faktiske forhold vedrørende
den pågældende sag.
Herudover fremgår det, at aftalepartierne er enige om, at der principielt helt
undtagelsesvist vil kunne foreligge situationer, hvor PET ikke umiddelbart
uden betydelig skadevirkning for statens sikkerhed eller forholdet til
fremmede magter eller uden fare for personers liv, legeme, helbred eller
frihed, i en periode vil kunne give tilsynet adgang til enkelte oplysninger. I
dag afklares sådanne spørgsmål i en dialog mellem Tilsynet med
Efterretningstjenesterne og PET, hvilket også bør være tilgangen fremover.
Skulle det mod forventning dog ikke være muligt at afklare sådanne
spørgsmål dialogbaseret, finder aftalepartierne det imidlertid rigtigst at tage
højde herfor i en ny regulering, der opstiller nogle tydelige rammer for
PET’s ageren. Aftalepartierne er på den baggrund enige om, at der skal
indføres en særdeles snæver adgang for PET til i en sådan situation
umiddelbart at undlade at give tilsynet adgang til oplysninger. PET skal i
givet fald orientere justitsministeren, som herefter skal orientere Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne om baggrunden for PET’s undladelse.
PET skal endvidere give tilsynet adgang til de omhandlede oplysninger, så
snart de nævnte beskyttelseshensyn ikke længere gør sig gældende.
Endelig fremgår det, at aftalepartierne er enige om, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne skal kunne fastsætte rimelige frister for PET’s
besvarelse af tilsynets høringer og anmodninger under hensyntagen til
disses omfang og kompleksitet, idet sagsbehandlingstiderne generelt har
betydning for tilsynets muligheder for at føre en effektiv kontrol. En
afklaring af omfang og kompleksitet vil efter omstændighederne forudsætte
en dialog herom med PET. Hvis det ikke er muligt for PET at besvare en
høring eller anmodning inden for den af tilsynet fastsatte frist, skal tjenesten
inden fristens udløb meddele tilsynet, hvornår den forventes at kunne
besvares.
Det bemærkes, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne allerede efter de
gældende regler i PET-loven har en meget bred adgang til efter PET-loven
at kræve oplysninger og materiale fra PET. Adgangen er alene begrænset af
kravet om, at oplysningen eller materialet skal være »af betydning for
tilsynets virksomhed«.
Den foreslåede udvidelse af tilsynets kompetence til at omfatte
efterfølgende legalitetskontrol med PET’s operative opgaver, jf.
lovforslagets pkt. 3.1.1, giver dog anledning til at overveje, om tilsynet i en
32
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
sådan situation fortsat vil have de rette værktøjer til at gennemføre en
effektiv legalitetskontrol med PET’s virksomhed.
Den foreslåede udvidelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes
kompetence til at omfatte efterfølgende legalitetskontrol med PET’s
operative opgaver vil i sig selv indebære en betydelig udvidelse af tilsynets
adgang til oplysninger og materiale hos PET. Det samme vil gøre sig
gældende for så vidt angår tilsynets mulighed for at afkræve PET skriftlige
udtalelser om faktiske og retlige forhold.
Herudover bemærkes det, at en mulighed for at undlade at give Tilsynet med
Efterretningstjenesterne oplysninger, hvor der foreligger helt særlige
hensyn, i øvrigt vil minde om retstillingen i Norge, hvor det norske
parlament, Stortinget, i et såkaldt
»plenarvedtak«
har begrænset det norske
tilsyn med efterretningstjenesternes (EOS-udvalget) indsyn hos
Efterretningstjenesten (E-tjenesten) i det, der regnes som »særlig sensitiv
information«.
Det fremgår af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelse for
2022 vedrørende PET, at tilsynet har været i dialog med PET om tjenestens
sagsbehandlingstider, og tilsynet og tjenesten har på den baggrund
udarbejdet en ny proces for behandling af høringer. Det fremgår desuden, at
tilsynet forventer at denne nye proces vil understøtte PET i at besvare
tilsynets høringer inden for den aftalte frist.
3.1.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne fremover skal kunne
anmode PET om, at relevante ledere i tjenesten mundtligt redegør for
faktiske forhold af betydning for tilsynets virksomhed, som de pågældende
har ansvaret for.
En »relevant leder« vil i den sammenhæng være en centerchef eller en leder
på et højere chefniveau i PET. Det vil således ikke omfatte medarbejdere
under centerchefniveau eller andre medarbejdere eller tidligere ledere mv. i
tjenesten, som ikke længere varetager en ledelsesopgave af den pågældende
art. Det forudsættes, at PET imødekommer sådanne anmodninger fra
tilsynet, medmindre tilsynet på baggrund af eventuelle bemærkninger fra
PET vurderer, at en fyldestgørende redegørelse bedre kan opnås på anden
vis.
Det forudsættes, at en mundtlig redegørelse vil skulle afgives over for
tilsynet eller dele deraf og ikke over for medarbejdere i sekretariatsenheden
alene.
33
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Det vil være op til tilsynet at beslutte, hvornår der er grundlag for at anmode
PET om, at relevante ledere mundtligt redegør for faktiske forhold, men det
forudsættes, at sådanne anmodninger anvendes i et meget begrænset
omfang. Det klare udgangspunkt vil således fortsat være, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne i overensstemmelse med den gældende
bestemmelse i PET-lovens § 20, stk. 3, afkræver PET skriftlige udtalelser
frem for at anmode om mundtlige redegørelser. Det skyldes, at
efterretningstjenestens arbejde typisk er baseret på et »need
to know«-
princip, og at den enkelte leder derfor ikke nødvendigvis har den fornødne
viden om eller det fulde billede af en sag, et sagsforløb, en problemstilling
mv. til at kunne redegøre fyldestgørende herfor. En fyldestgørende
redegørelse vil således i højere grad kunne sikres ved brug af skriftlige
udtalelser, som afgives på højt chefniveau, og hvor en flerhed af relevante
dele af tjenesten vil kunne bidrage til at oplyse sagen, sagsforløbet,
problemstillingen mv.
I forhold til Tilsynet med Efterretningstjenesternes mulighed for at anmode
om skriftlige udtalelser fra PET indebærer dette, at tilsynet kan udbede sig
tjenestens skriftlige stillingtagen til bestemte juridiske temaer eller anmode
om skriftligt at redegøre for konkrete sagsforløb samt PET’s praksis og den
bagvedliggende retsopfattelse.
Der vil herudover ikke være noget til hinder for, at PET i konkrete sager vil
kunne vurdere, at der er anledning til at lade andre relevante medarbejdere
mundtligt redegøre for faktiske forhold over for tilsynet, med henblik på at
sikre en så fyldestgørende besvarelse som muligt. Det forudsættes i givet
fald, at den pågældende medarbejder som udgangspunkt vil være ledsaget
af en relevant leder fra tjenesten.
Fokus for tilsynets virksomhed, herunder i relation til skriftlige udtalelser
og mundtlige redegørelser, vil som hidtil være at føre tilsyn med PET’s
virksomhed og ikke enkeltpersoner. Det vil således ikke være Tilsynet med
Efterretningstjenesternes opgave at vurdere, om enkelte ansatte i PET måtte
have begået fejl eller forsømmelser, som kan give anledning til, at der søges
gjort et ansvar gældende over for de pågældende, eller at der i øvrigt udtales
kritik af den pågældende medarbejder. Hvis tilsynet har konkret mistanke
om, at en enkeltperson har handlet på en sådan måde, at den pågældende
risikerer et straffe- eller disciplinærretligt ansvar, kan tilsynet endvidere
ikke anmode om, at den pågældende mundtligt redegør for faktiske forhold
vedrørende den pågældende sag.
34
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Den foreslåede ændring berører ikke bestemmelsen i PET-lovens § 20, stk.
4, hvorefter Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan anmode om, at en
repræsentant for PET er til stede med henblik på at redegøre for de
behandlede sager. Som tidligere nævnt er udtrykket »repræsentant« ikke
nærmere afgrænset i bemærkningerne, hvorfor det må antages, at der med
bestemmelsen sigtes til en ansat hos PET, der således enten kan være en
leder eller en medarbejder uden ledelsesansvar, afhængig af hvem tjenesten
vurderer bedst vil kunne understøtte kontrolarbejdet.
Det foreslås derudover, at betingelserne for, hvilke oplysninger og
materialer Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil have adgang til, ændres,
sådan at betingelsen fremover vil være, at oplysningen eller materialet blot
skal kunne »have betydning« for tilsynets virksomhed, før tilsynet kan
kræve det udleveret af PET.
Med ændringen vil oplysningen eller materialet skulle opfylde en
relevansbetingelse. Relevansbetingelsen skal i denne sammenhæng forstås
sådan, at tilsynet skal have en formodning om, at den pågældende oplysning
eller materiale er af betydning for tilsynets virksomhed. Tilsynet skal
således kunne afkræve PET oplysninger og materiale, selvom det er
forbundet med en begrænset usikkerhed, om oplysningerne mv. er relevante
for tilsynets kontrolarbejde. Det bemærkes i den forbindelse, at det i nogle
tilfælde må forventes at kunne være vanskeligt for tilsynet på forhånd at
vurdere, hvilken betydning en given oplysning mv. har i forbindelse med en
konkret kontrol.
For så vidt angår de oplysninger og det materiale, som tilsynet skal have
adgang til hos PET, vil det i denne sammenhæng forstås i vid forstand og
være teknologineutralt. Tilsynet vil f.eks. kunne kræve indsigt i metadata
om tilvejebringelses- og indførelsestidspunktet for bestemte oplysninger,
som PET er i besiddelse af.
Det forudsættes, at tilsynet ved indhentningen af oplysninger og materiale
fra PET vil tage behørigt hensyn til, at det operative arbejde i tjenesten skal
kunne prioriteres i samme omfang som i dag. Tilsynet vil i
overensstemmelse med
»need to know«-princippet
ikke skulle indhente
mere detaljerede oplysninger end nødvendigt for at opfylde sit
kontrolformål, og tilsynet vil så vidt muligt skulle iagttage hensyn til
kildebeskyttelse og beskyttelse af oplysninger fra udenlandske
samarbejdspartnere.
35
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Det foreslås herudover, at der indføres en snæver adgang for PET til helt
undtagelsesvist at undlade at give Tilsynet med Efterretningstjenesterne
adgang til bestemte oplysninger eller materiale, hvis oplysningerne eller
materialet ikke kan gives uden betydelig skadevirkning for statens sikkerhed
eller forholdet til fremmede magter eller uden fare for personers liv, legeme,
helbrede eller frihed. PET skal i sådanne situationer uden unødigt ophold
orientere justitsministeren, som herefter orienterer Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne om baggrunden herfor.
Det bemærkes, at der også i dag forekommer situationer, hvor der i dialog
mellem tilsynet og PET aftales særlige rammer for eller begrænsninger i
tilsynets adgang til særlige oplysninger på givne tidspunkter. Med den her
foreslåede ordning er der ikke tilsigtet en indskrænkning i adgangen til at
fortsætte den hidtidige praksis. Den foreslåede adgang for PET til helt
undtagelsesvist at undlade at give tilsynet bestemte oplysninger eller
materiale mod at underrette justitsministeren og Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne ændrer således ikke på det forhold, at tilsynet og
PET ud fra en dialogbaseret tilgang skal kunne håndtere spørgsmål af denne
karakter, herunder også ved eventuelt at aftale nogle nærmere vilkår for
tilsynets adgang til oplysningerne eller materialet, som f.eks. at alene
formanden for tilsynet gives adgang. Den foreslåede ordning vil ligeledes
ikke omfatte tilfælde, hvor PET i dialog med tilsynet måtte afgrænse direkte
systemadgange til bestemte systemer eller opstille særlige begrænsninger i
dialog med tilsynet, f.eks. til kildeidentiteter. Der vil i sådanne tilfælde
således ikke være tale om, at PET undlader at give tilsynet adgang til
oplysninger eller materiale i den pågældende bestemmelses forstand.
Den undtagelsesvise adgang for PET er udelukkende tiltænkt anvendt i
situationer, hvor tjenesten ikke uden betydelig skadevirkning for statens
sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller uden fare for personers
liv, legeme, helbred eller frihed, kan give tilsynet adgang til bestemte
oplysninger eller materiale. Kriteriet »ikke uden betydelig skadevirkning«
vil være opfyldt, hvis der består en risiko for, at en sådan skadevirkning
indtræffer, såfremt der gives adgang til oplysningerne eller materialet.
Adgangen kan f.eks. anvendes i forbindelse med PET’s behandling af
særligt sensitive oplysninger, hvis overgivelsen af en sådan oplysning til
tilsynet ikke kan ske uden betydelig skadevirkning for statens sikkerhed mv.
eller fare for personer. Hvis sådanne særligt sensitive oplysninger
kompromitteres, indebærer det en risiko for betydelig skadevirkning for
fysiske personer, ligesom forholdet til fremmede magter kan tage skade.
PET behandler oplysninger af denne karakter med yderste grad af
36
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
fortrolighed, hvilket indebærer, at kun få personer i PET har adgang til
oplysningerne.
PET’s mulighed for i sådanne tilfælde umiddelbart ikke at give tilsynet
adgang til oplysninger eller materiale er ikke afgrænset til en bestemt
tidsmæssig periode. Det afgørende for, hvornår PET skal give tilsynet
adgang, vil være, hvornår der ikke længere kan antages at foreligge en risiko
for betydelig skadevirkning for statens sikkerhed mv. ved at give tilsynet
adgang hertil i kontrolmæssigt regi. PET vil uden unødigt ophold skulle give
tilsynet adgang til de omhandlede oplysninger eller materiale, så snart de
nævnte beskyttelseshensyn ikke længere gør sig gældende.
Det foreslås derudover, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne skal kunne
fastsætte rimelige frister for PET’s besvarelse af tilsynets høringer og
anmodninger under hensyntagen til disses omfang og kompleksitet. En
afklaring af omfanget og kompleksiteten af en høring eller anmodning fra
tilsynet vil efter omstændighederne forudsætte en dialog med PET herom.
Hvis det ikke er muligt for PET at besvare en høring eller anmodning inden
for den af tilsynet fastsatte frist, skal tjenesten inden fristens udløb meddele
tilsynet baggrunden herfor og hvornår, den forventes at kunne besvares.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at den foreslåede ordning ikke vil være til
hinder for, at tilsynet – som det er tilfældet i dag – i samarbejde med PET
udarbejder en nærmere proces for behandling af høringer og anmodninger,
der understøtter tjenesten i at besvare tilsynets høringer og anmodninger
inden for den fastsatte frist.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, og bemærkningerne hertil.
3.1.4. Sammensætningen
af
Tilsynet
med
Efterretningstjenesterne
3.1.4.1. Gældende ret
3.1.4.1.1. PET-loven
Det fremgår af PET-lovens § 16, stk. 1, at der oprettes et tilsyn med
efterretningstjenesterne bestående af fem medlemmer, som udpeges af
justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 73, at tilsynets medlemmer skal
udpeges af justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren, idet
tilsynet også skal føre tilsyn med FE, og at udpegningen af tilsynets
medlemmer bortset fra formanden sker efter drøftelse med Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne. Det fremgår videre, at det forudsættes,
37
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
at der normalt ikke vil være behov for afstemning i tilsynet, men for det
tilfælde, at der måtte være behov for egentlig afstemning i tilsynet, træffes
afgørelse ved almindeligt flertal. Endelig fremgår det, at der ikke udnævnes
stedfortrædere, og at sammensætningen med fem medlemmer muliggør, at
tilsynet er beslutningsdygtigt, selv om et eller flere medlemmer har forfald.
Af PET-lovens § 16, stk. 2, fremgår det, at formanden, der skal være
landsdommer, udpeges efter indstilling fra præsidenterne for Østre Landsret
og Vestre Landsret. Det fremgår videre, at medlemmerne beskikkes for fire
år, at et medlem har ret til genbeskikkelse for yderligere fire år, og at
genbeskikkelse herudover ikke kan finde sted.
Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L
161 som fremsat, side 73 f., at det, derved at formanden for tilsynet skal
være landsdommer og udnævnes efter indstilling fra præsidenterne for Østre
Landsret og Vestre Landsret, understreges, at hvervet varetages af en
person, der i sin hovedstilling er uafhængig af regeringen og administration,
og at det derudover opnås, at formandshvervet bestrides af en person, der er
vant til at vurdere retlige og bevismæssige spørgsmål.
Ifølge bemærkningerne stilles der ikke særlige krav om en bestemt
uddannelsesmæssig baggrund for de fire øvrige medlemmer af tilsynet,
hvorfor det ikke er afgørende, om vedkommende eksempelvis har en
juridisk baggrund, ligesom rekrutteringen heller ikke er begrænset til
personer i bestemte stillinger eller med en bestemt erhvervsmæssig
baggrund. Det fremgår, at det ved udpegningen alene bør være afgørende,
at de pågældende personer i kraft af deres individuelle egenskaber nyder
almindelig anerkendelse og besidder en høj grad af personlig integritet.
Det fremgår derudover samme sted af bemærkningerne, at det bør undgås at
udpege medlemmer, som har eller har haft fremtrædende positioner i et
politisk parti, som f.eks. medlemmer af Folketinget, og at ansatte i
centraladministrationen heller ikke bør kunne udpeges. Det har til formål at
sikre, at tilsynet kan fremtræde som uafhængigt og uden særlig tilknytning
til bestemte politiske partier.
I tilknytning til spørgsmålet om udpegning af tilsynets formand og øvrige
medlemmer fremgår det af bemærkningerne, at det er vigtigt, at de
pågældende fremtræder som uvildige og uafhængige i forhold til PET, og at
der således ikke må foreligge omstændigheder, der er egnede til at rejse tvivl
om den fuldstændige upartiskhed hos de pågældende personer. Det
indebærer ifølge bemærkningerne bl.a., at der som formand eller medlem i
38
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
øvrigt af tilsynet ikke kan udpeges personer, som tidligere i deres karriere
har beskæftiget sig med efterretningsvirksomhed, og at det således f.eks.
ikke vil være muligt som formand at udpege en landsdommer, som tidligere
gennem ansættelse i politiet eller Justitsministeriet måtte have varetaget
særlige opgaver i forbindelse med efterretningsmæssige sager.
Videre fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen, at der med reglen
om, at medlemmerne udpeges for en periode på fire år med ret til
genbeskikkelse for endnu en periode på fire år, hvorefter yderligere
genbeskikkelse ikke vil være mulig, skabes en balance mellem på den ene
side hensynet til kontinuitet i tilsynets arbejde og på den anden side hensynet
til jævnligt at forny tilsynets sammensætning. Det fremgår videre, at
tilsynets medlemmer skal kunne godkendes til højeste sikkerhedsgrad og
opretholde denne godkendelse, så længe den pågældende er medlem af
tilsynet, samt at det forudsættes at være justitsministeren, der i
overensstemmelse
med
de
almindelige
procedurer
for
sikkerhedsgodkendelse af personer i den offentlige forvaltning træffer
afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af tilsynets medlemmer, jf.
Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 74.
Det fremgår i øvrigt samme sted af bemærkningerne, at tilsynets
medlemmer og sekretariat har tavshedspligt vedrørende fortrolige
oplysninger, der opnås kendskab til som led i hvervet som medlem af
tilsynet.
Efter PET-lovens § 16, stk. 3, kan justitsministeren ikke tilbagekalde et
medlems beskikkelse, medmindre medlemmet selv anmoder derom eller
forudsætningerne for medlemmets beskikkelse bortfalder.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 74, at reglen foreslås for at
understrege tilsynets uafhængighed, og at en sådan situation kan forekomme
eksempelvis, hvis et udvalgsmedlem bliver ude af stand til at varetage sine
opgaver på grund af alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, bliver ansat i en
af efterretningstjenesterne eller centraladministrationen eller bliver valgt til
Folketinget.
Det følger af PET-lovens § 16, stk. 5, at tilsynet selv fastsætter sin
forretningsorden.
Det fremgår i øvrigt af bemærkningerne til PET-lovens § 16, jf.
Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 73, at
bestemmelsen indebærer, at de generelle retningslinjer for tilsynsorganets
39
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
sammensætning og virksomhed fastsættes ved lov, og at væsentlige
ændringer i tilsynsorganets forhold eller nedlæggelse af tilsynet således ikke
vil kunne ske administrativt, men skal ske ved lov.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne er – foruden legalitetskontrollen med
PET’s behandling af oplysninger – tillagt en række øvrige opgaver efter
lovgivningen.
Det fremgår af PET-lovens § 18, 2. pkt., at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne varetager de opgaver, der er nævnt i lovens § 13.
Det fremgår af PET-lovens § 13, stk. 1, at en fysisk eller juridisk person kan
anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge, hvorvidt
tjenesten uberettiget behandler oplysninger om den pågældende, samt at
tilsynet sikrer, at dette ikke er tilfældet, og herefter giver den pågældende
meddelelse herom (den indirekte indsigtsordning).
Tilsynet er tillagt tilsvarende opgaver i forhold til henholdsvis Færøerne og
Grønland, jf. kapitel 9 i anordning nr. 1623 af 17. november 2020 om
ikrafttræden for Færøerne af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og
kapitel 9 i anordning nr. 1622 af 17. november 2020 om ikrafttræden for
Grønland af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Det bemærkes, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne herudover fører
tilsyn med Forsvarets Efterretningstjeneste efter § 13 i FE-loven, og fører
tilsyn med Center for Cybersikkerheds behandling af personoplysninger
efter § 19 i lov om Center for Cybersikkerhed (CFCS-loven). Tilsynet er
desuden efter § 22, stk. 2, i lov om indsamling, anvendelse og opbevaring
af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven) tilsynsmyndighed for så vidt
angår Rigspolitiets passagerlisteoplysningsenheds (PNR-enheden)
behandling af personoplysninger for PET og FE.
3.1.4.1.2. UET-loven
Det fremgår af UET-lovens § 2 a, stk. 1, at udpegning af medlemmerne af
Tilsynet med Efterretningstjenesterne, jf. PET-lovens § 16, med undtagelse
af formanden sker efter drøftelse med udvalget.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2012-13, tillæg A, L 162 som fremsat, side 7 f., at regeringen i første
omgang tager initiativ til en drøftelse med Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne af, hvilke kriterier der skal gælde ved udpegning af
tilsynets medlemmer, og at det ved fastlæggelsen af kriterierne bør være
afgørende, at de pågældende personer i kraft af deres individuelle
egenskaber nyder almindelig anerkendelse og besidder en høj grad af
40
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
personlig integritet. Det fremgår endvidere, at formanden for tilsynet skal
være landsdommer og udnævnes efter indstilling fra præsidenterne for Østre
Landsret og Vestre Landsret.
Herefter fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen, at når regeringen
på baggrund af de fastlagte kriterier har besluttet, hvilke personer der ønskes
udpeget, meddeles udvalget navnene på disse, og at der på den baggrund
finder en fornyet drøftelse sted i Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne. Det fremgår videre, at der forud for drøftelsen
fremsendes en begrundet indstilling for de foreslåede personer til udvalget,
herunder disses CV, dog ikke for formanden, der som nævnt udnævnes efter
indstilling fra præsidenterne for Østre Landsret og Vestre Landsret. Ifølge
bemærkningerne har udvalget i forbindelse med drøftelserne mulighed for
at komme med indsigelser i forhold til de foreslåede personer og fremsætte
alternative forslag til medlemmer med undtagelse af formanden for tilsynet.
Det fremgår endvidere, at justitsministeren på baggrund af drøftelserne med
udvalget endeligt udpeger formanden for og de øvrige medlemmer af
Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
3.1.4.1.3. Tilsynsmedlemmers tavshedspligt og eventuelle
inhabilitet
Det fremgår af bemærkningerne til PET-lovens § 16, jf. Folketingstidende
2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 74, at tilsynets medlemmer og
sekretariat har tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger, der opnås
kendskab til som led i hvervet som medlem af tilsynet.
Tavshedspligt for personer, der virker inden for den offentlige forvaltning,
er reguleret i forvaltningslovens § 27. Reglerne omfatter bl.a. medlemmer
af offentlige tilsyn og nævn. Der er i forvaltningslovens § 27, stk. 1-4,
foretaget en opregning af de hensyn, der efter en konkret vurdering i hvert
enkelt tilfælde kan føre til, at en oplysning er fortrolig og dermed undergivet
tavshedspligt, jf. Thomas Elholm, Lasse Lund Madsen, Hanne Rahbæk og
Jens Røn, Kommenteret Straffelov – Speciel del (2022), 12. udgave, side
201.
Det fremgår af forvaltningslovens § 27, stk. 1, at den, der virker inden for
den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§
152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om 1) enkeltpersoners private,
herunder økonomiske, forhold og 2) tekniske indretninger eller
fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt
det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed,
oplysningerne angår, at oplysningerne ikke videregives. Samme
41
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
tavshedspligt gælder i henhold til bestemmelsens stk. 2, når det er af
væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar, eller når en
oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig,
herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse
eller lignende.
Bestemmelsens stk. 3 fastslår, at samme tavshedspligt gælder, når det er
nødvendigt at hemmeligholde en oplysning til beskyttelse af væsentlige
hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser, herunder forholdet til andre
lande eller internationale organisationer. Den, der virker inden for den
offentlige forvaltning, har endvidere i henhold til stk. 4 tavshedspligt med
hensyn til oplysninger, som det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde for
at varetage væsentlige hensyn til 1) forebyggelse, efterforskning og
forfølgning af lovovertrædelser samt straffuldbyrdelse og beskyttelse af
sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær
forfølgning, 2) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller
planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til
skatte- og afgiftslovgivningen, 3) det offentliges økonomiske interesser,
herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, 4) forskeres
og kunstneres originale ideer samt foreløbige forskningsresultater og
manuskripter eller 5) private og offentlige interesser, hvor
hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
Bestemmelserne i straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f angår straf af
personer, der uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger.
Det fremgår af § 152, stk. 1, at den, som virker eller har virket i offentlig
tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige
oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab,
straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Det fremgår af straffelovens § 152, stk. 3, at en oplysning er fortrolig, når
den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når
det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige
hensyn til offentlige eller private interesser.
Det fremgår af straffelovens § 152 e, at bestemmelserne i §§ 152-152 d ikke
omfatter tilfælde, hvor den pågældende 1) er forpligtet til at videregive
oplysningen eller 2) handler i berettiget varetagelse af åbenbar
almeninteresse eller af eget eller andres tarv.
For så vidt angår tilsynsmedlemmernes habilitet finder forvaltningslovens §
3 anvendelse. Det fremgår af forvaltningslovens § 3, stk. 1, at den, der virker
42
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag,
hvis 1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse
i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant
for nogen, der har en sådan interesse, 2) vedkommendes ægtefælle,
beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så
nær som søskendebørn eller andre nærtstående har en særlig personlig eller
økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har
en sådan interesse, 3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har
en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk
person, der har en særlig interesse i sagens udfald, 4) sagen vedrører klage
over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden
offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har
medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de
foranstaltninger, sagen angår, eller 5) der i øvrigt foreligger
omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes
upartiskhed. Inhabilitet foreligger dog. Efter stk. 2, foreligger inhabilitet dog
ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter
eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke
kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket
af uvedkommende hensyn. Efter stk. 3, må den, der er inhabil i forhold til
en sag, ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved
behandlingen af den pågældende sag.
3.1.4.2. Justitsministeriets overvejelser
Det fremgår af den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med
efterretningstjenesterne, at aftalepartierne er enige om, at der er behov for i
lovgivningen at fastsætte kompetencekrav for medlemmerne af tilsynet, og
at dette har til formål at sikre, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne
samlet set besidder de nødvendige kompetencer for at kunne føre et effektivt
tilsyn med efterretningstjenesterne.
I tilknytning hertil fremgår det, at aftalepartierne er enige om, at
udgangspunktet for en ny regulering af tilsynets sammensætning i højere
grad skal være, at indsigt i og erfaring med det område, der føres tilsyn med,
vil kunne bidrage positivt til et mere effektivt tilsyn, uden at der derved
ændres ved tilsynets uafhængighed. Aftalepartierne er på den baggrund
enige om, at tilsynet fremover skal sammensættes således, at der i tilsynet
er repræsenteret indsigt i og erfaring med udenrigs-, sikkerheds- og
efterretningsmæssige forhold. Herudover skal der i tilsynet være
repræsenteret stærke juridiske kompetencer henset til, at tilsynet
beskæftiger sig med legalitetskontrol af efterretningstjenesterne. Endelig
43
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
skal der i tilsynet være repræsenteret erfaring med tilsynsvirksomhed i
bredere forstand, f.eks. fra andre tilsynsmyndigheder og/eller
anklagerfaglige, herunder efterforskningsmæssige, kompetencer. Der skal
herudover ved tilsynets sammensætning generelt lægges vægt på, at der
sikres en bred sammensætning.
Det fremgår derudover, at aftalepartierne – af hensyn til tilsynets
uafhængighed – er enige om, at ingen af medlemmerne, herunder
formanden, på beskikkelsestidspunktet eller under beskikkelsesperioden må
gøre tjeneste i centraladministrationen eller efterretningstjenesterne,
ligesom de pågældende ikke må være aktuelle medlemmer af Folketinget
eller ministre. Der vil derudover være en karensperiode på fire år fra en
eventuel
tidligere
ansættelse
i
efterretningstjenesterne,
centraladministrationen mv. til udpegelsen til det nye tilsyn. Det
forudsættes, at det ved udpegningen af tilsynets medlemmer, herunder
formanden, sikres, at der ikke udpeges personer til hvervet, der f.eks. på
grund af sine konkrete arbejdsopgaver eller lignende må forventes gentagne
gange at ville være inhabil i tilsynets behandling af konkrete sager.
Endelig fremgår det, at aftalepartierne er enige om, at medlemmerne af
Tilsynet med Efterretningstjenesterne, herunder formanden, udpeges af
justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren på baggrund af
drøftelse med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Det
forudsættes i den forbindelse, at der ikke udpeges medlemmer af tilsynet,
som udvalget ikke kan tilslutte sig.
Justitsministeriet bemærker i forlængelse heraf, at PET-loven i sin
nuværende udformning udelukkende indeholder få og meget overordnede
kompetencekrav til medlemmerne af tilsynet. Bemærkningerne til de
nugældende regler hindrer endvidere i en vis grad udpegningen af personer,
der har relevant viden og erfaring med den særlige karakter af
efterretningstjenesternes virksomhed.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at indsigt og erfaring med det område,
der føres tilsyn med, vil kunne bidrage til et mere effektivt tilsyn, uden at
det ændrer ved tilsynets uafhængighed. Dette skal særligt ses i sammenhæng
med, at der lægges op til, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne fremover
også vil skulle føre en efterfølgende legalitetskontrol med PET’s operative
opgaver, hvilket indebærer et bredere og mere forskelligartet tilsynsområde
end hidtil, jf. lovforslagets pkt. 3.1.1.
44
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Endelig er det Justitsministeriets opfattelse, at reglerne om medlemmerne af
tilsynets genbeskikkelse bør tilpasses, således at et medlem af tilsynet
fremover kan genbeskikkes, men uden at der gælder en ret til
genbeskikkelse, da dette vil sikre de bedste muligheder for løbende at
forholde sig til, om tilsynet med den aktuelle sammensætning samlet set
besidder de kompetencer, der kræves i lovgivningen. Med en sådan ordning
vil der efter Justitsministeriets vurdering fortsat være den fornødne balance
mellem hensynet til kontinuitet i tilsynets arbejde og hensynet til jævnligt at
forny tilsynets sammensætning.
3.1.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre sammensætningen af Tilsynet med
Efterretningstjenesterne, og at medlemmerne af tilsynet, herunder
formanden, udpeges af justitsministeren efter forhandling med
forsvarsministeren på baggrund af drøftelse med Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne.
I lyset af ønsket om en bredere kompetencemæssig sammensætning af
Tilsynet med Efterretningstjenesterne, lægges der op til, at tilsynet skal
sammensættes således, at der i tilsynet er repræsenteret indsigt i og erfaring
med udenrigs-, sikkerheds- og efterretningsmæssige forhold. Herudover
skal der i tilsynet være repræsenteret stærke juridiske kompetencer, hvilket
navnlig skal ses i sammenhæng med, at der er tale om et tilsyn, der fører
legalitetskontrol med efterretningstjenesterne. Endelig skal der i Tilsynet
med Efterretningstjenesterne være repræsenteret erfaring med
tilsynsvirksomhed i bredere forstand, f.eks. fra andre tilsynsmyndigheder
eller anklagerfaglige, herunder efterforskningsmæssige, kompetencer. Der
skal herudover ved tilsynets sammensætning generelt lægges vægt på, at der
sikres en bred sammensætning.
Der bør i tilsynet være mindst ét medlem med indsigt i og erfaring med
efterretningsvirksomhed. Et sådant medlem af tilsynet vil kunne rekrutteres
blandt eksempelvis tidligere ledende medarbejdere i efterretningstjenesterne
eller personer, som tidligere gennem ansættelse i centraladministrationen
måtte have varetaget særlige opgaver i forbindelse med
efterretningsmæssige sager.
I forhold til de juridiske kompetencer, der skal være til stede i tilsynet,
vurderes det at kunne være relevant med f.eks. kompetencer inden for
forvaltningsret eller menneskerettigheder. Det vil også kunne være relevant
med juridiske kompetencer i relation til den regulering, der knytter sig til
PET’s opgavevaretagelse i bredere forstand, herunder strafferet,
45
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
straffeprocesret eller databeskyttelsesret. Medlemmer med juridiske
kompetencer vil ikke skulle have en bestemt erhvervsmæssig baggrund,
men vil eksempelvis kunne være dommere, advokater eller professorer med
kvalifikationer inden for de nævnte retsområder.
Med den foreslåede ændring af tilsynets sammensætning vil der ikke
længere gælde et krav om, at formanden for tilsynet er landsdommer. Dette
er imidlertid ikke til hinder for, at formanden også fremover kan være
landsdommer, hvis det i forhold til den samlede sammensætning af tilsynet
vurderes hensigtsmæssigt, men formanden vil også kunne have andre end
juridiske kompetencer, f.eks. særlig indsigt i og erfaring med udenrigs- og
sikkerhedsmæssige forhold. Det vil være en fordel, men ikke en betingelse,
at formanden har juridiske kompetencer.
I det tilfælde, at formanden for tilsynet ikke besidder juridiske kompetencer,
bør tilsynet sammensættes således, at mindst to af de øvrige medlemmer af
tilsynet besidder sådanne kompetencer henset til, at tilsynet udfører
legalitetskontrol.
Af hensyn til tilsynets uafhængighed må ingen af medlemmerne, herunder
formanden, på beskikkelsestidspunktet eller under beskikkelsesperioden
gøre tjeneste i centraladministrationen eller efterretningstjenesterne,
ligesom de pågældende ikke må være aktuelle medlemmer af Folketinget
eller ministre. Der vil derudover forudsættes en karensperiode, som bør
være på mindst fire år fra eventuel tidligere ansættelse i
efterretningstjenesterne eller centraladministrationen mv. til udpegelsen til
tilsynet. Dette gælder for alle medlemmer af tilsynet. Det forudsættes
endvidere, at det ved udpegning af tilsynets medlemmer, herunder
formanden, sikres at der ikke udpeges personer til hvervet, der f.eks. på
grund af sine tidligere arbejdsopgaver eller lignende gentagne gange må
forventes at være inhabil i tilsynets behandling af konkrete sager. Hvorvidt
dette må antages at kunne være tilfældet, vil skulle vurderes under hensyn
til eksempelvis, ved hvilken myndighed mv. vedkommende har været ansat,
hvilken konkret stilling vedkommende har haft, og hvor langt ansættelsen
ligger tilbage i tid. Såfremt det pågældende medlem konkret måtte være
inhabil i en sag, vil tilsynet stadig være beslutningsdygtigt.
For alle medlemmer af tilsynet vil det gælde, at de fortsat skal nyde
almindelig anerkendelse og besidde en høj grad af personlig integritet,
ligesom samtlige medlemmer skal kunne sikkerhedsgodkendes til den
højeste klassifikationsgrad (»YDERST HEMMELIGT«). Det vil ligeledes
46
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
fortsat
være
Justitsministeriet,
der
træffer
sikkerhedsgodkendelse af tilsynets medlemmer.
afgørelse
om
Når de nye krav til tilsynets sammensætning træder i kraft, vil de medføre,
at beskikkelsen af de nuværende medlemmer af tilsynet, ophører, og at der
således i forbindelse med de nye reglers ikrafttræden vil blive beskikket nye
medlemmer af tilsynet i overensstemmelse med de ovenfor beskrevne krav
til sammensætningen. Dette skyldes, at medlemmerne af tilsynet ifølge de
foreslåede regler vil skulle udpeges på baggrund af andre kriterier, end de
nuværende medlemmer er udpeget på baggrund af.
Det foreslås, at medlemmerne af tilsynet beskikkes for en periode på fire år,
og at et medlem kan genbeskikkes for en periode på yderligere fire år.
Genbeskikkelse vil herudover ikke være mulig.
Genbeskikkelse af et medlem af tilsynet vil kræve, at justitsministeren efter
forhandling med forsvarsministeren genudpeger det pågældende medlem.
Udpegning af medlemmer af tilsynet – herunder i forbindelse med en
genbeskikkelse – vil skulle ske efter drøftelse med Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne.
For at sikre kontinuitet i tilsynets arbejde vil to af de medlemmer, der
udpeges til Tilsynet med Efterretningstjenesterne i forbindelse med
ikrafttrædelsen af dette lovforslag, blive beskikket for to år med mulighed
for genbeskikkelse i fire år.
Det bemærkes i tillæg hertil, at der principielt ikke vil være noget til hinder
for, at et eller flere nuværende medlemmer af tilsynet kan genudpeges til
tilsynet i forbindelse med nedsættelsen af det nye tilsyn. Det gælder dog
ikke, hvis vedkommende allerede én gang er genbeskikket til tilsynet.
Såfremt en person, der aktuelt er medlem af Tilsynet med
Efterretningstjenesterne og sidder i sin første periode, på ny udpeges som
medlem af tilsynet, vil vedkommende ikke kunne genbeskikkes efter
udløbet af en ny beskikkelsesperiode efter lovforslagets ikrafttræden. Det
vil gælde, uanset om vedkommende i forbindelse med ikrafttrædelsen af
dette lovforslag udpeges for en periode på fire eller to år.
Den foreslåede ændring berører ikke bestemmelsen i PET-lovens § 16, stk.
3, hvorefter justitsministeren ikke kan tilbagekalde et medlems beskikkelse,
medmindre medlemmet selv anmoder derom, eller forudsætningerne for
medlemmets beskikkelse bortfalder.
47
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Det forudsættes, at der ved udpegning af medlemmerne af Tilsynet med
Efterretningstjenesterne tilstræbes en sammensætning, som har bred
opbakning i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, og at der ikke
udpeges medlemmer som udvalget udtaler sig imod, hvorved forstås et
medlem af tilsynet, som et flertal i udvalget ikke vil kunne tilslutte sig.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 6, og § 4, stk. 3, og
bemærkningerne hertil.
3.1.5. Styrkede faglige rammer for sekretariatsbetjeningen af
Tilsynet med Efterretningstjenesterne
3.1.5.1. Gældende ret
3.1.5.1.1.
Sekretariatsbetjeningen
af
Tilsynet
med
Efterretningstjenesterne
Det fremgår af PET-lovens § 16, stk. 4, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne antager og sikkerhedsgodkender den fornødne
sekretariatsbistand.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 74, at tilsynet selv ansætter den
fornødne sekretariatsbistand, herunder bistand med it-faglig og teknisk
sagkundskab. Desuden fremgår det, at tilsynets sekretariat skal kunne
godkendes til højeste sikkerhedsgrad og opretholde denne godkendelse, så
længe den pågældende er ansat af tilsynet, og at det forudsættes at være
justitsministeren, der i overensstemmelse med de almindelige procedurer
for sikkerhedsgodkendelse af personer i den offentlige forvaltning træffer
afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af tilsynets sekretariat. Endelig
fremgår det af bemærkningerne, at sekretariatet i udøvelsen af sit hverv
alene vil være undergivet tilsynets instruktion.
Med lov nr. 1727 af 27. december 2016 blev PET-lovens § 16, stk. 4, ændret,
således at det er Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der selv træffer
afgørelser om sikkerhedsgodkendelse af sekretariatets ansatte. Det følger af
bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A,
L 71, side 18, at ansatte i tilsynets sekretariat fortsat skal kunne
sikkerhedsgodkendes til højeste sikkerhedsgrad, og at PET fortsat foretager
en
sikkerhedsundersøgelse
til
brug
for
Tilsynet
med
Efterretningstjenesternes afgørelse om sikkerhedsgodkendelse.
Endvidere er det anført i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf.
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 71, side 14, at det er tilsynet, der har
det mest indgående kendskab til de pågældende personer samt til de
48
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
pågældendes arbejdsfunktioner, og herunder den type klassificeret
information, som de pågældende har adgang til. Hertil kommer, at det også
er udgangspunktet efter sikkerhedscirkulærets § 13, stk. 1, at det er den
enkelte offentlige myndighed selv, der træffer afgørelse om
sikkerhedsgodkendelse af ansatte i myndigheden. Endelig er det anført, at
tilsynet generelt er tillagt fuld uafhængighed, og at dette også taler for, at
tilsynet selv bør have kompetencen til at træffe afgørelse om
sikkerhedsgodkendelse af ansatte i dets sekretariat, og at der ikke
umiddelbart ses at være omstændigheder, der taler imod, at tilsynet selv skal
have kompetencen til at træffe afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af
ansatte i dets sekretariat.
Det bemærkes, at cirkulære nr. 10338 af 17. december 2014 om
sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i
NATO eller EU, andre klassificerede informationer samt informationer af
sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt (sikkerhedscirkulæret)
indeholder de almindelige regler for bl.a. sikkerhedsundersøgelser og
sikkerhedsgodkendelser til brug for ansættelse i offentlige myndigheder.
Det fremgår af sikkerhedscirkulærets § 13, stk. 1, at enhver offentlig
myndighed træffer afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af ansatte i
myndigheden og ansatte i private firmaer, der arbejder for den offentlige
myndighed. Sikkerhedsgodkendelsen har kun gyldighed for den
sikkerhedsgodkendte persons arbejde for den pågældende myndighed. Det
fremgår af stk. 3, at PET foretager en sikkerhedsundersøgelse til brug for
den offentlige myndigheds afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af ansatte.
Afgørelse om sikkerhedsgodkendelse træffes i medfør af
sikkerhedscirkulærets § 14 på grundlag af en konkret vurdering af alle de
oplysninger, der foreligger om personen. Der lægges herved navnlig vægt
på, om den pågældende har udvist ubestridt loyalitet, og om den pågældende
har en sådan adfærd og karakter, herunder vaner, forbindelser og diskretion,
at der ikke kan være tvivl om den pågældendes pålidelighed i forbindelse
med håndtering af klassificerede informationer.
Det fremgår af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelse for
2022 vedrørende PET, at tilsynets sekretariat ved udgangen af 2022 bestod
af en sekretariatschef, der varetager den daglige ledelse, en souschef, tre
jurister, to it-konsulenter og en kontorfunktionær og at tilsynets sekretariat
er opdelt i sektioner. Med henblik på at sikre faglig koordinering og
erfaringsudveksling arbejder tilsynets medarbejdere ifølge årsredegørelsen
på tværs af sektionerne.
49
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Der er på finansloven for 2024 afsat en bevilling til Tilsynet med
Efterretningstjenesterne på 10,3 mio. kr.
Endelig fremgår det af PET-lovens § 17, at tilsynet udøver sine funktioner i
fuld uafhængighed. Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 74, at Tilsynet
med Efterretningstjenesterne således ikke er undergivet tjenestebefalinger
fra Justitsministeriet eller andre administrative myndigheder med hensyn til
udøvelsen af sin virksomhed, og at tilsynets afgørelser ikke kan indbringes
for eller omgøres af anden administrativ myndighed, herunder
Justitsministeriet. Herudover følger det af bemærkningerne, at
bestemmelsen ikke er til hinder for, at Justitsministeriet yder
økonomistyrings- og personaleforvaltningsmæssig bistand til tilsynet.
3.1.5.1.2.
Datatilsynets sekretariat
Det følger af § 27, stk. 1, i lov om supplerende bestemmelser til forordning
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesloven), at Datatilsynet, der består af et råd og et sekretariat,
i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens kapitel VI og VII
fører tilsyn med enhver behandling, der omfattes af databeskyttelsesloven,
databeskyttelsesforordningen og anden lovgivning, som ligger inden for
databeskyttelsesforordningens rammer for særregler om behandling af
personoplysninger, dog med undtagelse af domstolenes behandling af
personoplysninger. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at Datatilsynet
udøver sine funktioner i fuld uafhængighed.
Datarådets opgaver er nærmere beskrevet i § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
454 af 1. januar 2019 om forretningsorden for Datarådet. Det fremgår heraf,
at Rådet behandler og træffer afgørelse i bl.a. sager af principiel karakter og
sager af betydelig almindelig interesse eller med betydelige følger for en
offentlig myndighed eller privat virksomhed mv.
Det fremgår af databeskyttelseslovens § 27, stk. 2, at Datatilsynets daglige
forretninger varetages af et sekretariat, der ledes af en direktør. Endvidere
fremgår det af Datatilsynets årsberetning for 2022, at Datatilsynets
sekretariat består af ca. 85 medarbejdere (jurister, it-sikkerhedskonsulenter,
kontorpersonale og studenter m.fl.), der varetager Datatilsynets daglige drift
under ledelse af en direktør, som i øvrigt er ansat i en varig stilling.
Datatilsynet har en bevilling på 51,9 mio. kr. i 2024.
50
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Som myndighed har Datatilsynet en finanslovsmæssig og en vis
personalemæssig tilknytning til Justitsministeriet. Ansættelse af
medarbejdere til Datatilsynet sker med enten Datatilsynet alene eller
Justitsministeriet med tilhørende institutioner som ansættelsesområde. I
begge tilfælde er det Datatilsynet selv, der afholder samtaler og beslutter,
hvem der skal ansættes. Datatilsynet udøver som nævnt – på samme måde
som Tilsynet med Efterretningstjenesterne – sine funktioner i fuld
uafhængighed af regeringen, jf. databeskyttelseslovens § 27, stk. 1, 2. pkt.
Derudover fremgår det af § 17, stk. 1, i lov om beskyttelse af whistleblowere
(whistleblowerloven), at Datatilsynet etablerer en uafhængig og selvstændig
ekstern whistleblowerordning. Datatilsynet har på den baggrund etableret
»Den Nationale Whistleblowerordning« som en uafhængig og selvstændig
ekstern whistleblowerordning til modtagelse og behandling af
indberetninger vedrørende overtrædelser af visse områder af EU-retten, og
som er omfattet af whistleblowerdirektivet, samt indberetninger som i øvrigt
vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold, jf.
whistleblowerlovens § 1, stk. 1. Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt.
3.1.7.
3.1.5.2. Justitsministeriets overvejelser
Det fremgår af den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med
efterretningstjenesterne, at aftalepartierne er enige om, at der på baggrund
af bl.a. det foreslåede udvidede kompetenceområde for Tilsynet med
Efterretningstjenesterne er behov for at styrke de organisatoriske rammer
for sekretariatsbetjeningen af tilsynet.
Det fremgår videre, at aftalepartierne er enige om, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne skal sekretariatsbetjenes af en separat
sekretariatsenhed, som i faglige (dvs. tilsynsmæssige) spørgsmål refererer
direkte til tilsynet, men organisatorisk og administrativt placeres i
Datatilsynets sekretariat (Datatilsynet), hvor det vil indgå i et stærkt
tilsynsfagligt miljø med adgang til f.eks. metodisk, juridisk eller anden
faglig
sparring
og
udveksling.
Med
en
omlægning
af
sekretariatsforankringen vil Datatilsynet endvidere kunne understøtte de
personalemæssige og øvrige administrative opgaver for Tilsynet med
Efterretningstjenesterne.
En lignende ordning, hvor en myndighed sekretariatsbetjener en
tilsynsmyndighed, kendes fra f.eks. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1249 af
25. november 2014 om regler for Forbrugerombudsmandens virksomhed,
51
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
hvorefter
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
Forbrugerombudsmandens sekretariatsopgaver.
varetager
Justitsministeriet finder, at det fremover bør være Datatilsynet, der træffer
afgørelser om sikkerhedsgodkendelse af de ansatte, der skal varetage
sekretariatsbetjeningen af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, da dette vil
stemme bedst overens med udgangspunktet i sikkerhedscirkulæret om, at
det er den enkelte offentlige myndighed selv, der træffer afgørelse om
sikkerhedsgodkendelse af ansatte. Det bemærkes i tilknytning hertil, at
Datatilsynet – på samme måde som Tilsynet med Efterretningstjenesterne –
udøver sine funktioner i fuld uafhængighed, jf. herved
databeskyttelseslovens § 27, stk. 1, 2. pkt.
3.1.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Tilsynet med Efterretningstjenesternes sekretariatsbetjening
organisatorisk og administrativt placeres i en særskilt enhed i Datatilsynets
sekretariat (Datatilsynet), og at sekretariatsenheden refererer direkte til
Tilsynet med Efterretningstjenesterne i faglige (dvs. tilsynsmæssige)
spørgsmål.
Det forudsættes, at den pågældende sekretariatsenhed i Datatilsynet
indretter sig på en sådan måde, at alene en snæver kreds af personer får
indsigt i de klassificerede informationer og andre sensitive oplysninger, som
tilsynet behandler. Det forudsættes endvidere, at sekretariatsenheden
indretter sig på en måde, der sikrer, at der ikke sker unødig spredning af
sådanne oplysninger, og at medarbejdere i enheden, på lignende måde som
medarbejdere i tjenesterne, alene gives indsigt i oplysninger af sensitiv
karakter hvor en sådan indsigt er tjenstlig nødvendig (»need
to know«-
princippet).
Rokering af medarbejdere til og fra sekretariatsenheden fra andre dele af
Datatilsynet bør på den baggrund alene finde sted i et omfang, der ikke
medfører en bredere spredning af klassificerede informationer og andre
sensitive oplysninger, end hvad der er hensigtsmæssigt ud fra en
udviklingsmæssig betragtning.
Forankringen
af
sekretariatsbetjeningen
for
Tilsynet
med
Efterretningstjenesterne i Datatilsynet vil medføre, at de ansatte i
sekretariatsenheden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil indgå i et
stærkt tilsynsfagligt miljø, der har omfattende erfaring med at føre tilsyn og
kontrol. Herudover vil sekretariatsenheden blive forankret i et professionelt
miljø, som bl.a. giver mulighed for generel erfaringsudveksling og
52
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
ajourføring på it-området i forhold til databeskyttelsesretlige
problemstillinger mv., dog således, at dette sker inden for rammerne af den
udstrakte tavshedspligt, der gælder for de sager, der behandles i Tilsynet
med Efterretningstjenesterne. I kraft af rollen som tilsynsmyndighed inden
for et dynamisk retsområde antages forankringen af sekretariatsenheden i
tilknytning til Datatilsynet herudover at kunne bidrage med generel viden i
forhold til at udføre risikobaserede tilsyn, hvor kontrolaktiviteter fokuseres
på de områder, hvor risikoen for de registreredes rettigheder er størst.
Forankringen i Datatilsynet skal derudover ses i sammenhæng med forslaget
om, at den eksterne whistleblowerordning vedrørende PET placeres i
Tilsynet med Efterretningstjenesterne, jf. lovforslagets pkt. 3.1.7. Selv om
den eksterne whistleblowerordning for PET ikke organisatorisk vil være
forankret i »Den Nationale Whistleblowerordning«, der varetages af
Datatilsynet, betyder placeringen i Tilsynet med Efterretningstjenesterne, at
sekretariatsenheden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne også på dette
punkt vil indgå i et stærkt fagligt miljø, hvor der vil være mulighed for faglig
sparring under iagttagelse af reglerne om tavshedspligt.
Den foreslåede ordning indebærer, at ansatte i det nuværende sekretariat for
Tilsynet med Efterretningstjenesterne organisatorisk og administrativt vil
overgå til Datatilsynet. I den udstrækning der – bl.a. i lyset af tilsynets nye
kompetenceområde
findes
anledning
til
at
overveje
medarbejdersammensætningen eller rekrutteringen af nye medarbejdere til
sekretariatsenheden, vil en sådan ændring også kunne forbedre såvel
rekrutteringsgrundlaget som muligheden for at rokere medarbejdere til eller
fra tilsynets sekretariat.
Det forudsættes, at medarbejdersammensætningen i sekretariatsenheden –
ligesom sammensætningen af det nye tilsyn, jf. lovforslagets pkt. 3.1.4. –
samlet set skal besidde de kompetencer, der vurderes nødvendige for at
kunne føre et effektivt tilsyn med efterretningstjenesterne, f.eks. så vidt
muligt
kendskab
til
databeskyttelsesret,
forvaltningsret,
menneskerettigheder
og
straffeprocesret
samt
indsigt
i
efterretningsvirksomhed.
Der lægges op til, at den enhed, der vil varetage sekretariatsbetjeningen af
Tilsynet med Efterretningstjenesterne, vil kunne bestå af en sekretariatschef,
der er en erfaren jurist og i øvrigt er i besiddelse af relevante kompetencer.
Sekretariatsenheden vil endvidere kunne bestå af et yderligere antal
juridiske medarbejdere. Enheden vil herudover kunne bestå af en eller flere
53
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
medarbejdere med it-faglig eller teknisk sagkundskab. Herudover vil der
kunne indgå administrativt personale.
Ansatte i Datatilsynet, der vil varetage sekretariatsbetjeningen af Tilsynet
med Efterretningstjenesterne, skal kunne godkendes til den højeste
klassifikationsgrad (»YDERST HEMMELIGT«) og opretholde
sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.
Som
følge
af,
at
Tilsynet
med
Efterretningstjenesternes
sekretariatsbetjening organisatorisk og administrativt placeres i en særskilt
enhed i Datatilsynet, foreslås det, at Datatilsynet fremover træffer afgørelser
om sikkerhedsgodkendelse af de ansatte, der vil sekretariatsbetjene Tilsynet
med Efterretningstjenesterne. Det forudsættes, at processen i forbindelse
med sikkerhedsgodkendelse af sekretariatsenhedens ansatte vil skulle svare
til processen i forbindelse med ansættelse i efterretningstjenesterne.
De nærmere rammer for sekretariatsenheden vil skulle afklares i samarbejde
mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Datatilsynet. Det knytter
sig bl.a. til, hvordan sekretariatsenheden bedst kan organiseres, herunder
adskilles fra de øvrige dele af Datatilsynet, hvordan lokalerne rent praktisk
bør indrettes for at bevare fortroligheden om de klassificerede informationer
mv., som tilsynet har adgang til, samt hvilken it-understøttelse der er
nødvendig til opgaven.
Den foreslåede ordning vil ikke ændre på, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne udøver sine funktioner i fuld uafhængighed, jf.
PET-lovens § 17. På tilsvarende måde udfører også Datatilsynet sine
funktioner i fuld uafhængighed, jf. databeskyttelseslovens § 27, stk. 1, 2.
pkt. Det bemærkes endvidere, at enheden, der vil sekretariatsbetjene
Tilsynet med Efterretningstjenesterne i alle forhold relateret til udøvelse af
den tilsynsmæssige virksomhed, vil referere direkte til tilsynet og således
ikke til direktøren for Datatilsynet eller andre.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
3.1.6. Tilsynet med Efterretningstjenesternes offentliggørelse af
oplysninger vedrørende tilsynets virksomhed
3.1.6.1. Gældende ret
Det fremgår af PET-lovens § 22, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne
afgiver en årlig redegørelse om dets virksomhed til justitsministeren, og at
redegørelsen offentliggøres.
54
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
I bemærkningerne til PET-lovens § 22, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg
A, L 161 som fremsat, side 77, er det anført, at redegørelsen – netop fordi
den skal være beregnet til offentliggørelse – ikke må indeholde oplysninger,
hvis offentliggørelse kan skade statens sikkerhed, forholdet til udenlandske
samarbejdspartnere,
efterretningstjenesternes
kilder,
aktuelle
efterforskninger mv. I det omfang, der i redegørelsen er omtale af
klagesager, skal de enkelte klagere ifølge bemærkningerne være
anonymiserede. Det fremgår samme sted af bemærkningerne, at inden for
disse rammer skal sigtet med tilsynets redegørelser være at give en generel
information om karakteren af det tilsyn, der udøves med PET. Bl.a. vil det
være muligt uden tilsidesættelse af tavshedspligten, i mere generelle
vendinger at redegøre for tilsynets virksomhed, herunder også i form af en
generel beskrivelse af, hvilke forhold tilsynet måtte have valgt særligt at
interessere sig for som led i sit tilsyn. Tilsynet vil også kunne medtage
oplysninger om, i hvor mange tilfælde tilsynet har fundet, at PET’s
behandling af personoplysninger ikke har været i overensstemmelse med
reglerne, herunder i hvor mange tilfælde tilsynet har pålagt PET at slette
oplysninger i henhold til § 13.
Reglerne for medlemmerne af tilsynets tavshedspligt er nærmere beskrevet
i lovforslagets pkt. 3.1.4.1.3.
Det fremgår i øvrigt af PET-lovens § 17, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne udøver sine funktioner i fuld uafhængighed. Det
følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2012-13,
tillæg A, L 161 som fremsat, side 74, at tilsynet således ikke er undergivet
tjenestebefalinger fra Justitsministeriet eller andre administrative
myndigheder med hensyn til udøvelsen af sin virksomhed.
3.1.6.2. Justitsministeriets overvejelser
Det følger af den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med
efterretningstjenesterne, at aftalepartierne er enige om, at
efterretningstjenesternes særlige karakter, herunder hvad angår fortrolighed,
gør, at der er behov for særlige overvejelser om kommunikationen
vedrørende tjenesternes forhold. Det gælder navnlig for at sikre, at der ikke
offentliggøres klassificeret information eller oplysninger, hvis
offentliggørelse vil kunne skade statens sikkerhed, forholdet til udenlandske
samarbejdspartnere, efterretningstjenesternes kilder mv. Derfor er
aftalepartierne enige om, at Tilsynet med Efterretningstjenesternes
kommunikation med offentligheden som det helt klare udgangspunkt skal
ske gennem tilsynets årlige redegørelser om sin virksomhed i relation til
PET.
55
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Det følger videre, at aftalepartierne er enige om, at hvis Tilsynet med
Efterretningstjenesterne – rent undtagelsesvist – måtte finde behov for at
kommunikere til offentligheden vedrørende sin tilsynsvirksomhed i relation
til PET, vil tilsynet skulle orientere justitsministeren og Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne herom i tilstrækkelig tid til, at udvalget
har mulighed for at indkalde til og drøfte spørgsmålet på et møde, inden
tilsynet kommunikerer. Det forudsættes, at justitsministeren og som
udgangspunkt tillige chefen for PET deltager i mødet med henblik på at
kunne være en del af denne dialog.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at de årlige redegørelser, som tilsynet
afgiver vedrørende PET og FE, efter de gældende regler forelægges for
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne forud for offentliggørelsen,
og at der ikke i PET-loven herudover er taget nærmere stilling til rammerne
for tilsynets eventuelle kommunikation med offentligheden om sin
tilsynsvirksomhed.
3.1.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Tilsynet med Efterretningstjenesternes kommunikation med
offentligheden som det helt klare udgangspunkt alene sker gennem tilsynets
årsredegørelser vedrørende PET.
I det tilfælde, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne herudover rent
undtagelsesvist måtte finde behov for at offentliggøre oplysninger om
tilsynets virksomhed vedrørende PET foreslås det, at tilsynet vil være
forpligtet til at orientere justitsministeren og Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne herom i rimelig tid til, at udvalget har mulighed for
at indkalde til og drøfte spørgsmålet på et møde i udvalget, inden
offentliggørelsen.
Med et sådant møde vil Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne have
mulighed for at indgå i en dialog med tilsynet om offentliggørelsen,
herunder offentliggørelsens indhold. Det forudsættes, at både udvalget og
justitsministeren og som udgangspunkt tillige chefen for PET deltager i et
sådant møde med henblik på at kunne være en del af denne dialog, såfremt
der er tale om en offentliggørelse, der relaterer sig til PET. Formålet hermed
vil være dels at sikre, at udvalget og ministeren har det fornødne kendskab
til baggrunden for offentliggørelsen – som ikke kan indeholde klassificerede
informationer og andre sensitive oplysninger, og således vil være overordnet
formuleret – dels at sikre, at der vil være en fælles forståelse for de
eventuelle risici af sikkerhedsmæssig eller anden art, der kan være forbundet
med den pågældende offentliggørelse.
56
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Den foreslåede ordning vil i øvrigt ikke være til hinder for, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne i forbindelse med eventuelle overvejelser om at
offentliggøre oplysninger om tilsynets organisatoriske og administrative
forhold, eller om tilsynets overordnede virksomhed i øvrigt, på et tidligere
tidspunkt vil kunne vælge at inddrage Justitsministeriet, hvis der
eksempelvis måtte være anledning til tvivl om, hvorvidt offentliggørelse af
bestemte oplysninger vil kunne skade statens sikkerhed, forholdet til
udenlandske samarbejdspartnere, efterretningstjenesternes kilder, aktuelle
efterforskninger mv.
Det bemærkes, at den foreslåede ordning alene vedrører Tilsynet med
Efterretningstjenesternes offentliggørelse af oplysninger, når denne
relaterer sig til den konkrete tilsynsvirksomhed, dvs. tilsynets konkrete
kontroller og undersøgelser mv. Den foreslåede ordning er således ikke til
hinder for, at tilsynet kommunikerer med offentligheden f.eks. i forbindelse
med oplysning om tilsynets overordnede virksomhed.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.
3.1.7. Etablering af ekstern whistleblowerordning for PET i
Tilsynet med Efterretningstjenesterne
3.1.7.1. Gældende ret
Forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (whistleblowerloven) blev
vedtaget af Folketinget den 24. juni 2021 og trådte i kraft den 17. december
2021 som lov nr. 1436 af 29. juni 2021.
Whistleblowerloven har bl.a. til formål at gennemføre Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af
personer,
der
indberetter
overtrædelser
af
EU-retten
(whistleblowerdirektivet), i dansk ret. Formålet med direktivet er at styrke
håndhævelsen af EU-retten og EU’s politikker inden for specifikke områder
ved at fastsætte fælles minimumsstandarder, der sikrer et højt
beskyttelsesniveau for personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten
(whistleblowere).
Det fremgår af whistleblowerlovens § 1, stk. 1, at loven finder anvendelse
på 1) indberetninger, som vedrører overtrædelser af EU-retten, og som er
omfattet af anvendelsesområdet for whistleblowerdirektivet, og 2)
indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øvrige
alvorlige forhold. Det fremgår af whistleblowerlovens § 1, stk. 3, at loven
ikke finder anvendelse på en række oplysninger, herunder klassificerede
oplysninger, der er omfattet af sikkerhedscirkulæret, og som samtidig er
57
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
fortrolige, jf. straffelovens § 152, stk. 3. Undtagelsen følger af
whistleblowerdirektivets artikel 3, stk. 3, litra a, hvorefter direktivet ikke
berører anvendelsen af EU-retten eller national ret vedrørende beskyttelse
af klassificerede informationer.
Whistleblowerdirektivet forpligter i artikel 11 medlemsstaterne til at
etablere en eller flere eksterne whistleblowerordninger (eksterne kanaler) til
modtagelse og behandling af oplysninger om overtrædelser. I
whistleblowerlovens § 17, stk. 1, er der etableret én ekstern
whistleblowerordning, jf. dog nedenfor for så vidt angår
efterretningstjenesterne, og denne er placeret i Datatilsynet, som er den
centrale uafhængige myndighed, der fører tilsyn både over for private
virksomheder og offentlige myndigheder med, at reglerne om
databeskyttelse bliver overholdt. Om placeringen af den eksterne
whistleblowerordning hos Datatilsynet fremgår det af bemærkningerne til §
17, stk. 1, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 213 som fremsat, side
20, at Justitsministeriet lægger vægt på, at Datatilsynet er en velkendt
myndighed i både den offentlige og private sektor, og at Datatilsynets
nuværende kompetencer og beføjelser udgør et godt udgangspunkt for
etableringen af en velfungerende ekstern whistleblowerordning, som af
potentielle whistleblowere vil kunne opfattes som et trygt sted at henvende
sig til.
Det fremgår af whistleblowerlovens § 17, stk. 2, at Justitsministeriet
etablerer en uafhængig og selvstændig ekstern whistleblowerordning til
modtagelse og behandling af oplysninger om overtrædelser, jf. lovens § 1,
stk. 1, i PET. Det fremgår tilsvarende af § 17, stk. 3, at Forsvarsministeriet
etablerer en uafhængig og selvstændig ekstern whistleblowerordning til
modtagelse og behandling af oplysninger om overtrædelser, jf. lovens § 1,
stk. 1, i FE.
Det fremgår af bemærkningerne til § 17, stk. 2, jf. Folketingstidende 2020-
21, tillæg A, L 213 som fremsat, side 21, at det forudsættes, at den eksterne
whistleblowerordning for PET etableres i Justitsministeriets departement.
Det forudsættes tilsvarende, at der for FE etableres en ekstern
whistleblowerordning
i
Forsvarsministeriets
departement,
jf.
bemærkningerne til whistleblowerlovens § 17, stk. 3, jf. Folketingstidende
2020-21, tillæg A, L 213 som fremsat, side 49.
Det fremgår endvidere samme sted af bemærkningerne, at det er
vurderingen, at der for efterretningstjenesterne gør sig særlige forhold
gældende, der tilsiger, at der bør etableres særskilte eksterne
58
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
whistleblowerordninger for dem. I den forbindelse lægges der ifølge
bemærkningerne vægt på det særlige hensyn til fortrolighed, der knytter sig
til efterretningstjenesternes virksomhed, og i forlængelse heraf, at det ikke
vil kunne udelukkes, at klassificerede oplysninger, som ikke er omfattet af
lovens anvendelsesområde, ved en fejl indgår i en indberetning. Desuden
lægges der ifølge bemærkningerne vægt på, at det særlige hensyn til
fortrolighed ikke er begrænset til klassificerede oplysninger, men også andre
oplysninger, herunder oplysninger om personalemæssige forhold,
efterretningstjenesternes vidensniveau mv., som kan have betydning for
efterretningstjenesternes virksomhed, og som derfor bør hemmeligholdes
for at varetage væsentlige hensyn til statens sikkerhed og rigets forsvar.
Derudover fremgår det af bemærkningerne samme sted, at der ved
placeringen af de eksterne whistleblowerordninger for PET og FE i
henholdsvis Justitsministeriet og Forsvarsministeriet lægges vægt på, at de
respektive ministerier har den nødvendige løbende indsigt i
efterretningstjenesternes virksomhed til at varetage ordningen, herunder
forudsætningerne for at identificere mulige klassificerede oplysninger, der
potentielt vil kunne indgå i en indberetning, og iværksætte forholdsregler til
at sikre fortroligheden herom.
Af bemærkningerne til whistleblowerloven, jf. Folketingstidende 2020-21,
tillæg A, L 213 som fremsat, side 21, følger det, at der med lovforslaget i
lyset af, at whistleblowerdirektivet skulle være implementeret i dansk ret
senest den 17. december 2021, var lagt op til, at de eksterne
whistleblowerordninger for PET og FE på daværende tidspunkt placeres i
henholdsvis Justitsministeriets og Forsvarsministeriets departement. Det
fremgår endvidere af bemærkningerne, at det senere vil skulle overvejes, om
der er behov for tilpasninger i forhold til den med lovforslaget foreslåede
ordning, herunder for så vidt angår den foreslåede placering af ordningerne.
Whistleblowerloven indeholder desuden i §§ 18-21 regler om kravene til
eksterne whistleblowerordninger, procedurerne for ekstern indberetning og
opfølgning samt sagsafslutning i eksterne whistleblowerordninger. Det
omfatter bl.a. regler om, i hvilken form der skal kunne indberettes,
whistleblowerenhedens opgaver og procedurer for behandling af
indberetninger, fortrolighed samt afvisning og afslutning af behandling af
indberetninger. Derudover indeholder whistleblowerloven i §§ 22-27
sagsbehandlingsregler for interne og eksterne whistleblowerordninger. Det
omfatter bl.a. regler om registrering af indberetninger, tavshedspligt og
videregivelse af oplysninger.
59
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Det bemærkes, at der internt i PET er etableret en whistleblowerordning, der
kan håndtere klassificerede informationer, men at dette ikke følger af en EU-
retlig forpligtelse efter whistleblowerdirektivet.
3.1.7.2. Justitsministeriets overvejelser
Ifølge den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med
efterretningstjenesterne er aftalepartierne enige om, at den eksterne
whistleblowerordning for PET, der efter whistleblowerloven er placeret i
Justitsministeriets departement, i stedet skal placeres i Tilsynet med
Efterretningstjenesterne. Whistleblowerloven finder ikke anvendelse på en
række oplysninger, herunder klassificerede oplysninger, der er omfattet af
sikkerhedscirkulæret og samtidig er fortrolige, jf. straffelovens § 152, stk.
3. Sådanne oplysninger er dermed ikke omfattet af den eksterne
whistleblowerordning, men det kan ikke udelukkes, at klassificerede
oplysninger, som ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde, kan indgå
i en indberetning.
Ved at placere den eksterne whistleblowerordning for PET i Tilsynet med
Efterretningstjenesterne sikres det ifølge aftalen, at whistleblowerordningen
er placeret hos en uafhængig myndighed, der dels har en løbende indsigt i
efterretningstjenesternes virksomhed, dels har værktøjerne til på en relevant
måde at følge op på henvendelser, når der måtte være anledning til det.
Tilsynet vil herunder også have forudsætningerne for at identificere mulige
klassificerede oplysninger, der potentielt vil kunne indgå i en indberetning,
og iværksætte forholdsregler til at sikre fortroligheden herom. Tilsvarende
gælder der særlige hensyn til fortrolighed om andre oplysninger, herunder
oplysninger om personalemæssige forhold, efterretningstjenesternes
vidensniveau mv., som kan have betydning for tjenesternes virksomhed. Det
forudsættes, at det af hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for
PET’s virksomhed, vil være en yderst snæver kreds, som vil skulle behandle
indberetningerne ud fra et
»need to know«-princip,
og at tilsynet ved
håndteringen af indberetninger er opmærksom på, at indberetninger, hvori
der ikke i sig selv indgår klassificerede oplysninger, sammenstykket med
andre oplysninger kan bidrage til at tegne et billede af
efterretningstjenesternes vidensniveau, kapaciteter mv.
Det følger endvidere af aftalen, at selvom den eksterne
whistleblowerordning for PET efter whistleblowerloven som udgangspunkt
ikke omfatter klassificerede oplysninger, er aftalepartierne enige om, at det
skal være muligt for Tilsynet med Efterretningstjenesterne – uden for
rammerne af ordningen i whistleblowerloven – i fysisk form at kunne
modtage og behandle klassificerede informationer som led i henvendelser
60
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
fra whistleblowere vedrørende PET. Tilsynet forudsættes så vidt muligt at
etablere en ramme, der sikrer muligheden for at aflevere klassificerede
informationer fysisk til tilsynet på en fuldt ud forsvarlig sikkerhedsmæssig
måde.
Justitsministeriet bemærker i tilknytning hertil, at Institut for
Menneskerettigheder, Justitia og Tilsynet med Efterretningstjenesterne i
Justitsministeriets evaluering af PET-loven fra juni 2022 anbefalede, at der
etableres en ekstern whistleblowerordning for PET, som ifølge Institut for
Menneskerettigheder og Justitia med fordel vil kunne placeres i Tilsynet
med Efterretningstjenesterne. Tilsynet med Efterretningstjenesterne
bemærkede også, at PET-loven ikke indeholder bestemmelser om den
situation, hvor en nuværende eller tidligere medarbejder hos PET kontakter
tilsynet uden om tjenestens ledelse og juridiske afdeling med henblik på at
oplyse tilsynet om potentielle lovovertrædelser i tjenesten.
Med lovforslagets pkt. 3.1.5 lægges der op til, at sekretariatsbetjeningen af
Tilsynet med Efterretningstjenesterne organisatorisk og administrativt
fremover forankres i Datatilsynet. Det bemærkes i den forbindelse, at
Datatilsynet allerede i dag driver den generelle eksterne
whistleblowerordning i henhold til whistleblowerloven (»Den Nationale
Whistleblowerordning«), der dog ikke omfatter de eksterne
whistleblowerordninger for henholdsvis PET og FE. Denne omstændighed
taler efter Justitsministeriets opfattelse også for at placere den eksterne
whistleblowerordning for PET i Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
Derudover er det Justitsministeriets opfattelse, at Tilsynet med
Efterretningstjenesternes kompetencer og beføjelser udgør et godt
udgangspunkt for etableringen af en velfungerende ekstern
whistleblowerordning, som af potentielle whistleblowere i tilknytning til
PET vil kunne opfattes som et trygt sted at henvende sig til. En placering i
Tilsynet med Efterretningstjenesterne giver også mulighed for, at tilsynet
relativt hurtigt – inden for reglerne i whistleblowerloven – vil kunne
tilvejebringe oplysninger, som kan medvirke til at give tilsynet et mere
samlet billede af den situation, som de indberettede oplysninger udgår af,
hvilket indberetningen, fordi tjenesten i øvrigt arbejder ud fra et snævert
»need to know«-princip,
som klart udgangspunkt ikke vil kunne forventes i
sig selv at kunne give. Tilsynet er således ikke henvist til i en længere
periode at arbejde ud fra de løsrevne, enkeltstående oplysninger, der fremgår
af indberetningen.
61
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
3.1.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den eksterne whistleblowerordning til modtagelse og
behandling af oplysninger om overtrædelser i PET placeres i Tilsynet med
Efterretningstjenesterne. Det vil betyde, at ordningen flyttes fra
Justitsministeriets departement.
Den eksterne whistleblowerordning for PET i Tilsynet med
Efterretningstjenesterne forudsættes ikke at skulle placeres i tilknytning til
den enhed i Datatilsynet, der beskæftiger sig med den generelle eksterne
whistleblowerordning. Derimod vil den eksterne ordning for PET skulle
placeres, således at den sekretariatsbetjenes af den snævre kreds af personer
i Datatilsynet, der vil være beskæftiget med sekretariatsbetjening af Tilsynet
med Efterretningstjenesterne. Selv om den eksterne whistleblowerordning
for PET således ikke vil være organisatorisk forankret i »Den Nationale
Whistleblowerordning«
betyder
placeringen
alligevel,
at
sekretariatsenheden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne også på dette
punkt vil komme til at indgå i et stærkt fagligt miljø, hvor der vil være
mulighed for faglig sparring under iagttagelse af reglerne om tavshedspligt.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil i forhold til den eksterne
whistleblowerordning for PET være undergivet reglerne i
whistleblowerloven, herunder afgrænsningen i loven af, hvilke
overtrædelser der er omfattet, og som tilsynet dermed kan tage under
behandling, og lovens regler om behandling af indberetninger.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil skulle udpege medarbejdere, der
er ansvarlige for at administrere den eksterne whistleblowerordning. Der
stilles ikke krav om, at de pågældende medarbejdere ikke varetager andre
opgaver eller funktioner i Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Ordningen
vil skulle udformes på en måde, der sikrer, at indberetninger holdes adskilt
fra Tilsynet med Efterretningstjenesternes øvrige opgaver og funktioner og
således at uvedkommende, herunder uautoriserede medarbejdere, ikke får
adgang til oplysninger om indberetningerne, det vil sige både oplysninger
om selve den indberettede overtrædelse, identiteten på whistlebloweren, den
berørte person og enhver tredjepart, som er nævnt i indberetningen.
Det forudsættes, at det af hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende
for PET’s virksomhed, vil være en yderst snæver kreds, som vil skulle
behandle indberetningerne ud fra et
»need to know«-princip.
Samtidig forudsættes det, at tilsynet ved håndteringen af indberetninger er
opmærksom på, at indberetninger, hvori der ikke i sig selv indgår
62
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
klassificerede informationer eller andre sensitive oplysninger,
sammenkædet med andre oplysninger kan bidrage til at tegne et billede af
efterretningstjenesternes vidensniveau, kapaciteter mv. Det bemærkes i den
forbindelse, at efterretningsarbejde ofte har karakter af »at lægge et
puslespil«, hvor enkeltoplysninger ikke nødvendigvis har et belastende
indhold, men hvor oplysningen, når den sammenkædes med andre
oplysninger, kan have afgørende betydning for PET’s arbejde.
Den eksterne whistleblowerordning for PET skal muliggøre skriftlige og
mundtlige indberetninger samt på whistleblowerens anmodning
indberetning via et fysisk møde inden for en rimelig frist med én eller flere
personer tilknyttet whistleblowerenheden.
Ordningen vil indebære, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne som
ekstern whistleblowerordning for PET vil skulle foretage en indledende
vurdering af indkomne indberetninger med henblik på at fastslå, om en
indberetning er indberettet af en person, der er berettiget til at indgive
indberetning til ordningen, og om indberetningen er omfattet af
whistleblowerlovens anvendelsesområde. Hvordan den enkelte henvendelse
skal håndteres, beror på indberetningens indhold og karakter.
Den eksterne whistleblowerordning efter whistleblowerloven finder ikke
anvendelse på klassificerede oplysninger, der er omfattet af
sikkerhedscirkulæret og samtidig er fortrolige, jf. straffelovens § 152, stk.
3. Det forudsættes derfor, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne – uden
for rammerne af ordningen i whistleblowerloven – vil kunne modtage og
behandle klassificerede informationer som led i indberetninger fra
whistleblowere vedrørende PET. Det vil f.eks. kunne knytte sig til
indberetninger fra nuværende eller tidligere ansatte i PET eller
samarbejdspartnere til PET om alvorlige lovovertrædelser og øvrige
alvorlige forhold.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne forudsættes så vidt muligt at etablere
en ramme, der sikrer muligheden for at aflevere klassificerede oplysninger
fysisk til tilsynet på en fuldt ud sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Det bør
ikke være et krav, at en person, der eventuelt måtte rette henvendelse til
tilsynet, vil skulle identificere sig selv, og ordningen bør understøtte størst
mulig anonymitet.
I den forbindelse forudsættes det, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne
vil skulle sikre, at ordningen tilrettelægges på en fuldt ud sikkerhedsmæssig
forsvarlig måde, herunder iagttage de fornødne sikkerhedsmæssige
63
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
foranstaltninger til at modtage, opbevare og håndtere de klassificerede
informationer på betryggende vis. Etablering af en praktisk ramme herfor
vil skulle ske i dialog med PET, der vil kunne rådgive om, hvilke
sikkerhedsmæssige foranstaltninger som skal iagttages.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
3.2. Styrkelse af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne
3.2.1. Tilsynets adgang til at deltage på møder i Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne samt udveksling af
oplysninger
3.2.1.1. Gældende ret
Forslag til lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets
efterretningstjenester (UET-loven) blev vedtaget den 28. juni 1988 og trådte
i kraft den 1. august 1988 som lov nr. 378 af 6. juli 1988. Loven er senere
ændret ved lov nr. 632 af 12. juni 2013. Med loven blev der etableret et
udvalg – Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne – bestående af fem
folketingsmedlemmer, der har til formål at have indseende med PET og FE,
jf. UET-lovens § 1, stk. 1 og 2.
Ifølge UET-lovens § 2, stk. 2, er regeringen forpligtet til at holde udvalget
orienteret om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter
eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for
efterretningstjenesternes virksomhed.
Forholdet mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne er nærmere beskrevet i UET-lovens § 2
a. Det fremgår heraf, at udpegning af medlemmerne af tilsynet, jf. PET-
lovens § 16, med undtagelse af formanden, sker efter drøftelse med
udvalget, jf. UET-lovens § 2 a, stk. 1. Af bestemmelsens stk. 2, fremgår det,
at regeringen forud for offentliggørelsen af de årlige redegørelser, som
Tilsynet med Efterretningstjenesterne afgiver om sin virksomhed, jf. PET-
lovens § 22 og FE-lovens § 19, skal forelægge disse for udvalget.
Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2012-13,
tillæg A, L 162 som fremsat, side 8, indebærer UET-lovens § 2 a, stk. 2, at
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne skal have forelagt
redegørelserne, før de offentliggøres, og at redegørelserne således sendes til
udvalget forud for deres offentliggørelse.
Endelig fremgår det af UET-lovens § 2 a, stk. 3, at regeringen skal
underrette Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, hvis regeringen
beslutter sig for ikke at følge en henstilling fra Tilsynet med
64
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Efterretningstjenesterne. Det uddybes i bemærkningerne til bestemmelsen,
jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 162 som fremsat, side 8, at
regeringen er forpligtet til at underrette Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne, hvis der – helt ekstraordinært – måtte opstå en
situation, hvor regeringen også beslutter sig for ikke at følge en henstilling
fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Det forudsættes samme sted i
bemærkningerne, at regeringen i forbindelse med underretningen af
udvalget afgiver en begrundet redegørelse for sine synspunkter.
Herudover indeholder UET-loven eller lovgivningen i øvrigt ikke
bestemmelser om forholdet mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne
og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, herunder om muligheden
for at tilsynet kan deltage i møder i udvalget.
3.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Det følger af den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med
efterretningstjenesterne, at aftalepartierne er enige om, at det er vigtigt, at
der er et tættere samspil mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne og
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. På den baggrund er
aftalepartierne enige om, at tilsynet foruden at oversende de årlige
redegørelser, som tilsynet afgiver om sin virksomhed vedrørende PET og
FE til justitsministeren og forsvarsministeren samt udvalget, også skal
forelægge redegørelserne mundtligt for Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne. Dette vil bl.a. give udvalget mulighed for at stille
tilsynet uddybende spørgsmål til de elementer, der indgår i redegørelserne.
Herudover er aftalepartierne enige om, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne i særlige tilfælde skal kunne deltage i konkrete
møder i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, hvis udvalget
anmoder herom, og tilsynets mødedeltagelse knytter sig til forhold, der
falder inden for tilsynets kompetenceområde. Selv om tilsynets deltagelse
sker efter anmodning, lægges der op til, at tilsynet som udgangspunkt
deltager i et møde hos udvalget med ca. halvårlige intervaller. Møde mellem
tilsynet og udvalget vil eventuelt kunne ske på baggrund af et ønske herom
fra tilsynet, idet det dog fortsat er udvalget, der tilrettelægger sit arbejde.
Det forudsættes, at justitsministeren og forsvarsministeren får mulighed for
at deltage i møder i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, hvor
tilsynet deltager.
Som følge af tilsynets mulighed for fremover i særlige tilfælde at kunne
deltage i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes møder er
aftalepartierne enige om, at tilsynet og udvalget skal kunne udveksle
65
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
oplysninger, herunder klassificerede informationer, i det omfang dette må
anses for nødvendigt for drøftelsen.
Justitsministeriet bemærker, at Justitia i sit bidrag til ministeriets evaluering
af PET-loven fra juni 2022 har anbefalet, at tilsynet i forbindelse med
offentliggørelsen af den årlige redegørelse om tilsynets virksomhed skal
orientere Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne om kontrollen med
PET i det forgangne år, herunder om forhold, der ikke måtte være medtaget
i den offentliggjorte redegørelse. Det bemærkes herudover, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne i sit bidrag til evalueringen af PET-loven har peget
på, at der efter de gældende regler i PET-loven, FE-loven og UET-loven
ikke er adgang for tilsynet til at drøfte klassificerede forhold med Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne. Tilsynet har på den baggrund
anbefalet, at der indføres en sådan adgang i lovgivningen.
En adgang for Tilsynet med Efterretningstjenesterne til i særlige tilfælde at
kunne deltage i møder i regi af Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne skal i øvrigt ses i sammenhæng med, at der med
lovforslagets pkt. 3.2.2., er lagt op til, at udvalget vil have mulighed for i
ekstraordinære situationer at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne
om at undersøge konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv.
3.2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne forud for
offentliggørelsen af de årlige redegørelser, som tilsynet afgiver om sin
virksomhed, jf. PET-lovens § 22 og FE-lovens § 19, mundtligt skal
forelægge disse for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Den foreslåede ordning vil indebære, at det i stedet for regeringen vil være
Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der forelægger udvalget de årlige
redegørelser, forud for at de offentliggøres, og at redegørelsen forelægges
mundtligt.
Det forudsættes i den forbindelse, at redegørelserne sendes til Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne og regeringen, og at tilsynet i
tilknytning hertil mundtligt forelægger redegørelserne forud for deres
offentliggørelse på et møde i udvalget. Redegørelserne vil således kunne
danne grundlag for drøftelser mellem udvalget og tilsynet.
Det foreslås i tillæg hertil at etablere en ordning, hvorefter Tilsynet med
Efterretningstjenesterne i særlige tilfælde kan deltage i møder, herunder dele
af møder, i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Tilsynet vil kunne
deltage i møder på baggrund af en specifik anmodning fra udvalget.
66
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Tilsynets mødedeltagelse skal knytte sig til forhold, der konkret relaterer sig
til tilsynets virksomhed. Tilsynets deltagelse i et møde vil eventuelt kunne
ske på baggrund af et ønske herom fra tilsynet, idet det dog fortsat er
udvalget, der tilrettelægger sit arbejde.
Med den foreslåede ordning vil Tilsynet med Efterretningstjenesterne
således kunne drøfte forhold, der falder inden for tilsynets
kompetenceområde, med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Der lægges med den foreslåede ændring ikke op til, at tilsynet på hverken
fast eller mere hyppig basis skal deltage i Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesternes møder, men at tilsynets deltagelse er forbeholdt
særlige tilfælde, hvorved forstås, at der efter udvalgets opfattelse er en
konkret anledning til, at tilsynets deltagelse vurderes at være relevant. Det
vil dog kunne være naturligt, at tilsynet deltager i et møde hos udvalget med
ca. halvårlige intervaller.
Det forudsættes, at justitsministeren og forsvarsministeren får mulighed for
at deltage i møder i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, hvor
Tilsynet med Efterretningstjenesterne deltager.
Endelig foreslås det, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne skal kunne udveksle oplysninger,
herunder klassificerede informationer, i det omfang dette må anses for
nødvendigt for drøftelsen.
Den foreslåede ordning har ikke til formål at ændre på det forhold, at det vil
være regeringen, der forestår orienteringer af Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne
om
væsentlige
omstændigheder
af
sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål,
som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7 og 8, og bemærkningerne hertil.
3.2.2. Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes mulighed
for at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om
undersøgelse
af
konkrete
sager,
sagsforløb,
problemstillinger mv.
3.2.2.1. Gældende ret
Som nævnt i lovforslagets pkt. 3.2.1.1 er forholdet mellem Tilsynet med
Efterretningstjenesterne og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne
nærmere reguleret i UET-lovens § 2 a. Det fremgår af bestemmelsens stk.
1, at udpegning af medlemmerne af tilsynet, jf. PET-lovens § 16, med
67
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
undtagelse af formanden, sker efter drøftelse med udvalget. Det fremgår af
bestemmelsens stk. 2, at regeringen forud for offentliggørelsen af de årlige
redegørelser, som tilsynet afgiver om sin virksomhed vedrørende PET og
FE, skal forelægge disse for udvalget. Endelig fremgår det af stk. 3, at
regeringen skal underrette udvalget, hvis regeringen beslutter sig for ikke at
følge en henstilling fra tilsynet.
I praksis holder regeringen herudover generelt Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne
orienteret
om
Tilsynet
med
Efterretningstjenesternes virksomhed, herunder om henvendelser af
væsentlig karakter fra tilsynet til regeringen og efterretningstjenesterne.
Herudover indeholder lovgivningen ikke bestemmelser om forholdet
mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne, og udvalget har således efter de gældende regler
ikke mulighed for at anmode tilsynet om at undersøge konkrete sager eller
sagsforløb, problemstillinger mv.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne har i dag efter PET-lovens § 18, 1.
pkt., til opgave at føre tilsyn med PET’s overholdelse af reglerne i PET-
lovens §§ 3, 4, 6 a-11 og regler udstedt i medfør heraf. Tilsynet varetager
endvidere de opgaver, der er nævnt i PET-lovens § 13, jf. § 18, 2. pkt.
I forhold til FE har Tilsynet med Efterretningstjenesterne til opgave at føre
tilsyn med tjenestens overholdelse af reglerne i FE-lovens §§ 3-8 og regler
udstedt heraf vedrørende behandling af oplysninger om i Danmark
hjemmehørende fysiske og juridiske personer, jf. FE-lovens § 15.
3.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Det fremgår af den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med
efterretningstjenesterne, at aftalepartierne er enige om, at Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne i ekstraordinære situationer skal kunne
beslutte at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge
konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv.
Det fremgår videre af aftalen, at ordningen eksempelvis er tiltænkt sager,
der har principiel eller på anden måde vidtrækkende betydning for den
generelle tillid i befolkningen til efterretningstjenesterne, f.eks. sager der har
været genstand for en særlig debat i offentligheden. Det kan også ske som
opfølgning på væsentlige problemstillinger, som Tilsynet med
Efterretningstjenesterne måtte have peget på i de årlige redegørelser
vedrørende PET og FE. Endvidere fremgår, at beslutning om at anmode
68
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
tilsynet om at foretage sådanne undersøgelser træffes ved almindeligt flertal,
idet formandens stemme er udslagsgivende ved stemmelighed.
Det er i aftalen forudsat af aftalepartierne, at der generelt vil skulle udvises
tilbageholdenhed med anvendelsen af ordningen, så den alene anvendes,
hvor Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne så vidt muligt på forhånd
har søgt at få sagen oplyst gennem en orientering fra regeringen, men
udvalget alligevel finder grundlag for at anmode tilsynet om at igangsætte
en undersøgelse af sagen. Det bemærkes, at det som udgangspunkt bør være
tilsynet, der har den løbende indsigt mv., som beslutter, hvordan tilsynets
ressourcer bedst anvendes, og dermed hvor tilsynsaktiviteterne rettes hen.
Det følger af aftalen, at dette bl.a. vil gøre det muligt for Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne at anmode Tilsynet med
Efterretningstjenesterne om at undersøge, om efterretningstjenesternes
eventuelle ageren i den såkaldte Samsam-sag ligger inden for de retlige
rammer og retningslinjer, der på daværende tidspunkt var gældende for
efterretningstjenesterne. Tilsynet vil i den forbindelse kunne benytte sig af
de redskaber, der indføres med aftalen, og aftalepartierne har noteret sig, at
PET i den forbindelse vil lade relevante medarbejdere mundtligt redegøre
for faktiske forhold af betydning for sagen.
Endelig følger det, at aftalepartierne har noteret sig, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne selv disponerer over sine ressourcer, hvilket
indebærer, at det vil være op til tilsynet at tage stilling til den enkelte
undersøgelses nærmere tilrettelæggelse, herunder dens omfang og hvem det
eventuelt vil være relevant at anmode om mundtlige redegørelser i
forbindelse hermed. Endvidere har aftalepartierne noteret sig, at tilsynets
undersøgelse af konkrete forhold efter anmodning fra Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne bør ske under hensyn til de særlige forhold, der gør
sig gældende for tjenesternes efterretningsvirksomhed, herunder at der ikke
– i en periode – vil kunne igangsættes undersøgelser af verserende sager,
hvis f.eks. særlige operative hensyn eller hensyn til sagen i øvrigt tilsiger
det. Samtidig skal tilsynets undersøgelser af konkrete forhold hos
efterretningstjenesterne tilrettelægges på en sådan måde, at de er til mindst
mulig ulempe, sådan at tjenesterne kan varetage deres opgaver så effektivt
som muligt af hensyn til Danmarks sikkerhed.
3.2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres en ordning, hvorefter Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne i ekstraordinære situationer vil kunne beslutte at
69
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete
sager, sagsforløb, problemstillinger mv.
Den forslåede ordning er tiltænkt ekstraordinære situationer. Det kan være i
forbindelse med sager, der har principiel eller på anden måde mere
vidtrækkende betydning for den generelle tillid i befolkningen til
efterretningstjenesterne, f.eks. sager der har været genstand for en særlig
debat i offentligheden. Det kan også ske som opfølgning på væsentlige
problemstillinger i forhold til efterretningstjenesternes virksomhed, som
Tilsynet med Efterretningstjenesterne måtte have peget på i tilsynets årlige
redegørelser for sin virksomhed vedrørende henholdsvis PET og FE.
Formålet med den foreslåede ordning vil være at sikre, at Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne kan få yderligere værktøjer til at få
indseende med efterretningstjenesternes virksomhed, jf. herved også UET-
lovens § 1, stk. 1.
Det forudsættes samtidig, at det helt klare udgangspunkt vil være, at det
fortsat er regeringen, der orienterer udvalget om efterretningstjenesternes
virksomhed og om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig
karakter eller udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for
efterretningstjenesternes virksomhed. Det forudsættes derfor, at der generelt
vil blive udvist tilbageholdenhed med anvendelsen af ordningen, således at
den alene anvendes i de tilfælde, hvor Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne så vidt muligt på forhånd har søgt at få sagen oplyst
gennem en orientering fra regeringen, men udvalget alligevel finder
grundlag for at anmode tilsynet om at iværksætte en undersøgelse af sagen.
Det bemærkes i den forbindelse, at det som udgangspunkt bør være Tilsynet
med Efterretningstjenesterne, der har den løbende indsigt mv., som
beslutter, hvordan tilsynets ressourcer bedst anvendes og dermed hvor
tilsynsaktiviteterne rettes hen.
Det er en betingelse for, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne
kan anmode tilsynet om at iværksætte en undersøgelse, at genstanden for
undersøgelsen (f.eks. den konkrete sag) ligger inden for tilsynets
kompetenceområde.
Dette indebærer bl.a., at tilsynet ikke vil kunne undersøge, om eksempelvis
efterretningstjenesterne har handlet hensigtsmæssigt i forbindelse med deres
efterretningsfaglige skøn, men at undersøgelsen skal være knyttet op på en
efterfølgende legalitetskontrol. Tilsynet vil desuden ikke kunne undersøge,
om eksempelvis indholdet af en kendelse fra domstolene efter tilsynets
70
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
opfattelse er korrekt, da tilsynet skal tilrettelægge sit tilsyn således, at det
ikke i realiteten bliver kontrol- eller tilsynsorgan for forhold, der er henlagt
til domstolene. På samme måde vil tilsynet ikke kunne undersøge forhold,
der er relateret til administrative forhold, f.eks. efterretningstjenesternes
regnskab og budget.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil af samme grund desuden ikke som
led i en undersøgelse kunne vurdere, om der af enkelte ansatte i
efterretningstjenesterne måtte være begået fejl eller forsømmelser, som kan
give anledning til, at der søges et ansvar gjort gældende over for de
pågældende, eller at der i øvrigt udtales kritik af den pågældende. Tilsynets
opgave er således alene at vurdere efterretningstjenesternes virksomhed og
ikke de enkelte ansatte.
I det omfang, genstanden for undersøgelsen ligger inden for tilsynets
kompetenceområde, vil Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne som
udgangspunkt kunne anmode tilsynet om at foretage undersøgelse af sager,
sagsforløb, problemstillinger mv., der knytter sig til forhold, der har fundet
sted før lovforslagets ikrafttrædelse. Det bemærkes dog, at det falder uden
for tilsynets kompetence at foretage undersøgelser af sager mv., som ikke
har en vis forbindelse til en aktuel politisk eller offentlig debat, eller på
anden vis knytter sig til et spørgsmål af aktuel betydning for kontrollen med
efterretningstjenesterne. Der vil således ikke kunne igangsættes
undersøgelser af forhold tilbage i tid, som må betragtes som historiske uden
nogen aktuel relevans for kontrollen med efterretningstjenesterne.
Det bemærkes, at undersøgelse af konkrete forhold efter Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesternes anmodning skal ske under hensyn til
de særlige forhold, der gør sig gældende for tjenesternes
efterretningsvirksomhed, herunder at der ikke – i en periode – vil kunne
igangsættes undersøgelser af verserende sager, hvis f.eks. særlige operative
hensyn eller hensyn til sagen i øvrigt tilsiger det. Der henvises om Tilsynet
med Efterretningstjenesternes kompetence i forhold til verserende sager til
lovforslagets pkt. 3.1.1.3.
Herudover skal tilsynets undersøgelser af konkrete forhold hos
efterretningstjenesterne generelt tilrettelægges sådan, at de er til mindst
mulig ulempe for, at efterretningstjenesterne kan varetage deres opgaver så
effektivt som muligt af hensyn til Danmarks sikkerhed.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil som hidtil udøve sine funktioner i
fuld uafhængighed, således at den nærmere prioritering af tilsynets
71
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
ressourcer mv. fortsat tilkommer tilsynet. Det forudsættes dog med den
foreslåede ordning, at tilsynet efterkommer anmodninger fra Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne om undersøgelse af sager eller
sagsforløb, problemstillinger mv. Det bemærkes, at tilsynet selv disponerer
over sine ressourcer, hvilket indebærer, at det vil være op til tilsynet at tage
stilling til undersøgelsens nærmere tilrettelæggelse, herunder dens omfang
og hvem det eventuelt vil være relevant at anmode om mundtlige
redegørelser i forbindelse hermed. Tilsynet vil også efter omstændighederne
kunne basere sine konklusioner på tidligere foretagne undersøgelser, hvis
tilsynet vurderer, at dette udgør et tilstrækkeligt grundlag.
Udgangspunktet for Tilsynet med Efterretningstjenesternes afrapportering
af undersøgelsens resultater vil være en redegørelse eller orientering, der
fremlægges for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne eksempelvis i
forbindelse med tilsynets foretræde for udvalget. Afrapporteringen vil
kunne indeholde klassificerede informationer og forudsættes således ikke
offentliggjort.
Der lægges op til, jf. lovforslagets § 2, nr. 11, og bemærkningerne hertil, at
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne – i det omfang udvalget finder
anledning til at stemme – træffer beslutning ved almindeligt flertal, og at
udvalget i øvrigt er beslutningsdygtigt, når over halvdelen af medlemmerne
er til stede. I tilfælde, hvor stemmerne står lige, vil formandens stemme dog
blive udslagsgivende.
Dette indebærer eksempelvis, at et flertal på fire medlemmer af Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne vil kunne anmode tilsynet om at
igangsætte en sådan undersøgelse, såfremt udvalget udgøres af syv
medlemmer og alle medlemmer er til stede ved den pågældende afstemning.
Står stemmerne lige, fordi udvalget f.eks. måtte bestå af et lige antal
medlemmer, vil formandens stemme blive udslagsgivende.
Den foreslåede ordning skal ses i sammenhæng med den foreslåede ordning
i lovforslagets pkt. 3.2.1, om adgang for Tilsynet med
Efterretningstjenesterne til at deltage på møder i Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne, og hvor der endvidere lægges op til, at tilsynet og
udvalget skal kunne udveksle oplysninger, herunder klassificerede
informationer, hvis det må anses for nødvendigt for drøftelsen mellem
tilsynet og udvalget.
Det bemærkes, at rammerne for den foreslåede ordning vil være begrænset
af, om genstanden for undersøgelsen ligger inden for tilsynets
72
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
kompetenceområde. Dette indebærer, at Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne med den foreslåede udvidelse af tilsynets
kompetenceområde i forhold til PET’s operative opgaver, jf. lovforslagets
pkt. 3.1.1., vil kunne anmode tilsynet om at foretage undersøgelse af sager,
sagsforløb, problemstillinger mv., der knytter sig til tjenestens operative
opgaver, så længe der er tale om en efterfølgende legalitetskontrol. Derimod
vil udvalget ikke kunne anmode tilsynet om at foretage en tilsvarende
undersøgelse af PET’s administrative forhold, f.eks. tjenesternes forvaltning
af økonomiske midler, da det falder uden for definitionen af PET’s operative
opgaver.
Det bemærkes, at tilsynet ikke med lovforslaget får ændret i sit
kompetenceområde i forhold til kontrollen med FE’s virksomhed, hvilket
betyder at tilsynet fortsat fører kontrol med FE efter reglerne i FE-lovens §
15, der vedrører behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende
fysiske og juridiske personer. Det forudsættes imidlertid, at styrkelsen af
rammerne for tilsynets kontrol med PET, med de nødvendige tilpasninger
senere vil skulle omfatte tilsynet med FE, jf. lovforslagets pkt. 2.1.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 9, og bemærkningerne hertil.
3.2.3. Sammensætningen
af
Udvalget
vedrørende
Efterretningstjenesterne
3.2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af UET-lovens § 1, stk. 2, at Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne udgøres af fem folketingsmedlemmer udpeget af de
folketingspartier, som har sæde i Folketingets præsidium, og at udvalget
selv vælger sin formand.
Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 1987-88 (2. samling),
tillæg A, spalte 626 f., at regeringen stiller forslag om etablering af et særligt
udvalg bestående af fem folketingsmedlemmer, der udpeges af de partier,
som har sæde i Folketingets præsidium, med den opgave at følge
efterretningstjenesternes virksomhed. Det fremgår videre, at der herved
gives medlemmer af typisk de større politiske partier adgang til at få
indseende med efterretningstjenesternes virksomhed.
3.2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Det følger af den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med
efterretningstjenesterne, at aftalepartierne er enige om, at det er afgørende,
at efterretningstjenesternes virksomhed er genstand for indsigt fra et udvalg
bestående af medlemmer, som repræsenterer de største partier i Folketinget.
73
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Samtidig anerkender aftalepartierne, at efterretningstjenesternes effektive
varetagelse af deres opgaver forudsætter en helt særlig grad af fortrolighed,
samt at sammensætningen af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne
derfor er udtryk for en afvejning mellem på den ene side hensynet til at give
indsigt i efterretningsmæssige forhold, og på den anden side hensynet til at
sikre, at højt klassificerede oplysninger ikke deles bredere end højst
nødvendigt.
Det fremgår endvidere, at aftalepartierne er enige om, at sammensætningen
af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne bør reflektere det forhold,
at der i Folketinget i de senere år har været flere partier end tidligere. Det er
dog vigtigt at fastholde, at medlemskab af udvalget som hidtil tildeles partier
med den største vælgermæssige tilslutning. På den baggrund er
aftalepartierne enige om, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne
fremover skal udgøres af et folketingsmedlem fra hver af de partier, der ved
folketingsårets start er repræsenteret i Folketinget med mindst ti mandater,
dog således at udvalget består af mindst fem medlemmer, som uanset
mandattal repræsenterer de fem største partier i Folketinget ved
folketingsårets start.
Da udvalget med den ændrede sammensætning vil kunne komme til at bestå
af enten et lige eller ulige antal medlemmer følger det af aftalen, at
aftalepartierne er enige om – i det omfang udvalget finder anledning til at
stemme – at formandens stemme er udslagsgivende i tilfælde, hvor
stemmerne står lige. Står stemmerne ved valg af udvalgets formand lige,
træffes beslutning til fordel for de medlemmer, der er udpeget af de
folketingsgrupper, der sammenlagt har flest mandater.
Herudover fremgår det af aftalen, at da en ændret sammensætning i praksis
formentlig i mange tilfælde – og konkret i forhold til den aktuelle
sammensætning af Folketinget – vil medføre en udvidelse af udvalgets
medlemstal, er aftalepartierne enige om, at folketingsgrupperne som
udgangspunkt ikke bør udskifte deres medlem af udvalget mellem
folketingsvalg, medmindre det pågældende medlem udtræder af
folketingsgruppen.
Endelig er aftalepartierne enige om, at partiernes medlemmer af udvalget så
vidt muligt bør nyde en særlig opbakning i folketingsgruppen, eftersom
arbejdet i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne er undergivet en
særlig tavshedspligt, og der således ikke er mulighed for at drøfte sager, der
behandles i udvalget, med den øvrige del af folketingsgruppen. Det vil f.eks.
kunne være en gruppeformand, en partileder (politisk leder) eller et
74
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
folketingsmedlem med særlig lang parlamentarisk erfaring, men det vil være
op til de enkelte partier at udpege medlemmet.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at det vil kunne medføre afgørende
skadevirkning for efterretningstjenesternes virksomhed, hvis oplysninger
om tjenesternes konkrete indsatser, arbejdsmetoder, kapaciteter mv. bliver
udbredt, ligesom det er en vigtig forudsætning for udveksling af
klassificerede oplysninger mellem efterretningstjenester, at det system, der
er bygget op omkring kontrol og indsigt, er tilstrækkeligt betryggende for
udenlandske tjenester. En tilsidesættelse af hensynet til samarbejdspartnere
og kilder, fra hvem efterretningstjenesterne i vidt omfang modtager
oplysninger, kan generelt være forbundet med den konsekvens, at
tjenesterne ikke fremover modtager relevante oplysninger. Det er derfor et
vigtigt hensyn, at indsigten med efterretningstjenesternes arbejde
begrænses.
Med etableringen af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne gives
medlemmer af de større folketingsgrupper adgang til at få indseende med
efterretningstjenesternes
virksomhed.
Udvalget
vedrørende
Efterretningstjenesterne har således en helt særlig karakter, der har til formål
at sikre de større partier i Folketinget en indsigt i efterretningstjenesternes
virksomhed, men som ikke tilstræber fuld repræsentation af Folketinget på
samme måde som i stående folketingsudvalg nedsat efter Folketingets
forretningsordens §§ 7 og 8, og som i sit virke i øvrigt adskiller sig fra øvrige
folketingsudvalg.
Der er efter Justitsministeriets opfattelse et centralt hensyn at tage til, at
udvalget har en tilpas bred sammensætning set i forhold til antallet af partier
i Folketinget, da det er et vigtigt element i at sikre den parlamentariske tillid
til efterretningstjenesterne.
I dag er der i Folketinget 11 folketingsgrupper med mindst fire
folketingsmedlemmer, hvilket indebærer, at mindre end halvdelen af disse
grupper aktuelt har plads i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Til sammenligning var der alene otte folketingsgrupper med mindst fire
folketingsmedlemmer repræsenteret i Folketinget i 1988, hvor lovforslaget,
der ligger til grund for UET-loven, blev fremsat.
3.2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne ikke længere
vil udgøres af et bestemt antal medlemmer, men at udvalget i stedet vil
udgøres af et folketingsmedlem fra hver af de folketingsgrupper, der er
75
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
repræsenteret i Folketinget med mindst ti mandater, dog således at udvalget
altid vil bestå af mindst fem medlemmer.
Hvis der ikke er fem folketingsgrupper, som er repræsenteret i Folketinget
med mindst ti mandater, vil de resterende pladser i Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne skulle besættes blandt medlemmer fra de øvrige
folketingsgrupper i rækkefølge efter mandatstørrelse, indtil udvalget
udgøres af fem medlemmer. Det betyder konkret, at hvis der eksempelvis
alene måtte være fire folketingsgrupper med mindst ti mandater, vil det
sidste og femte medlem af udvalget skulle findes fra den største
folketingsgruppe, som ikke opfylder kravet om at være repræsenteret med
mindst ti mandater. Er to eller flere folketingsgrupper lige store, vil der
skulle trækkes lod om den sidste plads i udvalget.
Med den aktuelle mandatsammensætning i Folketinget medfører det, at
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne vil udgøres af syv
folketingsmedlemmer mod fem i dag.
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne vil skulle nedsættes ved
begyndelsen af hver folketingssamling. Dette indebærer, at udvalget vil
udgøres af et folketingsmedlem fra hver af de folketingsgrupper, der ved
folketingssamlingens begyndelse er repræsenteret i Folketinget med mindst
ti mandater, dog således at udvalget består af mindst fem medlemmer, som
uanset mandattal repræsenterer de fem største folketingsgrupper ved
folketingssamlingens begyndelse. Dette indebærer, at såfremt en
folketingsgruppe i løbet af folketingssamlingen kommer under ti mandater,
fordi et eller flere medlemmer udtræder heraf, fastholder folketingsgruppen
sit medlem i udvalget frem til det næste folketingssamlings begyndelse.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, og bemærkningerne hertil.
3.2.4. Opdatering af regler om Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesternes sekretariatsbetjening
3.2.4.1. Gældende ret
Det fremgår af UET-lovens § 1, stk. 4, at der til Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne knyttes en sekretær, som ikke er medlem af
Folketinget, og at sekretæren skal stå i fast tjenesteforhold til Folketinget.
Det bemærkes, at der gennem de seneste år i praksis har været tilknyttet to
sekretærer til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1987-
88 (2. samling), tillæg A, spalte 626-627, at udvalgssekretæren er tilknyttet
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i lighed med den ordning, der
76
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
efter Folketingets forretningsordens er almindeligt gældende i relation til
udvalg under Folketinget.
Det følger af Folketingets forretningsordens § 8, stk. 17, at der til såvel
stående som særlige udvalg knyttes en eller flere sekretærer, og
at sekretærerne bortset fra særligt begrundede undtagelsestilfælde skal være
ansat i Folketingets administration og skal have juridisk, nationaløkonomisk
eller tilsvarende uddannelse. Det fremgår videre, at udvalgssekretæren har
til opgave at rådgive udvalgets formand og udvalgets medlemmer ved
tilrettelæggelsen og gennemførelsen af udvalgsarbejdet, og at bistanden
omfatter den praktiske tilrettelæggelse af udvalgsarbejdet, fremskaffelse af
oplysninger til udvalget eller til udvalgets medlemmer og udarbejdelse af
udvalgets betænkning eller beretning.
Af de særlige vilkår for ansættelse i Folketingets Administration fremgår
det bl.a., at Folketingets Administration kan stille krav om
sikkerhedsklassifikation, og at manglende opnåelse eller opretholdelse af en
sådan sikkerhedsklassifikation vil kunne medføre, at ansættelsesforholdet i
Folketingets Administration ophører. Der gælder ikke et krav i UET-loven
om, at sekretæren for udvalget skal være sikkerhedsgodkendt. Sekretæren
for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne er imidlertid ligesom
medlemmerne af udvalget underlagt tavshedspligt i medfør af UET-lovens
§ 5, hvorefter udvalgets medlemmer og sekretær er forpligtede til at bevare
tavshed om, hvad de erfarer i udvalget.
3.2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
Det fremgår af den politiske aftale om styrkelse af tilsynet med
efterretningstjenesterne, at aftalepartierne er enige om, at de sager og
spørgsmål, som Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne beskæftiger
sig med, stiller meget store krav til, at medlemmerne oparbejder og løbende
vedligeholder en solid viden og forståelse for aktuelle sikkerhedsrelaterede
emner mv. Dette skal ikke mindst ses i lyset af det komplekse
trusselsbillede, som efterretningstjenesterne i stigende grad opererer i, og
den styrkelse af samspillet mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne og
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, som er indeholdt i aftalen
Endvidere fremgår det, at aftalepartierne er enige om, at
sekretariatsbetjeningen af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne –
herunder i forhold til prioritering af ressourcer – bør søges tilrettelagt
således, at der etableres nogle mere faste rammer og procedurer for, hvordan
nye medlemmer introduceres til arbejdet i udvalget, men også for hvordan
77
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
medlemmerne løbende fastholder et så opdateret vidensgrundlag om
sikkerhedsrelaterede emner mv. som muligt.
Aftalepartierne er i tilknytning hertil enige om, at folketingsmedlemmer, der
får plads i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, som udgangspunkt
bør gennemgå et grundigt opstartsforløb, der har til formål at sikre, at
medlemmerne hurtigt bibringes en grundlæggende forståelse for
sikkerhedsområdet.
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at behovet for, at medlemmer
af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne opnår og vedligeholder en
solid viden om sikkerhedsrelaterede emner mv. aktualiseres i endnu højere
grad fremover, idet det foreslås, at udvalget i ekstraordinære situationer skal
kunne anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge
konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv., jf. lovforslagets pkt.
3.2.2. Det skal endvidere ses i sammenhæng med, at tilsynets
kompetenceområde foreslås udvidet til at omfatte en efterfølgende
legalitetskontrol med PET’s operative opgaver, jf. lovforslagets pkt. 3.1.1.
I lyset af den særlige tavshedspligt for medlemmer og sekretærer i Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne er det Justitsministeriets opfattelse, at
det i videst muligt omfang bør tilstræbes, at udvalgets sekretærer, der ikke
alene er sekretær for udvalget, alene betjener folketingsudvalg, som ikke har
eller kan forventes at få snitflader til Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne. Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at
en stilling som sekretær for udvalget forudsætter, at den pågældende person
kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationen »YDERST HEMMELIGT«,
idet udvalget beskæftiger sig med højt klassificerede informationer.
3.2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det anføres i UET-loven, at det vil være muligt at tilknytte
en eller flere sekretærer til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Det bemærkes, at udvalgets sekretærer vil skulle tilrettelægge deres arbejde
således, at der alene gives indsigt i klassificerede informationer eller andre
oplysninger af sensitiv karakter, hvor en sådan indsigt er tjenstlig nødvendig
(»need
to know«-princippet),
og at sekretariatsbetjeningen af udvalget i
øvrigt organiseres på en sådan måde, at klassificerede informationer og
andre sensitive oplysninger ikke deles mellem flere medarbejdere end
absolut nødvendigt, herunder i forhold til antallet af sekretærer, der
tilknyttes udvalget.
Henset til, at Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne behandler klassificerede informationer, herunder
78
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
sensitive oplysninger, indebærer den foreslåede ordning endvidere, at
varetagelse af en stilling som sekretær for udvalget forudsætter, at den
pågældende person kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationen
»YDERST HEMMELIGT«. I lyset af den særlige tavshedspligt for
medlemmer og sekretærer i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne
bør det i videst muligt omfang tilstræbes, at udvalgets sekretærer, der ikke
alene er sekretær for udvalget, betjener folketingsudvalg, som ikke har eller
kan
forventes
at
snitflader
til
Udvalget
vedrørende
Efterretningstjenesterne.
Det vil være en central opgave for sekretærerne til Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne at understøtte, at der etableres nogle mere faste
rammer og procedurer for, hvordan nye medlemmer introduceres til arbejdet
i udvalget, men også for hvordan medlemmerne løbende fastholder et så
opdateret vidensgrundlag om sikkerhedsrelaterede emner mv. som muligt.
Dette indebærer, at folketingsmedlemmer, som får plads i Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne, som udgangspunkt skal gennemgå et
grundigt opstartsforløb, der overordnet set har til formål at sikre, at det
pågældende medlem hurtigt bibringes en grundlæggende forståelse for
sikkerhedsområdet. Det nærmere indhold af et sådant opstartsforløb, og den
løbende vedligeholdelse af et relevant vidensgrundlag, vil være op til
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne at tilrettelægge med praktisk
bistand fra udvalgets sekretærer og efterretningstjenesterne.
Den foreslåede ordning har ikke til formål at berøre eller erstatte den
forpligtelse, som regeringen efter UET-lovens § 2, stk. 2, har til at holde
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne orienteret om væsentlige
omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende
udenrigspolitiske
spørgsmål,
som
er
af
betydning
for
efterretningstjenesternes virksomhed. Derimod er formålet at understøtte en
høj sikkerhedsbevidsthed om håndtering af klassificerede informationer,
herunder sensitive oplysninger, samt at give medlemmerne en bred og
opdateret viden om mere generelle udviklinger og tendenser på det
efterretningsmæssige område.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4 og 5, og bemærkningerne hertil.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Den nye organisering af sekretariatsbetjeningen af Tilsynet med
Efterretningstjenesterne forventes at indebære en administrativ og logistisk
understøttelse af tilsynet, som vurderes i en vis udstrækning at kunne frigive
79
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
ressourcer til tilsynets udførelse af sine kontroller. Endvidere vil der inden
for Justitsministeriets eksisterende økonomiske ramme blive afsat et mindre
merbeløb til Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Øgede ressourcer i
tilsynet til den egentlige tilsynsvirksomhed må forventes at medføre et øget
ressourcetræk hos PET, som i den udstrækning, der er tale om en begrænset
stigning i kontrolaktiviteterne, forudsættes at blive håndteret inden for
PET’s eksisterende ressourcemæssige rammer.
Lovforslaget
har
ingen
økonomiske
konsekvenser
implementeringskonsekvenser for kommunerne eller regionerne.
og
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med princip nr. 5 om
digitaliseringsklar lovgivning, der vedrører tryg og sikker datahåndtering,
idet der med de foreslåede lovændringer bl.a. er lagt op til, at den
sekretariatsenhed, der vil betjene Tilsynet med Efterretningstjenesterne,
tilrettelægger sit arbejde således, at der internt i tilsynet og i
sekretariatsenheden alene gives indsigt i oplysninger af fortrolig eller
sensitiv karakter til medlemmer eller ansatte, hvor en sådan indsigt er
tjenstlig nødvendig (»need
to know«-princippet),
og at der sikres de it-
redskaber, der er nødvendige for at sikre dette. De øvrige principper for
digitaliseringsklar lovgivning vurderes at ikke være relevante for
lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. marts til den 8. april 2024
(28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.:
80
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
2836679_0081.png
UDKAST
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
anfør »Ingen«)
Økonomiske
Ingen.
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
De opgaver, som følger af
lovforslaget, vurderes at kunne
håndteres
inden
for
Justitsministeriets
eksisterende
økonomiske ramme.
Ingen.
Implementerings Ingen.
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Økonomiske
Ingen.
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen.
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen.
konsekvenser for
borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Miljø-
og Ingen.
naturmæssige
konsekvenser
Ingen.
Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
retten
Er i strid med de
principper
for
81
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
2836679_0082.png
UDKAST
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej
X
82
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af PET-lovens § 16, stk. 1, at der oprettes et tilsyn med
efterretningstjenesterne bestående af fem medlemmer, som udpeges af
justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren. Det fremgår af
bestemmelsens stk. 2, at formanden, der skal være landsdommer, udpeges
efter indstilling fra præsidenterne for Østre Landsret og Vestre Landsret.
Det fremgår desuden, at medlemmerne beskikkes for fire år, at et medlem
har ret til genbeskikkelse for yderligere fire år, og at genbeskikkelse
herudover ikke kan finde sted. Endelig fremgår det af bestemmelsens stk. 3,
at justitsministeren ikke kan tilbagekalde et medlems beskikkelse,
medmindre medlemmet selv anmoder derom eller forudsætningerne for
medlemmets beskikkelse bortfalder.
Det fremgår af UET-lovens § 1, stk. 1, at der med det formål at have
indseende med forsvarets og politiets efterretningstjenester etableres et
udvalg (Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne). Udvalget består
efter § 1, stk. 2, 1. pkt., af fem folketingsmedlemmer udpeget af de
folketingspartier, som har sæde i Folketingets præsidium.
Af UET-lovens § 2 a, stk. 1, fremgår det, at udpegning af medlemmerne af
Tilsynet med Efterretningstjenesterne, jf. § 16 i lov om Politiets
Efterretningstjeneste, med undtagelse af formanden sker efter drøftelse med
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.4 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at nyaffatte
§ 16, stk. 1, 1. pkt.,
hvorefter Tilsynet med
Efterretningstjenesterne består af en formand og yderligere fire medlemmer,
som udpeges af justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren.
Side 83/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kompetencen til at udpege
medlemmer af tilsynet fortsat ligger hos regeringen, idet det dog bemærkes,
at formanden for tilsynet i dag udpeges efter indstilling fra præsidenterne
for Østre Landsret og Vestre Landsret. Det bemærkes, jf. bemærkningerne
til det foreslåede 2. pkt. nedenfor, at udpegningen af medlemmerne af
tilsynet fortsat skal ske efter drøftelse med Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne, jf. UET-lovens § 2 a, stk. 1, der med lovforslagets
§ 2, nr. 6, foreslås ændret således, at også udpegelsen af formanden for
tilsynet skal ske efter drøftelse med udvalget.
Det vil ved udpegningen af medlemmerne skulle tilstræbes, at tilsynet skal
sammensættes således, at der i tilsynet er repræsenteret indsigt i og erfaring
med udenrigs-, sikkerheds- og efterretningsmæssige forhold. Herudover
skal der i tilsynet være repræsenteret stærke juridiske kompetencer, hvilket
navnlig skal ses i sammenhæng med, at der er tale om et tilsyn, der fører
legalitetskontrol med efterretningstjenesterne. Endelig skal der i Tilsynet
med Efterretningstjenesterne være repræsenteret erfaring med
tilsynsvirksomhed i bredere forstand, f.eks. fra andre tilsynsmyndigheder
eller anklagerfaglige, herunder efterforskningsmæssige, kompetencer. Der
skal herudover ved tilsynets sammensætning generelt lægges vægt på, at der
sikres en bred sammensætning.
Der bør i Tilsynet med Efterretningstjenesterne være mindst ét medlem med
indsigt i og erfaring med efterretningsvirksomhed. Et sådant medlem vil
kunne rekrutteres blandt eksempelvis tidligere ledende medarbejdere i
efterretningstjenesterne eller personer, som tidligere gennem ansættelse i
centraladministrationen måtte have varetaget særlige opgaver i forbindelse
med efterretningsmæssige sager.
I forhold til de juridiske kompetencer, der skal være til stede i tilsynet,
vurderes det at kunne være relevant med f.eks. kompetencer inden for
forvaltningsret eller menneskerettigheder. Det vil også kunne være relevant
med juridiske kompetencer i relation til den regulering, der knytter sig til
PET’s opgavevaretagelse i bredere forstand, herunder strafferet,
straffeprocesret eller databeskyttelsesret. Medlemmer med juridiske
kompetencer vil ikke skulle have en bestemt erhvervsmæssig baggrund,
men vil eksempelvis kunne være dommere, advokater eller professorer med
kvalifikationer inden for de nævnte retsområder.
Med den foreslåede ændring af tilsynets sammensætning vil der ikke
længere gælde et krav om, at formanden for tilsynet er landsdommer. Dette
Side 84/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
er imidlertid ikke til hinder for, at formanden også fremover kan være
landsdommer, hvis det i forhold til den samlede sammensætning af tilsynet
vurderes hensigtsmæssigt, men formanden vil også kunne have andre end
juridiske kompetencer, f.eks. særlig indsigt i og erfaring med udenrigs- og
sikkerhedsmæssige forhold. Det vil være en fordel, men ikke en betingelse,
at formanden har juridiske kompetencer.
I det tilfælde, at formanden for tilsynet ikke besidder juridiske kompetencer,
bør tilsynet sammensættes således, at mindst to af de øvrige medlemmer af
tilsynet besidder sådanne kompetencer henset til, at tilsynet udfører
legalitetskontrol.
Af hensyn til tilsynets uafhængighed vil ingen af medlemmerne på
beskikkelsestidspunktet eller under beskikkelsesperioden kunne gøre
tjeneste i centraladministrationen eller efterretningstjenesterne, ligesom de
pågældende ikke må være aktuelle medlemmer af Folketinget eller ministre.
Der vil derudover i forbindelse med udpegning af medlemmer af tilsynet
forudsættes en karensperiode, som bør være på mindst fire år fra en
eventuelt
tidligere
ansættelse
i
efterretningstjenesterne
eller
centraladministrationen mv. til udpegelsen til tilsynet. Dette gælder for alle
medlemmer af tilsynet.
Det forudsættes, at det ved udpegning af tilsynets medlemmer, herunder
formanden, sikres, at der ikke udpeges personer til hvervet, der f.eks. på
grund af sine tidligere arbejdsopgaver eller lignende gentagne gange må
forventes at ville være inhabil i tilsynets behandling af konkrete sager.
Hvorvidt dette må antages at kunne være tilfældet, vil skulle vurderes
konkret under hensyn til eksempelvis, ved hvilken myndighed mv.
vedkommende har været ansat, hvilken konkret stilling vedkommende har
haft, og hvor langt ansættelsen ligger tilbage i tid. Er der f.eks. tale om en
tidligere ledende medarbejder i PET, vil der efter omstændighederne skulle
forløbe en længere periode end fire år, før vedkommende vil kunne udpeges
til tilsynet, men det vil bero på en konkret vurdering, hvor den tidligere
stillings karakter og indhold tages i betragtning. Såfremt det pågældende
medlem konkret måtte være inhabil i en sag, vil tilsynet stadig være
beslutningsdygtigt.
For alle medlemmer af tilsynet, herunder formanden, vil det gælde, at de
fortsat skal nyde almindelig anerkendelse og besidde en høj grad af
personlig integritet, ligesom samtlige medlemmer vil skulle kunne
sikkerhedsgodkendes til den højeste klassifikationsgrad (»YDERST
Side 85/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
HEMMELIGT«) og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele
beskikkelsesperioden. Det vil ligeledes fortsat være Justitsministeriet, der
træffer afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af tilsynets medlemmer.
Når de nye krav til tilsynets sammensætning træder i kraft, vil de medføre,
at beskikkelsen af de nuværende medlemmer af tilsynet ophører, og at der
således i forbindelse med de nye reglers ikrafttræden vil blive beskikket nye
medlemmer af tilsynet i overensstemmelse med de ovenfor beskrevne krav
til sammensætningen. Dette skyldes, at medlemmerne af tilsynet ifølge de
foreslåede regler vil skulle udpeges på baggrund af andre kriterier, end de
nuværende medlemmer er udpeget på baggrund af.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil udøve sine funktioner i fuld
uafhængighed, hvilket indebærer bl.a., at medlemmerne af tilsynet ikke af
regeringen eller andre vil kunne pålægges at varetage hvervet på en bestemt
måde.
Det forudsættes, at der normalt ikke vil være behov for afstemning i tilsynet.
I det tilfælde, hvor der måtte blive behov for egentlig afstemning i tilsynet,
vil afgørelsen træffes ved almindeligt flertal.
Der vil ikke kunne udnævnes stedfortrædere. Sammensætningen med fem
medlemmer muliggør, at tilsynet vil være beslutningsdygtigt, selv om et
eller flere medlemmer har forfald.
Tilsynets medlemmer vil i overensstemmelse med forvaltningslovens § 27
have tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger, som de opnår
kendskab til som led i hvervet som medlem af tilsynet. Tilsvarende vil
eventuelle spørgsmål vedrørende tilsynsmedlemmernes habilitet i konkrete
sager skulle afgøres ud fra forvaltningslovens regler herom. Der henvises
for en nærmere redegørelse om disse regler til pkt. 3.1.4.1.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det foreslås at
2. pkt.
affattes sådan, at bestemmelsen indeholder en
henvisning til UET-lovens § 2 a, stk. 1, der med lovforslagets § 2, nr. 6,
foreslås ændret, således at udpegning af medlemmerne af Tilsynet med
Efterretningstjenesterne, jf. § 16 i lov om Politiets Efterretningstjeneste,
sker efter drøftelse med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Det foreslåede punktum vil således indeholde en henvisning til
bestemmelsen i UET-lovens § 2 a, stk. 1, om, at udpegning af medlemmer
til Tilsynet med Efterretningstjenesterne skal ske efter drøftelse med
Side 86/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Pligten til at inddrage
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne ved udpegningen af
medlemmer til tilsynet, vil således følge af UET-lovens § 2 a, stk. 1, og ikke
af den foreslåede bestemmelse i PET-lovens § 16, stk. 1, 2. pkt.
Ændringen har til formål, at samtlige regler vedrørende udpegningen af
medlemmer af Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil fremgå af PET-
lovens § 16, stk. 1, herunder tillige den pligt til inddragelse af Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne, der følger af UET-loven.
Det foreslås at nyaffatte PET-lovens § 16,
stk. 2,
således, at medlemmerne
af Tilsynet med Efterretningstjenesterne beskikkes for fire år, og et medlem
kan genbeskikkes for yderligere fire år. Det foreslås videre, at
genbeskikkelse herudover ikke kan finde sted.
Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at 1. pkt. af den nugældende
bestemmelse udgår, samt at medlemmer af tilsynet ikke længere vil have ret
til genbeskikkelse efter deres første beskikkelsesperiode.
Hensigten med bestemmelsen er at sikre de bedste muligheder for løbende
at forholde sig til, om tilsynet med den aktuelle sammensætning samlet set
besidder de kompetencer, der kræves i lovgivningen, samt at opretholde
balancen mellem på den ene side hensynet til kontinuitet i tilsynets arbejde
og på den anden side hensynet til jævnligt at forny tilsynets sammensætning.
Genbeskikkelse af et medlem af tilsynet vil kræve, at justitsministeren efter
forhandling med forsvarsministeren genudpeger det pågældende medlem.
Udpegning af medlemmer af tilsynet – herunder i forbindelse med en
genbeskikkelse – vil skulle ske efter drøftelse med Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne, jf. den foreslåede § 2 a, stk. 1, i UET-loven.
Nuværende medlemmer af Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil alene
kunne genbeskikkes, jf. den foreslåede § 16, stk. 2, 2. pkt., hvis de ikke
tidligere har været genbeskikket.
Første gang der beskikkes medlemmer af tilsynet, vil to medlemmer alene
skulle beskikkes for to år i stedet for de normerede fire år. Hensynet bag
denne regel er at sikre kontinuitet i tilsynets arbejde ved at undgå, at
beskikkelsesperioden for medlemmerne af tilsynet udløber samtidig. En
tilsvarende regel findes i PET-lovens § 23, stk. 4. Der henvises til
lovforslagets § 4, stk. 3, og bemærkningerne hertil.
Side 87/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil varetage de opgaver, der er tillagt
det efter PET-loven og øvrig lovgivning. Det nye tilsyn vil således pr. 1
januar 2025, hvor lovforslaget træder i kraft, jf. lovforslagets § 4, stk. 1,
f.eks. skulle føre kontrol med PET’s varetagelse af sine operative opgaver,
jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Derudover vil det nye tilsyn fortsat skulle føre
tilsyn med FE, jf. FE-lovens § 13, og tilsyn med Center for Cybersikkerheds
behandling af personoplysninger, jf. CFCS-lovens § 19, samt varetage
opgaven som tilsynsmyndighed for så vidt angår Rigspolitiets
passagerlisteoplysningsenheds
(PNR-enheden)
behandling
af
personoplysninger for PET og FE, jf. § 22, stk. 2, i lov om indsamling,
anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassager (PNR-loven). På
disse områder vil det således være det nye tilsyn, der sammensættes efter
reglerne i dette lovforslag, der vil varetage de nævnte opgaver.
Det drejer sig derudover om Tilsynet med Efterretningstjenesternes opgaver
i forhold til henholdsvis Færøerne og Grønland, jf. kapitel 9 i anordning nr.
1623 af 17. november 2020 om ikrafttræden for Færøerne af lov om Politiets
Efterretningstjeneste (PET) og kapitel 9 i anordning nr. 1622 af 17.
november 2020 om ikrafttræden for Grønland af lov om Politiets
Efterretningstjeneste (PET).
Det bemærkes i tilknytning hertil, at tilsynet på de forskellige områder
fortsat vil skulle føres på baggrund af de retsgrundlag nævnt ovenfor.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil således f.eks. ikke skulle føre
tilsyn med FE’s varetagelse af tjenestens operative opgaver, før et
lovgrundlag herfor er vedtaget og trådt i kraft. Der henvises i den forbindelse
til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af PET-lovens § 16, stk. 4, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne antager og sikkerhedsgodkender den fornødne
sekretariatsbistand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.5.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at nyaffatte
§ 16, stk. 4,
hvorefter Datatilsynets sekretariat, jf.
databeskyttelseslovens
§
27,
varetager
Tilsynet
med
Efterretningstjenesternes
sekretariatsopgaver,
og
hvorefter
sekretariatsbetjeningen varetages af en særskilt enhed, der i faglige
spørgsmål refererer direkte til Tilsynet med Efterretningstjenesterne
Side 88/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne betjenes af en sekretariatsenhed, der organisatorisk
og administrativt placeres i en særskilt enhed i Datatilsynets sekretariat
(Datatilsynet).
Den pågældende sekretariatsenhed vil referere direkte til Tilsynet med
Efterretningstjenesterne i faglige (dvs. tilsynsmæssige) spørgsmål. Det vil
således være medlemmerne af tilsynet – og ikke til direktøren for
Datatilsynet eller andre – der i konkrete sager, men også helt generelt i
forhold til tilsynets udførelse, beslutter, hvordan sekretariatsenheden skal
forholde sig og tilrettelægge arbejdet.
Det
forudsættes,
at
Tilsynet
med
Efterretningstjenesternes
sekretariatsopgaver vil blive varetaget i en særskilt enhed i Datatilsynet, og
at der dertil knyttes en afgrænset gruppe ansatte, der udelukkende
beskæftiger sig med kontrollen med efterretningstjenesterne. I den
sammenhæng vil der skulle tages højde for, at de tekniske og fysiske rammer
sikrer den nødvendige grad af fortrolighed og beskyttelse af klassificerede
informationer og andre sensitive oplysninger.
Denne organisering vil medføre, at det er Datatilsynet, der er
ansættelsesmyndighed for de ansatte i den særskilte sekretariatsenhed for
Tilsynet med Efterretningstjenesterne, og at de ansatte således efter
omstændighederne kan rokeres på samme måde, som øvrige ansatte i
Datatilsynet. Det bemærkes dog, at rokering af medarbejdere til og fra
enheden fra andre dele af Datatilsynet alene bør finde sted i et omfang, der
ikke medfører en bredere spredning af klassificerede og andre sensitive
oplysninger mv. end, hvad der er hensigtsmæssigt ud fra en
udviklingsmæssig betragtning.
Det forudsættes, at Datatilsynet drøfter væsentlige spørgsmål vedrørende
administrative og organisatoriske forhold om den enhed, der
sekretariatsbetjener Tilsynet med Efterretningstjenesterne, herunder
ansættelser og rokeringer, med Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
Forankringen
af
sekretariatsbetjeningen
for
Tilsynet
med
Efterretningstjenesterne i Datatilsynet vil medføre, at de ansatte i
sekretariatsenheden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil indgå i et
stærkt tilsynsfagligt miljø, der har omfattende erfaring med at føre tilsyn og
kontrol. Herudover vil sekretariatsenheden blive forankret i et professionelt
miljø, som bl.a. giver mulighed for generel erfaringsudveksling og
Side 89/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
ajourføring på it-området, i forhold til databeskyttelsesretlige
problemstillinger mv., dog således at dette sker inden for rammerne af den
udstrakte tavshedspligt, der gælder for de sager, der behandles i Tilsynet
med Efterretningstjenesterne. I kraft af rollen som tilsynsmyndighed inden
for et dynamisk retsområde antages forankringen af sekretariatsenheden i
Datatilsynet herudover at kunne bidrage med generel viden i forhold til at
udføre risikobaserede tilsyn, hvor kontrolaktiviteter fokuserer på de
områder, hvor risikoen for de registreredes rettigheder er størst.
Med den foreslåede ændring vil Datatilsynet endvidere kunne understøtte
de personalemæssige og øvrige administrative opgaver for Tilsynet med
Efterretningstjenesterne.
Den foreslåede ordning indebærer, at medarbejderne i det nuværende
sekretariat for Tilsynet med Efterretningstjenesterne organisatorisk og
administrativt vil overgå til Datatilsynet. I den udstrækning der – bl.a. i lyset
af tilsynets nye kompetenceområde – findes anledning til at overveje
medarbejdersammensætningen eller rekrutteringen af nye medarbejdere i
sekretariatsenheden, vil en sådan ændring samtidig kunne forbedre såvel
rekrutteringsgrundlaget som muligheden for at rokere medarbejdere til eller
fra den sekretariatsenhed, der betjener tilsynet.
Det forudsættes, at medarbejdersammensætningen i sekretariatsenheden –
ligesom sammensætningen af det nye tilsyn, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 –
samlet set skal besidde de kompetencer, der vurderes nødvendige for at
kunne føre et effektivt tilsyn med efterretningstjenesterne, f.eks. så vidt
muligt
kendskab
til
databeskyttelsesret,
forvaltningsret,
menneskerettigheder
og
straffeprocesret
samt
indsigt
i
efterretningsvirksomhed.
Der lægges op til, at den enhed, der vil varetage sekretariatsbetjeningen af
Tilsynet med Efterretningstjenesterne, vil kunne bestå af en sekretariatschef,
der er en erfaren jurist og i øvrigt er i besiddelse af relevante kompetencer.
Sekretariatsenheden vil desuden kunne bestå af et yderligere antal juridiske
medarbejdere. Enheden vil herudover skulle bestå af én eller flere
medarbejdere med it-faglig eller teknisk sagkundskab. Herudover vil der
skulle indgå administrativt personale.
Med henblik på at sikre fortrolighed og beskyttelse af klassificerede
informationer og andre sensitive oplysninger vil det med lovforslaget også
fremover kun skulle være en snæver kreds af personer, der får kendskab til
Side 90/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
klassificerede informationer mv. Ansatte i Datatilsynet, der vil varetage
sekretariatsbetjeningen af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, skal kunne
sikkerhedsgodkendes til den højeste klassifikationsgrad (»YDERST
HEMMELIGT«) og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele
ansættelsen.
Som følge af at Tilsynet med Efterretningstjenesternes sekretariatsbetjening
organisatorisk og administrativt foreslås placeret i en særskilt enhed i
Datatilsynet, vil Datatilsynet fremover skulle træffe afgørelser om
sikkerhedsgodkendelse af de ansatte, der vil sekretariatsbetjene Tilsynet
med Efterretningstjenesterne. Det forudsættes, at processen i forbindelse
med sikkerhedsgodkendelse af sekretariatsenhedens ansatte vil svare til
processen i forbindelse med ansættelse i efterretningstjenesterne.
Det bemærkes, at tilsynets sekretariatsenhed vil skulle tilrettelægge sit
arbejde således, at der internt i tilsynet alene gives indsigt i klassificerede
informationer eller andre oplysninger af sensitiv karakter til ansatte eller
medlemmer, hvor en sådan indsigt er tjenstlig nødvendig (»need
to know«-
princippet), og at sekretariatsenheden i øvrigt organiseres på en sådan måde,
at klassificerede informationer og andre sensitive oplysninger ikke deles
mellem flere medarbejdere end absolut nødvendigt. Det indebærer bl.a., at
fysiske dokumenter skal håndteres i overensstemmelse med
sikkerhedscirkulæret, og at it-systemer, der anvendes til behandling af
klassificerede informationer, er godkendt hertil.
Da ansatte i sekretariatsenheden vil have en meget vid adgang til
oplysninger og materiale i efterretningstjenesterne, vil de udgøre et særdeles
attraktivt mål for fremmede efterretningstjenester. Det forudsættes derfor,
at sikkerhedsorganisationen i Datatilsynet er i stand til at håndtere det
anderledes trusselsbillede. Dette medfører i forhold til bl.a. fysisk sikkerhed,
høj sikkerhedsbevidsthed hos medarbejderne i sekretariatsenheden og
generel rådgivning om sikkerhedsspørgsmål om f.eks. rejser til udlandet
eller ved mistænkelige forhold. Sikkerhedsorganisationen vil i den
forbindelse kunne søge sparring ved de interne sikkerhedsorganisationer i
efterretningstjenesterne.
Den foreslåede forankring af sekretariatsenheden for Tilsynet med
Efterretningstjenesterne i Datatilsynets sekretariat vil ikke påvirke
uafhængigheden af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, idet Datatilsynet
ligesom Tilsynet med Efterretningstjenesterne udøver sine funktioner i fuld
uafhængighed, jf. databeskyttelseslovens § 27, stk. 1, 2. pkt. Herudover
Side 91/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
bemærkes det, at sekretariatsenheden vil referere direkte til Tilsynet med
Efterretningstjenesterne i faglige spørgsmål.
De nærmere rammer for sekretariatsenheden vil skulle afklares i samarbejde
mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Datatilsynet. Det knytter
sig bl.a. til, hvordan sekretariatsenheden bedst kan organiseres, herunder
adskilles fra de øvrige dele af Datatilsynet, hvordan lokalerne rent praktisk
bør indrettes for at bevare fortroligheden om de klassificerede informationer
mv., som tilsynet har adgang til, samt hvilken it-understøttelse, der er
nødvendig til opgaven.
Forankringen i Datatilsynet skal derudover ses i sammenhæng med forslaget
om, at den eksterne whistleblowerordning vedrørende PET placeres i
Tilsynet med Efterretningstjenesterne, jf. lovforslagets § 3, nr. 1. Selv om
den eksterne whistleblowerordning for PET ikke organisatorisk vil være
forankret i »Den Nationale Whistleblowerordning«, der varetages af
Datatilsynet, betyder placeringen af whistleblowerordningen i Tilsynet med
Efterretningstjenesterne, at sekretariatsenheden for Tilsynet med
Efterretningstjenesterne også på dette punkt vil indgå i et stærkt fagligt
miljø, hvor der vil være mulighed for faglig sparring under iagttagelse af
reglerne om tavshedspligt.
Til nr. 3
Det fremgår af PET-lovens § 18, 1. pkt., at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne efter klage eller af egen drift påser, at Politiets
Efterretningstjeneste overholder reglerne i §§ 3, 4 og 6 a-11 og regler
udstedt i medfør heraf.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 18, 1. pkt.,
efter »i medfør heraf« at indsætte », samt at
Politiets Efterretningstjeneste varetager sine operative opgaver i
overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer«.
Den
foreslåede
ændring
vil
medføre,
at
Tilsynet
med
Efterretningstjenesterne fremover vil skulle føre en efterfølgende – dvs.
bagudrettet – legalitetskontrol med PET’s operative opgaver. Dette vil være
en væsentlig udvidelse af tilsynets kompetenceområde, der således vil
omfatte såvel det hidtidige område som kontrollen med PET’s operative
opgaver.
Side 92/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
PET’s »operative opgaver« vil som udgangspunkt omfatte alle de operative
aktiviteter, som tjenesten udfører som led i den faktiske løsning af sine
opgaver, herunder med at forebygge, efterforske og modvirke terrorisme og
spionage mv., jf. PET-lovens § 1 om tjenestens opgaver.
PET’s opgaver er nærmere beskrevet i PET-lovens § 1. Det fremgår af § 1,
stk. 1, at PET har til opgave 1) at forebygge, efterforske og modvirke
forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser
mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder mv., jf. straffelovens
kapitel 12 og 13, 2) udarbejde trusselsvurderinger, 3) bistå det øvrige politi,
4) holde justitsministeren underrettet om forhold af betydning for landets
indre sikkerhed, om forhold af væsentlig betydning inden for
efterretningstjenestens virksomhed og om vigtige enkeltsager, 5) være
national sikkerhedsmyndighed og rådgive og bistå offentlige myndigheder
og private i sikkerhedsspørgsmål, herunder at bistå ved
personsikkerhedsundersøgelser, 6) beskytte personer, organisationer og
myndigheder og 7) udføre øvrige opgaver, som efter gældende ret er henlagt
til tjenesten. Efter bestemmelsens stk. 2, kan justitsministeren bestemme, at
andre opgaver, der har sammenhæng med de i stk. nr. 1-7, nævnte,
henlægges til PET.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil kunne kontrollere f.eks., om PET
har hvervet og ført kilder i overensstemmelse med retningslinjer på området
eller gældende regler i øvrigt, herunder EMRK, ligesom tilsynet kan
kontrollere tjenestens sagsbehandling i forbindelse med kilders eventuelle
erstatningskrav mv. Tilsvarende kan tilsynet føre kontrol med bl.a. PET’s
sletning af materiale, der stammer fra indgreb i meddelelseshemmeligheden
efter reglerne herom i retsplejeloven.
PET har som national efterretnings- og sikkerhedstjeneste på nogle punkter
mere vidtgående beføjelser end det øvrige politi, og tjenesten er derfor i
visse tilfælde undtaget retsplejelovens regler. Det gælder eksempelvis
retsplejelovens regler om agentvirksomhed og spørgsmålet om destruktion
af materiale tilvejebragt ved indgreb i meddelelseshemmeligheden. Tilsynet
vil ikke kunne kontrollere PET’s overholdelse af sådanne regler, som PET
er undtaget fra.
Tilsynets efterfølgende legalitetskontrol med PET’s operative virksomhed
forudsættes tilrettelagt således, at kontrollen fokuserer på områder, hvor
PET’s dispositioner ikke er genstand for en konkret prøvelse ved
Side 93/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
domstolene, således at tilsynet ikke i realiteten bliver kontrol- eller
tilsynsorgan for forhold, der er henlagt til domstolene.
På områder, hvor PET i sin efterforskning – ligesom det øvrige politi – er
underlagt retsplejelovens regler, vil tilsynet kunne føre kontrol med, om
PET har ageret i overensstemmelse med en retskendelse. Tilsynet vil i den
forbindelse kunne efterprøve bl.a., om PET har overholdt den tidsfrist, som
domstolene har fastsat for et bestemt indgreb eller lignende. Kontrollen vil
også kunne omfatte f.eks., om PET har indberettet fejl til retten og
Justitsministeriet i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven. Tilsynet
vil ikke skulle efterprøve domstolenes afgørelser, hvilket indebærer bl.a., at
tilsynet ikke skal forholde sig til domstolenes vurderinger.
Tilsynet vil også kunne føre legalitetskontrol med PET’s behandling af
sager efter udlændingelovgivningen, som har tilknytning til PET’s operative
opgaver. Det gælder bl.a. i sager om tildeling eller fratagelse af
statsborgerskab, hvor PET afgiver en udtalelse om, hvorvidt ansøgere udgør
en fare for statens sikkerhed, men tilsynet vil ikke kunne efterprøve PET’s
efterretningsfaglige skøn i denne forbindelse.
Et andet eksempel på, hvor tilsynet med udvidelsen af kompetenceområdet
vil kunne føre efterfølgende legalitetskontrol, er PET’s iværksættelse af
undersøgelser af fysiske og juridiske personer, der er reguleret i PET-loven.
Tilsynet vil i den sammenhæng kunne føre kontrol med bl.a., om PET i
forbindelse med vurderingen af, hvorvidt iværksættelsen af en undersøgelse
opfylder betingelserne i PET-lovens § 5, har overholdt almindelige
forvaltningsretlige regler og principper, herunder magtfordrejnings- og
lighedsprincippet. Da der er tale om en legalitetskontrol, vil tilsynet ikke
kunne efterprøve PET’s efterretningsfaglige skøn.
Kontrollen med PET’s operative opgaver vil herudover medføre, at Tilsynet
med Efterretningstjenesterne kan kontrollere, om PET ved
databehandlerkonstruktioner har påset, at de opgaver, som databehandleren
udfører på vegne af PET, varetages i overensstemmelse med gældende
regler og retningslinjer.
Uden for begrebet »operative opgaver« falder forhold relateret til
administrative forhold, herunder personalesager vedrørende ansatte i PET
samt PET’s budget og regnskab. Det bemærkes i den forbindelse, at PET’s
almindelige midler revideres af Rigsrevisionen i samarbejde med
Rigspolitiets interne revision og PET’s interne revisionsenhed. PET’s
Side 94/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
særlige midler er undergivet en særlig procedure og revideres af særligt
udpegede medarbejdere i Rigsrevisionen og en chef i Justitsministeriets
departement.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at der herudover vil kunne forekomme
områder i relation til PET’s opgavevaretagelse, der i princippet vil være
omfattet af det foreslåede tilsyn, men hvor alene få eller ingen elementer vil
knytte sig til operative aktiviteter.
Kontrollen med PET’s operative opgaver vil være en »legalitetskontrol« og
dermed beskæftige sig med, om PET har handlet inden for de regler, der
gælder for tjenesten. Kontrollen vil dermed omfatte PET’s overholdelse af
bl.a. gældende ret, herunder PET-loven, administrative forskrifter,
almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger samt Danmarks
internationale
forpligtelser,
herunder
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK). Herudover kan tilsynet
kontrollere, om PET i varetagelsen af sine operative opgaver har overholdt
interne retningslinjer, f.eks. retningslinjer udstedt i medfør af PET-
bekendtgørelsens § 6, hvorefter chefen for PET fastsætter nærmere
retningslinjer for fremgangsmåden i forbindelse med brug af undersøgelser
efter PET-lovens § 5.
At der er tale om en legalitetskontrol indebærer omvendt, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne ikke vil have til opgave at føre tilsyn med, om PET
udfører sine opgaver på en efter tilsynets opfattelse hensigtsmæssig måde.
Tilsynet vil således ikke skulle efterprøve PET’s efterretnings- og
politifaglige skøn, men vil dog kunne føre kontrol med de juridiske
elementer i forbindelse med skønsudøvelsen, hvilket vil kunne omfatte
f.eks. overholdelsen af almindelige forvaltningsretlige regler og
grundsætninger.
Det forhold, at legalitetskontrollen er »bagudrettet« indebærer, at der som
udgangspunkt ikke vil skulle iværksættes kontroller af verserende
sagsforløb og aktiviteter, ligesom PET ikke vil skulle forelægge spørgsmål
eller på anden måde inddrage tilsynet, inden konkrete dispositioner
iværksættes. Hvis der er tale om længerevarende sager eller aktiviteter,
forudsættes det, at kontrollen vil rette sig mod afsluttede forløb, således at
det forhold, at legalitetskontrollen er bagudrettet ikke fører til, at tilsynet
gennem længere tid vil være afskåret fra at kontrollere konkrete forløb.
Kontrollerne vil desuden generelt skulle tilrettelægges under hensyntagen
Side 95/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
til PET’s operative aktiviteter, sådan at tilsynet ikke hindrer, forsinker eller
vanskeliggør tjenestens igangværende operative arbejde.
I det omfang, genstanden for undersøgelsen ligger inden for tilsynets
kompetenceområde, vil tilsynet kunne foretage undersøgelse af sager,
sagsforløb, problemstillinger mv., der knytter sig til forhold, der har fundet
sted før lovforslagets ikrafttrædelse. Det forudsættes imidlertid, at tilsynet
alene undersøger sådanne sager mv., hvis sagen vurderes at have en vis
forbindelse til en aktuel politisk eller offentlig debat, eller på anden vis
knytter sig til et spørgsmål af aktuel betydning for kontrollen med
efterretningstjenesterne. Ordningen er således ikke tiltænkt anvendt til at
igangsætte undersøgelser af forhold tilbage i tid, som må betragtes som
historiske uden nogen aktuel relevans for kontrollen med
efterretningstjenesterne.
Endvidere vil kontrollen skulle tilrettelægges under hensyn til de særlige
forhold, der gør sig gældende for PET, og på en sådan måde, at der sikres
fortrolighed om efterretningstjenestens arbejde og enkeltpersoners identitet.
Kontrollen
derfor
ikke
kompromittere
eksempelvis
efterretningstjenestens arbejdsmetoder, kapaciteter eller kilders og agenters
identitetsoplysninger.
Tilsynet vil i lighed med, hvad der gælder i dag, ikke have til opgave at
vurdere, om der af enkelte ansatte hos PET måtte være begået fejl eller
forsømmelser, som kan give anledning til, at der søges gennemført et retligt
ansvar over for de pågældende, eller som i øvrigt kan give anledning til
kritik. Tilsynets opgave vil fortsat være at forholde sig til PET’s virksomhed
som organisation og ikke enkelte medarbejdere. Opstår der tilfælde, hvor
spørgsmål om ansvar for enkeltpersoner kan rejses, skal dette – ligesom i
dag – behandles efter almindelige personaleretlige regler mv.
Legalitetskontrollen med PET’s varetagelse af sine operative opgaver vil,
som det allerede er tilfældet for tilsynets øvrige kontrolområder, kunne
foretages af tilsynet af egen drift eller efter klage. Af hensyn til tilsynets
mulighed for at anvende sine ressourcer mest hensigtsmæssigt vil tilsynet
selv skulle afgøre, om en klage skal tages under behandling. Tilsynet er
således ikke forpligtet til at behandle en klage, hvis tilsynet finder, at klagen
ikke giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse, f.eks. hvor en klage er
grundløs eller angår et mindre væsentligt forhold, som efter en konkret
vurdering ikke findes at burde prioriteres over andre forhold. Tilsynet vil
som udgangspunkt ikke over for den enkelte klager kunne give oplysninger
Side 96/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
om udfaldet af klagen, herunder hvad den konkret har givet anledning til.
Tilsynet vil således som udgangspunkt alene sende et kvitteringsbrev til
klageren.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt ses i sammenhæng med forslaget om,
at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne fremover i ekstraordinære
situationer skal kunne anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at
undersøge konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv., jf.
lovforslagets § 2, nr. 9.
Udvidelsen af Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetence til at
omfatte efterfølgende legalitetskontrol med PET’s operative opgaver vil
endvidere medføre, at tilsynet hos PET vil få adgang til flere oplysninger og
mere materiale i medfør af PET-lovens § 20, hvorefter tilsynet bl.a. kan
kræve enhver oplysning og alt materiale, der er af betydning for dets
virksomhed. Med den foreslåede udvidelse af tilsynets kompetence vil en
større mængde oplysninger have betydning for tilsynets virksomhed. F.eks.
hvad angår tilsynets mulighed for at afkræve PET skriftlige udtalelser, jf.
PET-lovens § 20, stk. 3, vil den foreslåede ændring indebære, at tilsynet,
hvis den sag, der undersøges, vedrører PET’s operative virksomhed, kan
udbede sig PET’s skriftlige stillingtagen til nærmere bestemte juridiske
temaer eller redegørelser for konkrete sagsforløb, samt PET’s praksis og den
bagvedliggende retsopfattelse.
Lovforslaget
indeholder
ikke
en
tilsvarende
udvidelse
af
kompetenceområdet i forhold til Tilsynet med Efterretningstjenesternes
tilsyn med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), jf. herom lovforslagets pkt.
2.1. Tilsynet vil derfor, indtil de forslåede ændringer for PET senere knyttes
op på FE med de nødvendige tilpasninger, fortsat føre kontrol med FE efter
reglerne i FE-lovens § 15, der vedrører behandling af oplysninger om i
Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer.
Til nr. 4
Det fremgår af PET-lovens § 18, 1. pkt., at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne efter klage eller af egen drift påser, at PET
overholder reglerne i §§ 3, 4 og 6 a-11 og regler udstedt i medfør heraf.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.2.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Side 97/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Det foreslås at indsætte et
stk. 2
i § 18, hvorefter tilsynet i forbindelse med
sin kontrol efter stk. 1 anlægger en risikobaseret tilgang.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne vil skulle anlægge en risikobaseret tilgang. Ved en
»risikobaseret tilgang« forstås en tilgang til tilsynet med PET’s
opgavevaretagelse, hvor konsekvens vægtes som en faktor, således at
kontrollen med PET særligt målrettes de dele af tjenestens virksomhed, som
vurderes af størst betydning for fysiske og juridiske personer, og som på den
baggrund må anses at være mest central for tilliden til
efterretningstjenesterne i en åben demokratisk retsstat.
Dette indebærer, at et fremtidigt tilsyn ikke primært vil skulle fokusere på,
hvor risikoen for fejl er størst, men i mindst lige så høj grad på den
skadevirkning, som mulige fejl vurderes at kunne være forbundet med for
fysiske eller juridiske personer, eller om der er tale om systemiske fejl eller
udfordringer, der vil kunne påvirke tilliden til PET’s virke.
Ved udvælgelsen af kontrolobjekter bør tilsynet anvende gennemsigtige
kriterier, der fokuserer på områder med størst tilsynseffekt. Dette inkluderer
f.eks. i forhold til PET’s behandling af personoplysninger, formålet med
behandlingen, karakteren og omfanget af behandlingen samt potentielle
konsekvenser for fysiske eller juridiske personer.
I forhold til f.eks. tilsynets kontrol med PET’s overholdelse af reglerne for
behandlingssikkerhed vil tilgangen indebære, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne fremover i højere grad påser, at PET har indført
passende tekniske og organisatoriske tiltag for at beskytte borgernes
rettigheder, herunder for hvordan beskyttelsen af borgernes oplysninger
sikres bedst muligt, frem for at fokusere bredt på informationssikkerhed, der
i højere grad handler om beskyttelse af organisationen selv.
Den risikobaserede tilgang vil omfatte alle dele af Tilsynet med
Efterretningstjenesternes virksomhed. Det vil sige både det aktuelle
kompetenceområde, der omfatter kontrollen af PET’s overholdelse af PET-
lovens §§ 3, 4 og 6 a-11 og regler udstedt i medfør heraf, jf. PET-lovens §
18, 1. pkt., som det foreslåede nye kompetenceområde med PET’s
varetagelse af sine operative opgaver, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Den foreslåede ordning for en risikobaseret tilgang vil i praksis betyde, at
der vil kunne forekomme områder, hvor skadevirkningen ved fejl vurderes
størst for fysiske eller juridiske personer, og hvor Tilsynet med
Side 98/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Efterretningstjenesterne derfor fremover skal føre en mere intensiv kontrol
end i dag. Omvendt vil der også kunne forekomme områder, hvor der ud fra
en risikobaseret tilgang vil blive udført en mindre intensiv kontrol end i dag,
herunder også i lyset af, at tilsynets kompetence foreslås udvidet til at
omfatte PET’s operative opgaver, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og
bemærkningerne hertil.
Det vil være op til tilsynet selv inden for rammerne af tilsynets kompetence
at tilrettelægge og udføre den konkrete kontrolindsats ud fra den
risikobaserede tilgang.
Det forudsættes i den forbindelse, at medlemmerne af Tilsynet med
Efterretningstjenesterne, som i højere grad end i dag vil have faglig indsigt
i bl.a. efterretningsmæssige forhold, jf. pkt. 3.1.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, vil være tættere på det praktiske kontrolarbejde, som tilsynet
udfører i forhold til PET, end i dag hvor tilsynsbesøg i høj grad udføres af
tilsynets sekretariat. Dette skal bl.a. ske ved, at medlemmerne af tilsynet i
videre omfang deltager i inspektionsbesøg og kontroller hos PET. Der vil
således ikke gælde et krav om, at tilsynsmedlemmer altid skal deltage ved
inspektionsbesøg mv., men det forudsættes, at et eller flere medlemmer som
udgangspunkt deltager, hvis der er tale om kontroller af mere væsentlig
betydning for tilsynet med PET. Endvidere forudsættes det, at
tilsynsmedlemmerne løbende bliver opdateret om PET’s prioriteter og større
operationer af tjenesten.
Til nr. 5
Det fremgår af PET-lovens § 20, stk. 1, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne hos PET kan kræve enhver oplysning og alt
materiale, der er af betydning for dets virksomhed.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.3.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 20, stk. 1,
at ændre »er af betydning« til »kan have
betydning«.
Den foreslåede ændring vil medføre en ændring af, hvilke oplysninger og
materiale, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan kræve af PET.
Med ændringen vil oplysningen eller materialet skulle opfylde en
relevansbetingelse. Relevansbetingelsen skal i denne sammenhæng forstås
Side 99/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
sådan, at tilsynet skal have en formodning om, at den pågældende oplysning
eller materiale er af betydning for tilsynets virksomhed.
Tilsynet skal således kunne afkræve PET oplysninger og materiale, selvom
det er forbundet med en begrænset usikkerhed, om oplysningerne mv. er
relevante for tilsynets kontrolarbejde. Det bemærkes i den forbindelse, at
det i nogle tilfælde må formodes at kunne være vanskeligt for tilsynet på
forhånd at vurdere, hvilken betydning en given oplysning mv. har i
forbindelse med en konkret kontrol.
For så vidt angår de oplysninger og det materiale, som tilsynet skal have
adgang til hos PET, skal det i denne sammenhæng forstås i vid forstand og
være teknologineutralt. Tilsynet vil f.eks. kunne kræve indsigt i metadata
om tilvejebringelses- og indførelsestidspunktet for bestemte oplysninger,
som PET er i besiddelse af.
Det forudsættes, at tilsynet ved indhentningen af oplysninger og materiale
fra PET vil tage behørigt hensyn til, at det operative arbejde i tjenesten skal
kunne prioriteres i samme omfang som i dag. Tilsynet vil i
overensstemmelse med
»need to know«-princippet
ikke skulle indhente
mere detaljerede oplysninger end nødvendigt for at opfylde sit
kontrolformål. Tilsynet vil så vidt muligt skulle iagttage hensyn til
kildebeskyttelse og beskyttelse af oplysninger fra udenlandske
samarbejdspartnere.
Til nr. 6
Det fremgår af PET-lovens § 20, stk. 2, at tilsynets medlemmer og
sekretariat til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har
adgang til alle lokaler, hvorfra en behandling, som foretages for PET,
administreres, hvorfra der er adgang til de oplysninger, som behandles, eller
hvor tekniske hjælpemidler opbevares eller anvendes.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.3.1 og
3.1.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 20, stk. 2,
at ændre »Tilsynets medlemmer og sekretariat«
til »Tilsynet«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1,
nr. 2, foreslås, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne sekretariatsbetjenes
af en særskilt enhed i Datatilsynets sekretariat.
Side 100/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Den foreslåede ændring vil medføre, at såvel tilsynsmedlemmer som ansatte
i sekretariatsenheden vil kunne få den i bestemmelsen omhandlede adgang
til PET’s lokaler. Ændringen vil således ikke indebære en ændring af
tilsynets adgang efter bestemmelsen.
Til nr. 7
Det fremgår af PET-lovens § 20, stk. 1, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne hos PET kan kræve enhver oplysning og alt
materiale, der er af betydning for dets virksomhed. Det fremgår af
bestemmelsens stk. 2, at tilsynets medlemmer og sekretariat til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til alle lokaler,
hvorfra en behandling, som foretages for PET, administreres, hvorfra der er
adgang til de oplysninger, som behandles, eller hvor tekniske hjælpemidler
opbevares eller anvendes. Af stk. 3 fremgår det, at tilsynet kan afkræve PET
skriftlige udtalelser om faktiske og retlige forhold. Endelig fremgår det af
stk. 4, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan anmode om, at en
repræsentant for PET er til stede med henblik på at redegøre for de
behandlede sager.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.3.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i PET-lovens
§ 20, stk. 3,
efter »retlige forhold«
indsættes »og kan, hvis det ikke er muligt at oplyse sagen på anden vis,
anmode om, at relevante ledere i tjenesten mundtligt redegør for faktiske
forhold af betydning for tilsynets virksomhed, som de pågældende har
ansvaret for«.
Den
foreslåede
ændring
vil
medføre,
at
Tilsynet
med
Efterretningstjenesterne – hvis det ikke er muligt at oplyse sagen på anden
vis – skal kunne anmode PET om, at relevante ledere i tjenesten mundtligt
redegør for faktiske forhold af betydning for tilsynets virksomhed, som de
pågældende har ansvaret for. Tilsynets mulighed for at anmode om en
mundtlig redegørelse vil omfatte såvel sager om PET’s behandling af
oplysninger – som efter gældende ret er omfattet af tilsynets kompetence –
som sager vedrørende PET’s varetagelse af sine operative opgaver, der med
lovforslaget foreslås omfattet af tilsynets kompetence. Der henvises for så
vidt angår udvidelsen af Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetence
til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Side 101/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Med »relevant leder« menes en centerchef eller en leder på et højere
chefniveau i PET. Bestemmelsen vil således ikke omfatte medarbejdere
under centerchefniveau, f.eks. sektionsledere, eller andre medarbejdere eller
i øvrigt personer, der tidligere har været ledere mv. i tjenesten, som ikke
længere varetager en ledelsesopgave af den pågældende art.
Det forudsættes, at en mundtlig redegørelse vil skulle afgives over for
tilsynet eller dele deraf og ikke over for medarbejdere i sekretariatsenheden
alene.
Det vil være op til tilsynet at beslutte, hvornår der er grundlag for at anmode
PET om, at relevante ledere mundtligt redegør for faktiske forhold, men det
forudsættes, at PET imødekommer sådanne anmodninger fra tilsynet,
medmindre tilsynet på baggrund af eventuelle bemærkninger fra PET
vurderer, at en fyldestgørende redegørelse bedre kan opnås på anden vis.
Det forudsættes endvidere, at sådanne anmodninger fra tilsynet anvendes i
et meget begrænset omfang og alene, hvis det ikke er muligt på anden vis at
oplyse sagen. Det klare udgangspunkt vil således fortsat være, at tilsynet i
overensstemmelse med den gældende bestemmelse i PET-lovens § 20, stk.
3, afkræver PET skriftlige udtalelser frem for at anmode om mundtlige
redegørelser. Det skyldes, at efterretningstjenestens arbejde typisk er baseret
på et
»need to know«-princip,
og at den enkelte leder derfor ikke
nødvendigvis har den fornødne viden om eller det fulde billede af en sag, et
sagsforløb, en problemstilling mv. til at kunne redegøre fyldestgørende
herfor. En fyldestgørende redegørelse vil således i højere grad kunne sikres
ved brug af skriftlige udtalelser, som afgives på højt chefniveau, og hvor en
flerhed af relevante dele af tjenesten vil kunne bidrage til at oplyse sagen,
sagsforløbet, problemstillingen mv.
I forhold til Tilsynet med Efterretningstjenesternes mulighed for at anmode
om skriftlige udtalelser fra PET indebærer dette, at tilsynet kan udbede sig
tjenestens skriftlige stillingtagen til bestemte juridiske temaer eller anmode
tjenesten om skriftligt at redegøre for konkrete sagsforløb samt PET’s
praksis og den bagvedliggende retsopfattelse.
Der vil herudover ikke være noget til hinder for, at PET i konkrete sager vil
kunne vurdere, at der er anledning til at lade andre relevante medarbejdere
mundtligt redegøre for faktiske forhold over for tilsynet, med henblik på at
sikre en så fyldestgørende besvarelse som muligt. Det forudsættes i givet
Side 102/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
fald, at den pågældende medarbejder som udgangspunkt vil være ledsaget
af en relevant leder fra tjenesten.
Det forudsættes, at tilsynets anmodning om lederes mundtlige redegørelser
fremsættes på en sådan måde, at det er til mindst mulig ulempe for tjenestens
løbende virksomhed.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne skal herudover i forbindelse med sin
legalitetskontrol generelt lægge vægt på bl.a. hensynet til PET’s
samarbejdspartnere, kilder mv. Tilsynet skal således tilrettelægge sit arbejde
således, at tilsynet så vidt muligt ikke tilgår flere oplysninger, end der er
relevante for tilsynsaktiviteterne og kontrollens gennemførelse. Det er i den
forbindelse op til tilsynet at vurdere, hvor denne grænse går. Heri ligger
også, at det forudsættes, at tilsynets sekretariatsenhed tilrettelægger sit
arbejde således, at der internt i tilsynet alene gives indsigt i oplysninger af
denne karakter til ansatte eller medlemmer, hvor en sådan indsigt er tjenstlig
nødvendig (»need
to know«-princippet),
og at sekretariatsenheden i øvrigt
organiseres på en sådan måde, at klassificerede informationer og andre
sensitive oplysninger ikke deles mellem flere medarbejdere end absolut
nødvendigt, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Fokus for tilsynets virksomhed vil som hidtil være at føre tilsyn med PET
og ikke enkeltpersoner. Det er således ikke tilsynets opgave at vurdere, om
enkelte ansatte i PET måtte have begået fejl eller forsømmelser, som kan
give anledning til, at der søges et ansvar gjort gældende over for de
pågældende, eller at der i øvrigt udtales kritik af den pågældende
medarbejder. Hvis tilsynet har konkret mistanke om, at en enkeltperson har
handlet på en sådan måde, at den pågældende risikerer et straffe- eller
disciplinærretligt ansvar, kan tilsynet ikke anmode om, at den pågældende
mundtligt redegør for faktiske forhold vedrørende den pågældende sag.
Det bemærkes, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne i en situation som
den beskrevne vil have mulighed for at anmode PET om skriftlige udtalelser
om faktiske og retlige forhold i relation til den pågældende sag, jf. PET-
lovens § 20, stk. 3. Tilsynet vil dermed fortsat have de sædvanlige
muligheder for at oplyse sagen nærmere.
Ligesom i dag vil tilsynet i øvrigt, hvis det i forbindelse med sit virke bliver
opmærksom på uregelmæssigheder, som falder uden for tilsynets
kompetence, kunne rette henvendelse til rette myndighed og gøre
opmærksom herpå. Som eksempel kan nævnes, at tilsynet kan rette
Side 103/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
henvendelse til Justitsministeriet, hvis tilsynet bliver opmærksom på, at der
kan rejses tvivl om, hvorvidt et af PET foretaget indgreb i
meddelelseshemmeligheden (f.eks. telefonaflytning) holder sig inden for
rammen af den foreliggende retskendelse herom.
Den foreslåede lovændring vil ikke berøre de undersøgelsesmuligheder,
som Tilsynet med Efterretningstjenesterne allerede i dag er tillagt med PET-
lovens § 20, herunder bestemmelsens, stk. 4, hvorefter tilsynet kan anmode
om, at en repræsentant for PET er til stede med henblik på at redegøre for
de behandlede sager. Udtrykket »repræsentant« er ikke nærmere afgrænset
i bemærkningerne, hvorfor det må antages, at der med bestemmelsen sigtes
til en ansat hos PET, der således enten kan være en leder eller en
medarbejder uden ledelsesansvar, afhængig af hvem tjenesten vurderer
bedst vil kunne understøtte kontrolarbejdet.
Til nr. 8
Det fremgår af PET-lovens § 20, stk. 1, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne hos PET kan kræve enhver oplysning og alt
materiale, der er af betydning for dets virksomhed. Det fremgår af
bestemmelsens stk. 2, at tilsynets medlemmer og sekretariat til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til alle lokaler,
hvorfra en behandling, som foretages for PET, administreres, hvorfra der er
adgang til de oplysninger, som behandles, eller hvor tekniske hjælpemidler
opbevares eller anvendes. Af stk. 3 fremgår det, at tilsynet kan afkræve PET
skriftlige udtalelser om faktiske og retlige forhold. Endelig fremgår det af
stk. 4, at tilsynet kan anmode om, at en repræsentant for PET er til stede
med henblik på at redegøre for de behandlede sager.
Det fremgår af PET-bekendtgørelsens § 15, at PET løbende orienterer
Tilsynet om Efterretningstjenesterne om alle væsentlige spørgsmål
vedrørende efterretningstjenestens behandling af oplysninger.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.2.1 og
3.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i PET-lovens § 20 at indsætte et
stk. 5,
hvorefter Tilsynet med
Efterretningstjenesterne kan anmode Politiets Efterretningstjenestes interne
revision om at foretage kontroller af forhold, der falder inden for den interne
revisions og tilsynets kompetence, jf. § 18, stk. 1, 1. pkt.
Side 104/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne kan anmode PET’s interne revision om at udføre
specifikke kontroller inden for enhedens kontrolområder og videreformidle
resultaterne heraf til tilsynet. Dette vil indebære, at tilsynet i forhold til
konkrete kontroller, hvor tilsynet måtte finde det hensigtsmæssigt, vil kunne
anmode PET’s interne revision om praktisk at gennemføre kontrollen. Det
vil således alene være op til Tilsynet med Efterretningstjenesterne at
vurdere, om og hvornår det eventuelt vil være relevant at anmode om den
interne revisions bistand i relation til kontroller. Det vil f.eks. kunne være
relevant i tilfælde, hvor tilsynet vurderer, at PET’s interne revisions data-
og forretningskendskab vil medvirke til at understøtte effektiviteten af en
given kontrol. Tilsynet vil forud for en anmodning kunne bede PET’s
interne revision om at udarbejde et tilrettelæggelsesnotat, der beskriver de
forskellige muligheder, der kan være for praktisk at gennemføre kontrollen.
Muligheden angår alene specifikke kontroller og formålet med den
foreslåede ordning er således ikke, at PET’s interne revision generelt skal
erstatte tilsynets kontroller, eller at den interne revision ikke længere vil
kunne foretage andre kontroller, som PET i øvrigt måtte ønske at prioritere
inden for rammerne af de allokerede ressourcer.
Det forudsættes, at tilsynet løbende vurderer, om PET’s interne revision er
tilrettelagt og gennemført tilfredsstillende i forhold til gældende standarder
for intern revision, herunder at kontrollerne er veldokumenterede.
Endvidere forudsættes det, at PET tilfører sin interne revision de fornødne
ressourcer til at understøtte et øget kontrolsamarbejde, idet der dog henvises
til det, der er anført i pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger
vedrørende det forventede ressourcetræk hos PET.
Det forudsættes desuden, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne og PET’s
interne revision fremover skal have øget fokus på samarbejde og
koordination af indsatser.
Dette vil kunne være relevant på flere områder og der kan i den forbindelse
navnlig peges på planlægningen af konkrete kontroller. Et andet område,
hvor det vil kunne være relevant med øget samarbejde og koordination, er
udarbejdelsen af de årlige væsentligheds- og risikovurderinger, som både
Tilsynet med Efterretningstjenesterne og PET’s interne revision i dag
udarbejder. Vurderingerne anvendes af tilsynet og PET’s interne revision til
brug for planlægningen af deres respektive kontroller for det kommende år,
men udarbejdes på nuværende tidspunkt uafhængigt af hinanden.
Side 105/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Den foreslåede ordning vil alene kunne anvendes, når det forhold, der
ønskes undersøgt, ligger inden for tilsynets kompetence, og når den interne
revision har kompetence til at foretage den pågældende kontrol, f.eks. hvis
forholdet er omfattet af PET-bekendtgørelsens § 10.
Den foreslåede ordning vil medvirke til så vidt muligt at undgå
dobbeltkontrol, hvor Tilsynet med Efterretningstjenesterne og PET’s interne
revision fokuserer kontrollen på samme områder, og samtidig udnytte den
interne revisions data- og forretningskendskab sådan, at de samlede
kontrolressourcer anvendes på bedst mulig vis. Dette vil skabe et stærkere
og mere målrettet fundament for udvælgelse og udførelse af kontroller samt
styrke PET’s evne til hurtigt og effektivt at iværksætte forbedringer baseret
på kontrolresultaterne.
Det foreslås endvidere at indsætte et
stk. 6,
hvorefter tilsynet kan fastsætte
en rimelig frist for, hvornår Politiets Efterretningstjeneste skal afgive et svar
på en høring eller en anmodning, jf. stk. 1, 3 og 5. Det foreslås videre, hvis
det ikke er muligt for Politiets Efterretningstjeneste at svare inden en frist
fastsat efter 1. pkt., giver tjenesten tilsynet en skriftlig begrundelse for dette
og angiver, hvornår et svar kan forventes at foreligge.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne får hjemmel til at fastsætte frister for tilsynets
høringer og anmodninger efter PET-lovens § 20, stk. 1, 3 og 5.
Tilsynet vil skulle fastsætte fristen under hensyn til omfanget og
kompleksiteten af den pågældende høring eller anmodning. En afklaring af
omfanget og kompleksiteten af en høring eller anmodning fra tilsynet vil
efter omstændighederne forudsætte en dialog med PET herom. Den
foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at tilsynet – som det er
tilfældet i dag – i samarbejde med PET udarbejder en nærmere proces for
behandling af høringer og anmodninger, der understøtter tjenesten i at
besvare tilsynets høringer og anmodninger inden for den fastsatte frist. Som
eksempel kan der fastsættes en standardfrist for høringer og anmodninger,
eventuelt differentieret ud fra høringen eller anmodningens omfang og
kompleksitet.
PET vil efter den foreslåede bestemmelse skriftligt skulle meddele Tilsynet
med Efterretningstjenesterne, hvis det ikke er muligt for tjenesten at besvare
en høring eller anmodning inden for den af tilsynet fastsatte frist. PET vil
Side 106/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
skulle begrunde fristoverskridelsen samt oplyse, hvornår tjenesten forventer
at fremsende et svar til tilsynet.
Det foreslås endvidere at indsætte et
stk. 7,
hvorefter Politiets
Efterretningstjeneste, hvis tjenesten bliver bekendt med at have overtrådt
gældende regler eller retningslinjer, underretter tilsynet herom, hvis
overtrædelsen vurderes relevant for tilsynet og falder inden for tilsynets
kompetence, jf. § 18, stk. 1, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at PET skal orientere Tilsynet med
Efterretningstjenesterne, hvis PET bliver bekendt med, at tjenesten har
overtrådt gældende regler eller retningslinjer, og det vurderes, at
overtrædelsen er relevant for tilsynet og ligger inden for tilsynets
kompetence.
Dette vil f.eks. – men ikke alene – kunne være overtrædelser af gældende
regler eller retningslinjer, som PET måtte blive bekendt med i forbindelse
med interne kontroller.
Med »relevant« menes, at ikke enhver overtrædelse skal medføre pligt til at
underrette tilsynet. Fejl, som har mere indgribende betydning for fysiske
eller juridiske personer, vil som udgangspunkt være omfattet af begrebet.
Det samme gælder fejl, der har et mere omfattende omfang. Fejl af
ubetydelig karakter vil ikke skulle indberettes.
Det forudsættes, at den nærmere afgræsning af, hvilke fejl der bør give
anledning til underretning, løbende vil skulle afklares mellem PET og
Tilsynet med Efterretningstjenesterne på baggrund af bl.a. myndighedernes
erfaringer med den foreslåede ordning.
Det bemærkes, at den foreslåede ordning på nogle områder vil kunne være
omfattet af andre orienteringspligter for PET, f.eks. PET-bekendtgørelsens
§ 15, hvorefter PET løbende orienterer Tilsynet om Efterretningstjenesterne
om alle væsentlige spørgsmål vedrørende efterretningstjenestens
behandling af oplysninger.
Det foreslås endvidere at indsætte et
stk. 8,
hvorefter Politiets
Efterretningstjeneste uanset stk. 1-5 og 7 kan undlade at give bestemte
oplysninger eller materiale til tilsynet, hvis der foreligger den helt særlige
situation, at oplysningerne eller materialet ikke kan gives uden betydelig
skadevirkning for statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller
uden fare for personers liv, legeme, helbred eller frihed. Det foreslås videre,
Side 107/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
at Politiets Efterretningstjeneste uden unødigt ophold orienterer
justitsministeren, hvis tjenesten efter 1. pkt. undlader at give bestemte
oplysninger eller materiale til tilsynet, og at justitsministeren herefter
orienterer Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne om baggrunden
herfor.
Det bemærkes, at der også i dag forekommer situationer, hvor der i dialog
mellem tilsynet og PET aftales særlige rammer for eller begrænsninger i
tilsynets adgang til særlige oplysninger på givne tidspunkter. Med den her
foreslåede ordning er der ikke tilsigtet en indskrænkning i adgangen til at
fortsætte den hidtidige praksis. Den foreslåede adgang for PET til helt
undtagelsesvist at undlade at give tilsynet bestemte oplysninger eller
materiale mod at underrette justitsministeren og Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne ændrer således ikke på det forhold, at tilsynet og
PET ud fra en dialogbaseret tilgang skal kunne håndtere spørgsmål af denne
karakter, herunder også ved eventuelt at aftale nogle nærmere vilkår for
tilsynets adgang til oplysningerne eller materialet, som f.eks. at alene
formanden for tilsynet gives adgang. Den foreslåede ordning vil ligeledes
ikke omfatte tilfælde, hvor PET i dialog med tilsynet måtte afgrænse direkte
systemadgange til bestemte systemer eller opstille særlige begrænsninger i
dialog med tilsynet, f.eks. til kildeidentiteter. Der vil i sådanne tilfælde
således ikke være tale om, at PET undlader at give tilsynet adgang til
oplysninger eller materiale i den pågældende bestemmelses forstand.
PET’s mulighed for at undlade at give en oplysning eller materiale, som
tilsynet har krævet eller forsøgt at skaffe sig adgang til, vil således være
særdeles snæver og forbeholdt særlige situationer, og hvor det ikke har
været muligt at finde en dialogbaseret løsning mellem PET og Tilsynet med
Efterretningstjenesterne.
Den undtagelsesvise adgang for PET er udelukkende tiltænkt anvendt i
situationer, hvor tjenesten ikke uden betydelig skadevirkning for statens
sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller uden fare for personers
liv, legeme, helbred eller frihed, kan give tilsynet adgang til bestemte
oplysninger eller materiale. Kriteriet »ikke uden betydelig skadevirkning«
vil være opfyldt, hvis der består en risiko for, at en sådan skadevirkning
indtræffer, såfremt der gives adgang til oplysningerne eller materialet.
Adgangen kan f.eks. anvendes i forbindelse med PET’s behandling af
særligt sensitive oplysninger, hvis overgivelsen af en sådan oplysning til
tilsynet ikke kan ske uden betydelig skadevirkning for statens sikkerhed mv.
Side 108/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
eller fare for personer. Hvis sådanne særligt sensitive oplysninger
kompromitteres, indebærer det en risiko for betydelig skadevirkning for
fysiske personer, ligesom forholdet til fremmede magter kan tage skade.
PET behandler oplysninger af denne karakter med yderste grad af
fortrolighed, hvilket indebærer, at kun få personer i PET har adgang til
oplysningerne.
PET’s mulighed for i sådanne tilfælde umiddelbart ikke at give tilsynet
adgang til oplysninger eller materiale er ikke begrænset til en bestemt
tidsmæssig periode. Det afgørende for, hvornår PET skal give tilsynet
adgang vil være, hvornår der ikke længere kan antages at foreligge en risiko
for betydelig skadevirkning for statens sikkerhed mv. ved at give adgang
hertil i kontrolmæssig regi. PET vil uden unødigt ophold skulle give tilsynet
adgang til de omhandlede oplysninger eller materiale, så snart de nævnte
beskyttelseshensyn ikke længere gør sig gældende.
Såfremt PET i en situation gør brug af den foreslåede mulighed for at
undlade at udlevere en oplysning eller materiale til Tilsynet med
Efterretningstjenesterne, vil PET uden unødigt ophold skulle orientere
justitsministeren herom og PET’s begrundelse for at undlade at udlevere
oplysningen mv. Justitsministeren orienterer herefter Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne om den manglende udlevering og baggrunden
herfor.
Til nr. 9
Det fremgår af PET-lovens § 22, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne
afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til justitsministeren, og at
redegørelsen offentliggøres.
De årlige redegørelser, som tilsynet afgiver vedrørende PET og FE,
forelægges allerede i dag for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne
forud for offentliggørelsen, jf. UET-lovens § 2 a, stk. 2.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.6.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 22 indsættes et
stk. 2,
hvorefter Tilsynet med
Efterretningstjenesterne, hvis tilsynet ud over ved den årlige redegørelse, jf.
stk. 1, rent undtagelsesvist finder behov for at offentliggøre oplysninger om
tilsynets virksomhed, orienterer justitsministeren og Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne herom i rimelig tid inden offentliggørelsen.
Side 109/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse medfører således, at Tilsynet med
Efterretningstjenesternes kommunikation med offentligheden som det helt
klare udgangspunkt alene sker gennem tilsynets årlige redegørelser om
tilsynets virksomhed i relation til PET.
Ved »rent undtagelsesvist« forstås, at tilsynets adgang til – ud over
årsredegørelserne – at offentliggøre oplysninger om sin virksomhed skal
anses for yderst begrænset. Det forudsættes således, at tilsynet i praksis
næppe vil have behov for at offentliggøre oplysninger om tilsynets
virksomhed, ud over de nævnte årsredegørelser, men at det er muligt, hvis
helt særlige omstændigheder efter tilsynets opfattelse måtte tale herfor.
Det forudsættes, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne i en sådan
situation vil skulle orientere justitsministeren og Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne i rimelig tid til, at udvalget har mulighed for at
indkalde til og drøfte spørgsmålet på et møde i udvalget, inden tilsynet
offentliggør oplysninger om sin virksomhed, eventuelt på baggrund af en
anmodning fra justitsministeren.
Med et sådant møde vil Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne have
mulighed for at indgå i en dialog med tilsynet om offentliggørelsen,
herunder offentliggørelsens indhold. Det forudsættes, at både udvalget og
justitsministeren og som udgangspunkt tillige chefen for PET deltager i et
sådant møde med henblik på at kunne være en del af denne dialog, såfremt
der er tale om en offentliggørelse, der relaterer sig til PET. Formålet hermed
vil være dels at sikre, at udvalget og ministeren har det fornødne kendskab
til baggrunden for offentliggørelsen – som ikke kan indeholde klassificerede
informationer og andre sensitive oplysninger, og således vil være overordnet
formuleret – dels at sikre, at der vil være en fælles forståelse for de
eventuelle risici af sikkerhedsmæssig eller anden art, der kan være forbundet
med den pågældende offentliggørelse.
Den foreslåede ordning vil i øvrigt ikke være til hinder for, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne i forbindelse med eventuelle overvejelser om at
offentliggøre oplysninger om tilsynets organisatoriske og administrative
forhold, eller om tilsynets overordnede virksomhed i øvrigt, på et tidligere
tidspunkt vil kunne vælge at inddrage Justitsministeriet, hvis der
eksempelvis måtte være anledning til tvivl om, hvorvidt offentliggørelse af
bestemte oplysninger vil kunne skade statens sikkerhed, forholdet til
udenlandske samarbejdspartnere, efterretningstjenesternes kilder, aktuelle
efterforskninger mv.
Side 110/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Det bemærkes, at den foreslåede ordning alene vedrører Tilsynet med
Efterretningstjenesternes offentliggørelse af oplysninger, når denne
relaterer sig til den konkrete tilsynsvirksomhed, dvs. tilsynets konkrete
kontroller og undersøgelser mv. Den foreslåede ordning er således ikke til
hinder for, at tilsynet kommunikerer med offentligheden, f.eks. i forbindelse
med oplysning om tilsynets overordnede virksomhed.
Det bemærkes, at tilsynets medlemmer og ansatte i sekretariatsenheden har
tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger, jf. herom lovforslagets pkt.
3.1.4.1.3.
Til § 2
Til nr. 1
Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at lovens
titel
ændres fra »Lov om
etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester« til
»Lov om Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne«.
Den foreslåede ændring har til formål at afspejle, at den almindeligt
anvendte betegnelse for udvalget er »Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne«.
Til nr. 2
Det fremgår af UET-lovens § 1, stk. 1, at der med det formål at have
indseende med forsvarets og politiets efterretningstjenester etableres et
udvalg (Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne). Det fremgår af stk.
2, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne udgøres af fem
folketingsmedlemmer udpeget af de folketingspartier, som har sæde i
Folketingets præsidium, og at udvalget selv vælger sin formand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.3.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 1, stk. 1,
at ændre »etableres« til »nedsættes ved begyndelsen
af hver folketingssamling«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at udpegningen af medlemmer til
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne sker ved begyndelsen af hver
folketingssamling.
Side 111/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 1, stk.
2, i UET-loven (lovforslagets § 2, nr. 3), hvorefter Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne sammensættes således, at hver folketingsgruppe,
der er repræsenteret i Folketinget med mindst ti mandater, udpeger et
medlem af udvalget, og hvorefter de øvrige folketingsgrupper – hvis
udvalget efter denne udpegning består af mindre end fem medlemmer – i
rækkefølge efter størrelse blandt sine medlemmer udpeger et medlem af
udvalget, indtil udvalget består af i alt fem medlemmer.
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne vil således udgøres af et
folketingsmedlem fra hver af de folketingsgrupper, der ved
folketingssamlingens begyndelse er repræsenteret i Folketinget med mindst
ti mandater, dog således at udvalget altid vil bestå af mindst fem
medlemmer, som uanset mandattal repræsenterer de fem største partier i
Folketinget ved folketingssamlingens begyndelse. Dette indebærer, at
såfremt en folketingsgruppe i løbet af folketingssamlingen kommer under ti
mandater, fordi et eller flere medlemmer udtræder heraf, fastholder
folketingsgruppen sit medlem i udvalget frem til den næste
folketingssamlings begyndelse.
Til nr. 3
Det fremgår af UET-lovens § 1, stk. 2, at Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne udgøres af fem folketingsmedlemmer udpeget af de
folketingspartier, som har sæde i Folketingets præsidium, og at udvalget
selv vælger sin formand.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.3.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at
§ 1, stk. 2,
nyaffattes, hvorefter hver folketingsgruppe, der
er repræsenteret i Folketinget med mindst ti mandater, blandt sine
medlemmer udpeger et medlem af udvalget. Det foreslås videre, at såfremt
udvalget efter udpegningen i 1. pkt. består af mindre end fem medlemmer,
udpeger de øvrige folketingsgrupper i rækkefølge efter størrelse blandt sine
medlemmer et medlem af udvalget, indtil udvalget består af i alt fem
medlemmer. Er ved udpegningen efter 2. pkt. flere folketingsgrupper lige
store, foreslås det, at lodtrækning gør udslaget mellem dem. Endelig foreslås
det, at udvalget vælger, jf. § 4 a, sin formand og næstformand blandt sine
medlemmer.
Side 112/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Den foreslåede ordning vil medføre, at Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne ikke længere vil udgøres af et bestemt antal
medlemmer, men at udvalget i stedet vil udgøres af et folketingsmedlem fra
hver af de folketingsgrupper, der er repræsenteret i Folketinget med mindst
ti mandater, dog således at udvalget består af mindst fem medlemmer.
Udpegningen af medlemmer til udvalget vil ske ved begyndelsen af hver
folketingssamling, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Hvis der ikke er fem folketingsgrupper, som er repræsenteret i Folketinget
med mindst ti mandater, vil de resterende pladser i Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne skulle besættes blandt medlemmer fra de øvrige
folketingsgrupper i rækkefølge efter mandatstørrelse, indtil udvalget består
af fem medlemmer. Udvalget vil i så fald bestå af folketingsmedlemmer,
som uanset mandattal repræsenterer de fem største folketingsgrupper ved
folketingssamlingens start.
Dette vil konkret betyde, at hvis der eksempelvis ved folketingssamlingens
begyndelse alene er fire folketingsgrupper repræsenteret i Folketinget med
mindst ti mandater, vil det sidste (femte) medlem af udvalget skulle findes
fra partiet med den største folketingsgruppe, som ikke opfylder kravet om
at være repræsenteret med mindst ti mandater. Er to eller flere
folketingsgrupper lige store, gør lodtrækning udslaget mellem dem.
Med den aktuelle mandatsammensætning i Folketinget medfører det, at
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne vil udgøres af syv
medlemmer mod fem i dag.
Da en ændret sammensætning i praksis formentlig i mange tilfælde – og
konkret i forhold til den aktuelle sammensætning af Folketinget – vil
medføre en udvidelse af udvalgets medlemstal, forudsættes det af hensyn til
den særlige indsigt, som medlemmerne af Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne får i PET’s arbejde, at folketingsgrupperne som
udgangspunkt ikke bør udskifte deres medlem af udvalget mellem
folketingsvalg, medmindre det pågældende medlem udtræder af
folketingsgruppen.
Derudover forudsættes det, at partiernes medlemmer af udvalget så vidt
muligt bør nyde en særlig opbakning i folketingsgruppen, eftersom arbejdet
i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne er undergivet en særlig
tavshedspligt og der således ikke er mulighed for at drøfte sager, der
behandles i udvalget, med den øvrige del af folketingsgruppen. Det vil f.eks.
Side 113/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
kunne være en gruppeformand, en partileder (politisk leder) eller et
folketingsmedlem med særlig lang parlamentarisk erfaring, men det vil være
op til de enkelte partier at udpege medlemmet.
Til nr. 4 og 5
Det fremgår af UET-lovens § 1, stk. 4, at der til Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne knyttes en sekretær, som ikke er medlem af
Folketinget, og at sekretæren skal stå i fast tjenesteforhold til Folketinget.
Udvalgssekretæren
er
tilknyttet
Udvalget
vedrørende
Efterretningstjenesterne i lighed med den ordning, der efter Folketingets
forretningsordens § 8, stk. 17, er almindeligt gældende i relation til udvalg
under Folketinget. Det bemærkes, at der gennem de seneste år i praksis har
været
tilknyttet
to
sekretærer
til
Udvalget
vedrørende
Efterretningstjenesterne.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.4.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at ordlyden i UET-lovens
§ 1, stk. 4, 1. pkt.,
ændres fra »en
sekretær« til »en eller flere sekretærer«.
Det foreslås endvidere at ordlyden i UET-lovens
§ 1, stk. 4, 2. pkt.,
ændres
fra »Sekretæren« til »Udvalgets sekretærer«.
Det vil efter det foreslåede være muligt at tilknytte en eller flere sekretærer
til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Ændringen af
bestemmelsens ordlyd vil således afspejle den nuværende praksis, hvor der
gennem de seneste år har været tilknyttet to sekretærer til udvalget.
Det bemærkes, at udvalgets sekretærer vil skulle tilrettelægge deres arbejde
således, at der alene gives indsigt i klassificerede informationer eller andre
oplysninger af sensitiv karakter, hvor en sådan indsigt er tjenstlig nødvendig
(»need
to know«-princippet),
og at sekretariatsbetjeningen af udvalget i
øvrigt organiseres på en sådan måde, at klassificerede informationer og
andre sensitive oplysninger ikke deles mellem flere medarbejdere end
absolut nødvendigt, herunder i forhold til antallet af sekretærer, der
tilknyttes udvalget.
Henset til, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne behandler
klassificerede informationer og andre sensitive oplysninger, forudsættes det,
at udvalgets sekretærer skal kunne sikkerhedsgodkendes til
Side 114/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
klassifikationsgraden »YDERST HEMMELIGT« og opretholde denne
godkendelse, så længe den pågældende er tilknyttet udvalget som sekretær.
PET vil i den forbindelse foretage en sikkerhedsundersøgelse til brug for
afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af sekretærer tilknyttet Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne, men det forudsættes at være
Folketingets Administration, der i overensstemmelse med de almindelige
procedurer for sikkerhedsgodkendelse af personer i den offentlige
forvaltning træffer afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af sekretærer
tilknyttet Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, jf. principperne i §
13, stk. 1 og 3, i cirkulære nr. 10338 af 17. december 2014 om
sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i
NATO eller EU, andre klassificerede informationer samt informationer af
sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt (sikkerhedscirkulæret).
Det bemærkes herudover, at sekretærerne til udvalget – som hidtil – er
forpligtet til at bevare tavshed om, hvad de erfarer i udvalget, jf. UET-lovens
§ 5, der med lovforslagets § 2, nr. 12, foreslås ændret.
I lyset af den særlige tavshedspligt, der gælder for Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesternes medlemmer og sekretærer, jf. UET-lovens § 5, bør
det endvidere i videst muligt omfang tilstræbes, at udvalgets sekretærer, der
ikke alene måtte være sekretærer for dette udvalg, betjener
folketingsudvalg, som ikke har eller kan forventes at få snitflader til
Udvalget
vedrørende
Efterretningstjenesterne.
Det
vil
efter
Justitsministeriets opfattelse navnlig kunne dreje sig om henholdsvis
Folketingets Retsudvalg, Folketingets Forsvarsudvalg og Folketingets
Granskningsudvalg.
De sager og spørgsmål, som Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne
beskæftiger sig med, stiller meget store krav til, at medlemmerne oparbejder
og løbende vedligeholder en solid viden og forståelse for aktuelle
sikkerhedsrelaterede emner mv. Dette skal ikke mindst ses i lyset af det
komplekse trusselsbillede, som efterretningstjenesterne i stigende grad
opererer i, og som udvalget dermed skal forholde sig til.
Behovet for, at medlemmer af udvalget opnår og vedligeholder denne solide
viden mv. om sikkerhedsrelaterede emner mv., aktualiseres i endnu højere
grad fremover, idet udvalget i ekstraordinære situationer vil kunne anmode
Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager eller
sagsforløb, problemstillinger mv., jf. lovforslagets § 2, nr. 9, og
Side 115/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
bemærkningerne hertil. Det skal endvidere ses i sammenhæng med, at
tilsynets kompetence foreslås udvidet til at omfatte en efterfølgende
legalitetskontrol med PET’s varetagelse af sine operative opgaver, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Det forudsættes i den forbindelse, at det fremover vil være en central opgave
for sekretærerne i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne at
understøtte, at folketingsmedlemmer, som får plads i udvalget som
udgangspunkt gennemgår et grundigt opstartsforløb, der overordnet set har
til formål at sikre, at det pågældende medlem hurtigt bibringes en
grundlæggende forståelse for sikkerhedsområdet. Det nærmere indhold af et
sådant opstartsforløb, og den løbende vedligeholdelse af et relevant
vidensgrundlag, vil være op til udvalget at tilrettelægge med praktisk
bistand fra udvalgssekretærer og efterretningstjenesterne. I opstartsforløbet
vil der desuden kunne indgå briefinger fra efterretningstjenesterne om bl.a.
de lovgivningsmæssige rammer, som tjenesterne arbejder indenfor, eller
andre mere overordnede temaer inden for det efterretningsmæssige område.
Et sådant forløb bør endvidere medvirke til at understøtte medlemmernes
sikkerhedsbevidsthed, herunder i forhold til hvordan klassificerede
informationer, herunder sensitive oplysninger, håndteres og behandles i
lyset af bl.a. den særlige tavshedspligt, som medlemmerne af udvalget er
omfattet af.
Det bemærkes i øvrigt, at et sådant opstartsforløb eller f.eks. briefinger fra
efterretningstjenesterne som led i et vedvarende fokus på vedligeholdelse af
viden, ikke har til formål at berøre eller erstatte den forpligtelse, som
regeringen efter UET-lovens § 2, stk. 2, har til at holde Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne orienteret om væsentlige omstændigheder af
sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål,
som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed. Derimod er
formålet at give medlemmerne en bred og opdateret viden om mere
generelle udviklinger og tendenser på det efterretningsmæssige område.
Til nr. 6
Det fremgår af UET-lovens § 2 a, stk. 1, at udpegning af medlemmerne af
Tilsynet med Efterretningstjenesterne, jf. § 16, stk. 1, i lov om Politiets
Efterretningstjeneste, med undtagelse af formanden sker efter drøftelse med
udvalget. Af PET-lovens § 16, stk. 2, fremgår det, at formanden, der skal
være landsdommer, udpeges efter indstilling fra præsidenterne for Østre
Landsret og Vestre Landsret.
Side 116/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.4.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at »med undtagelse af formanden« udgår af
§ 2 a, stk. 1.
Den foreslåede ændring vil medføre, at udpegelsen af formanden for
Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil skulle drøftes med udvalget på
samme måde, som det i dag er tilfældet for tilsynets øvrige medlemmer.
Det bemærkes i den forbindelse, at der med lovforslagets § 1, nr. 1, lægges
op til, at formanden for tilsynet ikke længere skal være landsdommer.
Fremover udpeges formanden, ligesom de øvrige medlemmer af tilsynet, af
justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren og efter drøftelse
med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Udpegningen af tilsynets øvrige medlemmer vil som hidtil skulle drøftes
med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Også i forbindelse med
en genbeskikkelse af formanden eller de øvrige medlemmer af tilsynet, jf.
den foreslåede § 16, stk. 2, 2. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 1), vil udpegelsen
skulle ske efter drøftelse med udvalget.
Det forudsættes, at drøftelsen foregår på den måde, at når regeringen på
baggrund af de kriterier, der følger af lovforslagets § 1, nr. 1, og
bemærkningerne hertil, har besluttet, hvilke personer der ønskes udpeget til
Tilsynet med Efterretningstjenesterne, meddeler regeringen Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne navnene på de pågældende personer.
Der vil på den baggrund finde en drøftelse sted i udvalget. Forud for
drøftelsen fremsender regeringen motivation og CV for de foreslåede
medlemmer til udvalget. I forbindelse med drøftelserne vil udvalget have
mulighed for at komme med indsigelser i forhold til de foreslåede personer
og kunne fremsætte alternative forslag, idet det dog bemærkes, at det er
justitsministeren, der efter forhandling med forsvarsministeren udpeger de
pågældende. På baggrund af drøftelserne udpeger justitsministeren
medlemmerne af Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
Det forudsættes, at der ved udpegning af medlemmerne af Tilsynet med
Efterretningstjenesterne tilstræbes en sammensætning, som har bred
opbakning i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, og at der ikke
udpeges medlemmer som udvalget udtaler sig imod, hvorved forstås et
medlem af tilsynet, som et flertal i udvalget ikke vil kunne tilslutte sig.
Til nr. 7
Side 117/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Det fremgår af UET-lovens § 2 a, stk. 2, at regeringen forud for
offentliggørelsen af de årlige redegørelser, som Tilsynet med
Efterretningstjenesterne afgiver om sin virksomhed, jf. § 22 i lov om
Politiets Efterretningstjeneste og § 19 i lov om Forsvarets
Efterretningstjeneste, skal forelægge disse for Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne.
Der henvises for en nærmere beskrivelse af gældende ret til pkt. 3.2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at »Regeringen« i
§ 2 a, stk. 2,
ændres til »Tilsynet med
Efterretningstjenesterne«, at »Tilsynet med Efterretningstjenesterne«
ændres til »tilsynet« og at »§ 22« ændres til: »§ 22, stk. 1,«.
De foreslåede ændringer indebærer, at det i stedet for regeringen vil være
Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der forud for offentliggørelsen af de
årlige redegørelser, som tilsynet afgiver om sin virksomhed vedrørende PET
og FE, jf. PET-lovens § 22, stk. 1, og FE-lovens § 19, mundtligt skal
forelægge redegørelserne for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Tilsynets forelæggelse af de årlige redegørelser vil nærmere bestå i, at
redegørelserne sendes til regeringen og Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne med henblik på, at tilsynet på et møde i udvalget
forud for offentliggørelsen overordnet redegør for indholdet af
redegørelserne og besvarer eventuelle spørgsmål i tilknytning hertil.
Redegørelserne vil således kunne danne grundlag for drøftelser mellem
udvalget og tilsynet, herunder i forhold til væsentlige kritikpunkter af
efterretningstjenesterne, som tilsynet eventuelt måtte have rejst i de årlige
redegørelser.
Det forudsættes, at justitsministeren og forsvarsministeren får mulighed for
at deltage i det møde i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, hvor
tilsynets forelæggelse finder sted.
Den foreslåede ordning indebærer, at tilsynet skal kunne drøfte forhold
vedrørende
tilsynets
virksomhed
med
Udvalget
vedrørende
Efterretningstjenesterne. Den foreslåede ordning skal derfor ses i
sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 10, hvor der lægges op til, at der
etableres
en
adgang,
hvorefter
Udvalget
vedrørende
Efterretningstjenesterne og Tilsynet med Efterretningstjenesterne i
forbindelse med tilsynets foretræde for udvalget kan udveksle oplysninger,
Side 118/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
herunder klassificerede informationer, hvis videregivelsen anses for
nødvendig for drøftelsen.
Den foreslående ordning skal herudover ses i sammenhæng med
lovforslagets § 2, nr. 8, hvorefter Tilsynet med Efterretningstjenesterne i
særlige tilfælde skal kunne deltage på konkrete møder i Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne, såfremt udvalget måtte anmode om
tilsynets tilstedeværelse.
Ændringerne af »Tilsynet med Efterretningstjenesterne« til »tilsynet« og »§
22« til: »§ 22, stk. 1,« er konsekvensændringer som følge af den ovenfor
beskrevne ændring samt som følge af den foreslåede indsættelse af et stk. 2
i PET-lovens § 22 (lovforslagets § 1, nr. 9).
Til nr. 8
Det fremgår af UET-lovens § 2 a, stk. 2, at regeringen forud for
offentliggørelsen af de årlige redegørelser, som Tilsynet med
Efterretningstjenesterne afgiver om sin virksomhed vedrørende PET og FE,
skal forelægge disse for udvalget. Endelig fremgår det af UET-lovens § 2 a,
stk. 3, at regeringen skal underrette udvalget, hvis regeringen beslutter sig
for ikke at følge en henstilling fra tilsynet.
Herudover indeholder UET-loven eller lovgivningen i øvrigt ikke
bestemmelser om forholdet mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne
og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, herunder om
mulighederne for at tilsynet kan deltage i udvalgets møder.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 2 a indsættes et
stk. 4.
Efter den foreslåede
bestemmelse kan Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i særlige
tilfælde anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at deltage i
møder i udvalget.
Bestemmelsen har ikke til formål at ændre på det forhold, at det er
regeringen, der forestår orienteringer af Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne
om
væsentlige
omstændigheder
af
sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål,
som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed.
Side 119/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne kan deltage i møder i udvalget, herunder dele af
møder. Tilsynet vil kunne deltage i møder på baggrund af en specifik
anmodning fra udvalget. Tilsynets mødedeltagelse skal knytte sig til
forhold, der konkret relaterer sig til tilsynets virksomhed. Tilsynets
deltagelse i et møde vil eventuelt kunne ske på baggrund af et ønske herom
fra tilsynet, idet det dog fortsat er udvalget, der tilrettelægger sit arbejde.
Der lægges med den foreslåede ændring ikke op til, at tilsynet på hverken
fast eller mere hyppig basis skal deltage i Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesternes møder, men at tilsynets deltagelse er forbeholdt
særlige tilfælde, hvorved forstås, at der efter udvalgets opfattelse er en
konkret anledning til, at tilsynets deltagelse vurderes at være relevant. Det
vil dog kunne være naturligt, at tilsynet deltager i et møde hos udvalget med
ca. halvårlige intervaller.
Justitsministeren og forsvarsministeren skal have mulighed for at deltage i
møder i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, hvor Tilsynet med
Efterretningstjenesterne er til stede.
Med den foreslåede bestemmelse vil Tilsynet med Efterretningstjenesterne
kunne drøfte forhold, der relaterer sig til tilsynets virksomhed, med
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Den foreslåede bestemmelse skal først og fremmest ses i sammenhæng med
lovforslagets § 2, nr. 9, hvorefter Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne fremover vil få mulighed for i ekstraordinære
situationer at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at
undersøge konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv.
Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til tilfælde, hvor Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne måtte have til hensigt (eller overvejer)
at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete
sager, sagsforløb, problemstillinger mv. eller afholdelse af møder mellem
tilsynet og udvalget som led i sådanne undersøgelser. Bestemmelsen vil
også kunne tænkes anvendt i andre tilfælde. Det vil eksempelvis kunne dreje
sig om, at udvalget måtte have et ønske om at følge op på en konkret eller
mere generel problemstilling, der har været drøftet i forbindelse med
forelæggelsen af de årlige redegørelser, som tilsynet afgiver om sin
virksomhed, jf. herom lovforslagets § 2, nr. 7, eller på baggrund af et ønske
fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
Side 120/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Det er en afgørende forudsætning for, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne kan drøfte forhold med Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne, at tilsynet og udvalget får mulighed for at udveksle
nødvendige oplysninger – herunder klassificerede informationer – med
hinanden. Den foreslåede bestemmelse skal derfor også ses i sammenhæng
med lovforslagets § 2, nr. 10, hvor det foreslås, at Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne og Tilsynet med Efterretningstjenesterne i
forbindelse med tilsynets foretræde for udvalget kan udveksle oplysninger,
herunder klassificerede informationer, hvis videregivelsen anses for
nødvendig for drøftelsen.
Til nr. 9
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne har efter de gældende regler
ikke mulighed for at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at
undersøge konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv.
Der henvises for en nærmere beskrivelse af gældende ret til pkt. 3.2.2.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 2 a indsættes et
stk.
5. Efter den foreslåede
bestemmelse kan Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i
ekstraordinære situationer beslutte at anmode Tilsynet med
Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager, sagsforløb,
problemstillinger mv.
Den foreslåede bestemmelse er tiltænkt ekstraordinære situationer. Det kan
være i forbindelse med sager, der har principiel eller på anden måde
vidtrækkende betydning for den generelle tillid i befolkningen til
efterretningstjenesterne, f.eks. sager der har været genstand for en særlig
debat i offentligheden. Det kan også ske som opfølgning på væsentlige
problemstillinger i forhold til efterretningstjenesternes virksomhed, som
Tilsynet med Efterretningstjenesterne måtte have peget på i tilsynets årlige
redegørelser for sin virksomhed vedrørende PET og FE. Formålet med den
foreslåede ordning vil være at sikre, at Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne kan få yderligere værktøjer til at få indseende med
efterretningstjenesternes virksomhed, jf. herved også UET-lovens § 1, stk.
1.
Den foreslåede bestemmelse har ikke til formål at ændre ved, at det fortsat
er regeringen, der som det helt klare udgangspunkt orienterer udvalget om
efterretningstjenesternes virksomhed og om væsentlige omstændigheder af
Side 121/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
sikkerhedsmæssig karakter eller udenrigspolitiske spørgsmål, som er af
betydning for efterretningstjenesternes virksomhed. Det forudsættes derfor,
at der generelt vil blive udvist tilbageholdenhed med anvendelsen af
ordningen, således at den alene anvendes i de tilfælde, hvor Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne så vidt muligt på forhånd har søgt at få
sagen oplyst gennem en orientering fra regeringen, men udvalget alligevel
finder grundlag for at anmode tilsynet om at iværksætte en undersøgelse af
sagen. Det bemærkes i den forbindelse, at det som udgangspunkt bør være
Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der har den løbende indsigt mv., som
beslutter, hvordan tilsynets ressourcer bedst anvendes og dermed, hvor
tilsynsaktiviteterne rettes hen.
Det er en betingelse for, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne
kan anmode tilsynet om at iværksætte en undersøgelse, at genstanden for
undersøgelsen (f.eks. den konkrete sag) ligger inden for tilsynets
kompetenceområde.
Dette indebærer bl.a., at tilsynet ikke vil kunne undersøge, om eksempelvis
efterretningstjenesterne har handlet hensigtsmæssigt i forbindelse med deres
efterretningsfaglige skøn, men at undersøgelsen skal være knyttet op på en
efterfølgende legalitetskontrol. Tilsynet vil desuden ikke kunne undersøge,
om eksempelvis indholdet af en kendelse fra domstolene efter tilsynets
opfattelse er korrekt, da tilsynet skal tilrettelægge sit tilsyn således, at det
ikke i realiteten bliver kontrol- eller tilsynsorgan for forhold, der er henlagt
til domstolene. På samme måde vil tilsynet ikke kunne undersøge forhold,
der er relateret til administrative forhold, f.eks. efterretningstjenesternes
regnskab og budget.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil af samme grund desuden ikke som
led i en undersøgelse kunne vurdere, om der af enkelte ansatte i
efterretningstjenesterne måtte være begået fejl eller forsømmelser, som kan
give anledning til, at der søges et ansvar gjort gældende over for de
pågældende, eller at der i øvrigt udtales kritik af den pågældende. Tilsynets
opgave er således alene at vurdere efterretningstjenesternes virksomhed og
ikke de enkelte ansatte.
I det omfang, genstanden for undersøgelsen ligger inden for tilsynets
kompetenceområde, vil Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne som
udgangspunkt kunne anmode tilsynet om at foretage undersøgelse af sager,
sagsforløb, problemstillinger mv., der knytter sig til forhold, der har fundet
sted før lovforslagets ikrafttrædelse. Det bemærkes dog, at det falder uden
Side 122/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
for tilsynets kompetence at foretage undersøgelser af sager mv., som ikke
har en vis forbindelse til en aktuel politisk eller offentlig debat, eller på
anden vis knytter sig til et spørgsmål af aktuel betydning for kontrollen med
efterretningstjenesterne. Der vil således ikke kunne igangsættes
undersøgelser af forhold tilbage i tid, som må betragtes som historiske uden
nogen aktuel relevans for kontrollen med efterretningstjenesterne.
Tilsynets undersøgelse af konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv.
efter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes anmodning skal ske
under hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for tjenesternes
efterretningsvirksomhed, herunder at der ikke i en periode vil kunne
igangsættes undersøgelser af verserende sager, hvis f.eks. særlige operative
hensyn eller hensyn til sagen i øvrigt tilsiger det.
Herudover skal tilsynets undersøgelser af konkrete forhold hos PET og FE
generelt tilrettelægges sådan, at de er til mindst mulig ulempe, således at
tjenesterne kan varetage deres opgaver så effektivt som muligt af hensyn til
Danmarks sikkerhed.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil som hidtil udøve sine funktioner i
fuld uafhængighed, således at den nærmere prioritering af tilsynets
ressourcer mv. fortsat tilkommer tilsynet. Det forudsættes dog med den
foreslåede bestemmelse, at tilsynet efterkommer anmodninger fra Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne om undersøgelse af sager eller
sagsforløb, problemstillinger mv.
Den foreslåede ordning indebærer, at tilsynet skal foretage en undersøgelse
af det eller de forhold, som Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne
har anmodet om en undersøgelse af. Der lægges i den forbindelse op til en
fleksibel ordning, hvor tilsynet kan tilpasse formen for sit slutprodukt i
forhold til sagens karakter og kompleksitet, men også ud fra Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesternes tilkendegivelser i forbindelse med
anmodningen om at iværksætte undersøgelsen.
Udgangspunktet for Tilsynet med Efterretningstjenesternes afrapportering
af undersøgelsens resultater vil være en redegørelse eller orientering, der
fremlægges for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne eksempelvis i
forbindelse med tilsynets foretræde for udvalget. Afrapporteringen vil
kunne indeholde klassificerede informationer og forudsættes således ikke
offentliggjort.
Side 123/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Der lægges op til, jf. lovforslagets § 2, nr. 11, at Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne – i det omfang udvalget finder anledning til at
stemme – træffer beslutning ved almindeligt flertal, og at udvalget er
beslutningsdygtigt, når over halvdelen af medlemmerne er til stede. I
tilfælde af stemmelighed, vil formandens stemme dog blive udslagsgivende.
Dette indebærer eksempelvis, at et flertal på fire medlemmer af udvalget vil
kunne anmode tilsynet om at igangsætte en sådan undersøgelse, hvis
udvalget udgøres af syv medlemmer, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, og alle
medlemmer er til stede ved den pågældende afstemning. Står stemmerne
lige, fordi udvalget f.eks. måtte bestå af et lige antal medlemmer, vil
formandens stemme blive udslagsgivende.
Det bemærkes, at tilsynet selv disponerer over sine ressourcer, hvilket
indebærer, at det vil være op til tilsynet at tage stilling til undersøgelsens
nærmere tilrettelæggelse, herunder dens omfang og hvem det eventuelt vil
være relevant at anmode om mundtlige redegørelser i forbindelse hermed.
Tilsynet vil efter omstændighederne også kunne basere sine konklusioner
på tidligere foretagne undersøgelser, hvis tilsynet vurderer, at dette udgør et
tilstrækkeligt grundlag.
Den foreslåede ordning skal i øvrigt ses i sammenhæng med ordningen i
lovforslagets § 2, nr. 8, om adgang for Tilsynet med Efterretningstjenesterne
til at deltage på møder i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, og
lovforslagets § 2, nr. 10, hvor der lægges op til, at udvalget og tilsynet i
forbindelse med tilsynets foretræde for udvalget kan udveksle oplysninger,
herunder klassificerede informationer, hvis videregivelsen anses for
nødvendig for drøftelsen.
Til nr. 10
Der er efter de gældende regler ikke adgang for Tilsynet med
Efterretningstjenesterne til at drøfte klassificerede informationer med
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Lovforslagets § 2, nr. 7, om Tilsynet med Efterretningstjenesternes adgang
til at forelægge tilsynets årlige redegørelser, § 2, nr. 8, om Tilsynet med
Efterretningstjenesternes adgang til at deltage på konkrete møder i Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne og § 2, nr. 9, hvorefter Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesternes i ekstraordinære situationer kan
anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete
sager eller sagsforløb, problemstillinger mv., forudsætter, at tilsynet skal
Side 124/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
kunne udveksle oplysninger, herunder klassificerede informationer, med
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Det foreslås, at der i § 2 a indsættes et
stk. 6,
hvorefter Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne og Tilsynet med Efterretningstjenesterne i
forbindelse med tilsynets foretræde for udvalget kan udveksle oplysninger,
herunder klassificerede informationer, i det omfang dette må anses for
nødvendigt for drøftelsen.
Videregivelse vil som udgangspunkt være at anse for nødvendig for
drøftelsen, hvis videregivelsen sker som led i opfyldelsen af de foreslåede
ordninger i lovforslagets § 2, nr. 7-9. Videregivelsen af oplysninger i disse
situationer må dog ikke gå videre, end hvad der ud fra en konkret vurdering
er nødvendigt for drøftelsen i udvalget.
Det bemærkes herudover, at videregivelsen af klassificerede informationer
skal ske under iagttagelse af de fornødne sikkerhedsmæssige
foranstaltninger, herunder f.eks. finde sted i et lokale, der er godkendt til
drøftelser med klassificeret indhold.
Videregivelsen
af
oplysninger
til
Udvalget
vedrørende
Efterretningstjenesterne om bl.a. konkrete sager, skal ske under
hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig gældende for
efterretningsvirksomhed, herunder at videregivelsen tilpasses konkrete
omstændigheder og behov. Der vil således kunne opstå situationer, hvor
hensynet til f.eks. beskyttelsen af kilders identitet eller andre hensyn til
følsomheden af en igangværende operation tilsiger en tilbageholdenhed med
detaljeringsniveauet. Det forudsættes på den baggrund, at orientering om
konkrete sager – som i dag – som udgangspunkt vil ske bagudrettet eller på
en sådan måde, at der tages videst muligt hensyn til igangværende operative
aspekter. Dette gælder, uanset om videregivelsen sker på tilsynets initiativ
eller på baggrund af en konkret anmodning herom fra udvalget. Det
forudsættes endvidere, at der f.eks. ikke afgives oplysninger, der kan
kompromittere beskyttelsen af navnlig kilders identitet. Det forudsættes, at
regeringen i fornødent omfang kan bistå tilsynet, hvis der måtte opstå
spørgsmål om, hvad der kan videregives under hensyn til f.eks. beskyttelsen
af kilders identitet eller andre hensyn til følsomheden af en igangværende
operation.
Til nr. 11
Side 125/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Det foreslås at indsætte en bestemmelse i
§ 4 a, stk. 1,
hvorefter Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne træffer beslutning ved almindeligt
flertal, jf. dog stk. 2 og 3, og hvorefter udvalget er beslutningsdygtigt, når
over halvdelen af dets medlemmer er til stede.
Den foreslåede bestemmelse vil regulere måden, hvorpå Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne træffer beslutning, hvis der måtte blive
behov for en afstemning om et forhold. Den foreslåede ordning vil medføre,
at der for udvalget gælder en afstemningsprocedure svarende til den
formelle afstemningsform for Folketingets udvalg, hvorefter en beslutning
er taget, når flere har stemt for end imod, og når over halvdelen af
medlemmerne fysisk er til stede (hovederne tæller).
Hvis der for eksempel er syv medlemmer af udvalget, og alle medlemmer
er mødt, vil mindst fire medlemmer skulle stemme for en beslutning, før den
kan anses at være vedtaget.
Kun medlemmer af udvalget vil kunne stemme.
Det foreslås i
stk. 2,
at i tilfælde, hvor stemmerne står lige, er formandens
stemme udslagsgivende.
Den foreslåede bestemmelse er en undtagelse til hovedreglen i stk. 1 om, at
beslutninger træffes ved almindeligt flertal. Består udvalget f.eks. af seks
medlemmer, eller er kun seks ud af syv medlemmer mødt op, og tre
medlemmer stemmer for og tre medlemmer stemmer imod en beslutning,
vil formandens stemme – såfremt formanden er mødt op – afgøre udfaldet
mellem de to positioner. Formandens stemme vil på samme måde være
afgørende, hvis f.eks. syv medlemmer er mødt op og tre stemmer for, tre
stemmer imod og ét medlem undlader at stemme.
Det er alene formandens stemme, der er afgørende. I tilfælde af formandens
manglende fremmøde vil beslutning skulle træffes efter hovedreglen i stk.
1. Næstformanden træder således på dette område ikke i formandens sted.
Det foreslås i
stk. 3,
at hvis stemmerne ved valg af udvalgets formand, jf. §
1, stk. 2, 4. pkt., står lige, træffes beslutning til fordel for de medlemmer,
der er udpeget af de folketingsgrupper, der sammenlagt er størst.
Den foreslåede bestemmelse vil være en undtagelse til hovedreglen om, at
beslutninger træffes, herunder at valg afgøres, ved almindeligt flertal, jf. den
foreslåede stk. 1.
Side 126/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Bestemmelsen vil alene finde anvendelse, når udvalget skal vælge sin
formand. Bestemmelsen gælder således ikke ved valget af udvalgets
næstformand eller ved øvrige beslutninger.
Hvis der ved valg af formand er tre udvalgsmedlemmer, der stemmer for en
given kandidat, og tre udvalgsmedlemmer, der stemmer imod valget af den
pågældende som formand, vil der træffes beslutning efter den af de to
stemmegrupper, der er udpeget af de folketingsgrupper med flest
medlemmer.
Til nr. 12
Det fremgår af UET-lovens § 5, at udvalgets medlemmer og sekretær er
forpligtede til at bevare tavshed om, hvad de erfarer i udvalget.
Bestemmelsen skal ses i lyset af de særlige forhold, som gør sig gældende
vedrørende efterretningstjenesternes arbejde, og ordningen svarer i øvrigt
til, hvad der er gældende med hensyn til medlemmer af Det
Udenrigspolitiske Nævn, jf. § 4 i lov nr. 54 af 5. marts 1954 om Det
udenrigspolitiske Nævn (UPN-loven).
Det foreslås, at »sekretær« i
§ 5
ændres til »sekretærer«. Den foreslåede
ændring er en konsekvens af, at der med lovforslaget foreslås en opdatering
af reglerne om Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes
sekretariatsbetjening mv., hvorefter det vil være muligt at tilknytte en eller
flere sekretærer til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, jf. herom
lovforslagets § 2, nr. 4 og 5, og bemærkningerne hertil.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af whistleblowerlovens § 17, stk. 2, at Justitsministeriet
etablerer en uafhængig og selvstændig ekstern whistleblowerordning til
modtagelse og behandling af oplysninger om overtrædelser, jf. § 1, stk. 1, i
Politiets Efterretningstjeneste. Den eksterne whistleblowerordning for PET
er placeret i Justitsministeriets departement.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.7.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 17, stk. 2,
at ændre »Justitsministeriet« til »Tilsynet med
Efterretningstjenesterne«.
Side 127/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Den
foreslåede
ændring
vil
medføre,
at
Tilsynet
med
Efterretningstjenesterne fremover vil være ekstern whistleblowerenhed til
modtagelse og behandling af oplysninger om overtrædelser omfattet af
whistleblowerlovens § 1, stk. 1, i PET. Ændringen vil samtidig medføre, at
Justitsministeriets departement – som det hidtil har været tilfældet – ikke er
ekstern whistleblowerenhed til modtagelse og behandling af oplysninger om
overtrædelser omfattet af whistleblowerlovens § 1, stk. 1, i PET.
Det forudsættes, at bestemmelsen udmøntes på den måde, at den eksterne
whistleblowerordning for PET i Tilsynet med Efterretningstjenesterne ikke
vil skulle placeres i tilknytning til den enhed i Datatilsynet, der beskæftiger
sig med den generelle eksterne whistleblowerordning (»Den Nationale
Whistleblowerordning«). Derimod vil den eksterne ordning for PET skulle
placeres, således at den sekretariatsbetjenes af den snævre kreds af personer
i Datatilsynet, der vil være beskæftiget med sekretariatsbetjening af Tilsynet
med Efterretningstjenesterne. Selv om den eksterne whistleblowerordning
for PET således ikke vil være organisatorisk forankret i Den Nationale
Whistleblowerordning,
betyder
placeringen
alligevel,
at
sekretariatsenheden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne også på dette
punkt vil komme til at indgå i et stærkt fagligt miljø, hvor der vil være
mulighed for faglig sparring under iagttagelse af reglerne om tavshedspligt.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil i forhold til den eksterne
whistleblowerordning vedrørende PET være undergivet reglerne i
whistleblowerloven, herunder afgrænsningen i loven af, hvilke
overtrædelser der er omfattet, og som tilsynet dermed kan tage under
behandling, og lovens regler om behandling af indberetninger.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil skulle udpege medarbejdere, der
er ansvarlige for at administrere den eksterne whistleblowerordning. Der
stilles ikke krav om, at de pågældende medarbejdere ikke varetager andre
opgaver eller funktioner i Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Ordningen
vil skulle udformes på en måde, der sikrer, at indberetninger holdes adskilt
fra Tilsynet med Efterretningstjenesternes øvrige opgaver og funktioner og
således at uvedkommende, herunder uautoriserede medarbejdere, ikke får
adgang til oplysninger om indberetningerne, det vil sige både oplysninger
om selve den indberettede overtrædelse, identiteten på whistlebloweren, den
berørte person og enhver tredjepart, som er nævnt i indberetningen.
Side 128/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Det forudsættes, at det af hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende
for PET’s virksomhed, vil være en yderst snæver kreds, som vil skulle
behandle indberetningerne ud fra et
»need to know«-princip.
Samtidig forudsættes det, at tilsynet ved håndteringen af indberetninger er
opmærksom på, at indberetninger, hvori der ikke i sig selv indgår
klassificerede informationer eller andre sensitive oplysninger,
sammenkædet med andre oplysninger kan bidrage til at tegne et billede af
efterretningstjenesternes vidensniveau, kapaciteter mv. Det bemærkes i den
forbindelse, at efterretningsarbejde ofte har karakter af »at lægge et
puslespil«, hvor enkeltoplysninger ikke nødvendigvis har et belastende
indhold, men hvor oplysningen, når den sammenkædes med andre
oplysninger, kan have afgørende betydning for PET’s arbejde.
Den eksterne whistleblowerordning for PET skal muliggøre skriftlige og
mundtlige indberetninger samt på whistleblowerens anmodning
indberetning via et fysisk møde inden for en rimelig frist med én eller flere
personer tilknyttet whistleblowerenheden.
Ordningen vil indebære, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne som
ekstern whistleblowerordning vedrørende PET vil skulle foretage en
indledende vurdering af indkomne indberetninger med henblik på at fastslå,
om en indberetning er indberettet af en person, der er berettiget til at indgive
indberetning til ordningen, og om indberetningen er omfattet af
whistleblowerlovens anvendelsesområde. Hvordan den enkelte henvendelse
skal håndteres, beror på indberetningens indhold og karakter.
Ordningen vil ikke indebære ændringer i de regler, der efter
whistleblowerloven gælder for en ekstern whistleblowerordning, herunder
regler om behandlingen af indberetninger.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne forudsættes så vidt muligt at etablere
en ramme, der sikrer muligheden for at aflevere klassificerede oplysninger
fysisk til tilsynet på en fuldt ud sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Tilsynet
med Efterretningstjenesterne vil imidlertid også – uden for rammerne af
ordningen i whistleblowerloven – kunne modtage og behandle mulige
indberetninger, der indeholder klassificerede oplysninger, fra bl.a. ansatte
og tidligere ansatte i PET og samarbejdspartnere til PET om alvorlige
lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold i PET, selvom dette ikke følger
af en EU-retlig forpligtelse.
Side 129/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Det forudsættes, at indberetninger, der indeholder klassificerede
oplysninger, vil skulle ske under betryggende rammer, herunder at det alene
er muligt at foretage fysisk indberetning til Tilsynet med
Efterretningstjenesterne. Det bør ikke være et krav, at en person, der
eventuelt måtte rette henvendelse til tilsynet, vil skulle identificere sig selv,
og ordningen bør understøtte størst mulig anonymitet.
Derudover forudsættes det, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil
skulle sikre, at ordningen tilrettelægges på en fuldt ud sikkerhedsmæssig
forsvarlig måde, herunder iagttage de fornødne sikkerhedsmæssige
foranstaltninger til at modtage, opbevare og håndtere de klassificerede
oplysninger på betryggende vis.
Til § 4
Det foreslås i
stk. 1,
at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025, jf. dog
stk. 2.
Ved ikrafttrædelsen af lovforslaget vil forudsætningerne for beskikkelsen af
de nuværende medlemmer af Tilsynet med Efterretningstjenesterne
bortfalde, og der vil med virkning fra ikrafttrædelsesdatoen skulle beskikkes
nye medlemmer af, herunder ny formand for, tilsynet i overensstemmelse
med lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil, hvortil der henvises.
Der vil forud for lovforslagets ikrafttrædelse kunne foretages de
forberedelser, der gør det muligt at gennemføre de foreslåede ændringer fra
den 1. januar 2025. Det vil angå bl.a. visse forhold vedrørende
sekretariatsbetjeningen at Tilsynet med Efterretningstjenesterne, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2, og de drøftelser med Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 6, og andet
forberedende arbejde, der er en forudsætning for at tilsynsmedlemmerne vil
kunne blive udpeget med virkning fra 1. januar 2025. Således vil der før
lovens ikrafttrædelse skulle ske udpegning med virkning fra den 1. januar
2025 af medlemmerne af Tilsynet med Efterretningstjenesterne og foretages
afbeskikkelser af medlemmerne af det nuværende tilsyn med virkning fra
samme dato.
Det foreslås i
stk. 2,
at § 2, nr. 2, 3, 6 og 11, skal træde i kraft den 1. oktober
2024.
De nævnte dele af lovforslaget sættes i kraft før det resterende lovforslag
med henblik på, at der kan ske drøftelse af udpegelsen af de medlemmer af
Side 130/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Tilsynet med Efterretningstjenesterne, jf. UET-lovens § 2 a, stk. 1, der
foreslås ændret ved lovforslagets § 2, nr. 6, således at medlemmerne kan
udpeges med virkning fra den 1. januar 2025.
Drøftelsen af udpegelsen af nye medlemmer af Tilsynet med
Efterretningstjenesterne vil skulle ske ud fra lovforslagets § 1, nr. 1, der
fastlægger nye kompetencekrav til medlemmer af tilsynet.
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne vil skulle nedsættes i
overensstemmelse med de ændrede regler i dette lovforslag i forbindelse
med den næstkommende folketingssamlings begyndelse, jf. den foreslåede
bestemmelse i UET-lovens § 1, stk. 1 (lovforslagets § 2, nr. 2).
Det foreslås – for at understøtte udvalgets arbejde – at også lovforslagets §
2, nr. 11, der indeholder nærmere regler om bl.a. valg af udvalgets formand,
sættes i kraft den 1. oktober 2024, og at afstemningsreglerne således vil være
gældende, når udvalget forventeligt vil skulle nedsættes på ny ved
indledningen af næste folketingssamling.
Det foreslås i
stk. 3,
at ved den efter ikrafttrædelsen, jf. stk. 1, første
beskikkelse af medlemmer til Tilsynet med Efterretningstjenesterne, jf. §
16, stk. 2, 1. pkt., i lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 1, beskikkes to medlemmer for to år med mulighed
for genbeskikkelse i fire år. De øvrige tre medlemmer, herunder formanden,
udpeges for fire år med mulighed for genbeskikkelse for fire år.
Bestemmelsen har til formål at sikre kontinuitet i tilsynets arbejde.
Bestemmelsen vil medføre, at to af de medlemmer, der udpeges til Tilsynet
med Efterretningstjenesterne i forbindelse med ikrafttrædelsen af dette
lovforslag, vil skulle udpeges for to år. Bestemmelsen vil være en
undtagelsesbestemmelse til § 16, stk. 2, 1. pkt., i PET-loven, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter medlemmerne af tilsynet beskikkes
for en periode på fire år.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke berøre reglerne i PET-lovens § 16, stk.
2, 2. og 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, hvorefter et medlem
kan genbeskikkes for yderligere fire år, og at genbeskikkelse herudover ikke
kan finde sted. De to medlemmer, der udpeges for en periode på to år, vil
således maksimalt kunne være medlemmer af tilsynet i samlet set seks år.
Til § 5
Side 131/132
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), fra justitsministeren
UDKAST
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at
lovens § 1 ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske
og de grønlandske forhold tilsiger.
PET-loven er sat i kraft for Færøerne og Grønland ved henholdsvis
anordning nr. 1623 af 17. november 2020 om ikrafttræden for Færøerne af
lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og anordning nr. 1622 af 17.
november 2020 om ikrafttræden for Grønland af lov om Politiets
Efterretningstjeneste (PET).
Med den foreslåede bestemmelse vil de i lovforslagets § 1 nævnte ændringer
således kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med den konsekvens,
at gældende ret vil blive bragt i overensstemmelse rigets dele imellem.
Det bemærkes, at den anordningshjemmel, der fremgår af
whistleblowerlovens § 35, ikke er udnyttet, og at de ændringer, der foreslås
i lovforslagets § 3 således vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland
ved udnyttelse af anordningshjemlen i whistleblowerloven.
Side 132/132