REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 13: Til orientering: Kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold).

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 13
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. september 2023

Nordatlantkontoret

Julie Kjærulf

2022-490-0346

2740012

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af

kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

(Selvstændig bestemmelse om psykisk vold)

I. Høringen

Et udkast til forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og

retsplejelov for Grønland (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold) har i

perioden fra den. 6. januar 2023 til den 3. februar 2023 på dansk og

grønlandsk været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Advokatrådet, Amnesty International, Avannaata Kommunia, Barnets Tarv

Nu, Bryd Tavsheden, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,

Center for Voldsramte, Danner, Dansk Kvindesamfund, Danske Advokater,

Danske

Familieadvokater,

Danske

Regioner,

Den

Danske

Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Dialog mod vold, Digitalt

Ansvar, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Everyday

Sexism Project Danmark, Exitcirklen, Foreningen af Advokater og

Advokatfuldmægtige, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af

Offentlige Anklagere i Grønland, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen

Grønlandske Børn, Forsvarerforeningen i Grønland, Fængselsforbundet,

Grønlands Landsret, Grønlands Politiforening, Grønlands Råd for

Menneskerettigheder, Grønlandske Advokater, Hjælp Voldsofre, Institut for

Side 1/7

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 13: Til orientering: Kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold).

Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, Justitia, Kalaallit Nunaanni

Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit (Ligestillingsrådet i Grønland),

KL, Kvinderådet, Kvinfo, Kommune Kujalleq, Kommune Qeqertalik,

Kommuneqarfik

Sermersooq,

Kredsdommerforeningen,

Kriminalforsorgsforeningen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Landsforeningen Børn og Samvær, Landsforeningen for børn og forældre,

Landsforeningen for Voldsramte Kvinder, Landsforeningen KRIM,

Landsforsvareren, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Lev

Uden Vold, Mary Fonden, MIO (Børnetalsmanden), Mødrehjælpen,

Nunatsinni Advokatit, OAK Foundation Denmark, Offerrådgivningen i

Danmark, PiSiu (Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd),

Politiforbundet, Politiklagenævnet i Grønland, Qeqqata Kommunia, Red-

Safehouse, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Retten i Grønland,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kord, SAVN, TUBA, Unicef Danmark,

Vestre Landsret, VIVE og Østre Landsret.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra: Dansk Kvindesamfund,

Danske Regioner, Det Kriminalpræventive Råd, Domstolsstyrelsen,

Fængselsforbundet, Grønlands Landsret, Grønlands Råd for

Menneskerettigheder, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder,

Kommunernes Landsforening, Landsforeningen for Voldsramte Kvinder og

Børn, Landsorganisation for Kvindecentre, Kalaallit Nunaanni

Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit (Ligestillingsrådet i Grønland),

Red Barnet, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Vestre Landsret og Østre

Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

II. Høringssvarene

1. Generelt

Vestre Landsret

ønsker ikke at udtale sig om lovforslaget.

Danske Regioner, Domstolsstyrelsen, Fængselsforbundet, Grønlands

Landsret, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen for

Voldsramte Kvinder og Børn, Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Østre

Landsret

har ikke bemærkninger til lovforslaget.

Side 2/7

Dansk Kvindesamfund, Det Kriminalpræventive Råd, Grønlands Råd

for

Menneskerettigheder,

Hjælp

Voldsofre,

Institut

for

Menneskerettigheder,

Landsorganisationen

Kvindecentre,

Ligestillingsrådet i Grønland og Red Barnet

er positive over for, at der

indføres en selvstændig bestemmelse om psykisk vold i kriminalloven.

Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for

Menneskerettigheder

bemærker,

kriminaliseringen

overensstemmelse med Europarådets konvention til forebyggelse og

bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet

(Istanbulkonventionen), som Grønland har besluttet, at de ønsker at tiltræde.

2. Definitionen af psykisk vold

Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Ligestillingsrådet i

Grønland

anfører, at det kan være relevant at udvide bestemmelsens

anvendelsesområde til andre relationer end nære relationer.

Grønlands Råd

for Menneskerettigheder

henviser bl.a. til, at kriminallovens § 37

kriminaliserer vold, trusler, hån mv. mod embedsmænd i tjeneste, og der bør

være samme fokus på, at disse embedsmænd kan blive udsat for psykisk

vold.

Det Kriminalpræventive Råd og Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at lovteksten udformes, så bestemmelsen beskytter alle i nære

relationer mod psykisk vold, uanset gerningspersonens tilknytning til

husstanden.

Det Kriminalpræventive Råd

bemærker, at psykisk vold også kan

forekomme mod anbragte børn begået af personale på et opholdssted.

Der er lagt op til, at den foreslåede bestemmelse om psykisk vold skal finde

anvendelse på gerningsmænd, som ”tilhører eller er nært knyttet til en

andens husstand”. Det bemærkes, at det foreslåede svarer til

anvendelsesområdet for den danske bestemmelse om psykisk vold i

straffelovens § 243. Justitsministeriet finder, at det er mest hensigtsmæssigt

på nuværende tidspunkt at foretage en afgrænset kriminalisering af psykisk

vold til nære relationer, hvor gerningsmanden har en tilknytning til

forurettedes husstand. Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at flere

organisationer, der beskæftiger sig med psykisk vold, i forbindelse med

Side 3/7

indsættelsen af en tilsvarende bestemmelse i den danske straffelov, pegede

på, at der er et særligt behov for en kriminalisering af psykisk vold i nære

relationer, fordi krænkelser i nære relationer opleves som særligt

indgribende for en forurettet, som kan opleve, at det er svært at finde et

”frirum” fra den psykiske vold eller at flygte herfra. Der er således tale om

en særligt sårbar gruppe, der vurderes at have et stort behov for beskyttelse.

3. Psykisk vold over for børn

Red Barnet

anbefaler, at det i lovbemærkningerne understreges, at børn,

der gentagne gange er vidne til fysisk eller psykisk vold i nære relationer,

de facto selv udsættes for psykisk vold, som kan medføre alvorlige

skadevirkninger.

Som det fremgår af pkt. 2.3 i lovforslaget, bør det indgå som en skærpende

omstændighed i forbindelse med rettens fastsættelse af foranstaltning, hvis

et barn overværer psykisk vold mod en nærtstående person. Det fremgår

endvidere af bemærkningerne til den foreslåede § 88 a, at krænkende

adfærd kan foreligge, hvis en person overværer handlinger over for sine

nærmeste, der opleves som ubehagelige eller chokerende, f.eks. hvor et barn

overværer vold, psykisk vold eller andre overgreb over for barnets forældre

eller søskende. Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning

til at præcisere dette yderligere i lovforslagets bemærkninger.

4. Negativ social kontrol

Red Barnet

anfører, at det bør understreges, at negativ social kontrol ikke

kun forekommer mellem voksne, men også finder sted ved f.eks. forældres

negative sociale kontrol af børn.

Den foreslåede bestemmelse om psykisk volds sidste led præciserer, at

udøvelsen af negativ social kontrol udgør psykisk vold. Kerneområdet for

negativ social kontrol angives i lovforslagets bemærkninger til den

foreslåede § 88 a som et ægteskab eller en lignende samlivssituation, der i

kraft af sit indhold fastholder en person med det formål at lægge pres på en

person til at træffe eller undlade at træffe bestemte livbeslutninger

vedrørende skilsmisse, ophør af samliv, bopæl eller uddannelse. På samme

måde bemærkes det, at der kan være tale om psykisk vold ved negativ social

kontrol af børn, hvilket blandt andet kan komme til udtryk som begrænsning

af individets muligheder for at træffe alderssvarende valg for sit eget liv,

Side 4/7

herunder sociale liv, fritidsinteresser, seksualitet, krop, uddannelse og job,

fastholdelse i uønskede relationer og gennem isolation og overvågning.

5. Videoafhøring af ofre

Dansk Kvindesamfund

anfører, at det skal være muligt for alle, der

anmelder psykisk vold at blive videoafhørt.

Med lovforslaget sidestilles psykisk vold med fysisk vold i en række

henseender. Det fremgår af § 340 a, stk. 1, i retsplejelov for Grønland,

hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at politiets afhøring af en person

kan optages på video med henblik på anvendelse af optagelsen som bevis

under hovedforhandlingen. Med lovforslaget foreslås en ændring af § 340

a, stk. 1, nr. 2, litra b, således at personer under 15 år kan blive videoafhørt

i sager om psykisk vold, ligesom i sager om fysisk vold.

6. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Dansk Kvindesamfund

anfører, at lovforslaget ikke indeholder en

ligestillingsvurdering.

Det fremgår af pkt. 2.8.12.1 i Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet,

at ligestillingsvurdering af lovforslag skal foretages i alle tilfælde, hvor det

er relevant, og hvor eventuelle ligestillingsmæssige konsekvenser vurderes

at være væsentlige. Hvis lovforslaget ikke forventes at have sådanne

konsekvenser, bør det ikke oplyses i bemærkningerne.

Justitsministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget om en

selvstændig bestemmelse om psykisk vold i kriminalloven foretaget en sådan

vurdering. Det er Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget umiddelbart

ikke vil have ligestillingsmæssige konsekvenser. Justitsministeriet har i

forbindelse med denne vurdering lagt vægt på, at lovforslaget ikke vil have

forskellige konsekvenser for kvinder og mænd, da den foreslåede

bestemmelse om psykisk vold finder anvendelse på samme vilkår for både

mænd og kvinder. Dette gør sig gældende, uanset om det ene køn må

forventes at blive overrepræsenteret som gerningsperson eller ej.

7. Om forebyggende indsatser mv.

Side 5/7

Dansk Kvindesamfund, Hjælp Voldsofre og Landsorganisation af

Kvindekrisecentre

anfører, at der skal afsættes midler til uddannelse og

formidling af den nye bestemmelse, så den nye bestemmelse kan blive

implementeret i praksis, herunder hos politiet, anklagemyndigheden og

domstolene.

Institut

for

Menneskerettigheder,

Landsorganisationen

Kvindecentre og Det Kriminalpræventive Råd

anfører, at der

sideløbende med bestemmelsen bør iværksættes forebyggelses- og

oplysningsinitiativer i Grønland.

Dansk Kvindesamfund

anfører, at der bør udvikles nye tilgange og

metoder til efterforskning og bevissikring i sager om psykisk vold, herunder

brug af digitale spor, beretninger fra omgangskredsen og erklæringer fra

relevante fagpersoner. Det findes beklageligt, at der ikke er anført nogen

merudgift for stat, kommuner og regioner i lovforslaget.

Dansk Kvindesamfund

foreslår, at dokumentationskravene ved

anmeldelse skal tydeliggøres, og ansvaret for dokumentation skal ikke ligge

hos offeret/anmelderen.

Lovforslaget indeholder i pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger

et afsnit om Justitsministeriets vurdering af de forventede økonomiske

konsekvenser. Det fremgår af pkt. 3, at Justitsministeriet har vurderet, at

lovforslaget forventes at have begrænsede merudgifter. Der forventes få

sager om psykisk vold, som i det væsentlige vil være sager, hvor der

foretages samtidig kriminalretlig forfølgning for andre lovovertrædelser,

herunder f.eks. vold eller trusler. Der vil formentlig i meget få sager årligt

blive indledt kriminalretlig forfølgning for overtrædelse af den foreslåede §

88 a uden en samtidig kriminalretlig forfølgning af andre forhold. Det er

bl.a. på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at lovændringen vil

medføre begrænsede merudgifter på ministeriets område. Merudgifterne vil

derfor blive afholdt inden for Justitsministeriets eksisterende økonomiske

ramme.

Bemærkningerne i pkt. 3 har ikke til formål at give anvisninger om,

hvorledes sager om psykisk vold skal behandles eller prioriteres af

myndighederne. Sager vedrørende den foreslåede bestemmelse om psykisk

vold forudsættes således – på samme måde som andre sager – at blive

behandlet med den fornødne omhu og hurtighed og under hensyn til sagens

Side 6/7

omstændigheder og sagens karakter i øvrigt. Det bemærkes i øvrigt, at

bemærkningerne i pkt. 3 ikke indebærer, at der ikke skal afholdes midler til

politiets og anklagemyndighedens implementering af den foreslåede

bestemmelse om psykisk vold.

I forbindelse med indførelsen af bestemmelsen i den danske straffelov

udarbejdede Rigsadvokaten retningslinjer for anklagemyndighedens

behandling af disse sager. Herudover udarbejdede Rigsadvokaten

anbefalinger til, hvordan afhøringer af forurettede, sigtede/tiltalte og vidner

bør foretages i sager om psykisk vold. Dette materiale er også tilgængeligt

for Grønlands Politi. Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at Rigspolitiet

i samarbejde med Grønlands Politi vil udarbejde en vejledning om

håndtering af sager om psykisk vold. Vejledningen vil blive udarbejdet med

udgangspunkt i den vejledning, der blev udarbejdet ved kriminaliseringen

af psykisk vold i straffeloven, og vil fungere som et opslagsværk for den

enkelte medarbejder, der håndterer sager om psykisk vold. Vejledningen vil

også fastsætte nærmere retningslinjer for politiets håndtering af sager om

psykisk vold, herunder identificering, registrering, risikovurdering og

efterforskning af sagerne samt iværksættelse af hjælpe- og

beskyttelsesforanstaltninger.

III. Lovforslaget

I forhold til det lovudkast, som har været sendt i høring, indeholder det

fremsendte lovforslag ikke indholdsmæssige ændringer, men der er

foretaget enkelte justeringer af sproglig og lovteknisk karakter.

Side 7/7