MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 453
Offentligt

NOTAT

Notat om hovedindhold vedr. forslag til ændring af lov om mil-

jøbeskyttelse (Kommunal mulighed for etablering af nulemis-

sionszoner i afgrænsede byområder og indførelse af absolut

kumulation for overtrædelser af miljøzonereguleringen, m.v.)

Den 1. maj 2024

Baggrund og formål

Med lovforslaget udmøntes

Aftale om nulemissionszoner.

Aftalen blev indgået mellem regeringen, So-

cialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet den 9. februar 2024.

Lovforslaget vil give kommunalbestyrelserne mulighed for hver at oprette én nulemissionszone i et

mindre, afgrænset byområde, hvor der som udgangspunkt kun er adgang for nulemissionskøretøjer.

Med nulemissionszoner i afgrænsede byområder kan kommunerne mindske den lokale støj- og luftfor-

urening og fremme grøn mobilitet.

Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder hjemmel til, at alle landets kommunalbestyrelser kan træffe afgørelse om

etablering af hver én nulemissionszone i et afgrænset byområde. I den forbindelse skal en række ele-

menter belyses og konsekvensvurderes, bl.a. størrelsen på zonen og mulighederne for betjening med

kollektiv transport.

Kommunens udkast til afgørelse skal sendes i offentlig høring og derefter i høring hos Miljøstyrelsen,

der vil få mulighed for at gøre indsigelse mod etableringen, hvis Miljøstyrelsen vurderer, at nulemissi-

onszonen ikke opfylder de fastlagte kriterier. Det forudsættes, at indsigelser fra Miljøstyrelsen alene

skal fremsættes i tilfælde, hvor Miljøstyrelsen vurderer, at en zone vil blive for indgribende eller ikke

overholder definitionen til et afgrænset byområde.

Med lovforslaget foreslås det, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for

etableringen og den forudgående høring, herunder de indholdsmæssige krav, men også processuelle

krav, som inddragelse af offentligheden i kommunens forslag om etablering af en nulemissionszone.

Miljøministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for undtagelser og dispensationer i nule-

missionszonen. Da nulemissionszoner kan etableres i afgrænsede byområder, vurderes det, at sagsbe-

handlerne i de enkelte kommuner har det bedste lokalkendskab. Det foreslås derfor, at de enkelte

kommuner varetager dispensationspraksissen for kommunens egen nulemissionszone. For at sikre en

rimelig ensartet dispensationspraksis bemyndiges miljøministeren til at kunne fastsætte nogle ram-

mer, inden for hvilke kommunalbestyrelserne kan meddele dispensationer. Dispensationspraksissen

vil kunne sikre, at der vil kunne tages hensyn til særlige køretøjer eller særlige situationer.

Det foreslås, at kommunalbestyrelserne skal kunne vælge mellem to typer af nulemissionszoner. Med

den ene zonetype omfattes alene persontrafik (personbiler, varebiler til privatanvendelse, motorcykler,

knallerter og taxier), og med den anden zonetype omfattes al trafik (yderligere medtages øvrige varebi-

ler og lastbiler). Af hensyn til handel og vareleverancer i zonen foreslås det, at lastbiler med en vægt

over 12 tons undtages begge zonetyper. Ligeledes foreslås busser undtaget nulemissionszonekravene af

hensyn til udbuddet af nulemissionsbusser. Det foreslås endvidere at undtage køretøjer, der benyttes

af forsvaret, politiet, redningsberedskabet eller lignende nødtjenester fra kravene for at sikre, at de

ikke vil blive forhindret i at udføre deres arbejde.

Side

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

Der lægges i lovforslaget op til, at ordningen evalueres efter en periode på tre år med henblik på at vur-

dere om loftet for antal zoner bør hæves, og hvilke køretøjer, der bør omfattes.

Ændringer i miljøzonereguleringen

I sager hvor Miljøstyrelsen udsteder administrative bødeforelæg for overtrædelse af miljøzoneregule-

ringen og kan konstatere, at der er gentagne overtrædelser med det samme køretøj, har styrelsen ikke

mulighed for at nedsætte den samlede bødestørrelse, som politiet og domstolene har. Miljøstyrelsen

skal udstede et administrativt bødeforelæg med den fulde bødestørrelse per overtrædelse.

I anmeldte sager med gentagne overtrædelser til politiet kan politiet anvende princippet om modereret

kumulation og dermed nedsætte den samlede bødestørrelse. Det har vist sig, at ikke alle politikreds gør

dette, hvilket vurderes uhensigtsmæssigt ift. ligebehandling og for betalingsvillighed af Miljøstyrelsens

udstedte administrative bødeforlæg.

Det foreslås derfor tillige med lovforslaget, at der ændres på disse regler, så der indføres et princip om

absolut kumulation, der vil indebære, at anklagemyndigheden som udgangspunkt ikke kan nedsætte

den samlede bødestørrelse. For at sikre mod urimeligt høje bøder foreslås det endvidere, at der kun

kan udstedes ét bødeforelæg pr. uge, frem for ét pr. døgn. Dette findes rimeligt ved absolut kumula-

tion, da der kan gå op til en uge, før køretøjsejeren modtager besked i Digital Post om overtrædelsen.

Det er vurderingen, at en bøde om ugen stadig vil afskrække hovedparten af omfattede køretøjsejere.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Stat, kommuner og regioner

Det vil være frivilligt for kommunalbestyrelserne at etablere en nulemissionszone. De samlede økono-

miske konsekvenser for kommunerne vil således afhænge af hvor mange kommuner, der etablerer en

nulemissionszone samt zonernes geografiske størrelse og placering.

Vælger en kommunalbestyrelse efter de foreslåede regler at etablere én nulemissionszone, vil det med-

føre udgifter for kommunen. Ved etablering af en nulemissionszone vil der være udgifter forbundet

med etablering og administration, herunder udgifter til information til de berørte køretøjsejere, hånd-

tering af dispensationsansøgninger og udgifter til skiltning.

Erhvervslivet

Etableres der nulemissionszoner, der omfatter persontrafik, herunder taxier, vil det få administrative

og økonomiske konsekvenser for taxierhvervet.

Etableres der nulemissionszoner, der omfatter al trafik, herunder erhvervstrafik, vil det få administra-

tive og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Der vurderes ikke at være væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet, da der ikke er no-

gen registreringspligt, mærkeordning eller andet, som erhvervet skal indrette sig på. Der kan dog være

administrative konsekvenser for virksomheder, der ønsker at ansøge om dispensation.

Der vil være økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse med eventuel udskiftning af kø-

retøjer til nulemissionskøretøjer. Erhvervslivet udskifter løbende deres køretøjer og budgetterer med

forventet levetid på køretøjet, og en udskiftning før tid, som følge af nulemissionszonekrav, vil være en

ekstra omkostning for erhvervet. Kommunen skal i sit oplysningsgrundlag, der skal i høring hos Miljø-

styrelsen belyse de erhvervsøkonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af den enkelte

nulemissionszone.

Borgere

Der vurderes ikke at være væsentlige administrative konsekvenser for borgerne, da der ikke er nogen

registreringspligt, mærkeordning eller andet, som borgerne skal indrette sig på. Der kan dog være ad-

ministrative konsekvenser for borgere, der ønsker at ansøge om dispensation.

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 453: Høringsbrev og udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fra miljøministeren

Forholdet til EU-retten

Som følge af lovforslagets bestemmelser om begrænset anvendelse af køretøjer med forbrændingsmo-

tor i nulemissionszoner, vil et udkast til lovforslaget blive notificeret over for Europa-Kommissionen i

henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en infor-

mationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tje-

nester.

For så vidt angår partikeludledning vil tiltaget have en begrænset effekt i forhold til opfyldelse af det

danske emissionsloft, mens NOx-kravet allerede ventes opfyldt med eksisterende tiltag, jf. NEC-direk-

tivet.

Udmøntningen af lovforslaget

Lovforslaget planlægges fremsat OKT I og forventes at træde i kraft den 1. januar 2025.