MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 326: Orientering om ny vejledning, til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, samt ny vejledning om spm. og svar om udledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 326
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Vand og Klimatilpasning

J.nr. 2023-10012

Ref. BENYH

Den 22. februar 2024

Høringsnotat om udkast til vejledning om bekendtgørelse til

indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

Udkast til vejledning om bekendtgørelse til indsatsprogrammer for vandområdedistrikter har været i

høring fra den 12. oktober 2023 til den 3. november 2023.

Vejledningsudkastet er justeret på baggrund af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23.

februar 2023 i sagen 22/02461. Vejledningsudkastet har været sendt i høring til kommuner, relevante

erhvervsorganisationer, grønne organisationer m.fl. og har været lagt på Høringsportalen i

høringsperioden.

Miljøministeriet har modtaget høringssvar fra:

Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Sportsfiskerforbund

Dansk Industri

Danske Regioner

Danske Vandløb

Ellen Margrethe Basse

Fredericia Kommune

GEUS

HOFOR

Horsens Kommune

Kommunernes Landsforening

Københavns Kommune

Landbrug og Fødevare

NIRAS

Odense Kommune

Rent Havmiljø

Sorø Kommune

Sund & Bælt

Tænketanken Hav

Vestforbrænding

WSP

Miljøministeriet takker alle høringsparter for deres afgivne høringssvar.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Miljøministeriets

kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv. Høringssvarene og dette høringsnotat kan ses på

Høringsportalen.

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220

København K

Tlf. 38 14 21 42

• CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 326: Orientering om ny vejledning, til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, samt ny vejledning om spm. og svar om udledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet, fra miljøministeren

1. Miljøministeriets fortolkning af forringelse og gældende ret

Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Danmarks Sportsfiskerforbund (DS) mener generelt ikke,

at vejledningen lever op til Miljø-og Fødevareklagenævnets afgørelse, vandrammedirektivet eller EU-

Domstolens praksis. De mener, vejledningen giver anledning til en væsentlighedsvurdering ved

myndighedernes stillingtagen til, om der kan med meddeles tilladelser til at udlede konkrete

miljøfarlige stoffer når miljøkvalitetskravet er overskredet i et vandområde.

Kommunernes Landsforening (KL) er generelt positive overfor vejledningen, men ønsker en generel

præcisering af vejledningsteksten.

Horsens Kommune, NIRAS og WSP mener vejledningens præcisering af en række forhold er positive,

da det har givet anledning til tvivl, men efterspørger generelt præciseringer og begrebsforklaringer.

Horsens Kommune og WSP er forbeholdne overfor, hvorvidt vejledningen er i overensstemmelse med

EU-reguleringen, EU-Domstolens praksis og dansk klagenævnspraksis.

Rent Havmiljø og Tænketanken Hav ser generelt positivt på vejledningens ændringer, men mener det

er tvivlsomt hvorvidt vejledningens fortolkning af forringelse vil forværre tilstanden i vandområder

med i forvejen ikke-god tilstand. De mener generelt ikke at vejledningen giver anledning til, at

Danmark kan leve op til forpligtigelserne jf. vandrammedirektivet

Professor emerita, dr.jur. & jur dr. (h.c.) Ellen Margrethe Basse mener, at hverken vejledningen eller

administrationsmodellen er EU-konform eller i overensstemmelse med EU-domstolens praksis. Det og

at departementet benytter en indskrænket fortolkning af denne. Hun mener ikke vejledningen lever op

til forpligtigelsen om at forebygge forringelse af overfladevand og grundvands tilstand. Det

kommenteres i øvrigt, at vejledningens brug af afgørelsesbegrebet og handlepligt ikke er korrekt.

Sund & Bælt er generelt positive overfor ændringerne i vejledningen, men mener generelt, der mangler

en præcisering af essentielle begreber. Det og at, vejledningens brug af forringelsesbegrebet er uklar og

ikke stemmer overens med vandrammedirektivet. Der kommenteres yderligere på manglende

kongruens mellem vejledningen og den relevante sektorlovgivning.

Vestforbrænding er i udgangspunktet positive ift. den nye vejledning og rejser nogle problematikker

vedrørende atmosfærisk depositioner, manglende data, målbarhed og Carbon Capture-anlæg

Vestforbrænding vil gerne have ministeriets tilkendegivelse af, hvorvidt begrebet ikke-målbar stigning

i koncentrationen skal forstås.

Miljøministeriets bemærkninger: Høringen angår opdatering af vejledningens beskrivelse af

forringelse af kemisk tilstand afsnit 8.3.2, herunder særligt fortolkningen af

bekendtgørelse om krav

til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder

samt bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Udkast til den samlede

vejledning var i høring i perioden 22. december 2021 til 22. juni 2022 sammen med udkast til

vandområdeplaner 2021-2027 og tilhørende bekendtgørelser.

Til bemærkninger, der vedrører andre dele af vejledningen henvises der til høringsnotat om denne

høring.

Generelt bemærkes til høringssvar, der angår temaer, som ligger ud over denne høring om

opdateringen, at vejledningen ikke er en vejledning til regler i sektorlovgivningen, f.eks.

miljøbeskyttelsesloven, men en vejledning til administration af lovgivning inden for rammerne af

vandplanlægningen og vandrammedirektivet. Vejledningen er udtryk for en fortolkning af kravene i

vandrammedirektivet som implementeret ved lov om vandplanlægning og tilhørende

bekendtgørelser om bl.a. mål og indsatser.

Vejledningen skal fortolkes i fuld overensstemmelse med vandrammedirektivet, herunder praksis fra

EU-Domstolen, lov om vandplanlægning og tilhørende bekendtgørelser tilsvarende øvrig lovgivning

i Danmark. Vandplanlægningen udgør en ramme som den øvrige lovgivning som minimum skal

administreres i overensstemmelse med, og de krav, der i øvrigt følger af lovgivningen tilsidesættes

ikke og skal altid overholdes.

De mål, som vil være normerende for administration af sektorlovgivningen, følger af bekendtgørelse

om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Målene er fastlagt for

afgrænsede og karakteriserede overfladevandområder og grundvandsforekomster i

overensstemmelse med vandrammedirektivets artikel 4 og § 7 i lov om vandplanlægning.

Ved påvirkning af vand i øvrigt skal vurderingen af en påvirknings miljøeffekt ske ud fra den

forventede effekt i vandområder med et miljømål. Dette er også i overensstemmelse med EU-

Domstolens afgørelse i sagen C-461/13. Fokuseringen af vandplanlægningen til

overfladevandområder og grundvandsforekomster ændrer ikke på kravene i sektorlovgivningen

herunder til vand i øvrigt. Se overordnet vejledningens side 8.

Vandområder, hvor tilstanden er ukendt, vil skulle vurderes ud fra de tilgængelige oplysninger, jf.

bl.a. vejledningens side 47, og oplysninger, der måtte være nødvendige herudover, tilvejebringes af

tilladelsesmyndigheden eller ansøger, ud fra de relevante regler i lovgivningen.

Forringelsesbegrebet:

Miljømyndighederne skal altid foretage en konkret vurdering af, om en udledning af et givet

forurenende stof vil medføre en stigning i koncentrationen og dermed udgøre en forringelse.

Miljøministeriet lægger til grund, at det afgørende for denne vurdering er, om der vil ske en målbar

stigning i koncentration af stoffet på et repræsentativt overvågningspunkt i vandområdet.

En tilførsel af et forurenende stof medfører ikke automatisk, at der sker en stigning i koncentrationen

af det pågældende stof. Tilførsel af et forurenende stof i en koncentration i udledningen, der er lavere

end eller lig den koncentration, der i forvejen er i vandområdet, medfører således som udgangspunkt

ikke en stigning i koncentrationen.

Tilførsel af et forurenende stof i en koncentration i udledningen, der er højere end den koncentration,

der er i forvejen i vandområdet, kan medføre en stigning i koncentrationen, som dog ikke

nødvendigvis vil være målbar i et for vandområdet repræsentativt målepunkt. Det afhænger af

koncentrationen af det tilførte stof, den i forvejen forekommende koncentration i vandområdet,

vandudvekslingen med tilstødende vandområder og stoffets skæbne i miljøet, herunder eventuel

omdannelse eller nedbrydning. Fører en udledning af et forurenende stof til en målbar stigning i

koncentrationen i et repræsentativt målepunkt i et overfladevandområde, sådan at koncentrationen

herefter påviseligt vil overskride miljøkvalitetskrav for stoffet i målepunktet, eller i de tilfælde, hvor

kvalitetskrav for et eller flere stoffer allerede er overskredet i punktet, påviseligt stiger yderligere,

sker der en forringelse af det pågældende vandområdes tilstand. Dette vil stride mod forpligtelsen til

at forebygge forringelser.

Pligten til at forbedre:

Udover forpligtigelsen til at forebygge forringelser er der ligeledes en forpligtigelse til at forbedre

tilstanden. Derfor kan en udledning eller et projekt ikke godkendes, hvis det forventes at kunne

hindre målopfyldelsen for berørte vandområder.

Ved vurdering af om en udledning forventes at ville forhindre, at målet for de berørte områder kan

nås gælder, at udledning ikke må modvirke en gennemført eller planlagt reduktion, herunder som

forudsat ved prognoser for strukturudvikling (baseline). Dvs. at den forudsatte forbedrende effekt,

der jf. vandområdeplanerne er antaget vil sikre, at målet nås, ikke må reduceres eller helt forhindres

ved en udledning. Sker dette, vil der ikke ske den nødvendige forbedring af tilstanden, og målet vil

blive forhindret i strid med § 8.

2. Anvendelsen af blandingszoner og gældende ret

DN og DS mener ikke vejledningen lever op til forsigtighedsprincippet, hvad angår brugen af

blandingszoner, da de mener vejledningen giver anledning til væsentlighedsvurderinger for

udledninger der overskrider miljøkvalitetskrav, også udenfor de udlagte blandingszoners rand. DN og

DS mener, at der ikke kan anvendes blandingszoner i vandområder hvor miljøkvalitetskravet er

overskredet.

Horsens Kommune, NIRAS, og Rent Havmiljø er skeptisk for om udlægningen af blandingszoner, hvor

miljøkvalitetskravet er overskredet, lever op til EU-retten. NIRAS mener, at der ikke bør kunne

meddeles udledningstilladelser, herunder udpeges blandingszoner, i vandområder så længe, der ikke

er tilstrækkelig kildeopsporing og planer for indsatser.

Professor emerita, dr.jur. & jur dr. (h.c.) Ellen Margrethe Basse mener ikke, at vejledningens regler for

blandingszoner lever op til EU-Domstolens retspraksis, og beder ministeriet forklare anvendelsen af

reglerne for blandingszoner.

Vestforbrænding spørger om, hvorledes reglerne for blandingszoner forholder sig til kriteriet om

målbarhed i vejledningen. Vestforbrænding er i tvivl om den juridiske ramme for blandingszoner, især

ved brug af metoden i overfladevandområder, hvor miljøkvalitetskravet allerede er overskredet.

Ministeriets bemærkninger: Det følger af artikel 4 i direktiv om miljøkvalitetskrav, at

medlemsstaterne kan ”udpege blandingszoner omkring udledningspunkter”, og at koncentrationerne

af et eller flere miljøfarlige stoffer med EU fastsatte miljøkvalitetskrav kan overskride de relevante

miljøkvalitetskrav inden for en sådan blandingszone, hvis udledningen ”ikke påvirker det øvrige

overfladevandområdes opfyldelse af disse krav”.

Miljøministeriet

vurderer, at udtrykket ”ikke påvirker det øvrige overfladevandområdes opfyldelse

af disse krav” skal fortolkes som en betingelse om, at der kun kan tillades udledning af og udpegning

af blandingszoner for miljøfarlige stoffer, hvis udledningen ikke vil føre til en forringelse af det

berørte vandområdes tilstand eller hindre målopfyldelse for de miljøfarlige stoffer, der udledes.

Tilladelse til en udledning af miljøfarlige stoffer med en udpeget blandingszone til et

overfladevandområde i ikke-god tilstand for samme miljøfarlige stof, er betinget af, at det ved

beregninger kan eftervises, at en efterfølgende overvågning ikke vil påvise yderligere stigninger i

koncentrationerne for disse miljøfarlige stoffer i de repræsentative overvågningspunkter i

vandområdet, og at opfyldelse af miljøkvalitetskrav for de miljøfarlige stoffer i vandområdet

dermed ville blive påvirket negativt (forringet).

Artikel 4 i direktiv om miljøkvalitetskrav om udpegning af blandingszoner ved tilladelse til

udledning af miljøfarlige stoffer er tekstnært gennemført i § 8 i bekendtgørelse om krav til udledning

af visse forurenende stoffer. Bestemmelserne i bekendtgørelsens § 8 hjemler også udpegning af

blandingszoner ved tilladelse til udledning af miljøfarlige stoffer med national fastsatte

miljøkvalitetskrav. Det følger samtidigt af bekendtgørelsens § 7, stk. 2, at hvis der udpeges en

blandingszone ved udledningspunktet, skal det sikres ved beregninger, at den tilladte udledning ikke

vil påvirke opfyldelse af miljøkvalitetskravene i det øvrige overfladevandområde uden for

blandingszonen.

Miljøministeriet vurderer, at den danske gennemførelse er i overensstemmelse med den EU retlige

ramme for udpegningen af blandingszoner.

3. Miljøministeriets kommentarer om vejledningens bidrag til målopfyldelse

Fredericia Kommune mener, at vandområdeplanerne ikke er ambitiøse nok til at opnå målsætningen

om god-tilstand inden 2027. Fredericia Kommune anbefaler, at der udfærdiges et virkemiddelkatalog

over konkrete indsatser, til reduktion af udledningen af miljøfarlige stoffer.

HOFOR og NIRAS spørger, om det er korrekt, at der ikke skal gennemføres indsatser for vandområder

med ukendt tilstand. HOFOR spørger, om der foreligger oversigter over gennemførte og/eller

planlagte reduktioner for de konkrete vandområder. HOFOR mener, det er vanskeligt at overholde

tidsfristen for indsatsprogrammers foranstaltninger, idet de anlæg som forsyningsselskaber skal

opføre, kræver gennemførelse af VVM eller miljø-konsekvensvurderinger.

DN, DS og Horsens Kommune er usikre på, om vejledningen er i overensstemmelse med

Vandrammedirektivet, hvis det tages i betragtning at en påvirkning vil neutraliseres senere i

planperioden og ikke forhindre målopfyldelse. DN og DS mener ikke, at der bør være en mulighed for

øget påvirkning af vandforekomster uden målopfyldelse, hvis det betyder at der kan tillades en

merudledning, der forringer de parametre, som er årsag til manglende målopfyldelse.

Københavns Kommune forstår vejledningen således, at der i et vandområde uden målopfyldelse, bør

kunne udledes eksempelvis vand med en koncentration, der er lavere end miljøkvalitetskravene uden,

at det kræver kompensation.

Professor emerita, dr.jur. & jur dr. (h.c.) Ellen Margrethe Basse mener ikke, vejledningens fortolkning

af forringelsesbegrebet og brugen af blandingszoner bidrager til målopfyldelse.

Rent Havmiljø, Tænketanken Hav og WSP mener ikke, vejledningens fortolkning af

forringelsesbegrebet vil bidrage til målopfyldelse. Tænketanken Hav mener, det er problematisk, at der

ved vurdering af målopfyldelse kun tages højde for enkelte stoffer separat. WSP spørger, om målet for

de enkelte miljøfarlige stoffer skal forstås som overholdelse af miljøkvalitetskravet for det enkelte stof i

recipienten.

Miljøministeriets bemærkninger: Indledningsvist bemærkes, at spørgsmålet om at nå målene,

herunder indsatsen, er behandlet i vandområdeplanerne 2021-2027. Høringssvar er behandlet i

høringsnotat. Det kan her præciseres, at vandplanlægningen er underlagt kontinuerlig revision

minimum hvert 6. år, og der vil således ikke være et begrænset antal planperioder. Dette ændrer dog

ikke ved, at muligheden for at forlænge fristen for opfyldelse af mål kun kan ske frem til 2027, dvs.

udgangen af 3. planperiode, med undtagelse af de tilfælde hvor naturlige forhold nødvendiggør en

længere frist, dvs. navnlig naturlig responstid på reduktioner af påvirkninger.

Det centrale i denne høring er det afsnit i vejledningen, der angår administration af lovgivning uden

at forringe tilstand eller forhindre målopfyldelsen. Dette skal først og fremmest ske efter regler for

revision af eksisterende tilladelser i den relevante lovgivning og ved at sikre, at nye tilladelser ikke

forringer tilstand eller forhindrer målopfyldelse.

Den tidsmæssige sammenhæng mellem en påvirkning og en forbedrende effekt senere i planperioden

kræver altid en sådan sammenhæng ved tilladelse, at der ikke vil ske en forringelse, herunder

midlertidigt, eller at forbedringen vil blive modvirket helt eller delvist af påvirkningen. Dette

fremgår også af vejledningens side 45. Der vil så længe dette iagttages, kunne tillades påvirkninger

ud fra en prognose om planlægningen og tidspunktet for påvirkningens faktiske realisering.

Det fremgår i øvrigt klart af vejledningen side 43, at forringelser heller ikke må være midlertidige

med henvisning til EU-Domstolens afgørelse i sagen C-525/20.

Miljøministeriet kan oplyse, at indsatser på området for miljøfarlige stoffer fremgår af

vandområdeplanerne 2021-2027, der vil blive opdateret i forbindelse med genbesøget i 2024.

4. Miljøministeriets fortolkning af gældende regler for udledning af almindeligt

belastet overfladevand

Horsens Kommune, Sorø Kommune og WSP vil gerne have forklaret den juridiske ramme for

regnvandsudledninger især ifm. blandingszoner. WSP efterspørger ministeriets stillingtagen til

afvejningen af samfundets interesser og omkostningseffektivitet ifm. at rense på vejvand udover BAT.

Odense Kommune mener ikke, den nuværende forvaltning er i overensstemmelse med

miljøbeskyttelseslovens proportionalitetsprincip hvad angår indsatser for diffuse kilder.

Miljøministeriets bemærkninger: Der er ifm. klagenævnsafgørelsen nedsat en arbejdsgruppe, til

behandling af problemstillingerne ang. almindeligt belastet overfladevand.

5. Andre emner behandlet i høringssvarene

5.1. Målinger af miljøfarlige stoffer i overfladevandområder

DI er positive overfor vejledningen, men ønsker at den økonomiske byrde forbundet med

ansøgningsprocedurer og dokumentationsgrundlag af nye reviderede tilladelser, reduceres så meget

som muligt.

Danske Regioner ser generelt positivt på vejledningens ændringer, men ligger vægt på manglen af

finansiering af overfladevandopgaven og generationsforureningsopgaven, som en hæmsko for

administrationsmodellens praktiske udførelse.

DN, DS, Fredericia Kommune, HOFOR, Odense Kommune, Vestforbrænding og WSP mener, at

manglende data er uholdbar til at foretage den nødvendige sagsbehandling. WSP spørger, hvordan

Miljøministeriet forholder sig til, at tilstanden i vandområderne kan betyde, at projekter, der ellers har

til formål at forbedre tilstanden i vandområderne ikke kan gennemføres. HOFOR og WSP mener, det

er uklart i hvilket omfang de nødvendige tiltag og undersøgelser i recipienterne kan pålægges

virksomheder, forsyningsselskaber mm.

Horsens Kommune, NIRAS og Rent Havmiljø er uforstående overfor, at der alene nævnes

koncentrationer og ikke mængder. Horsens Kommune spørger, hvordan det sikres, at der ikke

er en overskridelse af miljøkvalitetskravet i dele af vandområdet, grundet påvirkning fra land.

NIRAS mener, at der er et generelt behov for præcisering i teksten, især hvad angår måling i

koncentrationer overfor en mængdebetragtning ved beregning af udledning af miljøfarlige stoffer.

NIRAS kommentere yderligere, at der bør kunne etableres en bagatelgrænse for, hvornår en

merudledning overhovedet bør underkastes en dybdegående vurdering. Horsens Kommune læser

indsatsbekendtgørelsen sådan, at indsatsen i forhold til punktkilder og revurdering af disse, allerede er

en gældende forpligtigelse.

Københavns Kommune og KL vurderer ikke, at kommunerne er forpligtiget til at gennemgå

eksisterende udledninger, hvis der ikke er udpeget en indsats. De mener generelt vejledningen giver

anledning til misforståelser.

LF er generelt positive overfor vejledningen, men mener at det bør anføres i vejledningen, at

eksisterende udledninger, ikke skal underkastes de nye krav. LF mener, at der stilles for store krav til

graden af dokumentation for de relevante myndigheder.

Professor emerita, dr.jur. & jur dr. (h.c.) Ellen Margrete Basse mener, at Miljøministeriet pålægger

myndigheder en bevisbyrde, som er i uoverensstemmelse med EU-domstolens principper. Det påpeges

endvidere, at myndighedernes pålagte bevisbyrde nødvendiggør, at vejledningerne indeholder en

beskrivelse af hvem der skal foretage målinger. Ellen M. B. mener, at der er en generel mangel på data

om miljøfarlige stoffer i vandområderne, som indsatser ikke kan bero på og er skeptisk over for

målemetoden og finder, at Danmark ikke lever op til overvågningsforpligtelserne. Hun pointerer, at

manglende data om miljøfarlige stoffer ikke er en gyldig begrundelse for ikke at gribe ind over for

forringelser.

Sund & Bælt finder beregningen, der skal lægges til grund for vurderinger af udledninger for

miljøfarlige stoffer i overfladevandområder uhensigtsmæssig. Sund & Bælt spørger, hvordan

vurderinger kan foregå, hvis målepunkter ikke er tilstede og tvivler på, om vejledningen

lever op til direktivet om miljøkvalitetskrav med den nuværende mængde af målepunkter.

Miljøministeriets bemærkninger: Høringssvar, angående målinger af miljøfarlige stoffer til

overfladevandområder, er ikke behandlet i den reviderede vejledning sendt i høring d. 12. oktober

2023. Der henvises derfor til Miljøministeriets høringsnotat sammenfattet ifm. høringen af

vandområdeplanerne for 2021-2027, der var i høring i perioden 22. december 2021 - 22. juni 2022.

5.2. Regler og retningslinjer for udledning af atmosfærisk disposition

Vestforbrænding mener, at det er svært at fremsøge informationer om, hvorvidt udledning i luften

påvirker ramte vandområder, da dette ikke vides samtidig med, at der ikke foreligger data derom.

Vestforbrænding forstår vejledningen således, at det alene er en målbar stigning i koncentrationen af

det forurenede stof, der lægges til grund i vurdering af, om der vil ske en forringelse af vandområdet,

så en koncentrationsstigning, som følge af den atmosfæriske deposition, ikke i sig selv nødvendigvis vil

føre til en forringelse af vandområdet.

Miljøministeriets bemærkninger: høringssvar angående regler og retningslinjer for udledning af

atmosfærisk disposition, er ikke behandlet i den reviderede vejledning sendt i høring d. 12. oktober

2023. Der henvises derfor til miljøministeriets høringsnotat, sammenfattet ifm. høringen af

vandområdeplanerne for 2021-2027, der var i høring i perioden 22. december 2021 - 22. juni 2022.

5.3. Vurdering af udledningstilladelser til PtX-anlæg

NIRAS og Vestforbrænding pointerer, at der i forbindelse med drift af carbon capture-anlæg ikke er

angivet en fremgangsmåde for, hvordan miljømyndighederne skal vurdere, om de udledte stoffer vil

resultere i en målbar stigning i koncentrationen.

Miljøministeriets bemærkninger: høringssvar angående vurdering af udledningstilladelser til PtX-

anlæg, er ikke behandlet i den reviderede vejledning sendt i høring d. 12. oktober 2023. Der henvises

derfor til Miljøministeriets høringsnotat, sammenfattet ifm. høringen af vandplanlægning 3.

5.4. Indsatser for grundvandsforekomster

GEUS pointerer, at der med de nye vejledninger ikke er fastlagt konkrete supplerende indsatser for

grundvandsforekomster. GEUS mener ikke, at der er påvist en sammenhæng mellem

grundvandsforekomster i ringe tilstand og anvendelsen af zink i landbruget, hvorfor GEUS ikke mener,

at det nødvendigvis kan sluttes at den reducerede belastning alene vil kunne resultere i en ændret

tilstand.

HOFOR mener, at der mangler en entydig vejledning om prioritering af grundvandsressourcens

anvendelse.

Miljøministeriets bemærkninger: høringssvar angående indsatser for grundvandsforekomster, er

ikke behandlet i den reviderede vejledning sendt i høring d. 12. oktober 2023. Der henvises derfor til

Miljøministeriets høringsnotat sammenfattet ifm. høringen af vandområdeplanerne for 2021-2027,

der var i høring i perioden 22. december 2021 - 22. juni 2022.

5.5. Gældende ret for udledning af kvælstof til kystvande og søer

WSP er usikker på, om forbuddet mod enhver merudledning af kvælstof til kystvandområder gælder

uanset hvilken tilstandsklasse vandområdet har. WSP spørger, om der er forbud mod merudledning af

kvælstof til søer med indsatsbehov for fosfor, når der generelt ikke er defineret et indsatsbehov for

tilførslen af kvælstof til søer, hvor tilstanden også kan være påvirket af kvælstof?

Miljøministeriets bemærkninger: høringssvar angående gældende ret for udledning af kvælstof til

kystvande og søer, er ikke behandlet i den reviderede vejledning sendt i høring d. 12. oktober 2023.

Der henvises derfor til Miljøministeriets høringsnotat sammenfattet ifm. høringen af

vandområdeplanerne for 2021-2027, der var i høring i perioden 22. december 2021 - 22. juni 2022.

5.6. Integreret klimasikring i vandløbsindsatsen

Danske Vandløbs mener generelt, der bør foretages ændringer på vandløbsindsatsen og at indsatser

for vandløb bør indtænkes klimatilpasning. Danske Vandløb mener ikke, vejledningen tager hensyn til,

at kloakering kan medføre at kloakvand pumpes over vandskel, hvorved der skal sikres plads i

vandløbet.

Miljøministeriets bemærkninger: høringssvarene angående integreret klimasikring i

vandløbsindsatsen, er ikke behandlet i den reviderede vejledning sendt i høring d. 12. oktober 2023.

Der henvises derfor til Miljøministeriets høringsnotat sammenfattet ifm. høringen af

vandområdeplanerne for 2021-2027, der var i høring i perioden 22. december 2021 - 22. juni 2022.