Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 121
Offentligt
2781225_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. november 2023
Sagsnummer: 2023-210
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed grundnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen
og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/2031, (EU) nr. 2017/625
og (EU) nr. 2018/848, og om ophævelse af Rådets direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 68/193/EØF,
2002/53/EF, 2002/54/EF, 2002/55/EF, 2002/56/EF, 2002/57/EF, 2008/72/EF og 2008/90/EF
(Forordning om planteformeringsmateriale), KOM (2023) 414.
Jacob Jensen
/
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057
København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Grundnotat om planteformeringsmateriale, KOM (2023) 0414
2781225_0002.png
Den 14. november 2023
FVM 314
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen og om æn-
dring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/2031, (EU) nr.
2017/625 og (EU) nr. 2018/848, og om ophævelse af Rådets direktiv 66/401/EØF,
66/402/EØF, 68/193/EØF, 2002/53/EF, 2002/54/EF, 2002/55/EF, 2002/56/EF,
2002/57/EF, 2008/72/EF og 2008/90/EF (Forordning om planteformeringsma-
teriale)
KOM (2023) 414
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. september 2023.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til ny forordning om produktion og markedsføring af plantefor-
meringsmateriale, herunder frø. Forslaget samler og opdaterer den eksisterende direktivregulering
for landbrugsplantearter, grøntsagsplantearter, frugtplantearter, vinplanter og læggekartofler. Der-
udover indeholder forslaget en række nye tiltag, herunder krav om vurdering af bæredygtighed ved
afprøvning af nye sorter og udvidet mulighed for autorisation af professionelle operatører til at udføre
officielle aktiviteter. Forslaget indeholder desuden ændrede regler for bevaringssorter. Med forslaget
skabes der bedre sammenhæng med plantesundhedsforordningen og kontrolforordningen. Forslaget
indfører udvidet krav om rapportering til Kommissionen og øvrige medlemsstater. Forslaget om-
handler ikke forstligt formeringsmateriale, som håndteres parallelt i et selvstændigt forslag. Forslaget
omfatter ligeledes ikke regulering af prydplanter, hvor den eksisterende direktivregulering bibehol-
des. Forslaget forventes at have mindre statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. En ved-
tagelse af forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2023) 414 af den 5. juli 2023 fremsendt forslag om produktion og mar-
kedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 2016/2031, (EU) nr. 2017/625 og (EU) nr. 2018/848, og om ophævelse af Rådets
direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 68/193/EØF, 2002/53/EF, 2002/54/EF, 2002/55/EF,
2002/56/EF, 2002/57/EF, 2008/72/EF og 2008/90/EF (Forordning om planteformeringsmateriale).
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Grundnotat om planteformeringsmateriale, KOM (2023) 0414
2781225_0003.png
Forslaget er modtaget i dansk sprogudgave den 12. oktober 2023.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Formål og indhold
Forslaget samler og opdaterer den eksisterende EU-lovgivning om produktion og markedsføring af plan-
teformeringsmateriale af landbrugsplanter, grøntsager, frugtplanter, vinplanter og læggekartofler. Om-
rådet er i dag direktivreguleret.
Formålet med forslaget er at harmonisere gennemførelsen af lovgivningen, øge effektiviteten samt
fremme innovation. Derudover skal forslaget bidrage til at sikre kvaliteten, diversiteten og tilgængelig-
heden af formeringsmateriale, lige markedsvilkår for virksomheder på tværs af EU, funktionen af det
indre marked, bevaring og bæredygtig brug af plantegenetiske ressourcer, bæredygtig landbrugsproduk-
tion tilpasset nuværende og fremtidige klimaforhold samt fødevaresikkerheden.
Forslaget viderefører de to vigtige grundelementer om officiel sortsregistrering og certificering af indi-
viduelle partier af planteformeringsmateriale.
Forslaget fastlægger regler for professionelle operatørers produktion og markedsføring i EU af plante-
formeringsmateriale af landbrugsafgrøder, grøntsager, frugtplanter, vin og kartofler til kommercielt
brug. Forslaget omfatter ikke forstligt formeringsmateriale, som håndteres i et parallelt forslag. Forsla-
get omfatter heller ikke prydplanter, som fastholdes i det nuværende direktiv.
Produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale
Forslaget lægger op til i væsentlig grad at videreføre de eksisterende regler og krav til produktion og
markedsføring af planteformeringsmateriale.
Forslaget giver mulighed for, at professionelle operatører, eksempelvis virksomheder, der producerer
frø, frugt- og grøntsagsplanter og læggekartofler, i større omfang end i dag, kan autoriseres til under
officielt tilsyn at udføre en række opgaver i relation til certificering. Den kompetente myndighed skal
udføre opgaven, hvis operatørerne ikke ønsker autorisation. Den kompetente myndighed pålægges at
udføre audits af de autoriserede operatører samt organisere oplæring og eksamination af de autoriserede
operatører. Derudover skal den kompetente myndighed udføre stikprøvevis, risikobaseret efterkontrol
af de opgaver, som operatørerne er autoriseret til.
Med forslaget kræves ved blanding af partier af samme art og sort, at de er fra samme høstår. Det er
fortsat muligt at markedsføre frøblandinger, men de professionelle operatører skal med forslaget auto-
riseres til at producere disse blandinger. Blandinger med arter, der ikke er omfattet af forordningen,
foreslås fremover begrænset til bevaring af genetiske ressourcer.
Der foreslås en udvidelse af definitionen af bevaringssorter, som vil medføre ændringer i reglerne for de
omfattede sorter. Bevaringssorter er sorter, der traditionelt er dyrket under specifikke lokale forhold og
er tilpasset disse forhold, og som har en høj grad af genetisk og fænotypisk diversitet.
Forslaget giver mulighed for at markedsføre konventionelt planteformeringsmateriale, der er mere he-
terogent end de gængse, moderne plantesorter. Hidtil har det kun været muligt at producere økologisk
heterogent materiale.
2
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Grundnotat om planteformeringsmateriale, KOM (2023) 0414
Der foreslås særlige lempelige regler for markedsføring til slutbrugere til ikke-kommercielle formål.
Genbanker, organisationer og netværk foreslås undtaget fra de generelle krav til produktion og mar-
kedsføring, når der er tale om bevaring af plantegenetiske ressourcer for almennyttige formål (non-pro-
fit). Det foreslås, at landbrugere fremover skal kunne udveksle frø på visse betingelser, når frøet bruges
til dynamisk forvaltning af landmandens eget frø med det formål at bidrage til agro-diversitet.
Forslaget indfører strengere betingelser for medlemsstaternes mulighed for at indføre skærpede, natio-
nale krav til produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale.
Registrering og krav til operatører
For at reducere de administrative byrder for de professionelle operatører kobles kravet om registrering
af operatører op på registreringskravet i plantesundhedsforordningen, så operatører kun skal registreres
én gang, uanset om de er underlagt begge regelsæt. Forslaget stiller desuden et nyt, udvidet krav om, at
operatørerne årligt skal oplyse de kompetente myndigheder om deres forventede produktion.
Sortsregistrering
Nye sorter skal registreres på de nationale og EU’s sortslister for at kunne markedsføres i EU. Registre-
ringen sker på basis af en teknisk afprøvning af sorten.
Alle arter skal derudover undergå en afprøvning for bæredygtig dyrkning og anvendelse (værdi- og bæ-
redygtighedsafprøvning). Det har hidtil kun været et krav, at sorter af landbrugsplanter skulle gennemgå
en værdiafprøvning, men kravet udvides nu til også at omfatte andre arter, og kravet udvides derudover
med en vurdering af sorternes bæredygtighed. Det kan f.eks. være resistens/tolerance relateret til plan-
tesygdomme eller klima og lav-input dyrkningsbetingelser, som er særligt relevant ved økologisk dyrk-
ning.
Sortsafprøvning skal som udgangspunkt udføres af den kompetente myndighed, men som noget nyt kan
professionelle operatører autoriseres til at udføre værdi- og bæredygtighedsafprøvning under officielt
tilsyn.
Officiel kontrol og dens finansiering
Officiel kontrol, som skal udføres i henhold til forslaget, underlægges kontrolforordningen (Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625). Dermed introduceres en mere risikobaseret kontrol på
planteformeringsområdet, og der indføres stikprøvevis officiel kontrol i relation til certificering.
I medfør af kontrolforordningen vil det blive obligatorisk at opkræve gebyrer eller afgifter for opfølgende
kontroller som følge af operatørers manglende regeloverholdelse. Derudover vil det være frit for med-
lemsstaterne, om de vil opkræve øvrige gebyrer for kontrollen. I Danmark er officielle kontroller af plan-
teformeringsmateriale i dag i vid udstrækning gebyrfinansieret.
Anvendelsen af kontrolforordningen betyder, at det fortsat vil være muligt at delegere officielle kontrol-
aktiviteter og andre officielle aktiviteter til en tredjepart.
Som noget nyt forpligtes medlemsstaterne til hvert femte år at afrapportere en lang række oplysninger
til Kommissionen.
Delegation af beføjelser til Kommissionen
Kommissionen får med forslaget beføjelser til at fastsætte nærmere regler ved delegerede retsakter, jf.
TEUF artikel 290, og gennemførelsesretsakter, jf. TEUF artikel 291, på en række konkrete områder. Der
er primært tale om meget tekniske områder, hvor der er behov for fastsættelse af detaljerede regler.
3
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Grundnotat om planteformeringsmateriale, KOM (2023) 0414
2781225_0005.png
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Landbrugs-
udvalg med bidrag fra Europa-Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.
Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sammenskriver og re-
viderer eksisterende EU-lovgivning.
Gældende dansk ret
De gældende direktiver om produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale er implemente-
ret i dansk lovgivning med lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 10.
juli 2023. Med hjemmel i loven er der udstedt en række bekendtgørelser, der fastsætter de nærmere
regler om og krav forbundet med produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale samt kon-
trol heraf og muligheden for autorisation og delegation.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forordningen vil være direkte gældende i Danmark.
En vedtagelse af forslaget vil derfor medføre behov for tilpasning af lov om planter og plantesundhed
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 10. juli 2023, samt de underliggende bekendtgørelser, for at fast-
lægge supplerende regler til forordningerne og fjerne de eksisterende bemyndigelser til at fastsætte na-
tionale regler til implementering af markedsdirektiverne.
Forslaget overflødiggør store dele af den nationale regulering, idet der kun er meget begrænset bemyn-
digelse til medlemsstaterne til at fastsætte nationale regler.
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Grønland eller Færøerne, idet lov om planter
og plantesundhed m.v. ikke gælder for Grønland eller Færøerne.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget viderefører i høj grad allerede gældende regulering. De økonomiske konsekvenser er derfor
udelukkende opgjort på baggrund af nye tiltag, da den resterende regulering anses for at være viderefø-
relse af status quo, og dermed ikke medfører ændringer i de økonomiske konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes at have moderate statsfinansielle konsekvenser, blandt andet i form af de som følge
af forslaget nødvendige tilpasninger af eksisterende praksis og omlægning af ressourcer særligt i forhold
til offentlig kontrol. Konkret forventes statsfinansielle omkostninger i størrelsesordenen 1-10 mio. kr.
for både omstillings- og årlige omkostninger.
En del myndighedsopgaver er i henhold til gældende direktivregulering delegeret til private aktører, der
udfører opgaverne på myndighedens vegne. Forslaget lægger op til at opretholde denne mulighed for
delegation, og det forventes derfor, at disse myndighedsopgaver også fremadrettet delegeres til tredje-
part. Hvis delegation ikke vil være mulig, vil det medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser, idet
de uddelegerede opgaver i så fald vil skulle håndteres af myndigheden.
4
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Grundnotat om planteformeringsmateriale, KOM (2023) 0414
2781225_0006.png
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at medføre nye administrative byrder for erhvervet i form af nye krav om indrappor-
tering til myndigheden, nye muligheder for at søge om autorisation samt administration forbundet med
årlig audit af sådanne autorisationer. Derudover kan virksomheder blive autoriseret til at udføre en
række opgaver i relation til tekniske afprøvninger og certificering. Udførelsen af disse opgaver vil ligele-
des medføre nye administrative byrder for erhvervet.
Det bemærkes i den forbindelse, at alle aktiviteter under den gældende direktivregulering i dag udføres
af myndighederne og er brugerfinansierede. Ved en overgang til flere autorisationer og mere egenkon-
trol vil det betyde en lettelse i forhold til de gebyrer og priser, operatørerne betaler i dag, men dette vil
helt eller delvist blive opvejet af de administrative og økonomiske byrder, der pålægges operatørerne
ved selv at skulle udføre aktiviteterne fremadrettet.
Samlet set vurderes forslaget at have administrative omkostninger for erhvervet på under 4 mio. kr.
Forslaget forventes også at medføre et behov for en tilpasning af de eksisterende gebyrer for kontrol,
certificering og sortsregistrering, særligt med fokus på behovet for gebyrer på tværs af de omfattede
sektorer.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Høring
Sagen har været i høring på Høringsportalen, i § 2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende Fødevare-
udvalgs EU-underudvalg.
Brancheudvalget for Frø finder overordnet forslaget fornuftigt og relativt balanceret. Brancheudvalget
for Frø støtter de væsentlige grundprincipper om sortsafprøvning, sortsregistrering, certificering og
kontrolforanstaltninger. Brancheudvalget for Frø støtter forslaget om en forordning, og at forslaget læg-
ger op til forenklinger og gennemsigtighed. Brancheudvalget for Frø peger på, at forslaget skal ses i sam-
menhæng med det parallelle forslag om præcisionsforædling. Brancheudvalget for Frø støtter forslaget
om afprøvning af nye sorters bæredygtighed. Brancheudvalget for Frø støtter ligeledes, at virksomheder
kan blive autoriseret til at udføre en række kontrolopgaver. Brancheudvalget for Frø støtter indsamling
af statistik og foreslår, at det sker hvert år i stedet for som foreslået hvert femte år.
Brancheudvalget for Frø er bekymret for, at den nye undtagelse for salg til slutbrugere kan åbne for et
stort og ureguleret marked og dermed underminere frømarkedets troværdighed. Brancheudvalget for
Frø er ligeledes bekymret for de mere lempelige krav til bevaringssorter og til heterogent materiale (uden
mængdebegrænsninger) og peger på, at naturligt heterogene arter som græs og kløver bør undtages fra
denne del af forslaget.
TystofteFonden peger på vigtigheden af med det nye forslag at kunne bevare den danske konstruktion
med delegering af opgaver til Plantenyhedsnævnet og TystofteFonden samt udpegning af opgaver til
TystofteFonden. TystofteFonden finder det vigtigt at sikre en fleksibel og hensigtsmæssig/lean opgave-
varetagelse og kommunikation vedr. registrering af nye sorter, herunder vurdering mht. bæredygtighed,
NGT-registrering, certificeringsopgaven af opformeringsmateriale samt sikring af den danske netværks-
model og derved undgå unødige dobbeltregistreringer. TystofteFonden finder sporbarhed yderst vigtigt
og foreslår, at dette aspekt nævnes under forslagets formål.
5
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Grundnotat om planteformeringsmateriale, KOM (2023) 0414
2781225_0007.png
Danske Sortsejere ser overordnet positivt på forslaget og finder det afbalanceret og nuanceret. Danske
Sortsejere finder det bekymrende, at flere definitioner ikke er tilstrækkeligt klare og afgrænsende, det
gælder f.eks. bevaringssorter og markedsføring direkte til slutbrugere. Danske Sortsejere peger på vig-
tigheden af fortsat at kunne markedsføre sædekorn inden endelig certificering og producere sortsblan-
dinger af sædekorn inden endelig certificering af komponentpartierne, på grund af den korte tidsramme
mellem høst og såning af vintersæd. Danske Sortsejere savner det tidligere krav om, at sortsblandinger
skal være særligt velegnede til at begrænse udbredelsen af skadegørere. Danske Sortsejere savner også
de hidtidige regler for handel i lukkede systemer.
Danske Sortsejere støtter ikke, at produktion af heterogent materiale udvides til at omfatte konventionel
produktion. Samtidig ønsker Danske Sortsejere, at mængdebegrænsninger bibeholdes for bevaringssor-
ter og heterogent materiale. Danske Sortsejere støtter heller ikke det nye forslag om undtagelse fra reg-
lerne for udveksling af frø mellem landmænd og peger på risiko for spredning af ukrudt og sygdomme.
Danske Sortsejere er tilfreds med det nye krav om afprøvning af sorternes bæredygtighed, men peger på
vigtigheden af at sikre, at det indføres omkostningseffektivt og peger på, at især vurdering af vandopta-
gelse og næringsstofudnyttelse kan være dyrt og besværligt. Danske Sortsejere peger også på vigtigheden
af at sikre den danske model for sortsafprøvning og certificering med Plantenyhedsnævnet og Tystofte-
Fonden.
NordGen finder, at forslaget potentielt kan have en negativ effekt på bevaring, distribution og brug af
plantegenetiske ressourcer. NordGen mener, at forslaget skaber usikkerhed omkring genbankers for-
valtning af plantegenetiske ressourcer. NordGen fremhæver, at genbanker er særlige institutioner, der
ikke producerer planteformeringsmateriale til kommercielt brug, men at de markedsfører planteforme-
ringsmateriale til brug for f.eks. forskning og innovation. Af den årsag finder NordGen, at genbanker
bør undtages fra forordningens anvendelsesområde.
NordGen fremhæver også, at selvom materiale fra genbanker fra tredjelande ikke nødvendigvis overhol-
der samme kvalitetskrav som krævet i henhold til forslaget, kan det være nødvendigt at importere ma-
teriale. Derfor ønsker NordGen en undtagelsesmulighed vedrørende import.
NordGen påpeger afslutningsvist, at reguleringen af plantegenetiske ressourcer skal være enkel, fordi
der er risiko for, at værdifulde ressourcer ikke udnyttes, hvis barren sættes for højt.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel opbakning til Kommissionens forslag om at forenkle og opdatere reglerne om
produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det vigtigt, at reguleringens grundlæggende principper og anvendelsesområde fast-
holdes, herunder at reguleringen primært omfatter markedsføring blandt professionelle markedsføring-
sled og til brug i det kommercielle have- og jordbrug.
Det er vigtigt for regeringen at fastholde muligheden for at delegere officielle kontrolopgaver og andre
officielle aktiviteter til private aktører.
Reguleringen
bør bidrage til EU’s bæredygtighedsmål
samt klima- og biodiversitetsmål, herunder med-
virke til at sikre robust sorts- og plantemateriale.
6
MOF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Grundnotat om planteformeringsmateriale, KOM (2023) 0414
2781225_0008.png
Reguleringen bør kun omfatte plantearter, som er vigtige for det kommercielle jordbrug, dvs. at dyrk-
ningen af en art skal have et vist volumen for at fordelene ved at omfatte arten af reguleringens krav kan
opveje ulemperne, f.eks. i form af administrative byrder, som påføres brugere og myndigheder.
Regeringen finder det derudover vigtigt, at forslaget giver mulighed for at bevare og udvikle nichepro-
duktion, som f.eks. bevaringssorter, almindeligt kendte frugtsorter, økologiske sorter til økologisk pro-
duktion og heterogent materiale, men reguleringen heraf skal være enkel, og ordningerne skal være for-
delagtige og anvendelige. I den sammenhæng er det vigtigt at sikre, at de foreslåede regler for heterogent
materiale ikke åbner op for snyd, f.eks. i forhold til handel med græsmarksblandinger.
Det er vigtigt for regeringen, at det fortsat er muligt at fastsætte nationale særregler, som kan sikre sær-
lige interesser i forbindelse med produktion og markedsføring.
Regeringen støtter, at reguleringen undtager materiale, der opbevares og markedsføres af og mellem
genbanker og bevaringsnetværk m.v.
Endelig finder regeringen det vigtigt, at reguleringen er klar og tydelig i forhold til anvendelsesområdet,
omkostningseffektiv og digitaliseringsparat, såvel administrativt som økonomisk, for både erhverv og
myndigheder.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 25. september 2023.
Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
7