Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del Bilag 56
Offentligt
Marstal Søfartsmuseum søger om foretræde for Kulturudvalget
Goddag,
I forbindelse med den nye museumsreform, som er på trapperne, har vi en
udfordring fra Marstal Søfartsmuseums side.
Vi lever til fulde op til museumsreformens intentioner og faglige krav – det eneste
punkt der vækker bekymring, er at kravet om egenindtjening bliver fordoblet fra 2 til
4 mio. kr.
Vi har stor betydning for turismen på Ærø, og for lokalområdet – og det vil være et
stort tab for Ærø hvis vores statsanerkendelse ryger pga. en arbitrær vurdering af
hvad det koster at drive et statsanerkendt museum – med den kæmpe lokale
opbakning, og mere end 50 frivillige, vi har, kan det gøres for 3 mio. kr. (istedet for 4)
på Ærø.
Vi vil gerne have mulighed for at fremlægge vores sag for Kulturudvalget.
Jeg har vedhæftet det officielle brev vi har sendt rundt til folketingspolitikere, hvor
vores sag bliver fremstillet.
Som ekstra vedhæftning har jeg en støtteerklæring fra den maritime
museumsverden. Det er en støtteerklæring der blev givet sidste år, i forbindelse med
fusionssnak – men den viser meget godt den opbakning vi har i miljøet og er derfor
vedhæftet.
Jeg håber vi får foretræde, og ser frem til at møde Kulturudvalget i virkeligheden.
Med venlig hilsen
David Thygesen-Tashev
Museumsdirektør
Marstal Søfartsmuseum