Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del Bilag 47
Offentligt
2804678_0001.png
Budgetmål 2024
TV 2 Kosmopol vil give metropolen en stemme
Vi dækker hele vores område som et samlet område, der centrerer sig omkring hovedstaden.
Vi har mange dagsordner på tværs af kommunegrænserne, og det er dem, vi vil fokusere på.
Vi vil fastholde at lave vores egen originale journalistik og kun citere fra andre medier, når vi
selv kan bidrage med nyt - eller i vores nyhedsoverblik på hjemmesiden.
Vi vil citeres 5000
gange om året af andre medier.
TV 2 Kosmopol vil dække emner, som kan mærkes og er særligt relevante for borgere i og
omkring Danmarks eneste metropol.
Vi vil have mennesker i 50% af alle vores historier på TV
og SoMe samt i 30% på webben - med undtagelse af live bloggen.
TV 2 Kosmopol vil øge det kvalificerede kendskab til vores medie
Det kvalificerede kendskab skal øges inden 2025 for alle dem, der ønsker fællesskabet i
metropolen
. Vi vil gennem kvartalsanalyser tracke, at udviklingen af det kvalificerede
kendskab til TV 2 Kosmopol og vores produkter stiger.
TV 2 Kosmopol vil dække det, der forener os, der lever i og omkring Danmarks eneste
metropol og gennem løbende undersøgelser følge, om brugerne oplever, vi giver
metropolen en stemme. Vi vil styrke fortællingerne om alt det, der kan gøre os stolte af
metropolen og undersøge, om vi kan bidrage til brugernes og seernes stolthed over området,
vi bor i.
TV 2 Kosmopol vil med et moderne udtryk levere journalistik på de platforme, der er relevante
for de forskellige målgrupper i metropolen.
Vi vil udkomme dagligt på TV, web, Facebook og Instagram. Vi vil udkomme ugentligt (45
uger) på YouTube og Tik Tok.
Vi vil fortsat udvikle vores nyhedsbrev og øge andelen af abonnenter med 50%.
Vi vil i 2024 intensivere opmærksomheden om vores nyhedsapp som den egenkontrollerede
platform, den er, og fokusere på at få den ned i dobbelt så mange telefoner og tablets, som
den er i november 2023 og også fordoble antallet af daglige brugere.
Vi skal have flere besøgende. Målet er, at antallet af unikke besøgende skal stige i løbet af
2024, således, at vi når op på 125.000 daglige brugere, der svarer til antallet af tv-seere på
19:30-udsendelsen.
Ved udgangen af 2023 har tv2kosmopol mellem 40.000-106.000 brugere pr dag.
Besøgende skal læse flere artikler. Vi skal øge antallet af læste nyheder/artikler pr besøg. I
dag er gennemsnittet ca. 1,7-2,0 artikler pr besøg
På TV vil vi igen i 2024 på trods af udviklingen i flow-TV, fastholde en gennemsnitlig share på
32 på 19.30-eren hen over året.
På Facebook og Instagram skal vi ansvarligt dele historier og regionalt indhold med bred
relevans for metropolens borgere. Da det er meget svært for os at forudsige Facebooks og
KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Budget og budgetmål for TV 2 Kosmopol 2024
Instagrams algoritmer og handlinger, vil vi løbende gennem året vurdere omfanget af
indsatsen og tilpasse den til at nå flest mulige. Som minimum vil vi fastholde niveauet fra
2023.
På YouTube vil vi årligt udkomme med 45 videoer, som har en særlig relevans for de yngre og
fastholde den positive udvikling i sete minutter og abonnenter. Konkret betyder det, at vi i
2024 vil runde 35.000 abonnenter på den store kanal og 10.000 abonnenter på vores
seriekanal.
TV 2 Kosmopol vil lave overraskende, nærværende og stærkt indhold, der er relevant for
borgerne og i tiden
Vi vil lave journalistik, der har udsyn. Vi vil kigge ud, sammenligne og lære af løsninger fra andre
metropoler i verden. Fordi livet i Danmarks eneste metropol måske mere ligner det, der leves i
Berlin og Stockholm end i Varde og Hirtshals.
Mindst fem gange om ugen vil vi publicere
inspirerende og kvalificerende historier med udsyn.
TV 2 Kosmopol vil inspirere og understøtte det rige kulturliv, der kendetegner metropolen.
Vi
udkommer mindst 40 gange årligt med Oplev og vil også udkomme 40 gange med historier,
der har et bredere fokus på kultur.
TV 2 Kosmopol skal sætte kvalitet over kvantitet
Vi vil øge læsetiden på gennemsnittet af udgivelser på tv2kosmopol.dk. undtagen fra
nyhedsbloggen.
Vi vil fokusere arbejdet med reportageserier og faste formater, der tager afsæt i de
mennesker og den mangfoldighed, vi har i metropolen.
Vi vil ugentligt udkomme med nye
afsnit af vores serier, både på kanalen og i 19.30-udsendelsen samt med ledsagende artikler
på tv2kosmopol.dk.
TV 2 Kosmopol skal styrke samarbejdet i organisationen
Vi vil gennem 2024 fastholde fokus i organisationen på at arbejde smart og have en sund og
samarbejdende kultur.
Vi vil i 2024 tilpasse organisationen, så den i højere grad understøtter ambitionerne om
samarbejde, og vi vil lave funktionsbeskrivelser for alle vagter med fokus på ansvaret for
samarbejde.
TV 2 Kosmopol skal i perioden udnytte ny teknologi til at forbedre adgangen til vores indhold
for hørehæmmede, blinde og døve. Vi vil desuden fortsætte med at digitalisere vores arkiv.
TV 2 Kosmopol er nysgerrige på borgernes liv
Vi vil fastholde og udvikle Spørg os, samt Tip os, så borgerne har en åben forbindelse ind til os.
Vi vil fordoble antallet af besvarede Spørg os-spørgsmål til 80 i 2024, og vi vil øge antallet af
besøgende, som stemmer i vores afstemninger.
Vi vil også i 2024 lave en diversitetsanalyse af vores indhold, som fremadrettet skal styrke en
mangfoldig dækning af hele metropolen.