Kirkeudvalget 2023-24
KIU Alm.del Bilag 6
Offentligt
2763989_0001.png
Fra:
Søren Elbæk Jensen [mailto:[email protected]]
Sendt:
6. oktober 2023 14:46
Emne:
Re: folkekirkens arbejdsmiljø
Jeg vil gerne i foretræde for kirkeudvalget for at præsentere forslag til forbedringer af
arbejdsmiljøet for præster i folkekirken, jf nedenstående.
REFORM AF FOLKEKIRKEN
40 procent af de danske kirker har officielt et dårligt arbejdsmiljø. Læg dertil et sandsynligt
mørketal, da der hersker en udpræget angst for ytre sig. Og miljøet er virkelig helt håbløst:
Præster oplever at blive tvunget til at vise deres sms'er med begrundelsen at de har en
tjenestetelefon, præsteboliger forsømmes så de er sundhedsskadelige at bo i, og det fyger med
æreskrænkende beskyldninger.
Der er ingen tvivl om, at der må gøres noget, navnlig i en tid med præstemangel. Desværre lider
politikerne af berøringsangst overfor kirken, velsagtens fordi vi i Danmark har en (i øvrigt
sympatisk) tradition for ikke at blande stat og kirke. Alligevel er det kun politikerne, der kan gøre
noget: Kirken kan ikke reformere sig selv, og Kirkeministeriet er høfligt sagt ineffektivt. Her synes
mantraet at være, at en dag hvor der ikke sker noget, er en god dag.
Spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre at reformere kirken uden grundlæggende at ændre på
lovgivningen? Det giver Søren E. Jensen - forfatter, hjælpepræst og sandsynligvis rekordindehaver
af tjenstlige samtaler - en række bud på, blandt andet om bopælspligten skal gøres frivillig, om
biskopper skal gennemgå en teologisk eksamen inden opstillingen, og om demokratiet i
menighedsrådet kan komme til at fungere, hvis vi - helt i J.C. Christensens ånd - hævder at
Danmark er et kulturkristent land og på den måde omdanner menighedsrådene til små, kulturelle
enheder, hvad der som en sidegevinst vil give mere liv i de danske landsbyer.
Med venlig hilsen
Søren E. Jensen