Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 5
Offentligt
2758746_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
3. oktober 2023
J nr.
2023-4853
Orientering om at lovforslag sendes i høring
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til konsekvensvurderin-
ger af forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven).
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
a) Reviderede regler for det eksisterende EU ETS for stationære produktionsen-
heder og luftfart (ETS1).
b) Inklusion af søfartens emissioner under ETS1.
c) Oprettelsen af et separat kvotehandelssystem for brændstoffer, der anvendes
til forbrænding i bygningssektoren, vejtransportsektoren samt i andre sektorer
(ETS2)
Formålet med lovforslaget er at revidere kvoteloven i overensstemmelse med revi-
sionen af det gældende kvotehandelsdirektiv (2003/87/EU), som er gennemført ved
ændringsdirektiv 2023/959/EU og ændringsdirektiv 2023/958/EU.
Ændringsdirektiv 2023/959/EU tilpasser ETS1 til de højere klimamål ved at løfte re-
duktionsmålsætningen for drivhusgasudledninger i 2030 for kvoteordningens eksi-
sterende dele fra 43 pct. til 62 pct., sammenlignet med 2005. I denne forbindelse
udvides kvoteordningen til også at omfatte søfartens emissioner. Samtidig indføres
der et separat kvotehandelssystem (»ETS2«) for fossile brændstoffer, der anven-
des til forbrænding i bygningssektoren, vejtransportsektoren samt i andre sektorer.
Ændringsdirektivet 2023/958/EU tilpasser kvoteordningen til EU’s højere klimamål
fsva. de luftfartsaktiviteter, der er dækket af EU ETS. Blandt de væsentligste æn-
dringer kan fremhæves en gradvis og fuldstændig udfasning af gratiskvoter til luft-
fartsektoren i 2024-2026. Fra 1. januar 2025 indføres overvågnings-, rapporterings-
og verifikationspligter for andre drivhusgasudledninger fra luftfarten end CO₂ (nitro-
genoxider, sodpartikler, oxiderede svovlforbindelser, samt virkninger fra vanddamp,
herunder kondensstriber). Kommissionen skal inden udgangen af 2027 analysere
mulighederne for at lade disse emissioner blive omfattet af luftfartens kvotehan-
delspligt.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Del af lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
2758746_0002.png
Der er gennemført ekstern høring af lovforslaget fra den 7. juli 2023 med frist for af-
givelse af høringssvar den 18. august 2023.Konsoliderede konsekvensvurderinger
og stillingtagen til implementeringsoptioner indgik dog ikke i denne høring, da det
grundet direktivændringernes korte implementeringsfrist ikke var muligt at udar-
bejde konsekvensvurderinger og beslutningsgrundlag for optioner.
Derfor gennemføres nu en kort, yderligere høring af lovforslagets forventede kon-
sekvenser fra den 3. oktober med frist for afgivelse af høringssvar den 10. oktober.
Jeg forventer, at lovforslaget kan fremsættes i Folketinget Nov. I.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2