Grønlandsudvalget 2023-24
GRU Alm.del Bilag 9
Offentligt
11.11.23
EM2023/115
FM2023/115
BETÆNKNING
Afgivet af Lovudvalget
vedrørende
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at opfordre
rigsmyndighederne til at anerkende grønlændere i Danmark som et mindretal jf.
Rammekonventionen for Nationale mindretal (FCNM) og Den Europæiske pagt om
Regionale sprog eller mindretalssprog (Sprogpagten).
Fremsat af Kuno Fencker
Afgivet til forslagets 2. behandling
Udvalget har under behandlingen senest bestået af:
Medlem af Inatsisartut Anders Olsen, Siumut, formand
Medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Naleraq, (Suppleant for Emanuel Nûko)
Medlem af Inatsisartut Pipaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, (Suppleant for Harald Bianco)
Medlem af Inatsisartut Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit
Medlem af Inatsisartut Kuno Fencker, Siumut
Udvalget har efter 1. behandlingen den 3. maj under FM2023 gennemgået forslaget.
Forslagets indhold og formål
Ifølge forslaget skal Naalakkersuisut pålægges at opfordre rigsmyndighederne til at anerkende
grønlængere i Danmark som et mindretal i henhold til dels Europarådets rammekonvention om
nationale mindretal, dels Den europæiske sprogpagt. Formålet med forslaget er at fremme
grønlandsk sprog og kultur samt at sikre retssikkerheden for grønlændere i Danmark.
Førstebehandling af forslaget i Inatsisartut
Under førstebehandlingen gjorde Naalakkersuisut gældende, at Naalakkersuisut ikke har
kompetence til at anerkende grønlændere i Danmark som et mindretal i henhold til Europarådets
Rammekonvention for Nationale Mindretal (FCNM) og Den Europæiske Pagt om Regionale
Sprog eller mindretalssprog (Sprogpagten). Naalakkersuisut kan derimod opfordre de danske
myndigheder til at anerkende grønlændere i Danmark som et mindretal, hvis et flertal i
Inatsisartut ønsker dette.
1
____________
EM2023/115
J.nr.: 01.33.03-00180
J.nr.: 01.25.01/2023EM-LABU-00115
GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Beslutningsforslag om anerkendelse af grønlændere i Danmark som mindretal, vedtaget af Inatsisartut
11.11.23
EM2023/115
FM2023/115
Endvidere anførte Naalakkersuisut, at et muligt initiativ om en sådan minoritetsanerkendelse
må komme fra de i Danmark fastboende grønlændere selv ud fra deres eget frie valg. Dette vil
også være i overensstemmelse med artikel 1 i Rammekonventionen om Nationale Mindretal:
”Enhver person, der tilhører et nationalt mindretal, skal have ret til frit at vælge at blive
behandlet som tilhørende et sådant mindretal eller ej, og dette valg eller udøvelsen af de
rettigheder, der forbundet med dette valg, skal ikke have nogen ugunstige følger.”
Naalakkersuisut foreslog derfor, at der forud for opfordringen til de danske myndigheder
indhentes klare tilkendegivelser om initiativet fra grønlandske foreninger og lignende i
Danmark.
På den baggrund fremsatte Naalakkersuisut følgende ændringsforslag:
Forslag til Inatsisartut beslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at høre grønlandske
foreninger i Danmark og lignende, og i bekræftende tilfælde, opfordre
rigsmyndighederne til at anerkende grønlændere i Danmark som et mindretal jf.
Rammekonventionen for Nationale mindretal (FCNM) og den Europæiske pagt om
Regionale sprog eller mindretalssprog (Sprogpagten)
Blandt partierne var der delte meninger om beslutningsforslaget.
IA ønskede, at det først undersøges, hvilke fordele samt evt. ulemper anerkendelsen som
mindretal kan medføre og, om der er opbakning til at blive anerkendt som et mindretal blandt
grønlændere i Danmark.
Demokraterne ønskede også først at undersøge behovet hos dem, det handler om, nemlig
grønlænderne i Danmark, og opfordrede til, at det kommende udvalgsarbejde fokuserer på,
hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt med et ændringsforslag, der sikrer, at grønlændere i
Danmark bliver ordentligt inddraget i denne proces.
Endelig anførte Atassut, at det afgørende er at blive behandlet ligeværdigt som statsborgere.
Erhvervelsen af minoritetsrettigheder vil derimod meget vel kunne opfattes som et
tilbageskridt.
Udvalgets behandling af forslaget
Udvalget finder det afgørende, at en beslutning om anerkendelse som mindretal alene bør
træffes, hvis der er ønske herom blandt grønlænderne i Danmark. Det er således væsentligt at
undersøge, hvordan grønlænderne i Danmark selv stiller sig til forslaget.
2
____________
EM2023/115
J.nr.: 01.33.03-00180
J.nr.: 01.25.01/2023EM-LABU-00115
GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Beslutningsforslag om anerkendelse af grønlændere i Danmark som mindretal, vedtaget af Inatsisartut
2780907_0003.png
11.11.23
EM2023/115
FM2023/115
Da anerkendelse som mindretal er et anliggende for rigsmyndighederne, finder udvalget det
naturligt, at det er rigsmyndighederne, som skal stå for denne undersøgelse.
Udvalget ønsker derfor at fremsætte et ændringsforslag, der sikrer, at disse hensyn tilgodeses.
Forslagets økonomiske konsekvenser
Det fremgår af § 33, stk. 1, i Inatsisartuts forretningsorden, at de økonomiske og administrative
konsekvenser ved realiseringen af beslutningsforslag skal beskrives i forslagets begrundelse.
Udvalget har noteret sig, at forslaget i overensstemmelse hermed angiver de økonomiske
konsekvenser ved forslagets realisering således.
Da forslaget er et anliggende for Kongeriget Danmark, vil det ikke have nævneværdige
økonomiske og administrative konsekvenser for Grønland. Igangsættelsen af dialog vil kræve
et halvt AC-årsværk.
Udvalgets indstillinger
Et
enigt
udvalg fremsætter følgende ændringsforslag:
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut med henblik på at opnå
anerkendelse af grønlændere i Danmark som et mindretal i henhold til Europarådets
Rammekonvention for Nationale mindretal (FCNM) og DEN Europæiske Pagt om
Regionale Sprog eller Mindretalssprog (Sprogpagten) pålægges at opfordre
rigsmyndighederne til at undersøge, om der blandt grønlændere i Danmark er et
ønske om en sådan anerkendelse.
Med disse bemærkninger, og med den i betænkningen anførte forståelse, skal udvalget overgive
forslaget til 2. behandling.
Anders Olsen
Formand
Hans Enoksen
Pipaluk Lynge
______________________
Asii Chemnitz Narup
______________________
Kuno Fencker
3
____________
EM2023/115
J.nr.: 01.33.03-00180
J.nr.: 01.25.01/2023EM-LABU-00115