Grønlandsudvalget 2023-24
GRU Alm.del Bilag 9
Offentligt
2780905_0001.png
10. Marts 2023
FM2023/115
Hermed fremsættes følgende beslutningsforslag i henhold til § 33 i Forretningsordenen for
Inatsisartut:
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at opfordre
rigsmyndighederne til at anerkende grønlændere i Danmark som et mindretal jf.
Rammekonventionen for Nationale mindretal (FCNM) og Den Europæiske pagt om
Regionale sprog eller mindretalssprog (Sprogpagten).
(Medlem af Inatsisartut Kuno Fencker, Siumut)
Begrundelse:
Det kan argumenteres for, at Danmark er i udvikling til at blive et multikulturelt samfund,
men spørgsmålet er om dette også er afspejlet i mindretallets møde med myndighederne.
I mere end 300 år har Grønlændere på flere måder været en del af det Danske samfund, og
siden 1953 har folket været født som Danske Statsborgere jf. GRL § 1, stk. 1
I disse dage er der en del debat om hvorvidt Grønlændere i Danmark, bliver anset
ligeværdige i mødet med myndighederne. Ser man netop på historien med kolonisering af
Grønland og frem, er en del social- og menneskeretlige injurier fundet sted, hvor blandt
andet grønlandske børn blev fjernet fra Grønland til Danmark, under en assimilerings proces
i dag kendt som Eksperimentet.
1
Efter Statsministerens officielle undskyldning for Eksperimentet, er opmærksomheden på
anbringelser af grønlandske børn i Danmark steget markant. Herunder lavede Det Nationale
1
https://www.altinget.dk/boern/artikel/undskylder-til-eksperimentboernene-i-blev-fremmede-i-jeres-eget-liv
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Beslutningsforslag om anerkendelse af grønlændere i Danmark som mindretal, vedtaget af Inatsisartut
2780905_0002.png
Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, også kaldet VIVE, en rapport som belyser
hvorledes børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i Danmark, bliver fjernet fra deres
forældre 5-7 gange oftere end børn med danske forældre.
2
VIVE’s rapport beskrev ligeledes den kulturelle og sproglige barrierer forældre med
grønlandsk baggrund oplever i mødet med socialmyndighederne i Danmark. Herunder
beskrives eksempler på sagsbehandlere som afviser forældrenes krav på tolk, eller
eksempler hvor forældrene selv afviser tilbud om tolk, trods at deres danskkundskaber ikke
er tilstrækkeligt ud over den daglige sprog, til sammenligning med det faglige sprog. Først
efterfølgende har forældrene oftest indset, at behovet for tolk var relevant.
3
Rapporten har resulteret i at den tidligere Social- og ældre minister Astrid Krag, sendte et
brev til alle kommuner i Danmark, med det formål at oplyse kommunerne om behovet for
styrkelse af retssikkerheden for Grønlandske borgere i Danmark.
4
En af årsagerne er at den Grønlandske borger ikke bliver fuldt inddraget i sagen og dens
agter pga. sproglige samt kulturmæssige barriere for borgere med grønlandsk baggrund.
Grønlændere er et særskilt- og anerkendt folk i henhold til Folkeretten.
Der er i 2021 opgjort 16.740 personer som er født i Grønland, der nu bor i Danmark. Udefra
dem har 9.559 personer mindst 1 forældre som også er født i Grønland.
5
Vi ser i dag mange udfordringer for Grønlændere i Danmark på det sociale område, hvor
tvangsfjernelser, anbringelser og andre sociale udfordringer skabes pga. primært sproglige
og kulturelle forskelle.
Herved har Danmark også ratificeret ILO konventionen nr. 169 og dermed anerkendt Inuit
som oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater for hele Kongeriget Danmark.
Dermed er man fra Kongerige forpligtet til at beskytte de særlige minoriteter i Staten og
specielt i Danmark, hvor mange Grønlændere opholder sig, og af forskellige årsager
–
dette
2
3
(Karen Magrethe Dahl et al., 2022, s. 3)
(Karen Magrethe Dahl et al., 2022, s. 8)
4
Sagsnr. 2020 - 12861 Doknr. 578344 Dato 14-06-2022
5
Kilde: Grønlands Statistik -
https://stat.gl/dialog/main.asp?lang=da&sc=GD&version=202201
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Beslutningsforslag om anerkendelse af grønlændere i Danmark som mindretal, vedtaget af Inatsisartut
sker ikke, da man for det første ikke har implementeret ILO konventionens krav i national
lov i Danmark.
Danmark er ansvarlig for at mange Grønlændere er flyttet til Danmark
–
der er jo en årsag til
at der ikke er lige så mange grønlændere i andre nordiske lande.
Den danske stat bør forpligtes igennem Europæisk lovgivning og bør derfor ved ratificering
af Framework Convention og National minorities (FCNM) give Inuit i Danmark den særlige
beskyttelse omkring ligestilling, kultur og identitet herunder egne medier. Tillige retten til at
frit kunne bruge Grønlandsk i det offentlige, myndigheder og retssager og undervisning på
Grønlandsk. Sammen med ratificering af FCNM bør man også ratificere
Den europæiske
pagt om regionale sprog eller mindretalssprog (Sprogpagten)
som kan garantere
grønlændere den yderligere beskyttelse ved eventuelle retssager og sagsbehandling ved
myndigheder og kommuner. Hermed skal man også, som det er intentionen i FCNM, at give
mindretallet rum til også at inkludere de ca. 17.000 personer som er født i Grønland, og
deres efterkommere, og alle dem som er relateret til Grønland til at også få den beskyttelse
og rettighed som et mindretal.
Det Grønlandske Folk, Inuit fra Grønland, personer som er født, opvokset i Grønland, alle
med direkte relation til Grønland skal selvfølgelig høres under mindretalsbeskyttelsen.
Alle i salen her bør nemlig være interesseret i at eksperimentet vers. 2 ikke bliver en
virkelighed, igen, hvor jeg som forslagsstiller håber på proaktiv ansvarlig politiske krav
overfor den Danske stat og hermed beder Naalakkersuisut om at kontakte
rigsmyndighederne før mere skader sker på Inuit i Danmark. Gør vi ikke noget nu, skal vi selv
sige undskyld til disse børn og ikke statsministeren for Danmark, for med dette forslag
handler vi, da vi har viden og tager ansvar for mindretallet af Grønlændere i Danmark.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige:
Da forslaget er et anliggende for Kongeriget Danmark, vil det ikke have nævneværdige
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Beslutningsforslag om anerkendelse af grønlændere i Danmark som mindretal, vedtaget af Inatsisartut
økonomiske og administrative konsekvenser for Grønland. Igangsættelsen af dialog vil
kræve et halvårs AC-værk.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det private erhvervsliv:
Ingen.
Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne:
Ingen.