Grønlandsudvalget 2023-24
GRU Alm.del Bilag 36
Offentligt
Grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats
for udsatte børn og unge i Grønland
Status på målopfølgning og
implementering
Statusrapport efterår 2023
1
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Orientering om status i det grønlandsk-danske tværgående arbejde for udsatte børn og unge i Grønland
Indhold
1
2
3
Indledning ................................................................................................................................................... 3
Data og metode .......................................................................................................................................... 4
Kriterier knyttet til implementering af initiativer ........................................................................................... 5
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
4
4.1
4.2
5
6
Udviklingen i antal underretninger ..................................................................................................... 5
Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i kommunernes forvaltninger .................................... 8
Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser ................ 15
Opfølgning på indikatorer for trivsel blandt udsatte børn og unge .................................................. 16
Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle overgreb/krænkelser mod barnet .................... 16
Udviklingen i antal anbringelser ....................................................................................................... 17
Selvmord blandt børn og unge ........................................................................................................ 18
Initiativ 3: opkvalificering og kompetenceudvikling af dagtilbudspersonale .................................... 20
Initiativ 8: forsøg med etablering af væresteder for børn ................................................................ 21
Supplerende nøgletal for udvalgte initiativer ............................................................................................ 20
Sammenfatning ........................................................................................................................................ 22
Referencer ................................................................................................................................................ 23
2
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Orientering om status i det grønlandsk-danske tværgående arbejde for udsatte børn og unge i Grønland
2836728_0003.png
1 Indledning
Denne målopfølgning har til formål at følge initiativerne og den samlede indsats i
Grønlandsk-dansk
tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland.
Naalakkersuisut og den danske regering blev i oktober 2019 enige om at styrke samarbejdet om indsatsen for
udsatte børn og unge i Grønland. Formålet med samarbejdet er at udarbejde og implementere langsigtede
forslag, der kan styrke indsatsen for de udsatte børn og unge, herunder bekæmpe seksuelle krænkelser og
forebygge omsorgssvigt.
Arbejdsgruppen bag det samlede initiativ har i 2020 givet 16 anbefalinger, som tilsammen skal bidrage til en
større trivsel og en sundere udvikling for udsatte børn og unge i Grønland, samt sikre at barnets bedste altid
sættes først. Anbefalingerne er udmøntet i 16 igangsatte initiativer, som minimum implementeres i perioden
2020-2023.
Der følges løbende og systematisk op på tre kriterier knyttet til implementeringen af de 16 initiativer, samt på
tre indikatorer for trivsel blandt udsatte børn og unge. Som noget nyt er der fra statusrapporten efterår 2022
derudover indhentet supplerende nøgletal for de initiativer, hvor der er data tilgængeligt:
Kriterier knyttet til implementeringen af de 16 initiativer:
•
•
•
Udvikling i antal underretninger.
Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i kommunernes forvaltninger.
Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser.
Indikatorer for trivsel blandt udsatte børn og unge:
•
•
•
Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle overgreb/krænkelser mod barnet.
Udviklingen i antal anbringelser.
Selvmordsraten blandt børn og unge.
Supplerende nøgletal for initiativer:
•
•
Initiativ 3: Opkvalificering og kompetenceudvikling af dagtilbudspersonale.
Initiativ 8: Forsøg med etablering af væresteder for børn.
Resultaterne af målopfølgningen formidles to gange årligt i perioden 2021 til 2023.
Formålet med målopfølgningen er på politisk-strategisk niveau løbende at kunne følge det tværgående arbejde
med en styrket indsats, samt betydningen heraf for de udsatte børn og unge samt deres familier.
Rapporten for 2. halvår af 2023 er den sjette status på de seks kriterier og indikatorer pr. 30. juni 2023
1
. Det
er den sidste målopfølgning i det
Grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn
og unge i Grønland.
Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Departementet for Børn, og Unge (GRL),
Socialstyrelsen (GRL), og Social- og Boligstyrelsen (DK).
1
Sagstal fra kommunerne er opgjort i september-oktober 2023.
3
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Orientering om status i det grønlandsk-danske tværgående arbejde for udsatte børn og unge i Grønland
2836728_0004.png
2 Data og metode
Afrapporteringen følger op på indikatorer knyttet til implementeringen af udvalgte initiativer og den samlede
indsats, jf. ovenstående kriterier og indikatorer. Et andet væsentligt formål med målopfølgningen er at styrke
grundlaget og mulighederne for at indsamle data for forhold, der vedrører udsatte børn og unge i Grønland,
herunder f.eks. underretninger, for at kunne følge udviklingen på centrale kriterier og indikatorer.
Målopfølgningen kan ikke sige noget direkte om effekten af initiativerne, og de indsatser der igangsættes
herunder, da en eventuel udvikling i tallene også kan skyldes et øget fokus på data og/eller øvrige forhold,
som ligger uden for de enkelte initiativer. Ligeledes er målopfyldningen foretaget sideløbende med initiativerne,
som skal styrke forholdene for udsatte børn og unge i Grønland. Effekten af initiativerne vil eventuelt først
kunne afspejles i tallene på længere sigt efter projektperioden.
De væsentligste forbehold vedrørende kilder og opgørelsesmetoder er beskrevet i boks 1 og boks 2.
Boks 1: Kilder og opgørelse af data
Kilderne til målopfyldningen omfatter data fra kommunerne, Grønlands Statistiks databank og andre relevante undersøgelser og
analyser vedrørende udsatte børn og unge i Grønland. Opgørelserne baseres på de senest tilgængelige tal, og kan derfor være
forsinkede i forhold til perioden for afrapporteringen. Hvor muligt opgøres tallene halvårligt. For at etablere et udgangspunkt, som ligger
inden igangsættelse af initiativerne, er der også blevet indsamlet data vedrørende f.eks. underretninger i kommunerne i årene forud
for initiativernes opstart.
Tallene opgøres som udgangspunkt på landsplan, alternativt på kommuneniveau hvis der ikke er tilgængelige tal for samtlige
kommuner. Tallene rapporteres ikke særskilt for byer eller bosteder for at sikre de udsatte børn og unges anonymitet. Desuden vises
tallene separat for aldersgrupperne 0-17 år og 18-23 år hvor muligt og relevant. Opgørelserne vises i antal, og hvor det er relevant og
muligt opgøres data derudover som andele (procent).
Boks 2: Forbehold for validiteten af data
Der er usikkerhed mht. validiteten af de indsamlede data fra kommunerne. I 2022 er implementeringen af ESDH-systemet i
kommunerne igangsat. Implementeringen i Qeqqata Kommunia begyndte i marts måned 2022, og implementeringen er igangsat i den
sidste kommune, Kommuneqarfik Sermersooq, i juni måned 2023. Når implementeringen er afsluttet i kommunerne, forventes det at
datakvaliteten forbedres, og at data på underretninger og antal børn og unge med en åben sag (herefter kaldet åbne børne- og
ungesager) kan trækkes fra ESDH-systemet. Det betyder også, at der vil være et databrud ved overgangen til ESDH-systemet, som
muligvis kan aflæses i udviklingen i tallene
2
. Usikkerheder vedrørende kilderne er yderligere uddybet under de enkelte kriterier og
indikatorer.
2
Data før og efter implementeringen af ESDH-systemet er muligvis ikke direkte sammenlignelige, da status for alle børnesager
gennemgås inden oprettelsen i ESDH-systemet. Gennemgangen kan betyde, at børnesager afsluttes, og at der derved kan aflæses et
fald i antallet af åbne børnesager.
4
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Orientering om status i det grønlandsk-danske tværgående arbejde for udsatte børn og unge i Grønland
2836728_0005.png
3 Kriterier knyttet til implementering af initiativer
I det følgende præsenteres opfølgningen på kriterier relateret til implementeringen af udvalgte initiativer, der
skal styrke indsatsen på området for udsatte børn og unge i Grønland.
3.1 Udviklingen i antal underretninger
Kriteriet knytter sig til initiativ 1-3 om tidlig indsats og forebyggelse samt initiativ 5 og 6 vedrørende henholdsvis
nedbringelse af ubehandlede børne- og ungesager og understøttelse af den kommunale sagsbehandling.
Opgørelse:
Udviklingen i antal underretninger opgøres som antal underretninger i alt, antal børn med en underretning og andel børn
med en underretning ud af det samlede antal børn i alderen 0-17 år.
Tallene for underretninger til denne statusrapport stammer primært fra udtræk over børnesager i ESDH-
systemet. Da implementeringen fortsat pågår enkelte steder, er antallet af underretninger suppleret med data
fra manuelle registreringer i enkelte kommuner (hvor data ikke findes i ESDH-systemet). Da de fleste
kommuner er overgået til et nyt ESDH-system i løbet af 2022, indeholder systemet ikke underretninger for hele
2022. Der er derfor ikke opgørelser over antallet af underretninger for 2022 for alle kommuner.
3.1.1 Underretninger på børn og unge i Kommune Kujalleq
I første halvår af 2023 har der været 383 underretninger på børn og unge i alderen 0-17 år i Kommune Kujalleq
jf. tabel 3.1.1. Det svarer til knap halvdelen af underretningerne i 2021. Antallet af underretninger i første halvår
af 2023 ligger dermed på niveau med antallet af underretninger i 2021. Kommune Kujalleq har modtaget
underretninger om 17 procent af alle børn og unge i kommunen i alderen 0-17 år i første halvår af 2023. På
grund af overgangen til det nye ESDH-system i 2022, har det ikke været muligt at opgøre antal underretninger
for hele 2022. Det betyder også, at det fremover heller ikke er muligt at opgøre antal børn og unge med en
underretning, som der ikke tidligere er blevet lavet en underretning på.
Udviklingen i antallet af underretninger viser en stigning i underretninger fra 2020 til 2021. Stigningen kan
ifølge kommunen skyldes en forbedring af registreringspraksis ved underretninger. Det kan dog ikke
konkluderes hvorvidt stigningen i antallet af underretninger skyldes bedret registreringspraksis, en reel stigning
i antallet af underretninger eller en kombination af disse.
Tabel 3.1.1 Underretninger i Kommune Kujalleq, 2019 – 1. halvår 2023
1. halvår
2022
423
256
58
1.481
17 pct.
1.459
17 pct.
1. halvår
2023*
383
247
2019
Underretninger i alt
Antal børn og unge med underretning
Antal nye børn og unge med underretning
Antal børn og unge i kommunen
Andel børn og unge med underretning
343
224
56
1.503
15 pct.
2020
399
233
75
1.517
15 pct.
2021
827
380
125
1.504
25 pct.
Anm.:
Antal børn i alderen 0-17 år i kommunen opgjort pr 1. juli. På grund af overgangen til det nye ESDH-system i 2022, har det ikke
været muligt at opgøre antal underretninger for hele 2022.
* Data stammer fra udtræk fra ESDH-systemet.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data på underretninger fra Kommune Kujalleq og befolkningstal fra Grønlands Statistik.
5
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Orientering om status i det grønlandsk-danske tværgående arbejde for udsatte børn og unge i Grønland
2836728_0006.png
3.1.2 Underretninger på børn og unge i Kommuneqarfik Sermersooq
I 1. halvår 2023 har der været 1.562 underretninger på børn og unge i Kommuneqarfik Sermersooq jf. tabel
3.1.2.. Det svarer til halvdelen af underretningerne i 2022. Antallet af underretninger i første halvår af 2023
ligger dermed på niveau med antallet af underretninger i 2022
3
. På grund af overgangen til det nye ESDH-
system i 2023 er det ikke muligt at opgøre antal børn med en underretning. Det betyder også, at det fremover
heller ikke er muligt at opgøre antal børn og unge med en underretning, som der ikke tidligere er blevet lavet
en underretning på.
Tabel 3.1.2 Underretninger i Kommuneqarfik Sermersooq, 2019 – 1. halvår 2023
1. halvår
2023
1.562
2019
Underretninger i alt
Antal børn og unge med underretning
Antal nye børn og unge med underretning
Antal børn og unge i kommunen
Andel børn og unge med underretning
5.598
19 pct.
2.656
1.087
2020
2.065
1.001
2021
2.513
852*
321*
2022
3.163
5.569
18 pct.
5.668
15 pct.*
5.741
5.785
Anm.:
Antal børn i alderen 0-17 år i kommunen opgjort pr 1. juli jf. Grønlands Statistik.
*Der er flere underretninger, hvor der ikke er angivet et cpr-nummer i sagsbehandlingssystemet. Antallet og andelen af børn med en
underretning er derfor et minimumstal.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data på underretninger fra Kommuneqarfik Sermersooq og befolkningstal fra Grønlands Statistik.
3.1.3 Underretninger på børn og unge i Qeqqata Kommunia
I 1. halvår 2023 har der været 581 underretninger på børn og unge i alderen 0-17 år i Qeqqata Kommunia jf.
tabel 3.1.3. Det svarer til 57 procent af underretningerne i 2022. Det tyder på, at der er en lille stigning i antallet
af underretninger i 2023. Qeqqata Kommunia har modtaget underretninger om 15 procent af alle børn og unge
i kommunen i alderen 0-17 år i 1. halvår 2023. På grund af overgangen til det nye ESDH-system i 2022, er det
fremover ikke muligt at opgøre antal børn og unge med en underretning, som der ikke tidligere er blevet lavet
en underretning på.
Tabel 3.1.3 Underretninger i Qeqqata Kommunia, 2019 –2022
1. halvår
2023
581
335
2019
Underretninger i alt
Antal børn og unge med underretning
Antal nye børn og unge med underretning
Antal børn og unge i kommunen
Andel børn og unge med underretning
2.337
812
2020
903
2021*
901
524
382
2022**
1.020
654
290
2.326
28 pct.
2.341
2.383
22 pct.
2.295
15 pct.
Anm.:
Antal børn i alderen 0-17 år i kommunen opgjort pr 1. juli jf. Grønlands Statistik.
*Der er 49 socialvagtrapporter hvor kommunen ikke kan angive hvor mange cpr-numre de vedrører.
3
Med forbehold for at underretningerne fordeler sig jævnt i løbet af året.
6
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Orientering om status i det grønlandsk-danske tværgående arbejde for udsatte børn og unge i Grønland
2836728_0007.png
**Der er 28 socialvagtrapporter hvor kommunen ikke kan angive hvor mange cpr-numre de vedrører.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data på underretninger fra Qeqqata Kommunia og befolkningstal fra Grønlands Statistik.
3.1.4 Underretninger på børn og unge i Kommune Qeqertalik
I 1. halvår 2023 har der været 266 underretninger på børn og unge i alderen 0-17 år i Kommune Qeqertalik jf.
tabel 3.1.4. Antallet af underretninger svarer dermed til antallet af underretninger i hele 2021. Det vides ikke,
om stigningen i underretningerne udelukkende skyldes forbedret registreringspraksis i forbindelse med
implementeringen af ESDH-systemet, eller om der også har været en reel stigning i antallet af underretninger.
Blandt alle børn og unge i kommunen i alderen 0-17 år er det 12 procent, som der er blevet underrettet om i
1. halvår 2023. På grund af overgangen til det nye ESDH-system i 2022, har det ikke været muligt at opgøre
antal underretninger for hele 2022. Det betyder også, at det fremover heller ikke er muligt at opgøre antal børn
og unge med en underretning, som der ikke tidligere er blevet lavet en underretning på.
Tabel 3.1.4: Underretninger i Kommune Qeqertalik, 2019-1. halvår 2023
2019
Underretninger i alt
Antal børn og unge med underretning
Antal nye børn og unge med underretning
Antal børn og unge i kommunen
Andel børn og unge med underretning
2020
2021
224
150
50
1.520
10 pct.
1.464
12 pct.
1. halvår
2023*
266
176
Anm.:
Antal børn i alderen 0-17 år i kommunen opgjort pr 1. juli jf. Grønlands Statistik. På grund af overgangen til det nye ESDH-
system i 2022, har det ikke været muligt at opgøre antal underretninger for 2022.
*Data stammer fra udtræk fra ESDH-systemet
Kilde:
Egne beregninger baseret på data på underretninger fra Kommune Qeqertalik og befolkningstal fra Grønlands Statistik.
3.1.5 Underretninger på børn og unge i Avannaata Kommunia
I 1. halvår 2023 har der været 737 underretninger på børn og unge i alderen 0-17 år i Avannaata Kommunia
jf. tabel 3.1.5. Antallet af underretninger er dermed højere end antallet af underretninger i hele 2022. Det vides
ikke, om stigningen i underretningerne udelukkende skyldes forbedret registreringspraksis i forbindelse med
implementeringen af ESDH-systemet, eller om der også har været en reel stigning i antallet af underretninger.
Stigningen i antallet af underretninger fra 2021 til 2022 skal ses i lyset af, at tallene i årene 2019-2021 kun
vedrører Ilulissat. Der kan derfor ikke tolkes på en udvikling mellem årene 2021 og 2022. På grund af
overgangen til det nye ESDH-system i 2022, er det fremover ikke muligt at opgøre antal børn og unge med en
underretning, som der ikke tidligere er blevet lavet en underretning på.
Tabel 3.1.5 Underretninger i Ilulissat, Avannaata Kommunia, 2019 – 2022
1. halvår
2023***
737
411
69
2019*
Underretninger i alt
Antal børn med underretning
Antal nye børn med en underretning
341
2020*
313
2021*
427
2022**
673
7
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Orientering om status i det grønlandsk-danske tværgående arbejde for udsatte børn og unge i Grønland
2836728_0008.png
2019*
Antal børn i kommunen
Andel børn med underretning
1.144
2020*
1.150
2021*
1.143
2022**
2.704
.
1. halvår
2023***
2.693
15 pct.
Anm.:
Antal børn i alderen 0-17 år opgjort pr 1. juli jf. Grønlands Statistik.
*Årene 2019-2021 vedrører kun Ilulissat.
**Der er usikkerhed omkring tallet, da kommunen er ved at overgå til sagsbehandling i Børnefaglig Applikation. Samlet antal
underretninger for 2022 er en sammenlægning af manuelle registreringer for første halvår 2022 og registreringer i Børnefaglig
Applikation.
***Data stammer fra udtræk fra ESDH-systemet
Kilde:
Egne beregninger baseret på data på underretninger fra Avannaata Kommunia og befolkningstal fra Grønlands Statistik.
3.2 Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i kommunernes
forvaltninger
Indikatoren knytter sig til initiativ 5 om nedbringelse af antallet af ubehandlede børne- og ungesager og på
længere sigt initiativ 6 om øget kvalitet i sagsbehandlingen og fælles ESDH-system i kommunerne.
Opgørelse:
Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i kommunernes forvaltninger opgøres som antal børn og unge med en
sag, hvor der ikke er taget beslutning om eller igangsat relevant støtte (indsats, behandling, anbringelse etc.), i sager hvor der er
grundlag for dette.
Desuden opgøres varigheden af sagsbehandlingen, fra hvornår underretningen er indkommet til støtten iværksættes, hvilket siger
noget om, hvor længe en sag er ubehandlet. På den baggrund vurderes det, om sagsbehandlingen lever op til tidsfristerne for
igangsættelse af relevant støtte (indsats, behandling, anbringelse etc.).
For at kunne opgøre ubehandlede sager, er der brug for en række oplysninger fra kommunerne der kan
afspejle sagsbehandlingen fra underretningen indkommer, til der er igangsat relevant støtte, jf.
myndighedsvejledningen (Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold, 2020):
•
•
•
•
•
•
Hvornår underretningen er indkommet,
hvornår der er truffet afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at igangsætte en social faglig
undersøgelse, samt
hvornår der er igangsat akut støtte, hvis det drejer sig om vanrøgt, vold og trusler, seksuelle overgreb,
hvornår handleplanen er henholdsvis igangsat og færdig,
hvornår der igangsættes støtte på baggrund af handleplanen og
hvornår der er truffet afgørelse om en indsats, herunder f.eks. anbringelse uden for hjemmet eller
familiebehandling.
Det vil også være relevant at kigge på det samlede antal børne- og ungesager for hver kommune samt
sagernes tyngde, idet alle kommuner, på nær Kommuneqarfik Sermersooq, arbejder ud fra et
bekymringsbarometer fra Socialstyrelsen (GRL). Bekymringsbarometret bruges af kommunerne til allerede i
sagsbehandlingen at kategorisere mht. graden af risiko for barnet:
•
Grøn – lav risiko:
I disse sager udvikler barnet sig almindeligt, følelsesmæssigt, adfærdsmæssigt og
socialt. Disse sager klares i det daglige rum, hvor forældre kan søge råd og vejledning fra daginstitution
eller skole.
Orange – risiko:
I disse sager udviser barnet lettere tegn på, at noget er galt. Disse sager kræver
handling, hvor daginstitution, skole, forebyggelse eller socialforvaltning indgår i et samarbejde med
forældrene.
•
8
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Orientering om status i det grønlandsk-danske tværgående arbejde for udsatte børn og unge i Grønland
2836728_0009.png
•
Rød – høj risiko:
I disse sager er barnet udsat for langvarig tung belastning og viser tydelige tegn på,
at noget er galt. Disse sager kræver handling straks. Socialforvaltningen og andre instanser som
Politiet, Sundhedsvæsenet, døgninstitution og andre er involveret i disse sager.
Opgørelsen over sagstyngden kan ikke sige noget om, hvilken handling der eventuelt er igangsat, men
udviklingen i antal grønne, orange og røde sager kan på sigt sige noget om, hvorvidt andelen af de mest
alvorlige sager er faldende. Der kan være forskel i hvordan sagerne vurderes på bekymringsbarometeret, da
det er de enkelte sagsbehandlere som laver vurderingen.
Aktuel status for opgørelse af ubehandlede sager
De nyeste tal for antallet af børne- og ungesager og indsatser til denne statusrapport stammer fra udtræk over
børnemapper med en åben sag eller ingen sag registreret
4
i ESDH-systemet. Da implementeringen af ESDH-
systemet stadig pågår i flere af kommunerne, er er det fortsat vanskeligt at indhente valide data på åbne børne-
og ungesager fra kommunerne. Det er derfor usikkert om antallet af børne- og ungesager alle er igangværende
sager, eller om data også indeholder sager, der er eller burde være afsluttet og dermed ikke burde figurere på
sagslisten, eller om der er yderligere sager som ikke er registreret, men som burde figurere på sagslisten. Som
en del af implementeringen af ESDH-systemet er kommunerne også fortsat i gang med at registrere
undersager på eksisterende åbne børne- og ungesager. Det betyder, at antallet af børn og unge med indsatser
skal ses som et minimumstal.
Til brug for denne statusrapport har det været muligt at opgøre det samlede antal børn- og unge med en åben
sag for alle kommuner. Dertil har det været muligt at opgøre om der er igangsat støtte eller truffet afgørelse
om anbringelse uden for hjemmet. Det er ikke muligt at opgøre om sagen er ubehandlet eller om
sagsbehandlingen er igangsat. Det har heller ikke været muligt at opgøre varigheden af sagsbehandlingen i
denne afrapportering.
Ud over opgørelser over kommunernes sagsmængde har det også været muligt at opgøre sagernes tyngde,
jf. bekymringsbarometeret, til denne statusrapport.
For denne opgørelse indgår sags- og tyngdelister for fire kommuner:
•
•
•
•
Kommune Kujalleq
Qeqqata Kommunia
Kommune Qeqertalik
Avannaata Kommunia
Kommuneqarfik Sermersooq har indsendt antallet af børne- og ungesager, men der er ikke modtaget data på
tyngden af sagerne, da kommunen ikke anvender bekymringsbarometeret.
3.2.1 Ubehandlede børne- og ungesager i Kommune Kujalleq
Der er 478 børne- og ungesager i Kommune Kujalleq for børn og unge i alderen 0-23 år i september 2023 jf.
tabel 3.2.1, hvilket er en stigning på 10 procent i forhold til april 2023. Antallet af børne- og ungesager er
dermed på niveauet fra før implementeringen af ESDH-systemet. Det lavere antal børne- og ungesager i
efteråret 2022 skal ses i lyset af, at sagerne er gennemgået og opgjort i forbindelse med, at Kommune Kujalleq
implementerede ESDH-systemet. Da implementeringen fortsat foregår i kommunen, er der usikkerhed
forbundet med tallene.
4
Da implementeringen af ESDH-systemet fortsat pågår i kommunerne er der fortsat åbne børnemapper uden en børnesag registreret.
Åbne børnesager ved overgangen til ESDH-systemet bliver løbende registreret på børnemappen i ESDH-systemet.
9
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Orientering om status i det grønlandsk-danske tværgående arbejde for udsatte børn og unge i Grønland
2836728_0010.png
Der er igangsat yderligere støtte eller truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet i 204 sager ud af 478
åbne børne- og ungesager, hvilket svarer til 43 procent. Som en del af implementeringen af ESDH-systemet,
er registreringen af indsatser på de eksisterende børne- og ungesager fortsat i gang. Antallet af børne- og
ungesager med en indsats er derfor et minimumstal.
Tabel 3.2.1 Antal børne- og ungesager i Kommune Kujalleq
Sager i alt
Antal
September 2021
Oktober 2022
April 2023
September 2023
454
381
436
478*
-
74
178
204
19 pct.
41 pct.
43 pct.
Igangsat
støtte eller anbringelse
Andel
Anm.:
Data fra september 2021 stammer fra modtagne sags- og tyngdelister, mens data fra oktober 2022 stammer fra registreringer
ifm. med oprettelsen af børne- og ungesager i det nye ESDH-system. Data fra april og september 2023 er et udtræk fra ESDH-
systemet.
*Antal børnemapper med en åben sag eller ingen sag registreret.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Kommune Kujalleq.
Tabel 3.2.2 viser, hvordan antallet af børne- og ungesager er blevet vurderet i henhold til
bekymringsbarometeret for de 0-23-årige. Der er primært sket et fald i andelen af grønne sager i forhold til
oktober 2022, mens andelen af orange sager er steget.
23 procent af sagerne er grønne, 60 procent er orange og 10 procent er røde. Derudover er 35 sager ikke
blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret svarende til 7 procent.
Tabel 3.2.2 Antal børne- og ungesager vurderet i henhold til bekymringsbarometeret i Kommune Kujalleq
År
September 2021
Oktober 2022
April 2023
September 2023
Sager i alt
454
381
436
478
Grøn
155 (35 pct.)
155 (41 pct.)
117 (27 pct.)
110 (23 pct.)
Orange
149 (33 pct.)
171 (45 pct.)
251 (58 pct.)
285 (60 pct.)
Rød
65 (14 pct.)
54 (14 pct.)
43 (10 pct.)
48 (10 pct.)
Ukendt
85 (19 pct.)
1 (0 pct.)
25 (6 pct.)
35 (7 pct)
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Kommune Kujalleq.
3.2.2 Ubehandlede børne- og ungesager i Kommuneqarfik Sermersooq
Der er 1.535 børn- og ungesager i oktober 2023 i Kommuneqarfik Sermersooq for børn og unge i alderen 0-
23 år jf. tabel 3.2.3. Tallene indberettet de foregående år angiver det samlede antal børne- og ungesager i
kommunen, da det ikke var muligt at opgøre antallet af børn og unge med en sag
5
. Kommuneqarfik
Sermersooq er overgået til det nye ESDH-system i juni, hvilket betyder, at det fremover er muligt at følge
antallet af børn med en åben sag. Overgangen til det nye ESDH-system og den nye opgørelsesmetode
betyder, at det ikke er muligt at sammenligne tallene på tværs af årene.
5
Ét barn kan have flere sager i kommunens system
10
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Orientering om status i det grønlandsk-danske tværgående arbejde for udsatte børn og unge i Grønland
2836728_0011.png
Der er igangsat yderligere støtte eller truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet i 1.089 sager ud af
1.535 åbne børne- og ungesager, hvilket svarer til 71 procent.
Tabel 3.2.3 Antal børne- og ungesager i Kommuneqarfik Sermersooq
Sager i alt
Igangsat
støtte eller anbringelse
Antal
September 2021
December 2021
Juni 2022
December 2022
Oktober 2023
1.529
1.481
1.406
1.703
1.535
-
-
-
-
1.089
Andel
-
-
-
-
71 pct.
Anm.: Tallene for 2021-2022 angiver antal sager, hvilket ikke svarer til antal børn, da et barn kan have flere åbne sager. Data for 2023
er et udtræk fra ESDH-systemet og angiver antal børn og unge med en åben sag. Det er derfor ikke muligt at sammenligne tallene på
tværs af årene. Tallene er eksklusiv handicapsager.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Kommuneqarfik Sermersooq.
Der er ikke modtaget data fra Kommuneqarfik Sermersooq over, hvordan børne- og ungesagerne er vurderet
efter bekymringsbarometeret, da kommunen ikke anvender bekymringsbarometeret.
3.2.3 Ubehandlede børne- og ungesager i Qeqqata Kommunia
Der er 626 børne- og ungesager i september/oktober 2023 i Qeqqata Kommunia for børn og unge i alderen 0-
23 år jf. tabel 3.2.4., hvilket er færre sager end antallet af børne- og ungesager i marts 2023 og september
2022. Da implementeringen af ESDH-systemet fortsat pågår i kommunen og da tallene fra september/oktober
2023 både stammer fra et udtræk fra ESDH-systemet og manuelle indberetninger, er der usikkerhed forbundet
med tallene.
Der er igangsat yderligere støtte eller truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet i 262 sager ud af 626
åbne børne- og ungesager, hvilket svarer til 42 procent.
Tabel 3.2.4 Antal børne- og ungesager i Qeqqata Kommunia
Sager i alt
Igangsat
støtte el anbringelse
Antal
Februar 2022
September 2022
Marts 2023
September/oktober 2023
610
687
673*
-
101
163
262
15 pct.
24 pct.
42 pct.
Andel
626
Anm.:
Data fra februar 2022 stammer fra registreringer ifm. med oprettelsen af børne- og ungesager i det nye ESDH-system. Data fra
september 2022 og marts 2023 stammer fra udtræk fra ESDH-systemet. Data fra september/oktober 2023 stammer både fra udtræk fra
ESDH-systemet fra Maniitsoq og manuelle indberetninger fra Sisimiut.
*Antal børnemapper med en åben sag eller ingen sag registreret.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Qeqqata Kommunia.
11
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Orientering om status i det grønlandsk-danske tværgående arbejde for udsatte børn og unge i Grønland
2836728_0012.png
Tabel 3.2.5 viser, hvordan antallet af sager er vurderet i henhold til bekymringsbarometeret. Da antallet af
børne- og ungesager fra september/oktober 2023 både stammer fra et udtræk fra ESDH-systemet og manuelle
indberetninger har det ikke været muligt at fordele sagerne på bekymringsbarometeret.
Efter implementeringen af ESDH-systemet, hvor alle sager blev gennemgået, er der sket et fald i andelen af
røde sager fra 22 procent i februar 2022 til 19 procent i marts 2023. Modsat er der sket en mindre stigning i
andelen af sagerne som er grønne og orange til henholdsvis 41 procent og 34 procent i marts 2023. Derudover
er der 38 sager, som ikke er blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret, svarende til de resterende 6
procent.
Tabel 3.2.5 Antal børne- og ungesager vurderet i henhold til bekymringsbarometeret i Qeqqata Kommunia
År
Februar 2022
September 2022
Marts 2023
September/oktober
2023
Sager i alt
610
687
673
626
Grøn
231 (38 pct.)
295 (43 pct.)
278 (41 pct.)
-
Orange
207 (34 pct.)
214 (31 pct.)
231 (34 pct.)
-
Rød
134 (22 pct.)
138 (20 pct.)
126 (19 pct.)
-
Ukendt
38 (6 pct.)
40 (6 pct.)
38 (6 pct.)
-
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Qeqqata Kommunia.
3.2.4 Ubehandlede børne- og ungesager i Kommune Qeqertalik
Der er 360 børne- og ungesager for de 0-23-årige i Kommune Qeqertalik i september 2023 jf. tabel 3.2.6,
hvilket er på samme niveau som marts 2023. Antallet af børne- og ungesager nærmer sig dermed niveauet
fra før implementeringen af ESDH-systemet. Det lave antal børne- og ungesager i maj 2022 skal ses i lyset
af, at sagerne blev gennemgået og opgjort i forbindelse med at Kommune Qeqertalik fik implementeret ESDH-
systemet. Da implementeringen fortsat pågår i kommunen, er der usikkerhed forbundet med tallene.
Der er igangsat yderligere støtte eller truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet i 101 sager ud af 360
åbne børne- og ungesager, hvilket svarer til 28 procent. Som en del af implementeringen af ESDH-systemet,
er registreringen af indsatser på de eksisterende børne- og ungesager fortsat i gang. Antallet af børne- og
ungesager med en indsats er derfor et minimumstal.
Tabel 3.2.6 Antal børne- og ungesager i Kommune Qeqertalik
Sager i alt
Igangsat
støtte el anbringelse
Antal
Juli 2021
Februar 2022
Maj 2022
Marts 2023
September 2023
447
404
249
353*
360*
75
64
101
30 pct.
18 pct.
28 pct.
-
Andel
Anm.:
Data fra september, juli 2021 og februar 2022 stammer fra modtagne sags- og tyngdelister, mens data fra maj 2022 stammer fra
registreringer ifm. med oprettelsen af børne- og ungesager i det nye ESDH-system. Data fra marts og september 2023 er et udtræk fra
ESDH-systemet.
*Antal børnemapper med en åben sag eller ingen sag registreret.
12
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Orientering om status i det grønlandsk-danske tværgående arbejde for udsatte børn og unge i Grønland
2836728_0013.png
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Kommune Qeqertalik.
Tabel 3.2.7 viser, hvordan antallet af sager er blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret samlet for
de 0-23-årige. Andelen af børne- og ungesager fordelt på bekymringsbarometeret ligger på niveau med tallene
fra foråret 2023.
Efter implementeringen af ESDH-systemet, hvor alle sager blev gennemgået, er der sket et fald i andelen af
røde sager fra 14 procent i februar 2022 til 7 procent i september 2023. Modsat er andelen af orange sager er
steget fra 50 procent til 55 procent.
Tabel 3.2.7 Antal børne- og ungesager vurderet i henhold til bekymringsbarometeret i Kommune Qeqertalik
Sager i alt
Juli 2021
Februar 2022
Maj 2022
Marts 2023
September 2023
447
404
249
353
360
Grøn
168 (38 pct.)
133 (33 pct.)
56 (22 pct.)
110 (31 pct.)
117 (33 pct.)
Orange
205 (46 pct.)
200 (50 pct.)
135 (54 pct.)
206 (58 pct.)
199 (55 pct.)
Rød
74 (17 pct.)
58 (14 pct.)
27 (11 pct.)
27 (8 pct.)
26 (7 pct.)
Ukendt
0
13 (3 pct.)
31 (12 pct.)
10 (3 pct.)
18 (5 pct.)
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Kommune Qeqertalik.
3.2.5 Ubehandlede børne- og ungesager i Avannaata Kommunia
Der er 673 børne- og ungesager for de 0-23-årige i Avannaata Kommunia i oktober 2023 jf. tabel 3.2.8, hvilket
svarer til, at antallet af sager er faldet med 13 procent. Da implementeringen fortsat pågår i kommunen, er der
usikkerhed forbundet med tallene.
Der er igangsat yderligere støtte eller truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet i 229 sager ud af 673
åbne børne- og ungesager, hvilket svarer til 34 procent. Som en del af implementeringen af ESDH-systemet,
er registreringen af indsatser på de eksisterende børne- og ungesager fortsat i gang. Antallet af børne- og
ungesager med en indsats er derfor et minimumstal.
Tabel 3.2.8 Antal børne- og ungesager i Avannaata Kommunia
Sager i alt
Igangsat
støtte eller anbringelse
Antal
September 2021
Februar 2022
November 2022
Maj 2023
Oktober 2023
603
607
732
776
673*
-
-
-
169
229
Andel
-
-
-
22 pct.
34 pct.
Anm.:
Data fra september 2021 og februar 2022 stammer fra modtagne sags- og tyngdelister, mens data fra november 2022, maj og
oktober 2023 er et udtræk fra ESDH-systemet.
*Antal børnemapper med en åben sag eller ingen sag registreret.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Avannaata Kommunia.
13
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Orientering om status i det grønlandsk-danske tværgående arbejde for udsatte børn og unge i Grønland
2836728_0014.png
Tabel 3.2.9 viser, hvordan antallet af sager er blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret samlet for
de 0-23-årige. Andelen af børne- og ungesager fordelt på bekymringsbarometeret ligger på niveau med tallene
fra maj 2023.
Efter implementeringen af ESDH-systemet, hvor alle sager blev gennemgået, er der sket et fald i andelen af
røde sager fra 36 procent i februar 2022 til 10 procent i oktober 2023. Modsat er andelen af orange og grønne
sager er steget fra henholdsvis 40 procent til 59 procent og 21 procent til 25 procent.
Tabel 3.2.9 Antal børne- og ungesager vurderet i henhold til bekymringsbarometeret i Avannaata Kommunia
Sager i alt
September 2021
Februar 2022
November 2022
Maj 2023
Oktober 2023
603
607
732
776
673
Grøn
128 (21 pct.)
130 (21 pct.)
192 (26pct)
200 (26 pct.)
170 (25 pct.)
Orange
247 (41 pct.)
243 (40 pct.)
393 (54pct)
460 (59 pct.)
395 (59 pct.)
Rød
212 (35 pct.)
211 (36 pct.)
125 (17 pct.)
86 (11 pct.)
64 (10 pct.)
Ukendt
16 (3 pct.)
13 (2 pct.)
22 (3 pct.)
30 (4 pct.)
44 (7 pct.)
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Avannaata Kommunia.
14
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Orientering om status i det grønlandsk-danske tværgående arbejde for udsatte børn og unge i Grønland
2836728_0015.png
3.3 Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for
seksuelle krænkelser
Kriteriet knytter sig til initiativ 10 om at
styrke behandlingstilbud til udsatte børn og unge, som er ofre for
seksuelle overgreb.
Opgørelse:
Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for udsat for seksuelle krænkelser, opgøres som antal unge
som har modtaget behandling ved børnerejseholdets behandlingstilbud.
Eventuel behandlingskapacitet for børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser, ved familiecentre, døgninstitutioner
etc. medtages ikke i opgørelsen.
Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser vurderes ud fra
anvendelse af børnerejseholdets behandlingstilbud, som varetages af psykologer og behandlere, som har de
faglige kompetencer til at varetage opgaven. Børnerejseholdet har primært til formål at udrede og behandle
børn og unge under 18 år, som har været udsat for seksuelle overgreb. Tilbuddet er landsdækkende og
indsatsen opstartes byvis efter anmodning fra kommunen. Rejseholdet er baseret i Nuuk og varetager
indsatsen delvist fra Nuuk og delvist via udgående rejseaktiviteter. Indsatsen omfatter udredning og behandling
af børn og unge, som er ofre for seksuelle overgreb. Indsatsen omhandler også støtte til barnets
omsorgspersoner og opkvalificering af fagpersonale i lokalområdet for at forankre viden om og
behandlingsmetoder i relation til seksuelle overgreb. Et behandlingsforløb strækker sig over ét år.
Der er opstartet 95 børn og unge i et behandlingsforløb af børnerejseholdet jf. tabel 3.3.1. I alt er der opstartet
behandling i 3 byer i 2021 og 3 byer i første halvår 2022. Børnerejseholdet har afsluttet behandlingen af 85
børn og unge pr. 30. juni 2023. Børnene kan dog fortsat kan være i videre behandling i kommunalt regi. Der
har været et mindre frafald af børnene i behandling. Generelt skyldes frafald fra behandlingen, at familien
fraflytter byen, at det er vurderet, at en anden indsats passer bedre til barnet, at barnet bliver anbragt uden for
hjemmet i en anden by eller at familien ikke ønsker at samarbejde. Behandlingen af børnene, der fortsat er i
behandling, afsluttes af børnerejseholdet i 2023. I efteråret 2023 starter børnerejseholdet behandling i Ilulissat,
Maniitsoq og Paamiut. Der har generelt været stor tilslutning til børnerejseholdet og anmodninger fra fire ud af
fem kommuner.
Siden initiativ 10’s start, har børnerejseholdet startet behandling i alle sager, de har modtaget, som levede op
til inklusionskriterierne på nær i én by. I den pågældende by har der været flere sager end der kunne varetages
af børnerejseholdet. Derfor har rejseholdet i dette tilfælde oplært psykologer på familiecenteret med henblik
på, at de kunne behandle de resterende sager.
Antallet af børn og unge, som har modtaget et behandlingstilbud ved børnerejseholdet, siger dog ikke noget
om hvor mange børn og unge, der samlet set har været udsat for seksuelle krænkelser, og som har behov for
behandling.
Tabel 3.3.1 Antal børn/unge som har opstartet og afsluttet behandling af børnerejseholdet indenfor Grønlandsk-
dansk tværgående arbejde, 1. april 2021 – 30. juni 2023.
År for opstart
Opstartet
behandling
46
49
95
Afsluttet
behandling*
45
40
85
0
Fortsat i
behandling
2021**
2022
Totalt (pr. 30/6 2023)
Anm.:
Der har været behandling i følgende byer: Nanortalik, Nuuk, Tasiilaq, Sisimiut, Qasigiannguit, Upernavik.
15
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Orientering om status i det grønlandsk-danske tværgående arbejde for udsatte børn og unge i Grønland
2836728_0016.png
*Børnerejseholdet har afsluttet behandlingen, men barnet/den unge kan være overgået til videre behandling i kommunalt regi.
**Børnerejseholdet
startede første behandling i april 2021.
Kilde:
Børnerejseholdet.
3.4 Opfølgning på indikatorer for trivsel blandt udsatte børn og unge
I det følgende præsenteres opfølgningen på en række indikatorer, der skal skabe bredere viden om den
samlede indsats for udsatte børn og unge i Grønland, herunder trivsel blandt de udsatte børn og unge.
3.5 Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle
overgreb/krænkelser mod barnet
Indikatoren kan opgøres ud fra eksisterende indberetninger fra Grønlands Politi.
Opgørelse:
Indikatoren opgøres som antal anmeldelser om vold mod børn under 15 år, husspektakler med børn under 18 år og
seksualforbrydelser mod børn under 15 år.
Tabel 4.1.1 viser, at der på landsplan var 143 anmeldelser om vold mod børn under 15 år i 2022, hvilket er et
mindre fald i forhold til 2021. Siden 2018 er antallet af anmeldelser om vold steget med 57 procent. På
landsplan var der 501 husspektakler i husstande med børn under 18 år i 2022, hvilket er en fortsat stigning i
anmeldelserne ift. tidligere år. Anmeldelser om husspektakler er siden 2018 steget 54 procent.
Antallet af anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn under 15 år er i 2022 igen steget efter et fald i 2021.
På landsplan var der således 292 anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn under 15 år i 2022. Antallet
nærmer sig dermed igen niveauet for 2020. Politiet angiver i deres Årsstatistik 2022, at det høje antal af
seksualforbrydelser i 2022 kan skyldes, at der har været et større fokus hos politiet og andre myndigheder på
at bryde tabuet om seksuelle overgreb og vejlede om, hvordan sagerne anmeldes. Politiets vurdering er
således, at der ikke bliver begået flere overgreb end tidligere, men at flere sager anmeldes (Grønlands Politi,
2022).
Tabel 4.1.1 Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle overgreb/krænkelser mod børn, 2018-2022
2018
Vold mod børn
under 15 år
Husspektakler med
børn under 18 år
Udvalgte
seksualforbrydelser
mod børn under 15
år
91
2019
114
2020
143
2021
160
2022
143
325
391
405
435
501
-
225
338
249
292
Anm.:
Seksualforbrydelser mod børn, som på anmeldelsestidspunktet er under 15 år, dækker over voldtægt, kønsligt forhold til et barn
under 15 år og blufærdighedskrænkelser.
Kilde:
Grønlands Politis sagssystem og Årsstatistik 2019, 2020, 2021 og 2022.
16
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Orientering om status i det grønlandsk-danske tværgående arbejde for udsatte børn og unge i Grønland
2836728_0017.png
3.6 Udviklingen i antal anbringelser
Indikatoren kan opgøres ud fra eksisterende opgørelser fra Grønlands Statistik.
Et anbringelsessted for et barn kan være en kommunalt arrangeret plejefamilie, en døgninstitution, en sikret
afdeling på døgninstitution eller eget værelse, lejlighed, bofællesskab, efterskole eller lignende. Sidstnævnte
typer anbringelser medtages ikke i indikatoren, da der ikke findes oplysninger herom, jf. nedstående definition.
Opgørelse:
Udviklingen i antal anbringelser opgøres som antal børn og unge anbragt hos plejefamilier (professionel og almindelig
plejefamilie) samt på døgninstitutioner (Selvstyrets, kommunal eller selvejende døgninstitution).
I 2020 var der i Grønland 22 døgninstitutioner for børn og unge anbragt af sociale årsager. Af disse drives 11
af Selvstyret, 8 er selvejende, mens 3 er kommunale. Blandt Selvstyrets 11 institutioner ligger 4 i Nuuk, mens
de resterende er fordelt i resten af landet. Blandt de selvejende institutioner ligger 4 i Nuuk, 3 i andre byer,
mens 1 har afdelinger i både Nuuk og en anden by.
Opgørelsen baseres på data fra Grønlands Statistik om beboere på Selvstyrets døgninstitutioner, og
opgørelser af børn og unge anbragt i almindelig plejefamilie. Derudover suppleres tallene yderligere med data
for de selvejende institutioner og kommunale døgninstitutioner fra VIVEs kortlægning over
døgninstitutionsområdet i Grønland (VIVE, 2020), og fra en rundspørge foretaget af Socialstyrelsen Grønland
pr. 31/12-2021.
Grønlands Statistik kan i princippet også opgøre antallet af anbringelser gennem udbetalinger til
døgninstitutioner og plejefamilier. Mangelfulde oplysninger i forbindelse med udbetalingerne giver imidlertid et
upræcist billede, særligt ved kommunale døgninstitutioner, akut og professionel plejefamilie. Privatarrangeret
plejefamilie uden ret til vederlag kan ikke følges ved denne metode, og data skal derfor suppleres med manuelt
opgjort data fra kommunerne.
Samlet set er der sket en stigning i antal af anbragte børn i plejefamilie i alderen 0-17 år fra 2018 til 2022 jf.
tabel 4.2.1. Antallet af børn som på et tidspunkt i løbet af året har været anbragt, er steget med 14 procent.
fra 428 i 2018 til 488 i 2022, mens antallet af børn som var anbragt i december er steget med 13 pct. fra 324 i
2018 til 367 i 2022. Sammenholdt med befolkningstallet er andelen af børn i alderen 0-17 år anbragt i
plejefamilie i december steget fra 2,3 procent til 2,7 procent fra 2018 til 2022. Siden 2020 har andelen af børn,
som er anbragt i december dog ligget stabilt på 2,7 procent.
Tabel 4.2.1 Børn i alderen 0-17 år anbragt i almindelig plejefamilie, 2018-2022
2018
Antal i løbet af året
Antal i december
Antal helårspersoner
Andel af børn som er anbragt i december
428
324
329
2,3 pct.
2019
451
336
333
2,4 pct.
2020
467
366
351
2,7 pct.
2021
483
373
361
2,7 pct.
2022
488
367
356
2,7 pct.
Anm.:
Akut plejefamilie er ikke medtaget, selvom det hører under almindelig plejefamilie. Professionel familiepleje og netværkspleje er
ikke inkluderet. For at indgå i antal anbragte i løbet af året kræves, at barnet har været anbragt mindst én dag i løbet af året. For at indgå
i antal anbragte i december kræves, at barnet har været anbragt mindst én dag i løbet af december måned.
Andel af børn og unge som er anbragt i december opgøres ud fra befolkningstallet 1. januar året efter.
Kilde:
Grønlands Statistik.
Samlet set er der også sket en stigning i antal anbragte i plejefamilie i alderen 18-23 år fra 2018 til 2022 jf.
tabel 4.2.2. Antallet, som har været anbragte på et tidspunkt i løbet af året, er steget fra 34 i 2018 til 58 2022,
17
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Orientering om status i det grønlandsk-danske tværgående arbejde for udsatte børn og unge i Grønland
2836728_0018.png
mens antallet af anbragte unge i december er steget fra 18 i 2018 til 34 i 2022. Andelen af unge, som er
anbragt i plejefamilie i steget fra 0,4 procent i 2018 til 0,8 procent i 2022. Mens andelen af unge, som er anbragt
i december, har ligget stabilt de senere år, er der sket en stigning fra 0,6 procent i 2021 til 0,8 procent i 2022.
Tabel 4.2.2 Unge i alderen 18-23 år anbragt i almindelig plejefamilie, 2018-2022
2018
Antal i løbet af året
Antal i december
Antal helårspersoner
Andel af unge som er anbragt i december*
34
18
20
0,4 pct.
2019
43
26
35
0,6 pct.
2020
54
21
35
0,5 pct.
2021
56
27
37
0,6 pct.
2022
58
34
42
0,8 pct.
Anm.:
Akut plejefamilie er ikke medtaget, selvom det hører under almindelig plejefamilie. Professionel familiepleje og netværkspleje er
ikke inkluderet. For at indgå i antal anbragte i løbet af året kræves, at barnet har været anbragt mindst én dag i løbet af året. For at indgå
i antal anbragte i december kræves, at barnet har været anbragt mindst én dag i løbet af december måned.
Andel af børn og unge som er anbragt i december opgøres ud fra befolkningstallet 1. januar året efter.
*Data er opdateret ift. tidligere statusrapporter.
Kilde:
Grønlands Statistik.
Ultimo 2020 var 193 børn og unge anbragt på Selvstyrets døgninstitutioner jf. tabel 4.2.3, hvilket er på niveau
med 2019. Udtræk fra Socialstyrelsens bookingsystem pr. 31/12-2021 angiver, at der er 124 børn og unge på
selvejende døgninstitutioner og 20 børn på kommunale døgninstitutioner. Døgn- og visitationsafdelingen i
Socialstyrelsen oplyser, at der generelt er fuld belægning på de kommunale og selvejende døgninstitutioner
for børn og unge.
Tabel 4.2.3 Antal børn og unge på døgninstitutioner, 2018-2021
2018
Børn og unge på selvstyrets døgninstitutioner,
pr 1. december
Børn og unge på selvejende døgninstitutioner
Børn og unge på kommunale døgninstitutioner
176
2019*
187
2020
193
2021*
Ca. 130
Ca. 25
124
20
Anm.:
Børn og unge med handicap anbragt på døgninstitution er ikke medtaget i opgørelsen. Tal for børn og unge på selvstyrets
døgninstitutioner er opdateret iht. Statistikbanken, Grønlands Statistik og afviger fra tidligere opgørelser i de forrige statusrapporter. Data
for 2021 offentliggøres i maj/juni 2022
*Data på selvejende og kommunale døgninstitutioner for 2019 stammer fra Kortlægning af døgninstitutionsområdet i Grønland, Vive,
2020, mens data for 2021 stammer fra en rundspørge foretaget af Socialstyrelsen Grønland pr. 31/12-2021.
Kilde:
Grønlands Statistik, ”Kortlægning af døgninstitutionsområdet i Grønland” af VIVE, 2020, Socialstyrelsen Grønland.
Det er ikke muligt at lave en samlet opgørelse af antal børn og unge anbragt i plejefamilie eller på
døgninstitutioner i alt, da opgørelsesmetoderne og aldersgrupperne ikke er ens på tværs af kilderne, jf.
ovenstående.
3.7 Selvmord blandt børn og unge
Forekomsten af selvmord registreres af Landslægen og viderebringes til Grønlands Statistik. Da det samlede
antal selvmord blandt børn og unge er lavt, rapporteres tallene over en længere periode for at se eventuelle
udsving. Selvmordsraten har været høj i Grønland siden 1970’erne, og siden 2010 har der årligt været 44
selvmord i gennemsnit (Bjerregaard & Larsen, 2015). De højeste rater ses blandt unge mænd i alderen 20-24
18
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Orientering om status i det grønlandsk-danske tværgående arbejde for udsatte børn og unge i Grønland
2836728_0019.png
år. Desuden viser forskning på området, at de unge, der dør af selvmord, er blevet yngre end tidligere.
Selvmord sker derfor nu også blandt yngre børn ned til 12 år. De høje forekomster af selvmord ses tilsvarende
i Nunavut i Canada samt i Chukotka i Rusland. I Norge, Sverige og Finland er forekomsten af selvmord ikke
lige så høj, men den er højere i de samiske områder i de tre lande sammenlignet med landsgennemsnittet
(Young, Revich, & Soininen, 2015).
En høj forekomst af selvmordstanker og selvmordsforsøg ses især blandt unge, der er vokset op med en eller
flere belastninger i opvæksten som f.eks. alkoholproblemer i hjemmet, seksuelle overgreb og vold i
barndomshjemmet. Siden 1990’erne har andelen af de 18-29-årige, der har forsøgt selvmord inden for det
seneste år, ligget på omkring 10 procent. Der er ikke sket en mærkbar udvikling i forekomsten af
selvmordsforsøg blandt de 18-29-årige igennem de sidste 20 år (Ottendahl, et al., u.d.).
Opgørelse:
Selvmord blandt børn og unge opgøres som antal selvmord og antal pr. 100.000 unge i Grønland.
Der er mellem 3 og 6 selvmord blandt børn i alderen 0-17 år i perioden 2018-2022 jf. tabel 4.3.1.
Selvmordsraten er ikke beregnet for aldersgruppen 0-17 år, da selvmordsrisikoen afhænger af alderen, og vil
være meget forskellig alt efter om personen f.eks. er 13 år eller 17 år. Alderen for personer som dør med
dødsårsagen selvmord og selvmordsforsøg spænder fra 12-17 år i perioden.
Tabel 4.3.1 Antal døde med dødsårsagen ”selvmord og selvmordsforsøg”, 0-17 år, 2018-2022
2018
Antal selvmord, 0-17 år
Kilde:
Grønlands Statistik, Landslægeembedet.
4
2019
6
2020
4
2021
5
2022
3
Der er mellem 11 og 15 selvmord blandt unge i alderen 18-23 år årligt jf. tabel 4.3.2. I perioden 2019 og 2020
har selvmordsraten været ca. 230 årligt pr. 100.000 indbyggere i alderen 18-23 år. I 2021 og 2022 er
selvmordsraten steget til ca. 300 selvmord pr. 100.000 indbyggere, hvilket er på niveau med selvmordsraten i
2018.
Tabel 4.3.2 Antal døde med dødsårsagen ”selvmord og selvmordsforsøg” og antal unge i alt, 18-23 år, 2018-2022
2018
Antal selvmord, 18-23 år
Antal unge, 18-23 år
Antal per 100.000, 18-23 år
Anm.:
Antal børn og unge er opgjort pr. 1. januar.
Kilde:
Grønlands Statistik, Landslægeembedet.
15
4.933
304
2019
11
4.797
229
2020
10
4.689
213
2021
14
4.646
301
2022
13
4.469
291
19
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Orientering om status i det grønlandsk-danske tværgående arbejde for udsatte børn og unge i Grønland
2836728_0020.png
4 Supplerende nøgletal for udvalgte initiativer
I det følgende præsenteres supplerende nøgletal for de udvalgte initiativer, hvor der er data tilgængeligt fra
eksisterende opgørelser og registreringer. Der er data fra initiativ 3 og 8. For de resterende initiativer er det
ikke relevant med kvantitative opgørelser, eller der er ikke data tilgængeligt.
4.1 Initiativ 3: opkvalificering og kompetenceudvikling af
dagtilbudspersonale
Initiativ 3 skal sikre opkvalificering og kompetenceudvikling af dagtilbudspersonalet lokalt, herunder med
særligt fokus på tidlig opsporing og forebyggelse af omsorgssvigt af børn. På den måde bliver
dagtilbudspersonalet bedre klædt på til at opspore og støtte børn, som er udsat for omsorgssvigt eller er i risiko
herfor. Der er etableret et rejsehold, som skal sikre opkvalificering og kompetenceudvikling af
dagtilbudspersonalet lokalt.
Opgørelse:
Nøgletallet opgøres som andelen af dagtilbud, som har modtaget opkvalificering i form at kompetenceudvikling af ledere
og/eller personale.
Alle kommuner har taget del i udvælgelsen af, hvilken personalegruppe der er er med i første opkvalificering.
I de fleste dagtilbud har ledere og souschefer modtaget opkvalificeringen. Udvalgte steder har hele
personalegrupper eller enkelte medarbejdere også deltaget i opkvalificeringen. I 2023 er fokus på anden runde
opkvalificering, som er er mere dybdegående end den første, og henvender sig i højere grad til
dagtilbudspersonalet frem for ledelsen.
Alle fem kommuner har været igennem første opkvalificering, hvor 77 dagtilbud og 20 dagplejere har fået
opkvalificering, hvilket svarer til henholdsvis 94 procent og 56 procent. Anden runde af opkvalificering afholdes
i løbet af 2023, hvor tre ud af fem kommuner har modtaget opkvalificering i foråret 2023. Samlet set har 33
dagtilbud og 8 dagplejere fået anden opkvalificering pr. 30. juni 2023, hvilket svarer til henholdsvis 40 procent
og 8 procent.
Opkvalificeringen er blevet aflyst i enkelte dagtilbud, fordi det ikke har været muligt for underviserne at komme
frem på grund af vejret. Socialstyrelsen har efterfølgende været i dialog med kommunerne, om hvordan
opkvalificeringen i stedet kan tilrettelægges.
Tabel 5.1.1: Andelen af dagtilbud som har modtaget opkvalificering i 2022 og 2023
1. opkvalificering
Daginstitution
Dagplejere/
bygdetilbud
-
88 pct.
67 pct.
100 pct.
77 pct.
55 pct.
56 pct.
40 pct.
8 pct.
67 pct.
20 pct.
2. opkvalificering
Daginstitution
Dagplejere/
bygdetilbud
-
Kommune Kujalleq
Kommuneqarfik Sermersooq
Qeqqata Kommunia
Kommune Qeqertalik
Avannaata Kommunia
Totalt
Kilde:
Socialstyrelsen Grønland
91 pct.
100 pct.
100 pct.
85 pct.
89 pct.
94 pct.
82 pct.
20
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Orientering om status i det grønlandsk-danske tværgående arbejde for udsatte børn og unge i Grønland
2836728_0021.png
4.2 Initiativ 8: forsøg med etablering af væresteder for børn
Initiativ 8 er et forsøg med etablering af væresteder for børn i fem bosteder, ét i hver kommune. Formålet med
værestederne er at sikre, at udsatte børn og unge har et trygt sted at være om aftenen og natten, særligt i
weekender efter lønudbetaling. Der skal være mulighed for rådgivning, mad og overnatning. Alle børn og unge
skal kunne komme på værestederne uden forudgående visitation. Flere kommuner har væresteder for børn i
andre byer, som ikke er en del af initiativ 8. Disse er ikke en del af denne opgørelse.
Opgørelse:
Nøgletallet opgøres som antallet af børn og unge, som har benyttet værestedet i de enkelte kommuner.
I 1. halvår 2023 har der samlet set været 22 overnatninger på de fem væresteder jf. tabel 5.2.1. Dertil har der
været 7 besøg af børn i dagtimerne uden overnatning. Trods øget promovering af værestederne, er det fortsat
en udfordring for flere af værestederne, at få børn og unge til at gøre brug af dem. De væresteder, hvor der er
overnattende børn, skyldes det ofte anbringelser af socialvagten og kun få af overnatningerne er frivilligt.
Erfaringen har vist, at den største udfordring er, at børnene undgår værestederne, når de ikke kan være der
anonymt. For at forbedre den situation, blev det godkendt, at de gældende regler for initiativet blev ophævet
frem til juni 2023. Således kunne kommunerne søge om penge til drift af ét børneværested pr. kommune, men
selv indrette rammerne for hvordan værestedet bedst drives i den enkelte kommune. Med friere rammer kunne
kommunerne tilrettelægge initiativets indsatser efter lokale behov. Muligheden for at tilpasse værestederne til
de lokale behov i de enkelte kommuner, har ikke haft en betydelig effekt på børnenes brug heraf. Hertil er det
uklart hvor mange ændringer der er fortaget i denne sammenhæng.
Tabel 5.2.1: Antal overnatninger på væresteder for børn, 2022-1. halvår 2023
1. halvår 2022
Kommune Kujalleq (Nanortalik)
Kommuneqarfik Sermersooq (Tasiilaq)
Qeqqata Kommunia (Sisimiut)
Kommune Qeqertalik (Aasiaat)
Avannaata Kommunia (Ilulissat)
Totalt
Anm.:
Data fra Tasiilaq vedrører kun 1. kvartal 2022.
Kilde:
Socialstyrelsen Grønland.
5
4*
1
2. halvår 2022
0
10
0
12
0
22
1. halvår 2023
2
20
0
0
0
22
21
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Orientering om status i det grønlandsk-danske tværgående arbejde for udsatte børn og unge i Grønland
5 Sammenfatning
Denne afrapportering viser status på de seks udvalgte kriterier og indikatorer for opfølgning på initiativerne pr.
30. juni 2023. Grundet store udfordringer med dataindsamling i kommunerne er der væsentlige usikkerheder
i forhold til tallene, særligt vedrørende underretninger og ubehandlede sager, som er indhentet i kommunerne,
og hvor alt data heller ikke er tilgængeligt for alle fem kommuner. I 2022 er implementeringen af ESDH-
systemet i kommunerne igangsat Når implementeringen er afsluttet i kommunerne, forventes det at
datakvaliteten forbedres, og at data på underretninger og antal børn og unge med en åben sag kan trækkes
fra ESDH-systemet
For de øvrige kriterier og indikatorer indsamles og opdateres data løbende fra de eksisterende kilder
(Grønlands Statistik, Grønlands Politi etc.). Derudover indeholder statusrapporten data fra to initiativer, hvor
der foretages løbende registreringer.
Denne statusrapport er den sidste målopfølgning i det
Grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket
indsats for udsatte børn og unge i Grønland.
22
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: Orientering om status i det grønlandsk-danske tværgående arbejde for udsatte børn og unge i Grønland
6 Referencer
Bjerregaard, P., & Larsen, C. V. (19. Februar 2015). Time trend by region of suicides and suicidal thoughts
among Greenland Inuit.
International journal of circumpolar health.
Hentet fra
https://doi.org/10.3402/ijch.v74.26053
Grønlands Politi. (2020).
Årsstatistik 2020.
Grønlands Politi. (2021).
Årsstatistik 2021.
Grønlands Politi. (2022).
Årsstatistik 2022.
Ottendahl, C. B., Bjerregaard, P., Svartá, D. L., Sørensen, I. K., Olsen, I., Nielsen, M. S., & Larsen, C. V.
(u.d.).
Mental sundhed og helbred blandt 15-34-årige i Grønland.
Hentet fra Sdu.dk:
https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2021/mental_sundhed_unge_groenland_dk
Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold. (2020).
Myndighedsvejledningen til lov om støtte til børn.
VIVE. (2020).
Kortlægning af døgninstitutionsområdet i Grønland.
Young, T. K., Revich, B., & Soininen, L. (4. Marts 2015). Suicide in circumploar regions: an introduction and
overview.
International journal of circumpolar health.
23